NextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NextLevel. Indhold. Siemens Healthcare Diagnostics. Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk. Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse"

Transkript

1 NextLevel Siemens Healthcare Diagnostics Udgave 7 Efterår 2014 siemens.dk Indhold Hvad står der i kalenderen? Fibrinolyse Lektor PhD Johannes J. Sidelmann D-dimers rolle i den kliniske hverdag Specialeansvarlig overlæge, lektor, PhD Torben Bjerregaard Larsen 1 - NextLevel

2 Fibrinolyse De biokemiske reaktioner, der fører til opløsningen af blodpropper, er komplekse, og udredning af trombosesygdomme kræver både klinisk og laboratoriemæssig ekspertise. Kære Læser Velkommen til Siemens temablad NextLevel, som i denne udgave har fokus på D-Dimer og fibrinolyse. Udredning af patienter, der er mistænkt for dyb venøs trombose (DVT), lungeemboli og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), er kompliceret og kræver såvel klinisk som radiologisk og biokemisk ekspertise. Risikoen for at udvikle DVT er 1/ for personer under 40 år, stigende til ét tilfælde pr. 100 personer over 60 år. Særligt udsatte er bl.a. cancerpatienter, nyopererede, gravide og patienter der er sengeliggende i lang tid. DIC er en alvorlig tilstand, der ses som komplikation til sepsis, traume og cancer. Bestemmelse af D-Dimer er centralt placeret i udredningen af DVT, lungeemboli og DIC tilstande som potentielt er dødelige. Den første artikel i dette nummer af Next-Level fokuserer på det fibrinolytiske systems komplekse reaktioner og dannelsen af D-Dimer. Efterfølgende belyses hvordan D-Dimer kan anvendes som diagnostisk redskab ved udredning for DVT, lungeemboli og DIC. Johannes J. Sidelmann, Lektor, PhD Enheden for Tromboseforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Vi har valgt, sammen med de to artikler, at vise oversigter over reaktionerne i det hæmostatiske system, for at illustrere kompleksiteten af de mange faktorer og reaktioner som er involverede i dannelsen og nedbrydningen af fibrin, og dermed til dannelse af D-Dimer. Merete Askestad Marketingchef Kalender Webinars Vi forsøger med nye tiltag at hjælpe vores kunder med at holde sig opdaterede om udviklingen indenfor diagnostik. Et af de tilbud vi har, er webinars, som du kan tilmelde dig og høre live eller efterfølgende downloade og se i en større forsamling f.eks. i forbindelse med undervisning. benævnes x-oligomere, og som består af fibrinets D- og E-fragmenter i forskellige kombinationer. X-oligomerene nedbrydes efterfølgende, og de sidste og mindste fragmenter, der dannes ved den fibrinolytiske proces, er frit fragment E samt D-Dimer, som består af to kovalent forbundne D-fragmenter (2). Coagulation Cascade Introduktion Når væv beskadiges, vil blodets koagulationsprocesser aktiveres, og hermed omdannes det flydende blod til et fast koagel, hvis væsentligste bestanddele består af et fibrinnetværk og trombocytter. Aktivering af koagulationssystemet fører via en række reaktioner til dannelse af enzymet trombin, som omdanner blodets fibrinogen til fibrin monomere, der efterfølgende polymeriserer til et opløseligt netværk (Fig. 1). Koagulationsfaktor XIII (FXIII), der