Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark"

Lasse Jepsen
6 år siden
Visninger:

1 Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

2 Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6

3 Hvor meget kvælstof får vi? JB nr UV JB 1-3 UV JB 2 og 4 Vandet JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 Vårbyg 118 / / / / /155 Majs 141/ / / / /170 Helsæd m. kl. udl 180/ / / / /221 Kløvergræs 224/ / / / /268 Græs 300/ / / / /368 Roer 150/ / / / /200

4 100 køer m. opdræt svarer til 179,5 DE Giver ca. 700 kg i dybstrøelse og kg i gylle. Krav til udnyttelse af husdyrgødningen er ca kg N

5 Markplaner 2,3 DE/ha ca. 78 ha ca. 0,3 ha majs pr ko incl. opdræt og 0,3 ha kl. græs pr. ko resten vårbyg UV. sandjord 2,3 DE/ha: 250 kg N i handelsgødning før kvoteforøgelse kg N efter forøgelsen på 17 % V. sandjord 2,3 DE/ha: kg N i handelsgødning før kvoteforøgelse kg N efter forøgelsen på 17 %

6 Markplaner 1,7 DE/ha ca.105,6 ha ca. 0,3 ha majs pr ko incl. opdræt og 0,3 ha kl. græs pr. ko resten vårbyg UV. sandjord 1,7 DE/ha: kg N i handelsgødning før kvoteforøgelse kg N efter forøgelsen på 17 % V. sandjord 1,7 DE/ha: kg N i handelsgødning før kvoteforøgelse kg N efter forøgelsen på 17 %

7 Øget kvælstofkvote

8 Hvordan kan du øge din kvælstofkvote? Ekstra efterafgrøder Type 2 korrektion Udbyttekorrektion???

9 Efterafgrøder

10 Efterafgrøder o. 0,8 DE/ha 69 kg N/ha efterafgrøde minus eftervirkning på 25 kg N. (1030 kg N) Eftervirkning af græs på sandjord, hvor stor er den?

11 Eftervirkning på sandjord i Vestjylland, gns. 2013, 2014 og 2015 Efterafgrøde Vinterrug Strandsvingel Vinterraps Olieræddike Alm. rajgræs Humlesneglebælg Hvidkløver og alm. rajgræs i blanding Hvidkløver Rødkløver og strandsvingel i blanding Vintervikke Vintervikke og Vinterrug i blanding N-optagelse efterår kg N pr. ha 16 (11-22) 41 (30-52) Merudbytte, hkg pr. ha 0,9 (-0,2 3,5) 5,7 (4,7 6,5) Meroptagelse i kerne Kg N pr. ha 4 (0-8) Handelsg. 10 (0-20) 17 (14-21) Handelsg. 43 (35-53) Orange: Sået forår Blå: Sået efter høst

12 Strategi på sandjord i nedbørsrigt område Så som udlæg om foråret Fordel: Sikker etablering Bagdel: Dæksæd, lille eller negativ eftervirkning på ler Lovpligtig: Alm. rajgræs, strandsvingel. Reducer N-tilførslen med 10 kg N pr. ha Ikke lovpligtig: Hvidkl./alm. rajgræs og rødkl./strandsvingel giver høje stabile udbytter. Reducer N-tilførslen med kg N pr. ha. Kilde Hans S. Østergård, Seges.

13 Efterafgrøde i majs

14 Såning af efterafgrøder Sprøjtning Tidlig såning af efterafgrøde Sen såning af efterafgrøde 1. beh. mod ukrudt Majs 1-2 bl. 2. beh. mod ukrudt Majs 4-5 bl. ca juni 3. beh. mod ukrudt Majs 7-8 bl. ca juni

15 Konklusion arter Ved såning: Efter kløvergræs Ved majssåning Vanding Intet græsukrudt Senest Majs 4-5 blade Senest Majs 7-8 blade

16 Anbefaling arter Senest majs 4-5 blade Senest majs 7-8 blade

19 Konklusion Såmetoder Bredspredning - ikke en løsning i fremtiden frø harvet ned dårligst Frø renset ned lidt bedre Rillesåning løsningen Uden dybdestyring og uden trykhjul betydelig bedre Med dybdestyring og trykhjul allerbedst især med små frø Forskellene mellem såmetoder størst ved sen såning Større udsædsmængde sikrer ikke en god dækning

21 Anbefaling Majs maks. 4-5 blade 6 kg strandsvingel eller 4 kg hundegræs pr. ha Majs maks. 7-8 blade 6 kg diploid alm. rajgræs pr. ha 5 kg diploid alm rajgræs + 0,5 kg cikorie pr. ha 10 dage efter sprøjtning med MaisTer og Callisto Rillesåning med trykhjul og dybdestyring 4 såspor med 12 cm afstand 3 såspor med 18 cm afstand Kilde Martin Mikkelsen, Seges

22 Hvad skal efterafgrøder gøre i majsen?

23 Bolderslev JB1 Grovsand, forfrugt kløvergræs

24 Konklusioner for udvaskningsforsøg 1. kan ikke bekræfte, at der generelt efterlades mere kvælstof ved høst af majs end ved høst af vårbyg 2. viser, at der kan være stor ned- eller udvaskning fra majs på grovsandet jord i begyndelsen af vækstperioden 3. tyder på, at der er brug for andre virkemidler end efterafgrøder til at reducere udvaskningen i punkt 2 4. viser, at sildige plænetyper af strandsvingel sået samtidig med majs kan reducere udvaskningen væsentligt om efteråret Kilde: Elly Møller Hansen

25 NEDBØR OG NEDVASKNING AF NITRAT I FORSOMMEREN Over en 20-årig periode var der mere end 50 mm afstrømning i maj, juni og juli i 11 år på grovsandet jord med roer i et nedbørsrigt område Dvs., at det er almindeligt, at der på grovsandet jord i nedbørsrige områder forekommer en betydelig udvaskning i forsommeren Oversigt over Landsforsøgene 2015, side 195

26 Afgrødeenheder pr. ha Udbytte i 2 forsøg på jb1 med N-Lock til majs Nedf. 34 cm Nedf. 34 cm + 2,5 l N- Lock/ha Oversigten s. 361 Nedf. 34 cm Nedf. 34 cm + 2,5 l N- Lock/ha 2 uger før såning Ved såning Nedf. 75 cm Nedf. 75 cm + 2,5 l N- Lock/ha 27...

Gødning til majs i vækstperioden Udbytte og merudb. a.e. pr. ha 2015 3 forsøg Gylle nedf.

før pløjning + 5 l Piadin +2,5 Gylle nedf. før pløjning + 5 l Vizura +5,7 ½ gylle slanger St.

33 Gødning til majs i vækstperioden Udbytte og merudb. a.e. pr. ha forsøg Gylle nedf. før pløjning 79,1 Gylle nedf. før pløjning + 2,5 l N-lock +1,8 Gylle nedf. før pløjning + 5 l Piadin +2,5 Gylle nedf. før pløjning + 5 l Vizura +5,7 ½ gylle slanger St ,3 ½ gylle slanger + syre St ,5 Gylle nedfældet St ,2 53 kg N bredspredt St ,6 53 kg N placeret St ,2 15 kg N udsprøjtet St ,4 LSD 5,2

34 2 forsøg Jysk 2015 JB 1 85,0 80,0 80,7 75,0 70,0 70,9 74,7 69,8 73,0 71,9 65,0 60,0 55,0 53,9 50,0 Startgødning 50 t gylle ved såning 50 t gylle ved såning + N-lock 50 t gylle ved såning + Vizura 25 t gylle ved såning + 25 t med SyreN st gylle ved såning + 53 kg i fastgødning i st t gylle ved såning + 15 kg N i N 18 udsprøjtet

35 Konklusion På sandjord er der stor risiko for udvaskning først på sæsonen Brug evt. inhibitor Del evt. gyllen evt. eftergødsk ved radrensning

36 Type 2 korrektion kvægbrug

37 Ydelse, foderkontrol, foderopgørelse periode på 12 måneder tal kg ts pr årsko g råprotein pr kg ts kg mælk pct protein i mælk g P pr kg ts

38 Dokumentation deltager i kvægnøgle tal foreligger eller foderkontrol mindst 4 gange om året analyser af råprotein beregnes for alle fodermidler. analyser af råprotein af partier der udgør mere end 10% af tørstoffet i koens daglige ration. mindre end 10% kan ske ved tabelværdier foderopgørelser og beregninger opbevares i 5 år

40 test på køer race antal Kg ts Protein g/kg ts Kg mælk Pct protein Kg N standart Kg N type 2 St race , St race , , St race , , jersey , ,

41 Konklusion Hvis tal foreligger, er det altid værd at prøve. Tal for køer på ejendomme i kvægnøgle Tal for kvier ikke umiddelbart pga opdelig Ydelse Gram råprotein

42 Udbyttekorrektion

43 Forventet højere udbytte Dyrket afgrøden i 3 5 år. Faktura af hele afgrøden i ren varevægt Ikke salg af afgrøde til andre jordbrugsvirksomheder Udbytte i vårbyg JB 1 4 vandet 55 (61) hkg/ha Korrektionsfaktor 1,5 kg N/hkg

44 Konklusion på højere kvote De 17 % er virkelig noget der flytter noget med hensyn til kvoten.

45 Hvilke afgrøder skal have kvælstoffet?

46 Er Kvælstof det eneste der skal øges?

47 Udbytte, ae/ha Kalium til kl.græs ,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 Kt>6 4<Kt<6 Kt<3,9 75,0 70,0 Optimum K 65,0 60, Kg kalium tilført

Relativt udbytte 120 Græs, relativt udbytte afhængigt af kaliumindhold 100

48 Relativt udbytte 120 Græs, relativt udbytte afhængigt af kaliumindhold spredn. Gns. + spredn ,5 2 2,5 3 3, Pct. kalium i tørstof

49 Kaliummangel i kløver Fra Margrethe Askegaard

50 Konventionelle brug Kritisk kaliumindhold: 2,2-2,4 pct. kalium

51 Indhold af kalium i Kvæggylle udtaget fra fortank, ,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, I praksis er der ab gylletank pct. lavere kaliumindhold pr. ton gylle som følge af fortyndning med regnvand og fra betonpladser.

52 Anbefalede tilførsler af kalium til slætgræs Udbytte, ton tørstof pr. ha Kg kalium pr. ha Bortførsel Kt Under Ov

54 Konventionelle brug, 2015 Kritiske værdier: Min. 0,20 pct. svovl N/S forhold under

56 Højere kvoter belyst v. FMS

57 FMS Vurdere økonomiske konsekvenser af forskellige foderforsyningsstrategier med tilhørende markplaner Beregne produktionsomkostninger for foder og salgsafgrøder

58 Ejendommen 2,3 DE på vandet sandjord 100 køer + opdræt 25 mdr. 78 ha 1/3 kl. græs 2/3 majs og vårbyg

59 Markplan Nudrift 17 % Majs 31,9 31,9 Kl. græs 18,1 15,85 Vårbyg 28 30,25 I alt 78 78,0

60 Produktionspris Nudrift + 17 % Vårbyg 0,84 kr/kg 0,84 kr/kg Majs 0,68 kr/fen 0,68 kr/fen Kl. græs 0,77 kr/fen 0,59 kr/fen Resultat

61 Forskel alene set i marken på 78 ha kr. når alle omkostninger er fratrukket. Hertil skal ligges forskellige andre tiltag der kan forbedre udnyttelsen af kvælstof og mindske risikoen for udvaskning.

Relaterede dokumenter

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster