Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Transkript

1 1

2 Kommunen afgørelse Sønderborg Kommune godkender hermed et husdyrhold af racen Jersey på i alt 150 årskøer, 28 kalve (0-3 mdr.), 15 opdræt (22-25 mdr.) og 90 stk. producerede tyrekalve (0-1 mdr.), svarende til 183,73 DE på ejendommen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, samt udbringning af husdyrgødning på 103,21 ha tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr.: Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles samtidig tre dispensationer fra afstandskrav til skel samt en dispensation fra afstandskrav til sø. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for ansøgningsmaterialet, i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen. De stillede vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Husdyrbrugslovens 42. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. Gyldighed Udvidelsen skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Offentlighed Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dispensationen gennemført to nabohøringer hhv. fra den 11. maj til den 1. juni 2010 og fra den 20. maj til den 11. juni Høringerne gav ingen kommentarer. Endvidere er Aabenraa Kommune bedt om en udtalelse. Et udkast til godkendelsen har været i høring hos ejer/ansøger Ervin Christensen og rådgiver Rikke Kyhn, samt hos naboer og andre berørte parter fra den 24. november til 15. december De parter, der har fået udkastet tilsendt, fremgår af afsnit 10 Partshøring. Høringen gav ingen kommentarer. Afgørelsen er offentliggjort på www. sonderborgkommune.dk samt i Sønderborg Ugeavis og i Aabenraa Ugeavis tirsdag den 27. december Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regel- 2

3 mæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Ervin Christensen Adresse Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Telefon: / Virksomhedens navn: Adresse: Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Matrikel: 29 Tørsbøl ejerlav, Kværs; 78 Kværs ejerlav, Kværs CVR-nr.: CHR-nr.: Kontaktperson: Ervin Christensen Direkte telefon: / [email protected] Ejer af ejendommen: Ejer af virksomheden: Ervin Christensen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Ansøgningsskema nr.: 8511, version nr. 3 Konsulent: Rikke Kyhn, Adresse: Adresse: LRS, Niels Finsensvej 20 A, 7100 Vejle Telefon: / [email protected] Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Teknik og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Ruth Slaikjer, Sønderborg Kommune Sagsbehandler, arealdel: Sussanne Bigum Mortensen, Sønderborg Kommune Ekstern rådgiver, arealdel: Erik Tveskov, Akvatikon KS: Sussanne Bigum Mortensen Sag nr.: 08/

4 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og samlet vurdering Ansøgning Ikke teknisk resumé Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Generelle afstande og dispensation Planmæssige forhold Indpasning i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Bygninger Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Ensilage mm Energi- og vandforbrug Spildevand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Biaktivitet/bivirksomhed Gødningsproduktion og håndtering Gødningstyper, mængder og opbevaring Flydende gødning Fast gødning og dybstrøelse Anden organisk gødning Udbringning af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget

5 5.1 Ammoniak og natur Lugt Lys Støj og vibrationer Støv Skadedyr, herunder fluer og rotter Transport Beskrivelse og vurdering af arealerne Udbringningsarealerne Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Påvirkninger af søer og vandløb Påvirkning af fjord & hav Nitrat til grundvand Beskyttet natur Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Natura Beskyttede sten- og jorddiger Kultur- og fortidsminder Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT for Management Samlet BAT-vurdering Egenkontrol Husdyrbrugets ophør Offentliggørelse og klagevejledning Konklusion Generelt Vilkår

6 13.1 GENERELT HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG PÅVIRKNING FRA AREALERNE BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRBRUGETS OPHØR EGENKONTROL OG DOKUMENTATION Bilag 6

7 Bilag 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse fra Aabenraa Kommune 9. Liste over lokaliteter med bilag IV arter 10. Arealer 11. Beskyttet Natur 12. Grundvand Grundvand Kultur og fortidsminder 15. Natura områder 16. Overfladevand 17. Planmæssige forhold 18. Bræmmer ved mark Bræmmer ved mark Bræmmer ved mark Bræmmer ved mark Kort over terræn, som skal hæves, ved ensilageplansilo 23. Lovgrundlag 7

8 1 Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning Sønderborg kommune har modtaget ansøgning (nr. 8511) fra Ervin Christensen om miljøgodkendelse af udvidelse og drift af husdyrproduktion på Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 09. december Seneste version af ansøgning, version 6, er modtaget den Beregningsgrundlaget er A. Miljøgodkendelsen omfatter både eksisterende og nye driftsbygninger og anlæg, ligesom den omfatter udvidelsen af malkekvægbesætningen. Desuden omfatter miljøgodkendelsen alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr Hvor det er fundet relevant, har Sønderborg Kommune vurderet på konsekvenserne af udvidelsen/ændringen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår. 1.2 Ikke teknisk resumé Sønderborg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af ejendom med malkekvæg på Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af de fastsatte vilkår. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer. Produktion og arealer Ejendommen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, ligger nord for Lundtoftvej umiddelbart øst for kommunegrænsen mod Aabenraa Kommune. Den drives med en malkekvægbesætning af racen jersey på 120 malkekøer, med tilhørende opdræt, svarende til i alt 177,63 DE. Der søges om godkendelse til at udvide dyreholdet til 150 malkekøer, 28 kalve (0-3 mdr.), 15 stk. opdræt (22-25 mdr.) og 90 stk. producerede tyrekalve (0-1 mdr.), svarende til 183,73 DE. Ændringer og udvidelse af dyreholdet sker indenfor eksisterende bygningsrammer. Kvier skal sendes til pasning på kviehotel. Den eksisterende løsdriftsstald vil blive ombygget, således at dybstrøelsesarealet ændres, og der etableres sengebåse og fast gulv, der skrabes, i stedet for dybstrøelsesarealet. Spaltearealet langs den nuværende ædeplads bibeholdes, og her etableres spalteskrabere. Der hvor malkestalden er placeret, indsættes malkerobotter til malkning af køerne (ansøger ønsker dog fleksibilitet i godkendelsen, således at eksisterende malkestald kan bibeholdes, såfremt malkerobotter ikke kan finansieres). På vestsiden af kostalden ønskes der udvidet med et ekstra foderbord i hele staldens længde. I en del af den eksisterende foderlade ønskes der etableret en plansilo til ensilage. Der ønskes etableret en ny gyllebeholder med teltoverdækning syd for Lundtoftvej, øst for vejen Vestertoft. Sønderborg kommune har i 2007 givet tilladelse til etablering af en plansilo til ensilage, beliggende øst for foderladen. Der er imidlertid ikke de krævede 15 m afstand, men kun ca. 10 m, til en lille sø øst for plansiloen. Derfor behandles en dispensation fra afstandskravet på givne vilkår samtidig med godkendelsen. 8

9 Etablering af ekstra foderbord ved kostalden, ensilageplansilo i foderladen samt placering af den nye gyllebeholder betinger også, at der kan meddeles dispensation fra afstandskravet på 30 m til naboskel. Dispensationerne behandles samtidig med og meddeles som en del af godkendelsen. Se pkt Husdyrbruget er senest udvidet i år 2000, hvor løsdriftsstalden blev opført. Der blev dengang givet dispensation til at opføre stalden ca. 7 m fra naboskel. Udvidelsen krævede dengang ikke en miljøgodkendelse. Udbringningsarealerne ligger forholdsvist samlet omkring ejendommen. Hovedparten ligger i Sønderborg Kommune, mens en mindre del ligger i Aabenraa Kommune. Udbringningsarealerne fremgår af bilag 5. Placering Ejendommen er placeret i landzone ca. 1,5 km sydvest for Kværs. Nærmeste nabo (Kværsvej 11, 6200 Aabenraa) ligger 156 m vest for den eksisterende kalvestald. Afstand til nærmeste samlede bebyggelse (Kværs) er 970 m og afstand til byzone er ca. 1,7 km (Erhvervsområde i Tørsbøl). Lugt Lugtgenegrænserne til byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig er alle overholdt. Den beregnede lugtgeneafstand for enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone er hhv m, 98,49 m og 175,21 m. Transporter Udvidelsen af husdyrholdet på Lundtoftvej 20 vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra 803 til 819 transporter årligt. Da transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget område vurderes, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener. Transportvejene for gylle fremgår af bilag 5. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der sker en reduktion af ammoniakfordampningen fra ejendommen på 479,55 kg kvælstof per år således at den samlede emission fra staldanlæg og opbevaringslagre efter udvidelsen er 1062,81 kg kvælstof pr. år. Harmoniarealet til den ansøgte produktion er 97,11 ha. Husdyrgødningen fra produktionen afsættes på et udbringsningsareal på 103,21 ha samt et afgræsningsareal på 12,5 ha. Til ejendommen hører et eget udbringningsareal på 59,31 ha og 4,72 ha arealer, der anvendes til græsning/slæt. Dertil er forpagtet arealer svarende til 45,09 ha. Hos naboen er der indgået græsningsaftale på 7,78 ha. På græsningsarealer (dvs. udenfor udbringningsarealerne) (4,72 ha + 7,78 ha) afsættes ca. 12,5 DE, svarende til ca. 66 køer er udegående på arealet i 2 måneder. Det nærmeste beskyttede naturareal, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, er en sø beliggende ca. 12 m øst for anlægget. Der er ingen naturområder med særlig beskyttelsesniveau ( 7 arealer beskyttet efter husdyrloven), indenfor 1000 m af ejendommen. Dermed er der ikke regnet på særlig ammoniakdeposition i disse områder, og det forventes, at øvrige 3 områder i nærheden er beskyttet af de generelle ammoniakkrav, samt med de tiltag, der foretages ved udvidelsen, idet der sker en reduktion i ammoniakemissionen. Det nærmeste Natura 2000 område er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (Habitatområde 83, Fuglebeskyttelsesområde 68), som ligger ca. 3,4 km øst for anlægget. Fuglebeskyttelsesområde nr. 58 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark ligger 3,7 km nordvest for 9

10 ejendommen. Det vurderes, at området ikke vil blive påvirket af ammoniakemissionen fra staldanlæg og gødningsopbevaringsanlæg tilhørende ejendommen Lundtoftvej 20 på grund af stor afstand. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Udbringningsarealerne afvander mindre vandløb, grøfter og dræn, der har tilløb til Gejlå. Gejlå er en del af Vidåsystemet (som er Natura 2000 område: Habitatområde nr. 90, Fuglebeskyttelsesområde nr. 60) og udmunder i Vadehavet ved Højer sluse/vidåslusen. Dermed afvander alle arealer til Vadehavet, som er udpeget til Natura 2000 område (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 57 og Ramsarområde nr. 27). En stor del af ejendommens udbringningsarealer ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, og området er dertil område med særlige drikkevandsinteresse. En række dyre- og plantearter er strengt beskyttede i henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV, og ifølge artikel 12 må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge disse bilag IV arters yngle- og rastemuligheder. Der er en lang række arter der potentielt forekommer i området, herunder padderne Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø og Løvfrø. Der er konkrete observationer af arterne Stor vandsalamander og Spidssnudet Frø i området. Der stilles vilkår til driften af enkelte arealer med henblik på beskyttelse af bilag IV arter og deres yngle- og rastemuligheder. Endvidere forefindes snæblen i en del af Vidå-systemet. Det vurderes dog, at en lang række af de beskyttede arter ikke vil blive berørt af udvidelsen. Ved udvidelsen vil der blive anvendt et sædskifte med % græs og 14 % efterafgrøder, samt 38 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav for at opfylde krav om 50 mg nitrat/l til grundvand i de nitratfølsomme områder. Dermed bliver den reelle udvaskning fra arealerne 55,4 kg N/ha, som er under den maksimale 72 kg N/ha. Beregninger for fosforoverskud viser, at dette er overholdt med et forforoverskud på 2,0 kg P/ha/år, sammenholdt med det maksimalt tilladte på 2,6 kg /P/ha /år. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af husdyrgødning, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister, som findes eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne. BAT Sønderborg Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer med de fastsatte vilkår. Sønderborg Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bilag 1 og 2 viser en oversigtsplan med angivelse af anlæggenes placering i forhold til omgivelserne. Naturforholdene omkring ejendommen og ved udbringningsarealerne er beskrevet i afsnit 5, 6 og 7. 10

11 2.1 Generelle afstande og dispensation Tabel 1 viser en oversigt over de gældende afstandskrav jf. Husdyrbrugslovens 6. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Byzone Ca. 1,7 km Erhvervsområde i Tørsbøl 50 m Sommerhusområde Ca. 6 km Rønshoved 50 m Område i landzone der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål Ca. 1 km Kværs, boligområde ved Lundtoftvej 50 m Nabobeboelse uden landbrugspligt 520 m Hedetoften 3, Kværs 50 m Nabobeboelse 156 m Kværsvej 11, 6200 Aabenraa 50 m Tabel 2 viser en oversigt over de gældende afstandskrav jf. Husdyrbrugslovens 8. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg - Ingen indenfor 25 m fra driftsbygninger 25 m Almene vandforsyningsanlæg 1,5 km Kværs Vandværk 50 m Vandløb 220 m Nord f. ejendom 15 m Dræn Ca. 15 m syd for ekst. kostald Eksisterende dræn 15 m Søer 35 m fra stald, ca. 10 m fra ensilageplads Sø øst for ladebygningen 15 m Offentlig vej 15 m fra eksisterende kalvestald min. 15 m fra ny gyllebeholder Lundtoftvej Vestertoft 15 m Privat fællesvej - Ingen indenfor 15 m 15 m Levnedsmiddelvirksomhed - Ingen indenfor 25 m 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m Fra ekst. kalvestald 15 m Naboskel 1,85 m fra nyt fo- Matr. nr. 9 Lundtoft, Kli- 30 m 11

12 derbord v kostald 9,5 m fra plansilo i ekst. foderlade Min. 7 m fra ny gyllebeholder plev Matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev Matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs Dispensation Ejer søger dispensation fra afstandskravet til at opføre et foderbord og indrette plansilo i eksisterende lade samt at etablere en gyllebeholder nærmere end 30 m fra naboskel. Endvidere søges dispensation/lovliggørelse af placering af eksisterende ensilageplansilo nærmere end 15 m fra sø. Ejers begrundelse for foderbord: For at få ædepladser nok til køerne ønskes etableret et ekstra foderbord. Foderbordet skal være bredt nok til, at der kan køres med traktor og fuldfoderblander. Der skal endvidere være friplads nok til at maskineriet ikke kører mod den yderste spærkonstruktion, der skal holde den nye tilbygning. Udvidelse af bygningen bliver min. 6 m bred. Da udvidelsen af foderbordet kun kan ske til den ene side og udenfor bygningen, bliver afstanden til naboskel mod matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev på 1,85 m i SV hjørne og 3,91 m i NV hjørne. Grundet de byggetekniske forhold søges der om dispensation fra afstandskrav til naboskel. Ejers begrundelse for ensilageplansilo i eksisterende foderlade: For at have mest mulig af ensilagen under tag, ønskes der indrettet endnu en plansilo i foderladen. Laden er i forvejen indrettet med en køresilo til ensilage i midten. Plansiloen har afløb via forbeholder til gyllebeholder. Resten af bygningen er hidtil blevet anvendt til halm. Ved udvidelsen søges der om udnyttelse af resten af laden til ensilageoplag. Der vil i den forbindelse blive etableret et afløb, der leder til gyllekanal. Afstand til naboskel mod matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev er 9,54, i SV hjørne og 11,9 m i NV hjørne. Ejers begrundelse for gyllebeholder placeres ved Vestertoft: Ejer ser ikke mulighed for at placere en ny, større gyllebeholder i tilknytning til eksisterende bygninger. Umiddelbart vest for ejendommens øvrige bygninger ligger et naboskel, og syd for ligger Lundtoftvej tæt på. Dette giver begrænsede muligheder for placering af en eventuel gyllebeholder. Terrænet umiddelbart øst for ejendommen er endvidere meget lavt og grundvandstanden er derfor meget høj. På arealet ligger også en 3 sø. Med en placering af gyllebeholderen nord for eksisterende bygninger vil det kræve etablering af en kørselsvej rundt om 3 søen eller ned langs med foderladen og ind mellem kostald og lade. Det vil ikke driftssikkerhedsmæssigt være optimalt, idet det kan give anledning til uheld med en væltet gyllevogn lige ved siden af søen. Ejer ønsker derfor at placere gyllebeholderen på modsatte side af vejen, syd for Lundtoftvej, øst for Vestertoft. Her er terrænet højere og kørselsforholdene hertil kan gøres nemmere og mere driftssikker og dermed mindre risikofyldt. Der vil blive plantet en afskærmende beplantning for at skjule beholderen og for at indpasse den i landskabet. Der er planlagt beplantning i form af et 3-rækkers læhegn af hjemmehørende arter. Beholderen skal graves delvis ned, så sidehøjden bliver ca. 2,5 m ud mod vej (dette er muligt ved denne placering pga. terræn og grundvandsstand). Ejer vurderer, at teltoverdækning og gyllebeholder vil få en samlet højde på ca. 5 m. Kørselsforholdene til den modsatte side af vejen er nemmere og mindre risikabelt, da det til dels fjerner en del af transporterne væk fra de øvrige produktionsbygninger, dels lettes transporten ind til beholderen. Ejer vurderer, at der ikke er mulighed for anden placering end på modsatte 12

13 side af vejen. Hvis der ikke er mulighed for at etablere en ny gyllebeholder, vil staldsystemet ikke kunne ændres, hvilket medfører fortsat høj fordampning fra husdyrbruget. Der søges dispensation til at placere gyllebeholderen på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs, min. 7 m syd for skellet mod matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs. Ejers begrundelse for at søge lovliggørelse af eksisterende ensilageplansilo: Sønderborg Kommune har i 2007 givet byggetilladelse til etablering af en ensilageplansilo øst for foderladen, efter høring i kommunens Landbrugsafdeling. Ensilageplansiloen blev etableret herefter. Ved kommunens ordinære miljøtilsyn i 2008 gjorde ejer opmærksom på, at afstanden fra ensilageplansiloen til en sø reelt var mindre end de lovpligtige 15 m, nemlig ca. 10 m. Ejer blev opfordret til at søge dispensation i forbindelse med ansøgning om denne 11 godkendelse. Miljømyndighedens vurdering Ifølge Husdyrlovens 8 må bl.a. stalde, ensilageopbevaringsanlæg og gyllebeholdere ikke etableres inden for en afstand af 30 m til naboskel, eller indenfor en afstand af 15 m til bl.a. søer. Hvor overholdelse af de nævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbruget, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra og fastsætte vilkår om indretning og drift, jf. lovens 9 stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og drift i forbindelse med en 11 godkendelse, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener. Forholdene omkring afstande til naboskel har været i nabohøring. Forholdet omkring afstanden til søen har været forelagt Sønderborg Kommunes Naturafdeling. Foderbord dispensation fra afstandskrav til skel Ønsket om at etablere et foderbord har været i høring af ejeren af nabogrunden matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev Kværsvej 11, 6200 Aabenraa. Ejeren blev gjort opmærksom på restriktioner i forhold til Byggeloven, samt at der vil opstå midlertidig behov for rådighed af nabogrunden i forbindelse med opførelsen af foderbord og den fremtidige vedligeholdelse. Der kom ingen indvendinger ved høringen. Der er meddelt dispensation til at opføre kostalden min. 7 m fra naboskellet af daværende Gråsten Kommune i Afstandskravet var dengang på 15 m. Det vurderes, at naboens markdrift vil kunne foregå uhindret af foderbordet. Der ligger ingen bygninger indenfor en afstand af 150 m vest for skellet. Foderbordet vil bygningsmæssigt fremstå sammenhængende med den eksisterende kostald. Der stilles bl.a. vilkår om, at arealerne omkring bygninger skal holdes ryddelige og fri for affald, gødning m.v. samt foderrester. Sønderborg Kommune vurderer, at den ønskede placering af foderbordet ikke vil påføre ejeren af matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev, væsentlige gener eller forurening med de stillede vilkår. Sønderborg Kommune kan derfor give dispensation til at opføre foderbordet i en afstand fra skel på 1,85 m i SV hjørne og 3,91 m i NV hjørne. Indretning af ensilageplansilo i eksisterende foderlade dispensation fra afstandskrav til skel Ønsket om at etablere ensilageplansilo i hele foderladen har været i høring af ejeren af nabogrunden matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev Kværsvej 11, 6200 Aabenraa. Der kom ingen indvendinger ved høringen. Det vurderes, at naboens markdrift vil kunne foregå uhindret af indretning af ensilageplansilo i foderladen. Der ligger ingen bygninger indenfor en afstand af 150 m vest for skellet. Foderladen ændres ikke udvendigt. Der stilles bl.a. vilkår om, at arealerne omkring bygninger skal holdes ryddelige og fri for affald, gødning m.v. samt foderrester. Der stilles vilkår om, at ensilageplansiloen skal etableres efter principperne i Landbrugets Byggeblade, med afledning af saft til gyllebeholder eller spildevandsbeholder. Sønderborg Kommune vurderer, at med de stillede vilkår vil 13

14 den ønskede indretning af ensilageplansiloen ikke medføre væsentlige gener eller forurening. Sønderborg Kommune kan derfor give dispensation til at indrette ensilageplansiloen i den eksisterende foderlade, som ligger i en afstand fra skel på 9,54 m i SV hjørne og 11,9 m i NV hjørne. Ny gyllebeholder dispensation fra afstandskrav til skel Ønsket om at etablere en ny gyllebeholder min. 7 m fra skel har været i høring af ejeren af nabogrunden matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs Lundtoftvej 11, 6300 Gråsten. Der kom ingen indvendinger ved høringen. Ansøger har givet flere grunde til, at en ny gyllebeholder ikke kan placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Disse begrundelser accepterer Sønderborg Kommune. Kommunen har også noteret sig, at ombygningen af kostalden til gyllesystem ikke kan finde sted uden en ny og større gyllebeholder. Ansøger havde oprindelig ønsket en placering umiddelbart syd for eksisterende bygninger, syd for Lundtoftvej på matr. nr. 337 Tørsbøl, Kværs. Efter samråd mellem ansøger og kommunen samt med Aabenraa kommune er der valgt en placering på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs, hvor vi finder, den kan passes bedst ind i landskabet. Afstandskravet på min. 15 m til offentlig vej, Vestertoft, er overholdt. Der stilles vilkår om at etablere afskærmende beplantning ud mod vejen Vestertoft samt vilkår om at bevare og vedligeholde eksisterende beplantning mod matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs og mod matr. nr. 259 Tørsbøl, Kværs (hhv. nord og syd for gyllebeholderen). Sønderborg Kommune kan give dispensation til at placere gyllebeholderen på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs, min. 7 m syd for skellet mod matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs. Lovliggørelse af eksisterende ensilageplansilo: Sønderborg Kommunes Landbrugsafdeling har efter tilsynet i 2008 set byggesagen igennem igen. Landbrugsafdelingen vurderede efterfølgende, at den indsendte tegning var korrekt, men at der var mulighed for at tolke den forkert, fordi søen ikke var vist på kortbilaget. Naturafdelingen er blevet hørt i forbindelse med miljøgodkendelsen og dispensationen. De udtaler, at en forurening af søen med ensilagesaft vil skabe en tilstandsændring. Søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og tilstanden af søen må derfor ikke ændres. Derfor skal der være sikkerhed for, at der ikke kan ske forurening. For at sikre søen imod forurening, stilles der vilkår om, at terrænet øst for den befæstede plads mellem kostald og foderlade samt langs med en del af ensilageplansiloen ud mod søen skal hæves minimum 20 cm højere end betonkanten. Se bilag 22. Det hævede terrænet skal være så tæt, at det kan holde evt. saft tilbage f. eks. i tilfælde af, at afløbet til brønden skulle stoppe til og der samtidig opstår kraftig regnskyl. På baggrund heraf meddeles der dispensation til placeringen af ensilageplansiloen ca. 10 m fra søen. 2.2 Planmæssige forhold Ifølge kommuneplanen for Sønderborg Kommune ligger ejendommen og dens jorder i landzone. Ejendommen ligger ca. 1 km sydvest for Kværs, og umiddelbart øst for kommunegrænsen mod Aabenraa Kommune. En mindre del af ejede og forpagtede jorder ligger i Aabenraa Kommune. Jorderne afvander via dræn og grøfter til Gejlå, og videre i Vidåsystemet til Vadehavet, som er Natura 2000 område. Se desuden arealdelen af godkendelsen. Ifølge Regionplanen for Sønderjyllands Amt ligger ejendommen og dens jorder dels i et område særlige drikkevandsinteresser, dels i område med almindelige drikkevandsinteresser. Herudover ligger en stor del af udbringningsarealerne i et område med nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og et område, hvor der ønskes indsats på grundvandsområdet. 14

