Kørekortmanual Journal TS Dato 15. juni Kørekortmanual. Færdselsstyrelsen er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Transkript

1 Journal TS Kørekortmanual Færdselsstyrelsen er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

2 Indhold Kapitel 1. Indledning...8 Kapitel 2. Generelle krav ved behandling af ansøgning om kørekort Indlevering af ansøgning Ansøgning om kørekort, der forudsætter køreundervisning Ansøgning om kørekort, der ikke forudsætter køreundervisning Udfyldelse af stamkort Udfyldelse af stamkort ved ansøgninger, der forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve Udfyldelse af stamkort ved ansøgninger, der ikke forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve Identitetskontrol af ansøger Hvornår skal identiteten kontrolleres Krav til dokumentation for identitet, når udstedelse af kørekort ikke forudsætter aflæggelse af en køreprøve Krav til dokumentation for identitet i forbindelse med aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve Særligt om krav om opholdstilladelse eller opholdsbevis Fotografi af ansøger Krav til fotografiet Hovedbeklædning Dispensation fra kravene Lægeattest Krav til lægeattesten Stillingtagen til de helbredsmæssige krav Sædvanlig bopæl Krav om sædvanlig bopæl i Danmark Side 1 af 124

3 Hvornår er der sædvanlig bopæl i Danmark Kørekort, som kan udstedes, selv om kravet om sædvanlig bopæl i Danmark ikke er opfyldt Aldersbetingelser Dokumentation for gennemførelse af særlige kurser og særlig køreundervisning Kursusbevis for færdselsrelateret førstehjælpskursus Kursusbevis for ANT-kursus (A/T-kursus) Særlig køreundervisning Berammelse af køreprøver Andre kategorier end lille knallert til personer under 18 år Kategori lille knallert til personer under 18 år Betalingsbestemmelser, køreprøver, kørekort mv Oversigt over gebyrer Konsekvenser af en ansøgers udeblivelse fra en berammet prøve eller manglende beståelse Bestilling af kørekort Bestilling af alle kørekort bortset fra lille knallert Forsendelse af stamkort Kørekort, der er fejlbehæftede eller ikke er modtaget Fejlbehæftede kørekort Et bestilt kørekort er ikke modtaget Udstedelse af midlertidigt kørekort Afgørelseskompetence Dispensation fra kørekortbekendtgørelsen Andre helbredsmæssige forhold end synsstyrke Synsstyrke Indikation i Kørekortregistret Erhvervsmæssig personbefordring og fornyelse af kørelærergodkendelse Ægthedsundersøgelser ved ombytning af udenlandske kørekort Side 2 af 123

4 Fastlæggelse af kørekortkategorier ved ombytning af udenlandske kørekort Klageadgang, klagevejledning og klagefrist Opbevaring af kørekort Kapitel 3. Gennemgang af de forskellige typer ansøgninger om kørekort Førstegangsudstedelse Sagsgangsbeskrivelse ved førstegangsudstedelse af alle kørekort bortset fra lille knallert Sagsgangsbeskrivelse ved førstegangsudstedelse af kørekort til lille knallert Personer under 18 år Personer på 18 år og derover Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøgere til lille knallert over og under 18 år Udvidelse af kørekort til at gælde andre kategorier Indledning Kategorimæssige betingelser for at udvide kørekortet til at gælde andre kategorier eller B Overgangsregler Særlige regler om udvidelse af kørekort, der er udstedt før den 1. juli Særlige regler om udvidelse af kørekort, der er udstedt fra den 1. juli 1996 og før den 19. januar Andre regler om udvidelse/fornyelse af kørekort, der er udstedt før den 19. januar Sagsgangsbeskrivelse Særligt vedrørende reglerne for automatgear i forbindelse med køreprøver Udvidelse af kørekort med kørelærergodkendelse Indledning Sagsgangsbeskrivelse Udvidelse af kørekort til at gælde erhvervsmæssig personbefordring Side 3 af 123

5 Indledning Sagsgangsbeskrivelse Særligt vedrørende prøvesagkyndige, køredommere og godkendte kørelærere Fornyelse af kørekort (dog ikke kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse) Indledning Fornyelse af posekørekort Sagsgangsbeskrivelse Særligt vedrørende fornyelse af andre EU-kørekort end danske Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse Indledning Sagsgangsbeskrivelse Fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse for personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark Generhvervelse Generhvervelse af førerretten efter ubetinget frakendelse, herunder deltagelse i en alkolåsordning, udskydelsesfrakendelse, generhvervelse af retten til at føre lille knallert samt gengivelse af førerretten efter kørselsforbud Ubetinget frakendelse af førerretten Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert Udskydelsesperiode og udskydelsesfrakendelse Kørselsforbud Konsekvenser for 17-årige i forbindelse med forsøgsordningen Generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse af førerretten, herunder deltagelse i en alkolåsordning, udskydelsesfrakendelse, og gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud Generhvervelse af retten til at føre lille knallert Generhvervelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed Side 4 af 123

6 3.8. Kontrollerende køreprøve efter betinget frakendelse af førerretten Indledning Betinget frakendelse af førerretten Sagsgangsbeskrivelse Hvis 1. kontrollerende køreprøve bestås Teoriprøven afholdes: Den praktiske prøve afholdes: Hvis 1. kontrollerende køreprøve ikke bestås: Ansøger ønsker at generhverve førerretten, efter at 1. kontrollerende køreprøve ikke er bestået, og førerretten er inddraget Samlet kontrollerende køreprøve er ikke bestået Konsekvens af ikke at aflægge den kontrollerende køreprøve Generhvervelse efter administrativ inddragelse som følge af helbredsmæssige forhold Indledning Sagsgangsbeskrivelse Ombytning af udenlandske kørekort Indledning Kørekortkategorier ved ombytning Kørekort, hvor der som udgangspunkt ikke er krav om ombytning Kørekort, hvor der er krav om ombytning Krav om oversættelse af det udenlandske kørekort Sagsgangsbeskrivelse Den videre sagsbehandling i tilfælde med kontrollerende køreprøve Den videre sagsbehandling i tilfælde uden kontrollerende køreprøve Udstedelse af duplikatkørekort Indledning Hvornår kan der udstedes et duplikatkørekort Særligt om navneændring Side 5 af 123

7 Udstedelse af duplikatkørekort på baggrund af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af et EU- eller et EØS-land Særligt om bortkomne kørekort Sagsgangsbeskrivelse Udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort Indledning Ansøgerens kørekort er bortkommet eller inddraget som følge af beskadigelse, og vedkommende skal føre bil i udlandet Ansøgeren er frakendt førerretten, retten til at føre lille knallert eller har fået udstedt kørselsforbud i et andet land end Danmark Sagsgangsbeskrivelse Udstedelse af duplikatkørekort og midlertidigt erstatningskørekort i hastende tilfælde Udstedelse af internationalt kørekort Indledning Sagsgangsbeskrivelse Udstedelse af kørekort på baggrund af gennemført køreuddannelse og aflagt køreprøve for redningsberedskabet hos Beredskabsstyrelsen og Forsvaret Indledning Sagsgangsbeskrivelse Berammelse af kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder Ekspedition af kørekortansøgninger modtaget fra de danske repræsentationer i udlandet Særligt vedrørende udstedelse af internationalt kørekort Kontakt til danske repræsentationer i udlandet Kapitel 4. Generelle oplysninger til brug for kommunernes ekspedition af kørekortsager Kørekortansøgninger Urigtige oplysninger Stamkort Side 6 af 123

8 4.3. Journalisering og arkivering Forholdet til Det Centrale Personregister (CPR) Kontakten til politiet Råd og vejledning Internet information Nyttige kontakter Kapitel 5. Generelle oplysninger til brug for politiets behandling af kørekortsager Politiets samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed (Sundhedsstyrelsen) Kontakt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet Telefoniske henvendelser fra kørekortansøgere Politiets anmodninger om udtalelser Politiets sagsbehandling ved ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, når der er tvivl om ægtheden Politiets sagsbehandling ved fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse for personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark Vedrørende krav om kontrollerende køreprøve for personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark Beregning af frist for aflæggelse af kontrollerende køreprøve efter en betinget frakendelse Politiets sagsbehandling i forbindelse med fornyelse af kørelærergodkendelse Generel information om alkolåsordningen Bilag Bilag 1. Erklæring om at ansøger er tilmeldt grundlæggende kvalifikationsuddannelse Bilag 2. Forvaltningsretlige regler som man bør være særligt opmærksom på i forbindelse med behandlingen af bl.a. kørekortsager Bilag 3. Dansk Førstehjælpsråds vejledning til validering af kursusbeviser Side 7 af 123

9 Kapitel 1. Indledning Formålet med denne kørekortmanual er at skabe overblik over de forskellige typer af ekspeditioner, der findes på kørekortområdet, og sikre ensartede arbejdsgange. Afgørelser om kørekort træffes af kommunen, medmindre andet følger af kørekortbekendtgørelsen, jf. kørekortbekendtgørelsen 129. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af de generelle krav i forbindelse med ekspeditionen af en ansøgning om kørekort og de betingelser, der skal være opfyldt for at imødekomme en ansøgning om kørekort. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af de almindeligt forekommende ekspeditionstyper vedrørende kørekort. Kapitel 4 indeholder generelle oplysninger til brug for kommunernes ekspedition af kørekortsager. Kapitel 5 indeholder generelle oplysninger til brug for politiets behandling af kørekortsager. Regelgrundlaget findes blandt andet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort med senere ændringer, færdselsloven, kørekortbekendtgørelsen og kørekortcirkulæret. Side 8 af 123

10 Kapitel 2. Generelle krav ved behandling af ansøgning om kørekort 2.1. Indlevering af ansøgning Ansøgning om kørekort, bortset fra kørekort til lille knallert til en ansøger under 18 år, kan indleveres til en hvilken som helst kommune, uanset hvor i landet ansøgeren har bopæl, jf. kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 1. Ansøgning om kørekort til lille knallert til en ansøger under 18 år skal indleveres til ansøgerens bopælskommune, jf. kørekortbekendtgørelsens 3, stk Ansøgning om kørekort, der forudsætter køreundervisning Det er obligatorisk i forbindelse med førstegangserhvervelse af kørekort og udvidelse af kørekort med yderligere kørekortkategorier (bortset fra lille knallert) at modtage køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Ansøgningen underskrives af køreeleven, som samtidig afleverer et fotografi til brug for udstedelse af kørekort samt en lægeattest. Kørelæreren eller køreeleven afleverer ansøgningen med bilag til kommunen. Stamkortet udfyldes først, når den praktiske prøve er bestået, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 2, og afsnit Førstegangserhvervelse af kørekort til lille knallert stiller ligeledes krav om køreundervisning for ansøgere under 18 år. Kommunen sørger for undervisningen og afviklingen af prøver, jf. færdselslovens 63, stk. 3. Ansøgningen afleveres med bilag til brug for udstedelse af kørekort. Der er ikke krav om indlevering af lægeattest Ansøgning om kørekort, der ikke forudsætter køreundervisning Ansøgninger om kørekort, hvor det ikke er en betingelse, at ansøger forinden har modtaget køreundervisning, indgives af ansøgeren ved personligt fremmøde til kommunen. Kommunen udfylder et stamkort, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 1, og afsnit Dette vil blandt andet være tilfældet for personer over 18 år, der ansøger om kørekort til lille knallert, hvor der ikke stilles krav om køreundervisning. Ansøgeren skal alene bestå en teoriprøve, der afholdes af politiet. Ansøgeren udfylder og underskriver ansøgningen om kørekort, der sammen med et fotografi til brug for udstedelse af kørekort afleveres til kommunen. Ansøgning kan indleveres til en hvilken som helst kommune, uanset hvor i landet ansøgeren har bopæl, jf. køre- Side 9 af 123

11 kortbekendtgørelsens 3, stk. 1. Der er ikke krav om indlevering af lægeattest Udfyldelse af stamkort Stamkortet er blanket P503. Stamkortet er sammen med de data, der opdateres i Kørekortregistret, de to grundelementer, som danner baggrund for indholdet i et kørekort. Reglerne om udfyldelse af stamkort fremgår af kørekortcirkulærets 15. Vær opmærksom på, at hele ansøgerens underskrift skal være inden for underskriftrubrikken på stamkortet. Bogstaver som g og j må ikke komme uden for feltet. Hvis ansøger ikke holder underskriften inden for feltet, skal der udfyldes et nyt stamkort, og det forkert udfyldte stamkort kasseres. Er ansøgeren ikke i stand til at udfylde underskriftrubrikken, efterlades rubrikken blank, og der foretages i stedet afkrydsning i feltet»ansøger er ikke i stand til at afgive underskrift«, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 6. Fotografiet af ansøgeren påklæbes stamkortet i det dertil markerede felt, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 7. Stamkortet må ikke udleveres til ansøgeren eller andre, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 8. Vedrørende forsendelse af stamkort se afsnit Udfyldelse af stamkort ved ansøgninger, der forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve Hvis udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal stamkortet udfyldes, når den praktiske prøve er bestået, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 2. Stamkortet udfyldes i disse situationer af den prøvesagkyndige. Stamkortet underskrives af ansøgeren i overværelse af den prøvesagkyndige, som fremsender det til kommunen, jf. kørekortcirkulæret 15, stk. 5. Stamkort til brug for udstedelse af kørekort til lille knallert for personer under 18 år udfyldes af censor og underskrives af ansøgeren i overværelse af censoren. Side 10 af 123

