Fagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017

Transkript

1 Fagstudierdning fr SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER

2 Indhld 1. Indledning Tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil Uddannelsens frmål Kmpetenceprfil Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Uddannelsens indhld g faglige prfil Sidefagsuddannelsens studiestruktur Tilmelding til fag g prøver Merit Bedømmelse g Censur Fagkatalg Plitisk Teri Plitisk Teri Scilgi Scilgi Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Dansk g Kmparativ Plitik Dansk g Kmparativ Plitik Dansk g Kmparativ Plitik Internatinal Plitik Internatinal Plitik Internatinal Plitik skabsteri g metdlgi Metde Metde Metde Øknmi Øknmi Skriveøvelser g eksamensfrmer

3 7.1 Skriveøvelser Skriftlig eksamen timers bunden skriftlig hjemmepgave Tredages bunden skriftlig hjemmepgave Bunden skriftlig hjemmepgave Fri skriftlig hjemmepgave Mundtlig eksamen med synpsis

4 1. Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså en Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 28. april 2017 g træder i kraft 1. september Tilknytning Denne studierdning er udarbejdet af studienævnet ved Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet. Uddannelsen er tilknyttet Censrkrpset ved uddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag, cand.sc. g Masteruddannelserne ved Syddansk, Aarhus g Københavns Universiteter samt Masteruddannelsen ved Cpenhagen Business Schl. 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Uddannelsens frmål Sidefagsuddannelsen i samfundsfag er en uddannelse, der skal kvalificere de studerende bredt inden fr det plitlgiske g samfundsvidenskabelige mråde, således at de pnår kmpetence til at undervise i samfundsfag på de gymnasiale uddannelser. Disse kvalifikatiner skal pnås ved at 1) give de studerende en bred indsigt i centrale discipliner, terier g begreber inden fr samfundsfag samt lære dem anvendelse af relevante metdiske redskaber 2) give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af g kritisk stillingtagen til plitlgiske g tværfaglige samfundsvidenskabelige prblemer under anvendelse af fagets terier, begreber g metder, 3) give de studerende kmmunikative færdigheder, der styrker deres evne til at undervise g frmidle kmpliceret samfundsvidenskabelig viden klart g frståeligt 4) give de studerende tværfaglig viden g verblik i kraft af samspillet mellem sidefaget i samfundsfag g de studerendes centrale fag 3.2 Kmpetenceprfil Gennem uddannelsesfrløbet, der fregår i et internatinalt frskningsmiljø, pnår den studerende grundig g grundlæggende indsigt i de centrale prblemstillinger, prcesser g frhld, sm behandles i plitlgi g samfundsvidenskab samt i de terier, metder g det begrebsapparat, der anvendes inden fr felterne. Der er et særligt fkus på at øge de studerendes kulturelle frståelse g akademiske sprgbrug. På baggrund af sin uddannelse skal en kandidat med sidefag i samfundsfag have erhvervet sig en række kmpetencer, sm tilsammen sætter ham eller hende i stand til på et videnskabeligt grundlag at identificere g analysere plitiske g samfundsmæssige prblemstillinger i en franderlig verden samt frmulere vidensbaseret prblemløsning. Efter endt uddannelse skal en kandidat med sidefag i samfundsfag kunne: 4

5 demnstrere mfattende g bred viden inden fr plitlgiens kernemråder plitisk teri, dansk g kmparativ plitik g internatinal plitik g deres respektive felt, terier g begreber beherske grundlæggende g bred viden m samfundsvidenskabens øvrige discipliner g deres respektive felt, terier g begreber herunder samfundsvidenskabelig metde, scilgi, øknmi g samfundsvidenskabelig videnskabsteri g metdlgi reflektere ver anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af plitlgiske g samfundsvidenskabelige frhld g prblemstillinger reflektere ver anvendelsen af faglig viden, metder g teri i en undervisningssituatin i gymnasiesklen identificere, analysere g belyse prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld selvstændigt løse prblemstillinger på baggrund af tilegnede analytiske g metdiske, kmmunikative g administrative kmpetencer fretage en kvalificeret udvælgelse g sammenligning af plitlgiske g samfundsvidenskabelige terier g metder gennemføre selvstændige analyser af teretiske arbejder g knkrete frhld inden fr hver af plitlgiens kernemråder i studie såvel sm arbejdsmæssige sammenhænge frmidle prblemstillinger, synspunkter g resultater i en faglig/prfessinel såvel sm ffentlig sammenhæng både mundtligt g skriftligt udvikle videnskabelige design g anvende kvalitativ g kvantitativ metde til behandlingen af samfundsvidenskabelige prblemstillinger gennemføre interviews g spørgeskemaundersøgelser med henblik på at anvende dem på samfundsmæssige prblemstillinger eller anden sammenhæng relevant i frhld til det centrale fags videnskabelige felt anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde Kmpetencer identificere g analysere plitlgiske prblemstillinger g reflektere ver disse kritisk med vished m de frskellige mulige teretiske g metdiske perspektiver arbejde g argumentere på baggrund af et verblik ver samfundsvidenskaben sm felt, herunder plitlgiens placering i dette felt samarbejde m faglige g tværfaglige løsninger af knkrete prblemstillinger inden fr plitik g rganisatin i Danmark g internatinalt selvstændigt psøge, udvælge g anvende metdisk g teretisk viden i frbindelse med løsning af pgaver, prjekter g lignende i studie- eller arbejdssammenhænge deltage i kvalificerede diskussiner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk ver egne g andres udsagn kunne udarbejde videnskabeligt skriftligt arbejde g viderefrmidle disciplinen til kmmende gymnasieelever kunne påtage sig et prfessinelt ansvar g undervise i gymnasiesklen selvstændigt tage ansvar fr at strukturere egen læring, faglig udvikling g specialisering g selvstændigt kunne frembringe ny viden 5

6 Kmpetenceprfilens frskellige elementer er beskrevet mere detaljeret i målbeskrivelserne fr de enkelte fag, der indgår i uddannelsen, jf. fagkatalget i afsnit Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Der ptages studerende på sidefagsuddannelsen, efter der er givet frhåndsgdkendelse til ptag på sidefag af udbyderen af det centrale fag g efter, Institut fr Statskundskab har gdkendt, at det faglige adgangskrav er pfyldt g sikret, at der er plads på sidefagsuddannelsen. Optagelse på kandidatdelen af sidefaget skal ske senest 5 år efter afslutningen af bachelrdelen af sidefaget. Udbyderen af det centrale fag fretager indskrivningen af sidefag. Adgangskravet til sidefagsuddannelsen på bachelrniveau er, at man har centralt fag i et fag, der kan føre til undervisningskmpetence i på gymnasiale uddannelser. Følgende frudsætningskrav skal være pfyldt: Matematik på B-niveau, Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau g Histrie, Idéhistrie, Samfundsfag eller Samtidshistrie på B-niveau. Universitetet kan ptage ansøgere på bachelrdelen af sidefagsuddannelsen, selv m venstående adgangskrav ikke er pfyldt ved ansøgningsfristen, jf. bachelradgangsbekendtgørelsen. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse inden studiestart eller umiddelbart derefter pfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene. Adgangskravet til kandidatdelen af sidefagsuddannelsen er en bestået t-faglig gymnasierettet bachelruddannelse med bestået bachelrdel af sidefaget eller tilsvarende. Studerende fra Århus Universitet eller Syddansk Universitet kan ptages på Sidefagsuddannelsen, såfremt der er ledige pladser. 4. Uddannelsens indhld g faglige prfil Studerende med centralt fag uden fr det samfundsvidenskabelige mråde skal gennemføre 120 ECTS fr at pnå fuldt sidefag. 4.1 Sidefagsuddannelsens studiestruktur Uddannelsens studiestruktur fremgår af nedenstående versigt. Alle fag er bligatriske g skal aflægges i den skitserede rækkefølge Bachelrniveau 45 ECTS 1. semester 2. semester Internatinal Plitik 1 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 2 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 1 (7,5 ECTS) Plitisk Teri 2 (7,5 ECTS) Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger (3,75 ECTS) Plitisk Teri 1 (3,75 ECTS) skabsteri g metdlgi (7,5 ECTS) Kandidatniveau 75 ECTS 6

7 1. semester 2. semester Scilgi 1 (7,5 ECTS) Metde 1 (7,5 ECTS) 3. semester 4. semester Scilgi 2 (7,5 ECTS) Internatinal Plitik 2 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 3 (7,5 ECTS) Internatinal Plitik 3 (7,5 ECTS) Øknmi 1 (7,5 ECTS) Øknmi 2 (7,5 ECTS) Metde 2 (7,5 ECTS) Metde 3 (7,5 ECTS) Ulige semestre er efterårssemestre g lige semestre er frårssemestre. Kurserne udbydes kun i de semestre, der fremgår af versigten. Der henvises til afsnit 6, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige deltaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på kurser.ku.dk. 4.2 Tilmelding til fag g prøver Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på bachelruddannelsens 1. år. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning g eksamen i tilmeldingsperiden. Hvis der sker ændringer ift. hvilke fag der tilmeldes af administratinen, vil dette blive indført i studierdningen g annnceret på uddannelsessiderne i KUnet. 4.3 Merit Beståede fagelementer fra bachelruddannelserne i samfundsfag ved Århus Universitet g Syddansk Universitet træder i stedet fr tilsvarende fagelementer på denne uddannelse, jf. 34 i uddannelsesbekendtgørelsen. Studienævnet kan desuden gdkende, at fagelementer der er bestået på andre uddannelser på samme niveau ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, kan træde i stedet fr tilsvarende fagelementer i bachelruddannelsen i Samfundsfag. Læs mere m de generelle regler m Merit i afsnit 5.5 i Rammestudierdningen. 5. Bedømmelse g Censur Nedenstående skema viser, hvrdan de enkelte fagelementer bliver bedømt således at uddannelsen pfylder eksamensbekendtgørelsens censurkrav. Fag på i alt 45 ECTS er bedømt med ekstern censur, hvilket pfylder kravet m at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint skal dkumenteres ved eksterne prøver. Derudver bedømmes fag på i alt 37,5 ECTS sm bestået/ikke bestået, hvilket pfylder kravet m at højst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint må anvendes med bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået, jf. afsnit 4.7 i Rammestudierdningen. Fagtitel Obligatriske fagelementer Bachelr sidefag 45 ECTS Bedømmelse / Censur 7

8 Internatinal Plitik 1 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 1 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 2 (7,5 ECTS) Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger (3,75 ECTS) skabsteri g metdlgi (7,5 ECTS) Plitisk Teri 1 (3,75 ECTS) Plitisk Teri 2 (7,5 ECTS) 7-trinsskalaen med intern bedømmelse Bestået/ Ikke bestået med intern bedømmelse 7-trinsskalaen med ekstern bedømmelse Bestået/ Ikke bestået med intern bedømmelse 7-trinsskalaen med intern bedømmelse Bestået/ Ikke bestået med intern bedømmelse 7-trinskalaen med ekstern censur Obligatriske fagelementer Kandidat sidefag 75 ECTS Fagtitel Bedømmelse / Censur Internatinal Plitik 2 (7,5 ECTS) Bestået/ Ikke bestået med intern bedømmelse Internatinal Plitik 3 (7,5 ECTS) 7-trinskalaen med ekstern censur Dansk g Kmparativ Plitik 3 (7,5 ECTS) 7-trinskalaen med ekstern censur Metde 1 (7,5 ECTS) Bestået/ Ikke bestået med intern bedømmelse Metde 2 (7,5 ECTS) 7-trinskalaen med intern bedømmelse Metde 3 (7,5 ECTS) 7-trinskalaen med ekstern censur Øknmi 1 (7,5 ECTS) Bestået/ Ikke bestået med intern bedømmelse Øknmi 2 (7,5 ECTS) 7-trinskalaen med ekstern censur Scilgi 1 (7,5 ECTS) 7-trinskalaen med intern bedømmelse Scilgi 2 (7,5) 7-trinskalaen med intern bedømmelse 6. Fagkatalg I det følgende gennemgås de fagelementer, der udbydes på bachelruddannelsen i samfundsfag. Størrelsen af fag er angivet i ECTS-pint (Eurpean Credit Transfer System). Et års heltidsstudier i dette system er nrmeret til 60 ECTS. Vægter et fag 7,5 ECTS, svarer det til 1/8 af ét års nrmeret fuldtidsstudium. Oversigt ver de enkelte fags semesterplacering g nrmerede timetal fr undervisning Bachelrniveau ECTS Fag/Semester Timer i alt 7,5 Internatinal Plitik ,5 Dansk g Kmparativ Plitik ,75 Intrduktin til prblematikker i statskundskab 24 3,75 Plitisk teri ,5 skabsteri g metdlgi 56 7,5 Dansk g Kmparativ Plitik ,5 Plitisk teri 2 56 Kandidatniveau ECTS Fag/Semester Timer i alt 7,5 Scilgi ,5 Metde ,5 Scilgi

9 7,5 Dansk g Kmparativ Plitik ,5 Øknmi ,5 Metde ,5 Internatinal Plitik ,5 Internatinal Plitik ,5 Øknmi ,5 Metde Plitisk Teri 1 Plitlgisk fagelement Indhld Plitisk Teri 1 (PT1) er det første af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen plitisk teri. Det samlede frmål med de t fag er at give de studerende en grundlæggende frståelse fr den plitiske idéhistrie g de vigtigste debatter i nutidig plitisk teri, herunder plitisk teris betydning fr plitlgien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i frhld til såvel den generelle samfundsudvikling sm begrebslige, idelgiske, g nrmative spørgsmål inden fr studiet af plitik. Undervisningen i PT1 mfatter udvalgte dele af den plitiske idéhistrie g dens bidrag til udviklingen af ngle af de væsentligste begreber i plitlgien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, g frihed). Faget lægger vægt på både at placere plitiske tænkere i deres relevante histriske kntekster, g at vise idéhistriens relevans fr nutidig plitisk teri, herunder særligt i frhld til plitiske begrebers udvikling g bidrag til studiet af plitik. Til at understøtte begge aspekter giver faget en intrduktin til begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik. Skriveøvelsen træner de studerende i at beskrive ét enkelt bidrag til plitisk teri g ud fra dette begrunde en frtlkning af dette bidrag, herunder dets styrker g svagheder. Opgaven er eksamensfrbedrende til Plitisk Teri 2, da den træner delementer af denne eksamen. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale bidrag fra vigtige plitiske tænkere, herunder gså deres histriske baggrund beskrive centrale bidrag til diskussinen af vigtige begreber i plitlgien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, g frihed) frstå hvrdan begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik kan anvendes til at analysere generelle prblemstillinger inden fr plitisk teri reflektere ver styrker g svagheder ved centrale tænkere g begreber i plitisk teri reflektere ver den plitiske teris rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til plitisk teri, herunder deres idéhistriske kntekst g betydning fr den plitiske begrebsudvikling frtlke svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau g frmidle deres indhld i et klart g tydeligt sprg læse engelsksprgede tekster på et akademisk niveau 9

10 anvende begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik med henblik på at begrunde en bestemt frtlkning af udvalgte tænkere g begreber inden fr plitisk teri sammenligne centrale bidrag til diskussinen af udvalgte begreber inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) Kmpetencer håndtere mdstridende frtlkninger af begreber g terier inden fr plitisk teri tage kritisk stilling til grundlæggende prblemstillinger inden fr plitisk teri, herunder deres indflydelse på studiet af plitik generelt psøge g tilegne sig ny viden inden fr plitisk teri, herunder gså idéhistrien Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 3,75 ECTS Litteratur Pensum udgør 425 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Eksamensfrm Eksamen bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, sm består af én gdkendt skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Både den aktive undervisningsdeltagelse g syge- g reeksamen bedømmes sm Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse. Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Bemærkninger Plitisk Teri 1 indgår i førsteårsprøven. Beståelse af Plitisk Teri 1 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Plitisk Teri 2. 10