15 Ifølge Spildevandsplan for Sønderborg Kommune, som omfatter planperioden til år 2016, er området ikke kloakeret. Ifølge ejendommens BBR afledes sanitært spildevand efter mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav. Ansøger oplyser, at sanitært spildevand ledes til septiktank og videre til nedsivningsanlæg øst for bygningerne. Regnvand samt tagvand afledes via dræn til Gejlå. Regnvand fra foderladen er dog hidtil blevet ledt til den lille sø, som ligger på marken umiddelbart øst for foderladen. Spildevand og procesvand opsamles og udbringes sammen med husdyrgødningen. Ejendommen forsynes med vand fra Søgaard Vandværk. Miljømyndighedens vurdering Af hensyn til grundvandet stilles der vilkår om begrænsning af udvaskning af kvælstof i NFIområderne. Ejendommens landbrugsdrift i øvrigt er i god overensstemmelse med til omtalte planer. Med hensyn til udledning af tagvand fra foderladen til søen kan det medføre en forurening af søen. Der stilles vilkår om, at ansøger skal søge en udledningstilladelse til fortsat udledning eller til at aflede tagvandet til dræn eller lignende. Udledningstilladelse er blevet søgt hos kommunens afdeling for Vand og Jord. 2.3 Indpasning i landskabet De bygninger, der hører til ejendommen er følgende: stuehus, fyrrum, garage, ungdyrstald, gl. bindestald (der anvendes til mindre kalve), en løsdriftsstald med dybstrøelsesareal, lade (der anvendes til halm og ensilage), ensilageplansilo samt en mindre lade og et maskinhus. Dertil kommer en mindre gyllebeholder på 420 m2. Disse bygninger ligger alle nord for Lundtoftvej. Se bilag 1, Oversigtsplan. I forbindelse med udvidelsen og ændringen i kvægbesætningen bliver den eksisterende dybstrøelsesstald til køer ændret til stald med gyllesystem. Der opføres et foderbord i tilknytning til stalden og vest for denne. Der etableres ensilageplansilo i hele foderladen og der opføres en ny gyllebeholder. Den nye gyllebeholder placeres på marken øst for den offentlige grusvej, Vestertoft. Gyllebeholderen etableres med fast overdækning og graves delvis ned i forhold til omgivende terræn. Der plantes afskærmende beplantning rundt omkring beholderen. Ansøger beskriver de væsentligste udpegninger for landskab mv. herunder. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen særlige beskyttede naturtyper ( 7 arealer) indenfor en radius på 1000 m. Nærmeste særlig beskyttet naturområde ( 7) er en nedbrudt højmose beliggende ca m i sydvestlig retning, ved Gl. Lundtoft. Søgaard mose ( 7) ligger ca meter nordvest for ejendommen. Nærmeste Natura 2000 område er EF fuglebeskyttelsesområde nr. 68 (Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov), som også er Habitatområde nr. 83. Afstanden hertil er ca m. Nordvest for ejendommen ligger Fuglebeskyttelsesområde nr. 58 (Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark), som også er Ramsar område. Ejendommen er desuden beliggende i et område udpeget som Særlig Følsomt Landbrugområde (SFL-overfladevandsområde). Områder med landskabelig værdi Anlægget ligger i område udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde samt værdifulde landskaber. Uforstyrrede landskaber Bygningerne ligger udenfor udpegningen. 15

16 Områder med særlig geologisk værdi Ikke bekendt med nogen. Rekreative interesseområder Ikke bekendt med nogen i nærheden. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer Anlægget ligger ikke i værdifuldt kulturmiljø. Nærmeste område er ved Søgaard, der er beliggende ca m nordvest for anlægget. Kirkeomgivelser Øst for anlægget ligger kirkelandskabet til Kværs kirke. Afstanden til dette område er ca m. Kystnærhedszonen Anlægget ligger udenfor kystnærhedszonen, som er beliggende ca m øst for anlægget. Lavbundsarealer incl. okkerklassificering Lavbundsarealer omkring anlægget er klassificeret i klasse III, hvor der er lille risiko for okkerudledning. Skovrejsningsområder Anlægget ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket. Nærmeste skovrejsningsområde ligger ca m nord for anlægget. Fredede områder Nærmeste fredede område ligger i Kværs, ca m mod øst. Beskyttede naturarealer ( 3). Strandbeskyttelseslinje Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. Der er ca m til kysten. Klitfredningslinje Der er hverken bygninger eller arealer indenfor udpegningen. Skovbyggelinje Eksisterende bygninger ligger ikke indenfor udpegningen, men ca. 400 m vest for. Den nye gyllebeholder kommer til at ligge ca. 20 m nord for en lille granskov, men den har ingen skovbyggelinje. Sø- og åbeskyttelseslinje Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. Enkelte arealer ligger indenfor søbeskyttelseslinjen. Kirkebeskyttelseslinje Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. En Kirkebyggelinje ligger ca m mod øst. Fortidsmindebeskyttelseslinje Der er ingen indenfor 1000 m til anlægget. Beskyttede sten- og jorddiger Der er ingen diger i forbindelse med bygningerne eller udbringningsarealerne. 16

17 Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at alle bygge- og beskyttelseslinjer, er overholdt. Ændringer i og omkring eksisterende bygninger vil ikke medføre væsentlige visuelle forandringer. Den nye gyllebeholder placeres øst for den mindre befærdede, offentlige grusvej, Vestertoft. Der stilles vilkår om, at nogle eksisterende hegn bevares, og et nyt afskærmende hegn etableres ud mod Vestertoft. Se også afsnittet 2.1, Generelle afstande og dispensationer. Aabenraa Kommune har givet deres mening til kende omkring den oprindeligt ønskede placeringen af gyllebeholderen, idet den først ønskede placering lå tæt på kommunegrænsen. Aabenraa Kommune har ingen bemærkninger til den nu valgte placering. 3 Husdyrhold, staldanlæg og drift. 3.1 Bygninger Bilag 1 viser en oversigtsplan for det samlede husdyrbrug. Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bebyggelsens fremtidige anvendelse med videre fremgår af tabel 3. Tabel 3. Oversigt over bygninger Bygning Grundplan Bygningshøjde Taghældning Anvendelse BBR Skema = ST Jf. notat i BBR Stald 200 m 2 Ca.8 25 Kalve 3 Lade 170 m 2 ca Foder 4 Maskinhus 130 m 2 Ca Fjernes 5 Maskinhus 304 m 2 Ca Maskiner og dieselolie = LA Ekst.gyllebeholder fra 1987 på 424 m 3 fjernes 106 m Gylle 7 Stuehus 161 m 2 Ca Beboelse 8 Halmlade 130 m 2 Ca. 5 Korn /halm = ST Eksisterende løsdriftsstald 340 m 2 Ca.8,6 20 Ungdyr og kælvnings-afdeling 17

18 = ST = ST Eksisterende løsdriftsstald ombygges 1458 m 2 Ca.8,6 20 Malkekøer 11 - Foderlade 1080 m 2 Ca.8,6 20 Ensilage = LA Ny gyllebeholder 2500 m m 2 D=34 m Ca.7,5 - Gylle = LA Ensilageplansilo (ikke i BBR) Ca. 440 m Ensilage og fast gødning stk. fodersiloer ved kostald D= 4 m Ca. 8 m - kraftfoder - - Nyt foderbord 6 x 41 m = Ca. 246 m Befæstet plads mellem kostald og foderlade Den samlede bygningsmasse er på 3973 m 2. Med et nyt foderbord på 246 m 2 bliver bygningsmassen på 4219 m 2. Eksisterende og ny gyllebeholder er ikke medregnet. Udvidelsen sker overvejende i eksisterende bygninger. Den eksisterende kostald med dybstrøelse ombygges indvendig til sengebåse og gyllesystem. Der etableres et ekstra foderbord på vestsiden i samme materiale det eksisterende, og med tag i forlængelse af det eksisterende. Se også 2.5, Husdyrhold og staldindretning. For at opnå tilstrækkelig opbevaringskapacitet vil der blive opført en ny gyllebeholder på 2500 m 3. Denne opføres i grå betonelementer overdækkes med telt. Gyllebeholderen placeres på marken øst for vejen Vestertoft. Transportvejen hertil bliver ad Lundtoftvej og Vestertoft. Se også 2.1, Planmæssige forhold og dispensation. I den eksisterende foderlade etableres en ekstra ensilageplansilo. Ønsket om produktionsudvidelse er begrundet i behovet for tilpasning til strukturudviklingen, herunder arbejdslettelse og teknologiske fremskridt. Virksomheden er etableret omkring år Der er løbende foretaget om- og tilbygninger. Den planlagte ombygning af staldanlæg og ændringer i besætning forventes påbegyndt hurtigst muligt efter der er meddelt miljøgodkendelse. Dette afhænger dog af årstid, da vinterbyggeri ikke er at foretrække, grundet omkostninger og risici ved frostskader. Ansøger forventer, at besætningsudvidelsen er opnået indenfor 2 år, når der udvælges/anvendes egne kvier til udvidelsen. 18

19 Miljømyndighedens vurdering Ansøger skal indhente byggetilladelse til de planlagte bygningsmæssige ændringer hos Sønderborg Kommune, inden disse foretages. Der stilles vilkår om at bygningerne skal opføres som beskrevet i de medsendte tegninger/skitser. Sønderborg kommune vurderer, at der med ovenstående vilkår ikke vil være gener for omboende forbundet med byggeriet. 3.2 Husdyrhold og staldindretning Landbruget drives som et konventionelt landbrug. Ejendommens årlige dyrehold er udregnet efter gældende omregningsfaktor af dyreenheder, jf. bekendtgørelse 717 af 02/ , og udgør før og efter ændringen: Tabel 4. Dyreholdets størrelse Art Før udvidelse Efter udvidelse antal DE antal DE Malkekøer, jersey , ,55 Småkalve 0-6 mdr. 30 6, Småkalve 0-3 mdr ,07 Opdræt 6-25 mdr , Opdræt mdr ,13 Tyrekalve o 1 mdr. (25-40 kg) ,98 I alt - 177,62-183,72 Dyrenes fordeling i bygninger, gulvtyper og udmugningssystem fremgår af tabel 5. Tabel 5. Oversigt over bygnings anvendelse, udmugningssystem og gulvtype. Stald nr. Anvendelse Dyretype Nudrift Antal dyr Ansøgt Antal dyr Nudrift DE Ansøgt DE Gulvtype 1.1.1= ST = ST Kostald Jerseyko 15-17,05 - Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Jerseyko ,66 Sengestald med fast gulv, 2% hældning, skrabning hver 2. time 19

20 1.1.1= ST = ST Jerseyko 66-75,04 - Dybstrøelse, lang ædeplade med spalter. Ude /u 2 mdr. Jerseyko ,04 Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time. Ude/u 2 mdr = ST Kvie, jersey (6 mdr. kælvning - 8-3,80 Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time 1.1.2= ST Ungdyrstald Kvie, jersey (6 mdr. kælvning) 95 (6 mdr. kælvning) 5 (22 25 mdr.) 35,19 2,38 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.2= ST = ST Kalvestald Jerseyko ,23 22,74 Dybstrøelse (hele arealet) Småkalv, jersey (0-6 mdr.) 30 (0-6 mdr.) 28 (0-3 mdr.) 6,00 5,07 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.3= ST Tyrekalv, jersey (0-6 mdr.) - 90 (25-40 kg) - 0,98 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.4= ST = ST = ST Kostald, del af uden ændringer (renovering) Jerseyko 30-34,11 - Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter. Ude/i 4 mdr. Jerseyko ,11 Sengestald med spalter Kvie, jersey (6 mdr. kælvning) - 2 (22 25 mdr.) - 0,95 Sengestald med spalter. Dyreenheder i alt 177,62 183,72 Ændringer og udvidelse af dyreholdet sker indenfor eksisterende bygningsrammer. Eksisterende kostald, ombygges Den eksisterende løsdriftsstald er en staldtype kaldet dybstrøelse med lang ædeplads. Den vil blive ombygget, således at dybstrøelsesarealet ændres til sengebåse og fast gulv, der skrabes. 20

21 En mindre del af kostalden ændres ikke. Langs området, hvor der er spalteareal og kanaler, vil dybstrøelsesarealet blive opfyldt med sand, og der etableres sengebåse og fast gulv ovenpå. På spalterne etableres skrabere. Der, hvor malkestalden er placeret, indsættes malkerobotter til malkning af køerne (ansøger ønsker dog fleksibilitet i godkendelsen, således at eksisterende malkestald kan bibeholdes, såfremt malkerobotter ikke kan finansieres). Mod vest ønskes etableret et ekstra foderbord. Kostalden vaskes og desinficeres normalt ikke ved nuværende drift. Stalden tømmes for dybstrøelse 2 gange om året, og udbringes direkte på mark eller lægges i markstak. Alternativt lægges dybstrøelsen på betonplads ved plansilo. Ajle løber til forbeholder, hvorfra det pumpes til eksisterende gyllebeholder ca. hver 4. uge. For at opnå tilstrækkelig opbevaringskapacitet vil der blive opført en ny gyllebeholder på 2500 m 3, som overdækkes. Gyllen vil blive pumpet til gyllebeholderen. Ønsket om en produktionsudvidelse er begrundet i behovet for tilpasning til strukturudviklingen, herunder arbejdslettelse og teknologiske fremskridt. Eksisterende ungdyrstald Kvierne sendes fremover til pasning på kviehotel og de hentes hjem/ind i besætningen igen, omkring kælvningsalder. De kalve og ungdyr der befinder sig i besætningen, opstaldes fortsat i dybstrøelsebokse i det gamle staldanlæg. Goldkøer flyttes ligeledes til det gamle staldanlæg, hvor de indsættes i dybstrøelsesbokse indtil kælvning. Der er planer om, at de eksisterende dybstrøelsesbokse i ungdyrstalden fremover skal anvendes til goldkøer og kvier, samt kælvende dyr. Kviestalden er indrettet med dybstrøelsesbokse på den ene side af foderbordet, og på den anden side er der mindre bokse samt enkeltbokse til kalve. Kviestalden tømmes for dybstrøelse hver anden måned. Gødningen lægges i nuværende drift i dybstrøelsesarealet i kostalden. Fremover skal en del af boksene anvendes til oplag af fast gødning, inden det bringes ud eller køres i markstak. Eksisterende kalvestald Kalvestalden er indrettet i den gamle kostald. De mindste kalve står i enkeltbokse. Kalveboksene udmuges ca. hver 14. dag. Gødningen oplægges på en del af plansiloanlægget med afløb til gyllesystem, eller i dybstrøelsesbokse i ungdyrstalden. Da en del af kvierne fremover sendes på kviehotel, er der kun kalve fra 0-3 mdr. samt kvier fra ca. 23 mdr. kælvning på ejendommen. Småkalvene skal fortsat opstaldes i den gamle stald og i enkeltboksene i ungdyrstalden. BAT for malkekvæg Sønderborg Kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for malkekvæg: Staldindretning: - Faste drænede gulve, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Skrabere, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblade dateret Svovlsyrebehandling af kvæggylle, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad revideret Opbevaring/behandling af husdyrgødning: 21

22 - Gylleseparering, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Overdækning, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Udbringning af husdyrgødning: - Nedfældning, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblade dateret og Fodring: - Reduceret tildeling af råprotein, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Staldsystemer, som bruger dybstrøelse, kan ikke udelukkes at være BAT, hvis det sker sammen med god praksis, herunder at der: - anvendes tilstrækkelig strøelse - strøelsen udskiftes hyppigt Det er BAT at eksisterende gulve videreføres med skrabere, som kører hver 2. time. Den vurdering er baseret på, at det ikke er proportionalt at lave nyt gulvsystem i eksisterende stalde. Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige staldteknologi: Staldafsnit 1.1.1, Kostald, ændres. Herunder afsnit 1.1.4, der ikke ændres. Den eksisterende løsdriftsstald er opført i En del af stalden er med spalter ved foderbordet, resten af stalden er med dybstrøelse. I dybstrøelsesarealet vil der blive etableret sengebåse og fast gulv med ajledræn eller præfabrikeret fast gulv med drænriller (begge gulvtyper har 4 % ammoniakfordampning). Der etableres skrabere til at holde gulvene rene og nedsætte fordampningen. I malkestalden vil der blive indsat 2 malkerobotter til malkning af køerne. Foran robotterne etableres ligeledes spalteareal, for at holde rent omkring disse og for at kunne etablere afløb fra robotterne. Det faste gulv etableres i stalden for at opfylde krav til ammoniakemissionen. Det fravælges at etablere fast gulv, der hvor der er spalteareal og kanaler, da en ændring af dette vil kræve store ressourcer. Konstruktionsmæssigt vil det være mere hensigtsmæssigt at fylde dybstrøelsesarealet op med sand og etablere sengebåse og fast gulv ovenpå. Ved denne konstruktion vil der blive en god afslutning op til spaltegulvet. Det faste gulv samt spaltegulv vil blive skrabt min. 12 gange i døgnet. Staldafsnit 1.1.2, Ungdyrstald, ændres ikke Med udvidelsen vil der ikke blive ændret på denne bygning. De fleste ungdyr flyttes fra produktionsanlægget, og det er kun goldkøer og kælvende dyr, der skal opholde sig i staldanlægget. Opstaldning af kælvende dyr på dybstrøelse anses for at være godt for både kalv og ko. Staldafsnit 1.1.3, Kalvestald, ændres ikke Kalve opstaldes på dybstrøelse i enkelt bokse og i fællsebokse. Ved opstaldning i denne bygning kan kalvene nemt håndteres, og der er nedsat risiko for smitte fra større dyr. Stalden er rimelig stor og dyretrykket er lavt, så der forventes en god luft i stalden. Der er mulighed for at opnå god velfærd hos kalve ved opstaldning i dybstrøelsesbokse, der holdes tørre og velstrøede. Ansøger oplyser følgende om fravalg af bedste tilgængelige staldteknologi: Øvrige BAT teknologier er fravalgt af hensyn til dyrevelfærd. Luftrensningssystemer er fravalgt, da det ikke er muligt at etablere i en stald med naturlig ventilation. Gyllekøling er fravalgt, da dette ikke har vist den store effekt i kostalde. 22

23 Svovlsyrebehandling af kvæggylle er fravalgt. Tilsætning af syre til gylle bevirker, at gyllens phværdier falder, hvorved gyllens indhold af kvælstof i stigende omfang omdannes til ammonium (NH4+), der ikke fordamper. Anlæg til svovlsyrebehandling af gyllen integreres med staldens ringkanalsystem. Ved behandlingen pumpes gylle på sædvanlig vis rundt i ringkanalen i stalden ved hjælp af en røreværkspumpe placeret i en skillevæg i staldens omrøringsbrønd. Omrørebrøndens trykside fungerer samtidig som mixerbrønd, hvor svovlsyre tilsættes under omrøring og beluftning således, at gyllens ph-værdi sænkes til 5,5. Behandlings-hyppigheden afhænger af gyllens ph-værdi målt før hver behandling således, at hyppigheden stiger med stigende initial ph-værdi. Ved normaldrift bliver al gylle i en ringkanal behandlet mindst én gang dagligt. Alle processer styres og overvåges automatisk. Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes blandt andet det faktum, at det normalt ikke er formålstjenligt at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift, eller at sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle, idet der så ikke kan påregnes den fulde effekt af forsuringen i lager såvel som ved udbringning. Da der i forbindelse med ombygning fra dybstrøelsessystem ændres til fast drænet gulv i en del af stalden, anses det ikke for at være formålstjenligt at indføre gylleforsuring i stalden. Dels er der kun én kanal, og dels vil der samtidig være en opblanding af gylle der er forsuret og noget der ikke er. Dette vil derfor ikke give effekt ved lagring og udbringning. Dertil er anlæg til gylleforsuring og ret dyrt. BAT er desuden opfyldt med valg af andre tekniske løsninger. Staldanlæg med dybstrøelse til kælvende dyr. Der findes ingen teknologi-blade/bat-blade for denne dyretype/opstaldningsform. Der bør dog tages hensyn til kælvende dyrs behov og velfærd i denne periode, og derfor bør mindre dybstrøelsesafdelinger til enkelte køer eller kvier vurderes at være BAT. Dybstrøelse har en forholdsvis lav ammoniakfordampning, såfremt det sikres, at overfladen holdes tør. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at staldanlægget lever op til BAT for staldsystemer. Udvidelsen i malkekvægholdet sker i eksisterende, renoverede kostalde. Størstedelen af stalden etableres med sengebåse og faste gulve med ajledræn eller præfabrikeret fast gulv med drænriller (svarende til 64 % af DE), mens eksisterende del med spalter bibeholdes (sv.t. 19 % af DE). Alle gulve forsynes med skraber, som kører min. 12 gange i døgnet. Begge staldafsnit er typer, som er beskrevet i Miljøstyrelsens Teknologiblade, og som vurderes at leve op til BAT. Også foran malkerobotterne etableres spalteareal. Der etableres et nyt foderbord langs staldens vestside. Eksisterende stalde til hhv. småkalve (sv.t. 3,3 % af DE) samt goldkøer, kvier og kælvende dyr (sv.t. 13,7 % af DE) er indrettet med dybstrøelsesbokse. Det anses for at være BAT til disse dyretyper, når der anvendes tilstrækkelig strøelse og strøelsen udskiftes hyppigt. Den nye gyllebeholder overdækkes, og den gamle gyllebeholder fjernes. Ansøger har redegjort for, at etablering af gylleforsuring er fravalgt, fordi det det ikke er foreneligt med det faste gulv, som er valgt til størstedelen af kostalden, og at det ikke er økonomisk proportionelt. Desuden vil der ske en oplanding af forsuret og ikke-forsuret gylle, hvilket ikke giver den ønskede effekt ved lagring og udbringning Husdyrbrugets samlede emission fra stald og lager er beregnet til 1062,81 kg N/år jf. det elektroniske system Husdyrgodkendelse.dk. 23

24 Kommunen har vurderet, at husdyrbrugets over-opfylder kravet til den generelle ammoniakreduktion med 131,07 kg. Se afsnit 5.1. Kommunen har desuden vurderet, at husdyrbrugets lever op til BAT niveau jf. Miljøstyrelsens vejledning om maksimal ammoniakemission. Det valgte staldsystem over-opfylder med 132,68 kg. Se afsnit 7.2 om BAT. Sønderborg Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at projektet kan realiseres i de ønskede staldbygninger med den ansøgte indretning, og at ansøger i fornødent omfang har redegjort for implementering af BAT i forhold til staldindretning. For at sikre, at ansøger lever op til den emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, stilles der vilkår om, at stalde mv. skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen. For at kunne kontrollere om godkendelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes - med hensyn til antal, vægt og sammensætning af dyr stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal. Ændringer af f.eks. staldindretning eller ventilationsarrangementer, må kun ske efter forudgående accept fra miljømyndigheden. 3.3 Ventilation Ansøger oplyser, at der er naturlig ventilation i kostalden. Der anvendes således ikke energi på dette. Det holder en god luft i stalden i og med, at stalden har en god opbygning og volumen, der sikrer en god ventilation. I ungdyrstalden er der også naturlig ventilation. I kalvestalden er der i nuværende drift mekanisk ventilation. Det ændres også til naturlig ventilation. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er baggrund for at stille vilkår til anvendelse af BAT i forhold til ventilation, jf. afsnit 3.6, idet der ikke anvendes mekanisk ventilation, men alene naturlig ventilation i alle stalde. Desuden er naturlig ventilation kommunens BAT-niveau for nye stalde. Ventilationssystemet ventes ikke at give anledning til gener for de omkringboende. 3.4 Fodring Bedriftens forbrug af foderstoffer til køer og opdræt er ca. 350 tons kraftfoder pr. år. Efter udvidelsen vil der anvendes ca. 400 ton kraftfoder pr. år, således at foderforbruget stiger med 14 %. Andelen af grovfoder og halm til foder stiger tilsvarende med ca. 15 %. Al grovfoder incl. halm produceres på ejet og forpagtet jord. Indkøbt foder, såsom soja, raps og kraftfoder, opbevares i den ene ende af maskinhuset samt i siloen ved kostalden. Korn opbevares i 2 indvendige siloer ved kalvestalden. Ensilage oplagres dels på udvendig ensilageplads og dels på indvendig ensilageplads i foderladen. Begge har fast bund og afløb via forbeholder til gyllebeholder. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres endnu en indvendig ensilageplads i foderladen. 24