også benævnes fibrinstabiliserende faktor, krydsbinder herefter det opløselige fibrin til et stabilt netværk, og FXIII s funktion katalyseres Danske og internationale arrangementer 17. november Diabetes Update Hotel Scandic København Alle webinars kan ses op til 12 måneder efter, at de er afholdt live. af trombin. Det krydsbundne fibrin sikrer hæmostasen og danner en stabil matrix for vækst af celler og gendannelse af det beskadigede væv (1). Det dannede krydsbundne fibrin er ikke en permanent struktur, men vil under normale fysiologiske forhold fjernes fra karbanen af plasmin, som er det ultimative fibrinopløsende enzym. Den fibrinopløsende proces benævnes fibrinolyse, der defineres som plasmin-induceret nedbrydning af krydsbundet fibrin (Fig. 1). Under fibrinolysen nedbrydes fibrinet først til større komplekse fragmenter, der Tjek Fig. 1 NextLevel udgives af: Siemens Healthcare Diagnostics, Danmark Redaktion: Merete Askestad, Rikke Pedersen dx-info-dk.healthcare@siemens.com Artiklerne i NextLevel afspejler ikke nødvendigvis Siemens Healthcare Diagnostics holdninger. 2 - NextLevel Fig. 2 Aktivering af det fibrinolytiske system Fibrinoverfladen spiller en væsentlig rolle for aktiveringen af det fibrinolytiske system, som ses i skematisk form i Fig. 2. To af de vigtigste fibrinolytiske komponenter - plasminogen og vævsplasminogen aktivator (t-pa) binder sig under koagulationsprocessen til fibrin med høj affinitet. Plasminogen er et proenzym, der dannes i leveren og frigøres herfra til karbanen, mens t-pa dannes af endotelcellerne, der beklæder blodkarrenes inderside. Fibrinbindingen sikrer at t-pa, der er et enzym, kan aktivere proenzymet plasminogen til plasmin på selve fibrinoverfladen, og det dannede plasmin nedbryder herefter fibrinet til forskellige nedbrydningsprodukter heriblandt D-Dimer. Fibrin virker som en kofaktor ved t-pa s aktivering af plasminogen, og t-pa s effektivitet som plasminogenaktivator øges ca. 400 gange ved tilstedeværelsen af fibrin (3). Under fibrinolysen eksponeres karboxyterminale lysingrupper på fibrinets fragment E domæne, og lysingrupperne fungerer som bindingssteder for plasminogen. Der kan således bindes mere plasminogen til fibrinet, når den fibrinolytiske process er sat i gang, og denne positive feedbackmekanisme medfører en mere effektiv plasminogenaktivering (4). Plasminogen kan også aktiveres til plasmin via det overfladeinducerede (interne) koagulationssystem (Fig. 2), der også benævnes kontaktaktiveringssystemet. Det er velkendt, at koagulationsprocessen aktiveres in vitro, når blod kommer i kontakt med negativt ladede overflader som glas, kaolin og silica et forhold der bl.a. udnyttes i APTT-analysen. Kontaktaktivering fører til dannelse af aktiveret koagulationsfaktor XII (FXIIa), aktiveret koagulationsfaktor XI (FXIa) og kallikrein (1). De fysiologiske processer, der fører til kontaktaktivering, har hidtil været ukendt, men nyere undersøgelser har godtgjort at polyfosfater, der frigøres fra aktiverede trombocytter, eller misfoldede proteiner, der optræder i blodbanen ved lidelser som Alzheimers sygdom og amyloidose, har potentiale som triggere af kontaktaktiveringssystemet (5). 3 - NextLevel

3 Referencer 1. Sidelmann JJ, Gram J, Jespersen J, Kluft C. Fibrin clot formation and lysis: basic mechanisms. Semin Thromb Hemost 2000;26: Walker JB, Nesheim ME. The molecular weights, mass distribution, chain composition, and structure of soluble fibrin degradation products released from a fibrin clot perfused with plasmin. J Biol Chem 1999;274: Nieuwenhuizen W. Sites in fibrin involved in the acceleration of plasminogen activation by t-pa. Possible role of fibrinpolymerisation. Thromb Res 1994;75: Anticoagulant Cascade 4. Suenson E, Lützen O, Thorsen S. Initial plasmin-degradation of fibrin as the basis of a positive feed-back mechanism in fibrinolysis. Eur J Biochem 1984;140: FXIIa, FXIa og kallikrein har dog ikke kun funktioner i koagulationssystemet, men kan også bidrage til fibrinolysen ved at aktivere plasminogen til plasmin. Kallikrein er desuden i stand til at fremme plasmindannelsen ved at aktivere et-kædet urokinase (scu-pa) til den tokædede form (u-pa). Både et- og tokædet u-pa aktiverer plasminogen til plasmin, men den tokædede form er 200 gange hurtigere end den etkædede i den henseende (6). Det dannede plasmin kan nu feedbackaktivere scu-pa og dermed forstærke den fibrinolytiske proces (Fig. 2). Endelig kan kallikreins aktivitet føre til dannelse af bradykinin, der er et blodkarudvidende peptid med betydning for blodtryksregulering, ødemdannelse og smerte, men som også stimulerer karrenes endotelceller til frigørelse af t-pa, og dermed til øget fibrinolytisk aktivitet (7). Regulering af det fibrinolytiske system Det fibrinolytiske systems aktivitet reguleres af en række inhibitorer. Plasminogen aktivator inhibitor 1 (PAI-1) danner komplekser med både t-pa og u-pa og hæmmer derved deres funktion. De dannede komplekser fjernes fra blodbanen ved binding til receptorer i leveren. Plasmin inhibitor (tidligere benævnt alfa- 2-antiplasmin) hæmmer plasmin med stor effektivitet, mens komplement C1- esterase inhibitor er den vigtigste hæmmer af kontaktaktiveringssystemet (1). Endelig hæmmes fibrinolysen af thrombin activatable fibrinolysis inhibitor (TAFI), som er en karboxypeptidase, der fjerner lysin fra fibrinoverfladen. Herved mindskes bindingen af plasminogen til fibrin og den fibrinolytiske proces bremses (8). Hæmostatisk balance, terapi og udredning Den normale sårhelingsproces forudsætter, at fibrindannelse og fibrinnedbrydning sker ved balancerede og kontrollerede reaktioner. Forstyrrelser i den hæmostatiske balance, som blev beskrevet af Tage Astrup for mere end 50 år siden (9-10), vil føre til patologisk sårheling, som kan resultere i trombose eller blødning. Som eksempler kan nævnes, at forhøjede koncentrationer af PAI-1 kan føre til trombosesygdomme på grund af reduceret fibrinolytisk kapacitet, mens hyperfibrinolyse, som f.eks. kan observeres ved mangel på plasmin inhibitor, kan føre til blødningstendens. Det fibrinolytiske system har terapeutisk potentiale, da u-pa og især t-pa kan anvendes til trombolyseterapi hos tromboseramte patienter. Rekombinant fremstillet t-pa anvendes i dag især til behandling af cerebrale tromboser og store akutte myokardieinfarkter (STEMI), hvor koronarkarrene er fuldstændigt okkluderede af trombemasse. D-Dimer er den eneste fibrinolysekvantitet, der bestemmes i rutinelaboratoriet, og anvendes fortrinsvis ved udredning af dyb venøs trombose og lungeemboli. 5. Gebbink MFBG, Bouma B, Maas C, Bouma BN. Physiological responses to protein aggregates: Fibrinolysis, coagulation and inflammation (new roles for old factors). FEBS Letters 2009;583: Lijnen HR, Zamarron C, Blaber M, Winkler ME, Collen D. Activation of plasminogen by pro-urokinase. I. Mechanism J Biol Chem 1986;261: Vaughan DE. The renin-angiotensin system and fibrinolysis. Am J Cardiol 1997;79: Foley JH, Kim PY, Mutch NJ, Gils A. Insights into thrombin activatable fibrinolysis inhibitor function and regulation. J Thromb Haemost 2013;11/ Suppl 1: Astrup T. The biological significance of fibrinolysis. Lancet 1956;2: Astrup T. The haemostatic balance. Thromb Diath Haemorrh 1958;2: Plasmakoncentrationen af D-Dimer indgår ligeledes i udredningen af patienter med dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). D-dimers rolle i den kliniske hverdag Torben Bjerregaard Larsen, Specialeansvarlig overlæge, lektor, PhD AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL, Klinik Hjerte-Lunge, Trombosecenter Aalborg, Kardiologisk Afdeling Plasmin dannes fra proenzymet plasminogen vha. plasminogenaktivatorer, og er et centralt protein i den humane hæmostase. Plasmin har bred substratspecificitet og spalter, udover fibrin, fibrinogen samt en bred vifte af plasmaproteiner og koagulations faktorer. Plasmin spalter den polymeriserede fibrin streng flere steder og frigiver dermed fibrin nedbrydningsprodukter (FDP). Et af disse produkter er D-dimer, som består af to D-domæner fra tilstødende fibrin-monomerer, der er blevet krydsbundet med aktiveret Faktor XIII. Da D-dimer er genereret fra krydsbundet fibrin, men ikke fra fibrinogen, indikerer en forhøjet plasmakoncentration af D- dimer nylig eller igangværende koagulation i blodet. I Fig. 1 ses en liste over forskellige tilstande, der fører til en øget D-dimer dannelse. Dyb venetrombose Lungeemboli Dissemineret intravaskulær koagulation Præeklampsi og eklampsi Trombolysebehandling Sepsis Inflammation Kirurgi og traume Alvorlig leversygdom (nedsat clearance) Malignitet Nyresygdom Graviditet Fig. 1 Venøs tromboemboli Dyb venøs trombose Dyb venøs trombose (DVT) er trombose i de dybereliggende vener. Langt den hyppigste lokalisation er benenes og bækkenets vener. DVT er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1-2 tilfælde pr personer pr. år. Risikoen øges fra ca. 1/ for individer under 40 år til ca. 1/100 hos individer over 60 år. DVT i benenes eller bækkenets vener forekommer hos samme risikoindivider som lungeemboli (LE) og således især hos patienter med underliggende tilstande, der disponerer til venøs tromboemboli (VTE): nyopererede patienter, cancerpatienter, langvarigt immobiliserede patienter og gravide. Kan også ses hos tidligere raske personer, hvoraf nogle vil have arvelig eller erhvervet trombofili (øget trombosetendens). Det er afgørende at få den kliniske mistanke om VTE, da symptomer og fund kan være diffuse eftersom en lang række andre kliniske tilstande kan have lignende symptomer. Er der lav klinisk sandsynlighed for DVT (klinisk Well s score <1, se 4 - NextLevel 5 - NextLevel

4 Fig. 3) og en D-dimer under den diskriminative grænse, er billeddiagnostiske undersøgelser ikke nødvendige for at udelukke DVT. Såfremt der er høj klinisk mistanke om DVT (bedømt med Well s score), er der derimod indikation for billeddiagnostisk undersøgelse. Se Fig. 2. Akut lungeemboli Den kliniske præsentation af akut lungeemboli (LE) er forskellig og ofte med uspecifikke symptomer. Derfor er det nødvendigt med diagnostisk test til enten at bekræfte eller udelukke diagnosen. De centrale billeddiagnostiske tests, der anvendes ved vurderingen af en patient med mistanke om LE, omfatter ekkokardiografi, spiral CT-scanning, perfusions-/ ventilationsscintigrafi, højresidig hjertekateterisation med lungeangiografi samt ultralydsscanning af underekstremiteter. Er der lav klinisk sandsynlighed for LE og en D-dimer under den diskriminative grænse, er billeddiagnostiske undersøgelser ikke nødvendige for at udelukke LE. Såfremt der er betydende klinisk mistanke om LE (f.eks. bedømt med modificeret Well s score, se Fig. 3), er der indikation for billeddiagnostisk undersøgelse. D-dimer som et diagnostisk redskab ved dyb venøs trombose og lungeemboli Analysemetoder De seneste år er forskellige metoder til at analysere D-dimer blevet introduceret på markedet i Danmark. Der findes i princippet to basale metoder til at måle D-dimerkoncentrationen: latex-agglutination og enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA). Metoderne udføres med enten manuelle eller automatiske teknikker. Fælles for metoderne er, at de anvender antistoffer rettet mod fibrin-nedbrydningsprodukter, der indeholder D-dimerepitopen. De forskellige monoklonale og polyklonale antistoffer reagerer dog med forskellig affinitet over for de forskellige typer af fibrin-nedbrydningsfragmenter, og der opnås derfor ikke ens resultater med forskellige metoder. Svartiderne på analyserne er også meget forskellige. En forhøjelse af D-dimer koncentrationen i blodet kan ikke anvendes diagnostisk, da en lang række sygdomme og tilstande giver øgede koncentrationer (se Fig. 1) men en negativ værdi (værdi under en fastsat diskriminatorværdi) vil i nogle tilfælde kunne udelukke VTE. Man taler om, at testen har en høj negativ prædiktiv værdi. D-dimer kan således påvises i serum under anvendelse af en række forskellige metoder (assays): ELISA (svar efter flere timer) Kvantitativ hurtig ELISA (svar på 30 min) Semi-kvantitative hurtig ELISA (svar på 10 min) Kvalitativ hurtig ELISA (svar på 10 min) Kvantitativ latex-agglutinationstest (svar fra 10 til 15 min) Semikvantitativ latexagglutinationstest (svar på 5 min) Erytrocyt agglutineringstest (SimpliRED) (svar på 2 min) (For de kvantitative analyser, anses et niveau > 500 ng / ml som unormal). Diagnostisk performance De forskellige D-dimer assays til diagnosticering af DVT og LE er blevet meget grundigt undersøgt. De er bedst karakteriseret som havende en høj negativ prædiktiv værdi (ved store tromber og udbredt lungeemboli), men dårlige når det gælder specificitet og positiv prædiktiv værdi. Blandt patienter, der har subsegmental LE og distal DVT, kan D- dimer niveauerne være normale på grund af beskedne mængder nedbrudt fibrin. Specificiteten er dårlig hos patienter med nyreinsufficiens (egfr <60 ml / min) og er generelt dårlig hos ældre på grund af andre årsager til D-dimer forhøjelse. D-dimers anvendelighed for at kunne udelukke akut LE afhænger således både af typen af D-dimer-assay og den kliniske sandsynlighed for, at en patient har sygdommen (prætest sandsynlighed). Denne sandsynlighed kan som tidligere nævnt vurderes ved hjælp af den modificerede Wells score (se Fig. 3). Kliniske træk og diagnosticering af dissemineret intravaskulær koagulation hos voksne Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) er en alvorlig erhvervet tilstand med intravaskulær aktivering af det hæmostatiske system og deraf følgende fibrindannelse og trombocytaflejring, fortrinsvis i mikrocirkulationen. DIC er ikke en sygdom i sig selv, men altid et resultat af en primær