Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017"

Transkript

1 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Udvikling i de offentlige finanser til Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Udvikling i den strukturelle offentlige saldo mod Strukturelle saldo budgetlovens metode Strukturelle saldo bottom-up metoden Finanseffekten Vurdering af udgiftslofter Vurdering af overholdelse af finanspolitiske målsætninger

3 1 Indledning Dette baggrundsnotat dokumenterer talgrundlaget til fremskrivningen af de offentlige finanser i kapitel I.4 i Dansk Økonomi, forår Talgrundlaget til konjunkturvurderingen i kapitel I.2 og I.3 i Dansk Økonomi, forår 2017 er dokumenteret i Baggrundsnotat til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår Afsnit 2 beskriver udviklingen i de offentlige finanser frem mod 2025, hvor der også sammenlignes med regeringens skøn i Danmarks Konvergensprogram 2017 (KP17). Den offentlige saldo er knap ½ pct. af BNP bedre i 2025 i denne prognose end i KP17. Forskellen dækker over en lang række modsatrettede forhold. En forklaring på den bedre saldo er, at den gennemsnitlige arbejdstid forudsættes at stige, hvor den antages uændret i KP17. Stigningen i arbejdstiden forbedrer saldoen med ca. ¼ pct. af BNP. I afsnit 3 redegøres for udviklingen i den strukturelle saldo frem mod Formandsskabet for de Økonomiske Råd beregner den strukturelle saldo efter to metoder og udviklingen på baggrund af begge metoder beskrives i afsnittet. Den strukturelle saldo beregnet efter budgetlovens metode skal være mindre end ½ pct. af BNP på det tidspunkt hvor finanslovsforslaget fremlægges. Derudover beregnes den strukturelle saldo også efter en bottom-up metode, som udviser væsentligt større underskud på den korte bane. Den forskellige udvikling i de to metoder afspejler blandt andet, hvordan rentefradraget i personskatterne håndteres i beregningen af den strukturelle saldo. I afsnit 4 beskrives finanseffekten. Der skønnes en kontraktiv finanseffekt på ca. -¼ pct. af BNP i alle årene frem mod Dette skal primært ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse vurderes at stige væsentligt mere end den offentlige beskæftigelse. Afsnit 5 redegør kort for de kommunale, regionale og statslige udgiftslofter i regnskaberne for Der har været et betydeligt mindreforbrug i kommunerne og staten på service- og driftsudgifter i I regionerne viser regnskaberne et forbrug, som omtrent svarer til udgiftsloftet. Som led i budgetloven er formandskabet for Det Økonomiske Råd tildelt rollen som finanspolitisk vagthund. Dette indebærer blandt andet, at formandsskabet skal vurdere den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, den strukturelle saldo og hvorvidt de vedtagne udgiftslofter overholdes i regnskabet og i planlægningsfasen. I afsnit 6 redegøres for formandskabets samlede vurderinger af de finanspolitiske målsætninger, som alle vurderes overholdt i Dansk Økonomi, forår

4 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025 Skønnene for de offentlige finanser tager udgangspunkt i konjunkturprognosen samt forudsætninger om den vedtagne finanspolitik, herunder finansloven for 2017, den vedtagne skattelovgivning og øvrige politiske aftaler, herunder konsekvenserne af Tryghed om boligbeskatningen fra maj 2017, jf. boks 1. Boks 1 Fremskrivningsprincipper Fremskrivningen af de offentlige finanser tager udgangspunkt i vedtagen politik. Det vil i praksis sige, at der indarbejdes den gældende lovgivning på skatteområdet, udgiftslofter og overførselssatser. Derudover indarbejdes indgående politiske aftaler også selvom de endnu ikke er udmøntet i lov. Centrale forudsætninger: I årene følger realvæksten i det offentlige forbrug regeringens skøn fra KP17. Fra 2021 og frem forudsættes det offentlige forbrug at følge et demografi- og velstandsreguleret forløb, hvilket forudsætter en vækstrate på ca. 1¼ pct. årligt. I 2017 forudsættes de offentlige investeringer at følge regeringens skøn fra KP17 nominelt. Niveauet for investeringerne følger således finansloven for 2017 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Fra 2018 følger investeringerne et beregningsteknisk forløb, hvor K/Y-forholdet holdes omtrent konstant. Indkomstoverførslerne fremskrives med afsæt i de gældende regler vedtaget af folketinget. Det indebærer blandt andet, at en række overførselsindkomster mindrereguleres i forhold til satsreguleringsprocenten i perioden frem til 2023 som følge af skattereformen fra Provenuet af skatter og afgifter fremskrives med udgangspunkt i de lovbestemte satser. Det forudsættes således, at nominalprincippet for en række punktafgifter fastholdes også efter 2020, da Folketinget ikke har besluttet at ophæve nominalprincippet for disse punktafgifter. Der er indarbejdet indgåede politiske aftaler, der endnu ikke er vedtaget ved lovgivning. Det gælder aktuelt aftalen om udvikling af Nordsøen, Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF, 22. marts 2017 og Tryghed om boligbeskatningen, maj Den offentlige saldo har i årene efter tilbageslaget i 2008 udvist underskud. I takt med forbedringen af konjunkturerne, stigninger i beskæftigelsen og en moderat vækst i det offentlige forbrug er det løbende underskud på saldoen gradvist blevet reduceret, så underskuddet udgør 0,9 pct. af BNP i 2016, jf. tabel