25 Halm opbevares i foderladen, ved siden af ensilagepladsen. Efter etablering af den nye indvendige ensilageplads, kan der kun være halm i østsiden af halmladen. Det totale forbrug af halm falder, idet der ikke skal bruges så store mængder til strøelse. Overskydende halm vil blive solgt. Der kan forekomme støvgener ved indkøring af halm. Derudover kan der forekomme støv ved indblæsning af foder i siloer. Der forventes ikke støvgener udenfor ejendommens arealer. Ansøger har oplyst, at der er på ansøgningstidspunktet ikke er pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er der derfor ikke indtastet oplysninger, hvorved beregner på baggrund af normtal. BAT for foder til kvæg Sønderborg Kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for foder til kvæg - Reduceret tildeling af råprotein, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Foderanalyse - Foderplan - Mineralblandinger med lavt eller ingen fosforindhold m.v. Ansøger oplyser følgende om BAT for foder: BAT indenfor kvægbrug er ikke nærmere defineret, da der ikke er noget, der tilsvarer referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Det må dog anses for BAT, at udarbejde foderplaner. Foder til kvæg består af ca. 55 % hjemmeavlet grovfoder, hovedsageligt korn, majs og græs, samt indkøbt tilskudsfoder i form af færdigblandinger alene eller i kombination med forskellige råvarer som f.eks. sojaskrå, rapsprodukter, roepiller m.m. Foderplanen afstemmes med en mineralblanding for at tilgodese kreaturernes behov for næringsstoffer. Fodersammensætningen afstemmes i forhold til dyrenes biologiske behov (kalv, kvie, malkende ko, goldko, slagteko og evt. slagtekalv). For at opnå så præcis en næringsstofsammensætning som muligt, udtages der analyser af grovfoderet, som ligger til grund for sammensætning af det indkøbte foder. Optimeringen af foderplanen sker bl.a. på protein, så overforsyning såvel som underforsyning undgås. Overforsyning med protein medfører en belastning på miljøet, men det overbelaster også koen. På mineralsiden kan der ud fra bedriftens aktuelle grovfoderanalyser af mineralstofproducenten udarbejdes specielt sammensatte mineralblandinger, der opfylder normerne til dyrenes behov for alle mikro- og makromineraler, heriblandt fosfor, samt vitaminer. Ansøger er interesseret i, at ovenstående overholdes, da ubalance i foderets sammensætning betyder forringelse af foderudnyttelsen og dermed forringelse af det økonomiske udbytte. Ansøger oplyser følgende om fravalg: Der er fravalgt reduceret råprotein (teknologiblad), da køernes foder består af en stor andel af græs (mere end 25 %). En del af dyrene er udegående på græsarealer på naboens areal (på græs udenfor udspredningsarealer). Fordampningen af ammoniak fra malkekøer kan ofte reduceres ved at indholdet af råprotein i køernes foder sænkes. 25

26 Det tilstræbes, at køernes behov for protein til produktion, tilvækst og foster sker på så lille et forbrug af råprotein som muligt. For at optimere dette, anvendes et computerprogram, som anvender et proteinvurderingssystem, som bl.a. bygger på viden om AAT (Aminosyre Absorberet i Tarmen) og PBV (Protein Balance i Vommen). Til afstemning af optimal foderplan laves beregning, der også anvender viden om råproteinmængden i foderet. Bedrifter, der anvender store mængde græs i foderet, kan have svært ved at optimere rationerne ret meget samtidigt med at de skal opfylde normerne for AAT og PBV. I denne ansøgning om miljøgodkendelse stammer mere end 40 % af grovfoderrationen af græs. Reduceret tildeling af råprotein er på denne baggrund fravalgt, og BAT niveau er opfyldt med brug af andre teknologier, der er mere anvendelige på denne bedrift. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlige øget påvirkning af omgivelserne. For at sikre en god udnyttelse af foder som ressource, stilles der vilkår om mængden af forbrugt foder og opstået spild skal noteres i en driftsjournal. Ansøgere begrundelse for fravalg af reduceret råprotein i foderet tager Sønderborg Kommune til efterretning. Begrundelsen bekræftes også af Miljøstyrelsen, som i deres resume til teknologibladet udtaler: Høj græsandel: Muligheden for at reducere råprotein i foderet til malkekøer ved brug af AAT-PBV-teknologien er mindre, når græsmarksafgrøder udgør mere end 25 % af rationens foderenheder. Der stilles derfor heller ikke vilkår for foderanalyse, foderplan og mineralblandinger med lavt eller ingen fosforindhold m.m. Det vurderes, at ansøger anvender BAT i tilstrækkeligt omfang, hvis ovennævnte vilkår overholdes. 3.5 Ensilage mm. Ensilage opbevares i nuværende situation i en del af foderladen, i plansiloen øst for foderladen samt i markstakke. I foderladen er der 1 silo og udenfor en plansilo. Disse to har et samlet areal på ca. 900 m 2. Ved udvidelsen vil der blive etableret en plansilo mere i foderladen, dermed bliver den samlede kapacitet i siloerne er ca m 3. På nuværende tidspunkt opbevares der ca m 3 ensilage, og dette forventes ikke ændret væsentligt med udvidelsen, grundet ændring i besætningens sammensætning. Ved gode år med større produktion af ensilage, kan der blive behov for at lægge ensilagen i markstak. I laden ved de gamle stalde opbevares der mindre råvarer i løs vægt, plus mineraler vitaminer m.v. i sække. Halm opbevares i foderladen. Uden for kostalden er der opsat 2 kraftfodersiloer, som skal sikre at køerne får tildelt kraftfoder, når de går ind i malkerobotterne for at blive malket. Siloerne er ca. 4 m brede og 8 m høje. Der kan være risiko for støvgener ved indblæsning af foder i siloerne. Der forventes dog ingen væsentlige støvgener hos naboen grundet afstanden til naboen. I laden nærmest naboen opbevares til tider korn. I den bygning er der også tørreanlæg. Det forventes dog ikke at give anledning til væsentlige støvgener for naboen. 26

27 Håndtering af ensilage vil ske således, at eventuelle rester og spild ikke forårsager lugt- og fluegener for nabobeboelser. Endvidere vil håndteringen sikre, at risiko for tab af næringsstoffer til omgivelserne minimeres. Såfremt der er ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, vil de højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der vil derefter gå 5 år, før ensilagen igen placeres på samme sted. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer vil blive fjernet løbende og opbevaret overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Der bliver maksimalt opbevaret m 3 ensilage pr. år. Ensilagen opbevares i en eksisterende udendørs køresilo på ca. 10x41 m = 410 m 2 (H=3 m). En eksisterende indendørs silo på 11x41 m = 451 m 2 (H=3 m), suppleres med en ny på 9x41 m = 369 m 2 (H=3 m på indvendig side, 2,5 m på udvendig side). Der vil fremover kun sjældent være behov for at opbevare ensilage i markstakke. Overfladevand fra den udendørs ensilageplads afledes via forbeholder til gyllebeholder, hvorfra vandet vil blive udbragt sammen med gyllen. Eventuel ensilagesaft fra de indendørs ensilagepladser ledes ligeledes til gyllesystemet. Miljømyndighedens vurdering For at sikre søen (vist på bilag 3) imod forurening fra den eksisterende udendørs ensilageplansilo, stilles der vilkår om at forlænge siloens sideafgrænsning ud mod søen med en opkant/vold på min. 10 cm højde, som kan holde evt. saft tilbage f.eks. i tilfælde af, at afløbet til brønden skulle stoppe til, og der samtidig opstår kraftig regnskyl. Se også afsnit 2.1 Generelle afstande og dispensation. Der stilles vilkår om, at etablering af den nye ensilagesilo skal ske i overensstemmelse med principperne i Landbrugets byggeblad om ensilagesilo med afgrænsningsmur (nr ). Sønderborg Kommune vurderer herefter, at håndteringen og opbevaring af ensilage sker efter gældende regler herom. Med ovenstående vilkår vurderer kommunen, at opbevaringskapaciteten i den nye gyllebeholder er tilstrækkelig. Der er beregnet en samlet tilledning fra enilagepladserne på 385 m 3. Nødvendig kapacitet kan beregnes til 1535 m 3 og beholderen har et volumen på 2500 m Energi- og vandforbrug I forbindelse med drift af ejendommen og den beskrevne husdyrproduktion før og efter udvidelsen, er der skønnet at være et forbrug af råvarer og hjælpestoffer som i tabel 6 og 7. Ansøger ønsker fleksibilitet i godkendelsen, således at eksisterende malkestald kan bibeholdes, såfremt malkerobotter ikke kan finansieres. Det vil medføre mindre forskelle i energi- og vandforbrug. Hvis der ikke etableres malkerobotter, vil der dagligt skulle malkes lidt længere tid i malkestalden. Robotterne vil blive placeret i en isoleret bygning inde i kostalden, så støjniveau vil være det samme. Der vil være lys ved robotten hele døgnet, men stalden er dog placeret, så man kan forvente, at det ikke vil genere naboer. Hvis nuværende malkestald/malkeanlæg bibeholdes, vil der ikke være en stigning i vandforbrug til vask af anlæg, dermed bliver der kun et samlet vandforbruget på 5095 m 3, heraf 400 m 3 til vask af anlæg og malkestald. Vandforbruget stiger, fordi der anvendes mere drikkevand, idet der er flere køer. Energiforbrug forventes ændret fra kwh til kwh ved udvidelse af besætning og 27

28 når malkestald bibeholdes. Stigningen skyldes, at der er flere køer, og der skal malkes lidt længere tid, samt at der skal skrabes gangarealer. Tabel 6. Forbrug af energi og vand. Middel Før udvidelse Efter udvidel- mængde pr. år se med malkerobot mængde pr. år Efter udvidelse med nuv. malkeanlæg mængde pr. år El til produktionen kwh kwh kwh Vandforbrug, drikkevand i produktionen Vandforbrug til vask af malkeanlæg og malkestald m m m3 400 m m m 3 Vandforbrug til vask af maskiner 15 m 3 15 m 3 15 m 3 Vandforbrug i alt 4675 m m m 3 Elektricitet anvendes til malkning, nedkøling af mælk, gyllepumpning, hegning samt belysning. Bedriftens årlige elforbrug forventes at stige fra kwh til kwh efter udvidelsen. Det svarer til en forøgelse på 17 %. Der forventes et større elforbrug, idet besætningen ændres med flere malkende køer end opdræt. Stalde og stuehus forsynes af vand fra Søgaard vandværk. Bedriftens samlede årlige vandforbrug til gårdens drift forventes at stige fra m 3 til m 3 efter udvidelsen/ændringen. Det svarer til en forøgelse på 13 %. Ansøger oplyser, at en ko drikker ca. 30 m 3 vand om året, mens opdræt 6-28 mdr. drikker ca. 6 m 3 om året og opdræt 0-6 mdr. drikker ca. 3 m 3 om året. Vandforbrug til malkeanlæg er anslået ud fra standardtal. En robot bruger ca. 250 m 3 om året; et anlæg til 150 køer bruger ca. 500 m 3 om året. BAT for energi- og vandforbrug Sønderborg Kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for energi- og vandforbrug: Vand - Installationer med minimalt vandspild - Drikkekopper - Driftsprocedurer m.v. Energi - Installationer med lavt energiforbrug - Ventilation med lavt energiforbrug, eksempelvis frekvensstyret ventilation, multistep, naturlig ventilation m.m. - Frekvensstyret vakuumpumpe på malkeanlæg - Belysning med lavenergi som f.eks. lavenergipærer - Timere på lys m.m. - Genanvendelse af varme fra køling af mælk 28

29 BAT for kvæg er desuden at reducere energiforbruget ved at anvende godt landmandskab, begyndende med udformningen af staldene, og ved hensigtsmæssig betjening og tilstrækkelig vedligeholdelse af udstyret. Ansøger oplyser følgende om energibesparende foranstaltninger (BAT): Vand fra mælkekøling genanvendes som vaskevand i tankrum og i tanken. Det opvarmede vand kræver mindre yderligere opvarmning, før det kan udnyttes ved rengøring af tank mv. Herved spares energi. Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Det nye malkerobot-anlæg vil blive med frekvensstyret vakuumpumpe. Udendørs lys er kun tændt, når der er behov for lys i forbindelse med arbejdet. De nuværende lysstofrør vil blive erstattet af belysning med lavenergi, efterhånden som de skal udskiftes. Bygningerne er placeret med god logistik, så der anvendes mindre energi på færdsel omkring ejendommens produktionsbygninger. Blanding af foder foregår på befæstet plads ved foderlade. Ansøger oplyser følgende om vandbesparende foranstaltninger (BAT): Vask fra rørmalkeanlægget anvendes til vask af malkestald i nudrift. Der bruges ikke mere vand end det, der er nødvendigt til drikkevand, og til at holde malkerobotterne rene i ansøgt drift. Drikketrug og vandinstallationer efterses jævnligtfor at undgå vandspild. Hvis der sker vandspild, repareres fejlen hurtigst muligt. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Der bruges vand til køling af mælken. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at ansøger lever op til BAT-standard med hensyn til forbrug af vand og energi for den aktuelle størrelse og type af husdyrbrug, idet - Vand fra malkeanlæg genanvendes til vask i tankrum og af tank - Staldene har naturlig ventilation - Der tændes kun lys udendørs ved behov i forbindelse med arbejdet - Der vil blive anvende frekvensstyret vakuumpumpe - Der vil blive anvende belysning med lavenergipærer Der stilles vilkår om, at for at miljømyndigheden kan kontrollere elforbruget, skal det dokumenteres, for eksempel ved fremvisning af elregning. Dokumentation skal gemmes mindst fem år og fremvises miljømyndigheden på forlangende. Ansøger oplyser, at elforbruget anslås at stige fra til kwh årligt. Det vurderes at ligge inden for normtallene for en malkekvægproduktion. For at sikre en god udnyttelse af ressourcerne stilles der vilkår om, at hvis forbruget stiger til mere end kwh årligt, skal ejendommen gennemgås ved et energieftersyn. Energieftersynet er gratis og fås ved henvendelse hos dit elselskab. Der stilles vilkår om, at besøgsrapporten fra et eventuelt energieftersyn skal fremsendes miljømyndigheden. Der stilles også vilkår om, at hvis besøgsrapporten viser energiforbedringer, som via besparelse på el kan tilbagebetales indenfor to år, skal disse udføres senest to år efter modtagelsen af rapporten. 29

30 Kommunen vurderer, at ansøger lever op til BAT, idet der bl.a. anvendes et mælkekølingsanlæg, hvor overskudsvarmen i videst mulig omfang genanvendes. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, såsom malkeanlægget og malkekøleanlægget, gyllepumper etc., skal serviceres og vedligeholdes med de for det konkrete anlægs vejledende intervaller i henhold til producentens/leverandørens specifikationer, således at de kan fungere energimæssigt optimalt. Ansøger har oplyst, at det samlede vandforbrug til produktionen vil stige fra 4675 m 3 til 5280 m 3 årligt. Det vurderes, at ligge inden for normtallene for en malkekvægproduktion. Indenfor kvægproduktion bruges der vand til rengøringsaktiviteter og til vanding af dyrene. Reduktion af dyrenes vandforbrug betragtes ikke som værende praktisk. Det vil variere i overensstemmelse med deres fodring. Permanent adgang til vand betragtes generelt som et krav. Det medfører, at der ikke er tilstrækkelige data til at nå en BAT-konklusion med hensyn til drikkesystemer. For at sikre, at der sker en god udnyttelse af ressourcerne, stilles der vilkår om, at forbruget af vand skal registreres årligt, således det er muligt at følge forbruget og dermed lave en indsats, hvis forbruget stiger. Der skal føres journal over vandforbruget. For at sikre, at der fremadrettet er fokus på at reducere forbruget af el og vand, og indføre renere teknologi, stilles der vilkår om, at ansøger ved tilsyn skal redegøre for, hvad der er indført af renere teknologi, i hvilket omfang der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. Det er miljømyndighedens vurdering ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse og de i godkendelsen stillede vilkår, at virksomheden lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til forbrug af energi og vand. Vurderingen er sket i henhold til de afledte forhold beskrevet i EUkommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli Spildevand Rengøringsvand og drikkevandsspild er beregnet og indgår i den samlede gyllemængde. Læs mere i afsnit 4.2. Tabel 7 viser en oversigt over spildevand. Tabel 7. Oversigt over spildevand Spildevandstyper m³ /år før udvidelse Afledes til m³ /år efter udvidelse Renseforanstaltning Rengøringsvand til vask af malkeanlæg og stald Vaskevand til maskiner Befæstet areal mellem kostald og foderlade Gyllebeholder Ingen Gyllebeholder Ingen Gyllebeholder Ingen 30

31 (15x17 m= 255 m2) Ensilageplansilo, udendørs (11x40 m= 550 m2) Gyllebeholder Ingen Tagvand fra foderlade og vand fra rene, befæstede arealer (1173 m 2 + arealer) Sø øst for bygningen Ingen Tagvand fra foderlade og vand fra rene, befæstede arealer (1173 m 2 + arealer) Via dræn til Gejl Å Ingen Tagflader i øvrigt Via dræn til Gejl Å Ingen Sanitært spildevand fra stuehus samme Septiktank Nedsivningsanlæg øst for stuehuset Bilag 3 viser et oversigtskort med angivelse af afløbsforhold for ejendommen. Beregninger af det samlede tagfladeareal viser, at der er ca m 2 i nudrift og ca m 2 i ansøgt drift. Tagvand og overfladevand afledes via dræn til Gejl Å. Tagvand fra det nye foderbord skal ligeledes afledes til dræn. Tagvand fra foderladen samt en del overfladevand og vand fra nogle rene befæstede arealer er hidtil blevet ledt til søen øst for bygningen. Ved rene befæstede arealer forstås arealer, hvor der ikke forekommer spild af gødning eller ensilage. Denne udledning til søen vil blive ændret til udledning til dræn. Der er regnet med 0,7 m 3 /m 2 vand pr år fra tage og befæstede arealer. Der er intet sanitært spildevand fra driftsbygningerne, kun fra stuehuset. Ansøger har den 22. februar 2011 indsendt en ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand. Ansøgningen bliver behandlet af afdeling Vand og Jord, som vil meddele spildevandsudledningstilladelse. Vaskeplads og udendørs ensilageplansilo Mellem kostald og foderlade er der en befæstet plads på ca. 365 m2. En del af pladsen (svarende til 15x17 m = 255 m 2 ) anvendes til vaskeplads, til blanding af foder samt påfyldning og rengøring af marksprøjten. Vand fra denne del af pladsen afledes til en pumpebrønd og pumpes til gyllekanal i kostald. Det samme er tilfældet med overfladevand fra den udendørs ensilageplansilo (11x40 m = 550 m 2 ). Eventuel ensilagesaft fra den eksisterende og den nye indendørs ensilagesilo ledes også til pumpebrønd og gyllekanal. Miljømyndighedens vurdering Kommunen vurderer, at kapaciteten i den nye gyllebeholder på m3 er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand, herunder regnvand i ansøgt drift. Se også afsnit

32 Der er i forbindelse med ansøgning om godkendelse søgt om lovliggørelse af den udendørs ensilageplads. Se afsnit 2.1, Generelle afstande og dispensation. Med denne godkendelse er ensilagepladsen lovliggjort. Der stilles vilkår om, at vask af maskiner og lignende skal foregå på den del af den befæstede plads, som har afløb til gyllesystemet. Pladsen skal minimum være to m bredere og to m længere, end den største maskine der vaskes på pladsen. Vilkåret stilles for at sikre mod risikoen for forurening med gødningsrester eller lignende. Rengøring af sprøjteudstyr må ikke ske på steder, hvor der er risiko for afløb til overfladevand. Sønderborg Kommune gør opmærksom på, at afledning af sanitært spildevand og tagvand fra driftsbygninger samt andet overfladevand til dræn/vandløb, nedsivning eller lignende ikke er omfattet af denne miljøgodkendelse, men kræver særskilt tilladelse fra Sønderborg Kommune. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at der skal kunne opnås en særskilt udledningstilladelse. Vurdering af spildevandsafledning til overfladevand (tagvand o.l.) sker i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, men det indgår i vurdering af ansøgningen, om det kan forventes, at der kan findes en tilfredsstillende løsning for spildevandshåndteringen. Med bekendtgørelsen om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler er der stillet krav om, at landbrugsbedrifter skal anmelde, at de udbringer gylle indeholdende vand fra vask af sprøjter eller spild fra påfyldning af sprøjter. Hvis det fremover bliver aktuelt at påfylde eller vaske marksprøjte på vaskepladsen, skal dette anmeldes til kommunen, og der skal indhentes tilladelse til at udbringe gyllen på arealerne, jf. Vaskepladsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har i 2010 meddelt, at bekendtgørelsen om vaske- og påfyldningspladser skal ændres, og en ændringsbekendtgørelse vil blive udarbejdet. Foreløbig har Miljøstyrelsen meddelt, at den nuværende bekendtgørelses 16 stk. 2 og stk. 3, vedr. meddelelse til kommunalbestyrelse ved udbringning af indholdet fra gyllebeholder eller anden beholder på bedriftens eller tredjemands markarealer vil bortfalde med øjeblikkelig virkning, når den ændrede bekendtgørelse er trådt i kraft. Der må ikke tages vand til påfyldning direkte fra boring eller overfladevand. 3.8 Affald Tabel 8 viser en redegørelse for håndtering af affald. Alle mængder er skønnede. Tabel 8 Affald Affaldstype Mængder pr. år ca. EAK-kode Opbevaringssted Transportør Modtageanlæg ISAGkode Olie- og kemikalieaffald: Spildolie Maskinhus Egen Sdb. Forsyning > 50 l Olie- og brændstoffiltre Maskinhus Egen Sdb. Forsyning 6 10 stk Blyakkumulatorer Maskinhus Egen Sdb. Forsyning 2 stk

33 Rester af bekæmpelsesmidler Ingen Spraydåser Maskinhus Egen Sdb. Forsyning stk Medicinrester Ingen Kanyler i særlig beholder I 1 liters bokse Egen Apotek Max 1 boks Batterier alle typer Fast affald: I stuehus i plastikbeholder Egen Sdb. Forsyning 50 stk Tom emballage (papir/pap, snavset) Dagrenovation Knud Erik Heissel Forbrændingsanlæg Incl m Tom emballage (plastdunke) Maskinhus Egen Sdb. Forsyning 10 kg Lysstofrør og elsparepærer I kontor ved malkerum Egen Sdb. Forsyning 30 stk Overdækningsplast + tomme sække af plast Dagrenovation/ industricontainer Knud Erik Heissel Forbrændingsanlæg Incl m Jern og metal Udendørs container Skrothandler Skrotbehandler 200 kg Tomme olietromler og olietanke Maskinhus Egen Sdb. Forsyning 1 2 stk Diverse brændbart Knud Erik Heissel Dagrenovation/ l industricontainer Forbrændingsanlæg m 3 Afhængig af indhold Pap Maskinhus Egen Sdb. Forsyning 25 kg Papir I stuehus Idrætsforening Genbrug kg Tomme medicinglas Dagrenovation KEH Forbrænding stk Gamle personvognsdæk fra afdækning Ikke aktuelt Paller Maskinhus Foderstofleverandør Genbrug 20 stk Paller Maskinhus Egen Sdb. Forsyning 10 stk Herudover er der almindeligt husholdningsaffald fra beboelsen. Husholdningsaffaldet lægges i dagrenovation/industricontaineren og afhentes via den kommunale indsamlingsordning. Døde og aflivede dyr opbevares vest for den gamle bindestald. De opbevares på beton med afløb ind til den gamle stald. Der tilmeldes afhentning første hverdag efter konstateret dødsfald. De afhentes af DAKA. 33

34 Erhvervsaffald til brændbart opbevares i en l industricontainer, der er placeret ved maskinhuset. Containeren tømmes af Knud Erik Heissel hver uge. Olieaffald. Der foretages service på traktoren hos maskinhandleren. Eventuelt andet olieaffald opbevares i maskinhuset og afleveres af ansøger selv på den kommunale modtagestation. Mængden er uændret under 50 l om året. Kemikalieaffald er fra kemikalier, der anvendes til malkeanlæg (sæbe og syre). Dunkene bliver tømt og rengjort, og afleveres af ansøger selv på den kommunale modtagestation. Mængden er uændret ca. 10 kg. Veterinært affald afleveres til dyrlægen, som står for bortskaffelsen, eller afleveres på apoteket. Mængden er uændret ca. 1 kg. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. opbevares utilgængeligt for uvedkomne. Ansøger oplyser, at affald i øvrigt opbevares og bortskaffes i henhold til kommunens regulativer, og søges så vidt muligt genbrugt. Miljømyndighedens vurdering Virksomheden skal være opmærksom på, at alt affald skal opbevares, transporteres og bortskaffes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser herom. Der henvises til: Affaldsbekendtgørelsen Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier, Forskrift 1/2011 Regulativ for erhvervsaffald, 2011 Regulativ for husholdningsaffald, 2011 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr Undtaget er dog bestemmelserne i Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier, som ikke gælder for godkendelsespligtige virksomheder, og dermed ikke for denne ejendom. For at sikre, at der ikke sker forurening på ejendommen i forbindelse med opbevaring og håndtering af farligt affald og kemikalier, stilles der vilkår herom. Vilkårene vil være i overensstemmelse med Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier. Reglerne i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr skal efterleves. I henhold til regulativerne gælder det, at medicinrester (inklusive vaccinerester og brugte kanyler) skal aflevere på apoteket. Tømt emballage kan bortskaffes med dagrenovationen. Ligeledes kan tømt og rengjort (skyllet) pesticidemballage bortskaffes med dagrenovationen, mens emballage med pesticidrester skal aflevere som farligt affald fx på en af Sønderborg Forsynings containerpladser. Alternativt kan tømt emballage fra såvel medicin som pesticider afleveres på containerpladsen som erhvervsaffald. Vilkårene vurderes at være tilstrækkelige til at forhindre gener for omgivelserne og forurening fra affald. Ejer skal sikre sig, at genanvendeligt affald bliver afleveret til et registreret genanvendelsesanlæg. 3.9 Råvarer og hjælpestoffer 34

35 Forbruget af energi og vand er beskrevet i afsnit 3.6. Tabel 9 viser en oversigt over forbruget af råvarer og hjælpestoffer. Tabel 9. Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Middel Før udvidelse mængde pr. år Efter udvidelse mængde pr. år Dieselolie til produktionen 6000 l l Fyringsolie til beboelse 2500 l 2500 l Handelsgødning (N) i fast form 24 tons 24 tons Sprøjtemidler 200 l 200 l Kemikalier og vaskemidler til malkeanlæg 400 l 400 l Olie- og smøremidler 150 l 150 l Ejendommens tankanlæg og placering fremgår af tabel 10. Tabel 10. Tankanlæg Anvendes til Størrelse Fremstillings Type godk. nr. år Placering Diesel 1300 l 2005 Plastik, Maskinhus Fyringsolie 1200 l 2007 Stål, 5313 Fyrrum Dieseltanken på ejendommen står på fast bund i maskinhuset. Det er en overjordisk TITAN plasttank med enkeltvæg. Påfyldning sker tæt på tanken. Tanken har påfyldningsalarm. Den har pistol med automatisk stop ved fuld brændstoftank. Fyringsolietanken står i fyrrummet, som ligger mellem maskinhus og garage. Det er en overjordisk ståltank. Øvrig olie opbevares i maskinhus, hvor der er fast bund. Der opbevares max. 50 l spildolie på ejendommen. Derudover er der et mindre oplag af olie i plastikdunke eller jerntromle, svarende til max 150 l. Kemikalier og vaskemidler, F 60 og Basis, som anvendes til rengøring og vask af malkeanlæg, opbevares i malkerummet ved kostalden. Medicin til genbehandling af syge dyr opbevares i et køleskab i kontor. Sprøjtemidler opbevares i aflåst kemiskab i maskinhuset. Såsæd og fast kunstgødning hentes hjem og bruges umiddelbart efter. Ingen oplag. Miljømyndighedens vurdering Forbruget af energi og vand behandles i afsnit 3.6. For at der ikke skal opstå risiko for forurening af jord, overfladevand eller grundvand, stilles der vilkår vedrørende håndtering af brændstof, kemikalier m.v. 35

36 I forbindelse med flydende væsker, skal derfor opbevares sugende materiale i nærheden til opsamling af spild. Betegnelsen flydende væsker dækker over kemikalier, medicin, pesticider, olieog smøremidler, rengøringsmidler m.v. For at sikre at der sker en god udnyttelse af ressourcerne og at eventuelle uregelmæssigheder opdages, stilles der vilkår om, at der skal føres journal over energiforbrug (el, fyringsolie, dieselolie). Det vurderes, at olietanke på et husdyrbrug, der godkendes efter Husdyrloven 11, er omfattet af Olietankebekendtgørelsen. Der er stillet vilkår, som supplement til kravene i Olietankbekendtgørelsen om, at håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier skal foregå på en måde, således at der ikke opstår risiko for forurening af jord og grundvand. Tankning af diesel skal ske på en plads/sted med fast og tæt bund, enten med afløb med olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Hvis der senere skal etableres nye olietanke på ejendommen, skal disse anmeldes jf. Olietankbekendtgørelsen inden opstilling, og kommunen skal foretage en vurdering af, hvorvidt det udløser miljøgodkendelse. For bekæmpelsesmidler gælder desuden reglerne i Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Plantedirektoratet har tilsyn med de fleste forhold, men kommunen skal godkende etablering af vaske- og påfyldningspladser. Kommunen vurderer, at ved at efterleve de gældende regler på området og de stillede vilkår, vil risiko vor forurening fra råvarer og hjælpestoffer være minimal Driftsforstyrrelser eller uheld Redegørelse for mulige uheld: Ansøger har beskrevet mulige driftsforstyrrelser eller uheld ved opførelse, indretning og drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: Der kan ske uheld ved pumpning af gylle. Pumpning startes manuelt. I den nuværende situation er der større risiko for overløb af gylle på beholderen grundet dens størrelse, samt at gylle skal overflyttes til en anden beholder. Den risiko nedsættes i forbindelse med opførelse og anvendelse af den nye beholder, der har stor kapacitet. Der er dog fortsat behov for opsyn med beholderen, for at sikre, der ikke sker overløb. Den nye gyllebeholder bliver opført uden pumpe ud over siden. Ved siden af den etableres en mindre fyldeplads, med afløb til pumpebrønd, så evt. spild ledes til beholder. Beholderen overdækkes med telt. Transport rundt om ejendommens bygninger, jf. nedenstående. Gyllebeholderen placeres ikke sammen med øvrige bygninger, men ca. 180 m ØSØ for stuehuset. Gyllen pumpes til beholderen i en fast rørledning. Herved bliver transport til og fra gyllebeholderen mere sikker. Hvis beholderen skulle have været placeret ved de eksisterende bygninger, ville transportvejene blive meget snævre og kringlede, med risiko for at vælte med gyllevognen lige ved siden af en 3 sø. Den risiko er således elimineret. Se også afsnit 2.1, Generelle afstande og dispensation. 36

37 Derudover kan der ske strømforstyrrelser/svigt. Hermed kan der opstå problemer med opdæmning af gylle i stalden, når gulvene ikke skrabes og pumpen ikke kan overpumpe gyllen til beholderen. Minimering af risiko for uheld: Ansøger har beskrevet, hvilke tiltag, der iværksættes for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser eller uheld: Pumpning af gylle fra gyllebeholder sker under opsyn. Det er en maskinstation, der varetager gylleudbringning, og de har kran på gyllevognen, der suger gyllen op. Der er ingen pumpe i gyllebeholderen. Der bliver etableret en betonplads med opsamlingsbeholder, hvor gyllevognene bliver påfyldt. For at minimere risici ved strømsvigt er der mulighed for at låne et nødstrømsanlæg til ejendommen. Herved opstår der ikke risiko for opdæmning af gylle i staldanlægget, hvis dette ikke kan overpumpes fra pumpebrønden. Ved frostsprængninger af vandrør eller øvrige vandinstallationer afbrydes vandforsyningen på hovedhanen, der er placeret i den gamle stald, og reparation foretages hurtigst muligt. Minimering af gene og forurening ved uheld: Ansøger har beskrevet, hvilke tiltag, der iværksættes for at minimere de gene- og forureningsmæssige konsekvenser ved driftsforstyrrelser eller uheld: Opsyn minimerer konsekvenserne. Placering på mark af gyllebeholder mindsker risiko for at der sker sammenstød eller uheld med væltet gyllevogn, som ville være tilfældet ved placering ved eksisterende bygninger. Ved uheld med gylle vil opdæmning med f.eks. halmballer iværksættes straks, så evt. forurening af grøfter, dræn, søer m.v. undgås. Herefter vil der blive ringet efter hjælp på 112. Ved strømsvigt vil nødstrømsgenerator hurtigst muligt blive tilvejebragt. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der kan være en vis risiko for driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering og transport af gylle, samt håndtering af olie og bekæmpelsesmidler. Det er derfor vigtigt, at beredskabet straks tilkaldes ved uheld, der medfører forurening, og at miljømyndigheden orienteres efterfølgende. For at sikre det, stilles det som vilkår. Det er dog stadig virksomhedens pligt at forebygge og afværge driftsforstyrrelser og uheld ligesom det er virksomhedens pligt at genoprette den hidtidige tilstand (jf. miljøbeskyttelseslovens 71). Miljømyndigheden vurderer, at der er risiko for forurening ved følgende: Håndtering af kemikalier Olietanke Påfyldning af diesel Uheld med pumpning og transport af husdyrgødning, herunder overlæs som kan medføre spild på transportveje Der er stillet vilkår om håndtering af kemikalier, olietanke og påfyldning af diesel i tidligere afsnit. For at mindske risikoen for uheld som følge af spildt husdyrgødning, stilles vilkår om at et even- 37

38 tuelt spild skal fjernes. Der er ikke udarbejdet en beredskabsplan i forbindelse med ansøgningen om godkendelse. Der stilles derfor vilkår om, at der skal udarbejdes og indsendes en beredskabsplan til Sønderborg Kommune senest en måned efter ibrugtagning af den nye gyllebeholder og tilbygning til stald. Beredskabsplanen skal være udformet på et sprog, som eventuelle ansatte forstår, og den skal være kendt af virksomhedens medarbejdere. Beredskabsplanen skal være let tilgængelig og opdateres efter behov. Beredskabsplanen skal beskrive, hvordan eventuelle medarbejdere skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer: Brand Udslip af gylle ved pumpning, defekte rørforbindelser, brud på gyllebeholderen ved påkørsel eller materialetræthed, ved sabotage m.v. Udslip af kemikalier eller olie Spild af pesticider og sprøjtevæske ved opbevaring, håndtering eller fejlbetjening af sprøjteudstyr Strømsvigt, hvorved bl.a. staldinventar standser Biaktivitet/bivirksomhed Der er ikke nogen bivirksomhed i forbindelse med landbruget. 4 Gødningsproduktion og håndtering 4.1 Gødningstyper, mængder og opbevaring I nudriften produceres 15747,33 kg kvælstof og 2889,33 kg fosfor, svarende til 165,10 DE. Der afsættes i nudriften 1105,39 kg N og 183,00 kg P, svarende til 11,36 DE ved afgræsning. Tabel 11 viser en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. Tabel 11. Oversigt over husdyrgødning Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Dybstrøelse 3037,16 523,27 31,16 Gylle 12912, ,14 140,05 I alt til rådighed 15949, ,41 171,21 I den ansøgte produktion produceres en normmængde på 2666 tons gylle inkl. drikkevandsspild og vaskevand. Desuden produceres der årligt 330 tons dybstrøelse. 4.2 Flydende gødning 38

39 Der er indsendt en kapacitetsopgørelse i forbindelse med ansøgningen. Den teoretisk beregnede mængde flydende gødning (inklusive rengøringsvand, drikkevandsspild og regnvand) er i alt 2603 m³ pr. år. Se tabel 12. Det svarer til 217 m 3 pr. måned. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på 2761 m 3, hvilket svarer til 12,7 måneders opbevaring. Den reelle opbevaringskapacitet er højere, idet der afsættes gødning direkte på marken under græsning, svarende til 763 m 3 gylle. Den største mængde gylle til opbevaring er ifølge kapacitetsopgørelsen 1534 m 3. Tabel 12. Oversigt over flydende gødning og spildevand til opbevaring Gylle og regnvand Korrigeret Normmængde t Mængde i alt Tons=m 3 Jersey Årskøer, 6603 kg mælk, normproduktion, 130 stk. á 17,62 t gylle Jersey årsopdræt, 6-25 mdr. 10 stk. á 4,65 t gylle, korrigeret for mdr. 5,9 59 Fradrag for nedbør i gyllebeholder med teltoverdækning, 625 m 2 á 0,4 m Afløb fra ensilageplads, 550 m 2 á 0,7 m Afløb fra befæstet areal, 254 m 2 á 0,7 m Opsamlet normmængde i alt Den beregnede normmængde vil udgøre 2662 m 3 : 12 mdr. = 221,8 m 3 pr. måned. I den ansøgte produktion er oplyst, at 66 årskøer vil gå på græs udenfor udbringningsarealerne i 17 % eller 2 måneder om året. Det svarer til i alt 194 ton, som dermed ikke optager plads i gylleopbevaringsanlæggene. Kapaciteten nedenfor er beregnet efter at dyrene går 100 % på stald. Tabel 13 viser en oversigt over opbevaringen af flydende husdyrgødning. Tabel 13. Oversigt over anlæg til gødningsopbevaring Anlæg Kapacitet i m³ Opførelsesår Overdækning Ekst. fortank og gyllekanal Ekst. gyllebeholder, fjernes [425] 1987 flydelag Ny Gyllebeholder telt 39

40 Ny forbeholder/pumpebrønd og gyllekanal Opbevaringskapacitet, i alt Opbevaringskapaciteten kan beregnes til 2761 m 3 : 221,8 m 3 /mdr. = 12,4 måneder. Der findes en ældre gyllebeholder, som skal fjernes, på ejendommen. Der opføres en ny større gyllebeholder på marken. Deres placering kan ses på oversigtsplan, bilag 1. Leje af opbevaringskapacitet er herefter ikke længere nødvendig. Der opbevares ikke flydende gødning for eller hos trediemand. Gyllekanalerne påregnes tømt hver 2. eller 3. uge. I forbindelse med rengøring af stalde kan frekvensen variere. Gyllen fra den eksisterende kanal i stalden løber til pumpebrønd øst for stalden. Til pumpning af gylle fra denne anvendes en traktorpumpe. Der etableres evt. en ny pumpebrønd nordøst for stalden, da der skal etableres fast gulv og opsamlingskanal for enden af stalden. Den nye gyllepumpe placeres i en pumpebrønd, der er ca. 1,5 m dyb og med låg over. Pumpningen startes manuelt. Herfra pumpes gyllen i en fast nedgravet pumpeledning til den nye gyllebeholder. Gyllebeholderen vil blive opført i grå betonelementer, med en diameter 34 m og ca. 4 m høj, delvis nedgravet, og uden pumpe ud over siden. Ved siden af etableres en mindre fyldeplads med afløb til pumpebrønd, så evt. spild ledes til beholder. Beholderen overdækkes med telt. BAT for opbevaring/behandling af husdyrgødning Sønderborg Kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for opbevaring og behandling af husdyrgødning. Udgangspunktet er husdyrgødningsbekendtgørelsen. Gyllebeholder Beholderen skal opfylde kravene i 15 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, d.v.s. at: - det er en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring - lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse fortrinsvis hvert år. Desuden: - Gylleseparering, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Overdækning, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Ansøger oplyser følgende om BAT for opbevaringsteknik. Gyllebeholderen opføres i et materiale, der er stabilt og som kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Bundpladen er desuden forstærket i om med der etableres overdækning via telt, som holdes oppe med en konstruktion i midten. Ansøger oplyser følgende om fravalg af BAT for behandling af gylle. Gylleseparering: Da ejendommen er en kvægejendom er der behov for at have harmoniareal til produktion af grovfoderet. Her skal gyllen anvendes til gødskning. Der er derfor ikke behov for at separere gyllen og der vil ej heller være stor reduktion i indkøbt handelsgødning, idet dette er en kvægejendom, hvor der anvendes 170 kg N/ha. Derfor fravælges gylleseparering. 40

41 Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på ejendommen til de producerede gødningsmængder. Ligeledes vurderes det, at ansøger lever op til de nævnte krav for opbevaring i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og dermed også til BAT. Ansøger har redegjort for, at der etableres fast overdækning af gyllebeholderen, mens gylleseparering fravælges af hensyn til driften af arealerne. Kommunen anerkender ansøgers valg og fravalg. Der stilles vilkår om, at gyllebeholderen skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning, og efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes/retableres umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt. For at sikre mod spild af gylle eller uheld med gylle, stilles der vilkår om at håndteringen af gylle skal foregå under opsyn og på en måde, som medfører mindst mulig gene for omgivelserne. Pumpe og gyllevogn skal ved brug altid være under opsyn og eventuelt spild skal opsamles og ledes til gyllebeholder. Kommunen gør opmærksom på, at når den eksisterende gyllebeholder fjernes, skal dette anmeldes til Sønderborg Kommunes afdelinger BYG og Landbrug. Ligeledes gøres ansøger opmærksom på, at ved etablering af en nedgravet tæt pumpeledning fra staldanlægget til den nye gyllebeholder, skal der indhentes gravetilladelse til passage af offentlige veje fra Sønderborg Kommunes afdeling Veje og Trafik. 4.3 Fast gødning og dybstrøelse Der er indsendt beregning og lagerregnskab for fast gødning og dybstrøelse. Mængden er beregnet på baggrund af normtal. Se tabel 14. Mængden er beregnet til 329,5 tons, hvilket svarer til (329,5 x 1,7 m 3 /tons =) 560 m 3. Tabel 14. Oversigt over fast gødning og dybstrøelse Fast gødning og dybstrøelse Korrigeret Normmængde Tons Dybstrøelse I alt Tons Jersey Årskøer, 6555 kg mælk, normproduktion, 20 stk. á 12,80 ton dybstrøelse 12,80 256,0 Jersey tyrekalve 0-6 mdr., 90 stk. á 0,74 ton dybst. korrigeret for kg, 0,073 6,6 Jersey årsopdræt, 0-6 mdr. 28 stk. á 1,48 ton dybst. korrigeret for 0-3 mdr 1,335 37,4 Jersey årsopdræt, 6-25 mdr., 15 stk. á 4,60 ton dybst. korrigeret for mdr. 5,898 29,5 I alt 329,5 41

42 Dybstrøelse fra kviestalden er hidtil blevet udbragt direkte på mark eller lagt ind i dybstrøelsesstalden til køer. Det er ikke muligt længere, når kostalden ombygges til udelukkende gyllesystem. Fremover vil en del af dybstrøelsen blive oplagt i tomme bokse i kviestalden, indtil det kan bringes ud eller lægges i markstak. Der er fast bund i stalden. Fast gødning fra småkalve er hidtil også lagt ind i dybstrøelsesstalden til køer. Fremover vil det blive oplagt ligesom gødning fra kvierne, eller oplagt på en del af plansiloanlægget. Gødningen vil blive overdækket med plastik eller lignende. Ca. 65 % af dybstrøelsen (svarer til 214,2 ton/364 m 3 ) køres direkte ud og nedpløjes kort efter. Ansøger påregner, at 29 tons/49 m 3 eller 25 % af den øvrige dybstrøelse oplægges i bokse i kviestalden, 29 tons/49 m 3 eller 25 % på del af ensilageplansiloen, mens 58 tons/96 m 3 eller 50 % oplægges i markstak. Der opbevares ikke fast gødning eller dybstrøelse for eller hos tredjemand. BAT for opbevaring/behandling af husdyrgødning Sønderborg Kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for opbevaring af husdyrgødning. Udgangspunktet er husdyrgødningsbekendtgørelsen samt Skov- &Naturstyrelsens vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning: Møddingplads og markstak - opbevaring af fast staldgødning på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder. - opbevaring af dybstrøelse i markstak, hvor dybstrøelsen er kompostlignende (med tørstofindhold på minimum 30 %) og ikke giver anledning til udsivning. Dybstrøelsen skal overdækkes med plast eller lignende materiale. Stakkene må ikke etableres i nærheden af følsomme recipienter, såsom vandløb (incl. dræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i, samt naboer. Ansøger oplyser følgende om bedste opbevaringsteknik fast gødning: Opbevaring af gødning med tørstof % under 30 opbevares på fast bund, hvor ajle kan afledes til opsamlingsbeholder, og herfra til gyllesystemet. I markstak vil kun blive oplagt gødning med over 30 % tørstof. Markstakken placeres efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Den fjernes årligt og vil ikke blive etableret samme sted indenfor 5 år. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen til de producerede gødningsmængder. Ligeledes vurderes det, at ansøger lever op til de nævnte krav for opbevaring i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og dermed også til BAT. For at begrænse gener og minimere risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand, stilles der vilkår om, at kompoststakke må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før kompost igen må placeres på samme sted. Dybstrøelse må placeres i markstakke, når det kan kategoriseres som kompost dvs. når det har ligget på stald eller lignende i minimum 3-4 måneder i gennemsnit, dvs. i alt 6 måneder, og tørstofprocenten er minimum 30 %. Markstakke bør ikke placeres indenfor sø og å-beskyttelseslinjer eller kirkebeskyttelseslinjer. Markstakke med kompost bør ikke være placeret nærmere end 300 meter fra nabobeboelse/sårbar natur ( 3 områder m.v.). 42

43 Der stilles vilkår om, at lokaliteter, hvor der ønskes placeret markstakke, skal godkendes af Sønderborg Kommune forinden. Ejer kan anmelde 5 lokalitet (med kortbilag) til forhåndsgodkendelse. Sønderborg kommune vurderer, at ovenstående er tilstrækkelig beskyttelse mod forurening af ammoniak fra markstakke til nærliggende, højt værdisat naturområde eller habitatområde. Sønderborg Kommune vurderer, at det er BAT-standard med hensyn til opbevaring af fast husdyrgødning for den aktuelle størrelse og type af husdyrbrug, når der anvendes: - opbevaring af fast staldgødning på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder - opbevaring af dybstrøelse i markstak, hvor dybstrøelsen er kompostlignende (med et tørstofindhold på minimum 30 %) og ikke giver anledning til udsivning. Dybstrøelsen skal overdækkes med plast eller lignende materiale. Det vurderes, at ansøgeres beskrivelse af praksis omkring fast gødning/dybstrøelse i kombination med vilkår gør, at der anvendes BAT. 4.4 Anden organisk gødning Ansøger oplyser, at der ikke modtages anden organisk gødning eller slam fra andre. 4.5 Udbringning af husdyrgødning Ansøger oplyser, at gyllen udbringes i planternes vækstsæson, hovedsageligt i perioden fra 15. februar til 15. maj samt i august og september måned. Udbringning forventes at tage 5 6 dage over året. Transporter sker hovedsalig i dagtimer og på hverdage. Pumpning af gylle fra gyllebeholder sker under opsyn. En maskinstation varetager gylleudbringning og de har kran på vognen, der suger gyllen op. Der er ingen pumpe i gyllebeholderen, og der bliver etableret en betonplads med opsamlingsbeholder, hvor gyllevognene bliver fyldt. Udbringningen foretages med gylleudbringningsmateriel, hvor det meste af gyllen nedfældes, så den hurtigere optages i jorden. Denne metode nedsætter tillige fordampningen. Dybstrøelse udbringes 1 2 gange årligt. Dette ændres heller ikke fremover, men det forventes, at der vil være mindre mængder, når en del af de større dyr fjernes fra besætningen. Markstakken placeres, så den ikke er til gene for naboer, og ikke på skrånende arealer, hvor der kan være risiko for afstrømning til vandløb eller søer. Ved udbringning følges de transportruter, som er vist på bilag 5. Ansøger oplyser følgende om bedste udbringningsteknik: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt, og udnyttel- 43

44 sen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Det er maskinstation, der varetager gylleudbringningen. På arealer, hvor afgrøden er etableret, udbringes gyllen typisk med m 3 gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold, (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Når gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. På sort jord nedfældes gyllen. Ansøger vurderer, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Ansøger oplyser følgende om fravalg: Med anvendelse af 40 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav, vil der ikke være store muligheder for at dyrke vinterafgrøder. Nedfældning i græs afhænger af, om maskinstationen har udstyret til dette, og at merprisen for dette ikke overstiger 12 kr/tons. Det kan ikke betale sig for ansøger selv at investere i græsnedfælder. BAT for udbringning af husdyrgødning Sønderborg kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for udbringning af husdyrgødning: - Nedfældning af gylle i sort jord, i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad dateret Nedfældning af gylle i vinterafgrøder, i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad dateret Nedfældning af gylle i græsmarker, i henhold til Miljøstyrelsens Teknologiblad dateret Hertil kommer Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning samt krav i Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Disse indebærer bl.a. - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage) - udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende - udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning eller ved anvendelse af en teknik eller teknologi med samme effekt på ammoniakfordampning ved udbringning som nedfældning. jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens 24 stk. 3 - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder eller vandingskanon til gylle) 44

45 - udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke give anledning til unødige gener - krav om udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer - krav om ingen udbringning ved fare for afstrømning til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl - krav om ingen udbringning på stejle skråninger med hældning på mere end 6 o ned mod vandløb, søer eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra øverste kant - krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha - krav om efterafgrøder - udarbejdelse af gødningsregnskaber - udarbejdelse af mark- og gødningsplan (hvorved der sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov) Miljømyndighedens vurdering Ved udbringning af gylle vil der komme lugt fra de marker, hvorpå gyllen udbringes samt langs de ruter, der køres ad. Den største samlede bebyggelse, der berøres af gyllekørsel, er boligområdet i den vestlige del af Kværs, som ligger nærmest vejen Søndertoft. For at reducere generne for omboende, stilles der vilkår om, at der ikke må køres gylle på lørdage, søn- og helligdage, ad vejen Søndertoft i udkanten af Kværs. Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning samt efterlever ovenstående vilkår. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at det er BAT ikke at køre gødning ud på frossen jord. Der stilles derfor vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der vurderes, at ejendommen lever op til kravene for BAT for udbringningsteknik, når ovenstående vilkår efterleves. Se også afsnit 5.7 Transport. 5 Forurening og gener fra husdyrbruget 5.1 Ammoniak og natur I henhold til ansøgningsmaterialet er det generelle krav til reduktion på 20 % (beregningsgrundlag ) af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt. 45

46 Ansøger har opfyldt kravet til ammoniakreduktion ved at etablere sengestald med fast gulv i størstedelen af stalden. Det faste gulv skrabes minimum 12 gange i døgnet. På et mindre område etableres sengestald med spaltegulv, ligeledes med skraber der kører minimum 12 gange i døgnet. Der etableres tillige overdækning på gyllebeholderen. Fordampningen af ammoniak vil primært ske fra staldanlæg og fra lagre af husdyrgødning. Beregninger, der er fortaget ud fra Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem, viser at ammoniakemissionen fra nudriften er 1542,4 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 1062,8 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således et fald i ammoniakfordampningen på 479,6 kg kvælstof pr. år. Endvidere viser beregningerne, at ammoniakreduktionskravet overopfyldes med 131,1 kg kvælstof pr. år. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrgodkendelsesloven har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres, og for nye stalde i forhold til et fastlagt referencesystem. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at kravet om generel ammoniakreduktion er opfyldt ved at der etableres sengestald med fast gulv i størstedelen af kostalden samt det forhold at både det faste gulv og den mindre del med spaltegulv skrabes minimum 12 gange i døgnet. Herudover etableres overdækning på gyllebeholderen. Vurderingen er foretaget på baggrund af de tal, som fremgår af ansøgningsskemaet. Sønderborg Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke skal stilles yderligere vilkår til den samlede ammoniakemission. Se også afsnit 7.2. Beskyttet natur 3 natur Den beskyttede natur inden for 1000 meter fra anlægget, er vist på bilag x. For at vurdere anlæggets påvirkning af beskyttet natur (ifølge naturbeskyttelseslovens 3 de såkaldte 3-områder), har Sønderborg Kommune besigtiget naturen i en zone på 1000 meter fra anlægget. Ved den aktuelle gennemgang af 1000 meter zonen er der nyregistreret ca. 2,9 ha fordelt på 8 arealer, der vurderes at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Inden for bufferzonen findes der i alt ca. 35 ha beskyttet natur. Skov- og Naturstyrelsen har i deres Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug fra 2003 (2005) vurderet, at merbelastning på mindre end o,5 1 kg N / ha/år kan antages at være uvæsentlige. Det gælder såfremt der ikke er tale om særlig næringsfølsomme naturområder og såfremt naturtypens grænseværdi ikke allerede er overskredet. Naturtyper, som påvirkes af kvælstof fra luften, kan ændre fysisk karakter som følge af ændringer i plantesamfundene. Ofte vil en næringsberigelse resultere i en øget biomasseproduktion. Ved manglende naturpleje er resultatet tilgroning. 46

47 Sønderborg Kommunens Naturafdeling har udarbejdet en udtalelse vedr. projektets indvirkning på den omgivne natur. Tabel 15 viser en oversigt over naturtyper inden for 1000 meter fra anlægget. Ammoniakpåvirkningen i udvalgte naturpunkter fremgår også af tabellen. Tabel 15. Beregninger af den samlede deposition og merbelastning med ammoniak på udvalgte punkter i naturområder omkring Lundtoftvej 20. Naturpunkterne kan genfindes på kortbilag 6. Id. nbl. hgl. Merbelastning N. dep. Samlet belastning N. dep. fra ansøgte Habitatdir. Bilag IV Habitatdir. Bilag IV Potentielle Nr. Naturtype 3 7 N/ha/år N/ha/år Bilag IV arter Krav om artsundersøgelser / bræmmer S1 (1329) Sø X -3,40 6,39 x S2 (1333) Sø X -0,20 0,42 x S3 (1527) Sø x 0,00 0,15 x S4 (1331) Sø X -0,80 1,66 X S5 (1326) Sø X -0,50 0,43 X S10 (1325) Mose x -0,30 0,32 X På alle beregnede punkter i naturområderne er merbelastningen enten 0 eller negativ som følge af projektet. Naturlokaliteterne er nærmere beskrevet i bilag x. Danmarks miljøundersøgelser har i notatet "Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder" vurderet, at en merbelastning på 0,6 kg N/ha/år ikke vil have en påviselig effekt under de nuværende belastningsniveau. Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen er kg N/ha/år på naturområderne indenfor 1000 m radius fra ejendommen. Tålegrænser for de forskellige naturtyper mht. ammoniaknedfald varierer betydeligt (se tabel 16) jf. Vejledning om godkendelse af husdyrlandbrug. Tabel 16. Tålegrænser for forskellige naturtyper. (Faglig rapport fra arbejdsgruppen om ammoniak - Faglig rapport fra DMU, nr. 568, 2006). 47

48 Baggrundsniveauet for kvælstofbelastningen ligger således nær den øvre tålegrænse for flere af de næringsfattige naturtyper. For at vurdere anlæggets påvirkning af beskyttet natur (ifølge naturbeskyttelseslovens 3 de såkaldte 3-områder), har Sønderborg Kommune besigtiget naturen i en zone på 1000 meter fra anlægget. Bilag X viser et kort over de lokaliteter, som er blevet besigtiget i den forbindelse. Miljømyndighedens vurdering Størrelsen af den samlede ammoniakbelastning og merbelastningen fra det ansøgte projekt er beregnet til en række naturpunkter. På alle de beregnede punkter er merbelastningen enten 0 eller negativ, hvilket vil sige at der sker et fald i belastningen. Jf. Danmarks miljøundersøgelses notat "Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder" vurderes påvirkningen af beskyttet natur med ammoniak fra det ansøgte derfor til at være uvæsentlig. Der stilles derfor ikke vilkår om yderligere ammoniakreduktion. 7 natur Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer. Der kan forventes væsentlige ændringer i disse økosystemer som følge af ekstra tilførsel af kvælstof. Der er derfor udlagt bufferzoner omkring disse naturområder for at beskytte dem. Bufferzone I er en bufferzone på 300 meter omkring særligt ammoniakfølsomme naturområder. Indenfor denne zone og i selve naturområdet kan husdyrbrug ikke udvides eller ændres, hvis det medfører en øget udledning af ammoniak til naturområdet. I en yderligere bufferzone (Bufferzone II) af en afstand af meter om disse særligt ammoniakfølsomme naturområder afhænger den tilladte merbelastning af antallet af andre husdyrbrug over 75 DE. Der må maksimalt udledes 0,7 kg N per ha, hvis der ikke er andre husdyrbrug i bufferzone II. Der må maksimalt udledes 0,5 kg N per ha, henholdsvis 0,3 kg N per ha afhængig af, om der er to eller flere ejendomme. Sønderborg Kommune har besigtiget naturen i en zone på 1000 meter fra anlægget. Ved den aktuelle gennemgang af 1000 meter zonen blev der ikke registeret naturarealer omfattet af 7 i lov om miljøgodkendelse. Det nærmeste registrerede 7 areal til Lundtoftvej 20 er en højmose ved Gammel Lundtoft i Aabenraa Kommune ca. 2 km sydvest for ejendommen. Inden for Sønderborg Kommune er det 48

49 nærmeste areal et beskyttet hede/overdrevsareal i Rinkenæs Skov ca. 4,25 km øst for ejendommen. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at husdyrproduktionen gennem deposition af ammoniak ikke vil påvirke naturlokaliteter inden for 1000 m i negativ retning, da naturlokaliteterne ikke er af særligt næringsstoffølsomme typer og der er tale om et fald i depositionen som følge af projektet. Med hensyn til 7 arealer ligger de nærmeste arealer begge over 2 km væk fra anlægget. På baggrund af at beregninger af ammoniakdepositionen fra anlægget til en række punkter indenfor 1000 m fra anlægget falder, vurderer Sønderborg Kommune, at 7 arealerne på grund af den store afstand og det forhold at depositionen aftager eksponentielt med afstand til kilden, ikke vil blive påvirket i negativ retning af deposition af ammoniak fra anlægget. Natura 2000 De nærmeste terrestriske Natura 2000 områder til Lundtoftvej 20 er Habitatområde H 83 (Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov), som ligger ca. 3,6 km mod øst og Habitatområde H 84 (Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark) som ligger ca 3,8 km mod nordvest. Udpegningsgrundlaget for Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (H 83) er: - Stor vandsalamander (Triturus cristatus) - Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse - Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand - Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand - Rigkær - Bøgeskove på morbund med kristtorn - Bøgeskove på muldbund - Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund - Skovbevoksede tørvemoser - Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Habitatområdets sønaturtyper trues af næringsstoftilførsel fra omgivelserne. Skovområderne trues af næringsstoftilførsel fra luften. Udpegningsgrundlaget for Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (H 84) er: - Stor vandsalamander (Triturus cristatus) - Odder (Lutra lutra) - Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Brunvandede søer og vandhuller - Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund - Aktive højmoser - Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse - Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand - Bøgeskove på morbund med kristtorn 49

50 - Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund - Skovbevoksede tørvemoser - Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Samtlige naturtyper i området er truet af luftbåret kvælstof, intensivering af landbrugsdriften i oplandet og tilførsel af spildevand til Hostrup Sø. Overdreven og moserne er truede af tilgroning. Naturtypernes tålegrænser ligger på 5-20 kg N/ha/år. Merbelastningen til H 83 fra det ansøgte projekt er beregnet af ansøger til 0 kg N/ha/år. Danmarks Miljøundersøgelser har for Sønderborg Kommune beregnet den totale kvælstofafsætning i en række punkter indenfor H 83. På det punkt der ligger nærmest Lundtoftvej 20 er der beregnet en total afsætning på 28 Kg N/ha/år. Den samlede belastning med luftbårent kvælstof til H 83 er på kg. Der er ikke foretaget en selvstændig beregning af belastningen fra Lundtoftvej 20 til habitatområdet. Miljømyndighedens vurdering Naturtyperne på udpegningsgrundlaget til H 83 har tålegrænser i intervallet kg N/ha/år. Tålegrænserne for samtlige naturtyper i H 83 er overskredet. DMU beregninger viser, at de lokale kilder kan udgøre op mod 3-4 kg N/ha/år. Ved at fjerne bidrag fra lokale kilder nærmer depositionen sig tålegrænseintervallernes øvre grænseværdi. Der er således ikke tvivl om at lokale kilder er et vigtigt indsatsområde ved opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Ansøger har beregnet at belastningen fra Lundtoftvej 20 til det nærmeste habitatområde (H 83) er 0 kg N/ha/år. Bedriftens påviselige andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal. Der sker desuden et fald i emissionen af ammoniak fra bedriften og der sker derfor teoretisk set et fald i N-depositionen i habitatområderne. På denne baggrund vurderes det at habitatområdernes udpegningsgrundlag ikke trues af projektet og der stilles derfor ikke krav om yderligere ammoniakreduktion i forhold til bedriftens belastning af Natura 2000 områder. Med henvisning til de store afstande og den eksponentielt aftagende ammoniak deposition fortynding med afstanden fra kilden vurderes det, at projektets bidrag til luftbåren N-belastning i de nævnte habitat- og fuglebeskyttelsesområder ikke har nogen betydning. Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på bevaringsstatus i disse Natura 2000 områder. Bilag IV- og Rødliste-arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på ejendommens arealer. På baggrund af faglig rapport 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter i nærområdet til Lundtoftvej 20: Vandflagermus (Myotis daubentonii), Brunflagermus (Nyctalus noctula), Sydflagermus (Eptesicus serotinus), Troldflagermus (Pipistrellus nathusii), Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus), Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), Hasselmus (Muscardinus avellanarius), Odder (Lutra lutra), Markfirben (Lacerta agilis), Stor Vandsalamander (Triturus cristatus), Løvfrø 50

51 (Hyla arborea) og Spidssnudet Frø (Rana arvalis). Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må disse arters yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Truslerne mod de nævnte bilag IV arter er for flagermusenes vedkommende primært ugler, for Markfirben tilgroning af levestederne, for Stor Vandsalamander at blive ædt af rovdyr eller forurening af vandhuller med næringsstoffer og for løvfrøer overgødskning af vandhuller og løvdække, som gør vandhullerne uegnede som ynglebiotop, for Spidssnudet Frø tørlægning af vandhuller og opdyrkning af levesteder og forurening af vandhuller med næringsstoffer. Ved Naturafdelingens besigtigelse blev der ikke registreret bilag IV arter. Naturafdelingens registrering er ikke udtømmende for arealernes reelle indhold af bilag IV arter idet besigtigelsen har været fokuseret på identificering af potentielle levesteder og ikke arter. Naturafdelingens registrering viser, at der er naturarealer og biotoper, som potentielt kan være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for bilag IV arter. Disse lokaliteter fremgår delvist af tabel 15 og er nærmere beskrevet i bilag 10. Alle arter af padder er fredet i Danmark. Kommunens registreringer viser, at der er konkrete registreringer af Spidssnudet Frø, Stor vandsalamander og Løvfrø omkring ejendommen Lundtoftvej 20. Miljømyndighedens vurdering Bilag 9 indeholder en beskrivelse af de naturlokaliteter indenfor 1000 meter fra anlægget, hvor det er vurderet at lokaliteten er eller kan være ynglested eller levested for bilag IV arter. Sønderborg Kommune vurderer, at det ansøgte projekt på kort sigt umiddelbart kun kan påvirke forekomsten af padder, herunder Stor Vandsalamander (Triturus cristatus), Løvfrø (Hyla arborea) og Spidssnudet Frø (Rana arvalis). De øvrige bilag IV arter vurderes at være mindre påvirkelige af projektet i forhold til levested og fødesøgning. Beregninger af ammoniakdepositionen på mulige levesteder for bilag IV arter viser dog et fald i depositionen som følge af projektet. På baggrund af ovenstående vurderinger stilles der ikke vilkår til ejendommens emission af ammoniak af hensyn til Bilag IV arter og andre fredede planter og dyr. Selv om der potentielt kan være rødlistearter i området omkring husdyrbruget, vurderes det, at merbelastningen af ammoniak til eventuelle levesteder ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de nævnte arter. Belastningen af de omkringliggende naturområder med ammoniak falder som følge af projektet. 5.2 Lugt Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet, hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabel 17. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. Tabel 17 viser resultatet af lugtberegningen. Tabel 17. Beregnet lugtemission fra anlægget via 51

52 Områdetype Bereg nings model Ukorrigeret geneafstand, min. krav Genekriterie overholdt? Afstand Byzone Ny 175,21 m Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser /byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Ca.1,7 km til byzone i Tørsbøl Samlet bebyggelse Enkelt bolig Ny 98,49 m Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Ny 55,41 m Genekriterei overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Ca. 970 m til samlet bebyggelse ved Lundtoftvej, Kværs 155 m til enkelt bolig, Kværsvej 11, 6200 Aabenraa * Afstandskravet er opgivet som de beregnede geneafstande. Der skal gøres opmærksom på, at afstanden måles fra et beregnet midtpunkt til beboelsesbygningen ved enkelt beboelse og samlet bebyggelse og til zonegrænse ved sommerhus- og byzoneområde. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug i området større end 75 DE indenfor 300 m fra ejendommen, hvorfor geneafstanden er justeret i forhold til sådanne husdyrbrug. Der ligger ingen husdyrbrug større end 75 DE indenfor 300 m fra ejendommen. Den nye gyllebeholder, nr , vil komme til at ligge ca. 210 m fra nabobeboelsen, Lundtoftvej 11 (Husdyrbrug). Den vil blive forsynet med fast overdækning i form af teltdug. Der er i beregnet en konsekvensradius på 198 m. Der kan rent undtagelsesvist forekomme registrerbar, men ikke genegivende lugt fra landbruget forekomme uden for konsekvensområdet. Miljømyndighedens vurdering Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger blandt andet af antallet af dyr, typen af husdyr og den geografiske placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Lugtberegningen er foretaget med udgangspunkt i perioder med maksimal belægning i staldene. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Der har ikke tidligere været problemer med lugtgener fra ejendommen, og der forventes ikke lugtmæssige påvirkninger. Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendomme, da nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt ligger (min 500m fra) udenfor den beregnede geneafstand på 198 meter. Det vurderes derfor, at husdyrbrugets lokalisering er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. 52

53 For at sikre omkringboende mod opståede gener, fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal husdyrbruget lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugt emissionen, således at lugten udenfor ejendommen bliver formindsket. Konsekvensradius for lugt er beregnet til 198 meter i ansøgningen. Det betyder, at i en afstand af ca. 198 m fra staldene vil staldlugt kun undtagelsesvis kunne registreres. Den største lugtafgivelse er i sommerperioden, hvorfor det er denne beregning der lægges til grund for vurderingen. Der ligger kun en noboejendom indenfor afstanden 198 m. Når centrum for konsekvensområdet sættes i kostalden, hvor den største koncentration af husdyr er, ligger naboejendommen udenfor. Den beregnede konsekvensradius vil indgå som en parameter i vurderingen af, hvilke parter der skal høres i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Fra den nye gyllebeholder, der overdækkes med teltdug, vil der ikke være nogen væsentlig lugtafgivelse hen over året. Den gamle gyllebeholder bliver fjernet. Det er derfor kommunens vurdering, at lugt fra gyllebeholder ikke vil være til gene for naboerne. Pumpning af gylle fra stald/forbeholder til gyllebeholder sker i faste, nedgravede trykledninger. Herved afgives minimal lugt. Når gyllen skal omrøres og bringes ud, vil der altid være lugtgener. For at reducere generne for beboere i Kværs (byzone) stilles der vilkår om, at der ikke må køres gylle på lørdage, søn- og helligdage langs byzonen, dvs. ad vejen Søndertoft i udkanten af Kværs. Det er kommunens vurdering, at med overdækning af gyllebeholder og overpumpning i tæt nedgravet trykledning, samt det stillede vilkår, sikres mod væsentlige gener fra lugt. På baggrund af IT-ansøgningssystemets beregninger på lugt, vil den planlagte udvidelse ikke medføre overskridelse af de i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3, fastlagte afskæringskriterier. Se endvidere afsnit 4.7 Udbringning. 5.3 Lys Ansøger oplyser, at efter udvidelsen vil der være orienteringslys tændt i kostalden om natten. Lyset er dog med reduceret mængde om natten (natsænkning). Det levende hegn til nabo mod vest gør, at fjernvirkningen betragtes som minimal hos nærmeste nabo. På facaden ved den gl. bindestald oppe ved vejen er der en udendørs lampe, og på maskinhusets gavl mod øst er der opsat en udendørs lampe. Disse er dog med bevægelsessensor, og tændes derfor kun når nogen færdes ved anlægget. Fjernvirkningerne fra belysningen betragtes som minimale ved naboer og trafikanter på vejen, da der er beplantning i skel samt at området er kuperet og til dels med småskove mellem staldene og øvrige nabobebyggelser. Belysningen bliver ikke ændret i forbindelse med denne ansøgning. FarmTest viser, at selv med fuld elektrisk belysning er lysstyrken i de fleste stalde for svag til at nå det anbefalede niveau på mindst 100 lux. Desuden dæmper de fleste lyset i stalden om natten ved 18-tiden eller efter malkning. Dette betyder, at der kun i omkring 12 timer af døgnet er fuld belysning i stalden. Det skal dog understreges at, der er behov for tilstrækkelig lysstyrke for, at 53

54 køerne har gavn af lyset. For optimal mælkeproduktion og reproduktion har flere forsøg vist, at malkende køer og kvier skal have timers lys og 6-8 timers mørke i døgnet. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende eller landskabelige hensyn. Der stilles derfor ikke vilkår om begrænsning af gener fra belysning. Dette er vurderet ud fra, at der er levende hegn ud mod den nærmeste nabo mod vest, og at landskabet er kuperet og med småskove. 5.4 Støj og vibrationer Ansøger oplyser, at der er naturlig ventilation i alle staldanlæg og derfor ingen støj forbundet med dette. Det forventes, at alt grovfoder kan opbevares i foderladen og i plansiloanlægget. Opblanding af foder skal foregå på den befæstede plads mellem foderlade, ensilageplansilo og kostald. Herved begrænses transport, og ansøger forventer ikke, det vil give støjgener for omboende. En anden væsentlig forbedring er fjernelse af støjen fra det nuværende malkeanlæg, ved at etablere robotmalkning. Malkeanlægget er dog i forvejen placeret et godt stykke fra nabo, og med fremtidig placering i et isoleret rum i serviceafdelingen forventes ingen væsentlige støjgener ved naboen. Gyllepumpning sker fra pumpebrønd. Placering af pumpebrønden er optimal i forhold til naboer, hvor bygninger og levende hegn forventes at være støjbegrænsende. I de øvrige forhold er der generelt taget hensyn til støjkilder ved tilrettelæggelse af den nuværende produktion. Da støjen aftager eksponentielt med afstanden til lydkilder, forventer ansøger at der ingen problemer med at overholde Miljøstyrelsens vejledning. Støj foranlediget af markdriften er ikke medtaget i projektbeskrivelsen, idet denne ikke er påvirket af den ansøgte udvidelse. Virksomhedens bidrag til trafikstøjen i området vurderes at være begrænset i forhold til den samlede trafikbelastning og ændres ikke væsentlig som følge af ansøgningen. Miljømyndighedens vurdering Der vurderes ikke at være behov for specifikke vilkår for støjbegrænsning. Der fastsættes de generelle støjgrænser for virksomheden i overensstemmelse med vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra I tilfælde af, at det på et senere tidspunkt findes nødvendigt (fx pga. klager), at virksomheden dokumenterer, at støjvilkårene kan overholdes, stilles der vilkår om, at miljømyndigheden kan forlange en eftervisning af, at de fastsatte støjvilkår kan overholdes. 5.5 Støv I laden ved de gamle stalde opbevares der mindre råvarer i løs vægt, plus mineraler vitaminer m.v. i sække. Halm opbevares i foderladen. Uden for kostalden er der opsat 2 fodersiloer, der anvendes til kraftfoder. Siloerne er ca. 4 m brede og 8 m høje. Der kan være risiko for støvgener ved indblæsning af foder i siloerne. Der forventes dog ingen væsentlige støvgener hos naboen grundet afstanden. 54

55 I laden nærmest ved naboen opbevares til tider korn. I denne bygning er der også tørreanlæg. Det forventes ikke at give anledning til væsentlige støvgener for naboen. Ansøger forventer ikke, at driften i øvrigt vil medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. Der henvises også til afsnit 3.5 om ensilage. Miljømyndighedens vurdering Der er ingen naboer langs med adgangsvejen til ejendommen. Der stilles vilkår om, at stalde, anlæg, udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan opstå væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, at al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Sønderborg Kommune vurderer, at med de stillede vilkår vil de omboende ikke få væsentlige støvgener fra ejendommen. 5.6 Skadedyr, herunder fluer og rotter Ansøger oplyser, at der tilstræbes at holde rent og ryddeligt i og omkring anlæggene, for at opnå en generel god staldhygiejne. Fremadrettet forventes foder så vidt muligt opbevaret under tag eller i plansilo (kraftfoder opbevares i silo udenfor bygning). Opbevaring af foder sker, så tiltrækning og opformering af skadedyr minimeret. Fluer: På ejendommen sker fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. Ved evt. større flurproblemer anvendes fluegift i dybstrøelse. Ansøger anvender god gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med regelmæssig udmugning ved småkalvene, samt fjernelse af gødnings- og foderrester. Herved sikres, at der kun er minimalt med fluer. Rotter: Ejendommen er tilmeldt kommunal foranstaltning til bekæmpelse af rotter. Hvis dette vurderes at være utilstrækkeligt, vil det blive overvejet at øge tiltag, evt. i forbindelse med at indgå aftale med privat firma. Miljømyndighedens vurdering For at sikre færrest mulige gener for omkringliggende nabobeboelser, stilles der vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium, og at opbevaring af foder sker på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Afhentning af døde dyr skal ske hurtigst muligt. Det vurderes, at når ejendommens skadedyrsbekæmpelse foretages som beskrevet, og vilkåret efterleves, vil der ikke opstå gener fra skadedyr. 5.7 Transport Der er driftsmæssig tilkørsel fra Lundtoftvej. Der er 3 indkørsler til ejendommen. Den første mod vest fører bag om anlægget og anvendes af DAKA ved afhentning af døde dyr. Midt for ligger indkørsel til gårdsplads. Indkørslen mod øst fører ind til anlægget. Denne indkørsel anven- 55

56 des oftest, og er til transport af affald, mælk, dyr, foder, gødning og øvrige hjælpestoffer, der anvendes i produktionen. Fremadrettet forventes de fleste transporter med gylle at skulle foregå fra modsatte side af vejen, idet den nye gyllebeholder placeres øst for vejen Vestertoft, syd for Lundtoftvej. På bilag 5 ses kort over transportveje for gylle. Tabel 18 viser skønnede transporter i før og eftersituationen. Det skal bemærkes, antal og kapacitet pr. læs ikke er bindene, med mindre det er angivet som et vilkår. Se bilag 5 med transportveje. Tabel 18. Oversigt over antal transporter før og efter udvidelse Art Antal transporter før udvidelse Antal transporter efter udvidelse (anslået) Levende dyr * Døde dyr ** Kraftfoder Grovfoder Halm 18 6 Brændstof 6 6 Dybstrøelse 34 læs 8 læs Gylle 55 læs 91 læs Mælk /evt. 187 *** Affald 52 (hver uge) 52 (hver uge) * Der vil fremadrettet blive mere transport med levende dyr, idet kvier/store kalve afsættes til kviehotel, hvor de opfedes, og først indsættes i besætningen tæt ved kælvning. Transport med kvier og kalve forventes at ske en gang månedligt. Der vil fortsat være behov for udsætning af køer, så derfor er der lidt flere transporter. ** Der forventes færre døde dyr efter udvidelsen. Dette afhænger dog af sundhedsstatus i besætningen. Tyrekalve bliver aflivet indenfor et døgn. Der er dog mulighed for at anvende kønssorteret sæd, så der forventes minimal transporter i forbindelse med tyrekalve. I før-situationen skal tillægges transporter med aflivede tyrekalve, som er anslået til 6 døde pr. måned. *** Mælk hentes, når det passer i på mejeriets rute. Afhentningstidspunktet kan ændres af mejeriet. Antallet af afhentninger kan evt. reduceres til 187 dage om året, afhængig af aftager, da ansøger vil indgå kontrakt med levering af mælk til Lærkevang. Tidsrum for transporter Mælk afhentes, når det passer på mejeriets rute, og afhentningstidspunktet kan ændres af mejeriet. Øvrige transporter sker hovedsagelig i dagtimer og på hverdage. Dog vil der i forbindelse med markarbejde være mulighed for transport i hele døgnet. 56

57 Miljømyndighedens vurdering Det er kommunens vurdering, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra gården. Sønderborg Kommune vurderer, at kørsel som ovenfor beskrevet ikke vil medføre gener for omboende. K gør opmærksom på, at transport af gylle er omfattet af EU s biproduktforordning (1774/2002EF, bilag II, kapitel II, pkt. 1). Som følge heraf skal gylle transporteres i hermetisk lukket ny emballage eller tildækkede lækagesikre containere eller køretøjer. Undtaget fra bestemmelsen er dog transport mellem to steder på samme gård. Bestemmelsen administreres af Fødevarestyrelsen. For at undgå, at der uhensigtsmæssigt spredes gylle på privat eller offentlig vej eller anden mands jord, tolker Fødevarestyrelsen dette således, at landmanden må transportere gyllen uden at leve op til kravet om hermetisk lukket ny emballage eller tildækkede lækagesikre containere eller køretøjer, hvis han kun transporterer gyllen på sin egen jord. Hvis han under samme CVRnr. har flere ejendomme, der ligger langt fra hinanden, og det betyder, at transporten skal ske over en længere strækning ad privat eller offentlig vej eller anden mands jord, så skal gylle transporteres som anført i bilag II, kapitel II, pkt. 1. Transport af gylle til aftalearealer på 3. mands ejendom er også omfattet af bilag II, kapitel II, pkt. 1. Kun, hvis der er tale om transport af gylle mellem to naboer, og gyllen kan transporteres direkte fra den ene ejendom til den anden, kan der undtages fra reglen. Sønderborg Kommune vurderer, at når ovenstående regel efterleves, er det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår til transportformen. Nogle kørsler sker ad en rute i udkanten af landsbyen Kværs på en større vej, Søndertoft, som i forvejen er ret trafikeret. For at reducere generne for beboere i boligområdet i Kværs, stilles der vilkår om, at der ikke må transporteres gylle på lørdage, søn- og helligdage på ruten langs med boligområdet, dvs. ad vejen Søndertoft. Sønderborg Kommune vurderer, at de anførte transportveje for gylle til markerne medfører forholdsvist få gener for områdets beboere, når ovenstående vilkår efterleves. 6 Beskrivelse og vurdering af arealerne I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er der vurderet på, om virksomheden overholder harmonikravet og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur omfatter naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder og arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter) samt andre relevante artsfredninger. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger og fortidsminder og andre aktuelle fredninger. Ændringer i husdyrbrugets ejede og forpagtede udbringningsarealer skal anmeldes til kommunen og have kommunens accept, før ændringen kan finde sted jf i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen skal ske før planårets begyndelse den 1. august. Kommunen vurderer om de aktuelle ændringer af udbringningsarealerne kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. 57

58 6.1 Udbringningsarealerne Der rådes over et samlet udspredningsareal på 103,21 ha der er ejede eller forpagtede. Bilag 10 viser udspredningsarealernes geografiske beliggenhed. Udbringningsarealerne bliver tilført gylle fra kvæg og dybstrøelse fra kvæg. Der modtages ikke slam eller andre affaldsprodukter til udbringning på udspredningsarealet. I alt produceres der Kg N og 2889 Kg P fra kvæg i ansøgt drift, hvilket svarer til 165,1 DE. 11,4 af disse DE afsættes ved græsning. Harmonibehovet til den ansøgte produktion er 97,11 ha. Husdyrgødningen fra produktionen afsættes på et udbringningsareal på 103,21 ha samt afgræsningsareal på 12,5 ha. Til ejendommen hører et eget udspredningsareal på 59,31 ha og 4,72 ha arealer der anvendes til græsning/slæt. Dertil er der forpagtet arealer svarende til 45,09 ha. Hos naboen er der indgået græsningsaftale på 7,78 ha. På græsningsarealerne (dvs. udenfor udbringningsarealer) afsættes ca. 11,4 DE. 6.2 Lokalisering og planmæssige forhold Bilag 17 viser de planmæssige forhold på og i nærheden af udbringningsarealerne. Ejendommen og de tilhørende arealer ligger mellem Kværs og Gammel Lundtoft. De fleste af arealerne ligger samlede omkring ejendommen. Zonestatus: Markerne 11-0, 12-0, 13-0, 14-0,22-0, 22-1, 23-0, 24-0 ligger helt eller delvist indenfor 200 meter til byzone (Lokalplan 704-1). Mark 25-0 ligger delvist indenfor 200 meter til lokalplanområde nr. 74 udlagt til boligområde. For udbringningsarealer beliggende i eller inden for 200 meter til byzone eller lokalplan udlagt til boligformål, gælder der ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen, at udbringning af husdyrgødning ikke må finde sted på lørdage, søn- og helligdage. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune stiller ingen vilkår til arealerne som vedrører planmæssige forhold. Det vurderes, at de generelle regler i forbindelse med udbringning op til byzone og sommerhusområder er tilstrækkelige. 6.3 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde fra egen bedrift svarende til 1,7 DE pr. ha pr. planperiode for kvæg. Hvis der på et tidspunkt ikke er tilstrækkeligt udbringningsareal til rådighed, skal dyreholdet derfor mindskes, så de gældende harmonikrav kan overholdes. Aabenraa Kommune har klassificeret Store Søgård sø som søer med særlige lokale beskyttelsesinteresser jf. 11 stk. 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Søen er følsom over for påvirkninger med fosfor. En enkelt mark (31-0) i oplandene til denne sø er derfor sat i fosforklasse 1. For arealer i fosforklasse 1 gælder det at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet for det ansøgte projekt er 2,0 kg P/ha/år og det betyder at denne mark kan indgå i harmoniarealet med fuldt husdyrtryk. 58

59 Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal er derfor på 100,71 ha (171,21 DE/1,7 DE pr. ha). Det samlede udbringningsareal udgør 103,2 ha. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er større end det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. 6.4 Påvirkninger af søer og vandløb Forhold omkring overfladevand samt terrænhældninger kan ses på bilag xx. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens 26 må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Opland til søer Ifølge Regionplantema over overfladevand (Regionplan ) ligger en del af ejendommens marker i opland til målsatte søer (Store- og Lille Søgård Sø). Både Store- og Lille Søgård Sø er i Regionplan B-målsat. Dvs. at søerne skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Desuden skal disse søer have en sommersigtdybde på mindst 1 meter. Endvidere skal søernes fosforindhold som tommelfingerregel være under 0,1 mg/l, se endvidere nedenfor om fosforniveau i lavvandede søer. Målsætningen er ikke opfyldt (Regionplan ). For at opfylde målsætningen skal søerne som udgangspunkt have klart vand og et alsidigt og naturligt liv, der ikke eller kun svagt er påvirket af menneskelig aktivitet. Store Søgård Sø er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. 11 stk. 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Årsagen til søernes dårlige miljøkvalitet og manglende målsætningsopfyldelse skyldes hovedsagelig for stort indhold og tilførsel af fosfor. De væsentligste kilder til fosfor er i dag afstrømning og udvaskning fra landbrugsjord og fra brinkerosion. For Store Søgård Sø vurderes det, at det vil være nødvendigt at reducere fosforbelastningen med op til 50%, hvis forudsætningerne for at opfylde målsætningen skal være til stede (Kilde: Forslag til Kommuneplan 2009). Det samme vil formodentlig gøre sig gældende for Lille Søgård Sø. Som nævnt ovenfor støder mark 31-0 op til Søgård mose og ligger i opland til denne. Der ligger flere søer med B-målsætning inde i mosen, og ligesom for Søgård-søerne er målsætningen ikke opfyldt. En nærmere analyse af afvandingsforholdene for markerne vurderet ud fra forekomsten af rørlagte vandløb og højdekurvernes forløb viser dog at størstedelen af arealerne i virkeligheden afvander til Gejlå og videre til Sønderå og Vidå. Inden for regionplanens oplandstema til Storeog Lille Søgård Sø drejer det sig om markerne 33-0, 3-0, 6-0, 1-0, 26-0, 7-0, 7-1, 18-0, 19-0, 20-0, 9-1, 9-0, 11-0, 12-0 og Tilbage er 10-0 der ligger indenfor Sønderborg Kommune og arealerne 15-0, 16-0, 17-0, 17-1 og 31-0 der afvander til Store- og Lille Søgård Sø. Af disse arealer indeholder mark 10-0 lavbundsareal med ingen risiko for okkerudledning og jordbundstype 1 (grovsandet jord). Ingen af de nævnte arealer drænes eller støder op til åbne grøfter eller vandløb. 59

60 På denne baggrund er en enkelt mark (31-0) sat i fosforklasse I. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 grader mod søer over 100 m 2 inden for en afstand af 20 m fra søens øverste kant. Vandløb Ejendommens arealer afvandes af rørlagte vandløb og et enkelt åbent vandløb. Mark 33-0a grænser op til et åbent vandløb der afvander til Gejlå. Vandløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og er ikke særskilt målsat. Vandløbet er omfattet af det generelle krav om minimum faunaklasse 5 i Regionplan Vandløbet er ikke medtaget i udkast til vandplan for Lillebælt/Jylland. Der er ikke hældninger på over 6 grader på de dele af marken der grænser op til vandløbet. Miljømyndighedens vurdering Opland til søer Enkelte af bedriftens arealer ligger i opland til Store- og Lille Søgård Sø. Af disse er et enkelt areal lavbundsareal. Dette areal er dog ikke drænet og da det ydermere ikke grænser op til åbne vandløb eller kanaler vurderes det at der ikke skal stille skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra dette areal. Mark 31-0 er beliggende i Aabenraa Kommune og grænser direkte op til Store Søgård Mose. Da mosen indeholder de beskyttede søer Store og Lille Søgård Sø ønsker Aabenraa Kommune at stille skærpede krav til fosforoverskuddet fra dette areal og arealet er derfor sat i fosforklasse 1, i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Der skal foreligge målinger af fosfortal for arealet og disse må højst være 5 år gamle. Der stilles derfor vilkår om, at der skal foretages bestemmelser af fosfortal på mark 31-0 senest , resultatet indsendes til Sønderborg Kommune. Fosfortallet skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver taget på marken. Der stilles desuden vilkår om, at der skal tages nye fosfortal hvert femte år. Ved fosfortal under 4,0 (fosforklasse 0) stilles der ikke krav, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Store- og Lille Søgård Sø. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der stilles vilkår om at ved fosfortal over 6,0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår om, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan. Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at bedriftens udledning af fosfor til Store- og Lille Søgård Sø ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand. Vandløb Da ingen marker skråner kraftigt mod vandløb, vurderes det, at transport af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl, ikke udgør en risiko, såfremt der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. Vandløbslovens 69 mellem marker og alle naturlige og/eller højt målsatte vandløb. 60

61 6.5 Påvirkning af fjord & hav Bedriftens udbringningsarealer ligger alle i oplandet til habitatområdet H 78 Vadehavet. Vurderingen af påvirkninger på Natura 2000 områder foretages i afsnittet om Natura Nitrat til grundvand Grundvandsdata kan ses på bilag 12 og 13. Der er udspredningsarealer beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland (særligt nitratfølsomt indvindingsopland Felsted Sundeved) jf. den seneste kortlægning fra Danmarks Arealinformation. Det drejer sig om markerne 1-0, 26-0, 19-0, 20-0, 9-0, 10-0, 31-0, 15-0, 16-0, 17-0 og 17-1 der ligger helt i nitratfølsomt indvindingsopland (ifølge Landsplandirektivet) og 6-0, 18-0, 9-1, 11-0, 12-0, 13-0 der ligger delvist i nitratfølsomt indvindingsopland. I alt ligger ca 55,5 ha af arealerne indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Dæklagene over det primære grundvandsmagasin i området består af moræneler. Tykkelsen af dæklaget varierer mellem 0 og 15 m svarende til ringe naturlig beskyttelse. Følgende arealer ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD): 18-0 (delvist), 19-0, 20-0, 11-0 (delvist), 13-0 (delvist), 1-0, 9-0, 10-0, 16-0, 15-0, 17-0, 26-0, 31-0, 9-1 og 6-0 (delvist). Følgende arealer ligger desuden indenfor indvindingsoplande til Kværs eller Gråsten vandværker: 21-1, 18-0, 19-0, 20-0, 21-0, 11-0, 12-0, 13-0, 1-0, 3-0, 7-1, 7-0, 9-0, 10-0, 16-0, 15-0, 24-0, 22-1, 22-0, 23-0, 25-0, 26-0, 31-0, 9-1, 21-2, 6-0 og 33-0a. Der er endnu ikke udarbejdet en indsatsplan i relation til de nitratfølsomme områder. Sønderborg Kommunes afdeling for Vand og Jord har i en udtalelse til sagen krævet, at udvaskningen af nitrat til grundvand ikke må overstige 50 mg NO3 /l. Der er i ansøgningsmaterialet beregnet udvaskninger fra rodzonen på de pågældende arealer på 38 til 50 mg NO3 /l. Beregninger foretaget i ansøgningssystemet viser, at udvaskningen i ansøgt situation, fra alle arealerne, falder med mg NO3 /l i forhold til nudriften. I ansøgt drift anvendes et sædskifte med % græs og 14 % efterafgrøder, samt 38 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav, for at opfylde kravet om en udvaskning på maksimalt 50 mg NO3 /l til grundvand i de nitratfølsomme områder. Miljømyndighedens vurdering En del af udbringningsarealerne (ca 55,5 ha) ligger i nitratfølsomt indvindingsopland (særligt nitratfølsomt indvindingsopland Felsted Sundeved). Der er ikke udarbejdet en indsatsplan i relation til dette nitratfølsomme område. Kommunens afdeling for Vand og Jord har til sagen udtalt, at udvaskningen fra arealerne i ansøgningen skal nedbringes til 50 mg NO 3 /l. Det skærpede krav er blevet stillet med hjemmel i husdyrbekendtgørelsens 11 stk. 2 der foreskriver, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fastsætte vilkår, der skærper de fastlagte beskyttelsesniveauer. Tykkelsen af lerlagene over grundvandet i området varierer mellem 0 og 15 m hvilket svarer til en ringe naturlig beskyttelse. I den reviderede ansøgning er det beregnet at der sker et fald i udvaskningen af nitrat til grundvandet på alle de arealer der ligger i nitratfølsomt indvindingsopland, som følge af projektet. Udvaskningens størrelse i ansøgt situation varierer mellem 38 og 50 mg NO3 /l. Dette opnås med et sædskifte med % græs og 14 % efterafgrøder, samt 38 % ekstra efterafgrøder ud over Plante Direktoratets krav. Det vurderes på denne baggrund at grundvandet i det nitratfølsomme indvindingsopland er ydet tilstrækkelig beskyttelse til at kvalitetskravet til drikkevand kan overholdes. Der stilles ikke yderligere vilkår til udvaskningen af nitrat til grundvand. 61

62 6.7 Beskyttet natur Der indgår ikke 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne, men enkelte arealer grænser op til beskyttet natur. Tabel 19 viser en oversigt over den beskyttede natur der findes i forbindelse med udbringningsarealerne. Tabel beskyttet natur i forbindelse med udbringningsarealerne. Mark 3 naturtype Type 1-0 To søer Grænser op til 4-0 og 5-0 Beskyttet eng Grænser op til 13-0 Eng og mose Grænser op til 18-0 Mose Grænser op til 19-0 Mose Grænser op til 22-1 Sø Grænser op til 24-0 Mose Grænser op til 25-0 Vandløb (Gejlå) Grænser op til 26-0 Sø Grænser op til 31-0 Mose (Søgård Mose) 33-0 Vandløb (tilløb til Gejlå) Grænser op til Grænser op til Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forårsage tilstandsændringer i de beskyttede områder. Øst for mark 1-0 ligger en beskyttet sø. Marken skråner mindre end 6 grader mod søen og afstanden er ikke mindre end 7,5 m. Mellem marken og søen ligger et levende hegn. Syd for samme mark ligger en beskyttet sø. Dele af marken skråner mere end 6 grader mod søen. Afstanden mellem mark og sø er enkelte steder 1,5 m. Syd for mark 1-0 ligger en beskyttet sø. Afstanden mellem marken og søen er omtrent 1,5 m på det korteste. Terrænhældningen er over 6 grader på et enkelt sted. Søen modtager overfladevand fra tagarealet af den nordligste stald. Mark 4-0 og 5-0 grænser ved deres sydlige del op til en beskyttet eng. Den nordlige del af engen er tilgroet med pilekrat der udgør en naturlig bræmme mellem engen og mark 5-0. Markerne skråner ikke med mere end 6 grader mod engen. Engen fremstår som drænet og eutrofieret med en vegetation domineret af græsser. Der er spor efter at engen har været opdyrket med majs. Mark 13-0 grænser ved den nordlige del op til en eng og ved den sydlige del op til en mose. Engen er en svagt sur kultureng der afgræsses. Engen er domineret af græsser og det anbefales at 62

63 nedsætte eutrofieringen af arealet. Mosen er en skovmose domineret af birk med et stort indslag af bladmosser og forekomst af klokkelyng og hedelyng. Mellem den nordlige del og engen er der en tilkørselsvej således at afstanden mellem disse er ca. 5 m. Vest for mark 18-0 og 19-0 ligger en mose. Mosen er præget af afvanding og eutrofiering. Eutrofieringen afspejles i forekomst af næringselskende planter som stor nælde, draphavre, vild kørvel og almindelig hundegræs. Ingen af markerne skråner over 6 grader mod mosen. Mark 22-1 grænser op til en beskyttet sø af den brunvandede type. Marken skråner ned imod søen med en hældning mindre end 6 grader. Søen hænger sammen med en beskyttet mose der er et meget fint fattigkær med hængesæk. Arealet havde forekomst af Bl.a. Tue-Kæruld, Smalbladet Kæruld og Tranebær. Mark 24-0 grænser op til den samme beskyttede mose. Mark 25-0 grænser op til Gejlå. Vandløbet er i Regionplan målsat som Karpefiskevand (B 3) og målsætningen er ikke opfyldt. I udkastet til vandplan for det internationale vanddistrikt IV (Kruså/Vidå) er miljømålet fastsat til god økologisk tilstand (minimum faunaklasse 5, svarende til det nuværende og gældende Regionplanmål). Den seneste bedømmelse af vandløbets biologiske tilstand viser en faunaklasse 4 og målsætningen er således ikke opfyldt. Nord for mark 26-0 er der en lysåben sø. Afstanden mellem marken og søen er ca. 9 m på det korteste og der er et levende hegn imellem. Dele af mark 31-0 er beliggende i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune har foretaget en besigtigelse af den tilstødende mose (Søgård Mose) og observeret en næringspåvirket randvegetation mellem mosen og udbringningsarealet. Mosen har i øvrigt, ifølge Aabenraa Kommune, en så god kvalitet at den skal sidestilles med en 7 mose, dvs. at naturtypen er særligt næringsfølsom. Dele af mark 33-0 grænser op til et beskyttet vandløb der er et tilløb til Gejlå. Vandløbet er ikke særskilt målsat men er omfattet af det generelle mål i Regionplanen om minimum faunaklasse 5. Tilstanden er aldrig blevet undersøgt. Der er fastsat 2 m dyrkningsfrie bræmmer efter vandløbsloven. Beskyttede naturarealer fremgår af kommunens vejledende registrering, men undersøgelser viser, at registreringen er mangelfuld, den omfatter kun 2/3 af de arealer, som opfylder kriterierne for beskyttelse. På den baggrund har Sønderborg Kommune gennemgået arealer for potentiel beskyttet natur indenfor en 1000 meter zone omkring det ansøgte projekt. Miljømyndighedens vurdering Øst for mark 1-0 ligger en beskyttet sø. Marken skråner ikke med over 6 grader mod søen. På det korteste sted er der 7,5 m mellem søen og marken. Mellem søen og marken ligger et levende hegn. Det vurderes at søen er tilstrækkeligt beskyttet mod tilstandsændringer som følge af driften af marken og der stilles derfor ikke vilkår til driften af denne i forhold til søen. Syd for Mark 1-0 ligger en beskyttet sø. Syd for samme mark ligger endnu en beskyttet sø. Dele af marken skråner mere end 6 grader mod søen. For at beskytte søen mod tilstandsændringer etableres en 5 m dyrkningsfri bræmme mellem søen og marken. Søen modtager desuden overfladevand fra den nordligste staldbygning. Når de ansøgte ændringer gennemføres vil dette overfladevand blive afskåret fra søen. Mark 4-0 og 5-0 grænser ved deres sydlige del op til en beskyttet eng. Den nordlige del af engen er tilgroet med pilekrat der udgør en naturlig bræmme mellem engen og mark 5-0. Markerne skråner ikke med mere end 6 grader mod engen. Engens naturtilstand vurderes som ringe. Det 63

64 vurderes at det ikke er nødvendigt at stille vilkår om bræmmer mellem markerne og engen da der næppe vil kunne erkendes en tilstandsændring som følge af markdriften. Mark 13-0 grænser ved den nordlige del op til en beskyttet eng. Det vurderes at en tilkørselsvej mellem marken og engen er tilstrækkeligt til at sikre engen imod tilstandsændringer som følge af driften af arealet. Ved arealets sydlige del grænser dette op til en mose. Ved tilsyn i felten blev der ikke konstateret tegn på eutrofiering i mosen hvor denne grænser op til marken. Terrænet skråner ikke over 6 grader mod mosen. Det vurderes derfor at der ikke er baggrund for at stille vilkår om bræmmer mellem den sydlige del af marken og mosen. Mark 18-0 og 19-0 grænser op til en beskyttet mose der er præget af afvanding og eutrofiering. Ingen af markerne skråner over 6 grader mod mosen. Det vurderes at det ikke vil være relevant at stille vilkår om bræmmer i forhold til arealerne da der næppe vil kunne erkendes en tilstandsændring i arealet som følge heraf. Mark 22-1 grænser op til en beskyttet sø af den brunvandede type. Søen hænger sammen med en mose der er af typen fattigkær med hængesæk. Mark 24-0 grænser ligeledes op til denne mose. Der stilles ikke vilkår om bræmmer ved disse arealer af hensyn til den beskyttede natur men af hensyn til bilag IV arter (se afsnit 6.8). Mark 25-0 grænser op til den målsatte Gejlå. Målsætningen er ikke opfyldt. Det vurderes at vandløbslovens krav om to meter dyrkningsfri bræmmer ved naturlige og højt målsatte vandløb er tilstrækkeligt til at sikre vandløbet imod negative påvirkninger fra driften af arealet. Nord for mark 26-0 er der en lysåben sø. Der er ca. 9 m mellem marken og søen på det korteste sted og der ligger et levende hegn imellem. Det vurderes at søen er tilstrækkeligt beskyttet mod tilstandsændringer som følge af driften af marken og der stilles derfor ikke vilkår til driften af denne i forhold til søen. Det vurderes, at den mose (Store Søgaard Mose) som areal 31-0 grænser op til er så næringsbelastet i en randzone mellem engen og mosen at det er nødvendigt at stille vilkår om en 5 m udyrket bræmme på de steder, hvor marken og mosen støder op til hinanden. Det vurderes desuden at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker er tilstrækkeligt til at sikre mod negative påvirkninger af mosen som følge af ammoniakafdampning ved udbringning ( 24. Stk. 2. Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende. Stk. 3. Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning. Stk , stk. 3, har virkning fra den 1. januar 2011 for al udbringning af husdyrgødning). Dele af mark 33-0 grænser op til et beskyttet vandløb der er et tilløb til Gejlå. Der er fastsat 2 m dyrkningsfrie bræmmer efter vandløbsloven og det vurderes at dette er tilstrækkeligt til at sikre vandløbet mod negative påvirkninger fra driften af arealet. 6.8 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, ifølge habitatdirektivets artikel 12d, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. 64

65 I faglig rapport fra DMU nr. 637 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) findes en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet. Af listen og af Sønderborg Kommunes egne notater fremgår at følgende arter er registreret i forbindelse med udbringningsarealerne (se desuden bilag 9 og 11 med bilag IV arter): Vandflagermus Brunflagermus Sydflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Dværgflagermus Hasselmus Odder Markfirben Stor Vandsalamander Spidssnudet Frø Løvfrø (Myotis daubentonii) (Nyctalus noctula) (Eptesicus serotinus) (Pipistrellus nathusii) (Pipistrellus pipistrellus) (Pipistrellus pygmaeus) (Muscardinus avellanarius) (Lutra lutra) (Lacerta agilis) (Triturus cristatus) (Rana arvalis) (Hyla arborea) Ved Sønderborg Kommunes besigtigelse inden for 1000 m fra ejendommen blev der ikke registreret bilag IV arter. Kommunens registrering er ikke udtømmende for arealernes reelle indhold af bilag IV arter idet besigtigelsen har været fokuseret på identificering af potentielle levesteder og ikke arter. Flagermus trues generelt af mangel på hule træer, hvor de lever, samt dårligere fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Hasselmus lever typisk i løvskov og blandskov og trues af fragmentering af levestederne, fjernelse af ledelinjer i landskabet (f.eks. levende hegn) og forstyrrelse af levestederne. Odder lever i nær tilknytning til vådområder langs både vandløb og søer og trues især ved dens passage af veje og af forstyrrelse af levesteder. Markfirbenet lever på sandede jorder og foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. En del af udspredningsarealerne er grove sandjorde. Der er dok ikke fundet velegnede levesteder i forbindelse med gennemgangen af arealerne. Stor Vandsalamander trues af, at blive spist af rovdyr eller forurening af vandhuller med næringsstoffer. Løgfrø trues af isolation af bestandene, ødelæggelse af rasteområder (stendiger, sand- og jordbunker og sandede skrænter og jorder) og anlæg af veje. Spidssnudet frø trues af manglende egnede levesteder for opvækst af yngel og overgødskning af vandhuller og Løvfrøer trues af overgødskning af vandhuller og løvdække, som gør vandhullerne uegnede som ynglebiotop. 65

66 Løvfrøen foretrækker varme vandhuller, der er rene og uden fisk. Løvfrøen yngler helst i en ikke-tilgroet, lavvandet, bredzone, hvor vandet hurtigt opvarmes. Løvfrøens ynglesucces trues af eutrofiering af de vandhuller hvor den yngler. I vurderingen af, om padder kan have levested og fødesøgningssted på arealerne, er der vurderet på tilstedeværelsen af vandhuller på og ved markerne. Ved vandhuller, er der vurderet på vandhullets egnethed som levested og fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted. Der er ydermere vurderet på vandhullets placering i forhold til kendte populationer. Naturafdelingens registrering viser, at der er naturarealer og biotoper, som potentielt kan være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for bilag IV arter. Kommunens oplysninger viser at der er registreret Stor vandsalamander i vandhullet nord for mark 1-0 og 6-0. Markerne hælder ikke over 6 grader mod vandhullet og der er mere end 8 m fra markerne til vandhullet. Der er registreret Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø i et vandhul lige syd for mark 1-0. Marken hælder ikke over 6 grader mod vandhullet og der er omtrent 10 m fra marken til vandhullet. Der er registreret Stor Vandsalamander i vandhullet nord for mark Marken hælder ikke over 6 grader mod vandhullet og der er omtrent 9 m fra marken til vandhullet. Mark 22-1 og 24-0 grænser op til et vandhul og et moseområde hvor der er registreret Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Afstanden mellem mark 22-1 og søen er ned til 2 m og dele af marken skråner mere end 6 grader mod søen. Afstanden mellem mark 24-0 og ned til mosen er ned til 2 m. Mark 31-0 grænser op til en beskyttet mose der er et fattigkærsområde med en række brunvandede søer. Der er registreret forekomst af Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø i vandhullerne. I den del der er beliggende i Aabenraa Kommune er der konstateret en næringsstofpåvirket randzone inde i mosen der indikerer at den modtager for meget kvælstof fra marken. Miljømyndighedens vurdering I forbindelsen med projektet ændres der ikke på eventuelle levesteder for flagermus i træer og bygninger og det vurderes derfor at der ikke vil være negative påvirkninger på disse som følge af projektet. Odder findes potentielt i området omkring Store Søgård Sø og de øvre dele af Gejlå. Det vurderes at den almindelige landbrugsdrift af arealerne ikke vil påvirke odderen negativt. Der er ikke fundet egnede levesteder for markfirbenet i forbindelse med gennemgangen af arealerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Det vurderes på denne baggrund at projektet ikke medfører negative påvirkninger på markfirben. Sønderborg Kommune vurderer at det ansøgte projekt kun kan påvirke levesteder for Løvfrø, Spidssnudet Frø og Stor vandsalamander. Det drejer sig om et vandhul og et moseareal ved markerne 22-1 og 24-0 hvor der er registreret Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Mark 22-1 skråner mod vandhullet og der er en lille afstand mellem mark og vandhul. Der stilles derfor vilkår om en 5 m dyrkningsfri bræmme. Afstanden mellem mark 24-0 og ned til mosen er lille og der stilles derfor vilkår om 5 m dyrkningsfri bræmme mellem marken og mosen. Desuden grænser mark 31-0 op til et beskyttet moseområde (Søgård Mose) med forekomst af Stor 66

67 Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Der stilles her ligeledes vilkår om en 5 m dyrkningsfri bræmme. Det er Sønderborg Kommunes vurdering at der med de stillede vilkår ikke vil ske negative påvirkninger på yngle- og levesteder for mulige bilag IV arter i forbindelse med udbringningsarealerne til det ansøgte. 6.9 Natura 2000 Natura 2000 områderne kan ses på bilag 15. Terrestriske Natura 2000 områder De nærmeste terrestriske habitatområder til ejendommens arealer er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (habitatområde H 83) og Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (habitatområde H 84). Det nærmeste udbringningsareal til H 83 er mark 25-0 der ligger ca. 2,18 km vest herfor. Det nærmeste udbringningsareal til H 84, er mark 17-1 der ligger ca. 2,2 kilometer mod sydøst. Udpegningsgrundlaget for Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (H 83) er: - Stor vandsalamander (Triturus cristatus) - Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse - Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand - Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand - Rigkær - Bøgeskove på morbund med kristtorn - Bøgeskove på muldbund - Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund - Skovbevoksede tørvemoser - Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Habitatområdets sønaturtyper trues af næringsstoftilførsel fra omgivelserne. Skovområderne trues af næringsstoftilførsel fra luften. Udpegningsgrundlaget for Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (H 84) er: - Stor vandsalamander (Triturus cristatus) - Odder (Lutra lutra) - Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Brunvandede søer og vandhuller - Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund - Aktive højmoser - Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse - Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand - Bøgeskove på morbund med kristtorn - Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund - Skovbevoksede tørvemoser - Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 67

68 Samtlige naturtyper i området er truet af luftbåret kvælstof, intensivering af landbrugsdriften i oplandet og tilførsel af spildevand til Hostrup Sø. Overdrevene og moserne er truede af tilgroning. Ansøgers marker afvander ikke til de to habitatområder. Markerne ligger med større afstand til øvrige Natura 2000 områder og ingen af arealerne afvander hertil. Øvrige terrestriske Natura 2000 områder ligger mere end 20 km fra nærmeste mark. Miljømyndighedens vurdering for Terrestriske Natura 2000 områder Da ingen af udbringningsarealerne afvander direkte til de to terrestriske habitatområder eller øvrige terrestriske Natura 2000 områder, vurderes det, at arealanvendelsen ikke har negativ indflydelse på disse Natura 2000 områder. Det vurderes også, at afstanden fra markerne til de terrestriske Natura 2000 områder er så stor, at der ikke vil være nogen påviselig ammoniakpåvirkning fra udbringningsarealerne. Marine Natura 2000 områder Alle udbringningsarealerne (se bilag 16) til ejendommen afvander via hhv. Gejlå og Bjerndrup Mølleå videre til Sønderå og Vidå til habitatområde H 78 Vadehavet. I Vidåsystemet er Sønderådalen udpeget som Natura 2000 område, der udgøres af habitatområde H 90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, og fuglebeskyttelsesområde F63 Sønderådal. Sønderå afvander til Vidåen og fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, samt Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet og Ramsarområde 27. Udledningen af kvælstof m.m. fra husdyrbrugets udbringningsarealer skal i hht. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007), vurderes i forhold til, om det vil skade udpegningsgrundlaget for de omfattede habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 78 er Havlampret, Bæklampret, Flodlampret, Stavsild, Laks, Snæbel, Marsvin, Odder, Gråsæl, Spættet sæl, Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, Flodmundinger, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, Kystlaguner og strandsøer, Større lavvandede bugter og vige, Rev, Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, Vadegræssamfund, Strandenge, Forstrand og begyndende klitdannelser, Hvide klitter og vandremiler, Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), Kystklitter med havtorn, Kystklitter med gråris, Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, Fugtige klitlavninger, Indlandsklitter med lyng og visse, Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Brunvandede søer og vandhuller, Vandløb med vandplanter, Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, Tørre dværgbusksamfund (heder), Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidelokaliteter), Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, Rigkær, Stilkegeskove og -krat på mager sur bund samt Skovbevoksede tørvemoser. Oplandsarealet til Vadehavet er 5170 km 2. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. F 63 (Sønderådal) er ynglefuglene Rørdrum, Rørhøg, Hedehøg, Sortterne og Mosehornugle. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 60 er ynglefuglene Rørdrum, Hvid stork, Rørhøg, Hedehøg, Plettet rørvagtel, Engsnarre, Klyde, Hvidbrystet præstekrave, Brushane, Sortterne, Fjordterne, Mosehornugle og Blåhals og trækfuglene Sangsvane, Pibesvane, Kortnæbbet gås, Grågås, Bramgås, Gravand, Pi- 68

69 beand, Spidsand, Skeand, Klyde, Hjejle, Strandhjejle, Hvidbrystet præstekrave, Lille kobbersneppe, Islandsk ryle og Almindelig ryle. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 57 er ynglefuglene Rørhøg, Hedehøg, Tinksmed, Klyde, Havterne, Fjordterne og Mosehornugle samt en lang række trækfugle. Den sønderjyske del af Vadehavet er i regionplanen målsat som naturvidenskabeligt interesseområde med skærpet recipientkvalitetsmålsætning. Vadehavet skal således sikres en så god økologisk tilstand, at der er grundlag for et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Det fremgår af basisanalysen fra 2006, at regionplanens målsætning ikke er opfyldt på grund af forhøjede koncentrationer af næringssalte, samt på grund af tilførsel af en række miljøfarlige stoffer. Kilderne hertil er tilførsler med tidevandsstrømmene fra især Elben, fra skibsfart og fra den diffuse afstrømning af næringssalte fra det bagvedliggende landområde, der afstrømmer til Vadehavet via vandløbene i oplandet. Der er ifølge basisanalysen risiko for, at Vadehavet ikke opfylder målsætningen om et upåvirket eller svagt påvirket plante- og dyreliv i 2015 på grund af bl.a. for stor tilførsel af næringssalte og miljøfremmede stoffer. Den manglende målopfyldelse giver sig bl.a. udtryk i periodevise masseforekomster af mikroskopiske alger, og at der kan være massive forekomster af store grønalger, f.eks. søsalat, som følge af næringsstofbelastningen. Ifølge udkast til vandplan for vadehavet (Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet) viser tilstandsvurderingen for kystvandene i Hovedvandopland Vadehavet, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige vandområder er ringe og/eller dårlig. Ingen af de marine vandområder forventes at nå målopfyldelse i 2015, uden at der iværksættes supplerende tiltag. Den nuværende belastning til hele Vadehavet udgør ifølge udkast til vandplanen 8639 tons N/år ( ). Der er beregnet et indsatsbehov på 699 tons N/år). Det forventes ikke at der kan nås målopfyldelse inden 2015 og fristen for målopfyldelse udskydes derfor med henvisning til usikkerhed og manglende viden. Husdyrbrugslovgivningens beskyttelsesniveau i forhold til nitrat til overfladevand fokuserer på at begrænse nitratbelastningen af kvælstoffølsomme Natura 2000 søer og kystvande. Nitratudvaskningen fra udbringningsarealer skal i henhold til reglerne begrænses, hvis udbringningsarealerne er placeret i udpegede områder, der er benævnt nitratklasse 1, 2 eller 3. Hvis arealerne er placeret inden for sådanne nitratklasser, er der krav om, at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne skal begrænses ved at nedsætte husdyrtrykket og/eller ved at nedsætte nitratudvaskningen fra rodzonen ved hjælp af f.eks. ekstra efterafgrøder eller nedsat kvælstofnorm. DMU og DJF har for Miljøstyrelsen udarbejdet et landsdækkende kort over beliggenheden af nitratklasser i Danmark. Kortet kan ses på Miljøportalen. Områder er blevet udpeget som nitratklasse 1, 2 eller 3 på baggrund af den eksisterende viden om, hvilke Natura 2000 vandområder, der er særligt sårbare overfor kvælstofudledning, og på baggrund af den eksisterende viden om, hvilke afstrømningsoplande, der pga. nedsat nitratreduktionspotentiale er i størst risiko for at belaste et Natura 2000 vandområde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne. Den eksisterende viden om Natura 2000 vandområders kvælstofsårbarhed omfatter bl.a. viden om kvælstofsårbare habitatnaturtyper i Natura 2000 vandområderne, samt viden om, hvorvidt der er fysiske forhold og problemer med nedsat vandudskiftning, som gør Natura 2000 vandområderne særligt følsomme overfor kvælstofudledning. Kendskab til afstrømningsoplandets evne til gennem nitratreduktion at omdanne udvasket nitrat til luftformigt kvælstof, før det når ud og belaster Natura 2000 slutrecipienten, bygger på en række undersøgelser. Der er på grundlag heraf lavet et landsdækkende kort over afstrømningsoplandenes nitratreduktionspotentialer. Kortet kan ses på Danmarks Arealinformation. En nærmere beskrivelse af metoderne bag nitratklasseudpegning og nitratreduktionspotentialer kan ses i faglig rapport fra DMU nr. 616, Beskyttelsesniveauet i forhold til nitrat til Natu- 69

70 ra 2000 overfladevand er midlertidigt. Det gælder, indtil de statslige vand- og naturplaner foreligger i vedtaget form, og der dermed er fastlagt mål for, hvordan og hvornår de forskellige Natura 2000 vandområder skal opnå en god økologisk tilstand i henhold til EU s vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiver. Ingen af det ansøgte husdyrprojekts udbringningsarealer ligger inden for områder, der er udpeget som nitratklasse 1, 2 eller 3. Der er således i henhold til husdyrlovgivningens beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand ikke krav om reduceret husdyrgødningstryk eller nitratudvaskning. Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Den samlede udvaskning fra Lundtoftvej 20 til habitatområde 78 kan på baggrund af notatet beregnes til følgende: Samlet udvaskning fra Lundtoftvej 20: Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området 88% Samlet udspredningsareal 103,21 ha Udvaskning fra rodzonen, som skyldes husdyrgødning 55,4 kg N/ha/år Samlede påvirkning til H ,1 kg N/år Den totale udvaskning til H 78 kan ligeledes beregnes med baggrund i det nævnte notat. Notatet indeholder en række eksempler med flere forudsætninger. I den nedenstående beregning er disse forudsætninger medtaget. Oplande til Natura 2000 områder er delt i dyrkede og udyrkede 70

71 arealer. Fordelingen er ca Der er også indsat standardudvaskninger for dyrkede og udyrkede arealer. Samlet udvaskning fra oplandet til Vadehavet H 78: Samlet opland til H Dyrket areal i oplandet til H 78 standard fordeling ha Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området (%) (middel 88%) Standardudvaskning fra rodzonen 78 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket areal i oplandet til H 78, (78*0,12*97440) Kg N/år Udvaskning fra øvrige opland (10*0,12*64960) kg N/år I alt for H kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til H 78. 0,07 % I henhold til tal fra CHR-registeret, som er tilgængelige på er udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til Vadehavet som vist i tabel 20. Tabel 20: Udviklingen af husdyrtrykket baseret på data fra CHR-registeret i oplandet til Vadehavet Årstal Antal dyreenheder i oplandet Sønderborg Kommune har ikke kendskab til øget påvirkning fra andre kilder i oplandet. Antallet af dyreenheder på ophørte brug har kommunen ingen umiddelbare oplysninger om, da disse ofte ikke indberettes til kommunen. Det er kommunens erfaring, at landmændene registrerer ophør af produktionen i CHR, og at tallene fra CHR derfor viser et realistisk billede af udviklingen. Ophørte brug kan frit indenfor 3 år genoptage deres produktion. Det antages derfor at ophørte DE automatisk forsvinder ud af CHR løbende og at der nogenlunde er det samme antal ophørte DE i registeret årene imellem. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i opland til marine Natura-2000 områder, der er overbelastet med fosfor og der er ikke arealer med hældning større end 6 grader mod kyster, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Det vurderes derfor, at projektet ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning af omgivelserne med fosfor, som ligger ud over de krav som er gældende i medfør af gældende lovgivning. 71

72 Miljømyndighedens vurdering for marine Natura 2000 områder Der godkendes i alt 183,72 dyreenheder i denne godkendelse, 171,21 udbringes på udbringningsarealer, de øvrige afsættes via græsning på græsarealer. Antallet af DE fra den ansøgte produktion udgør 0,12 % af det samlede antal dyreenheder i oplandet til Vadehavet i Antallet af dyreenheder i oplandet til Vadehavet (baseret på tal fra CHR) har været stigende i perioden 2007 til Stigningen udgør 2,75% i perioden 2007 til Ifølge Miljøstyrelsens notat fra marts 2011 må dyreholdet i oplandet være stigende med maksimalt 5 % i forhold til CHR fra Ifølge en ny afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet (NMK ) tilsidesættes denne lempelse (at dyreholdet i oplandet må stige med op til 5 %) og det fastslås at vurdering og regulering af nitratudvaskningen skal ske på grundlag af forskellen mellem udvaskningen i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (den såkaldte plantebrugsmodel ). Denne afgørelse er truffet (24/ ), på samme tidspunkt som udkastet til denne godkendelse var i høring. Ansøger er derfor blevet bedt om at indsende beregning af udvaskningen fra det ansøgte i en drift uden husdyrgødning. Denne beregning viser en udvaskning på 55,4 kg N/ha/år. Udvaskningen i den ansøgte situation udgør 55,4 kg N/ha/år og det vurderes derfor, at udbringningen af husdyrgødning fra det ansøgte ikke, i sig selv eller i forbindelse med andre projekter, vil påvirke habitatområde H 78 (Vadehavet) eller fuglebeskyttelsesområde nr. F 57 (Vadehavet). Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandet siden 1. jan Beskyttede sten- og jorddiger Der findes ikke beskyttede sten- og jorddiger i forbindelse med udbringningsarealerne (se bilag 11) og der er derfor ikke behov for at stille vilkår i forhold til disse Kultur- og fortidsminder Der findes ikke registrerede fortidsminder og fredninger i forbindelse med udbringningsarealerne (se bilag 14) og der er derfor ikke behov for at stille vilkår i forhold til disse. 7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Et af hovedformålene med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er at fremme anvendelsen af renere teknologi og sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug. Princippet om brugen af bedste tilgængelige teknik (BAT) indebærer, at der inden for en given sektor skal anvendes den miljømæssigt set mest effektive og avancerede teknologi i produktionen. Der er BAT for følgende områder: Foder afsnit

73 Staldindretning afsnit 3.2 Forbrug af vand og energi afsnit 3.6 Opbevaring/behandling af husdyrgødning afsnit 4.2 og 4.3 Udbringning af husdyrgødning afsnit 4.5 Management (ledelses- og kontrolfunktioner) behandles herunder, 7.1. Det fremgår dog af Miljøstyrelsens FAQ nr. 56 at ansøgninger efter 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal koncentrere sig om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade. Det betyder, at ansøger i denne godkendelse ikke skal redegøre detaljeret om Management. Samlet BAT vurdering fremgår af afsnit 7.2. BAT for Management behandles herunder. De fem øvrige BAT områder er behandlet i de relevante afsnit i godkendelsen. 7.1 BAT for Management Det er BAT at udføre alle følgende punkter: Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale Føre journal over vandforbrug Føre journal over energiforbrug Føre journal over mængde af husdyrfoder Føre journal over opstået spild Føre journal over spredning af uorganisk gødning på markerne*) Føre journal over spredning af husdyrgødning på markerne*) Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild Planlægge gødning af markerne korrekt* *) Svarer til i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. Ansøger oplyser følgende: Der udføres løbende vedligeholdelse og tilsyn med produktionen og tekniske installationer, for at begrænse miljøbelastningen og optimere produktionen. Medarbejdere informeres om vilkårene i miljøgodkendelsen, og holdes løbende orienteret om relevante miljøregler. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. 73

74 Miljømyndighedens vurdering Ansøger har redegjort for implementeringen af BAT i forhold til Management. Der er stillet en række vilkår i de øvrige BAT-afsnit: der skal bl.a. registreres vand-, el- og foderforbrug. Eventuelle spild skal registreres. Der stilles desuden vilkår om, at aktiviteterne på ejendommen skal planlægges optimalt, så der tages mest muligt hensyn til omgivelserne. Kommunen vurderer, at ansøger lever op til BAT for Management, når de enkelte vilkår efterleves. 7.2 Samlet BAT-vurdering BAT på staldindretning (ammoniakemission) Ansøger har for at reducere ammoniakfordampningen fra anlægget valgt at ombygge kostalden fra dybstrøelsesstald med lang ædeplads til sengebåsestald med overvejende fast gulv med skrabning hver 2. time. Et område med spalter og kanal bibeholdes, og der etableres skrabning hver 2. time på spalterne. Desuden opføres en ny gyllebeholder med fast teltoverdækning. Ejendommens samlede ammoniakemission i ansøgt produktion er ifølge beregninger i Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem på 1062,82 kg kvælstof pr. år. Miljøstyrelsen har for at kunne fastlægge et ensartet BAT-niveau for kvægejendomme udsendt vejledende emissionsgrænseværdier (standardvilkår) for bl.a. malkekvæg i gyllebaserede staldsystemer. Herudfra er ejendommens BAT-niveau beregnet. Den beregnede maksimale emission må være på 1195,50 kg kvælstof pr. år. Beregningsgrundlaget er MST s standardvilkår for de dyr, der går i gyllebaserede staldsystemer (80 % af DE), mens ammoniaktab for referencestalde iht. normtal 2005/2006 fra Danmarks Jordbrugsforskning, danner grundlag for resten, som går i dybstrøelse. Se bilag 7. Ejendommens samlede ammoniakemission ligger således 132,68 kg N/år lavere end den maksimale emission jf. Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. I tabel 21 vises den beregnede emission i Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem sammenholdt med max. emission, jf. Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. Tabel 21. Ammoniak-emission fra anlæg Samlet emission fratrukket det generelle reduktionskrav (skema 8511) Kg N/år Max emission, jf. Miljøstyrelsens BAT standardvilkår Kg N/år Overopfyldt med Kg N/år Tilladt dyrehold (nudrift) (1542,37) - - Ansøgt dyrehold 1062, ,50 132,68 74

75 For at holde emissionsniveauet på 1062,82 kg N/år, stilles der vilkår til tiltag og teknologier under de respektive afsnit. Se også afsnit 3.2 og 5.1. BAT på fodring Fodersammensætningen afstemmes i forhold til dyrenes biologiske behov (kalv, kvie, malkende ko, goldko, slagteko og evt. slagtekalv). For at opnå så præcis en næringsstofsammensætning som muligt, udtages der analyser af grovfoderet, som ligger til grund for sammensætning af det indkøbte foder. Optimeringen af foderplanen sker bl.a. på protein, så overforsyning såvel som underforsyning undgås. Overforsyning med protein medfører en belastning på miljøet og overbelaster også koen. På mineralsiden kan der ud fra bedriftens aktuelle grovfoderanalyser af mineralstofproducenten udarbejdes specielt sammensatte mineralblandinger, der opfylder normerne til dyrenes behov for alle mikro- og makromineraler, heriblandt fosfor, samt vitaminer. Ansøger er interesseret i, at ovenstående efterleves, da ubalance i foderets sammensætning betyder forringelse af foderudnyttelsen og dermed forringelse af det økonomiske udbytte. Se også afsnit 3.4. BAT på energi- og vandforbrug Vand fra mælkekøling genanvendes som vaskevand i tankrum og i tanken. Det opvarmede vand kræver mindre yderligere opvarmning, før det kan udnyttes ved rengøring af tank mv. Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Det nye malkerobot-anlæg vil blive med frekvensstyret vakuumpumpe. Udendørs lys er kun tændt, når der er behov for lys i forbindelse med arbejdet. De nuværende lysstofrør vil blive erstattet af belysning med lavenergi, efterhånden som de skal udskiftes. Der anvendes ikke mere vand end hvad der er nødvendigt til drikkevand, og til at holde malkerobotterne rene i ansøgt drift. Drikketrug og vandinstallationer efterses jævnligt for at undgå vandspild. Hvis der sker vandspild, repareres fejlen hurtigst muligt. Der bruges vand til køling af mælken. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Se også afsnit 3.6. BAT på opbevaring og behandling af husdyrgødning Flydende gødning: Gylle vil blive pumpet i en tæt nedgravet pumpeledning fra staldanlæg til gyllebeholder. Gyllebeholderen opføres i et materiale, der er stabilt og som kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Bundpladen er desuden forstærket i om med der etableres overdækning via telt, som holdes oppe med en konstruktion i midten. Se også afsnit 4.2 Fast gødning: Fast gødning med tørstof % under 30 opbevares på fast bund, hvor ajle kan afledes til opsamlingsbeholder, og herfra til gyllesystemet. I markstak vil kun blive oplagt gødning med over 30 % tørstof. Markstakken placeres efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Den fjernes årligt og vil ikke blive etableret samme sted indenfor 5 år. Se også afsnit 4.3. BAT på udbringning af husdyrgødning Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. 75

76 Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt, og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Det er maskinstation, der varetager gylleudbringningen. På arealer, hvor afgrøden er etableret, udbringes gyllen typisk med m 3 gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold, (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Når gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. På sort jord nedfældes gyllen. Se også afsnit 4.5. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer samlet set, med baggrund i de enkelte redegørelser for BAT, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT, for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse, med de vilkår som i øvrigt er stillet i miljøgodkendelsen i relation til BAT. I forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen vil Sønderborg Kommune gå i dialog med ansøger omkring mulighederne for at nedbringe husdyrbrugets emissioner ved anvendelse af de nyeste renere teknologier. Det sker ved at kommunen gerne vil have en redegørelse for sådanne muligheder og hvornår eventuelle ændringer kunne være gennemført. Kommunen skal have redegørelsen inden revurderingen går i gang. Der stilles på den baggrund vilkår herom. Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille yderligere vilkår om bedst tilgængelige teknologi. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til om beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er overholdt. 8 Egenkontrol Ansøger oplyser, at der er sundhedsrådgivning med dyrlæge 1 gang månedligt. Gylletanke kontrolleres i 10-års kontrollen af autoriseret kontrollør. Gylletank kontrolleres for flydelag, dog kun i nudriften, da der ansøges om etablering af overdækning af gyllebeholder, og den eksisterende bliver fjernet. Når der i forbindelse med udvidelsen bliver installeret malkerobotter, vil der være en serviceaftale med tilsyn og vedligeholdelse af malkerobotterne. Der udføres endagsfoderkontrol, for at lave den mest effektive fordring og minimere forbruget af råvarer m.v. Der udarbejdes gødningsregnskab. Anlæg og maskiner vedligeholdes løbende. Ansøger har ikke stillet yderligere konkrete forslag til egenkontrol. 76

77 Miljømyndighedens vurdering Ansøger har redegjort for mulig egenkontrol. Det vurderes, at de vilkår, der er stillet i de foregående afsnit, herunder registrering i driftsjournal af dyrehold, vand-, el- og foderforbrug samt spild, er tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke opstår væsentlig påvirkning fra husdyrbruget. 9 Husdyrbrugets ophør Ansøger oplyser, at ved ophør af driften af husdyrbruget vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger foretages for at undgå forureningsfare, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være en gyllebeholder, der er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive anmeldt ude af drift, og der indgås aftale om fjernelse. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der stilles vilkår om, at anlægget skal tømmes for dyr og gødning (og rengøres) ved eventuelt ophør. Der stilles desuden vilkår om, at affald skal bortskaffes i henhold til kommunens regulativer og at olietanke skal sløjfes. 10 Offentliggørelse og klagevejledning Nabohøring Ansøgers ønske om dispensation fra nogle lovmæssige afstandskrav til skel har været i høringen ved de pågældende naboer. Ingen naboer havde indvendinger ved den direkte høring. Høring ved nabokommune Aabenraa Kommune er blevet hørt, idet ansøgers ejendom ligger lige op ad kommunegrænsen og tillige har udbringningsarealer i nabokommunen. Se Aabenraa Kommunes bemærkninger, modtaget 4. juni 2010, bilag 8. Aabenraa Kommune har også tilkendegivet deres holdning til den nye gyllebeholders placering, som de finder OK. Partshøring Udkast til miljøgodkendelse blev den 24. november 2011 udsendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen, ansøger selv og hans konsulent. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 15. december Udkastet blev foruden ejer og konsulent sendt i høring hos Adresse Postnummer postdistrikt Lundtoftvej Gråsten Kværsvej Aabenraa Hedetoften Gråsten Lundtoftvej Gråsten Lundtoftvej Gråsten 77

78 Vestertoft Gråsten Kværs Vandværk v/fmd., Kværsløkke Gråsten Søgård Mark Aabenraa Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa Partshøringen gav ingen kommentar. Annoncering af afgørelse Afgørelsen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er offentliggjort på samt i Sønderborg Ugeavis og Aabenraa Ugeavis tirsdag den 27. december Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3, 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 04. december 2009 med efterfølgende ændringer). Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i Sønderborg Ugeavis og på - påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Gårdejer Ervin Christensen, Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En kopi af denne godkendelse er sendt til: Gårdejer Ervin Christensen Rådgiver Rikke Kyhn, Landbrugsrådgivning Syd Godkendelsen er sendt elektronisk til: Aabenraa Kommune Naturstyrelsen Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Sønderborg Det økologiske Råd Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Sønderjylland 78

79 En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket Landbrugsafdelingen skal sendes til eller til Sønderborg Kommune, Landbrugsafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb tirsdag den 24. januar 2012 kl Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Sønderborg Kommune, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens Konklusion. 11 Konklusion Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på i alt 150 Jersey malkekøer med mælkeydelse på 6555 kg mælk pr. år, 15 stk. opdræt mdr., 28 stk. småkalve 0-3 mdr. og 90 tyrekalve kg, svarende til 183,73 DE på ejendommen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, udvidelse af kostald med et foderbord, etablering af robotmalkeanlæg, mindre indvendige ændringer af eksisterende bygninger, opførelse af en gyllebeholder med teltoverdækning samt udbringning af husdyrgødning på 59,31 ha tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr.: Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for ansøgningsmaterialet, i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Miljøbeskyttelseslovens Generelt 79

80 Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). Virksomhedens miljøgodkendelse skal jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i

81 13 Vilkår 13.1 GENERELT 1. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug. 2. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser og så selvom disse regler eventuelt må være skærpede i forhold til denne godkendelse. 3. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse, herunder ansøgningsmaterialet, supplerende oplysninger, den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, medmindre vilkårene i denne godkendelse og senere afgørelser foreskriver andet. 4. Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er iværksat inden fristens udløb, og disse arbejder fortsættes i et rimeligt tempo. 5. Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold 6. Et nyt foderbord på ca. 6 x 41 m må opføres som udvidelse af kostald (staldafsnit 1.1.1) som beskrevet i ansøgningen. 7. Facader og tag på foderbordet beklædes med ikke-reflekterende materiale i samme nuancer som den eksisterende kostald (staldafsnit nr ). 8. En ny gyllebeholder på 2500 m 3 må opføres matr. 70 Tørsbøl, Kværs, som beskrevet i ansøgningen, med teltoverdækning, med en diameter på ca. 34 m og en højde på i alt ca. 7,5 m, heraf skal minimum 2 m være under terræn. 9. Gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for ejendommens drift. 10. Der skal etableres en afskærmende beplantning ved gyllebeholderen, langs med vejen Vestertoft, i en længde af minimum 7o m. Beplantningen skal være mindst et enrækket læhegn af egnskarakteristiske og hjemmehørende sorter, og skal vedligeholdes og om fornødent fornys, så der til enhver tid er slørende beplantning omkring gyllebeholderen. Beplantningen skal være etableret senest ét år efter den nye gyllebeholder er opført. 11. Det eksisterende levende hegn mellem matr. 31 og 70 Tørsbøl, Kværs, skal bevares i en længde på mindst 160 m fra vejen Vestertoft og mod vest. Læhegnet skal på den strækning vedligeholdes og om fornødent fornys, så der til enhver tid er slørende beplantning omkring gyllebeholderen. 12. Vilkårene nr. 9, 10 og 11 skal tinglyses på ejendommen. 81

82 13.3 HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT Husdyrholdet og staldanlæg 13. Husdyrholdet skal være sammensat af 150 malkekøer Jersey (mælkeydelse på 6555 kg mælk), 15 stk. opdræt mdr. Jersey, 28 stk. småkalve 0-3 mdr. Jersey samt en årlig produktion af 90 stk. tyrekalve kg Jersey. 14. Det samlede dyrehold må ikke overstige 183,72 DE på. 15. Dyreholdets fordeling i staldene og staldindretningen skal være som beskrevet nedenfor: Stald nr. Anvendelse Dyretype Ansøgt Antal dyr Ansøgt DE Gulvtype 1.1.1= ST = ST Kostald Jerseyko 34 38,66 Sengestald med fast gulv, 2% hældning, skrabning hver 2. time Jerseyko 66 75,04 Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time. Ude/u 2 mdr = ST Kvie, jersey (6 mdr. kælvning 8 3,80 Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time 1.1.2= ST Ungdyrstald Kvie, jersey (6 mdr. kælvning) 5 (22 25 mdr.) 2,38 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.2= ST = ST Kalvestald Jerseyko 20 22,74 Dybstrøelse (hele arealet) Småkalv, jersey (0-6 mdr.) 28 (0-3 mdr.) 5,07 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.3= ST Tyrekalv, jersey (0-6 mdr.) 90 (25-40 kg) 0,98 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.4= ST = ST Kostald, del af uden ændringer (renovering Jerseyko 30 34,11 Sengestald med spalter Kvie, jersey (6 mdr. kælvning) 2 (22 25 mdr.) 0,95 Sengestald med spalter. - Dyreenheder i alt - 183,72-82

83 16. Spalter og fast gulv i kostald skal rengøres med skraber mindst 12 gange i døgnet. Ensilage 17. Terrænet - øst for den befæstede plads mellem kostald og foderlade samt langs med en del af ensilageplansiloen - ud mod søen skal hæves minimum 20 cm højere end betonkanten. Se bilag 22. Det hævede terrænet skal være så tæt, at det kan holde evt. saft tilbage f. eks. i tilfælde af, at afløbet til brønden skulle stoppe til og der samtidig opstår kraftig regnskyl. 18. Afløbssystemet fra ensilageplansiloen og den befæstede plads, som afleder ensilagesaft og regnvand til gyllesystemet, skal have en kapacitet til at aflede 140 l/sec./ha. Ejer skal dokumentere overfor Sønderborg Kommune, at pumpe og afløbsledning er tilstrækkelig dimensioneret. 19. Den nye ensilagesilo i foderladen skal etableres i overensstemmelse med principperne i Landbrugets byggeblad om ensilagesilo med afgrænsningsmur (nr ). 20. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilagen igen må placeres samme sted. Placering skal vises på et kort, med angivelse af tid for etablering og tidsrum for oplag i mark. Kortet skal opbevares i 5 år og vises til tilsynsmyndigheden på forlangende. 21. Ensilagestakken skal være overdækket. Ensilagestakken må ikke give anledning til gener for omboende eller forurening. 22. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 23. Hvis virksomhedens elforbrug overstiger kwh/år skal der foretages et energieftersyn inden 1 år efter at elforbruget overstiger ovenstående. Besøgsrapporten fra energieftersynet skal fremsendes miljømyndigheden, og eventuelle forslag til forbedringer, som via en besparelse på el kan tilbagebetales indenfor 2 år, skal udføres senest 2 år efter ansøgers modtagelse af besøgsrapporten. 24. Anlæg der er særligt energiforbrugende som f.eks. mælkekøleanlæg, gyllepumper etc. skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. Spildevand herunder regnvand 25. Al vask af maskiner og redskaber, skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. 26. Vand fra vask af stalde, mælke/malkerumsvand o.l. betragtes som flydende husdyrgødning og skal tilledes gyllebeholder. 27. Vand fra befæstede oplagspladser og omfangsdræn betragtes som spildevand og skal tilledes beholder for flydende husdyrgødning. 28. Afledning af overfladevand fra befæstede arealer inklusiv tagvand til recipienter (søer og vandløb, herunder dræn), skal godkendes af Sønderborg Kommune. 83

84 29. Sanitært spildevand fra virksomheden skal ledes til særskilt spildevandsanlæg. Spildevandsanlægget skal være godkendt af Sønderborg Kommune. 30. Der skal indhentes udledningstilladelse til udledning af tagvand mv. fra hele bygningsmassen hos Sønderborg Kommune. Affald, råvarer og hjælpestoffer 31. Bortskaffelse af ikke-genanvendeligt erhvervsaffald skal følge Sønderborg Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. 32. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning m.v. 33. Spild af olie og kemikalier og flydende farligt affald skal opsamles straks. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden 34. Alt opsamlet spild indeholdende olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. 35. Pesticidester skal opbevares og håndteres som farligt affald. Tømt og rengjort (skyllet) pesticidemballage kan bortskaffes som dagrenovation (brændbart affald). 36. Medicinrester (inklusive vaccinerester) skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende og i original emballage. Brugte kanyler skal opbevares i kanylebokse. Medicinrester og brugte kanyler skal afleveres til apoteket. Tom medicinemballage kan bortskaffes som dagrenovation (brændbart affald). 37. Spildolie eller andet flydende farligt affald skal opbevares i egnede beholdere under tag, og stå på rist, palle eller lignende, så eventuelle utætheder er synlige, og spild ikke ødelægger de andre beholdere. Beholderne skal være mærkede med indhold. Under beholderne skal der være en spildbakke med tæt bund, som ikke har afløb til kloak. Spildbakken skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares og være resistent overfor de kemikalier, der opsamles. 38. Oplagspladsen skal tydeligt mærkes med information om, hvilke typer affald, herunder kemikalieaffald, der opbevares, og hvilke forholdsregler, der skal tages ved uheld, spild og brand (kan evt. være indarbejdet i beredskabsplanen). 39. Nye olieprodukter og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, som er tydeligt mærkede med indhold. De skal placeres under tag og beskyttes mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af olie og kemikalier kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. 40. Fast affald med indhold af flydende farligt affald, som fx brugte olie- og brændstoffiltre, skal opbevares indendørs i en beholder, der er resistent overfor olie og brændstof. Batterier, lysstofrør, elsparepærer og spraydåser skal opbevares indendørs indtil de bortskaffes. Batterier skal opbevares i en syrefast beholder. 41. Ikke-genanvendeligt affald skal bortskaffes efter behov, dog minimum én gang om året. 84

85 42. Såfremt der på bedriften anvendes flydende handelsgødning, skal det opbevares i tanke på fast plads med afløb til gyllebeholderen. 43. Påfyldning af dieselolie skal ske under konstant overvågning. Driftsforstyrrelser eller uheld 44. Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 45. Der skal indsendes en beredskabsplan senest tre måned efter at udnyttelsen af godkendelsen er påbegyndt. Planen skal oplyse om, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig ofr ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften og være udformet på et sprog, som hver enkelt kan forstå. Planen skal opdateres hvert 2. år. 46. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette Tilsynsmyndigheden, Landbrugsgruppen, Sønderborg Kommune, tlf.: Uheld, herunder svigt af de forureningsbegrænsende foranstaltninger, der medfører forurening af omgivelserne, skal straks udbedres og anmeldes til beredskabet. 48. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. 49. Eventuelt spildt husdyrgødning skal fjernes GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING Flydende husdyrgødning 50. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og skal foregå på en måde, der medfører mindst mulig gene for omgivelserne. 51. Gyllebeholderen på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs skal have fast teltoverdækning. Efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes/retableres umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt. 52. Påfyldning af gylle til vogn skal ske på støbt plads med afløb til opsamlingsbeholder. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter periode med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. 53. Såfremt påfyldningen af gylle sker med selvlæssende fyldetårn eller tilsvarende metode til at undgå spild, er der ikke krav om påfyldeplads. 54. Efter udbringning af på gylle på mark skal det sikres, at slæbeslanger m.v. er tømt, så der ikke spildes gylle på vejen. 55. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. 85

86 56. I tilfælde af dræn nærmere end 15 m fra gyllebeholder, skal disse sløjfes. Fast gødning inkl. dybstrøelse 57. Minimum 65 % af dybstrøelsen skal køres direkte ud og nedpløjes kort efter. 58. Lokaliteter, hvor der ønskes placeret markstakke, skal godkendes af Sønderborg Kommune forinden. Ejer kan anmelde 5 lokaliteter (med kortbilag) til forhåndsgodkendelse. 59. Kompost eller kompostlignede dybstrøelse må højest ligge samme sted i 12 måneder og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG Lugt 60. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes således at lugtgener så vidt muligt begrænses. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugt- gener, som af tilsynsmyndigheden vurderes til at være væsentlige. 61. Markstakke med komposteret dybstrøelse må ikke placeres tættere end 100 m fra naboer og deres haver samt 300 m fra samlet bebyggelse og byzone. 62. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til større lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som accepteres af tilsynsmyndigheden og derefter gennemføres. Støj fra anlægget og maskiner 63. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) 64. Miljømyndigheden kan forlange, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Målinger/beregninger skal foretages og afrapporteres som miljømåling - ekstern støj i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 fra 1984 og nr. 5 fra

87 Dokumentationen skal tilsendes miljømyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Tidsfrist herfor aftales med miljømyndigheden. 65. Dokumentationen skal udføres efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger af et firma, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Målingerne/beregningene skal foretages og afrapporteres som Miljømåling - ekstern støj. Målingen/beregningen skal foretages for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund, under de mest støjbelastende driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. 66. Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Støv fra anlæg og maskiner 67. Stalde, anlæg og udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan opstå væsentlige støv- og lugtgener i området uden for ejendommens grund. 68. Støvgener fra færdsel på grus- og markveje skal minimeres ved hensynsfuld kørsel. Fluer og skadedyr 69. Der skal foretages en effektiv bekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod skadedyrsangreb. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 70. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 71. Arealer omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning, foderrester m.v., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Transport 72. Efter udbringning af gylle på marken skal det sikres, at slæbeslanger mv. er tømt, så der ikke spildes gylle på vejen. 73. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 74. Transport af gylle fra ejendommen må ikke finde sted på lør-, søn- og helligdage på ruten langs med boligområdet i Kværs, dvs. af vejen Søndertoft. 75. Såfremt det anslåede årlige antal transporter i forbindelse med projektet, der fremgår af afsnit 5.7, overstiges med mere end 10 %, skal kommunen kontaktes og vurdere, om det medfører væsentlige gener for de omkringboende. 87

88 13.6 PÅVIRKNING FRA AREALERNE Udbringningsarealer 76. Der skal være dokumentation for det anvendte sædskifte for de seneste fem år startende fra Dokumentationen skal opbevares og forevises miljømyndigheden på forlangende. 77. Vandhullerne ved markerne 1-0 og 22-1 skal have minimum fem meter dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme (se også vilkår 59 og 60). De fem meter måles fra vandhullernes kronekant lig praksis for bræmmer langs vandløb. Bræmmerne må gerne slås. 78. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 79. Den del af godkendelsen der vedrører arealerne, skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften. 80. Hvis der på et tidspunkt ikke er tilstrækkeligt udbringningsareal til rådighed, skal dyreholdet mindskes, så de gældende harmonikrav kan overholdes. 81. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 103,21 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udbringningsarealer svarende til 171,21 DE pr planår (1/8-31/7). 83. De til enhver tid gældende regler i forbindelse med anvendelse og udbringning af husdyrgødning skal overholdes. 84. Udskiftning af udbringningsarealer skal godkendes af Sønderborg Kommune. Påvirkninger af søer og vandløb 85. Der skal foreligge målinger af fosfortal for mark 31-0 senest 30/ Hvis fosfortallet for mark 31-0 er under 4,0 (fosforklasse 0) stilles der ikke krav, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Store- og Lille Søgård Sø. 87. Ved fosfortal for mark 31-0 mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. 88. Ved fosfortal for mark 31-0 over 6,0 for mark 31-0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. 89. Sønderborg Kommune kan på forlangende se bedriftens markplan, med henblik på at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes. 90. Der skal etableres en 5 m bred dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme, hvor udbringningsareal 1-0 grænser op til en sø omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, som bl.a. betyder, at søens tilstand ikke må ændres. Bræmmen må gerne slås men ikke dyrkes (se bilag 18). 88

89 91. Der skal etableres en 5 m bred dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme, hvor udbringningsareal 31-0 grænser op til en mose (Store Søgaard Mose) omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, som bl.a. betyder, at mosens tilstand ikke må ændres. Bræmmen må gerne slås men ikke dyrkes (se bilag 21). Påvirkning arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) 92. Der skal etableres en dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme på 5 meter mellem markerne 22-1 og 24-0 og et vandhul og et moseareal af hensyn til forekomst af Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø (se bilag 19 og 20). 93. Der skal etableres en dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme på 5 meter mellem mark 31-0 og et moseareal (Søgård Mose) af hensyn til forekomst af Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø (se bilag 21). Kvælstof til grundvand 94. På bedriften må ikke anvendes et kvægsædskifte, der har et højere udvaskningsindex end sædskifte K På bedriften skal der hvert år være 38 % efterafgrøder ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes med 100 % vintersæd BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 96. Ansøger skal senest et halvt år inden miljøgodkendelsen skal revurderes, indsende en redegørelse for i hvilket omfang virksomhedens emissioner kan nedbringes ved hjælp af den nyeste teknologi (BAT), og hvornår eventuelle ændringer i drift og indretning skal være gennemført HUSDYRBRUGETS OPHØR 97. Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Sønderborg Kommune. 98. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Sønderborg kommune, herunder: Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning Alle olietanke tømmes Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. 89

90 13.9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION Egenkontrol generelt 99. Oplysningerne fra egenkontrollen skal opbevares samlet, være opstillet overskueligt, hele tiden være opdateret og være lettilgængelige for tilsynsmyndigheden Oplysningerne skal fremvises for miljømyndigheden på forlangende og dokumentationen skal gemmes i minimum 5 år. Egenkontrol dyrehold 101. Der skal føres en driftsjournal over dyreholdet. Driftsjournalen skal indeholde oplysninger og dokumentation for antal og alder/ vægt af kalve, antal dyr bortskaffet til destruktion, antal og alder/vægt af dyr sendt til slagtning samt eventuelt solgte levende dyr Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for de seneste 3 år for dyreholdets størrelse, f.eks. i form af gødningsregnskab eller driftsregnskab på ejendommen. Egenkontrol foder 103. Der skal føres driftsjournal over mængden af forbrugt husdyrfoder og opstået spild. Egenkontrol ressourceforbrug 104. Virksomhedens forbrug af vand, el, diesel og fyringsolie skal registreres i en driftsjournal. Forbruget skal opgøres mindst en gang årligt Virksomhedens el-forbrug skal kunne dokumenteres for tilsynsmyndigheden, f.eks. ved kvittering fra elselskabet. Egenkontrol gødning 106. Der skal føres driftsjournal over hvor mange læs dybstrøelse, der køres direkte ud fra stald i forhold til, hvor meget der produceres (lagerregnskab). Minimum 65 % af den faste gødning skal køres direkte ud Der må kun opbevares kompost i markstakke i henhold til vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen af 2004, og der skal føres logbog over markstakkenes placering, udlægningsdato, dato for udkørsel og overdækningstype Ved af oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placering noteres på et kortbilag i driftsjournalen. Egenkontrol udbringningsarealer: 109. Myndigheden kan på forlangende kræve udarbejdet beregning af kvælstofoverskuddet og nitratudvaskningen fra de ejede og forpagtede arealer. 90