12 For personer over 18 år, der ansøger om kørekort til lille knallert, udfyldes stamkortet af den tilsynsførende/prøvesagkyndige ved teoriprøven, og stamkortet underskrives af ansøgeren i overværelse af den tilsynsførende Udfyldelse af stamkort ved ansøgninger, der ikke forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve I tilfælde, hvor det ved ansøgning om udstedelse af kørekort ikke er en betingelse, at der aflægges en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal kommunen anføre ansøgerens personnummer med tydelig håndskrift på et stamkort, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 1. På stamkortets bagside angives, om ansøgeren vil afhente kørekortet i kommunens borgerservicecenter eller ønsker det tilsendt. Hvis ansøgeren ønsker kørekortet tilsendt, anføres tillige ansøgerens navn og adresse på stamkortet, jf. kørekortcirkulærets 15, stk. 4. Ansøgeren skal i kommunens påsyn udfylde underskriftsrubrikken på stamkortet. Underskriften skal afgives med sort pen og holdes inden for rubrikkens ramme, jf. kørekortcirkulærets 15, stk Identitetskontrol af ansøger Reglerne om dokumentation for ansøgerens identitet fremgår af kørekortbekendtgørelsens 4 og 5. Det er helt afgørende, at det sikres, at kørekortansøgeren og den person, som kørekortet udstedes til, er den samme Hvornår skal identiteten kontrolleres Hvis ansøgeren ikke skal aflægge en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren godtgøre sin identitet overfor kommunen i forbindelse med indlevering af ansøgning om kørekort. Ved ansøgning om kørekort til lille knallert skal ansøgere over 18 år godtgøre deres identitet overfor den tilsynsførende i forbindelse med aflæggelse af teoriprøve. Hvis ansøgeren skal aflægge en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren godtgøre sin identitet overfor den prøvesagkyndige i forbindelse med aflæggelse af teoriprøven og/eller den praktiske prøve. For så vidt angår ansøgere under 18 år, der ansøger om kørekort til lille knallert, skal disse godtgøre deres identitet overfor censor. Side 11 af 123

13 Krav til dokumentation for identitet, når udstedelse af kørekort ikke forudsætter aflæggelse af en køreprøve Kravene til dokumentation for ansøgerens identitet fremgår af kørekortbekendtgørelsens 4 og 5. Kørekortansøgninger kan inddeles i 4 sagstyper afhængig af, hvordan ansøgeren godtgør sin identitet: a) Ansøgeren medbringer et tidligere udstedt kørekort af den i kørekortbekendtgørelsens 76, stk. 2, nævnte EU-model eller gyldigt pas, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 1. b) Ansøgeren medbringer original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt billedlegitimation i stedet for tidligere udstedt kørekort eller gyldigt pas, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 2. c) Kommunen kender ikke ansøgeren, og ansøgeren opfylder ikke de almindelige legitimationskrav i kørekortbekendtgørelsens 4, jf. 5, stk. 1. d) Der er tvivl om den forelagte dokumentations ægthed, jf. kørekortbekendtgørelsens 5, stk. 2. Ad a): Tidligere udstedt kørekort eller gyldigt pas foreligger I de situationer, hvor ansøgeren kan forevise tidligere udstedt kørekort af den i kørekortbekendtgørelsens 76, stk. 2, nævnte EU-model eller forevise gyldigt pas, og ansøgeren fortsat kan genkendes på fotoet, anses identiteten som udgangspunkt for godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed. Hvis ansøgerens personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af passet eller kørekortet, skal ansøgeren tillige forevise enten et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår, f.eks. sundhedskort, eller, hvis den pågældende ikke er tildelt et personnummer, et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligt fremgår, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 3 og 4. Hvis ansøgeren har skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af de ovenfor nævnte dokumenter, skal ansøgeren på forlangende dokumentere navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 5. Side 12 af 123

14 Ad b): Dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt billedlegitimation Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af et tidligere udstedt kørekort af den i kørekortbekendtgørelsens 76, stk. 2, nævnte EU-model eller et gyldigt pas, skal der forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller andet egnet legitimation og billedlegitimation, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 2. Det er ikke muligt at angive faste retningslinjer for, hvilken billedlegitimation der kan accepteres. Det afgørende er, at ansøgeren på betryggende vis kan godtgøre sin identitet ved hjælp af billedlegitimation. Det vil til enhver tid være en afvejning af billedlegitimationens udseende sammenholdt med udstederens troværdighed. Kommunen kan altid stille kontrolspørgsmål eller anmode ansøgeren om at møde med et vitterlighedsvidne, jf. kørekortbekendtgørelsens 5 og nedenfor under c). Hvis ansøgerens personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af dåbs-, navne- eller fødselsattesten, skal ansøgeren tillige forevise enten et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår, f.eks. sundhedskort, eller, hvis den pågældende ikke er tildelt et personnummer, et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligt fremgår, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 3 og 4. Hvis ansøgeren har skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af de ovenfor nævnte dokumenter, skal ansøgeren på forlangende dokumentere navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 5. Ad c): Situationer uden tilstrækkelig legitimation Efter kørekortbekendtgørelsens 5, stk. 1, kan kravene til dokumentation efter kørekortbekendtgørelsens 4 fraviges, hvis kommunen kender kørekortansøgeren, eller hvis ansøgeren godtgør sin identitet ved at besvare kontrolspørgsmål. Endvidere kan der blive tale om, at ansøgeren i særlige tilfælde kan møde med et vitterlighedsvidne, der skriftligt kan bevidne, at ansøgeren er den, han eller hun giver sig ud for at være. Kontrolspørgsmål Der skal stilles kontrolspørgsmål, hvis kommunen ikke kender kørekortansøgeren, og hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige legitimationskrav i køre-kortbekendtgørelsens 4, stk. 1 og 2, eller hvis ansøgeren ikke kan dokumentere sit personnummer, sin fødselsdato Side 13 af 123

15 og sit fødested og sit nu anvendte navn, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk Hvis en ansøger ikke ønsker at svare på kontrolspørgsmål Der kan eventuelt forekomme situationer, hvor en kørekortansøger vil kunne opleve det krænkende at skulle svare på spørgsmål om personlige forhold. Det er derfor vigtigt, at ansøgeren oplyses om årsagen til, at der stilles kontrolspørgsmål. Hvis ansøgeren fortsat ikke vil besvare spørgsmålene, skal kommunen afvise ansøgningen og give klagevejledning til ansøgeren, se afsnit Vitterlighedsvidne I særlige tilfælde, hvor der af forskellige årsager ikke kan stilles kontrolspørgsmål, eller hvor ansøgeren ikke er i stand til at besvare spørgsmålene, kan man anmode ansøgeren om at møde op sammen med en anden person (et vitterlighedsvidne), der skriver under på, at ansøgeren er den, han eller hun udgiver sig for at være. Vitterlighedsvidne kan endvidere anvendes i situationer, hvor kommunen på trods af korrekt besvarelse af kontrolspørgsmål fortsat er i tvivl om ansøgerens identitet. Vitterlighedsvidnet skal opfylde de almindelige legitimationskrav, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk Hvis der anvendes et vitterlighedsvidne, udfærdiges der en notits herom, hvoraf vidnets personnummer, den foreviste legitimation og underskrift fremgår. Notitsen vedhæftes ansøgningen om kørekort. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse. Ad. d): Tvivl om den forelagte legitimations ægthed Efter kørekortbekendtgørelsens 5, stk. 2, har kommunen om nødvendigt mulighed for at stille kontrolspørgsmål eller bede ansøgeren møde med et vitterlighedsvidne, selvom ansøgeren har opfyldt de almindelige legitimationskrav. Dette kan ske i de situationer, hvor der er tvivl om den forelagte legitimations ægthed Krav til dokumentation for identitet i forbindelse med aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve Hvis ansøgeren skal aflægge en køreprøve, en praktisk prøve, en teoriprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren ikke godtgøre sin identitet overfor kommunen, men overfor den tilsynsføren- Side 14 af 123

16 de/prøvesagkyndige eller censoren i forbindelse med aflæggelse af teoriprøven og/eller den praktiske prøve, jf. kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 6. Hvis ansøgeren ikke kan godtgøre sin identitet overfor den prøvesagkyndige eller censoren i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens 4, stk. 1-2, må den prøvesagkyndige eller censoren ikke udstede et midlertidigt kørekort. Den prøvesagkyndige eller censoren vejleder i så fald ansøgeren om at rette henvendelse til kommunen, som udsteder det midlertidige kørekort, når ansøgeren har dokumenteret sin identitet overfor kommunen som beskrevet under afsnit litra a-d, jf. kørekortbekendtgørelsens 78, stk. 2, og kørekortcirkulærets 29, stk Særligt om krav om opholdstilladelse eller opholdsbevis Hvis en ansøger ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 6, og kørekortcirkulærets 8. Det betyder, at der ikke kræves opholdstilladelse eller opholdsbevis for en person, der er statsborger i Danmark eller et af de nordiske lande. Det samme gør sig som hovedregel gældende for personer, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land, jf. kørekortcirkulærets 8, stk. 2. Er kommunen i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om kørekort i tvivl om, hvorvidt ansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, kan spørgsmålet forelægges Udlændingestyrelsen til udtalelse. Kravet om sædvanlig bopæl i Danmark skal være opfyldt i forbindelse med udstedelse af kørekort, jf. dog afsnit , der omhandler de særlige situationer, hvor dette krav ikke skal være opfyldt Fotografi af ansøger Kørekortansøgeren skal sammen med ansøgningen aflevere et fotografi. Reglerne om fotografi fremgår af kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 2, og kørekortcirkulærets 13. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kontrollen med, at fotografiet opfylder de nødvendige kvalitetskrav for at kunne anvendes i kørekortet, alene sker i kommunen. Hvis det ved produktionen af kørekortet konstateres, at et fotografi ikke opfylder kravene, således at kørekortet ikke kan udstedes, skal ansøgeren efterfølgende gøres bekendt hermed og aflevere et nyt foto. Side 15 af 123

17 Hvis der sammen med ansøgningen skal vedlægges en lægeattest, se afsnit 2.5., skal fotografiet på bagsiden være forsynet med lægens underskrift samt ansøgerens personnummer eller fødselsdato og fødested, hvis ansøgeren ikke er tildelt et personnummer, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk Krav til fotografiet Fotografiet skal opfylde følgende krav: være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller, eller andre skader, være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mm i højden, være taget lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene, ansigtet skal være jævnt belyst, begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet, munden skal være lukket, briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser, og baggrunden skal være lys og uden skygger, eller andre motiver Hovedbeklædning Kommunen kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 3, tillade, at en ansøger bærer hovedbeklædning, hvis ansøgeren anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal alle ansigtstrækkene fremgå tydeligt af fotografiet. Dette vil være tilfældet, hvis ansigtets hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, samt hvis panden er afdækket i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår, jf. kørekortcirkulærets 13, stk. 2. Hvis ansøgeren bærer hat, kasket eller anden form for ikke-religiøs hovedbeklædning på fotografiet, skal det afvises Dispensation fra kravene Kommunen kan fravige kravene i kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 2, når ganske særlige grunde taler for det, jf. kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 3. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en ansøger som følge af et fysisk handicap ikke er i stand til at opfylde kravet om, at munden skal være lukket. Et andet eksempel er den situation, hvor ansøgeren som følge af lægens anvisning skal bære tonede briller. Side 16 af 123

18 2.5. Lægeattest I forbindelse med indlevering af en ansøgning om kørekort skal der i mange tilfælde være vedlagt en lægeattest. De tilfælde, hvor der altid skal være vedlagt en lægeattest, fremgår af kørekortcirkulærets 10. Lægeattesten må ikke være over tre måneder gammel ved indleveringen af ansøgningen, og den må ikke være over et år og tre måneder gammel ved udstedelsen af kørekortet, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 6. Af afsnit fremgår, hvilken kontrol kommunen skal foretage af lægeattesten, og af afsnit fremgår, hvilke helbredsmæssige forhold kommunen kan træffe afgørelse om. Reglerne om lægeattesten fremgår af kørekortbekendtgørelsens 3, stk. 4, og 31 samt kørekortcirkulærets 10 og 11. Lægeattesten skal være afgivet på en blanket, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 1. Hvis lægeattesten afgives på lægens eget papir (f.eks. hvis lægen printer blanketten ud fra internettet i løse ark), skal hvert ark dateres samt påføres ansøgerens navn og personnummer samt lægens stempel og underskrift (sidstnævnte i afvigende farve). De enkelte ark skal endvidere nummereres og sammenhæftes, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 2. Lægeattesten skal vedlægges i original i kørekortsagen og må ikke tilbageleveres til ansøgeren Krav til lægeattesten Kommunen skal foretage følgende kontrol af lægeattesten: at den er udstedt på den af Styrelsen for Patientsikkerhed godkendte blanket (eller på lægens eget papir, se særlige betingelser i kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 2), at alle relevante felter i lægeattesten er udfyldt, at den er udstedt af ansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge, at den ikke er mere end 3 måneder gammel, at personnummeret er identisk med den legitimation, der forevises, at der er overensstemmelse mellem det, ansøger skriver, og det lægen skriver, at de helbredsmæssige betingelser, herunder til synsstyrken, er opfyldt. Som dokumentation for, at ansøgeren er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal det påses, at lægen på bagsiden af Side 17 af 123

