Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Transkript

1 Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for Budgetkontoret, maj Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opfølgning på Udvikling i befolkningstallet Befolkningsudviklingen på aldersgrupper Udvikling i antal børn Udvikling i antal unge og voksne i den erhvervsaktive alder Udvikling i antal ældre Fødsler, fertilitet og dødelighed Flytning til og fra Randers Kommune Flytning mellem kommuner Flytning til og fra udland Boligprogram

3 1. Indledning Befolkningsprognosen indeholder et samlet overblik over den forventede befolkningsudvikling i Randers Kommune frem til primo Rapporten følger op på den faktiske udvikling i sammenholdt med sidste års prognose. Dernæst beskrives udviklingen i folketallet samt væksten inden for bestemte aldersgrupper. Fremskrivningen beregnes ud fra en række forudsætninger om fertilitet og dødelighed, flygtninge/familiesammenførte, flyttemønstre og det fremtidige boligbyggeri (boligprogram). Befolkningsprognosen er et vigtigt redskab for kommunen, der hvert år anvender prognosen til budgettering af både udgifter og indtægter. Udviklingen i bestemte aldersgrupper viser hvor stor en efterspørgsel, der vil være for pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem etc. Prognosen er derfor et værktøj til at fordele de rette midler til de rette områder. Nedenfor er skitseret de vigtigste tendenser for befolkningsprognosen Tendenser: Befolkningstallet er stigende med i gennemsnit 754 indbyggere om året i Randers Kommune forventes at nå indbyggere i løbet af Øget flytning fra land til by Andelen af personer i den erhvervsaktive alder (25-64 årige) forventes at falde til under 50 % i 2030 Stigning i fødselsantallet fra 920 til 1003 fødsler fra til Stor vækst i de årige og 85+ årige Nettotilflytning til Randers Kommune fra udland og andre kommuner med i gennemsnit 656 personer i Størst nettotilflytning fra Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner Størst nettofraflytning til Aalborg, Mariagerfjord og Viborg Kommuner Høj aktivitet i boligbyggeriet fra og frem Kontakt Budgetkontoret i Randers Kommune for yderligere oplysninger: budgetkontor@randers.dk 2

4 2. Opfølgning på I steg det samlede antal indbyggere i Randers Kommune med 611 personer (netto). Befolkningstallet pr. 1. januar nåede dermed indbyggere i Randers Kommune 1. Af tabel 1 kan det ses, at væksten er drevet at de positive flyttebalancer, da antallet af fødte og døde i udlignes i fødselsbalancen. Flyttebalancen mellem kommuner betyder, at der er i er kommet 204 flere personer fra andre kommuner til Randers Kommune, end der tilsvarende er rejst. Derudover er der en nettotilflytning på 430 personer fra udlandet, der primært består af flygtninge og familiesammenførte. Tabel 1 Den faktiske befolkningsudvikling i, antal personer Mænd Kvinder Indbyggere 1. jan Fødte Døde Fødselsbalance -10 Tilflyttere fra andre kommuner Fraflyttere til andre kommuner Flyttebalance mellem kommuner 204 Tilflyttere fra udlandet 721 Flygtninge/familiesammenførte 253 Fraflyttere til udland 544 Flyttebalance udland 430 Korrektion vedr. registreringer -13 Indbyggere 1. jan Befolkningstallet primo er dog 231 personer lavere end forventet, hvilket primært skyldes et større antal fraflyttere (103 personer) og et færre antal flygtninge/familiesammenførte (86 personer) i forhold til sidste års justerede prognose 2. Derudover var tilflytningen til nye boliger lavere end forventet, da der blev opført færre nye boliger end antaget. 1 Bemærk, dette tal kan afvige minimalt fra folketallet opgjort af Danmarks Statistik pga. efterregistreringer. Danmarks Statistik opgør folketallet 1. jan til indbyggere (Datasæt: FOLK1A). 2 Der henvises til Demografinotat - for nærmere beskrivelse. 3

5 3. Udvikling i befolkningstallet I nedenstående figur 1 vises det faktiske indbyggertal i Randers Kommune i - samt befolkningsprognosen for Tallene er opgjort pr. 1. januar i de pågældende år. Figur 1 Antal indbyggere i Randers Kommune, prognose -2030, primo år Antal indbyggere Faktisk indbyggertal Prognose Figuren viser en konstant befolkningsvækst i hele perioden dog med lavere vækst i -. I - ses en vækst på niveau med perioden -. Væksten forventes at fortsætte i prognoseårene med 0,6-0,8 % årligt, der i gennemsnit svarer til 754 personer om året. I løbet af forventes befolkningstallet at stige med 668 personer og dermed nå op på indbyggere pr. 1. januar. Befolkningsprognosen viser, at antallet af indbyggere i Randers Kommune vil runde indbyggere i løbet af. Dermed er forventningen nedjusteret i forhold til sidste års prognose, der forudsagde, at dette ville ske i løbet af. Dette skyldes hovedsageligt en nedjustering i det forventede antal flygtninge og familiesammenførte. I 2030 estimeres et samlet befolkningstal i Randers Kommune på personer. Dette svarer til en samlet stigning på 10 % fra til

6 Befolkningstallet fordelt på geografiske områder i kommunen er opgjort i tabel 2. I boede der personer i Randers by, i byer med mere end 750 indbyggere og i landsbyer og landdistrikter. Befolkningen i Randers by udgør derfor 64 % af befolkningen i Randers Kommune. Tabel 2 Antal indbyggere fordelt på område, prognose -2030, primo år Vækst - Vækst Pers. % Pers. % Randers by ,8% ,4% Byer over 750 indbyggere ,0% ,3% Landsbyer og landdistrikter ,1% ,3% I alt ,7% ,0% Fra til forventes en stigning i antal indbyggere på 0,8 % i Randers by og 1 % i byer med mere end 750 indbyggere. Samtidigt ses et lille fald i antal indbyggere i landsbyer og landdistrikter på 0,1 %. Over tid ses der en generel tendens med øget flytning fra landsbyer og landdistrikter til de større byer. Dette kommer til udtryk ved faldet i indbyggertallet i landsbyer og landdistrikter på 431 personer fra til Dette svarer til en reduktion på 2,3 %. I hele perioden ses den største procentuelle vækst i byer over 750 indbyggere med 15,3 %, hvilket svarer til flere indbyggere. I Randers by sker den største absolutte stigning i indbyggertal på borgere. Randers by forventes derfor at udgøre 65 % af befolkningen i Befolkningsudviklingen på aldersgrupper I det følgende afsnit præsenteres befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper, da alderssammensætningen er afgørende for kommunens planlægning og budgettering. Den nuværende alderssammensætning i Randers Kommune fremgår af figur 2 for. Derudover ses prognosetal for - og

7 Figur 2 Indbyggertal fordelt på aldersgrupper, prognose -2030, primo år Antal personer Anm: Se flere tal i bilag 0-5 år 6-16 år år år år år 85+ Antal indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige) er markeret med den grønne farve. I januar udgør de personer, der svarer til 51% af den samlede befolkning i Randers Kommune. I 2030 er andelen faldet til 48 %, hvilket særligt skyldes en relativ større stigning i de 0-5 årige, årige og 85+. Dermed er forsørgerbrøken, der beregnes som antallet af de årige af den samlede befolkning, faldet til under Udvikling i antal børn Væksten i antallet af 0-årige, 1-2 årige, 3-5 årige samt 6-16 årige er illustreret i figur 3 med som referencepunkt. Fra forventes en høj vækst i de tre yngste aldersgrupper, der på sigt overstiger niveauet fra. Væksten i 0-årige skyldes både flere kvinder i den fødedygtige alder, men også en stigende fertilitet per kvinde (se afsnit 5). Siden er antallet af 0-årige steget markant, hvilket bidrager til vækst i de 1-2 årige og 3-5 årige i de efterfølgende år. Stigningen i antal småbørn skyldes også i høj grad byggeriet af nye boliger. Der forventes et væsentligt større byggeri af boliger fra og frem i sær af rækkehuse, etageboliger og parcelhuse. Disse boligtyper bosættes typisk af familier med småbørn (se afsnit 7). 6

8 Figur 3 Udvikling i antal børn fordelt på aldersgrupper, prognose -2030, primo år. Indeks = Indeks = år 1-2 år 3-5 år 6-16 år 2030 Sammenlignet med de 0-5 årige, er vækstraten for børn i skolealder (6-16 årige) mere stabil. Antallet af 6-16 årige er generelt svagt faldende over en lang periode og forventes først at vende fra. Forventningerne til denne aldersgruppe er nedjusteret i forhold til tidligere prognoser pga. færre antal flygtninge og familiesammenførte Udvikling i antal unge og voksne i den erhvervsaktive alder Antallet af unge i alderen år er steget med 30 % fra til jf. figur 4. Dette er en stigning på personer. Fra og frem forventes et stabilt niveau, dog med et lille fald i -. Aldersgruppen årige har i samme periode fra - udviklet sig modsat de årige. Der ses dog en positiv vækst i antallet af årige fra, der forventes at forsætte fremadrettet. Denne aldersgruppe er primært tilflyttere til parcelhuse, som der bygges et stigende antal af fra og frem (se afsnit 7). Der ses en jævn udvikling i antallet af de årige med en svag stigning fra og frem. 7

9 Figur 4 Udvikling i antal unge og voksne fordelt på aldersgrupper, prognose , primo år. Indeks = Indeks = Udvikling i antal ældre år år år De resterende tre aldersgrupper, der er præsenteret i figur 5, viser alle høje vækstrater. Fra - følges de årige og de 85+ ad, men fra stiger den førstnævnte markant. De 85+ når samme høje niveau i 2030, men med en mere forsinket vækst. Der forventes ca. 75 % flere årige og 85+ årige i 2030 sammenlignet med. Figur 5 Udvikling i ældre fordelt på aldersgrupper, prognose -2030, primo år. Indeks = Indeks = år år 85+ 8

10 Der ses en høj vækst på 40 % for de årige fra -, men herefter falder antallet for så at stige igen fra. 5. Fødsler, fertilitet og dødelighed Befolkningstallet i Randers Kommune påvirkes direkte af antallet af fødte og døde personer. I figur 6 ses den faktiske udvikling i fødte og døde fra samt prognosen for -. Figur 6 Antal fødte og døde, prognose -, ultimo år Antal personer Fødte Døde Fra til steg fødselsantallet fra 920 til 1003, hvilket er den største stigning i antal fødsler set over Som nævnt i opfølgningen for er fødselsbalancen stort set lig nul i dette år, hvilket ikke har været tilfældet siden. I forventes antallet af fødte og døde at falde med cirka det samme antal for igen at være i balance. Derfra forventes antallet af fødte at stige markant, hvilket skyldes både flere kvinder i den fødedygtige alder og en stigende fertilitet hos kvinder jf. figur 7 nedenfor. I var fertilitetskvotienten per årige kvinde 1,836 barn, hvilket kom efter en meget lav kvotient på 1,7 i -. Kvotienten i forventes derfor at nå et niveau midt i mellem disse yderpunkter. 9

11 Figur 7 Antal fødsler per kvinde i den fødedygtige alder (15-49 år), prognose -, ultimo år 2,00 1,95 1,90 Antal børn 1,85 1,80 1,75 1,70 1,65 1, Til beregning af antal fødte og døde anvendes DREAM-data 3. Dødsfald er baseret på 2001-, mens fødsler baserer sig på - for at medtage tendensen i den stigende fertilitet. 6. Flytning til og fra Randers Kommune I det følgende afsnit præsenteres til- og fraflytningen mellem Randers og landets øvrige kommuner samt udland. Figur 8 viser det samlede antal tilflyttere og fraflyttere i - samt prognosen for - ultimo år. Der ses en faktisk nettotilflytning fra -, som forventes at fortsætte i alle prognoseår. Figur 8 Antal til- og fraflyttere i Randers Kommune, prognose -, ultimo år Antal personer Tilflyttede 10 Fraflyttede 3 Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

12 Fra og frem til ses en stigning i flytteaktiviteten både til og fra Randers Kommune. I faldt antallet af tilflyttere dog samtidigt med en stigning i fraflyttere, hvorfor nettotilflytningen faldt til 634 personer dette år mod 757 personer i jf. figur 9. I - forventes en større nettotilflytning med personer årligt i forhold til, hvilket primært skyldes stigningen i antal nybyggede boliger jf. afsnit 7. Figur 9 Nettotilflytning til Randers Kommune, prognose -, ultimo år Antal personer Det ses af figur 10, at det særligt er unge i alderen år, der flytter fra Randers, hvilket kan skyldes studie i de større universitetsbyer. På de øvrige alderstrin ses en nettotilflytning, dog lige under nul for de årige. Figur 10 Gennemsnitligt antal til- og fraflyttere i - fordelt på alder Antal personer Tilflyttere Fraflyttere Netto 11

13 6.1. Flytning mellem kommuner Et interessant perspektiv på flytteaktiviteten er, hvor tilflytterne til Randers Kommune kommer fra, og hvor fraflytterne bosætter sig. Dette er illustreret i figur 11, der viser flyttebalancen i mellem Randers og andre kommuner. De grønlige farver indikerer nettotilflytning (positive tal), mens de rødlige nuancer viser nettofraflytningen fra Randers (negative tal). Flytteaktiviteten til og fra Randers Kommune ses primært i de omkringliggende kommuner. Den største nettotilflytning til Randers i er fra Favrskov, Syddjurs og Aarhus Kommuner, hvor der er hhv. 128, 108 og 46 personer flere personer, der er flyttet til Randers, end der tilsvarende er fraflyttet fra Randers til disse kommuner. Figur 11 Nettotilflytning til Randers Kommune fra andre kommuner i, personer Flyttebalancen opgøres i et nettotal, hvor til- og fraflytninger udligner hinanden. Derfor er det interessant at se i tabel 3, at den største flytteaktivitet ses mellem Randers og Aarhus Kommuner, mens det er fra Favrskov, der ses den største nettotilflytning. Den største nettofraflytning i skete til Mariagerfjord, Viborg og Aalborg Kommuner med hhv. 44, 32 og 31 personer. 12

14 Tabel 3 Antal tilflyttere og fraflyttere i mellem Randers Kommune og omkringliggende kommuner, personer Aarhus Favrskov Norddjurs Mariagerf jord Syddjurs Aalborg Viborg Silkeborg Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Til sammenligning ses den gennemsnitlige flyttebalance for - i figur 12. Der har i gennemsnit været en nettotilflytning fra Favrskov på 100 personer årligt, som er den kommune, som Randers netto modtager flest borgere fra. Modsat ses den største gennemsnitlige fraflytning til Aalborg Kommune med 37 personer årligt. Nettotilflytningen i fra særligt Favrskov og Syddjurs Kommune ligger væsentligt over gennemsnittet i -. Figur 12 Gennemsnitlig flyttebalance - mellem Randers Kommune og andre kommuner, personer 13

15 6.2. Flytning til og fra udland Figur fra afsnit 6.1 viser desuden hvor mange personer, der netto er kommet fra udlandet til Randers Kommune. I var der 974 tilflyttere fra udlandet og 544 fraflyttere; dermed en flyttebalance på 430 indvandrere. Nedenstående tabel 4 viser fra hvilke nationaliteter (statsborgerskab), der primært var indvandring i til og fra Randers Kommune. Størstedelen af nettoflytningen af udenlandske borgere kom fra Syrien og Rumænien på hhv. 163 og 95 personer. På den anden side af skalaen, var der netto 19 danske statsborgere der flyttede fra Randers Kommune til udlandet. Sidstnævnte tal dækker dog over 241 indvandrede og 260 udvandrede. Tabel 4 Nettoindvandring i fordelt på statsborgerskab, udvalgte lande, personer Syrien Rumænien Polen Iran Eritrea Ungarn Afghanistan Island Danmark Af de 974 indvandrere kom der 253 flygtninge og familiesammenførte til Randers Kommune i. De kom primært fra Syrien (174), Eritrea (20), Iran (26) og Afghanistan (16) 4. Det faktiske antal flygtninge/familiesammenførte i var 86 personer lavere end forventet. Særligt situationen i Syrien er afgørende for, hvor mange flygtninge/familiesammenførte, der kommer til Randers Kommune. Da dette er meget usikkert, baserer befolkningsprognosen sig på følgende skøn for det samlede antal flygtninge/familiesammenførte: : 250 : 200 : 150 : 100 +: 50 pr år 4 Flygtninge defineres i denne prognose sådan: Hvis mere end 50 % af indvandrere fra et pågældende land har fået opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført, tælles samtlige indvandrere fra landene med som flygtninge. I er dette Burundi, Etiopien, Eritrea, Sudan, Congo, Rwanda, Somalia, Afghanistan, Myanmar, Iran, Syrien, Azerbajdzhan og statsløse. 14

16 7. Boligprogram - Et af de primære parametre til beregning af befolkningsprognosen er det fremtidige boligbyggeri i Randers Kommune. Nye boliger er med til at tiltrække nye borgere til Randers Kommune, og det er derfor afgørende for befolkningstallet, hvornår boligerne bygges og hvor. Det forventede boligprogram dannes på baggrund af kendskabet til eksisterende og fremtidige byggesager, muligheder i lokal- og kommunalplaner samt generelle væksttendenser på boligmarkedet. I tabel 5 ses det faktiske boligbyggeri samt prognose for -. Det faktiske byggeri i var på 184 boliger, der primært bestod af nye parcelhuse og rækkehuse. Byggeriet var lavere end prognosticeret, da flere projekter er blevet udskudt til de efterfølgende år. Der forventes en markant stigning i antallet af nye boliger særligt fra -. Det er særligt en stigning i antal rækkehuse i og etageboliger i samt parcelhusbygger, der stiger støt. De seneste år er der ikke bygget ungdomsboliger og ældreboliger, men dette forventes fra og frem. Tabel 5 Forventede antal nye boliger fordelt på boligtype, prognose -, ultimo år Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Nye ungdomsboliger Nye ældreboliger Nye boliger i alt Figur 13 viser det faktiske boligbyggeri fra samt det forventede boligprogram frem til ultimo. Det faktiske boligbyggeri er defineret ved antallet af nyopførte boliger, hvor der er sket indflytning i det pågældende år. Figuren viser, en klar sammenhæng mellem boligbyggeriet og konjunkturen. I - var byggeriet på et lavt niveau som følge af Finanskrisen. De kommende år forventes en stor aktivitet i byggeriet af boliger, og dermed er udviklingen ved at vende. Forventninger til nye boliger i forbindelse med projektet Byen til Vandet er ikke medregnet i prognosen, da forudsætningerne endnu er for usikre at indregne. 15

17 Figur 13 Antal nye boliger over tid fordelt på boligtype, prognose -, ultimo år Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig De nye boliger bosættes primært af nuværende borgere, men tiltrækker også nye borgere til kommunen. Figur 14 viser antallet af interne og eksterne tilflyttere til nye boliger opgjort i personer fra ultimo år. Her ses, at der gennemsnitligt er 17 % af tilflytterne til de nye boliger, der kommer uden fra Randers Kommune. Figur 14 Interne og eksterne tilflyttere til nye boliger samt ekstern andel, prognose -, ultimo år Antal personer Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere 16

18 Det er afgørende for befolkningsprognosen hvilke typer boliger, der bygges, da det påvirker, hvor mange personer, der flytter ind i de nye boliger. Prognosen er beregnet ud fra de gennemsnitlige husstandsstørrelser, der ses i tabel 6. Tabel 6 Gennemsnitlig husstandsstørrelse pr. boligtype Boligtype Personer pr. bolig Parcelhus 3,03 Rækkehus 2,41 Etagebolig 1,97 Ungdomsbolig 1,10 Ældrebolig 1,00 Anm: Parcelhus, Rækkehus og Etagebolig er baseret på et gennemsnit for -. Ungdomsboliger og Ældreboliger for Et andet perspektiv på flyttemønstre er alderen ved indflytning. Nedenstående figur illustrerer hvilken alder, som tilflyttere har, hvilket tydeligt afhænger af boligtypen. Tilflyttere til parcelhuse er typisk familier bestående af voksne i alderen år samt børn fra 0-9 år. Naturligvis er det unge, der flytter i ungdomsboliger og ældre i ældreboliger. Alderen hos tilflyttere i rækkehuse og etageboliger er mere jævnt fordelt. Figur 15 Alder ved tilflytning fordelt på boligtype, gennemsnitligt antal personer per 100 boliger i - 30 Antal personer per 100 boliger Alder ved tilflytning Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig 17