11 6.2 Plitisk Teri 2 Plitlgisk fagelement Indhld Plitisk Teri 2 (PT2) er det andet af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen plitisk teri. Sm beskrevet under PT1 er det samlede frmål med de t fag at give de studerende en grundlæggende frståelse fr den plitiske idéhistrie g de vigtigste debatter i nutidig plitisk teri, herunder plitisk teris betydning fr plitlgien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i frhld til såvel den generelle samfundsudvikling sm begrebslige, idelgiske, g nrmative spørgsmål inden fr studiet af plitik. Undervisningen i PT2 viderefører PT1 s fkus på den plitiske idéhistrie samt begrebsudviklingen i plitisk teri. Herudver mfatter PT2 en intrduktin til udvalgte idelgier samt væsentlige tematikker inden fr nutidig plitisk teri, herunder deres relatin til nutidige sciale g plitiske prblemstillinger, særligt i et glbalt perspektiv. PT1 s intrduktin til begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik videreføres med et fkus på idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, g udvalgte hvedretninger inden fr analytisk g kritisk teri. Målbeskrivelser Ud ver en videreførelse af viden, færdigheder, g kmpetencer beskrevet under PT1 frventes den studerende efter endt kursus at kunne: beskrive centrale bidrag fra udvalgte plitiske idelgier, herunder gså deres idéhistriske baggrund g bidrag til den plitiske udvikling beskrive centrale bidrag til udvalgte tematikker inden fr nutidig plitisk teri (fx: demkrati, multikulturalisme, ppulisme, køn g seksualitet, g klima) frstå hvrdan plitisk teri udvikler sig i et glbalt perspektiv, der inkluderer frskellige traditiner g tilgange til studiet af plitik frstå hvrdan idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, samt kritik teri kan anvendes til at analysere generelle prblemstillinger inden fr plitisk teri reflektere ver styrker g svagheder ved de mest centrale idelgier g tematiske bidrag til plitisk teri, herunder særligt nutidig plitisk teri reflektere ver den plitiske teris rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til plitisk teri, herunder deres betydning fr idelgiske hvedstrømninger g den nutidige samfundsudvikling sammenligne frskellige bidrag til en bestemt idelgi g/eller tematik inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) placerer plitisk teri (g plitisk tænkning mere generelt) i et glbalt perspektiv med henblik på at frstå betydningen af frskellighed fr kritisk tænkning anvende idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, analytisk g kritisk teri med henblik på at begrunde en bestemt frtlkning af udvalgte tænkere, idelgier, g tematikker inden fr plitisk teri anvende bidrag fra den plitiske teri (histrisk såvel sm nutidig) til analyser af generelle prblemstillinger inden fr studiet af plitik strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg Kmpetencer 11

12 håndtere nutidige ytringer, plitiske tiltag g spørgsmål med henblik på at uddrage deres værdimæssige indhld/grundlag g relatere dem til den plitiske teri g idéhistrie verføre abstrakte-filsfiske betragtninger m samfundet til knkrete analyser af plitiske prblemstillinger psøge g tilegne sig ny viden inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. Omfang Faget udgør 7,5 ECTS pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Litteratur Pensum udgør 850 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. 12

13 Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Plitisk Teri 2 indgår i førsteårsprøven. Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Plitisk Teri 2, at man har bestået Plitisk Teri Scilgi 1 Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhld Sm ét af uddannelsens samfundsvidenskabelige fagelementer sætter Scilgi 1 (Sc1) studiet af plitik ind i en bredere samfundsmæssig analyseramme. Det verrdnede frmål er at intrducere udvalgte dele af den klassiske scilgi samt væsentlige nyere bidrag til frståelsen af samfundet, dets institutiner g aktører, den samfundsmæssige udviklingsdynamik g frhldet mellem individ g samfund. Faget demnstrerer tillige scilgiens empiriske bidrag til frståelsen af den samfundsmæssige udvikling, særligt fra begyndelsen af industrialisering g frem til i dag. Undervisningen lægger vægt på frskelle g ligheder mellem strukturelle, aktør-rienterede, relatinelle g knstruktivistiske frståelses- g frklaringsrammer. Herudver giver faget en intrduktin til udvalgte temaer m det nutidige samfund, herunder empiriske analyser af fx glbalisering, magt, køn, klasse, g marked. Ved at vise scilgiens relevans fr studiet af plitik, særligt med henblik på samfundets grundlæggende strukturer g magtfrhld, udbygger faget gså de studerendes evne til kritisk tænkning g knstruktiv prblemløsning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale scilgiske terier, herunder deres histriske baggrund, videnskabsteretiske udgangspunkt g bidrag til strukturelle, aktør-rienterede, relatinelle g knstruktivistiske frståelses- g frklaringsrammer beskrive centrale scilgiske bidrag til samtidsdiagnser g empiriske analyser af fx glbalisering, magt, klasser, køn, g marked reflektere ver styrker g svagheder ved centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser, herunder deres frståelses- g frklaringsrammer frstå hvrdan centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser danner grundlag fr kritisk refleksin ver samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer 13

14 reflektere ver scilgiens rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske hvedbidragene fra centrale scilgiske terier g empiriske analyser (klassiske såvel sm nutidige) sammenligne centrale scilgiske terier g empiriske analyser i frhld til videnskabsteretiske udgangspunkt samt bidrag til specifikke frståelses- g frklaringsrammer udvælge frskellige scilgiske terier, samtidsdiagnser g udviklingsscenarier til at analysere g vurdere samfundsmæssige prblemstillinger begrunde én bestemt frtlkning af udvalgte scilgiske terier g samtidsdiagnser, inklusive deres bidrag til analysen af relevante samfundsmæssige prblemstillinger frmilde scilgisk tænkning g viden i såvel fagligt-prfessinelle sm i ffentlige sammenhænge strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg Kmpetencer tage kritisk stilling til grundlæggende prblemstillinger inden fr scilgisk teri, herunder deres indflydelse på studiet af plitik generelt set tage kritisk stilling til divergerende frståelser g frklaringer af samfundsudviklingen, herunder deres betydning fr analysen af specifikke samfundsprblemer verføre viden m betydninger g knsekvenser af frskellige frståelser af sciale fænmener til en kritisk-knstruktiv prblemløsningstilgang psøge g tilegne sig ny viden inden fr scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler fagets mål. pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del 14

15 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 850 sider. Pensum fastsættes af studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. 6.4 Scilgi 2 Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhld Scilgi 2 (Sc2) er en viderebygning af Scilgi 1 (Sc1) med henblik på at give den studerende undervisningskmpetence i scilgi-delen af gymnasiets samfundsfag. Undervisningen udbygger Sc1 s intrduktin til klassisk g mderne scilgi, herunder særligt mdernitetskritik samt nyere samtidsdiagnser vedrørende fx øknmi, religin, køn, g scial g kulturel differentiering. Herudver lægger undervisningen særlig vægt på terietiske g empiriske analyser af emner såsm identitetsdannelse (i frhld til fx arbejds- g familieliv), scialisering (i frhld til fx uddannelse g fritid), statsdannelse (fx velfærdsstaten), civil samfund (i frhld til fx plitisk deltagelse g sciale bevægelser), plitisk meningsdannelse (i frhld til fx sciale medier), g levevilkår (i frhld til fx byplanlægning g miljøplitik). 15

16 Sm i Sc1 er et vigtigt mål med faget at fremme evnen til kritisk tænkning g knstruktiv prblemløsning i en glbaliseret verden. Målbeskrivelser Ud ver en videreførelse af viden, færdigheder, g kmpetencer beskrevet under Sc1 frventes den studerende efter endt kursus at kunne: beskrive med et udvidet detaljekendskab centrale scilgiske terier, herunder særligt deres bidrag til mdernitetskritik samt nyere samfundsdiagnser vedrørende fx øknmi, religin, køn, g scial g kulturel differentiering frstå centrale bidrag til terietiske g empiriske analyser af emner såsm identitetsdannelse, scialisering, statsdannelse, civil samfund, plitisk meningsdannelse, g levevilkår frstå hvrdan centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser danner grundlag fr kritisk refleksin ver samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer reflektere ver scilgiens rlle i frhld til studiet af samfundet generelt set beherske med et udvidet detaljekendskab centrale scilgiske terier, herunder særligt deres bidrag til mdernitetskritik samt nyere samfundsdiagnser vedrørende fx øknmi, religin, køn, g scial g kulturel differentiering sammenligne centrale bidrag til terietiske g empiriske analyser af emner såsm identitetsdannelse, scialisering, statsdannelse, civil samfund, plitisk meningsdannelse, g levevilkår Kmpetencer undervise i samfundsfagets scilgi-del i gymnasiet Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. frklare detaljeret centrale scilgiske terier g frstå hvrdan terierne, samtidsdiagnser g empiriske analyser er med til at danne grundlag fr kritisk refleksin ver samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer sidestille i høj grad teretiske g empiriske analyser af relevante scilgiske prblemstillinger frklare nøjagtigt centrale scilgiske terier g frstå hvrdan terierne, samtidsdiagnser g empiriske analyser er med til at danne grundlag fr kritisk refleksin ver 16

17 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer sidestille i ngen grad teretiske g empiriske analyser af relevante scilgiske prblemstillinger frklare usikkert centrale scilgiske terier g frstå hvrdan terierne, samtidsdiagnser g empiriske analyser er med til at danne grundlag fr kritisk refleksin ver samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer sidestille i ringe grad teretiske g empiriske analyser af relevante scilgiske prblemstillinger Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af hldundervisning. De studerende frventes gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Eksamensfrm Faget bestås gennem en mundtlig eksamen med synpsis. Se afsnit 7.7 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Faget bedømmes efter 7-trinskalaen ved intern bedømmelse. Bemærkninger Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Scilgi 2, at man har bestået Scilgi Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Plitlgisk fagelement Indhld Faget giver en intrduktin til prblemdrevet plitlgi ved at præsentere prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g videnskabelige subdiscipliner De studerende intrduceres til væsentlige plitiske prblemstillinger, der inkluderer ngle af plitlgiens grundbegreber (fx stat, demkrati, magt, legitimitet). Fagets fkus er både natinalt g internatinalt, lkalt g glbalt. Sm en del af faget gives der en intrduktin til de frmelle krav, der stilles til en universitetspgave, g en intrduktin til faglig infrmatins- g litteratursøgning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne 17

18 frstå prblemdrevet plitlgi indsigt i aktuelle plitiske prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g videnskabelige subdiscipliner frmidle plitiske prblemstillinger g prblemanalyser skriftligt g mundtligt skrive en universitetspgave, der lever p til de frmelle videnskabelige krav udføre infrmatins- g litteratursøgning Kmpetencer identificere, definere g analysere plitiske prblemer reflektere kritisk g metdisk ver plitlgiske analyser Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: frklare prblemdrevet plitlgi redegøre fr de aktuelle plitiske prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g subdiscipliner gennemføre prblemanalyser både skriftligt g mundtligt g fremstille plitiske prblemstillinger fremstille en pgave på akademisk niveau Kmpetencer msætte viden m prblemdrevet plitlgi til identificering, definering g analysering af plitiske prblemer tilegne sig ny viden ved at reflektere ver prblemdrevne plitlgiske analyser Omfang Faget udgør 3,75 ECTS Litteratur Pensum udgør 325 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af frelæsninger g hldundervisning. I frbindelse med kurset indgår et kursus i litteratur- g infrmatinssøgning g reference- g håndteringsredskaber. Eksamensfrm Faget bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, sm består af en mundtlig præsentatin g en skriftlig frmidling af en prblemanalyse på 7200 typeenheder (3 nrmalsider). Både den mundtlige præsentatin g den skriftlige frmidling skal være bedømt bestået fr at faget kan bestås. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Både den aktive undervisningsdeltagelse g syge- g reeksamen bedømmes sm Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse. Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 18

19 Bemærkninger Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger indgår i førsteårsprøven. 6.6 Dansk g Kmparativ Plitik 1 Plitlgisk fagelement Indhld Frmålet med kurset er at give de studerende en teretisk baseret frståelse fr det danske plitiske system g t grundlæggende begreber i statskundskaben, nemlig demkrati g magt. Kurset er det første ud af tre sammenhængende fag inden fr dansk g kmparativ plitik. Kurset Dansk g Kmparativ Plitik 2 har fkus på meningsdannelse g plitisk deltagelse, frbindelsen mellem brgere g plitiske ledere g betydningen af andre plitiske aktører. Dansk g Kmparativ Plitik 3 intrducerer de studerende til de demkratiske institutiners pståen, frskellige varianter af disse samt alternative plitiske regimer. Kurset er pdelt i tre dele; demkrati, magt g det danske plitiske system. Demkratidelen intrducerer de studerende til det repræsentative demkratis histrie, den danske traditin inden fr demkratiteri samt de vigtigste demkratimdeller. Disse mdeller bringes i anvendelse i relevante studier af det danske demkrati. På samme måde bringes den del af kurset, der fkuserer på begrebet magt i anvendelse på frskellige primært danske cases. Den del af kurset, der fkuserer på det danske plitiske system intrducerer de studerende til relevante institutiner g aktører g relevant plitisk adfærd inden fr det danske plitiske system. Der lægges særligt vægt på de plitiske institutiner (regering flketing, valgsystem, partisystem), plitiske aktører (vælgere, partier) g plitisk adfærd (stemmeadfærd, flketingets adfærd). Ud ver det aktuelle plitiske system intrducerer kurset gså de studerende til nyere dansk plitisk histrie. De studerende tilegner sig viden m frskellige demkratimdeller g magtbegreber, således at de kan redegøre fr g reflektere ver terierne. De studerende pnår gså viden m dansk plitisk histrie g traditin, g m hvrdan det danske plitiske system virker i dag. På baggrund af den tilegnede viden m demkrati, magt g det danske plitiske system, udvikler de studerende evnen til at frstå, redegøre fr g analysere demkratiske plitiske systemer ved at anvende relevante terier i studiet af demkrati sm empirisk fænmen. Endvidere får de studerende praktisk træning i at skrive en akademisk pgave med selvstændige redegørelser samt strukturerede analyser g diskussiner, at kunne argumentere fr deres valg af terier g påstande g til at præsentere deres fremstillinger, analyser g diskussiner på en struktureret måde. Desuden udvikles de studerendes samarbejdsevner ved at skrive pgaver i grupper. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: frstå, redegøre fr g reflektere ver frskellige demkratimdeller frstå, redegøre fr g reflektere ver frskellige frståelser af magt frstå det danske valgsystem, vælgeradfærd, partier, partisystem, Flketinget g regeringer redegøre fr grundlæggende aspekter af de danske plitiske traditiner g histrie i et institutinelt, scialt g plitisk perspektiv anvende, vurdere g præsentere frskellige demkratimdeller 19

20 anvende, vurdere g præsentere frskellige terier m magt anvende en række terier på vælgere, partier, partisystem, regering g Flketing fr at frstå de danske plitiske institutiner, aktører g adfærd argumentere fr valg af terier anvendt til studier af demkrati, magt samt plitiske institutiner, aktører g adfærd i en dansk kntekst præsentere en struktureret analyse g diskussiner af demkrati, magt g danske institutiner, aktører g adfærd strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg Kmpetencer anvende relevante terier til analyse af empiriske fænmener skrive en akademisk pgave med selvstændige redegørelser samt en struktureret analyse g diskussin samarbejde med andre studerende m pgaver anvende terier på institutiner, aktører g adfærd gså uden fr den danske kntekst argumentere fr valg af terier g påstande på baggrund af frmålet med analysen Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: redegøre fr demkratimdeller g frståelsen af magt beskrive det danske valgsystem, vælgeradfærd, partier, partisystem, flketinget g regeringer redegøre fr basale aspekter af de danske plitiske traditiner g histrie i et scialt g plitisk perspektiv redegøre fr g anvende frskellige demkratimdeller g magtterier anvende frskellige terier på valg, vælgere, partier, partisystem, regeringen g flketinget fr at frstå de danske plitiske institutiner, aktører g adfærd argumentere fr valg af terier anvendt til studier af demkrati, magt g danske plitiske institutiner, aktører g adfærd frmidle strukturerede analyser g diskussiner af demkrati, magt g danske institutiner, aktører g adfærd Kmpetencer fremstille g strukturere, i samarbejde med andre studerende, en akademisk pgave hvr tilegnede terier anvendes g diskuteres i analysen g diskussinen Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 750 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 20

21 Se mere i rammestudierdningen afsnit fr mere infrmatin m brugt prøvefrsøg Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes med Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse. Bemærkninger Dansk g Kmparativ Plitik 1 indgår i førsteårsprøven. Beståelse af Dansk g Kmparativ Plitik 1 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Dansk g Kmparativ Plitik Dansk g Kmparativ Plitik 2 Plitlgisk fagelement Indhld Dansk g Kmparativ Plitik 2 er det andet af tre frbundne kurser inden fr mrådet dansk g kmparativ plitik. Kurset mhandler tre centrale plitlgiske prblemstillinger i demkratiske systemer. 1) Hvrdan danner brgerne plitiske hldninger, g hvrdan g hvrfr engagerer de sig i demkratiet? 2) Hvad karakteriserer relatinerne mellem brgerne g de plitiske ledere i demkratier, g hvrdan afhænger det frhld af frskellige demkratiske plitiske institutiner? 3) Hvilken rlle spiller andre plitiske aktører, f.eks. interesserganisatiner g medier, fr frbindelsen mellem brgere g regering? Med henblik på at analysere disse prblemstillinger, trækker kurset på terier m hvrdan det plitiske system er rganiseret, herunder terier m demkratisk legitimitet, krpratisme, pluralisme g elitisme, samt terier m plitisk adfærd g m, hvrdan plitiske institutiner mdererer adfærd. Kurset vil gså trække på viden fra andre discipliner sm f.eks. øknmi, scilgi g psyklgi. På denne måde bringer kurset generelle terier til knkret empirisk anvendelse. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: frstå frskellige terier m hvrdan plitiske præferencer udtrykkes g aggregeres frklare indhldet af væsentlige terier m hvrfr g hvrdan brgere deltager i plitik frklare indhldet af væsentlige terier m hvrdan brgere danner hldninger til plitik beskrive frhldet mellem brgere g regering i mderne demkratier beskrive hvrdan frhldet mellem brgere g deres plitiske ledere varierer i mderne demkratier frklare indhldet af væsentlige terier m hvrdan interesserganisatiner g medier kan spille en rlle i det plitiske system frstå de primære faktrer der frmer plitisk adfærd benytte relevante terier til at analysere plitisk adfærd g meningsdannelse benytte relevante terier til at analysere frskelle g ligheder på tværs af g inden fr demkratier 21

22 benytte relevante terier til at analysere den rlle sm medier g interesserganisatiner spiller i demkratisk plitik anvende frskellige terier m hvrdan plitiske præferencer udtrykkes g aggregeres vurdere frdele g ulemper ved de frskellige frmer fr demkrati med hensyn til hvrdan de frbinder præferencerne hs deres brgere med regeringens handlinger strukturere g frmidle analysen g dens resultater i det klart g tydeligt sprg Kmpetencer analysere mderne demkratier baseret på hvrdan plitiske præferencer udtrykkes g aggregeres anvende terier g metder fr at frstå hvedbegreberne i demkratisk plitik sm kurset arbejder med rådgive medier g interesserganisatiner i frhld til deres plitiske indflydelse anvende de tilegnede terier til at rådgive m hvrdan plitiske aktører kan præge plitisk adfærd Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. udtømmende g detaljeret frklare terier m brgere g deres frhld til plitik g den rlle interesserganisatiner g medier spiller i plitik i mderne rganisatiner udtømmende g selvstændigt anvende relevante terier til at analysere g diskutere plitisk adfærd, medierne g interesserganisatinernes rlle g de frskellige frmer fr demkrati Kmpetencer frmidle g strukturere analysen g dens resultater i et fagligt præcist, klart g tydeligt sprg præcist frklare de udbredte terier m både brgere g deres frhld til plitik g den rlle interesserganisatiner g medier spiller i plitik i mderne rganisatiner anvende, i ngen grad, relevante terier til at analysere g diskutere plitisk adfærd, medierne g interesserganisatinernes rlle g de frskellige frmer fr demkrati Kmpetencer frmidle g strukturere analysen g dens 22

23 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. resultater i et i ngen grad fagligt præcist, klart g tydeligt sprg frklare, ikke udtømmende, fyldestgørende terier m både brgere g deres frhld til plitik g den rlle interesserganisatiner g medier spiller i plitik i mderne rganisatiner anvende, i ringe grad, relevante terier til at analysere g diskutere plitisk adfærd, medierne g interesserganisatinernes rlle g de frskellige frmer fr demkrati Kmpetencer i begrænset mfang strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg Omfang Faget udgør 7,5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 850 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af hldundervisning g eventuelt årgangsfrelæsninger. Der gives en krt, individuel tilbagemelding på gruppe- eller individniveau efter den bligatriske skriveøvelse. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm Faget bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes med 7-trinsskalaen med ekstern bedømmelse. Bemærkninger Dansk g Kmparativ Plitik 2 indgår i førsteårsprøven. Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Dansk g Kmparativ Plitik 2, at man har bestået Dansk g Kmparativ Plitik 1. Beståelse af Dansk g Kmparativ Plitik 2 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Dansk g Kmparativ Plitik 3. 23

24 6.8 Dansk g Kmparativ Plitik 3 Plitlgisk fagelement Indhld Dansk g Kmparativ Plitik 3 er det tredje af de tre sammenhængende fag inden fr dansk g kmparativ plitik. Det tredje kursus teretiserer g frklarer de demkratiske institutiner, inden fr hvilke plitik blev studeret i de t fregående fag, Dansk g Kmparativ Plitik 1 g 2. Faget åbner p fr et glbalt perspektiv g dækker alternative plitiske regimer, herunder diktaturer g hybride regimefrmer såsm det illiberale demkrati. Kurset intrducerer de studerende til statsdannelsesprcesser, det repræsentative demkratis prindelse, autkratiske institutiner g de institutinelle g plitiske frskelle mellem demkrati g autkrati. Kurset undersøger gså plitik uden fr den parlamentariske styringskæde, herunder f.eks. demkratisk g autkratisk regimefald, autkratiske styrefrmer, kup, brgerkrig, g revlutiner. Kurset bygger videre på basale begreber g terier i feltet kmparativ plitik g intrducerer prblemstillinger relateret til plitisk magt, kllektiv handlen g plitisk identitet med analytisk fkus på makrniveauet. Kurset giver indblik i, hvilke knsekvenser plitiske institutiner kan have fr f.eks. plitisk vld. Ud ver de mtalte teretiske debatter g prblemstillinger, bliver de studerende bekendt med de knkrete plitiske institutiner g strukturer i en række industrialiserede lande g udviklingslande. Dansk g Kmparativ Plitik 3 bygger videre på den viden, de centrale terier g de kmparative metder der blev intrduceret i Dansk g Kmparativ Plitik 1 g 2 g tilføjer et makrniveau g et histrisk perspektiv. Fkus i Dansk g Kmparativ Plitik 3 er på den interne plitiske rganisering af lande men kbler dette perspektiv med de studerendes viden m det internatinale system g staters suverænitet fra Internatinal Plitik. Faget deler med Plitisk Teri 1 en interesse fr staten g demkratiet, m end fra et psitivt snarere end et nrmativt perspektiv. Kurset anvender en række af de metder, der indgår i kurserne Metde 1-3. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: frklare begreber g terier i kmparativ plitik beskrive en bred vifte af plitiske regimer, hvrdan de virker g hvr de kmmer fra i både de industrialiserede lande g udviklingslande frstå hvrdan frskellige plitiske regimer virker, der iblandt demkratier, diktaturer g hybrid regimer så sm illiberal demkratier g valg diktaturer anvende terierne fra kmparativ plitik på empiriske rammer g cases uden at udvide begreberne anvende kmparative metder til at fretage analyser på makr- g mes-niveau på tværs af lande eller ver tid strukturere g frmidle analysen g dens resultater i det klart g tydeligt sprg Kmpetencer anvende terier g metder fra kmparativ plitik til at analysere aktuelle plitiske udviklinger i plitiske systemer 24

25 Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. beherske mfattende faktuel viden g anvende den til at illustrere verrdnede punkter på et teretisk plan anvende begreber g terier reflekterende g systematisk i analysen g diskussinen Kmpetencer msætte begreber, terier g metder fra kmparativ plitik, baseret på selvstændig refleksin, til en analyse g diskussin af plitiske strukturer, aktører, prcesser g nrmer g deres knsekvenser i Danmark g andre lande beherske sikker faktuel viden g anvende den i analysen g diskussinen anvende begreber g terier systematisk g aktivt, men ikke knsekvent, i analysen g diskussinen Kmpetencer msætte begreber, terier g metder fra kmparativ plitik, baseret på sikker refleksin, til en analyse g diskussin af plitiske strukturer, aktører, prcesser g nrmer g deres knsekvenser i Danmark g andre lande beherske begrænset faktuel viden anvende begreber g terier systematisk g aktivt, men ringe, i analysen g diskussinen Kmpetencer msætte begreber, terier g metder fra kmparativ plitik, baseret på begrænset viden, til en analyse g diskussin af plitiske strukturer, aktører, prcesser g nrmer g deres knsekvenser i Danmark g andre lande Omfang Faget udgør 7,5 ECTS. 25

26 Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af hldundervisning g årgangsfrelæsninger. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Dansk g Kmparativ Plitik 3, at man har bestået Dansk g Kmparativ Plitik Internatinal Plitik 1 Plitlgisk fagelement Indhld Faget intrducerer den studerende til de centrale prblemer g plitikmråder i internatinal plitik. Det gør dem i stand til at diskutere g reflektere kritisk ver hvad disse prblemer skyldes, hvrdan de defineres g ptentielt løses. Faget giver den studerende en grundlæggende frståelse fr samspillet mellem prblematikker på lkalt, natinalt, reginalt g glbalt niveau. Faget giver den studerende et basalt terikendskab til at analysere hvrdan de internatinale strukturer, rganisatiner g prcesser, herunder diplmati, sætter rammer m den samfundsmæssige udvikling, g under hvilke betingelser internatinale g udenrigsplitiske aktører sm fx Danmark handler i den magtplitiske rden, det internatinale samfund g den glbaliserede verdensøknmi. De udvalgte prblematikker spænder ver frskellige glbale plitlgiske emnemråder, fra de klassiske emner sm krig g fred, flkeret, samarbejde g knkurrence til nye emner sm glbal retfærdighed, menneskerettigheder g interventiner, samt nye glbale trusler sm klimafrandringer g terrrisme. Den praksisrienterede del af faget giver indblik i hvrdan disse glbale prblemer ser ud fra både statslige g ikke-statslige praktikeres perspektiv. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: frstå de væsentligste prblematikker g dilemmaer i internatinal plitik frstå de væsentligste internatinale institutiner frstå hvedtrækkene i den dansk udenrigs- g sikkerhedsplitik frstå samspillet mellem interne g eksterne frhld fr staternes udenrigsplitik 26