19 fotografiet har påført ansøgerens personnummer eller, hvis ansøgeren ikke er tildelt et personnummer, fødselsdato og fødested, samt at det er underskrevet af lægen, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 5. Hvis lægeattesten efter lægeundersøgelsen er udleveret til ansøgeren i en lukket kuvert, skal kommunen påse, at kuverten ikke herefter har været åbnet af ansøger. Åbning af kuverten kan accepteres, hvis dette er sket som led i sagsbehandlingen ved en anden offentlig myndighed, herunder militæret, jf. kørekortcirkulærets 11, stk. 2. Ifølge kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 5 udleverer lægen en kopi af den underskrevne attest til ansøgeren. Kommunen kan kræve, at ansøgeren fremviser sit sundhedskort i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt lægeattesten er udfyldt af ansøgerens sædvanlige læge, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 4, og kørekortcirkulærets 11, stk. 3. Hvis lægeattesten ikke er udfyldt af ansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 3, og kørekortcirkulærets 11, stk. 1. Det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at der bør udvises tilbageholdenhed med at anerkende lægeattester udstedt af ansøgerens ægtefælle eller andre nærtstående, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Stillingtagen til de helbredsmæssige krav Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom udover oplysninger om ansøgerens synsstyrke eller høreevne, træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betinger for at få udstedt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 32. I sager, hvor der er oplysninger om ansøgers høreevne, gælder det dog kun for ansøgere efter gruppe 1, jf. punkt 3 nedenfor. I øvrige tilfælde træffes afgørelse af politiet, som også træffer afgørelse i følgende tilfælde: 1) Kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne 2) Lægen har angivet særlige forhold om ansøgerens helbred, som kræver supplerende vurdering. 3) Der er ansøgt om kørekort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, kørekort til erhvervsmæssig personbefordring eller kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer, og lægeattesten indeholder oplysninger om ansøgerens høreevne. Side 18 af 123

20 Ansøgere under gruppe 2, hvor lægeattesten indeholder oplysninger om ansøgerens høreevne, skal behandles som hidtil i de administrative centre. Det er blevet præciseret i kørekortbekendtgørelsens bilag 2, at lægen ved undersøgelsen særligt skal udtale sig om hvilke indretninger, der bedst muligt kan kompensere for den nedsatte høreevne eksempelvis i form af brug af høreapparat eller spejle på køretøjet. Hvis de helbredsmæssige betingelser, herunder kravet til synsevne og høreevne, ikke er opfyldt, sendes sagen til politiet til videre sagsbehandling. Politiet træffer på baggrund af sagsbehandlingen endelig afgørelse om de helbredsmæssige forhold samt giver klagevejledning. Sagen tilbagesendes til kommunen med oplysning om afgørelsens resultat Sædvanlig bopæl Reglerne om sædvanlig bopæl fremgår af kørekortbekendtgørelsens 6 og kørekortcirkulærets 9. Ansøgeren skal spørges om, hvorvidt vedkommende har boet i andre EU- eller EØS-lande. I så fald skal der sendes en forespørgsel til Rigspolitiet, jf , således at der kan foretages forespørgsel i RESPER Krav om sædvanlig bopæl i Danmark Det er en betingelse for at få udstedt et kørekort, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 2, stk. 2. Bestemmelsen er en direkte følge af bestemmelsen i artikel 12 i Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (3. kørekortdirektiv). Der kan ligeledes udstedes kørekort til personer, der fremlægger bevis for at have opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder som studerende, jf. kørekortbekendtgørelsens 2, stk. 2. Inden kommunen udsteder et kørekort, skal der således foretages en konkret vurdering af, om ansøger har været studerende i Danmark i mindst 6 måneder eller har sædvanlig bopæl i Danmark. Dokumentation for, at ansøger opfylder betingelserne for at være studerende eller for at have sædvanlig bopæl i Danmark, bør dog kun kræves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældendes domicilstatus, jf. kørekortcirkulærets 9. Side 19 af 123

21 Hvornår er der sædvanlig bopæl i Danmark Af kørekortbekendtgørelsens 6 fremgår, hvad der nærmere forstås ved begrebet sædvanlig bopæl. Udgangspunktet er reglen om, at sædvanlig bopæl anses for at være det sted, hvor en person opholder sig i mindst 185 dage inden for et kalenderår som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, jf. kørekortbekendtgørelsens 6, stk. 1, 1. pkt. Hertil er imidlertid navnlig knyttet bestemmelsen i kørekortbekendtgørelsens 6, stk. 2, hvorefter sædvanlig bopæl anses for etableret allerede på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på at opfylde betingelsen om ophold i mere end 185 dage inden for et kalenderår som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Ved afgørelsen af, om en person må anses for at have sædvanlig bopæl i Danmark, bør der således lægges afgørende vægt på den pågældendes hensigt. Det er således ikke afgørende, om det objektive kriterium - de 185 dage - er opfyldt. Ved vurderingen af, om en person må anses for at have sædvanlig bopæl her i landet, bør der endvidere lægges afgørende vægt på den pågældendes personlige tilknytning til Danmark. Der vil ved en sådan vurdering navnlig kunne lægges vægt på, om den pågældende og dennes husstand (familie) kan siges at være etableret i Danmark med et varigt hjem, om den pågældendes ejendele og den nærmeste familie (f.eks. ægtefælle og børn) befinder sig i Danmark, og om den pågældende almindeligvis opholder sig her i landet, når der ses bort fra midlertidige udrejser af landet som følge af f.eks. forretnings-, studieeller ferierejser. Det følger af kørekortbekendtgørelsens 6, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at personer, der alene opholder sig her i landet med henblik på udførelsen af et tidsbegrænset erhverv eller som led i et uddannelsesforløb, som udgangspunkt ikke anses for at have sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. om sædvanlig bopæl. Det følger endvidere af kørekortbekendtgørelsens 6, stk. 3, 1. pkt., at en person, der alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, hvis vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Det skal understreges, at de omtalte undtagelser fra hovedreglen, jf. herved kørekortbekendtgørelsens 6, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke er absolutte regler, men snarere bør opfattes som vejledende for vurderingen af spørgsmålet om sædvanlig bopæl. Der vil således kunne tænkes tilfælde, hvor en person som udgangspunkt er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, men alligevel må anses for at have sædvanlig bopæl i Danmark. Dette vil kunne være tilfældet, hvor en Side 20 af 123

22 person er i Danmark som led i et længerevarende uddannelsesforløb og derfor opholder sig her i landet gennem en længere årrække og i den forbindelse må anses for at opfylde de grundlæggende betingelser for at have sædvanlig bopæl i Danmark, f.eks. fordi den pågældende har etableret et varigt hjem for sig og sin familie. Det bemærkes, at der i kørekortmæssig henseende ikke kan stilles krav om, at en ansøger er registreret med en fast folkeregisteradresse i Danmark, hvis andre vægtige grunde taler for at anse betingelsen om sædvanlig bopæl i Danmark for opfyldt. Særligt vedrørende asylansøgere Asylansøgere, der under asylsagens behandling lovligt kan opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis, jf. kørekortcirkulærets 8, stk. 3, skal bedømmes efter de kriterier, som er nævnt i 6 i kørekortbekendtgørelsen, for så vidt angår erhvervelse af sædvanlig bopæl i Danmark. En asylansøger vil således, når det efter en konkret vurdering skønnes, at der er etableret sædvanlig bopæl i Danmark, kunne indstilles til køreprøve og få udstedt dansk kørekort eller ombyttet et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort Kørekort, som kan udstedes, selv om kravet om sædvanlig bopæl i Danmark ikke er opfyldt Følgende kørekort kan udstedes, selv om ansøgeren ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. kørekortcirkulærets 3, stk. 2: Internationalt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 88 (udstedes af kommunen). Se afsnit Turistkørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 117 (udstedes af politiet) Aldersbetingelser For at få udstedt et kørekort skal ansøgeren opfylde et alderskrav. Aldersbetingelserne følger af kørekortbekendtgørelsens Kommunen skal i forbindelse med en ansøgning om udstedelse af kørekort påse, at ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at erhverve kørekort til den kategori, der søges kørekort til. Dette sker ved opslag i Det Centrale Personregister. Aldersbetingelserne er følgende: Traktor/motorredskab... Lille knallert år 15 år Side 21 af 123

23 Kategori AM Knallert... Kategori A1 (lille motorcykel)... Kategori A2 (mellemstor motorcykel) år, hvis ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Før det fyldte 20. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. 18 år, hvis mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Før det fyldte 20 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Kategori A (stor motorcykel) år hvis mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (ny kategori) eller fra kategori A (lille motorcykel) (gammel kategori). 21 år hvis ansøger før det fyldte 24. år (22. år med mindst 2 års erfaring fra kategori A2) alene skal have ret til at føre trehjulet motorcykel eller trehjulet bil med en motoreffekt over 15 kw. 21 år hvis ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Før det fyldte 24. år (22. år med mindst 2 års erfaring fra kategori A2) giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. 20 år hvis mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (ny kategori) eller fra kategori A (lille motorcykel) (gammel kategori), hvis mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Før det fyldte 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Kategori B, B/E, C1 og C1/E... Kategori B Forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17 årige år 18 år 20 år 24 år 18 år 17 år Kategori C og C/E år (kategori C og C/E) hvis kørekortet erhverves som led i kvalifikationsuddannelsen efter regler i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til vis- 21 år Side 22 af 123

24 se førere af køretøjer i vejtransport. Indtil det fyldte 21. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 18 år (kategori C og C/E) hvis ansat/værnepligtig/ frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller redningsberedskabet. Indtil det fyldte 21. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. 18 år (kategori C) hvis mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil det fyldte 21. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. 18 år (kategori C) hvis ansat i politiet. Indtil det fyldte 21. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. Kategori D1 og D1/E år Kategori D og D/E år (kategori D og D/E) hvis kørekortet erhverves som led i kvalifikationsuddannelsen efter regler i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil det fyldte 24. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 21. år (kategori D og D/E) hvis ansat/værnepligtig/ frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller redningsberedskabet. Indtil det fyldte 24. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. 21 år (kategori D) hvis mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil det fyldte 24. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. 21. år (kategori D) hvis ansat i politiet. Indtil det fyldte 24. år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. 24 år Side 23 af 123

25 Erhvervsmæssig personbefordring... For så vidt angår erhvervsmæssig personbefordring til kategori D og D/E gælder alderskravene som anført ovenfor under kategori D og D/E. 21 år Indehavere af et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land kan dog føre kategori AM - Knallert fra det fyldte 16. år, kategori A1 (lille motorcykel) fra det fyldte 16. år, kategori A2 (mellem motorcykel) fra det fyldte 18. år og kategori A fra det fyldte 20. år, hvis kørekortet giver indehaveren ret hertil i udstedelseslandet. Disse personer vil således kunne få udstedt et tilsvarende dansk kørekort, uanset om pågældende opfylder de danske aldersbetingelser, jf. kørekortscirkulæret 70, stk. 2. Side 24 af 123

26 2.8. Dokumentation for gennemførelse af særlige kurser og særlig køreundervisning Kursusbevis for færdselsrelateret førstehjælpskursus Reglerne om færdselsrelateret førstehjælpskursus fremgår af kørekortbekendtgørelsens 36 og kørekortcirkulærets 14. Ved førstegangserhvervelse af førerret (herunder førerret til traktor/motorredskab) skal ansøgeren ved indlevering af ansøgning om kørekort vedlægge et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Ved førstegangserhvervelse af kørekort til lille knallert for personer under 18 år, skal ansøgeren inden den praktiske prøve indlevere et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere, jf. kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 1. For personer over 18 år, stilles der ikke krav om færdselsrelateret førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort til lille knallert. Kursusbeviset må højst være ét år gammelt ved indleveringen af ansøgningen, jf. kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 4. Har en ansøger gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, anses kravet om færdselsrelateret førstehjælp i kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 1, 1. pkt., ifølge bekendtgørelsens 36, stk. 5, for opfyldt, hvis kursusbeviset ved indlevering af ansøgning om kørekort er højst 1 år gammelt. Kravet om færdselsrelateret førstehjælpskursus efter kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 1, anses også for opfyldt, hvis kursusbeviset for det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere er højst 3 år gammelt, og ansøgeren inden for det seneste år har gennemført et kursus bestående af 4 timers undervisning i færdselsrelateret førstehjælp, jf. kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 5, 2. pkt. Det er instruktøren, der efter gennemførelse af et færdselsrelateret førstehjælpskursus eller et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere udsteder et kursusbevis, jf. kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 3. Kursusbeviset kan enten være et blåt papirbevis (udstedt til og med den 31. december 2015 og vil således være gyldige i op til et år efter denne dato) eller være udskrevet fra Dansk Førstehjælpsråds elektroniske kursusbevissystem. Det blå papirbevis vil således ikke blive udstedt efter den 31. december 2015, dog vil disse forekomme i forbindelse med kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 5, 2. pkt. i op til 3 år efter. Side 25 af 123

27 Kursusbevis udskrevet fra det elektroniske kursusbevissystem indeholder oplysninger om kursistens navn, personnummer, gennemførelse af kursus og navnet på kurset. Instruktørens navn og unikke instruktør-id-nummer vil fremgå sammen med logo for den organisation, som instruktøren er tilknyttet. Kursusbeviset vil derudover indeholde en valideringskode, som kan benyttes til eventuel kontrol af kursusbevisets ægthed. Kursisten skal selv udskrive sit kursusbevis fra kursusportalen. Disse udskrifter vil således ikke indeholde instruktørens underskrift. Kursusbeviset kan ved hjælp af valideringskoden valideres på Se bilag 3 vedrørende fremgangsmåden for validering af kursusbeviset. Det originale kursusbevis (det blå papirbevis) for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp skal tilbageleveres til ansøgeren, hvis denne anmoder om det. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i andre sammenhænge kan have brug for at dokumentere, at et sådant kursus er gennemført. Hvis kursusbeviset tilbageleveres til ansøgeren, skal der lægges en kopi af det originale bevis på sagen. Hvis kørekortansøgeren anmoder om dispensation fra kurset eller dispensation fra gennemførelse af dele af kurset, sender kommunen spørgsmålet om dispensation til politiet til afgørelse. Der henvises til kørekortbekendtgørelsens 36, stk. 7, og kørekortcirkulærets 14, stk Hvis ansøgere, der inden for det seneste år før indgivelse af ansøgning om kørekort har opnået uddannelsesniveau højt i henhold til Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesstruktur ved undervisning forestået af instruktører registreret ved Dansk Førstehjælpsråd, stilles der ikke krav om gennemførelse af færdselsrelateret førstehjælpskursus, jf. kørekortbekendtgørelsens 36, stk Kursusbevis for ANT-kursus (A/T-kursus) Reglerne om ANT-kursus fremgår af færdselslovens 60 a-60 c. Færdselslovens regler om ANT-kursus blev ændret pr. 1. juli Med ændringerne er der indført regler om, at generhvervelse af førerretten efter ubetinget frakendelse af førerretten og bevarelse af førerretten efter betinget frakendelse som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1 eller 2, ved kørsel i påvirket tilstand, kun kan ske, hvis pågældende har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og bestået en kontrollerende Side 26 af 123

28 køreprøve. Det samme gælder for personer, der har fået pålagt et kørselsforbud for tilsvarende forhold. Som følge af lovændringen er der udfærdiget en ny bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol, narko og trafik (ANTkursus). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april Hvis en ansøger er frakendt førerretten ubetinget eller er pålagt et kørselsforbud som følge af spirituskørsel, og forseelsen er begået den 1. marts 2002 eller derefter, skal en ansøgning om generhvervelse/gengivelse af førerretten være vedlagt et kursusbevis for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), jf. færdselslovens 60 a, stk. 2, 1. pkt., og 60 c, stk. 2. Kursusbevis skal ligeledes vedlægges, hvis førerretten er frakendt ubetinget eller en ansøger er pålagt et kørselsforbud som følge af overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1 eller 2, og der ansøges om generhvervelse/gengivelse af førerretten den 1. juli 2014 eller derefter. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, og forseelsen er begået den 1. september 2005 eller derefter, skal ansøgningen også vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), jf. færdselslovens 60 b, stk. 1, 2. pkt. Kursusbevis skal ligeledes vedlægges, hvis førerretten er frakendt betinget som følge af overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1 eller 2, hvis forholdet er begået den 1. juli 2014 eller derefter. Reglerne for ANT-kursus fremgår af kørekortbekendtgørelsens 55. Et ANT-kursus skal være gennemført, før en kontrollerende køreprøve kan aflægges. Kurset kan tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Denne begrænsning finder ikke anvendelse i forbindelse med gennemgang af ANT-kursus som følge af et kørselsforbud eller betinget frakendelse af førerretten, jf. kørekortbekendtgørelsens 55, stk. 5. ANT-kursusbeviset må ved indlevering af ansøgning om kontrollerende køreprøve højst være 1 år gammelt, jf. kørekortbekendtgørelsens 55, stk. 6. ANT-kurset skal være gennemført i forbindelse med den konkrete generhvervelse/gengivelse af førerretten. Kursusbeviset for gennemført ANT-kursus skal vedlægges i original i kørekortsagen og må ikke tilbageleveres til ansøgeren. Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. Kursusbeviset må ved indlevering af ansøgning om kontrollerende køreprøve højst være 1 år gammelt, idet kørekortbekendtgørelsens 55, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse, Side 27 af 123

29 jf. kørekortbekendtgørelsens 103, stk. 4, 3. pkt., 105, stk. 2, 3. pkt. og 106, stk. 2, 3. pkt Særlig køreundervisning Reglerne for særlig køreundervisning fremgår af kørekortbekendtgørelsens Bestemmelserne finder ikke anvendelse for lille knallert. Hvis en kørekortindehaver er pålagt et kørselsforbud, skal vedkommende blandt andet gennemføre særlig køreundervisning, inden førerretten kan gengives, jf. færdselslovens 60 c. Hvis et kørselsforbud alene er begrundet i spirituskørsel, er der dog ikke krav om gennemførelse af særlig køreundervisning, men om gennemførelse af ANT-kursus, jf. færdselslovens 60 c, stk. 2, og afsnit Tilsvarende gør sig gældende, hvis et kørselsforbud er begrundet i overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1, 1. pkt., eller 54, stk. 2 (med skærpende omstændigheder). Hvis et kørselsforbud er begrundet i overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1, 2. pkt., eller 54, stk. 2 (uden skærpende omstændigheder), er der krav om både gennemførelse af særlig køreundervisning og ANT-kursus, jf. færdselslovens 60 c, stk. 1 og 2. Særlig køreundervisning dokumenteres af kørelæreren, der gennemfører undervisningen. Dette sker ved underskrifter i ansøgningen om kørekort og ved en udfyldt og underskrevet lektionsplan Berammelse af køreprøver Andre kategorier end lille knallert til personer under 18 år Reglerne om berammelse af køreprøver fremgår af kørekortbekendtgørelsens 57, 61, 64 og kørekortcirkulærets 25 og 28. Før der kan berammes en køreprøve, skal det vurderes, om ansøgeren opfylder betingelserne for at erhverve kørekort, jf. kørekortcirkulærets 25 og 28. Inden ansøgeren kan godkendes til en teoriprøve, skal kommunen kontrollere følgende: Om der ved opslag i Kørekortregistret er indikation for, at sagen skal forelægges for politiet, jf. kørekortcirkulærets 25, stk. 2. Se afsnit Side 28 af 123

30 Om kørelæreren med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at ansøgeren til kategori AM - Knallert A1, A2, A og B har gennemført køreundervisning på lukket øvelsesplads, jf. kørekortbekendtgørelsens 61. Om aldersbetingelsen er opfyldt, jf. kørekortbekendtgørelsens Teoriprøve, bortset fra traktor/motorredskab, kan tidligst aflægges en måned før, at ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 62 og kørekortcirkulærets 25, stk. 2. Ansøgere til traktor/motorredskab kan aflægge teoriprøve 6 måneder før alderskravet er opfyldt, jf. kørekortbekendtgørelsens 62. Inden ansøgeren kan godkendes til en køreprøve, skal kommunen kontrollere følgende: Om der ved opslag i Kørekortregistret er indikation for, at sagen skal forelægges for politiet, jf. kørekortcirkulærets 28, stk. 2. Se afsnit Om aldersbetingelsen er opfyldt. Den praktiske prøve kan tidligst aflægges, når aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort er opfyldt. Politiet kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere, jf. kørekortbekendtgørelsens 65, stk. 1, og kørekortcirkulærets 28, stk. 3. At teoriprøven fortsat er gyldig, jf. kørekortbekendtgørelsens 65, stk. 2. Den praktiske prøve skal bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 12 måneder, hvis ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. kørekortbekendtgørelsens 41, stk. 1 og 2. Berammelse af teoriprøve og praktisk prøve foretages efter de herom fastsatte retningslinjer Kategori lille knallert til personer under 18 år Reglerne om afholdelse af teori- og praktisk prøve fremgår af Rådet for Sikker Trafiks Retningslinjer for knallertundervisning og afholdelse af køreprøver. Se Betalingsbestemmelser, køreprøver, kørekort mv. Betalingsbestemmelserne følger af færdselslovens 59a, 124 a 124 e, 124 h og 124 i, samt kørekortbekendtgørelsens Side 29 af 123

31 Nedenfor er indsat en oversigt over gebyrerne. Justitsministeriet har tidligere oplyst, at det er udstedelsestidspunktet, der er afgørende for, hvilket gebyr der skal opkræves. Er der i øvrigt spørgsmål til gebyrernes opkrævning mv., kan der rettes henvendelse til Kommunernes Landsforening Oversigt over gebyrer Priser på køreprøver og kørekort Køreprøve (teoriprøve og praktisk prøve) Praktisk prøve til stor motorcykel og almindelig bil med stort påhængskøretøj Kontrollerende køreprøve i medfør af en betinget frakendelse, en ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud Kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere kørekortet i forbindelse med, at pågældende midlertidigt eller endeligt har mistet retten til at føre lille knallert Udstedelse af kørekort i forbindelse med generhvervelse af førerretten uden krav om kontrollerende køreprøve i tilfælde, hvor den pågældende var under 18 år på gerningstidspunktet, og er blevet ubetinget frakendt en førerret, som var erhvervet inden afgørelsestidspunktet (udskydelsesfrakendelse) 600 kr. 280 kr. 890 kr. 130 kr. 130 kr. Priser på køreprøver, kørekort mv. til kategori AM - Knallert Køreprøve til kategori AM - Knallert Kontrollerende køreprøve til kategori AM Knallert i medfør af en betinget frakendelse, en ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud 260 kr. 260 kr. Priser på køreprøver, kørekort mv. til lille knallert Kørekort (inkl. teoriprøve) til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år Kørekort (inkl. undervisning, teoriprøve og praktisk prøve) til lille knallert til personer under 18 år 130 kr. 470 kr. Side 30 af 123

32 Teoriprøve eller praktisk prøve til lille knallert for personer under 18 år ud over første prøve Kørekort til lille knallert efter ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert Kørekort til lille knallert til personer, der har ret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere kørekortet i forbindelse med, at pågældende midlertidigt eller endeligt har mistet førerretten For ombytning af kørekort med kode om frakendelse af retten til at føre lille knallert til kørekort uden sådan kode, når frakendelsestiden er udløbet 210 kr. 130 kr. 130 kr. 130 kr. Pris på køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus (første og anden prøve) 600 kr kr. Pris på kørelærerprøve og kørekortudstedelse efter frakendelse af retten til at være kørelærer Afholdelse af kørelærerprøve, første kategori Afholdelse af kørelærerprøve, efterfølgende kategorier Afholdelse af kørelærerprøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel Kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere kørekortet i forbindelse med, at pågældende har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer 340 kr. 320 kr. 460 kr. 130 kr. Priser på fornyelse af kørekort Fornyelse af andre kørekort end de nedenfor nævnte Fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 75 år Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, for ansøgere under 75 år Fornyelse af kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med/uden stort påhængskøretøj for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år 130 kr. 50 kr. 0 kr. 170 kr. Side 31 af 123

33 Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, hvis kørekortet på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse 280 kr. 120 kr. 280 kr. Priser på ombytning af kørekort Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, bortset fra lille knallert og kategori AM Knallert Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort til lille knallert og kategori AM - Knallert Tvungen ombytning som følge af nye regler og lignende 280 kr. 130 kr. 130 kr. Priser på duplikatkørekort, midlertidigt erstatningskørekort, internationalt kørekort og turistkørekort Udstedelse af duplikatkørekort, bortset fra lille knallert og kategori AM - Knallert Udstedelse af duplikatkørekort til lille knallert og kategori AM - Knallert Udstedelse af internationalt kørekort Midlertidigt erstatningskørekort, bortset fra lille knallert og kategori AM - Knallert Midlertidigt erstatningskørekort til lille knallert og kategori AM - Knallert Udstedelse af turistkørekort 280 kr. 130 kr. 25 kr. 170 kr. 130 kr. 0 kr. Det bemærkes, at hvis en ansøger ikke består en del af køreprøven, skal der ske fornyet betaling. Det bemærkes endvidere, at ombytning af allerede udstedte kørekort forud for en eventuel lovpligtig ombytning sidestilles med udstedelse af duplikatkørekort. Side 32 af 123

34 Konsekvenser af en ansøgers udeblivelse fra en berammet prøve eller manglende beståelse Hvis en ansøger udebliver fra en berammet teoretisk eller praktisk prøve uden at have meddelt forfald senest kl fem hverdage før prøven eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom (det vil sige, at ansøgeren eller kørelæreren er blevet syg efter det tidspunkt, hvor det var muligt at aflyse prøven), eller at øvelseskørsel ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve, og dette skyldes vejrliget (politiets vurdering), jf. kørekortbekendtgørelsens 133. Udebliver en ansøger fra en berammet kørelærerprøve uden at have meddelt forfald senest kl dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling, medmindre udeblivelsen skyldes ansøgerens dokumenterede sygdom, jf. 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere Bestilling af kørekort Bestilling af alle kørekort bortset fra lille knallert Når ansøgeren har bestået de prøver, der er nødvendige, sender/overdrager den prøvesagkyndige/censor/tilsynsførende ansøgningen samt et udfyldt og underskrevet stamkort til kommunen. Kommunen foretager herefter en afsluttende prøvelse af, om følgende betingelser for udstedelse af kørekort er opfyldt: At aldersbetingelsen er opfyldt, da kørekort i alle tilfælde tidligst kan udstedes, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det pågældende kørekort. At evt. lægeattest ikke er over 1 år og 3 måneder gammel. At ansøgeren fortsat har sædvanlig bopæl i Danmark (ved opslag i Det Centrale Personregister m.v.) eller ansøgeren fortsat opholder sig i Danmark i mindst 6 måneder som studerende. At der i Kørekortregistret ikke er indikation for, at der er noget til hinder for, at der udstedes kørekort til ansøgeren. Indeholder Kørekortregistret en indikation af, at sagen skal forelægges for politiet, før der kan udstedes kørekort, sendes sagen til politiet, som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse af sagen. Side 33 af 123

35 Er betingelserne for udstedelse af kørekort opfyldt, foretager kommunen en opdatering af Kørekortregistret med indtastning af oplysninger om bl.a. kategori, synsstyrke, påtegning af eventuel kode samt dato for udstedelse Forsendelse af stamkort Stamkortene samles sammen og sendes dagligt, jf. kørekortcirkulærets 44, stk. 3. Kørekortet sendes til modtageren, der er angivet på bagsiden af stamkortet, jf. kørekortcirkulærets 45, stk. 1. Se om stamkort afsnit Kørekort, der er fejlbehæftede eller ikke er modtaget Reglerne findes i kørekortcirkulærets Fejlbehæftede kørekort Hvis en kørekortindehaver dokumenterer, at kørekortet lider af en mangel på grund af en fejl ved udstedelsen eller ved behandlingen af ansøgningen om kørekort, er vedkommende berettiget til at få udstedt et nyt kørekort uden betaling. Foretages der ombytning til et nyt kørekort, skal kommunen inddrage det fejlbehæftede kørekort og udstede et midlertidigt kørekort. Se vedrørende udstedelse af midlertidigt kørekort afsnit Ombytning af kørekort kan inden for 30 dage fra udstedelsesdatoen ske ved, at kommunen fremsender det fejlbehæftede kørekort sammen med en udfyldt blanket P504 til Rigspolitiet, Pas/Kørekort. Anmoder kørekortindehaveren om ombytning, efter at der er forløbet 30 dage fra udstedelsesdagen, skal kommunen udfylde et nyt stamkort, og kørekortindehaveren skal indlevere et nyt fotografi. Kommunen skal refundere dokumenterede udgifter til fremskaffelse af et nyt fotografi. Det fejlbehæftede kørekort destrueres Et bestilt kørekort er ikke modtaget Oplyser en ansøger, at et bestilt kørekort ikke er modtaget, skal den pågældende udfylde en ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort (blanket P22). Der opkræves ikke betaling. Kommunen bestiller et nyt kørekort, udsteder et midlertidigt kørekort og opdaterer Kørekortregistret samt sender en udskrift af kørekortregistret til Rigspolitiet, hvor det anføres til hvilken adresse kørekortet skulle være sendt. Side 34 af 123