5 Tabel 1 Faktiske offentlige indtægter og udgifter Pct. af BNP Personskatter a) 25,2 25,2 25,2 25,3 25,2 24,8 Selskabsskat ekskl. Nordsø 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2 Pensionsafkastbeskatning 1,6 0,4 0,7 0,9 0,8 1,1 Nordsøindtægter 0,1 0,2 0,2 0,1 0,1 0,3 Afgifter b) 16,3 16,0 16,2 16,1 16,1 15,9 Øvrige indtægter 5,1 5,1 5,3 5,3 5,2 5,0 Indtægter i alt c) 50,8 49,4 50,0 50,0 49,8 49,4 Offentligt forbrug 25,5 25,2 25,1 25,1 25,0 24,8 Offentlige investeringer 3,6 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 Indkomstoverførsler 17,4 17,3 17,1 16,9 16,8 16,3 Øvrige udgifter 4,9 4,6 4,6 4,8 4,5 4,3 Udgifter i alt c) 51,2 50,4 50,0 50,1 49,5 48,8 Primær saldo -0,4-1,0 0,0 0,0 0,2 0,6 Nettorenteindtægter -0,5-0,2-0,2-0,2-0,1-0,2 Offentlig saldo -0,9-1,3-0,2-0,2 0,1 0,4 a) Personskatter omfatter kildeskatter herunder ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag, husholdningernes vægtafgift og andre personlige indkomstskatter, som omfatter beskatning af kapitalpension. b) Posten omfatter blandt andet grundskyld. c) Indtægter og udgifter i alt er ekskl. renter. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. I årene frem mod 2025 ventes en gradvis forbedring af de offentlige finanser. Forbedringen af de offentlige finanser drives primært af, at indkomstoverførslerne vurderes at aftage som andel af BNP frem mod 2025, mens indtægterne vurderes at holde en næsten konstant andel af BNP fra På indtægtssiden ventes der forholdsvise lave indtægter fra PAL-beskatningen i de førstkommende år, da rentenormaliseringen vil reducere afkastet i pensionskasserne, men frem mod 2025 ventes PAL-beskatningen at blive normaliseret fra det skønnede lave niveau i Det trækker i retning af at styrke de offentlige finanser. Derimod vurderes det, at personskatterne vil falde lidt frem mod Faldet i personskatterne dækker over to modsatrettede forhold. På den ene side trækkes personskatterne op af, at det forventes, at lønsummen vil vokse lidt hurtigere end nominelt BNP frem mod Det skyldes, at der er forudsat en normalisering af lønkvoten, der aktuelt er lavere end det vurderede strukturelle niveau. På den anden side reduceres personskatterne af rentenormaliseringen. De stigende renter medfører, at - 5 -

6 husholdningerne får stigende renteudgifter og derigennem et stigende rentefradrag, hvilket mindsker indtægterne fra personskatterne. Når de offentlige udgifter vurderes at vokse i et langsommere tempo end BNP frem mod 2025, hænger det i vid udstrækning sammen med den gradvise forhøjelse af tilbagetrækningsalderen i de kommende år. Den stigende tilbagetrækningsalder medfører, at den samlede strukturelle beskæftigelse og dermed BNP stiger forholdsvis meget frem mod Samtidigt vil den højere tilbagetrækningsalder reducere udgifterne til overførselsindkomster, da færre personer vil have retten til at modtage folkepension eller efterløn. Endvidere blev det i forbindelse med skattereformen i 2012 besluttet, at en række overførselsindkomster skal mindrereguleres i forhold til satsreguleringsprocenten i perioden frem til 2023, hvilket yderligere trækker i retning af at mindske overførselsindkomsterne som andel af BNP. 2.1 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser med regeringen I Dansk Økonomi, forår 2017 er der generelt forventet en højere BNP vækst frem mod 2025 i forhold til KP17, jf. tabel 2. Som en konsekvens af den højere BNP-vækst er væksten i det private forbrug også højere i nærværende prognose, mens det private forbrug som andel af BNP i 2025 er omtrent på linje med KP17. Den højere BNP-vækst mod 2025 afspejler blandt andet, at arbejdstiden stiger i denne prognose, hvor arbejdstiden er uændret i KP17. Stigningen i arbejdstiden forbedrer den offentlige saldo med ca. ¼ pct. af BNP. Dertil kommer en væsentligt højere produktivitetsvækst, som dog ikke vurderes at have nævneværdige konsekvenser for forskellen. Tabel 2: Nøgletal vedrørende den makroøkonomiske prognose Dansk Økonomi, forår 2017 BNP (realvækst, pct.) 2,1 2,1 2,2 1,8 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 2,2 2,4 2,4 2,5 2,6 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 0,8 1,0 1,0 0,4 1,3 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) 32,7 27,0 24,2 14,0 13,6 Ændring i ledighed (1.000 pers.) -2,0-1,5-1,1-0,5-0,2 Danmarks Konvergensprogam 2017 BNP (realvækst, pct.) 1,5 1,7 1,7 2,0 1,4 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,8 2,0 2,0 2,1 2,1 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 0,8 1,0 1,0 0,4 1,2 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) 28,7 25,6 19,2 23,5 12,8 Ændring i ledighed (1.000 pers.) -5,1-1,1 1,9 1,0 0,1 Anm.: Kolonnen dækker over den gennemsnitlige vækstrate eller ændring fra 2020 til Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og egne beregninger

7 Den offentlige saldo vurderes at være bedre frem mod 2020 end vurderet af regeringen i Danmarks Konvergensprogram 2017, jf. tabel 3. Den bedre saldo skyldes, at indtægterne vurderes noget højere i alle år og særligt i 2018 og 2019, mens udgifterne er lidt højere som andel af BNP i 2019 og I Dansk Økonomi, forår 2017 er der indarbejdet konsekvenserne af boligaftalen Tryghed om boligbeskatningen, hvilket ikke er tilfældet i KP17. Der er således taget højde for, at ejendomsværdiskatten og grundskylden bliver lavere i 2025 som følge af aftalen, samt at der i 2019 sker en engangstilbagebetaling til ejendomme, hvor der er betalt skat af for høje vurderinger. Uden boligaftalen ville overskuddet udgøre 0,6 pct. af BNP i Tabel 3: Den offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi,forår 2017 Offentlig saldo -1,3-0,2-0,2 0,1-0,2 0,4 Nettorenter -0,2-0,2-0,2-0,1-0,1-0,2 Indtægter i alt 49,4 50,0 50,0 49,8 49,6 49,4 Udgifter i alt 50,4 50,0 50,1 49,5 49,6 48,8 Danmarks Konvergensprogram 2017 Offentlig saldo -1,9-0,9-1,2 0,0 0,1-0,1 Nettorenter -0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,3 Indtægter i alt 49,0 49,2 48,6 49,1 49,2 49,0 Udgifter i alt 50,6 49,9 49,6 49,0 48,8 48,8 Forskel Offentlig saldo 0,6 0,8 1,0 0,2-0,3 0,4 Nettorenter 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 Indtægter i alt 0,4 0,8 1,5 0,6 0,4 0,5 Udgifter i alt -0,2 0,1 0,5 0,5 0,7 0,1 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og Dansk Økonomi, forår I 2025 vurderes det, at saldoen vil udvise et overskud på ca. 0,4 pct. af BNP, mens regeringen vurderer, at der vil være et underskud på 0,1 pct. af BNP. Forskellen i 2025 dækker over, at udgifterne vurderes at udgøre stort set den samme andel af BNP, mens indtægterne vurderes at være ca. 0,5 pct. højere i denne fremskrivning end vurderet af regeringen. Kildeskatterne ventes at give et lidt højere provenu. Det dækker blandt andet over, at det ventes, at lønsummen vokser lidt hurtigere som andel af BNP i Dansk Økonomi, forår - 7 -

8 2017 end i KP17, jf. tabel 4. Derudover er rentefradraget mindre i Omvendt er der taget højde for effekterne af forliget Tryghed om boligbeskatningen, hvilket har reduceret ejendomsværdiskatten, der indgår i kildeskatterne. Afgifterne vurderes at blive lidt mindre i 2025 end i KP17, hvilket skal ses i lyset af, at der i Dansk Økonomi, forår 2017 er taget højde for, at der kommer lidt lavere indtægter fra grundskyld som følge af forliget Tryghed om boligbeskatningen. Øvrige indtægter udgør en lidt højere andel af BNP, end det er tilfældet i KP17 i Dette afspejler, at vurderingen af det langsigtede niveau for andre løbende overførsler fra privat til offentlig sektor er lidt højere, mens vurderingen af kapitaloverførsler fra privat til offentlig sektor er lidt mindre negativ end i KP17. Det er yderst vanskelige at forudsige det langsigtede niveau for disse indtægter, og forskellen på 0,2 pct. af BNP skal ses i det lys

9 Tabel 4: Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2017 Indtægter i alt 49,4 50,0 50,0 49,8 49,6 49,4 Direkte skatter, heraf 28,3 28,6 28,9 28,6 28,6 28,5 Kildeskatter 20,0 20,0 20,0 19,8 19,7 19,5 Pensionsafkastskat 0,4 0,7 0,9 0,8 0,9 1,1 Øvrige 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 7,9 Afgifter 16,0 16,2 16,1 16,1 16,0 15,9 Andre skatter 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 4,7 4,9 4,9 4,8 4,7 4,7 Danmarks Konvergensprogram 2017 Indtægter i alt 49,0 49,2 48,6 49,1 49,2 49,0 Direkte skatter, heraf 28,0 28,1 27,6 28,4 28,3 28,2 Kildeskatter 19,9 19,9 19,8 19,7 19,6 19,3 Pensionsafkastskat 0,2 0,3 0,2 1,1 1,1 1,1 Øvrige 7,9 7,9 7,6 7,6 7,6 7,7 Afgifter 16,2 16,3 16,2 16,1 16,1 16,1 Andre skatter 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Øvrige indtægter 4,5 4,6 4,5 4,4 4,5 4,5 Forskel Indtægter i alt 0,4 0,8 1,5 0,6 0,4 0,5 Direkte skatter, heraf 0,3 0,5 1,2 0,2 0,2 0,4 Kildeskatter 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Pensionsafkastskat 0,1 0,3 0,7-0,3-0,2 0,0 Øvrige 0,1 0,1 0,4 0,4 0,3 0,3 Afgifter -0,2-0,1-0,1 0,0-0,1-0,1 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter 0,3 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og Dansk Økonomi, forår I 2025 er vurderingen udgifterne som andel af BNP stort set ens, men der er forskelle på fordelingen af underposterne, jf. tabel 5. Efter 2020 fremskrives både de offentlige forbrugsudgifter og de offentlige investeringer med udgangspunkt i beregningstekniske principper. I denne fremskrivning reduceres det offentlige forbrug som andel af BNP fra 2020 til 2025, mens de offentlige investeringer er omtrent uændrede. I KP17 øges de offentlige forbrugsudgifter, mens de offentlige investeringer reduceres

10 I 2020 skyldes de højere udgifter primært lidt højere udgifter til overførselsindkomster. Det dækker over, at lønningerne stiger mere end BNP som følge af normaliseringen af lønkvoten. Dette indebærer, at satsreguleringen af overførselsindkomsterne vurderes lidt højere end i KP17. Tabel 5: Offentlige udgifter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2017 Udgifter i alt 50,4 50,0 50,1 49,5 49,6 48,8 Offentligt forbrug 25,2 25,1 25,1 25,0 25,0 24,8 Offentlige investeringer 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Indkomstoverførsler 17,1 16,9 16,8 16,7 16,7 16,3 Subsidier 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 Øvrige udgifter 2,8 2,8 3,1 2,8 2,9 2,8 Danmarks Konvergensprogram 2017 Udgifter i alt 50,6 49,9 49,6 49,0 48,8 48,8 Offentligt forbrug 25,4 25,2 25,2 25,0 25,1 25,2 Offentlige investeringer 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 3,2 Indkomstoverførsler 17,1 16,7 16,5 16,3 16,3 16,1 Subsidier 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 Øvrige udgifter 2,8 2,8 2,7 2,8 2,6 2,7 Forskel Udgifter i alt -0,2 0,1 0,5 0,5 0,7 0,1 Offentligt forbrug -0,2-0,1-0,1 0,1 0,0-0,4 Offentlige investeringer 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 Indkomstoverførsler 0,0 0,2 0,2 0,4 0,4 0,1 Subsidier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 0,0 0,0 0,4 0,0 0,2 0,1 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og egne beregninger

11 3 Den strukturelle offentlige saldo Den faktiske offentlige saldo er et veldefineret begreb, der er beskrevet i internationale manualer til opgørelsen af stillingen for de offentlige finanser. Den faktiske saldo vil imidlertid svinge væsentligt fra år til år. Det skyldes, at en lang række af de offentlige indtægter og udgifter afhænger af konjunkturudviklingen, fx er der typisk færre skatteindtægter under en lavkonjunktur, da beskæftigelsen er lav, samtidigt er der flere udgifter til dagpenge. For at kunne vurdere den underliggende udvikling på de offentlige finanser er der således behov for at rense for disse kortvarige udsving. Det gøres ved at opgøre den såkaldte strukturelle saldo. Modsat den faktiske saldo er der ikke en klar international standard for, hvordan den strukturelle saldo skal opgøres. Den strukturelle saldo kan opgøres på flere forskellige måder og det er ikke entydigt, hvilken metode der er den bedste. Formandskabet for De Økonomiske Råd opgør den strukturelle saldo på to forskellige metoder. Dels opgøres den strukturelle saldo efter en bottom-up metode, som er en metode udviklet i DØR. Derudover opgøres saldoen efter en top-down metode, som er den der gælder i forhold til budgetloven. For en nærmere beskrivelse af de to metoder se boks

12 Boks 2 To metoder til opgørelse af strukturel saldo Formandskabet for De Økonomiske Råd foretager to forskellige beregninger af den strukturelle saldo. Den ene metode er udviklet af De Økonomiske Råd sekretariat og følger en disaggregeret tilgang. Den anden metode er udarbejdet af Finansministeriet og følger en mere aggregeret tilgang. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, jf. Dansk Økonomi, efterår Budgetlovens metode (top-down) Efter budgetlovens metode beregnes den strukturelle saldo ved at rense den faktiske saldo ( ) for konjunktursituationen. Det sker ved at fratrække et konjunkturgap ( ) ganget med en budgetelasticitet ( ), som er ca. ¾. Herudover korrigeres for en række særlige poster ( ), hvor der særskilt fastlægges et strukturelt niveau ( ). Det drejer sig blandt andet om Nordsøindtægterne og indtægterne fra PAL-skatten. Herudover foretages en række korrektioner for andre midlertidige forhold ( ). = ( ) Budgetelasticiteten er udtryk for, hvor følsomme de offentlige finanser er overfor konjunkturudsving. Konjunkturgappet er et vægtet gennemsnit af BVT- og beskæftigelsesgap og er et udtryk for, hvor meget den nuværende konjunktursituation afviger fra en normal situation. Bottom-up Beregningen af den disaggregerede strukturelle saldo tager udgangspunkt i afgrænsningen af de offentlige udgifter og indtægter i den makroøkonomiske model SMEC. I beregningen bestemmes et strukturelt niveau for de enkelte udgifter og indtægter. Den strukturelle saldo ( ) fås som de strukturelle indtægter fratrukket de strukturelle udgifter tillagt de strukturelle nettorentebetalinger ( ): = Strukturel saldo budgetlovens metode Den strukturelle saldo ifølge top-down metoden i budgetloven udviser i alle årene fra 2014 til 2017 et underskud på over eller tæt på ½ pct. af BNP, der er grænsen for det maksimalt tilladte underskud i budgetloven, jf. tabel

13 Grænsen i budgetloven skal overholdes når finanslovsforslaget for det kommende år fremlægges i august måned. Ved formandskabets vurderinger af finanslovsforslagene for det efterfølgende år i efterårsrapporterne har grænsen været overholdt. Vurderingen af den strukturelle saldo er efterfølgende blevet svækket. I 2018 ventes et underskud på 0,2 pct. af BNP. Dette er på linje med regeringens vurdering i KP17. Det dækker dog over forskellige forhold, der trækker i hver sin retning. De strukturelle indtægter fra Nordsøen vurderes at blive lavere end vurderet af regeringen. Modsat vurderes en lidt højere beskæftigelse i timer, og et lidt højere privat forbrug som andel af BNP at forbedre saldoen. Mindre forskelle i vurderingen af det offentlige forbrug og de offentlige nettorenteudgifter giver kun begrænsede forskelle i opgørelsen af den strukturelle saldo frem mod Tabel 6: Strukturel saldo - budgetlovensmetode Pct. af strukturelt BNP De Økonomiske Råd -1,4-0,5-0,5-0,6-0,2 0,1 0,3 Finansministeriet -1,0-0,6-0,2-0,5-0,2-0,1 0,0 Forskel -0,4 0,1-0,3-0,1 0,1 0,1 0,3 Bidrag til forskel: Beskæftigelse inkl. timer 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,3 0,3 Privat forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 Offentlig forbrug og investeringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1 Offentlige nettorenter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nordsøindtægter -0,3-0,4-0,4-0,3-0,2-0,1 0,1 Øvrige forhold -0,3 0,3 0,0 0,2 0,1-0,1-0,1 Anm.: Øvrige forhold dækker blandt andet over offentlige renteudgifter, strukturelle ændringer i øvrigt f.eks. ændringer i den strukturelle lønkvote og skift i de relative priser på offentligt varekøb og investeringer i forhold til den generelle prisudvikling. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017, Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger. 3.2 Strukturel saldo bottom-up metoden Den strukturelle saldo opgjort med afsæt i en bottom-up metode udviser et underskud på 1,7 pct. af BNP i både 2016 og 2017, jf. tabel 7. Det strukturelle underskud på den korte bane er dermed væsentligt større, hvis opgørelsen tager udgangspunkt i bottom-up metoden end top-down metoden. Når de to metoder giver forskellige resultater, afspejler det en forskellig vurdering af midlertidige og strukturelle forhold, herunder er konjunkturrensningen af de offentlige udgifter og indtægter forskellig i de to metoder. Det er vanskeligt at dekomponere

14 forskellene i udviklingen baseret på de to metoder fuldstændigt. En hovedforklaring på forskellene vurderes dog at være håndteringen af rentefradraget i de to metoder, jf. nedenfor. Udviklingen i den strukturelle saldo efter bottom-up metoden kan beskrives med udgangspunkt i de strukturelle indtægter og udgifter. De strukturelle indtægter vurderes at udgøre en nogenlunde konstant andel af BNP fra 2016 til Personskatterne giver et nogenlunde konstant strukturelt provenu, hvor det faktiske provenu ventes at falde gradvist frem mod 2025, jf. tabel 1 ovenfor. De strukturelle personskatter i 2016 og 2017 følger en normalforrentning for skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. I beregningen af de strukturelle indtægter fra personskatter tages der højde for, at renten aktuelt er meget lav, hvilket medfører, at det faktiske rentefradrag er væsentligt lavere end det strukturelle rentefradrag. Dette er medvirkende til, at de strukturelle personskatteindtægter er mindre end de faktiske i 2016 og I beregningen af den strukturelle saldo på en top-down metode tages udgangspunkt i det faktiske rentefradrag. Tabel 7: Strukturelle indtægter og udgifter Pct. af strukturelt BNP Personskatter a) 24,8 24,5 24,7 24,8 24,7 24,8 Selskabsskat ekskl. Nordsø 2,3 2,3 2,3 2,2 2,2 2,2 Pensionsafkastbeskatning 1,3 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 Nordsøindtægter 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,3 Afgifter 16,4 16,3 16,4 16,2 16,2 15,9 Øvrige indtægter 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Indtægter i alt b) 50,2 49,6 49,8 49,6 49,5 49,4 Offentligt forbrug 25,7 25,3 25,2 25,1 24,8 24,8 Offentlige investeringer 3,5 3,5 3,4 3,3 3,3 3,4 Indkomstoverførsler 17,6 17,5 17,2 17,0 16,9 16,3 Øvrige udgifter 4,7 4,6 4,6 4,5 4,5 4,3 Udgifter i alt b) 51,5 50,9 50,4 50,0 49,5 48,8 Primær saldo -1,3-1,3-0,6-0,4 0,0 0,6 Nettorenteindtægter -0,4-0,3-0,3-0,2-0,2-0,2 Offentlig saldo -1,7-1,7-0,9-0,6-0,2 0,4 a) Personskatter omfatter kildeskatter herunder ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag, husholdningernes vægtafgift og andre personlige indkomstskatter, som omfatter beskatning af kapitalpension. b) Indtægter og udgifter i alt er ekskl. renter. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

15 Forbedringen af den strukturelle saldo frem mod 2025 afspejler primært finanspolitik og reformer. Den diskretionære finanspolitik skønnes at bidrage til en gradvis stramning af finanspolitikken frem mod Det afspejler blandt andet en relativ beskeden vækst i de offentlige udgifter set i forhold til væksten i strukturel BNP. Derudover vurderes stigningen i den strukturelle beskæftigelse at forbedre den strukturelle saldo med 0,2 pct. af BNP årligt i 2017 til 2019 og med 0,1 pct. af BNP i de efterfølgende år. Samlet set ventes den strukturelle saldo ved bottom-up metoden at blive forbedret forholdsvist hurtigt frem mod 2020, som følge af diskretionær finanspolitik og allerede vedtagne reformer, der styrker beskæftigelsen. Efter 2020 sker forbedringen af saldoen i et langsommere tempo frem mod 2025, jf. tabel 8. Stigningen i beskæftigelsen afspejler primært Tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen stiger forholdsvist kraftigt frem mod 2025, hvorfor den strukturelle beskæftigelse stiger, samtidig med at antallet af personer på indkomstoverførsel stiger mindre end ellers. Samtidigt mindrereguleres en række overførselsindkomster frem mod 2023 som følge af skattereformen fra 2012, hvilket reducerer de samlede udgifter til overførselsindkomster. Tabel 8 Årlige ændringer i den strukturelle saldo a) Pct. af strukturelt BNP Strukturel saldo -1,7-1,7-0,9-0,6-0,2 0,4 År-til-år udvikling 0,0 0,7 0,3 0,4 0,1 Heraf bidrag fra: Diskretionær finanspolitik -0,2 0,2 0,2 0,2-0,1 Strukturel beskæftigelse mv. 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 Nordsø -0,2-0,1 0,0 0,0 0,0 PAL-skat, skattepligtige renter mv. 0,2 0,1 0,0 0,1 0,0 Strukturel forbrugskvote 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Offentlige rentebetalinger 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 Øvrige forhold -0,1 0,2-0,3-0,1 0,0 a) 2025-søjlen angiver den gennemsnitlige årlige ændring i den strukturelle saldo i perioden fra 2020 til Anm.: Diskretionær finanspolitik dækker over effekten af ændrede satser, ændringer i offentlig beskæftigelse mv. Bidraget er knyttet til de såkaldt direkte provenuer, der indgår i beregningen af finanspolitikkens aktivitetsvirkninger (finanseffekten). Strukturel beskæftigelse mv. dækker over reformvirkninger og demografisk betingede ændringer i strukturel arbejdsstyrke og ledighed samt antal indkomstoverførselsmodtagere. Øvrige forhold dækker over strukturelle ændringer i øvrigt, herunder eksempelvis ændringer i den strukturelle lønkvote, ændringer i den trendmæssige gennemsnitlige arbejdstid og skift i den relative pris på offentligt varekøb og investeringer i forhold til den generelle prisudvikling

16 4 Finanseffekter Den etårige finanseffekt beskriver den førte finanspolitiks bidrag til BNP-væksten det første år. Finanspolitik i denne sammenhæng er defineret som diskretionære politiske beslutninger, der direkte påvirker de offentlige udgifter og indtægter. Finanseffekten beskriver forskellen mellem den planlagte finanspolitik og et finanspolitisk neutralt forløb. Den neutrale finanspolitik kan defineres på flere måder. I formandskabet for De Økonomiske Råds definition af neutral finanspolitik gælder, at et neutralt forløb for indkomstskatter, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskatter forudsætter, at satser og fradrag er uændrede. Mens definitionen af et neutralt forløb for det offentlige forbrug er, at det offentlige varekøb følger udviklingen i strukturelt BNP, mens den offentlige løn følger den private løn og antallet af offentligt beskæftigede følger udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse. Behandlingen af den offentlige beskæftigelse i et neutralt forløb afviger fra Finansministeriets definition, hvor det neutrale forløb forudsætter uændret offentlig beskæftigelse. I den aktuelle situation med en stigende strukturel privat beskæftigelse vil det umiddelbart medføre, at den samme vækst i det offentlige forbrug vil give en mere positiv finanseffekt hos Finansministeriet end hos formandskabet for De Økonomiske Råd. Finanspolitikken er svagt kontraktiv i hele perioden frem mod Det er særligt udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter, der dæmper aktiviteten, jf. tabel 9. Det skyldes primært, at udviklingen i den offentlige beskæftigelse stiger langsommere end den strukturelle private beskæftigelse frem mod

17 Tabel 9 Finanseffekter Udgifter i alt 0,1-0,4-0,4-0,4-0,3-0,2-0,3 heraf offentligt forbrug 0,0-0,2-0,4-0,3-0,1-0,2-0,3 offentlige investeringer 0,2-0,1 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0 indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 øvrige -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter i alt 0,1-0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 heraf personlige skatter 0,0-0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 selskabsskat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 boligskatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 punktafgifter 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 øvrige 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Finanseffekt i alt 0,2-0,4-0,4-0,2-0,3-0,2-0,3 Anm.: Den etårige finanseffekt angiver finanspolitikkens aktivitetsvirkning målt som finanspolitikkens vækstbidrag til BNP, sammenholdt med en situation med neutral finanspolitik i forhold til året før. Der er ingen større planlagte skatteændringer i perioden, der giver sig udslag i en væsentlig aktivitetspåvirkning. Den målte finanseffekt af de personlige skatter er ganske vist svagt ekspansiv i 2017, men det skyldes diverse forskydninger, der beregningsmæssigt giver anledning til en svagt positiv finanseffekt. Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger. 5 Vurdering af udgiftslofter Som led i budgetloven har formandskabet fået til opgave at vurdere, hvorvidt de vedtagne udgiftslofter overholdes i regnskabet og i planlægningsfasen. Regnskaberne for 2016 viser, at såvel stat, kommuner som regioner overholder de fastlagte udgiftslofter. Faktisk er der samlet set et væsentligt mindreforbrug i forhold til det planlagte. Derved fortsætter tendensen fra de senere år, hvor de offentlige delsektorer bruger mindre end planlagt. Finansministeriet har orienteret Finansudvalget om, at det statslige delloft for driftsudgifter er 5,5 mia. kr. lavere end udgiftsloftet, og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 4,6 mia. kr. lavere end udgiftsloftet, jf. aktstykke nr. 76 fra 8. maj De regionale regnskaber for 2016 er meget tæt på, men under udgiftsloftet for I 2016 udviser kommunernes regnskaber et mindreforbrug på serviceudgifterne i forhold til udgiftsloftet på 3 mia. kr. Det bemærkes dog, at kommunerne har et

18 merforbrug på anlægsudgifterne på 2 mia. kr. Anlægsudgifter er ikke omfattet af udgiftslofter. Der var særligt umiddelbart efter indførelsen af sanktioner i 2011 en tendens til, at en stor del af kommunerne havde et mindre forbrug. Der var en tendens til, at mindre forbruget de seneste år var blevet mindre. Dette gælder dog ikke for 2016, jf. figur 1. Figur 1 Antal kommuner med mer- og mindreforbrug Mindre end -2,5-2,5 til 0 0 til 2,5 Større end 2, Anm.: Figuren viser antallet af kommuner med et merforbrug (udgifter I regnskab større end budget) hhv. et mindreforbrug (budgetterede udgifter større end regnskab). De budgetterede udgifter er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv. Disse korrektioner er skønsmæssigt fordelt på de enkelte kommuner via befolkningsandele. I 2013 er budgettet endvidere korrigeret for aftalen mellem regeringen og KL om at veksle 2 mia. kr. fra service til anlæg. Denne korrektion er fordelt på de enkelte kommuner via årets budgetandele. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Det vurderes endvidere, at budgetterne for 2017 overholder de vedtagne udgiftslofter. 6 Vurdering af overholdelse af finanspolitiske målsætninger Som led i budgetloven er formandskabet for Det Økonomiske Råd tildelt rollen som finanspolitisk vagthund. Ifølge loven om Det Økonomiske Råd har formandskabet fået til opgave at vurdere den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo. Formandskabet skal også vurdere, om

19 de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger, og om de vedtagne udgiftslofter overholdes. De finanspolitiske målsætninger vurderes at være overholdt. Den strukturelle saldo som opgjort efter budgetlovens metode vurderes at være -0,2 pct. af BNP i 2018 og derved overholde grænsen i budgetloven. Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med en betydelig usikkerhed, hvilket betyder, at nedjusteringer i vurderingen af f.eks. den strukturelle beskæftigelse kan medføre, at budgetlovens grænse bliver brudt. Regeringen har en målsætning om balance på den offentlige saldo i I denne prognose skønnes et strukturelt overskud på 0,3 pct. af BNP i 2020, hvorfor også denne målsætning vurderes overholdt. Den faktiske saldo vurderes at blive svækket i 2017 til -1,3 pct. af BNP, men der er fortsat en rimelig afstand til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Fra 2018 ventes den faktiske saldo at blive forbedret, og der forventes en betydelig margin til 3 pct. grænsen. Den faktiske saldo kan dog svinge væsentligt fra år til år f.eks. som følge af meget lave PAL-skatter eller et pludseligt opstået konjunkturtilbageslag. Finanspolitikken vurderes overholdbar, jf. kapitel II i Dansk Økonomi, forår Udgiftslofterne vurderes overholdt i regnskabet for 2016 og budgettet for

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019

Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018

Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter

Læs mere

Dansk Økonomi, forår 2018

Dansk Økonomi, forår 2018 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de offentlige

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Vurdering afspejler ikke 2025-plan De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt andet

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter

Fastsættelse af udgiftslofter d. 8.10.2013 Steffen Lind Udkast Fastsættelse af udgiftslofter Dette notat skitserer, hvordan udgiftslofterne er fastsat. Beskrivelsen er baseret på det materiale, Finansministeriet har offentliggjort,

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER

KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER Dansk Økonomi, efterår, 2019 KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLITISKE RAMMER RESUME Budgetloven skal evalueres i folketingsåret 2019/20. De offentlige

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER

KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER KONJUNKTUR- VURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER Prognoseopdatering, februar 2018 KONJUNKTURVURDERING OG OFFENTLIGE FINANSER PROGNOSEOPDATERING, FEBRUAR 2018 I det følgende præsenteres en opdatering af prognosen

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere