Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og produktivitet på tværs af Danmark"

Transkript

1 Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden med nærmere fokus på perioden fra finanskrisen og frem. Side 1 af 15 Analysens hovedkonklusioner Den økonomiske aktivitet pr. indbygger er størst i København by og omegn, hvor der også har været den højeste vækst fra 1995 til Produktiviteten er størst i København by og omegn, mens Vestjylland, Sydjylland og Bornholm har haft en lige så pæn fremgang i produktiviteten de sidste tyve år. Disse fem landsdele ligger også højest med økonomisk vækst pr. indbygger over de tyve år i høj grad som følge af at have klaret sig bedst fra finanskrisen og frem til nu. Forskelle i vækst og produktivitet afspejler delvist forskelle i erhvervsstruktur mellem landsdelene fx har information og kommunikation givet høj vækst og produktivitet, og branchen er især repræsenteret i Københavnsområdet. Der er større forskelle mellem landsdelene på Sjælland end mellem de jyske landsdele og det billede er forstærket i perioden. Den høje grad af økonomisk koncentration i Københavnsområdet afspejles også i et stort omfang af pendling fra resten af Sjælland.

2 Indhold 1 Økonomisk aktivitet og produktivitet i Danmark Vækstforskelle på tværs af landet Betydning af forskelle i erhvervsstruktur Økonomiske forskydninger mellem landsdelene Pendling Side 2 af 15

3 1 Økonomisk aktivitet og produktivitet i Danmark Den økonomiske aktivitet varierer en del mellem landsdelene, når denne måles som BNP i forhold til antallet af indbyggere, jf. figur 1.1. Det er hovedsageligt på grund af den høje økonomiske aktivitet i Københavnsområdet, at forskellene mellem landsdelene fremstår så markante. For København by og omegn samlet ligger BNP pr. indbygger næsten 50 pct. over landsgennemsnittet. En del af den højere værdiskabelse i Københavnsområdet skabes af pendlere af fra det sjællandske opland. Delvist på grund af dette ligger det øvrige Sjælland under landsgennemsnittet. I Jylland er der ikke samme markante forskelle mellem landsdelene. Alle de jyske landsdele ligger således lavere end Københavnsområdet men højere end det øvrige Sjælland. Den største værdiskabelse i det jyske findes i Sydjylland og Vestjylland, som ligger henholdsvis på og lige under landsgennemsnittet. Side 3 af 15 Figur 1.1: Økonomisk aktivitet og produktivitet i landsdelene, 2015 Indeks, hele landet= BNP pr. indbygger Arbejdsproduktivitet Anm.: Arbejdsproduktivitet er beregnet som bruttoværditilvækst (BVT) pr. præsteret arbejdstime. Dette er samme metode, som fx Danmarks Statistik benytter. BVT er lig BNP fratrukket produktskatter (netto). Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP og NRBB10 fra statistikbanken.dk) Der er ikke lige så store forskelle mellem landsdelene, når der ses på arbejdsproduktiviteten, som er værdiskabelsen pr. præsteret arbejdstime i landsdelen. Denne er ikke påvirket af pendling, da en pendler tæller med i den landsdel, hvor personen ligger sin arbejdsindsats, og ikke hvor denne bor. Det mere udjævnede billede ses især på Sjælland, hvor København by og omegn samlet blot ligger 15 pct. over landsgennemsnittet. For det øvrige Sjælland er billedet modsat, at produktiviteten er højere end BNP pr. indbygger. Det mere udjævnede billede går igen i Jylland, dog i mindre grad.

4 Udover pendling spiller forskelle i arbejdsmarkedsdeltagelse mellem landsdelene også ind. Fx er en større andel af indbyggerne i Sydjylland og Vestjylland i beskæftigelse end de øvrige jyske landsdele, jf. figur 1.2. Derfor er forskellen i økonomisk aktivitet større, når den ses ift. antallet af indbyggere end ift. det samlede antal arbejdstimer. Figur 1.2: Beskæftigelsesfrekvens, årige, 2015 af befolkningen år Side 4 af Kilde: Danmarks Statistik (RAS200 fra statistikbanken.dk) Sammenhængen mellem forskelle i den økonomiske aktivitet og forskelle i beskæftigelse ses mest markant ved, at landsdelene Bornholm, Fyn og Vest- og Sydsjælland har en noget lavere andel af borgerne i beskæftigelse end resten af landet. Det er netop også disse tre landsdele, der har den laveste økonomiske aktivitet sammen med Østsjælland. Østsjælland har sammen med Nordsjælland den højeste arbejdsmarkedsdeltagelse i Danmark, men som følge af den massive pendling fra disse to landsdele til Københavnsområdet (jf. afsnit 5), er de blandt landsdelene med lavest omfang af økonomisk aktivitet pr. indbygger. 2 Vækstforskelle på tværs af landet De seneste tyve år er der kommet større forskelle i den økonomiske aktivitet mellem landsdelene, da væksten generelt har været højere i områder med lavere aktivitet. Det mest fremtrædende er forskellen mellem Københavnsområdet og det øvrige Danmark, jf. væksten for i tabel 2.1 nedenfor. Østjylland har haft en højere BNP-vækst end landsgennemsnittet som eneste landsdel udover København by og omegn. Østjylland ligger dog under landsgennemsnittet, når der tages højde for befolkningsvæksten ved

5 at se på BNP pr. indbygger. Det skyldes, at Østjylland har den anden højeste befolkningsvækst, hvor kun Byen København ligger højere. Tabel 2.1: Økonomisk vækst i landsdelene Gennemsnitlig årlig realvækst, pct. BNP pr. indbygger BNP Byen København 1,6 0,5 2,6 2,2 Københavns omegn 2,0 0,5 2,4 1,4 Nordsjælland 0,7-0,7 1,2-0,4 Bornholm 1,1 1,5 0,5 0,4 Østsjælland 0,7 0,4 1,3 1,1 Vest- og Sydsjælland 0,0-0,4 0,2-0,5 Fyn 0,5-0,4 0,8-0,2 Sydjylland 1,2 0,8 1,4 0,9 Østjylland 0,9-0,5 1,6 0,3 Vestjylland 1,1 0,2 1,3 0,2 Nordjylland 1,0-0,4 1,1-0,4 Hele landet 1,0-0,1 1,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP fra statistikbanken.dk) Side 5 af 15 Når der tages højde for befolkningstilvæksten, har Østjylland også haft den laveste vækst i Jylland de sidste tyve år. Det skyldes især, at Østjylland også har haft den laveste produktivitetsfremgang i det jyske, jf. figur 2.1 nedenfor, hvor væksten er opsplittet på bidrag fra hhv. produktivitet og beskæftigelse. Figur 2.1: Vækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 2,5 2,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5

6 Det ses af figur 2.1, at knap halvdelen af væksten i Østjylland skyldes fremgang i beskæftigelsen målt ved antal præsterede arbejdstimer. Omvendt har beskæftigelsen kun spillet en mindre rolle for væksten i de andre jyske landsdele. For Sydjylland og Vestjylland har en pæn fremgang i produktiviteten på niveau med Københavnsområdet givet dem en vækst pr. indbygger over landsgennemsnittet, jf. tabel 2.1. Tilsvarende gælder for Bornholm, der samtidig har haft den klart største tilbagegang i beskæftigelse og indbyggertal, så deres samlede vækst er under landsgennemsnittet. Den høje vækst i København by og omegn skyldes en pæn fremgang i både produktivitet og beskæftigelse. Den større fremgang i beskæftigelsen i Københavnsområdet afspejles både i højere indbyggertal og øget pendling for København by primært flere beskæftigede indbyggere og for København omegn primært flere pendlere. For det øvrige Sjælland og Fyn ligger væksten over de tyve år lavere end landsgennemsnittet både samlet og pr. indbygger især som følge af lav vækst i produktiviteten. Side 6 af 15 Dansk økonomi blev ramt af et kraftigt tilbageslag i 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 i forbindelse med finanskrisen. Dette medførte en større økonomiske tilbagegang i alle landsdele fra 2008 til 2009, jf. tabel 2.2 bortset fra i Østsjælland 1. Vest- og Sydsjælland står frem som den landsdel, der blev hårdest ramt med en nedgang på over 10 pct. Blandt de øvrige landsdele var tilbagegangen mere jævnt fordelt. Siden krisen har der været en afdæmpet vækst i økonomien, så BNP pr. indbygger stadig er under niveauet før krisen. Samtidig har denne afdæmpede vækst været mere spredt end under selve krisen. Nogle landsdele er nu over niveauet før krisen, mens andre stadig ligger under. I tabel 2.2 er vist den samlede vækst, så udviklingen i de enkelte perioder siden krisen kan sættes op mod hinanden. Tabel 2.1 viser den gennemsnitlige vækst, hvor perioden fra finanskrisen så kan sammenlignes med væksten for den længere periode Tabel 2.2: Økonomisk vækst fra finanskrisen og frem Realvækst i BNP pr. indbygger, pct Byen København 3,3-4,2 7,8 3,6 Københavns omegn 3,9-6,1 10,7 4,1 Nordsjælland -5,1-5,4 0,4 1,9 Bornholm 10,7-2,7 13,7 7,3 Østsjælland 3,1 2,2 0,9 1,3 Vest- og Sydsjælland -2,6-10,3 8,6 1,8 Fyn -2,6-4,4 1,9 3,5 Sydjylland 5,5-5,5 11,6 5,8 Østjylland -3,3-4,0 0,7 1,4 Vestjylland 1,2-6,8 8,6 7,9 Nordjylland -3,1-5,5 2,6 1,4 Hele landet -0,6-5,3 5,0 2,7 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP fra statistikbanken.dk) 1 Østsjælland havde en fremgang i BNP fra 2008 til 2009, som dog kun skyldtes en midlertidig effekt og ikke en generel gunstig udvikling under krisen. Dette skyldtes, at BNP i Østsjælland var faldet til et lavt niveau i 2008 som følge af en usædvanlig udvikling indenfor handel & transport, hvor virksomhedernes forbrug i produktionen steg med 30 pct. i 2008 og faldt tilsvarende i Værdiskabelsen målt ved BNP er lig med produktionen fratrukket forbrug i produktionen.

7 København by og omegn, Bornholm, Sydjylland, Vestjylland og Østsjælland har et BNP pr. indbygger over niveauet før finanskrisen. Dette skyldes især en pæn vækst i produktiviteten i disse landsdele, jf. figur 2.2. For Bornholms vedkommende skal det også ses i sammenhæng med det faldende befolkningstal, mens det for Østsjælland skyldes det usædvanlige forløb i årene omkring finanskrisen. Vest- og Sydsjælland har også haft pæn fremgang og produktivitetsvækst efter krisen. Da de blev hårdest ramt ved finanskrisen, er deres BNP pr. indbygger dog mindre end i Vest- og Sydsjælland har også haft den største samlede tilbagegang i beskæftigelsen siden 2008 og er derfor også længst bagefter niveauet før finanskrisen mht. den samlede økonomiske aktivitet. Side 7 af 15 Figur 2.2: Vækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT 3 Betydning af forskelle i erhvervsstruktur Forskelle i produktivitet mellem landsdele kan delvist forklares med forskelle i erhvervssammensætningen, da produktiviteten varierer mellem forskellige brancher. Det gælder både for produktivitetens niveau og vækst. Erhvervsstrukturen er overordnet set ret homogen i Danmark, især udenfor Københavnsområdet. I København fylder især private serviceerhverv som information & kommunikation, finans & forsikring og erhvervsservice noget mere end i resten af landet, mens især landbrug og industri fylder mindre, jf. figur 3.1 nedenfor. Går man et lag dybere, er der dog også visse yderligere forskelle blandt de øvrige landsdele.

8 Figur 3.1: Beskæftigelsen fordelt på brancher, Side 8 af Øvrige Offentlig adm., undervisning og sundhed Bygge og anlæg Landbrug mv. Private serviceerhverv i øvrigt Handel og transport mv. Industri mv. Anm.: Figuren er baseret på præsterede arbejdstimer. Private serviceerhverv i øvrigt består primært af erhvervsservice, information & kommunikation og finans & forsikring. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRBB10 fra statistikbanken.dk) Forskelle i arbejdsproduktivitet mellem landsdelene kan opsplittes i bidrag fra hhv. forskelle i branchesammensætning og forskelle i branchernes produktivitet. Bidraget fra branchesammensætning beregnes ved at anvende landsdelenes fordeling af beskæftigelsen på brancher sammen med den branchevise produktivitet på landsplan. Omvendt beregnes bidraget fra brancheproduktivitet ved at bruge landsdelenes brancheproduktivitet sammen med fordelingen af beskæftigelse for hele landet. Det ses at, begge bidrag medvirker til den højere produktivitet i Københavnsområdet, mens de begge også bidrager til den lavere produktivitet for næsten alle andre landsdele, jf. figur 3.2 nedenfor. Erhvervssammensætning kan generelt forklare omtrent 1/3 af forskellene i produktivitet mellem landsdelene. Bidraget herfra til den højere produktivitet i Københavnsområdet skyldes især en større andel af højproduktive brancher som finans & forsikring og information & kommunikation samt en mindre andel af brancher med lavere produktivitet som landbrug og bygge & anlæg. Forskelle i branchernes produktivitet betyder dog noget mere og bidrager ca. 2/3. Her har en generel højere produktivitet i de private serviceerhverv især

9 betydning for den højere produktivitet i Københavnsområdet og for Københavns omegn spiller en markant højere produktivitet i industrien også ind. Figur 3.2: Forskelle i produktivitet ift. landsgennemsnit, 2015 Opdelt på forskelle i sammensætningen af og produktiviteten i brancherne Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Side 9 af 15 Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Branchesammensætning Brancheproduktivitet Anm.: Branchesammensætningen er baseret på præsterede arbejdstimer. Produktiviteten i Nordsjælland og Sydjylland er nogenlunde godt med og ligger omkring landsgennemsnittet, jf. figur 3.2. At de ikke er så langt bagefter Københavnsområdet som de øvrige landsdele skyldes især en generelt bedre produktivitet i brancherne. Det gælder især for brancher som industri og handel & transport mv. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan også opsplittes i bidrag fra hhv. ændring i branchesammensætning og vækst i branchernes produktivitet. De to bidrag opgøres ved at beregne produktivitetsvæksten givet, at kun en af størrelserne får lov til at ændre sig i den betragtede periode. Det ses af resultaterne i figur 3.3 nedenfor, at for perioden 2008 til 2015 kan ændringer i branchesammensætning forklare omtrent 1/7 af produktivitetsvæksten i landsdelene. For hele landet kan kun 1/20 af produktivitetsvæksten forklares ud fra ændret branchesammensætning. Dog findes der ikke den sammenhæng, at landsdele med en samlet større produktivitetsvækst også har et positivt bidrag fra, at branchesammensætningen er ændret over mod en større andel af de mere produktive brancher. Tværtimod ses det modsatte billede, hvor fx København by har det største negative bidrag fra branchesammensætningen på trods af den største samlede produktivitetsvækst. Omvendt har Nordsjælland på den ene side det højeste positive bidrag fra branchesammensætning men den tredje laveste samlede produktivitetsvækst.

10 Figur 3.3: Forskelle i produktivitetsvækst, Opdelt på ændringer i sammensætningen af og produktiviteten i brancherne Hele landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Side 10 af Branchesammensætning Brancheproduktivitet Anm.: Branchesammensætningen er baseret på præsterede arbejdstimer. Den generelt mindre betydning af branchesammensætningen på produktivitetsvæksten kan delvist skyldes, at ovenstående beregninger er foretaget med en opdeling på kun 13-brancher. Der er fx underbrancher som adskiller sig markant indenfor industri og handel & transport, hvor hhv. medicinalindustri og skibsfart ligger kraftigt over branchens samlede produktivitet. Det var som nævnt 1/20 af produktivitetsvæksten i hele landet, der kunne forklares med ændret branchesammensætning. Den forklaringsgrad forøges til 2/10 eller 3/20, hvis beregningerne foretages med hhv. 38 eller 68 brancher. 4 Økonomiske forskydninger mellem landsdelene Forskellene i vækst på tværs af landsdelene har medført, at fordelingen af den samlede økonomiske aktivitet har ændret sig de seneste tyve år, jf. tabel 4.1 nedenfor. Københavnsområdet har mærkbart forøget sin andel af økonomien, mens en omtrent uændret andel af værdiskabelsen er placeret i Østjylland, Østsjælland, Nordsjælland og Bornholm. Nordjylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland har haft den største tilbagegang i deres andel af økonomien. Dette hænger sammen med, at disse tre landsdele ligger i den lave ende mht. udviklingen i både befolkning og produktivitet. Hvordan fordelingen af den samlede økonomiske aktivitet har udviklet sig hænger også sammen med erhvervsstrukturen. Information & kommunikation har fx bidraget med over ¼ af den samlede vækst i økonomien de sidste tyve år og knap halvdelen siden 2008, selvom det er en mindre branche, jf. tabel 4.2 nedenfor. I 1995 udgjorde branchen næsten tre gange så stor en andel af økonomien i Københavnsområdet end i resten af landet. Derudover

11 er branchen også vokset mest i Københavnsområdet, så den i 2015 udgør en næsten fire gange så stor andel. Finans & forsikring har også bidraget pænt til den samlede fremgang i økonomien og er stærkt repræsenteret i Københavnsområdet, hvor den udgjorde hhv. 2½ og 3 gange så meget som i resten af landet i 1995 og Tabel 4.1: Fordeling af økonomisk aktivitet på landsdele Andel af BNP, pct Ændring Byen København 16,1 18,9 2,7 Københavns omegn 12,7 15,0 2,3 Nordsjælland 6,6 6,6-0,1 Bornholm 0,6 0,5-0,1 Østsjælland 3,1 3,1 0,0 Vest- og Sydsjælland 8,6 7,1-1,6 Fyn 7,9 6,8-1,1 Sydjylland 13,5 12,9-0,6 Østjylland 13,3 13,3 0,0 Vestjylland 7,9 7,3-0,6 Nordjylland 9,6 8,7-1,0 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP fra statistikbanken.dk) Side 11 af 15 Tabel 4.2: Branchernes bidrag til væksten i Danmark Bidrag til væksten i BVT, procentpoint Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,8 0,6 Råstofindvinding -2,6-2,0 Industri 3,8 1,1 Forsyningsvirksomhed -0,4-0,2 Bygge og anlæg 1,1-0,4 Handel og transport mv. 7,6 0,7 Information og kommunikation 8,2 1,5 Finansiering og forsikring 3,6-1,1 Ejendomshandel og udlej. af erhv.ejendom 0,3 0,2 Boliger 0,5 0,4 Erhvervsservice 3,4 0,9 Offentlig adm., undervisning og sundhed 5,7 1,4 Kultur, fritid og anden service 0,1 0,0 Samlet BVT-vækst 32,0 3,1 Anm.: Det store negative bidrag fra råstofindvinding er ikke med i landsdelene, da det relaterer sig til den faldende indvinding i Nordsøen og derfor er placeret i gruppen Uden for regioner. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRBP10 fra statistikbanken.dk) Det er forskelligt, hvordan væksten for de mest betydende brancher jf. tabel 4.2 er fordelt mellem landsdele og mellem fremgang i produktivitet eller beskæftigelse. Information & kommunikation, der bidrog mest til væksten de sidste tyve år, ses at være vokset mest i København by, jf. figur 4.1. Det skyldtes en kombination af den største fremgang for både produktivitet og beskæftigelse i branchen. Fyn, Bornholm og Nordjylland havde en produktivitetsfremgang i branchen tæt på den Københavnske, men pga. af tilbagegang eller lav vækst i beskæftigelsen havde de ikke samme kraftige vækst i branchen som København by.

12 Figur 2.1: Vækst i information og kommunikation Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT Side 12 af 15 0,0-2,0 Branchen for handel & transport mv. bidrog næstmest til væksten de seneste tyve år, jf. tabel 4.2. Her var produktivitetsvæksten meget kraftigere i København by end resten af landet, jf. figur 2.2. Dette må skyldes, at skibsfart og luftfart primært er hjemmehørende i København by. Disse to brancher havde en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på hhv. 7 og 13 pct. i perioden og bidrog dermed mest til produktivitetsvæksten. De øvrige transporterhverv oplevede derimod tilbagegang i produktiviteten, mens der indenfor handel kun var en mindre stigning i produktiviteten. Figur 2.2: Vækst i handel og transport mv. Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 4,0 3,0 2,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT 1,0 0,0-1,0-2,0

13 For industrien var der i alle landsdele tilbagegang i beskæftigelsen og fremgang i produktiviteten fra 1995 til 2015, jf. figur 2.3. Industrien bidrog pænt til væksten i Københavns omegn, Nordsjælland, Vestjylland og Sydjylland. Disse fire landsdele havde en vækst over landsgennemsnittet pga. en høj vækst i produktiviteten. Den højeste produktivitetsvækst var indenfor medicinalindustri, som også var den eneste del af industrien med fremgang i beskæftigelsen. Figur 2.3: Vækst i industri Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT Side 13 af 15 For erhvervsservice findes det modsatte billede af industrien, jf. figur 2.4 nedenfor. Her faldt produktiviteten i alle landsdele, mens der var fremgang i beskæftigelsen. Branchen var samlet set i fremgang i alle landsdele, da stigningen i beskæftigelsen var større end faldet i produktiviteten. Tilbagegangen i produktiviteten var bredt funderet indenfor erhvervsservice med nedgang for både rådgivningsvirksomhed, rejsebureauer, rengøring og de erhvervsmæssige dele af forskning og udvikling. Bortset fra enkeltområder som skibs- og luftfart, finansiel virksomhed og information & kommunikation er der generelt en svag eller faldende tendens for produktiviteten i private serviceerhverv. Det kan bl.a. skyldes forskellen på internationalt konkurrenceudsatte servicebrancher og hjemmemarkedsorienterede servicebrancher. Produktivitetskommissionen konkluderede tilsvarende, at problemerne med produktivitetsvækst i den danske økonomi især hidrører fra private serviceerhverv rettet mod hjemmemarkedet pga. manglende indenlandsk konkurrence. Når erhvervsstrukturen ændres med mindre beskæftigelse indenfor industrien og større beskæftigelse i de mindre produktivitetsskabende serviceerhverv, bidrager det til en lavere produktivitetsvækst generelt i økonomien. Derudover bidrager det til en større forskel i

14 udviklingen på tværs af landsdele, når den mest produktive del af servicebrancherne i stort omfang placeres i Københavnsområdet, som dermed ikke rammes på produktiviteten af den mindre andel industriarbejdspladser. I andre dele af landet påvirker tilbagegangen i industrien kraftigere, når arbejdspladserne bliver erstattet af mindre produktive serviceerhverv, der giver mindre vækst og mindre fremgang i velstanden. Figur 2.4: Vækst i erhvervsservice Gennemsnitlig årlig realvækst, ,5 4,5 3,5 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT Side 14 af 15 2,5 1,5 0,5-0,5-1,5-2,5-3,5

15 5 Pendling Den største grad af nettoindpendling sker til kommuner i Københavns omegn og til Billund kommune, jf. figur 5.1. Derudover ses der generelt at være indpendling til kommuner med større byer. De største forskelle mht. pendling er ligesom med den økonomiske aktivitet på Sjælland. Der er generelt et stort omfang af indpendling i Københavnsområdet og et stort omfang af udpendling i det øvrige Sjælland. Figur 5.1: Graden af ind- og udpendling, 2015 Side 15 af 15 Anm.: Høj nettoudpendling er defineret ved mindst 20 pct. flere beskæftigede borgere end arbejdspladser i kommunen. Mindre nettoudpendling er defineret som mellem 0 og 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser. Høj eller mindre nettoindpendling er omvendt defineret som hhv. mindst 20 pct. eller mellem 0 og 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede borgere. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (PEND101 fra statistikbanken.dk)

Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau

Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Eirikur Mørkøre, EIRM@kl.dk Side 1 af 14 Formålet med dette analysenotat er at belyse forskellene i produktivitet

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Danske selskabers evne til at skabe overskud

Danske selskabers evne til at skabe overskud FSR ANALYSE / JANUAR 2019 Danske selskabers evne til at skabe overskud 2010-2017 Undersøgelse af selskabernes årsregnskaber På baggrund af data for regnskaberne leveret af Experian har FSR danske revisorer

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle 25-64-årige (kr.) (kr.) Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 531.649 544.386 Privattegnede pensionsordninger 156.198 159.471

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Danske selskabers evne til at skabe overskud

Danske selskabers evne til at skabe overskud FSR ANALYSE / JANUAR 2018 Danske selskabers evne til at skabe overskud 2010-2016 Undersøgelse af selskabernes årsregnskaber På baggrund af data for regnskaberne leveret af Experian har FSR danske revisorer

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv 1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, december 2016, Økonomi- og indenrigsministeriet 12. december 2016 Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten

Læs mere

Omfattende mangel på elektrikere

Omfattende mangel på elektrikere Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,

Læs mere

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010 Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul

Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul 14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Konkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018

Konkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet

Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet Jesper Christensen (A) bestilte på BUU-mødet

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Mads Højbjerg, stud.polit mahp@di.dk, 3377 455 JANUAR 219 Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Højvækstvirksomheder sikrer,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune 1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Mål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030

Mål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030 29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn

Læs mere