36 2.12. Udstedelse af midlertidigt kørekort Et midlertidigt kørekort kan udstedes i situationer, hvor det endelige kørekort endnu ikke er produceret, og det udstedes derfor med en begrænset gyldighedsperiode. Blanket P21 skal anvendes. Gyldigheden af et midlertidigt kørekort ophører, når det originale kørekort er udstedt. Midlertidige kørekort er kun gyldige i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Midlertidige kørekort udstedt i anledning af deltagelse i en alkolåsordning (med kode om alkolås) er dog alene gyldige ved kørsel i Danmark. Kommunen kan udstede et midlertidigt kørekort i følgende situationer: I forbindelse med kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøger efter afvikling af praktisk prøve, se afsnit 3.1, afsnit 3.2, afsnit 3.3, afsnit 3.4, afsnit 3.7. og afsnit 3.8. I forbindelse med fornyelse af et kørekort, se afsnit 3.5. og afsnit 3.6. I forbindelse med ombytning af et udenlandsk kørekort, se afsnit I forbindelse med udstedelse af duplikatkørekort, se afsnit I forbindelse med deltagelse i en alkolåsordning, se afsnit 3.7. I forbindelse med ombytning af fejlbehæftede kørekort, se afsnit Det er kommunen, der træffer afgørelse i om udstedelse af midlertidige kørekort. Da det fremgår direkte af kørekortbekendtgørelsen, at kommunen kan, men ikke skal, udstede midlertidige kørekort, skal kommunen udøve et skøn og foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag, om hvorvidt der kan udstedes et midlertidigt kørekort. Ved udøvelsen af dette skøn kan lægges vægt på blandt andet følgende momenter: Om det indleverede kørekorts gyldighed er udløbet Tidspunktet for ansøgningens indlevering Sagsbehandlingstiden Om der foreligger særlige omstændigheder Kommunen har dog hjemmel til at udstede et midlertidigt kørekort i de tilfælde, der fremgår af kørekortbekendtgørelsen, og kommunen kan derfor vælge at udstede et midlertidigt kørekort, selvom det indleverede kørekort eksempelvis er udløbet. Side 35 af 123

37 Det bemærkes, at kommunens afgørelser kan påklages til Færdselsstyrelsen, jf. kørekortbekendtgørelsens 130, stk. 4. Den prøvesagkyndige kan udstede midlertidigt kørekort efter afviklingen af en praktisk køreprøve, der bestås, hvis ansøgeren dokumenterer sin identitet på tilfredsstillende måde. Kommunen udfylder et midlertidigt kørekort med følgende oplysninger: Stempel - kommunens stempel. Underskrift - den kommunale medarbejders underskrift. Kørekortnummer - hvis der tidligere er udstedt et kørekort. I modsat fald udfyldes feltet ikke. Dato - dato for udstedelsen af det midlertidige kørekort. Journalnummer - kommunens journalnummer. Efternavn. Fornavn(e). Personnummer - eller hvis ansøgeren ikke er tildelt personnummer, fødedato og -år. Fødeland - hvis personen ikke er født i Danmark. Dato for bestået køreprøve - hvis det midlertidige kørekort udstedes på baggrund af en køreprøve, ellers udfyldes feltet ikke. Kørekortet giver ret til at føre - her anføres de kategorier, som personen har erhvervet ret til samt eventuelle relevante koder, f.eks. kode 107, hvis personen har ansøgt om et alkolåskørekort. Gyldighed - her anføres, hvor lang tid det midlertidige kørekort er gyldigt. Gyldighedsperioden fastsættes som udgangspunkt til 1 måned og højst til 3 måneder. Ved vurdering af, hvor lang gyldighedsperioden skal være, lægges der vægt på, om det vil være realistisk, at der inden gyldighedsperiodens udløb vil kunne udstedes et nyt kørekort. Hvis der ikke kan udstedes et nyt kørekort inden udløbet af gyldighedsperioden for det midlertidige kørekort, kan der udstedes et nyt midlertidigt kørekort ved personligt fremmøde Afgørelseskompetence Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens 129, at afgørelser om kørekort træffes af kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af bekendtgørelsen. Det er således udgangspunktet, at alle afgørelser i forbindelse med udstedelsen af kørekort træffes af kommunen. Side 36 af 123

38 Visse typer af afgørelser skal dog træffes af politiet. I disse tilfælde skal kommunen sende sagen til politiet med henblik på endelig afgørelse. Nedenfor beskrives kompetencefordelingen i forskellige situationer Dispensation fra kørekortbekendtgørelsen Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens 131, at Færdselsstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold gør sig gældende. Hvis der er tale om bestemmelser, der følger af 3. kørekortdirektiv eller færdselsloven, kan der dog ikke gives dispensation. Efter hidtidig praksis gives dispensation yderst sjældent. Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse, hvis der foreligger helt specielle forhold i en konkret sag. Ansøges der om dispensation fra en bestemmelse, hvor kommunen er tillagt afgørelseskompetence, sendes sagen af kommunen til Færdselsstyrelsen med en indstilling. Ansøges der om dispensation fra en bestemmelse, hvor politiet er tillagt afgørelseskompetence, sendes sagen af kommunen til politiet med henblik på, at politiet fremsender sagen til Færdselsstyrelsen med en indstilling Andre helbredsmæssige forhold end synsstyrke Reglerne om de helbredsmæssige betingelser for at erhverve kørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens og bilag 2 samt kørekortcirkulærets 12 og bilag 1. Bestemmelserne finder ikke anvendelse ved udstedelse af kørekort til lille knallert. Indeholder lægeattesten alene oplysninger om ansøgerens synsstyrke, hvor ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for synsevne, træffes afgørelsen af kommunen, jf. afsnit Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom udover oplysninger om ansøgerens synsstyrke eller høreevne, træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betinger for at få udstedt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 32. I sager, hvor der er oplysninger om ansøgers høreevne, gælder det dog kun for ansøgere efter gruppe 1, jf. punkt 3 nedenfor. I øvrige tilfælde træffes afgørelse af politiet, som også træffer afgørelse i følgende tilfælde: Side 37 af 123

39 1) Kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne 2) Lægen har angivet særlige forhold om ansøgerens helbred, som kræver supplerende vurdering. 3) Der er ansøgt om kørekort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, kørekort til erhvervsmæssig personbefordring eller kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer, og lægeattesten indeholder oplysninger om ansøgerens høreevne. Ansøgere under gruppe 2, hvor lægeattesten indeholder oplysninger om ansøgerens høreevne, skal behandles som hidtil i de administrative centre. Det er blevet præciseret i kørekortbekendtgørelsens bilag 2, at lægen ved undersøgelsen særligt skal udtale sig om hvilke indretninger, der bedst muligt kan kompensere for den nedsatte høreevne eksempelvis i form af brug af høreapparat eller spejle på køretøjet. Fremgår det af lægeattesten, at ansøgeren lider af andre sygdomme (herunder sygdomme vedrørende synsfeltet, synsevnen og øjensygdomme), eller foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, sendes sagen til politiet, der foretager den videre sagsbehandling i relation til spørgsmålet om, hvorvidt de helbredsmæssige betingelser er opfyldt. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er helbredsmæssige forhold til hinder for, at der udstedes kørekort til den pågældende, orienterer politiet kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der af helbredsmæssige årsager ikke kan udstedes kørekort til den pågældende, eller at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet orienterer herefter kommunen om udfaldet af afgørelsen. Det er således alene udfaldet af afgørelsen, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til den nærmere begrundelse herfor. Træffer politiet afgørelse om, at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår, træffer politiet samtidig afgørelse om, hvilken kode (eventuelt flere koder), der skal anføres på kørekortet. Af kørekortbekendtgørelsens bilag 8 fremgår de nærmere bestemmelser om koder Synsstyrke Det bemærkes indledningsvis, at synsundersøgelser, herunder måling af såvel synsstyrke som synsfelt, efter Styrelsen for Patientsikkerheds Side 38 af 123

40 opfattelse kun bør foretages af den praktiserende læge, evt. speciallæge i øjensygdomme, jf. kørekortbekendtgørelsens 31, stk. 3. Indhentede optikererklæringer kan således ikke anvendes som grundlag for afgørelse af synssager. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom udover oplysninger om ansøgerens synsstyrke, træffes afgørelsen af kommunen, medmindre kommunen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne, jf. kørekortbekendtgørelsens 32. I sager, hvor kommunen vurderer, at en ansøger ikke opfylder betingelser for synsevne, kan kommunen ikke inddrage førerretten, og skal i de tilfælde, hvor en ansøger ved indgivelse af en ansøgning har en gyldig førerret, udstede et midlertidigt kørekort til pågældende, selv om kravet til synsstyrke ikke er opfyldt. Se afsnit 2.12 om udstedelse af midlertidigt kørekort. Det midlertidige kørekort bør dog umiddelbart ikke udstedes med en længere gyldighed end det kørekort, der ansøges fornyet mv. Hvis de helbredsmæssige betingelser, herunder kravet til synsevne, ikke er opfyldt, sendes sagen til politiet til videre sagsbehandling, jf. kørekortbekendtgørelsens 32, stk. 3. Hvis lægeattesten indeholder oplysning om en synsstyrke, der forudsætter anvendelse af briller/kontaktlinser under kørsel, skal kommunen træffe afgørelse om påførsel af kode på kørekortet, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 2 og 8. På lægeattesten skal lægen angive ansøgerens synsstyrke uden korrektion og med sædvanlig benyttet korrektion (briller/kontaktlinser). Når det skal vurderes, om kravet til synsstyrke er opfyldt, skal lægens oplysninger i lægeattesten sammenholdes med kravene til synsstyrke, som er fastsat i bilag 2 i kørekortbekendtgørelsen samt bilag 1 i kørekortcirkulæret. Der skal ikke foretages beregninger på de oplysninger, som lægen har anført om synsstyrken. Oplysningerne skal blot sammenholdes med kravene. Bestemmelserne i bilag 2 i kørekortbekendtgørelsen og bilag 1 i kørekortcirkulæret gælder ved såvel udstedelse som fornyelse af kørekort. Efter bilagenes pkt. A, gruppe 1, er det en betingelse for udstedelse eller fornyelse af kørekort til kategori AM - Knallert, A1, A2, A, B og B/E samt traktor/motorredskab, at ansøgeren har en binokular synsstyrke på mindst 0,5 (6/12) på de to øjne tilsammen eventuelt under anvendelse af korrektion. Ansøgerens synsfelt skal desuden i det horisontale plan være mindst 120 grader, og synsvinklen skal være mindst 50 grader til både højre og venstre og 20 grader i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20 Side 39 af 123

41 grader fra det centrale synsfelt. Hvis vedkommende er blind på det ene øje eller kun bruger det ene øje ad gangen, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi), skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5, eventuelt med korrigerende briller eller kontaktlinser. Lægen skal attestere, at vedkommende har vænnet sig til kun at anvende et øje og opfylder synskravene i kørekortbekendtgørelsens bilag 2, pkt. A, litra 2b. Efter bilagenes pkt. A, gruppe 2, er det en betingelse for udstedelse eller fornyelse af kørekort til kategori C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E og D/E samt kategori B, D1 og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og kørelærergodkendelse, at ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,8 (6/7,5) på det bedste øje og mindst 0,1 (6/60) på det dårligste øje eventuelt under anvendelse af korrektion. Ansøgerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160 grader, og synsvinklen skal være mindst 70 grader til både højre og venstre og 30 grader i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30 grader fra det centrale synsfelt. Kørekort kan ikke udstedes, hvis ansøgeren er blind på det ene øje eller kun bruger det ene øje ad gangen, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi). Der gælder ikke længere overgangsregler for så vidt angår de helbredsmæssige krav til synsstyrke for personer, der har erhvervet kørekort til kategori C, C/E, D og D/E før 1. juli Indikation i Kørekortregistret Kommunen skal ved enhver ansøgning om kørekort slå op i Kørekortregistret og konstatere, om der er en meddelelsestekst, som siger Sagen forelægges politiet. Hvis det er tilfældet, betyder det, at kommunen ikke kan behandle ansøgningen, men skal forelægge den for politiet. Hvis sagen forelægges politiet, fordi der er indikation i Kørekortregistret, og politiet træffer afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om udfaldet af afgørelsen dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling. Side 40 af 123

42 Erhvervsmæssig personbefordring og fornyelse af kørelærergodkendelse Reglerne om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og fornyelse heraf fremgår af kørekortbekendtgørelsens 28 og 93, stk. 4, og reglerne om fornyelse af kørelærergodkendelse fremgår af kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 5. Alle ansøgninger om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og ansøgning om fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring samt ansøgning om fornyelse af kørelærergodkendelse sendes til politiet til afgørelse. Baggrunden herfor er, at der i disse tilfælde altid skal foretages en vandelsmæssig vurdering af eventuelle strafbare forhold Ægthedsundersøgelser ved ombytning af udenlandske kørekort Ved behandlingen af ansøgninger om ombytning af et udenlandsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort kan der opstå tvivl om, hvorvidt et udenlandsk kørekort er ægte. I tilfælde, hvor der opstår tvivl om et kørekorts ægthed, skal kommunen, forinden berammelse af kontrollerende køreprøve, sende sagen til politiet, som på baggrund af en nærmere undersøgelse træffer afgørelse om spørgsmålet, jf. kørekortbekendtgørelsens 128, stk. 1. Politiet sender afgørelsen til ansøgeren samt orienterer kommunen om udfaldet af afgørelsen. Ved behandling af ansøgning om ombytning, fornyelse og udvidelse mv. af kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land skal der altid forespørges i RESPER. Kommunen skal i sådanne situationer via sikker forespørge Rigspolitiet, om, hvorvidt kørekortet er registreret i RE- SPER og i så fald med hvilken status. Hvis kørekortet ikke er registreret i RESPER sendes sagen til politiet, som på baggrund af en nærmere undersøgelse træffer afgørelse om ombytning, jf. kørekortbekendtgørelsens 128, stk. 1. Forespørgsel i RESPER erstatter ikke en konkret vurdering af kørekortets ægthed Fastlæggelse af kørekortkategorier ved ombytning af udenlandske kørekort Ved ansøgning om ombytning af et udenlandsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 122, stk. 1, skal der tages stilling til, hvilke kategorier på det udenlandske kørekort, som skal overføres til det danske kørekort. Side 41 af 123

43 Der er forskellige regler for hvilke danske kørekortkategorier, der svarer til de kørekortkategorier, som den pågældende har ifølge det udenlandske kørekort, alt efter udstedelsesland, og om kørekortet er udstedt før eller efter den 19. januar Se nærmere i afsnit Kommunen kan i tvivlstilfælde sende sagen til politiet, som vil træffe afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 128, stk Klageadgang, klagevejledning og klagefrist Afgørelser truffet af kommunen kan påklages til Færdselsstyrelsen, jf. kørekortbekendtgørelsens 130, stk. 3. Hvis der er tale om en mundtlig afgørelse, der ikke giver ansøgeren fuldt ud medhold, skal kommunen, når ansøgeren ønsker det, meddele afgørelsen skriftligt. Kommunen skal i forbindelse med enhver afgørelse, der meddeles en ansøger, give klagevejledning, der indeholder oplysning om klagefrist og om, hvortil klagen skal indleveres. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, og klagen bør fremsendes via kommunen til Færdselsstyrelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til parten. Afgørelser sendt som Quickbrev omdeles fra dag til dag (mandag til fredag). Afgørelser sendt som Brev omdeles indenfor 5 hverdage. Kan parten i øvrigt godtgøre, at underretningen om afgørelsen først er modtaget på et senere tidspunkt end det, der påregnes af myndigheden, begynder fristen at løbe fra den dag, afgørelsen herefter må anses for at være kommet frem. Kommunen skal fremsende klagen, sagens akter, en udskrift fra Kørekortregistret samt en udtalelse om sagens omstændigheder og baggrunden for afgørelsen til Færdselsstyrelsen inden 14 dage fra klagens modtagelse. Hvis afgørelsen har været meddelt mundtligt, skal sagens akter desuden være vedlagt en nærmere redegørelse for, hvad der er meddelt den pågældende part, herunder indholdet af den meddelte afgørelse. Klagesagen kan sendes med sikker e-post til info@fstyr.dk eller ved brug af almindelig post til Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Side 42 af 123

44 2.15. Opbevaring af kørekort Færdselsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at alle kørekort skal opbevares betryggende bag forsvarlig lås. Kapitel 3. Gennemgang af de forskellige typer ansøgninger om kørekort 3.1. Førstegangsudstedelse Førstegangsudstedelse beskriver den situation, hvor en person første gang erhverver kørekort. Udstedelsen sker typisk til kategori B, idet kategori B er en forudsætning for erhvervelse af kategorierne C1, C, D1, D, og E, men kan også ske til kategori AM - Knallert, A1, A2, A og til traktor/motorredskab, jf. afsnit Førstegangsudstedelse til lille knallert er særligt behandlet i afsnit 3.1.2, mens førstegangsudstedelse til de øvrige kategorier er behandlet i afsnit Sagsgangsbeskrivelse ved førstegangsudstedelse af alle kørekort bortset fra lille knallert I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om erhvervelse af kørekort, bortset fra kørekort til lille knallert. En ansøgning om kørekort indleveres (typisk af kørelæreren) til kommunen vedlagt foto, lægeattest og et kursusbevis for kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. Blanket P23 skal anvendes. Færdselsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at ansøgeren kan indlevere sin ansøgning før undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, i de tilfælde hvor lægeattester er en del af ansøgningen. Kørekortbekendtgørelsens 61 er ikke til hinder herfor. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. Kursusbevis for kursus i færdselsrelateret førstehjælp, der som udgangspunkt højst må være 1 år gammelt. Se afsnit Side 43 af 123

45 Om kørelæreren med sin underskrift har bekræftet, at de i kørekortbekendtgørelsens 45 nævnte betingelser om undervisning er opfyldt. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis lægen i lægeattesten har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller opfylder ansøgeren ikke betingelserne for synsevne og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene, sender kommunen sagen til politiet til afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 32, stk. 1 og stk. 3. Hvis andre betingelser end de helbredsmæssige ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, kan ansøgeren godkendes. Kommunen opbevarer lægeattesten. Når ansøgeren har bestået både teoriprøven og den praktiske prøve, sender den prøvesagkyndige ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøger efter afvikling af praktisk prøve Hvis en ansøger ikke er i stand til at dokumentere sin identitet overfor den prøvesagkyndige efter afviklingen af den praktiske prøve, og der derfor ikke kan udstedes et midlertidigt kørekort til ansøgeren, henviser den prøvesagkyndige ansøgeren til kommunen. Ansøgeren skal herefter ved personligt fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Kommunen kan i denne forbindelse træffe afgørelse (med klagevejledning) om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis, se afsnit Hvis alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort, og kommunen udsteder et midlertidigt kørekort, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Side 44 af 123

46 Sagsgangsbeskrivelse ved førstegangsudstedelse af kørekort til lille knallert Det bemærkes, at kørekort til lille knallert uden yderligere krav om køreuddannelse eller aflæggelse af køreprøve kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år før den 19. januar 2013, har erhvervet knallertbevis før den 19. januar 2013 eller har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar Det skal endvidere bemærkes, at kravet om kørekort for at føre lille knallert, jf. færdselslovens 63, stk. 1, ikke gælder, hvis personen er fyldt 18 år før den 19. januar 2013 eller har erhvervet knallertbevis eller kørekort til traktor (motorredskab) før den 19. januar I disse tilfælde er det således valgfrit at ansøge om kørekort til lille knallert. I det omfang der ønskes et kørekort, fastsættes rettighedsdatoen til den dag, hvor den pågældende fyldte 18 år eller den dag, hvor vedkommende erhvervede sit knallertbevis. I det følgende afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om erhvervelse af kørekort til lille knallert Personer under 18 år En ansøgning om kørekort indleveres af ansøgeren til bopælskommunen vedlagt foto. Inden den praktiske prøve skal pågældende have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere. Blanket P23A Ansøgning om kørekort til lille knallert skal anvendes til brug for ansøgningen. Kommunen må kun tilbyde knallertundervisning til ansøgere, der er fyldt 14 år og 6 måneder ved undervisningens start, jf. kørekortbekendtgørelsens 74, stk. 1. Kommunen skal inden den praktiske prøve foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. Kursusbevis for kursus i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertkører, der højst må være ét år gammelt. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Side 45 af 123

47 Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Kommunen skal ikke foretage identitetskontrol af ansøgeren ved indleveringen af ansøgningen, da ansøgeren først skal godtgøre sin identitet i forbindelse med teoriprøven og den praktiske prøves afholdelse. Se afsnit 2.3. Vedrørende tilfælde hvor ansøgeren ikke kan godtgøre sin identitet i forbindelse med prøverne henvises til afsnit Hvis betingelserne for at få udstedt et kørekort ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelserne er opfyldt, skal kommunen inden den praktiske prøve kontrollere, om underviseren med sin underskrift på ansøgningsskemaet har bekræftet, at ansøgeren har gennemført køreundervisning i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens 73, stk. 3, og bestået teoriprøven, jf. kørekortbekendtgørelsens 75, stk. 2. Senest inden afholdelse af den praktiske prøve opkræver kommunen betaling. Kommunen kan dog kræve, at betaling skal ske, inden ansøgeren kan påbegynde knallertundervisningen, jf. kørekortbekendtgørelsens 74, stk. 2. Se vedrørende betaling afsnit Ansøgeren skal medbringe ansøgningsskemaet til den praktiske prøve. Hvis den praktiske prøve ikke er bestået senest 6 måneder efter den dag, eleven påbegyndte knallertundervisningen, skal eleven begynde forfra på knallertundervisningen, jf. kørekortbekendtgørelsens 75, stk. 4. Kategoridatoen fastsættes til den dag, hvor vedkommende erhverver sit knallertbevis, dog tidligst den dag, hvor den pågældende fylder 15 år. Se Rådet for Sikker Trafiks Retningslinjer for knallertundervisning og afholdelse af køreprøver på Personer på 18 år og derover En ansøgning om kørekort indleveres af ansøgeren til kommunen vedlagt foto. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. Blanket P23A skal anvendes. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: Side 46 af 123

48 At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis betingelserne for at få udstedt et kørekort ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, kan der berammes en teoriprøve, og der kan opkræves betaling. Se vedrørende berammelse af køreprøver afsnit 2.9. og vedrørende betaling afsnit Når ansøgeren har bestået teoriprøven, sender den tilsynsførende ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Hvis en ansøger på 18 år og derover ikke er i stand til at dokumentere sin identitet overfor den tilsynsførende efter afviklingen af teoriprøven, og der derfor ikke kan udstedes et midlertidigt kørekort til ansøgeren, henviser den tilsynsførende ansøgeren til kommunen. Vedrørende tilfælde hvor ansøgeren ikke kan godtgøre sin identitet i forbindelse med teoriprøven henvises til afsnit Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøgere til lille knallert over og under 18 år I det tilfælde, hvor ansøgeren ikke kan godtgøre sin identitet overfor den tilsynsførende og/eller den prøvesagkyndige, skal dette ske overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Kommunen kan i denne forbindelse træffe afgørelse (med klagevejledning) om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis, se afsnit Hvis alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort, og kommunen udsteder et midlertidigt kørekort, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Side 47 af 123

49 3.2. Udvidelse af kørekort til at gælde andre kategorier Indledning Reglerne om udvidelse af kørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens Udvidelse af kørekort til at gælde yderligere kategorier beskriver den situation, hvor en person har erhvervet kørekort til f.eks. personbil, men ønsker at erhverve førerret til yderligere kategorier. I disse tilfælde skal kørekortansøgeren gennemføre et uddannelsesforløb til den ønskede kategori hos en kørelærer. Hvis de relevante køreprøver bestås og de generelle regler for udstedelse af kørekort i øvrigt er opfyldt, udsteder kommunen et helt nyt kørekort. For så vidt angår udvidelse af kørekort til personer, der alene har erhvervet ret til at føre lille knallert eller kørekort til kategori T/M (traktor/motorredskab), henvises til proceduren i afsnit om førstegangsudstedelse. Det bemærkes dog, at der ved udvidelse af kørekort for personer, der i forvejen har kørekort til traktor/motorredskab, ikke kræves fornyet førstehjælpskursus. Dette gælder i visse tilfælde også for personer, der i forvejen har erhvervet kørekort til lille knallert, jf. afsnit Ved behandling af en ansøgning om udvidelse af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land skal kørekortets gyldighed og eventuelle restriktioner altid undersøges ved opslag i RESPER. Kommunen skal i sådanne situationer via sikker forespørge Rigspolitiet om hvorvidt kørekortet er registreret i RESPER og i så fald med hvilken status. Se afsnit Det bemærkes, at en ansøger med førerret til kategori B (almindelig bil), ikke kan udvide sit kørekort med kategori A (stor motorcykel) med kode 135 (trehjulet motorcykel uden effektbegrænsning), da rettigheden allerede er en afledt ret af kategori B, jf. kørekortbekendtgørelsens 12, stk. 1, nr. 5. Blanket P23 Ansøgning om kørekort skal anvendes til brug for ansøgningen Kategorimæssige betingelser for at udvide kørekortet til at gælde andre kategorier eller B+ I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om udvidelse af kørekort til at gælde andre kategorier skal kommunen tage stilling til, om ansøgeren opfylder de kategorimæssige betingelser. Betingelserne fremgår af kørekortbekendtgørelsens Side 48 af 123

50 Det bemærkes, at det ved visse udvidelser af kørekortet kræves, at der allerede er erhvervet kørekort til andre kategorier: Kørekort til kategori C1 og C kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Kørekort til kategori B/E, C1/E og C/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til henholdsvis kategori B, C1 og C. Kørekort til kategori D1 og D kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Kørekort til kategori D1/E og D/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til henholdsvis kategori D1 og D. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Hvis en ansøger ønsker at føre et vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg og vogntogets samlede tilladte totalvægt er over kg og under 4250 kg, kan vogntoget også føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens 38, stk. 1 og 5, jf. kørekortbekendtgørelsens 12, stk. 1, nr. 4 (B+). Rettigheden opdateres med kode 96, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 5, Kategori E. Kode 96 er en EU-kode, som skal anvendes af samtlige medlemslande Overgangsregler Særlige regler om udvidelse af kørekort, der er udstedt før den 1. juli 1996 Reglerne om udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af kørekort udstedt før den 1. juli 1996 fremgår af kørekortbekendtgørelsens 92, stk. 1, jf Pr. 1. juli 1996 indførtes en ny inddeling af kategori A i stor og lille motorcykel. Tidligere blev der skelnet mellem solomotorcykel (A1) og motorcykel med sidevogn (A2). Denne ændring betyder, at de kategorier, som fremgår af et kørekort udstedt før 1. juli 1996, ikke kan overføres direkte i forbindelse med en udvidelse af kørekortet, men skal overføres efter følgende retningslinjer: - Kørekort til kategori A1 (solomotorcykel) skal overføres som kategori A og med angivelse af kode 100 (indehaveren er alene berettiget til at føre motorcykler uden sidevogn). Side 49 af 123