sygdomsproces. Behandlingen retter sig mod denne sygdom, og hurtig og korrekt diagnostik er derfor altafgørende for prognosen. DIC kan være akut eller kronisk. Diagnosen DIC baserer sig oftest på en viden om patientens sygdomshistorie (fx sepsis, traume, malignitet ), den kliniske præsentation, moderat til alvorlig trombocytopeni samt evt. tilstedeværelse af mikroangiopatiske ændringer på den perifere blodudstrygning. Man skelner mellem to hovedformer af DIC: Akut (dekompenseret) DIC - diagnostik af akut DIC bekræftes ved at påvise øget trombin dannelse (fx nedsat fibrinogen, forlænget protrombin tid og APTT) samt øget fibrinolyse (fx forhøjet D-dimer). Ændringer i disse parametre afspejler ofte hvor omfattende organinvolveringen aktuelt er. Kronisk (kompenseret) DIC - Ovenstående laboratorieundersøgelser kan se meget forskellige ud ved kronisk DIC idet der ofte ses et mere moderat forbrug af koagulationsfaktorer der kan opvejes af en øget syntese af disse proteiner. Hos disse patienter med kronisk DIC, kan diagnosen ofte stilles, når der i en blodudstrygning findes tegn på mikroangiopati kombineret med forhøjede niveauer af D-dimer (tabellen herunder). Koagulationsparametre ved akut og kronisk dissemineret intravaskulær koagulation Parameter Akut (dekompenseret) DIC Kronisk (kompenseret) DIC Trombocyttal Nedsat Variabelt Protrombin tid/inr Forlænget Normal APTT Forlænget Normal Trombin tid Forlænget Normal Plasma fibrinogen Nedsat Normal eller øget Plasma faktor V Nedsat Normal Plasma factor VIII Nedsat Normal D-dimer Øget Øget DIC: dissemineret intravaskulær koagulation APTT: Aktiveret partiel tromboplastin tid D-dimer og fremtiden D-dimer er i dag en integreret del af det moderne hospitalslaboratorium. Analysen bør være tilgængeligt på alle hospitaler, der modtager akutte patienter, og svartiderne bør være så korte som muligt, da analysen, som beskrevet, er en vigtig integreret del af en hurtig og sikker diagnostik af såvel venøs tromboemboli og DIC. Sygdomme der kan være fatale, hvis ikke de diagnosticeres og behandles så hurtigt og effektivt som muligt. Beslutning om billeddiagnostik og behandling af dyb venøs trombose Normal Fig. 2 Klinisk vurdering og Wells score Lav eller intermediær sandsynlighed D-dimer Ingen antikoagulation Forhøjet Negativ Høj sandsynlighed UL af proximale vener og midlertidig beh. med LMH Positiv Fortsat antikoagulation Vidste du at World Thrombosis Day (WTD), den 13. oktober oktober, er dedikeret til at rette opmærksomheden på sygdomme, som er forårsages af thrombose. Hvert år dør en halv million mennesker af venøs thrombose i Europa. Det er mere end AIDS, bryst- og prostatakræft og trafikuheld tilsammen. Læs mere på Variabel Klinisk scoringssystem for dyb venøs trombose (Wells score) Disponerende faktorer: Aktiv kræft, dvs. aktiv/palliativ behandling sidste 6 måneder Paralyse/parese af underekstremitet, evt. nylig gipset underekstremitet Nylig sengeleje > 3 dage, evt. større kirurgisk indgreb sidste måned Symptomer: Lokal ømhed langs de dybe vener Kliniske tegn: Ensidig hævelse i underekstremiteten (omfang måles midt på femur og anføres i journal) Hævelse i læggen > 3 cm sammenlignet med asymptomatiske side (måles 10 cm under tuberositas tibiae) Pittingødem, hvis det er mest udtalt i aktuelle underekstremitet Dilatation af de overfladiske vener i den aktuelle underekstremitet (ikke varikøse) Samlet klinisk vurdering: Alternativ diagnose mere sandsynlig end DVT - 2 Total score Klinisk sandsynlighed for DVT Lav 0 Point Intermediær 1-2 Høj Klinisk scoringssystem for lungeemboli (modificeret Wells score) Disponerende faktorer: Aktiv kræft, dvs. aktiv/palliativ behandling sidste 6 måneder Tidligere DVT eller LE,5 Nylig sengeleje > 3 dage, evt. større kirurgisk indgreb sidste måned,5 Symptomer: Hæmoptyse,5 Kliniske tegn: Hjertefrekvens > 100/min,5 Kliniske tegn på DVT +3 Samlet klinisk vurdering: Alternativ diagnose mindre sandsynlig end LE +3 Total score Klinisk sandsynlighed for PE Lav 0-1 Intermediær 2-6 Høj Fig NextLevel 7 - NextLevel

5 Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D Munich Germany Global Division Siemens Healthcare Diagnostics Inc Deerfield Road Deerfield, IL USA Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt 2014 Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Trykt i Danmark Siemens AG Healthcare Sector Henkestrasse 127 D Erlangen Germany Telephone: Siemens Healthcare Diagnostics Inc. tilbyder et bredt udvalg af resultatorienterede instrumentløsninger, som er effektive hjælpemidler ved diagnostisering, overvågning og behandling af sygdomme. Vores produkter og tjenester kombinerer videnskab, teknik og praktisk anvendelighed, samt giver læger de vigtige oplysninger de har brug for til at give patienter bedre behandling overalt i verden. Lokal kontaktinformation Siemens Healthcare Diagnostics Borupvang Ballerup Danmark Telefon: Alle associerede mærker er mærkevarer registreret af Siemens Healthcare Diagnostics. Alle andre varemærker tilhører det firma, som har registreret varemærket som sit eget. siemens.dk 8 - NextLevel

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Koagulationsforstyrrelser

Koagulationsforstyrrelser Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1 Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens

Læs mere

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI 10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 1. juli 2011 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

12.1 Lungeemboli. 12.1.1 Definition. 12.1.2 Forekomst. 12. Lungeemboli og dyb venetrombose. Indhold

12.1 Lungeemboli. 12.1.1 Definition. 12.1.2 Forekomst. 12. Lungeemboli og dyb venetrombose. Indhold Page 1 of 16 Indtast søgeord... Søg Indhold 12. Lungeemboli og dyb venetrombose Senest opdateret: Fredag, 17 maj 2013 12:00 Visninger: 9623 Revideret af DCS s arbejdsgruppe vedr. Trombokardiologi, april

Læs mere

Undersøgelse for trombofili

Undersøgelse for trombofili Undersøgelse for trombofili Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007 TBL Ophør

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Undersøgelse for blødningsforstyrrelser

Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Hæmostase og trombose Disposition

Hæmostase og trombose Disposition tn ctnctti, v- Hæmostase og trombose Disposition Det hæmostatiske system Diagnostik af hæmostaseforstyrrelser Arvelige blødersygdomme (hæmofihi og von Willebrands sygdom ) Venøs tromboemboli (trombofili

Læs mere

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

VEJLE kalder! LUK OP OG SE DET SPÆNDENDE PROGRAM FOR MØDET TILMELD DIG PÅ ELLER KLIK HER! SE DET SPÆNDENDE PROGRAM PÅ SIDE 5

VEJLE kalder! LUK OP OG SE DET SPÆNDENDE PROGRAM FOR MØDET TILMELD DIG PÅ  ELLER KLIK HER! SE DET SPÆNDENDE PROGRAM PÅ SIDE 5 26. NOVEMBER 2015 PRINTVENLIG UDGAVE DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2015 Hotel Scandic Jacob Gade Flegborg 8-10 7100 Vejle TILMELD DIG PÅ WWW.DSTH.DK ELLER KLIK HER! SE DET SPÆNDENDE PROGRAM PÅ

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Intensivpatienter med tromboemboliske komplikationer

Intensivpatienter med tromboemboliske komplikationer Intensivpatienter med tromboemboliske komplikationer ATE kursus, DSTH 6. oktober 2017 Christine Lodberg Hvas læge, ph.d. Disposition Tromber særligt ved de kritisk syge Profylakse HIT Case Kvinde, 36 år,

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Addendum. Metal - Metal (MoM)

Addendum. Metal - Metal (MoM) Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Om behandling med AFSTYLA

Om behandling med AFSTYLA PATIENTINFORMATION Om behandling med AFSTYLA (lonoctocog alfa) Til dig som har hæmofili A og er i behandling med AFSTYLA I dette hæfte finder du information om hæmofili A, som er en form for blødersygdom.

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang

Læs mere

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:

Læs mere

RUTINE HJERTESCANNING

RUTINE HJERTESCANNING DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH

OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH AGENDA En hæmostasevagt på OUH? Tilgængelige analyser på KBF DOAK case Svært blødende patienter

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Sænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi

Sænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger

Læs mere

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Metodeblad for P- Proinsulin

Metodeblad for P- Proinsulin Quality Sheet Metodeblad for P- Proinsulin C2 Ensure and Monitor Customer and Stakeholder Satisfaction Metodeblad for P-Proinsulin;stofk Indikation Forberedelse af patient Præanalytiske fejlkilder Prøvemateriale

Læs mere

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi. Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

D E K S 1/3.2010. navn lab sygehus gade postnr by land. Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser.

D E K S 1/3.2010. navn lab sygehus gade postnr by land. Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser. /. navn lab sygehus gade postnr by land Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser. Hermed behandlingen af. udsendelse i af KOAG. Med venlig hilsen. Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Bilag III. Produktresume, etikettering og indlægsseddel

Bilag III. Produktresume, etikettering og indlægsseddel Bilag III Produktresume, etikettering og indlægsseddel 11 PRODUKTRESUME 12 1. LÆGEMIDLETS NAVN Lægemidler, der indeholder tranexamsyre [Se bilag I - Udfyldes nationalt] 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Osteoarthritis i haseleddet (spat)

Osteoarthritis i haseleddet (spat) Osteoarthritis i haseleddet (spat) Hvad er spat? Først og fremmest er det vigtigt at understrege at et haseled på hest udgøres af flere forskellige led, det består altså af 4 forskellige led (se figur

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere