Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
|
|
- Sten Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Formål...5 Mål...5 Indhold... 6 Organisering... 8 Tidsplan... 9 Økonomi Evaluering
3 Baggrund Hvorfor kigger vi til Sverige? Der er sat en svensk kurs med de seneste reformer, både Barnets Reform, Anbringelsesreformen og senest med Tilsynsreformen. Et andet argument for at kigge til Sverige er, at udgifterne til foranstaltningerne til udsatte børn og unge er væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. Samtidig er der ikke noget i forskningen, der tyder på, at den svenske model er af dårligere kvalitet snarere tværtimod. En rapport fra KREVI (nu KORA) beskriver, hvordan de svenske myndigheder håndterer indsatsen for udsatte børn og unge. Rapporten bygger på et studiebesøg i Borås Kommune og viser blandt andet, at sagsbehandlerne arbejder med, at foranstaltningerne til de udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, hvor det er muligt. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn på en institution, så er forløbet kort og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien, egen familie eller andet, mindre indgribende, tilbud. Endvidere kan Borås Kommune vælge fra et bredt udbud af tilbud på børneområdet. Udbuddet omfatter både offentlige og private leverandører, og en særlig svensk konstruktion med tilbud fra et fælleskommunalt aktieselskab, Gryning Vård. Socialrådgivere i den svenske kommune Borås følger oftere op på børnesagerne, end der typisk gøres i Danmark. Som konsekvens af kravet om den tætte opfølgning har de svenske socialrådgivere kun børnesager - hvor socialrådgivere i Herning i gennemsnit har ansvar for børn. Der er ansat en koordinator, som følger op på lovgivningsdelen med henblik på ajourføring og information til rådgiverne. Det giver tydelighed omkring lovgivningen og bevillingskompetencen. Når et barn fra Borås Kommune er blevet anbragt eksempelvis i en plejefamilie, skal forvaltningen følge op inden for to uger, hvor handleplanen også skal være klar. Herefter følges der op én gang om måneden i det første halve år og efterfølgende fire gange om året. For anbringelser på institutioner følges der op hver måned det første år. Og efter det første år, følges der op hver sjette uge. Sammenlignet med Danmark, så har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge. De har kortere anbringelser og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der ikke noget, som tyder på, at det går ud over kvaliteten. I Borås Kommune er anbringelserne på især institutioner kortvarige, og de varer sjældent mere end et år. De korte anbringelser skal også ses i sammenhæng med den høje prioritering af forebyggelse. 44 procent af Borås Kommunes udgifter på området går til forebyggelse. De anvender en bred palet af forebyggende foranstaltninger med udgangspunkt i et normaliseringsperspektiv, der indebærer, at man ønsker at fastholde den unge i så normal en tilværelse som muligt. Derfor bliver forebyggelse og tænkning i forebyggelse vigtigt. Udgangspunktet er nedenstående model. Modellen viser Borås Kommunes indsatstrappe, hvor fokus altid er på, hvad der skal til, for at komme ned ad trappen til mindre indgribende foranstaltninger. 3
4 Indsatstrappen: Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt og netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Ud over at udgiften på det specialiserede børne- og ungeområde i Sverige er lavere end i Danmark, så er antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse i Sverige også større (67 % af unge der er placeret før de er 10 år i Sverige mod tilsvarende 57 % i Danmark). Alle foranstaltninger skal være afprøvet, inden der tales om anbringelse, og netværket kortlægges altid. Når et barn bliver anbragt, sker det med tæt opfølgning i sagerne, første gang efter 4 uger, herefter hver 6. uge, og efter 6 mdr. skal der ske en genovervejning af muligheden for, at barnet kan komme hjem til sin biologiske familie, eller om andre tiltag skal iværksættes. Samtidig med at barnet er anbragt, arbejdes der med forældrenes kompetencer med henblik på hjemgivelse. Hvilket kan medføre korte anbringelsesforløb. Sagsbehandlerne er meget mere specialiserede i Sverige (fx udredning, rekruttering, samtaler med børn og rådgivning af plejefamilier). Der opstilles konkrete mål for den enkelte indsats, og sagerne følges tæt fra forvaltningens side bl.a. vha. ICS-redskabet. ICS er et værktøj til at afdække et barns udviklingsmæssige behov (ITsystemet DUBU bygger på ICS). Ifølge KREVI-rapporten om den svenske model er ca. 75 % af de anbragte børn og unge i Sverige (Borås Kommune) placeret i plejefamilier mens kun 25 % af anbringelserne er på institution. I Danmark er fordelingen mere 50/50. Et af målene med Sverigesprojektet er at nå en fordeling svarende til det svenske eksempel på 75/25. De nyeste tal fra Herning Kommune viser, at der allerede er sket rigtig meget indenfor anbringelsesmønstret siden KREVI udkom med sin rapport. Der er lavet et udtræk på antallet af anbragte børn og unge i Herning Kommune pr. 31. oktober 2012, som viser, at 63 % af de anbragte børn og unge er anbragt i plejefamilier og 37 % er anbragt på institution (inkl. handicapinstitutionerne). 4
5 Formål Dette projekt tager udgangspunkt i Byrådets børne- og familiesyn, som lyder: Alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst. Forældrenes ansvar og betydning for børn og unges udvikling og trivsel er fundamental og central. Den kommunale indsats tilpasses i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unges behov og forudsætninger. Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv, og der lægges vægt på, at alle barnets og den unges kompetencer danner afsæt for barnets og den unges udvikling. Alle børn/unge skal som udgangspunkt rummes i kommunens normaltilbud. Alle familier og alle børn/unge besidder ressourcer, og ansvaret for barnets og den unges udvikling og trivsel ligger hos familien. En kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem. Forældreinddragelse vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer ved planlægning af strategier for børn og unges fortsatte udvikling. Formålet med projektet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge, herunder: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø. At udvikle og udnytte ressourcer i børn og unges familie og netværk. At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Center for Børn og Forebyggelse og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. I Knæk kurven -projektet har Herning Kommune gjort nogle gode erfaringer med at betragte børne- og ungeområdet som et område, hvor man godt kan lave investeringer og regne med et afkast. Det er også princippet her, velvidende at Knæk Kurven byggede delvist på egne erfaringer samt andre danske erfaringer. Her er der tale om et projekt, hvor der ikke er danske erfaringer, men hvor ideen alene bygger på, hvad evalueringsinstitutioner som KREVI/KORA peger på som interessant fremtidig praksis, samt erfaringer Herning Kommune har fra de evidensbaserede metoder med at arbejde med familier, tidsbegrænset og normal-miljøorienteret. Mål På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for Sverigesprojektet i Herning Kommune: - Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig folkeskole evt. med støtte. - Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. - Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25). - Øget inklusion i dagtilbud og skoler. Der udarbejdes en hvidbog med forslag til hvordan 3 %- målsætningen nås i Herning Kommune. - Flere unge i Herning Kommune får en ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) - Forventet besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20) 5
6 Indhold Projektet løber over 4 år, fra 2013 til Projektet går bl.a. ud på at ansætte flere sagsbehandlere i Børne- og Familierådgivningen i udvalgte projektdistrikter. I 3 distrikter (dækkes i dag af 4 rådgivere) ansættes yderligere 4 rådgivere og 1 koordinator/teamleder. Det betyder, at der bliver dobbelt så mange rådgivere samt en koordinator af såvel indsatsen som projektet. Sagsbehandlerne organiseres i et selvstændigt tværfagligt team ( Sverigesteamet ) sammen med 3 psykologer fra PPR (heraf en ekstra i forhold til den eksisterende normering) samt 3 sundhedsplejersker, svarende til de 3 skoledistrikter. Hver rådgiver får færre sager og kan dermed følge barnet/den unge tættere. Indsatsen kan således løbende tilpasses, med henblik på at sikre den til en hver tid mindst muligt indgribende indsats. Samtidig kan barnets familie og netværk, herunder skoler og institutioner følges tættere og inddrages mere. Netværksmøder skal bruges intensivt; familiebehandling skal altid indgå, og indsatsen skal tage udgangspunkt i viden og forskning. PPR-psykologernes arbejdsopgaver vil som nu være at arbejde for at understøtte lærernes, pædagogernes og forældrenes bestræbelser på at skabe trivsel for det enkelte barn i de arenaer, som barnet agerer i. Dette gøres gennem en konsulterende tilgang til opgaven, hvor det er psykologens funktion at sætte en forandringsproces i gang, der kan munde ud i handlinger i netværket, der kan medvirke til, at barnet igen kommer i gang med at lære og trives. I forhold til projektet muliggøres en mere insisterende tilgang i forhold til de tiltag, der sættes i gang, ved at der gennem den tilførte medarbejderressource, og den dermed mindre sagsmængde pr. medarbejder, gives tid til tættere opfølgning og evaluering på de igangsatte tiltag. Herved sikres, at der løbende og hurtigt kan sættes andre initiativer i gang, hvis det første ikke har den ønskede effekt. Sundhedsplejerskerne i teamet skal bidrage med opsporing i forhold til sårbare familier, behovsbesøg i sårbare familier med udgangspunkt i det tværfaglige arbejde samt deltagelse i nye tiltag på tværs, f.eks. undervisning, gruppetiltag mv. Fokus er på forebyggelse og også sundhedsplejerskerne skal i højere grad end tidligere arbejde med inddragelse af netværk for at styrke og støtte børnene, de unge og deres familier. Samtidig er institutionerne Hedebocentret, afdeling Claudisvej, og Børne- og Ungecentret TOFTEN, afdeling Knasten, ved at udvikle kortere og mere intensive anbringelsesforløb. Projekterne er baseret på den nyeste viden om effekten af institutionsanbringelser, som taler for kortere institutionsophold, inddragelse af - og arbejde med - den anbragtes familie, tæt målopfølgning og kontinuitet i efterværnsindsatsen. Det bliver et særligt fokuspunkt i anbringelsesindsatsen at sikre, at der er etableret et stabilt støttesystem for den unge ved udskrivning fra døgninstitutionen. Af samme grund bliver overgangen fra anbringelse til opfølgende kommunal indsats tildelt en særlig opmærksomhed, som ikke kendetegner traditionelle anbringelser. Et helt centralt element i døgninstitutionernes arbejde for at sikre at behandlingen kan fortsættes i et stabilt støttesystem for den unge efter udskrivning, er en tæt inddragelse af den unges sagsbehandler i kommunen fra indskrivningens start. F.eks. er det centralt, at sagsbehandleren så hurtigt som muligt får skabt klarhed over, hvor den unge skal bo efter udskrivning, for derved at kunne påbegynde den unges integration i lokalmiljøet, og over, hvilke aktører, der skal overtage behandlingen. Inddragelsen af disse aktører er centrale for at skabe den nødvendige behandlingskontinuitet. Se de selvstændige projektbeskrivelser for projekterne på Hedebocentret og Børne- og Ungecentret TOFTEN i henholdsvis bilag 1 og 2. 6
7 Handicapområdet arbejder også på udvikling af tilbud på baggrund af inspiration fra Sverige. Her er nogle af nøgleordene, hvordan vi får viden og metoder fra specialinstitutionerne ud i normalmiljøet. Bl.a. ud i familierne så familierne bedre får den nødvendige hjælp til at kunne rumme et barn med et handicap samtidig med, at de kan fastholde forældrerollen og ansvaret for barnet. Mange af Herning Kommunes øvrige tilbud spiller fint sammen med Sverigesprojektet, bl.a. de evidensbaserede programmer (se bilag 3) samt tilbuddene indenfor familiebehandling og forebyggelse. Tilbuddene kan indplaceres på indsatstrappen: Indsatstrappen med Herning-tilbud: Forebyggelse Sundhedsplejen DUÅ Hjemmebaserede indsatser MST-CM Støttekontaktperson Unge-team Anbringelse i slægt og netværk Slægts- eller netværksplejefamilier Anbringelse i familiepleje Almindelig plejefamilie (evt. med support fra institution) Kommunal familiepleje Anbringelse på institution TOFTEN, afd. Knasten (tidsbegrænsede) Hedebocentret, afd. Claudisvej (tidsbegrænsede) MultifunC PMT-O PALS/LP Åben Rådgivning Hedebocentrets støtte til unge i egen bolig Broen MTFC Nordlys familiepleje Nordlys døgnfamiliebehandling M.fl. Between M.fl. Familiebehandling i Familiecentret Familiecentrets supportteam M.fl Den konkrete udmøntning af projektet, bl.a. metoder, forandringsteori, daglig indsats samt behov for uddannelse/kompetenceudvikling udarbejdes af Sverigesteamet i løbet af foråret
8 Organisering Helt overordnet består Sverigesprojektet af en styregruppe, en projektgruppe, et Sverigesteam på myndighedssiden af projektet, selvstændige projekter på leverandørsiden og en følgegruppe. Styregruppen består af chefen for Center for Børn og Forebyggelse (projektejer), teamkoordinator for Sverigesteamet (projektleder), lederne af Børne- og Familierådgivningen, PPR, Sundhedsplejen og Tandplejen, teamleder for psykologerne i PPR, pædagogisk leder i Center for Børn og Læring, institutionsledere, en økonomimedarbejder og en planlægger. Sverigesprojektet vedrører (i varierende grad) hele Børn og Unge, ikke mindst pga. projektets fokus på forebyggende arbejde og inklusion. Dette betyder også, at Center for Børn og Læring er helt afgørende i forhold til projektets arbejde på skolerne og derfor også er repræsenteret i styregruppen. Udover styregruppen er der en følgegruppe, hvor de berørte skole- og institutionsledere i de tre sveriges-skoledistrikter samt de faglige organisationer og Handicaprådet er repræsenteret. Selve projektgruppen består af de tre koordinatorer i Sverigesprojektet: teamkoordinatoren fra BOF, PPR koordinatoren og koordinatoren for de tre sundhedsplejersker i Sverigesteamet. De 16 medarbejdere i Sverigesteamet placeres samlet, for at få mest muligt ud af den intensiverede, tværfaglige indsats i de tre skoledistrikter. Samlet set sker forankring og medarbejderindflydelse i Sverigesprojektet via SektorMED-udvalg i Center for Børn og Forebyggelse samt de enkelte arbejdspladsmed. Forankring SektorMED Styregruppe Chef for Center for Børn og Forebyggelse, CBF (projektejer) Teamkoordinator for Sverigesteamet (projektleder) Lederne af Børne- og Familierådgivningen Leder af PPR Leder af Sundhedsplejen Leder af Tandplejen Teamleder for psykologerne, PPR Pædagogisk leder, Center for Børn og Læring Institutionsledere, CBF Økonomimedarbejder Medarbejder fra HR Planlægger Følgegruppe Skole- og institutionsledere i de 3 distrikter Faglige organisationer Handicapråd Projekt tidsbegrænsede anbringelser på TOFTEN (afdeling Knasten) * Projekt tidsbegrænsede anbringelser på Hedebocentret (afdeling Claudisvej) * Projektgruppe Teamkoordinator for Sverigesteamet (projektleder) PPR-koordinator i Sverigesteamet Sundhedspleje-koordinator i Sverigesteamet Teamkoordinator, familieplejen Forankring ArbejdspladsMED * Se særskilte projektbeskrivelser Forankring ArbejdspladsMED Sverigesteam, Center for Børn og Forebyggelse Teamkoordinator for Sverigesteamet (projektleder) 9 sagsbehandlere PPR-koordinator i Sverigesteamet 2 yderligere PPR-psykologer Sundhedspleje-koordinator i Sverigesteamet 2 yderligere sundhedsplejersker Forankring ArbejdspladsMED 8
9 Tidsplan Som tidligere nævnt afvikles Sverigesprojektet over fire år fra januar 2013 til og med Det første halve år indtil sommer 2013 vil blive brugt på at inddrage skoler og institutioner, planlægning samt kompetenceudvikling af projektdeltagerne. I januar 2013 afholder Metodecentret en workshop for Sverigesteamet, hvor målet er at få opstillet en egentlig forandringsteori for Sverigesprojektet. Herunder bl.a.: - Tydeliggørelse af mål og egen rolle i processen, - hvilke metoder der skal anvendes, - hvordan det tværfaglige arbejde skal foregå På baggrund af denne workshop vil det være muligt at få et nærmere overblik over, hvad der er behov for af videreuddannelse og/eller opkvalificering af projektdeltagerne. HR-afdelingen vil være med til at udarbejde en plan for uddannelse og opkvalificering af projektmedarbejderne, herunder også hvilke elementer der vil være relevante for nogle af projektdeltagerne, for alle projektdeltagerne, og hvilke elementer der vil have bredere relevans for f.eks. alle sagsbehandlere eller alle i Center for Børn og Forebyggelse. HR vil stå for både udviklingen af planen, men også for afviklingen af kompetenceudviklingen. Noget vil de selv stå for, mens de vil hente folk ind udefra til andre dele. Det første modul i kompetenceudviklingen vil være et grundmodul, hvor deltagerne vil få et indblik i projektets baggrund og ideologi. Af andre eksempler på kompetenceudvikling kan nævnes emner som målarbejde, både i handleplaner og som styringsinstrument, og netværksmøder, både i forhold til afdækning af netværk og det konkrete arbejde med netværksmøder. Yderligere afdækkes i teamet. Fra sommer 2013 går selve implementeringen i gang, og samme tidspunkt vil danne baseline for den senere evaluering af projektet, som KORA og Metodecentret vil stå for. Efter et års arbejde med implementeringen af projektet vil det blive midtvejsevalueret i midten af På baggrund af denne midtvejsevaluering vil projektet evt. blive udvidet til flere skoledistrikter fra Efter endnu et års arbejde med implementering slutevalueres projektet i efteråret To gange om året orienteres der i henholdsvis sektormed og Børne- og Familieudvalget (BFU) om status på projektet. Første orientering sker i december
10 Økonomi Der anvendes yderligere 2 mio. kr. på ansættelse af 4 sagsbehandlere samt 1 teamkoordinator i Børne- og Familierådgivningen i 2013 og frem (SO 20). Samtidig forventes en besparelse på anbringelser (SO 16) på hhv. 1 mio. kr. i 2013, 2 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016, hvilket giver en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Tabel: Nettobesparelse, beløb i kr. Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) Nettobesparelse Del af budgetvedtagelsen for 2013 og frem. 10
11 Evaluering Sverigesprojektet følges og evalueres i samarbejde med Metodecentret og KORA. I Herning Kommune samles der op på, om anbringelsesmønstret ændrer sig i Sverigesdistrikterne, og om den nye indsats muliggør øget inklusion i skolerne. Kvantitativ evaluering: Anbringelsesområdet: Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af brug af årspladser og forbrug i kr. pr. år. Plejefamilier Slægts- og netværksplejefamilier Kommunale plejefamilier Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner for børn og unge, handicappede Døgninstitutioner for børn og unge, social adfærd Forebyggende foranstaltninger: Opfølgningen sker på nedenstående områder med opgørelse af forbrug i kr. pr. år. Familiebehandlingen Herning Broen, Børne- og Ungecentret TOFTEN Ambulante tilbud, Hedebocentret MST MST-CM For alle områderne bliver udgangspunktet forbrug i regnskabsår 2012 (klar ca. 1/3 2013). Der vil være en sammenligning mellem Sveriges-distrikterne og resten af Herning Kommune. Inklusion: PPR-psykologerne skal udarbejde en hvidbog med forslag til hvordan 3 %-målsætningen (2020 mål) nås i Herning Kommune. Det vil derfor være interessant at se nærmere på, om inklusionsmønstret af børn og unge i institutioner og skoler ændrer sig i de berørte distrikter i forhold til de andre skoledistrikter. Kvalitativ evaluering: Udover den kvantitative del af evalueringen vil der også blive samlet op på de berørte parters oplevelse af den nye indsats. Hvordan oplever bl.a. skoleledere, institutionsledere og borgere samarbejdet med Børne- og Familierådgivningen og PPR på baggrund af den intensiverede indsats? Opfølgningen vil ske via kvalitative interviews og fokusgruppe interviews. Baseline: Medio 2013 vil være udgangspunkt (baseline) for evaluering på såvel det kvalitative som det kvantitative område. 11
Børn og Unge August 2013
Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereAnbringelse i slægt eller netværk
Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereNedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereTabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereToften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser
Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn
Læs mereMålopfyldelse regnskab 2014
Målopfyldelse regnskab 2014 Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse At sikre en målrettet, helhedsorienteret
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs mereOpfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet
Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 12 5. Mål 6 indsatstrappen...
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereBørn og Unge Februar 2014
Delprojekt Inklusion Børn og Unge Februar 2014 Baggrund Der har siden 2008 været en inklusionsstrategi i Herning Kommune kendt som Knæk Kurven. Strategierne i Knæk Kurven har som målgruppe haft alle børn
Læs mereBusiness Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.
Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:
Læs mereEvidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Januar 2014 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen med Struer
Læs mereEmne: Systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for børn og unge
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Dato 30. april 2015 Sagsnr. 15/7667 Løbenr. 77098/15 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereTabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende
Læs mereOdense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig
Læs mereOpfølgningsrapport på Baseline
Herningmodellen Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge September 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion...
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereKvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?
Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereSolrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereSverigesmodellen i praksis
Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereInitiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen
Bilag 2 Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen Forandringsmodeller Herningmodellen kort Tidligere opsporing og empowerment mest muligt ansvar tilbage til familien og netværket Fokus på børnenes
Læs mereKorttidspladser Børne og Ungecentret Østervang
Side 1/6 Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang Pr. 1. september 2015 tilbydes 5 korttidspladser ved Børne og Ungecentret Østervang Formålet med oprettelse af korttidspladser på Børne og Ungecentret
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereDøgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning
Døgninstitutionerne nu og i fremtiden Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning Hedebocentret Fælleskontor, Lykkesvej 18 Ledelse, administration, visitation Soc. Psyc. team 24/7 Mejeriet, Fasterholt:
Læs mereBilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017
Bilag 1 Præmisser Herningmodellen 2017 Herningmodellen støtter op om rammerne for børn, unge og familiers hverdag Andre offentlige institutioner Specialkonsulent Talelærer PPRpædagoger PPRpsykologer Sundhedsplejersker
Læs mereTidlig forebyggende indsats Private passere
Tidlig forebyggende indsats Private passere Udviklingen i antal private passere i perioden 2012-2017 100 80 60 40 20 0 Privatpassere 90 86 67 59 96 97 Børn hos private passere 500 448 455 410 400 367 314
Læs mereRapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.
Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen. 2017 Indledning. Sagsantal Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser Forebyggende sstatistik. Bilag INDLEDNING Ledelsestilsynet for Familieafdelingen
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereKontrakt for. HandicapCenter Herning
Kontrakt for HandicapCenter Herning Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2014 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af HandicapCenter Herning, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mereEvidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313600 Brevid. 3121839 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Læs merePrincipper for det specialiserede børneområde
Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn
Læs mereBestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]
Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave
Læs mereEvidensbaserede metoder i Herning Kommune. Maj 2013
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne - Traditionel familiebehandling - Supportteam
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereSocialrådgiverdage 2015
Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 www.sverigesprogrammet.herning.dk
Læs mereServiceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.
Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereUnge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016
Unge på kanten Projektbeskrivelse Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereOrientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge"
Punkt 10. Orientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge" 2018-030747 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mere