51 - Kørekort til kategori A2 (motorcykel med sidevogn) skal overføres som kategori A og med angivelse af kode 45 (motorcykel kun med sidevogn). - Kørekort til kategori A1 og A2 skal overføres som kategori A. Indehavere af kørekort til kategori A1 (solomotorcykel) udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, kan ved at gennemføre et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg få udstedt kørekort til kategori A uden kode 100, jf. kørekortbekendtgørelsens 92, stk Særlige regler om udvidelse af kørekort, der er udstedt fra den 1. juli 1996 og før den 19. januar 2013 Reglerne om udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af kørekort udstedt fra den 1. juli 1996 og før den 19. januar 2013 fremgår af kørekortbekendtgørelsens 92, stk. 1, jf Motorcykel Fra den 1. juli 1996 og indtil den 18. januar 2013 blev der skelnet mellem kategori A (lille motorcykel) og kategori A (stor motorcykel). Fra den 19. januar 2013 skelnes der mellem kategori A1, A2 og A. Den nye opdeling betyder, at de kategorier, som fremgår af et kørekort udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 18. januar 2013, ikke kan overføres direkte i forbindelse med en udvidelse af kørekortet, men skal overføres efter følgende retningslinjer: - Kørekort til kategori A (lille motorcykel) skal overføres som kategori A1, hvis ansøgeren ikke har mindst 2 års erfaring før 19. januar 2013 som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel) og med angivelse af kode 126 (som giver ret til at føre motorcykel, som størrelsesmæssigt ligger over kategori A1, men under kategori A2). - Kørekort til kategori A (lille motorcykel) skal overføres som kategori A, hvis ansøgeren har mindst 2 års erfaring før 19. januar 2013 som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel). - Kørekort til kategori A2 (mellemstor motorcykel) kan også udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået 2 års erfaring på lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 20 år og har bestået en praktisk prøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2. - Kørekort til kategori A (stor motorcykel) kan også udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået 2 års erfaring på lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 22 år og har be- Side 50 af 123

52 stået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A. - Kørekort til kategori A (stor motorcykel) kan også udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og først efter den 19. januar 2013 har opnået 2 års erfaring på lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, når pågældende er mekaniker eller lign., eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lign. - Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver også ret til at føre: a) tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kw/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kw. b) tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kw/kg. c) de under a) og b) nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. - Kørekort til kategori A (stor motorcykel) skal overføres som kategori A. Lastbil Bus - Kørekort til kategori C skal overføres som kategori C (stor lastbil). - Kørekort til kategori D skal overføres som kategori D (stor bus) Andre regler om udvidelse/fornyelse af kørekort, der er udstedt før den 19. januar 2013 For kørekort til kategori B udstedt før den 1. maj 2009 og fornyelser heraf kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. kørekortbekendtgørelsens 140, stk. 1, nr. 4, litra d, 2. pkt., og 141, stk. 1, nr. 5, litra d, 2. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag, jf. kørekortbekendtgørelsens 144. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark. Kørekort til kategori D udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over kg, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 1. Be- Side 51 af 123

53 stemmelsen finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 5. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt inden den 1. maj 2009 og fornyelser heraf gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over kg, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 2. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 5. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B og/eller D gælder også for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over kg., hvis føreren inden den 1. maj 2009 har erhvervet kørekort til kategori D, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 3. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 5. Kørekort til kategori D/E udstedt inden den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre vogntog bestående af personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk. 4. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 145, stk Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om udvidelse af kørekort til at gælde yderligere kategorier. En ansøgning om kørekort indleveres (typisk af kørelæreren) til kommunen vedlagt foto og lægeattest. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. Blanket P23 skal anvendes. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. At ansøgeren er indehaver af et gyldigt kørekort. At et evt. udenlandsk kørekort er gyldigt og ægte. Herunder forespørge i RESPER, når kørekortet er udstedt i et EU- eller Side 52 af 123

54 EØS-land ved indsendelse af sikker til Rigspolitiet, jf. afsnit De kategorimæssige betingelser for at udvide til den ønskede kategori. Se afsnit Om kørelæreren med sin underskrift har bekræftet, at de i kørekortbekendtgørelsens 45 nævnte betingelser om undervisning er opfyldt. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Færdselsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at ansøgeren kan indlevere sin ansøgning før undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, i de tilfælde hvor lægeattester er en del af ansøgningen. Kørekortbekendtgørelsens 61 er ikke til hinder herfor. Hvis lægen i lægeattesten har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller opfylder ansøgeren ikke betingelserne for synsevne og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene, sender kommunen sagen til politiet til afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 32, stk. 1 og stk. 3. Hvis betingelserne for at få udstedt et kørekort ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning). Se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, kan ansøgeren godkendes. Kommunen opbevarer lægeattesten. Når ansøgeren har bestået teoriprøven og/eller den praktiske prøve, sender den prøvesagkyndige ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøger efter afvikling af praktisk prøve Hvis en ansøger ikke er i stand til at dokumentere sin identitet overfor den prøvesagkyndige efter afviklingen af den praktiske prøve, og der derfor ikke kan udstedes et midlertidigt kørekort til ansøgeren, henviser den prøvesagkyndige ansøgeren til kommunen. Ansøgeren skal herefter ved personligt fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen. Se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Kommunen kan i denne forbindelse træffe afgørelse (med klagevej- Side 53 af 123

55 ledning) om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis, se afsnit Hvis alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort, og kommunen udsteder et midlertidigt kørekort, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret Særligt vedrørende reglerne for automatgear i forbindelse med køreprøver Pr. 1. januar 2017 blev reglerne om aflæggelse af køreprøve i køretøjer med automatgear ændret. De nye regler betyder, at hvis ansøgeren består den praktiske prøve i et motorkøretøj med automatgear, anføres kode 78 som udgangspunkt på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort med denne kode kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear i forhold til de konkrete kørekortkategorier, som er erhvervet med automatgear. Dispensationsadgang kategori B/E Færdselsstyrelsen vil i en nærmere afgrænset periode kunne dispensere fra kravet om, at der skal påføres kode 78. Dispensationsadgangen kan benyttes, hvis en ansøger af kørekort til kategori B/E ikke ønsker en begrænsning af sin kørekort, og der ansøges om kørekort frem til den 31. december Dette er som følge af en ændring af kørekortbekendtgørelsen. En dispensationsansøgning skal sendes til Færdselsstyrelsen og skal indeholde: - Ansøgers navn, cpr-nummer, adresse, telefonnummer og mailadresse. - Dokumentation for, at ansøgeren er tilmeldt køreuddannelse til kategori B/E - Såfremt en kørelærer søger om dispensation på vegne af en køreelev, skal der vedlægges fuldmagt fra køreeleven til, at kørelæreren kan søge om dispensation på dennes vegne Kode 78 i forhold til erhvervsmæssig personbefordring til almindelig bil, lille bus og stor bus. Kravet om at have bestået en prøve i erhvervsmæssig personbefordring er en national ordning, som kun gælder i Danmark. En bestået prøve anføres derfor på kørekortet med en national kode efter køre- Side 54 af 123

56 kortbekendtgørelsens bilag 8, afsnit III. Den nationale kode knytter sig til hovedkategorien, dvs. almindelig bil, lille bus eller stor bus og er afhængig af, at indehaveren i forvejen har kørekort til almindelig bil, lille bus eller stor bus. For så vidt angår kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori B, D1 og D gælder den begrænsning, der eventuelt følger af indehaverens kørekort til henholdsvis B, D1 og D. Kombineret prøve til lille/stor bus og erhvervsmæssig personbefordring Den hidtidige praksis, hvorefter der kan afholdes en kombineret køreprøve til bus og til erhvervsmæssig personbefordring til bus i et køretøj med automatgear opretholdes også fremover. Formuleringen i kørekortbekendtgørelsens bilag 5 er ikke til hinder herfor, idet det bemærkes, at der ikke er foretaget ændringer i ordlyden af bestemmelserne i bilag 5. Retstilstanden før den 1. januar 2017 er derfor fortsat gældende. Undervisningsplaner og køreprøve med automatgear Færdselsstyrelsen er opmærksom på, at bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B ikke er opdateret i forhold til kørsel i en bil med automatgear. Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at den manglende opdatering af bekendtgørelse for undervisningsplan til kategori B ikke er til hinder for, at der kan tages køreprøve til kategori B i en bil med automatgear, hvilket ændringen i kørekortbekendtgørelsen nu giver mulighed for. Undervisningen må i disse tilfælde tilpasses til at ske i biler med automatgear. Minimumskrav til antal køretimer i det køretøj, man går til prøve i I forbindelse med de nye regler er der opstået tvivl om, hvorvidt man kan tage dele af køreuddannelsen i en bil med automatgear og dele af uddannelsen i en bil med manuelt gear. Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at minimumskravet til antallet af praktiske køretimer skal være opfyldt i det køretøj, man går til prøve i. Side 55 af 123

57 Konsekvenserne for afledte rettigheder Bekendtgørelsen skal fortolkes således, at det er hovedkategorien, der afgør, hvad der gælder for afledte rettigheder i forhold til evt. kode 78. Hvis en person erhverver ret til kategori C/E (lastbil med stor trailer) uden en begrænsning på kørekortet, vil den afledte ret til kategori B/E (almindelig bil med stor trailer) heller ikke skulle påføres en begrænsning Udvidelse af kørekort med kørelærergodkendelse Indledning Reglerne om godkendelse af kørelærere fremgår af bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere. De krav, der skal være opfyldt, inden selve kørelæreruddannelsen kan påbegyndes, fremgår af ovenfor nævnte bekendtgørelse og færdselslovens 66. En person, der ønsker at opnå godkendelse til at virke som kørelærer, skal godkendes af en særlig prøvekommission. Der er en prøvekommission henholdsvis øst og vest for Storebælt. Formanden for prøvekommissionen påser, at betingelserne for at virke som kørelærer er opfyldt, samt afholder kørelærerprøven. Kørelærerprøven består af en skriftlig forprøve og en afsluttende mundtlig og praktisk prøve, jf. 2 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. Tilmelding til kørelærerprøve indgives af ansøgeren til formanden for prøvekommissionen til godkendelse af kørelærere i det område, hvor ansøgeren ønsker at aflægge prøve (øst eller vest for Storebælt). Ansøgningen indgives på en særlig ansøgningsblanket, der udleveres af prøvekommissionen. Formanden for prøvekommissionen undersøger, om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive tilmeldt kørelærerprøven, jf. 13 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. Hvis dette er tilfældet, udfylder prøvekommissionen blanket P143A og sender den til ansøgeren. Prøvekommissionens afgørelser kan påklages til Færdselsstyrelsen, jf. 26 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. Side 56 af 123

58 Ansøgeren henvender sig herefter til kommunen for at betale gebyr for kørelærerprøven. Kommunen opkræver betaling og udsteder kvittering herfor. Ansøgeren skal have blanketten udleveret og medbringe den til forprøven Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om udvidelse af kørekort med kørelærergodkendelse. Ansøgeren henvender sig til kommunen og medbringer blanket P143A. Kommunen opkræver betaling af gebyr for kørelærerprøven. Blanketten tilbageleveres til ansøgeren, der medbringer den ved aflæggelsen af kørelærerprøvens forprøve, der afholdes af prøvekommissionen. Når kørelærerprøven er bestået, og ansøgeren er godkendt, underretter prøvekommissionen den kommune, hvor ansøgeren har bopæl, om, at ansøgeren har ret til at få udstedt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer, jf. 20 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. Ansøgeren henvender sig på ny til kommunen og afleverer dokumentation for identitet, foto og lægeattest. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: Identitet. Se afsnit 2.3. Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med kørelærergodkendelse med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Har lægen anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke eller opfylder ansøgeren ikke betingelserne for synsevne og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene, sender kommunen sagen til politiet med henblik på afgørelse af, om den pågældende opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort med kørelærergodkendelse. Side 57 af 123

59 Hvis betingelserne for at få udstedt et kørekort ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, skal kommunen inddrage det hidtidige kørekort, udfylde et stamkort, udstede et midlertidigt kørekort med kørelærergodkendelse til ansøgeren, opdatere Kørekortregistret og bestille kørekortet Udvidelse af kørekort til at gælde erhvervsmæssig personbefordring Indledning Reglerne om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring findes i kørekortbekendtgørelsens 28 og kørekortcirkulærets Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til udføre erhvervsmæssig personbefordring til den kategori (kategori B, D1 eller D), som indehaveren har kørekort til. Der kan erhverves kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori B, D1 og D. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt prøve i. For at erhverve kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B er det et krav, at ansøgeren i forvejen har erhvervet kørekort til kategori B. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B kan ikke aflægges samtidig med køreprøve til kategori B. For at erhverve kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 skal ansøgeren enten i forvejen have kørekort til kategori D1 eller erhverve kørekort til D1 samtidig med kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1. Det betyder, at køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 kan aflægges samtidig med aflæggelse af køreprøven til kategori D1. Tilsvarende gælder erhvervelse af kørekort til kategori D og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D gælder også for erhvervsmæssig personbefordring omfattet af kategori D1, jf. kørekortbekendtgørelsens 18, stk. 3. I det følgende beskrives den situation, hvor en person, der har erhvervet kørekort, ansøger om ret til at udføre erhvervsmæssig personbefordring. Hvis de relevante køreprøver (køreprøven til kørekortkategorien og køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring) bestås, og de generelle regler for udstedelse af kørekort samt det særli- Side 58 af 123

