S P R O G I GYMNASIET R A P P O R T F R A P R O J E K T G R U P P E, U V M

Transkript

1 S P R O G I GYMNASIET R A P P O R T F R A P R O J E K T G R U P P E, U V M APRIL 2010 PROBLEMSTILLING Hvordan gør man sprogfagene attraktive og får flere elever til at vælge sprog i gymnasiet? Det handler om sprogfagenes profil og faglige identitet, om opfattelse af den enkeltes behov og muligheder for at anvende sprog, både i de videregående uddannelser, i kultur- og i erhvervssammenhænge og i personlig udvikling og udfoldelse. Det handler om synliggørelse af sprog og sprogfag i skole, hverdag, medier, samfund og arbejdsliv. Endelig er der behov for en tydeliggørelse af de muligheder der findes inden for de eksisterende strukturer, og om at gøre sprogfagene tydelige i elevernes bevidsthed. Gruppen har i udvalgt fire fokusområder som udgangspunkt for sine anbefalinger til det videre arbejde. Nedenfor følger først en oversigt med sproggruppens anbefalinger. Dernæst følger flere uddybende kommentarer til de fire fokusområder. A N B E F A L I N G E R FOKUSOMRÅDE 1: DET GODE SPROGRUM Problemstilling: Sprogfagene er usynlige på skolerne. Den sproglige profil er ikke tydelig nok. ANBEFALING TIL SKOLERNE/LEDELSEN På samme måde som de fleste skoler i dag har en såkaldt science -afdeling anbefales det at sikre sprogfagenes synlighed og identitetsskabelse ved at etablere sprog-afdelinger. ANBEFALING TIL LÆRERNE Sproglærerne bør i fællesskab indrette sproglokalerne med det dobbelte formål dels at tydeliggøre, at her foregår sprogundervisning, dels at facilitere netop denne type undervisning. Desuden er det afgørende, at sproglærerne kommer ud over deres egen sproggrænse. Der er tale om sproglokaler ikke om tysklokaler, spansklokaler osv. 1

2 FOKUSOMRÅDE 2: INFORMATION OG TYDELIGGØRELSE Problemstilling: Der er behov for en tydeliggørelse af rammer og regler for sprogfagenes placering i studieretningerne, herunder hvordan man kan facilitere oprettelse af sproglige studieretninger og bedre fagligt samspil med sprog blandt andet i AT. Lige så vigtigt er det at påpege mulighederne for at øge elevernes frie valg af fortsættersprog i grundskolen. ANBEFALING TIL UNDERVISNINGMINISTERIET Uvm kunne med fordel indsamle gode eksempler på, hvordan det for nogle skoler er lykkedes at etablere enten supersproglige studieretninger og/eller gode rammer for, at elever kan vælge både 3 og 4 sprog. Desuden er der brug for, at Undervisningsministeriet klargør, hvordan sprog kan vælges på gymnasiet. Et materiale, som fx UU kan bruge, vil være særdeles nyttigt. I et sådant materiale er retorikken vigtig: At vælge sprog i 3 år er ikke en blokering af en valgmulighed, men en udnyttelse af en valgmulighed! ANBEFALING TIL SKOLERNE/LEDELSEN Den nemmeste måde at give eleverne mulighed for 3 (eller 4) sprog er at udbyde en studieretning med 2 sprog og intet andet. ANBEFALING TIL LEDELSEN OG LÆRERNE Der er behov for dels en bedre kontakt til grundskolen om mulighederne for sprogvalg i gymnasiet, dels for en langt større synliggørelse af sprogfagene i brobygningen. FOKUSOMRÅDE 3: BEVIDSTGØRELSE OM SPROGUNDERVISNING OG SPROGKOMPETENCE Problemstilling: Behov for at få sproglærerne til at arbejde sammen ude på skolerne og sikre deres læreridentitet som sproglærere. Behov for at bevidstgøre eleverne om, hvad sprog kan. ANBEFALING TIL UNDERVISNINGSMINISTERIET Det anbefales, at Undervisningsministeriet hjælper til med at facilitere talentudviklingen også for sprognørder. Dette kan fx ske ved oprettelse af camps eller ved udsendelse af sprogambassadører. Endvidere anbefales det, at Undervisningsministeriet fortsætter med i sit Forsøgs- og Udviklingsprogram at sikre, dels at den didaktiske opkvalificering af sproglærerne kan fortsætte, dels at udviklingsprojekter på tværs af sprog iværksættes. ANBEFALING TIL SKOLERNE/LEDELSERNE Ledelserne anbefales at støtte op om projekter, der gør sprogene synlige i gymnasierne, fx etablering af blokdage, fællesarrangementer med sproglige emner og muligheder for at være med i de faglige samspil. 2

3 ANBEFALING TIL LÆRERNE Det anbefales, at lærerne udnytter mulighederne for at gøre sig gældende som sproglærere i skolens liv. FOKUSOMRÅDE 4: BRANDING Problemstilling: Ingen ved rigtigt, hvad man kan med sprog, sprogfaglighed opfattes som ren sprogfærdighed. Der er brug for skarpere og friskere formuleringer af sprogfaglighed og sprogkompetence. Vi skal undgå en for stærkt pessimistisk tilgang, men også støvet faglighed og bedreviden. I de efterfølgende kommentarer findes en række idéer. Men uden ministeriel/politisk opbakning kommer vi ikke langt. Det stærkeste kort ville være udviklingen af en national strategi for fremmedsprogene. 3

4 U D D Y B E N D E K O M M E N T A R E R 1. DET GODE SPROGRUM Problemstilling: Sprogfagene er usynlige på skolerne. Mål: At tydeliggøre den sproglige profil: sprog, kommunikation, kultur og kulturmøde. HVOR ER SPROGZONEN? Bedre synliggørelse af sproglokaler og faciliteter. På samme måde som mange skoler efterhånden har en afdeling/en fløj/en etage til de naturvidenskabelige fag vil det være væsentligt for sprogfagenes synlighed og for såvel læreres som elevers identitet som sproglærere hhv. sprogelever at opbygge et sprogligt miljø på skolen. Dette kan både udfoldes på fællesarealer og i klasselokaler På fællesarealerne kan evt. etableres et cafemiljø med magasiner, aviser, musik, musikvideoer, spil, interaktive spil på nettet, PP med diverse aktuelle informationer eller kreative indslag (fx i sammenhæng med ugens digt eller lignende, dvs. klasserummet gøres offentligt). Der kan være nyheder, reklamer eller lign. på de forskellige fremmedsprog. Zonen kunne evt. være elevstyret, så det også bliver elevernes rum. SPROGLOKALERNE Sprog handler om kommunikation og derfor bør sproglokalet indrettes, så elevinteraktion faciliteres, dvs. at det tilgodeser anvendte arbejdsformer og organisationsformer. Bordene stilles evt. permanent op i grupper, så eleverne kan se hinanden. Lokalerne bør også udsmykkes, så det bliver tydeligt, at der er tale om et sproglokale evt. med mennesker, der kommunikerer på forskellig vis, gerne på tværs af kultur, alder eller socialt udgangspunkt. Det er her vigtigt at slå fast, at der er tale om sproglokaler ikke om tysklokaler, spansklokaler osv. Der er brug for: UNDERVISNINGSPRAKSIS Aktualisering af undervisningen Inddragelse af nye medier Bevidstgørelse af metodiske tilgange til såvel litterære som ikke-litterære tekster Øget sekvensering og variation i organisationsformer Nytænkning af indholdssiden i emnelæsning 4

5 Organisering af undervisning, elevinddragelse, lav lærerstyring, etc. Udvikling af kurser i sprogpædagogik (sprog på tværs) BROBYGNING TIL BÅDE ELEVER OG LÆRERE I GRUNDSKOLEN Der skabes bedre kontakt til folkeskolerne med henblik på vidensdeling og bedre oplysning om sprogundervisningen i gymnasiet. Fællesarrangementer med elever både fra folkeskole og gymnasium. Udveksling mellem lærere, besøg og videndeling: 2. fremmedsprog gøres til en langt synligere del af brobygningen. Det sikres at sprogene bliver vist på en sjov og inspirerende måde i brobygningsforløb for 8. og 9. klasserne skal have lige så meget plads og vægt som naturvidenskab. Behov for at debattere metoder, sprogsyn og læringssyn både på tværs af skoleformerne og internt i gymnasieskolen. Didaktikken skal rykkes i centrum. Etablering af forum, hvor lærere på tværs af skoleformerne mødes og udveksler erfaringer. En anden mulighed kunne være gensidigt kollegialt besøg mellem folkeskolelærere og gymnasielærere i sprogklasserne. Udvikling af kurser for både folkeskole, gymnasium og evt. seminarier. Sproglærerkonference på tværs af skoleformer med fokus på sprogsyn og læringssyn (gerne som afsæt for det videre samarbejde ml. skoleformerne jf. det forrige punkt) Sproglærerne skal være mere tydelige og med til at brande skolerne, i alle sammenhænge, både internt og eksternt. SPROGDAGE OG ANDRE FÆLLESARRANGEMENTER Disse arrangementer kan afholdes på tværs af sprogfagene, fx med udefrakommende oplægsholdere, der arbejder direkte med sprog (fx oversættere, tolke, it-folk), eller for hvem sprog er en forudsætning for det, de i øvrigt foretager sig (forretningsfolk, sportsfolk, journalister, rejsebureaufolk, ingeniører, diplomater...) eller andre fælles aktiviteter. Arrangementerne kan være med til skabe opmærksomhed omkring sprog og bedre oplysning om, hvad sprog kan bruges til. Der anbefales flere fællesarrangementer for sprog både i og uden for skolerne. Eksempelvis kulturelle arrangementer. Bedre udnyttelse af de udenlandske kulturinstitutter såsom Goethe Instituttet, det franske institut, den spanske kulturafdeling, det mexikanske kulturinstitut, ambassaderne, det Franske Handelskammer, Benelux Handelskammeret, Dansk-Italiensk Erhvervsforening og andre organisationer som har interesse i at fremme kendskabet til/interessen for "deres" sprog. Herudover kan der laves prestigefyldte konkurrencer for sprogfolk à la Georg Mohrkonkurrencen ( 5

6 Endelig anbefales det, at de danske fjernsynskanaler i højere grad varierer deres udbud af film og andre udsendelser, således at mange sprog og kulturområder bliver synligt repræsenteret. BROBYGNING TIL UNIVERSITETERNE OG SEMINARIERNE Der skal skabes bedre kontakt til aftagerskolerne, fx etablering af sprogcamps som kan være spændende aktivitetsdage med sprog, hvortil elever kan melde sig. Fagfolk fra universiteter, handelshøjskoler og private firmaer, fx et IT-firma der laver spændende aktiviteter med de sproglige elever med henblik på at demonstrere behov for at lære sprog og kombination med nye medieuddannelser. 2. INFORMATION/TYDELIGGØRELSE Problemstilling: Der er behov for en tydeliggørelse af rammer og regler for sprogfagenes placering i studieretningerne, herunder hvordan man kan facilitere oprettelse af sproglige studieretninger og bedre fagligt samspil med sprog blandt andet i AT. Lige så vigtigt er det at påpege mulighederne for at øge elevernes frie valg af fortsættersprog i grundskolen. Der ønskes en tydeliggørelse af hvordan man opretter studieretninger der giver mulighed for 3 eller 4 sprog, internt i sektoren (lærere og ledelser) og UU. Det skal dog understreges at denne løsning udgør et strukturelt problem for de små gymnasier efter reformen, og der skal tænkes i alternative løsninger for at fremme sprogfagene på disse skoler. Lærere/ledelser Studieretning med 2 sprog (og intet andet) med mulighed for at få 3 eller 4 sprog Hvis skolen opretter studieretninger med to sprog (fx engelsk A, spansk begynder A) har eleverne automatisk 3 sprog, da der også skal vælges et 2. fremmedsprog. Hermed kan eleverne vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Dette betyder også, at eleverne nemt kan få et 4 sprog (f.eks. latin C) og dermed helt fravælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. UU At vælge sprog i 3 år er ikke en blokering af en valgmulighed men en udnyttelse af en valgmulighed Elever der ikke er interesserede i naturvidenskab, kan udnytte deres sproglige ressourcer og slippe for opgradering af naturvidenskabeligt fag. UVM Indsamling af gode eksempler gode erfaringer med oprettelse af studieretninger der giver mulighed for 3 eller 4 sprog: hvordan er de skruet sammen, hvad hedder de, hvordan tones de osv. Fagpakker på hf; erfaringer med sprogpakker. Dispensationsmulighed for at slå sproghold sammen begyndere/fortsættere, men også valghold/studieretningshold i 3 g (fransk og tysk fortsætter A). Dette skal betragtes som en absolut nødløsning da det er en meget krævende differentieringssituation. Lille skrift om hvordan sprog vælges på gym, krav, bindinger, studieretninger mv, som kan bruges af UU og på skolerne. 6

7 3. BEVIDSTGØRELSE OM SPROGUNDERVISNING OG SPROGKOMPETENCE Problemstilling: Behov for at få sproglærerne til at arbejde sammen ude på skolerne og sikre deres læreridentitet som sproglærere. Behov for at bevidstgøre eleverne om hvad sprog kan. INITIATIVER PÅ TVÆRS: SPROGAMBASSADØRER Organiseret gennem UVM/EMU (landsdækkende for alle skoleformer) med sekretariatsfunktion. 2 gymnasieelever besøger sammen en folkeskole: Sprogambassadørerne skal deltage aktivt på forskellige måder under brobygningsforløbene på skolerne. De kan fx fortælle folkeskoleeleverne om hvordan sprogundervisningen forløber og/eller sammen med sproglærerne undervise bro-eleverne i begyndersprog. Fryns : t-shirts m/text ( Sprogambassadør sprogtext) løn (bifbillettet/koncertbilllet etc.) Tilbud om camp for sprogambassadører (stand-up, en kendt, en rapper, sprogpersonlighed) Talentudvikling STYRK SAMARBEJDET MELLEM FAGLIGE FORENINGER NYE SKAL DÆKKE ALLE UNGDOMSUDDANNELSER! De faglige foreninger kunne med fordel arbejde mere sammen, både sprogpolitisk og når det gælder kursusudvikling. Landsdækkende sekretariat, fx ligesom LMFK Vi skal opfordre de faglige foreninger til i langt højere grad at samarbejde, både sprogpolitisk og i udviklingen af kurser både på tværs af sprog og skoleformer Fransklærerforeningen varetager allerede ungdomsuddannelser, folkeskolen og læreruddannelsens interesser samt har Universiteterne tilknyttet via en associeret repræsentant. Jeg er ikke enig i at alle faglige foreninger skal nedlægges. Hvorfor dog det? Fransklærerforeningen samarbejder desuden hele tiden med spansk og italiensklærerforeningen om at lave kurser, og vi har også på dette område samarbejder i gang med engelsk og tysk DE SPROGFAGLIGE GRUPPER PÅ SKOLERNE OPFORDRING TIL SAMARBEJDE Oprette fælles konference Lave fælles efteruddannelse (lokalt / eksternt) Didaktisk vidensdeling Ledelsesopbakning (prioritering/organisering/ timer/ aflønning/ kursusbetaling/oplægsholdere etc) 7

8 SYNLIG SPROGFAGLIGHED! Der bør rundt om i landet oprettes sprog og kulturhuse som har fokus på alle sprog og kulturer, med lyd, billeder, forskningsresultater, udveksling, foredrag, workshops og undervisning. 4. BRANDING Problemstilling: Ingen ved rigtig hvad man kan med sprog, sprogfaglighed opfattes som ren sprogfærdighed. Der er brug for skarpere og friskere formuleringer af sprogfaglighed og sprogkompetence. Vi skal undgå en for stærkt pessimistisk tilgang, men også støvet faglighed og bedreviden. Gruppen konstaterer at der er brug for professionelle kommunikations- eller medierådgivere. Gerne et reklamebureau eller nogle professionelle kommunikationsrådgivere (det er i den forbindelse blevet nævnt at bureauet Firstline Communication v. Lars Scheving har stor forståelse for og erfaring med kultur og uddannelse). Målgruppe 1: elever i grundskolen INPUT TIL BRANDING-ARBEJDET Du får indblik i, hvordan folk lever i andre lande og kulturer. Du får føling med, hvad der rører sig i andre kulturer/på den store scene. Du møder fremmede kulturer og lærer at færdes i dem. Du lærer om kultur i alle dens forskellige former, fx ungdomskultur, medier, Du lærer at se dig selv i en global sammenhæng. Der bor 6 milliarder mennesker på jorden, og de fleste af dem taler hverken dansk eller engelsk. Du arbejder med talte, skrevne og billedbårne medier. Med sprog: får du lettere mulighed for at arbejde globalt får du mulighed for at arbejde kreativt får du redskaber til at påvirke og ændre situationer. Et nyt sprog giver dig nye måder at tænke på. Sprog handler også om historie, samfundsfag, medier, kunst. Du lærer selv at gå på opdagelse i andre kulturer, hvad enten du rejser på nettet eller i virkeligheden. Sprog giver/skaber identitet. Lær at sige og skrive, hvad du tænker. 8

9 Lær at udtrykke dig i forskellige medier. Når du kan ét fremmedsprog, er det lettere at lære et andet. Konkretisering: interviews med personer (statements fra kendte personer, fx sprogofficer, journalist, PET, skuespillere, erhvervslivet (fx Grundfos, Lego) kunstnere, forfattere, oversættere (bøger, tegneserier, erhvervssproglige ), tekstere, konferencetolke (EU), ingeniører, arkitekter der har arbejdet i udlandet, elever der har levet i udlandet), jobmuligheder, studiemuligheder, illustrationer, praktiske eksempler på undervisningsforløb. Platform: Hjemmeside, YouTube, Video med interviews på hjemmeside G R U P P E NS MEDLEMMER Thomas Harder, forfatter, oversætter, konferencetolk tharder@tdcadsl.dk Hanne Leth Andersen, CBS Learning Lab (formand) hla.ll@cbs.dk Lone Eibye Mikkelsen, rektor, Viborg Gymnasium og hf lm@vghf.dk Bodil Hohwü, Risskov Amtsgymnasium rabh@fc.risskov-gym.dk Pia Ballegaard Hansen, Esbjerg Handelsskole pbh@ehs.dk Ulla Pedersen, Vejen Gymnasium Ulla.Pedersen@skolekom.dk Peter Rohde Jensen, VUF peter.rohde.jensen@skolekom.dk Mette Hermann, Nørre Gymnasium mettehermann@hotmail.com Endvidere deltog som observatører fra Undervisningsministeriet: Merete Pedersen, undervisningskonsulent UVM Dorte Fristrup, fagkonsulent fransk og AP Lene Kirk-Sørensen, fagkonsulent spansk Bente Hansen, fagkonsulent i tysk René Bühlmann, fagkonsulent engelsk stx Claus Zedlitz, fagkonsulent engelsk hhx og htx Merete.Pedersen@uvm.dk Dorte.Fristrup@uvm.dk Lene.Kirk-Soerensen@uvm.dk Bente.Hansen@uvm.dk Rene.Buhlmann@uvm.dk Claus.Zedlitz@uvm.dk F O R L Ø B Indledende møde i GYM den 16. december 2009, samt et internat i Kolding marts