60 ge vandelskrav i øvrigt er opfyldt, udsteder kommunen et helt nyt kørekort. Det særlige vandelskrav betyder, at der ikke må foreligge strafbare forhold, der kan begrunde en nærliggende risiko for misbrug af stillingen eller hvervet. Politiet vurderer, om der foreligger sådanne strafbare forhold, se nedenfor Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om udvidelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. En ansøgning om kørekort indleveres til kommunen vedlagt foto og lægeattest. Blanket P23 skal anvendes. Færdselsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at ansøgeren kan indlevere sin ansøgning før undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, i de tilfælde hvor lægeattester er en del af ansøgningen. Kørekortbekendtgørelsens 61 er ikke til hinder herfor. Hvis en ansøger ønsker at aflægge køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D samtidig med aflæggelse af køreprøve til kategori D1 eller D, skal der udfyldes to blanketter om ansøgning om kørekort. Der skal udfyldes dels en blanket for ansøgningen om kørekort til kategori D1 eller D, dels en blanket for ansøgningen om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D, jf. kørekortcirkulæret 56. Der betales for hver af køreprøverne. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. At ansøgeren er indehaver af et gyldigt kørekort. At et evt. udenlandsk kørekort er gyldigt og ægte. Herunder forespørge i RESPER, når kørekortet er udstedt i et EU- eller EØS-land ved indsendelse af sikker til Rigspolitiet, jf. afsnit De kategorimæssige betingelser for at udvide kørekortet til den ønskede kategori. Se afsnit og At de vandelsmæssige betingelser er opfyldt. Dette sker ved, at kommunen sender ansøgningen til politiet. Side 59 af 123

61 Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort bortset fra vandelskravet. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis lægen i lægeattesten har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller opfylder ansøgeren ikke betingelserne for synsevne og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene, sender kommunen sagen til politiet til afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 32, stk. 1 og stk. 3. Hvis betingelserne for at få udstedt et kørekort ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser (bortset fra vandelskravet) er opfyldt sender kommunen sagen til politiet med henblik på afgørelse af, om der foreligger strafbare forhold, der kan være til hinder for udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om udfaldet af afgørelsen dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling. Har politiet truffet afgørelse om, at kørekort kan udstedes, kan kommunen godkende ansøgeren til at kunne booke en køreprøve. Når ansøgeren har bestået både teoriprøven og den praktiske prøve, sender den prøvesagkyndige ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøger efter afvikling af praktisk prøve Hvis en ansøger ikke er i stand til at dokumentere sin identitet overfor den prøvesagkyndige efter afviklingen af den praktiske prøve, og der derfor ikke kan udstedes et midlertidigt kørekort til ansøgeren, henviser den prøvesagkyndige ansøgeren til kommunen. Ansøgeren skal herefter ved personligt fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Side 60 af 123

62 Kommunen kan i denne forbindelse træffe afgørelse (med klagevejledning) om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis, se afsnit Hvis alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort, og kommunen udsteder et midlertidigt kørekort, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret Særligt vedrørende prøvesagkyndige, køredommere og godkendte kørelærere Kommunen kan efter ansøgning udstede kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden krav om aflæggelse af særlig køreprøve til prøvesagkyndige, køredommere eller godkendte kørelærere til de kørekortkategorier, hvortil ansøgeren har beskikkelse eller godkendelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. kørekortbekendtgørelsens 28, stk. 4 og 5. En ansøgning om kørekort indleveres i disse tilfælde til kommunen vedlagt foto, lægeattest, et offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår, samt dokumentation for, at ansøger er godkendt som kørelærer, prøvesagkyndig eller køredommer. Blanket P22 skal anvendes. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Identitet. Se afsnit 2.3. At ansøger er godkendt som kørelærer, prøvesagkyndig eller køredommer. Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. At ansøgeren er indehaver af et gyldigt kørekort. At et evt. udenlandsk kørekort er gyldigt og ægte. Herunder forespørge i RESPER, når kørekortet er udstedt i et EU- eller EØS-land ved indsendelse af sikker til Rigspolitiet, jf. afsnit At de vandelsmæssige betingelser er opfyldt. Dette sker ved, at kommunen sender ansøgningen til politiet, se nedenfor. Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort bortset fra vandelskravet. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan Side 61 af 123

63 træffe afgørelse (med klagevejledning) om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis andre betingelser end de helbredsmæssige ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Når kommunen har truffet afgørelse om, at ovenstående betingelser er opfyldt, sendes sagen til politiet med henblik på afgørelse af følgende: Om den pågældende opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort (hvis lægen har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene). Om der foreligger strafbare forhold, der kan være til hinder for udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Om ansøgeren i de sidste 5 år jævnligt har virket som prøvesagkyndig eller køredommer (hvor ansøgeren er prøvesagkyndig eller køredommer). Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet orienterer kommunen om udfaldet af afgørelsen dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling. Har politiet truffet afgørelse om, at kørekort kan udstedes, og kommunen har konstateret, at alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort. Kommunen udsteder et midlertidigt kørekort og bestiller et kørekort. Se vedrørende udfyldelse af stamkort afsnit 2.2., vedrørende udstedelse af midlertidigt kørekort afsnit og vedrørende bestilling af kørekort afsnit Fornyelse af kørekort (dog ikke kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse) Reglerne om fornyelse af kørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens og kørekortcirkulærets Side 62 af 123

64 Indledning Kørekort skal fornyes ved udløb af gyldighedstiden. Reglerne om gyldighed fremgår af kørekortbekendtgørelsens Det fremgår heraf, at kørekort udstedes med følgende gyldighed: Kørekort til kategorierne lille knallert, AM Knallert, A1, A2, A, B og B/E samt kørekort til traktor/motorredskab udstedes med en gyldighed på 15 år, dog højest til indehaverens fyldte 75. år, jf. kørekortbekendtgørelsens 80, stk. 1. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes fyldt 73 år kan ansøgeren mod aflevering af en lægeattest få udstedt et kørekort med en længere gyldighedstid end til det fyldte 75. år, jf. kørekortbekendtgørelsens 80, stk. 2. I de tilfælde udstedes kørekortet med følgende gyldighedstid: 1) Er ansøgeren fyldt 73 år, men ikke 74 år: Tre år. 2) Er ansøgeren fyldt 74 år, men ikke 80 år: To år. 3) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år. Kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E D, D/E udstedes med en gyldighed på 5 år, jf. kørekortbekendtgørelsen 81, stk. 1. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med følgende gyldighedstid: 1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år. 2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år. 3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år. 4) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelsen udstedes med en gyldighedstid på 5 år, jf. kørekortbekendtgørelsens 81, stk. 2, og færdselslovens 66, stk. 2. Er pågældende fyldt 70 år eller mere, følges de angive gyldighedsperioder i 82. Det bemærkes, at reglerne om fastsættelse af gyldigheden i forbindelse med fornyelse af kørekort er ændret pr. 19. januar Et kørekorts gyldighed skal herefter fastsættes på grundlag af datoen for udstedelse, jf. kørekortsbekendtgørelsens 95, stk. 2. Kørekort, bortset fra kørekort til lille knallert, kan udstedes med en kortere gyldighedstid, hvis de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer. I disse tilfælde skal sagen sendes til politiet, der Side 63 af 123

65 træffer afgørelse om gyldighedstiden, jf. kørekortbekendtgørelsens 83, stk. 2. Hvis der i forbindelse med en ansøgning om fornyelse af kørekort, bortset fra kørekort til lille knallert, er forløbet 3 år eller mere, siden kørekortets gyldighed udløb, er det en betingelse for fornyelse, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve for hver kategori, der ønskes fornyet, jf. kørekortbekendtgørelsens 94, stk. 1. Kommunen berammer i så fald en kontrollerende køreprøve. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort, hvis gyldighed er udløbet, mens kørekortindehaveren havde sædvanlig bopæl uden for Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, skal ansøgeren ikke bestå en kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens 94, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis der er forløbet 3 år eller mere efter, at vedkommende igen etablerede sædvanlig bopæl i Danmark, eller hvis kørekortindehaveren tidligere har aflagt kontrollerende køreprøve, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået, jf. kørekortbekendtgørelsens 94, stk. 2. Politiet kan dog i medfør af kørekortbekendtgørelsens 94, stk. 4, bestemme, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges. Hvis ansøgeren anmoder om dispensation fra kravet om kontrollerende køreprøve, skal kommunen sende sagen til politiet, der træffer afgørelse Fornyelse af posekørekort Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren som udgangspunkt bestå en kontrollerende køreprøve. Dette er ændret nu i forhold til borgere med et såkaldt posekørekort, dvs. indehavere af et dansk kørekort, som ikke er af EF-model, og hvor kørekortets gyldighed udløb i perioden 1. juni 1990 til 1. januar Fremover skal ansøgere ved fornyelse af denne type kørekort ikke bestå en kontrollerende køreprøve. Ansøgeren skal i stedet i forbindelse med fornyelsen afgive en skriftlig erklæring på tro og love om, at kørekortindehaveren ikke tidligere har aflagt kontrollerende køreprøve, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået. Tro og loveerklæringen kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside Side 64 af 123

66 Ansøgninger om fornyelse af kørekort indgivet før den 1. januar 2017, men hvis behandling ikke er afsluttet pr. 1. januar 2017, færdigbehandles efter de nye regler. Det samme gør sig gældende, hvis der inden den 1. januar 2017 er truffet afgørelse om, at ansøger skal bestå en kontrollerende køreprøve, men hvor den kontrollerende køreprøve ikke er blevet afholdt inden den 1.januar Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om fornyelse af kørekort. Kategori AM - Knallert, A1, A2, A, B og B/E: Ansøgning om fornyelse af kørekort til kategori AM Knallert, A1, A2, A, B og B/E indleveres til kommunen ved personligt fremmøde. Ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsen 4. Blanket P22 skal anvendes. Ansøgningen skal være vedlagt fotografi og det tidligere udstedte kørekort. Hvis ansøgeren på tidspunktet for kørekortets udstedelse er fyldt 75 år, eller der ansøges om fornyelse efter det fyldte 73. år med ansøgning om at kørekortet fastsættes med en gyldighedstid efter ansøgerens fyldte 75. år eller kørekortets gyldighedstid er individuelt fastsat efter kørekortbekendtgørelsens 83, stk. 1, skal ansøgning om fornyelse af kørekort også vedlægges en lægeattest. Reglerne om indlevering af lægeattest gælder dog ikke ansøgning om fornyelse af kørekort til lille knallert. Kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E: Ansøgning om fornyelse af kørekort til C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E indleveres til kommunen ved personligt fremmøde. Blanket P22 skal anvendes. Ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsen 4. Ansøgningen skal være vedlagt lægeattest og fotografi. Fælles for kategorierne: Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen, jf. kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 8. Er ansøgerens kørekort udløbet ved tidspunktet for ansøgning om fornyelse af kørekortet, skal ansøgeren aflevere kørekortet til kommunen ved indlevering af ansøgningen, jf. kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 9. Side 65 af 123

67 Afleverer ansøgeren sit kørekort i forbindelse med ansøgning om fornyelse, kan kommunen udstede et midlertidigt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 95, stk. 3. Hvis der kan udstedes nyt kørekort, vil dette blive sendt til ansøgeren. Hvis ansøgeren beholder sit kørekort ved indgivelse af ansøgning om fornyelse, sendes det fornyede kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få det fornyede kørekort mod aflevering af det tidligere udstedt kørekort eller det foreløbigt fornyede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 95, stk. 5. Ønsker ansøgeren at føre motordrevet køretøj uden for Norden, kan kørekortet efter anmodning fornyes foreløbig for en periode på 3 måneder, jf. kørekortbekendtgørelsens 95, stk. 3, sidste punktum. Blanket P22A skal anvendes. Ansøgningen skal være vedlagt foto. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. og vedrørende udstedelse af midlertidigt kørekort afsnit Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Identitet. Se afsnit 2.3. Foto. Se afsnit 2.4. Evt. lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit At der ikke er forløbet mere end tre år, siden gyldigheden af kørekortet er udløbet. Er dette tilfældet, stilles der krav om, at ansøgeren skal bestå en kontrollerende køreprøve for hver kategori, som ønskes fornyet. Kommunen berammer i så fald en kontrollerende køreprøve. Hvis ansøgeren anmoder om dispensation, sendes sagen til politiet, se afsnit Se dog afsnit om fornyelse og om fornyelse af posekørekort. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis lægen i lægeattesten har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller opfylder ansøgeren ikke betingelserne for synsevne og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene, sender kommunen sagen til politiet til afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 32, stk. 1 og stk. 3. Side 66 af 123

68 Hvis det fremgår af lægeattesten, at kørekortfornyelse ikke kan anbefales, bør kommunen overveje, om der efter kørekortbekendtgørelsens 95, stk. 3, er grundlag for at udstede et midlertidigt kørekort, mens politiet behandler sagen. Hvis andre betingelser end de helbredsmæssige ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis betingelserne for fornyelse af kørekort ikke er opfyldt, skal førerretten inddrages af politiet, hvilket sker ved opdatering af Kørekortregistret. Hvis alle betingelser for fornyelse er opfyldt, skal ansøgeren udfylde et stamkort. Kommunen opkræver betaling, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Det bemærkes, at fornyelse af kørekort efter Færdselsstyrelsens opfattelse bør ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til udløbet af kørekortet. Det betyder, at fornyelse kan ske, hvis kørekortets gyldighed vil udløbe inden for en kortere periode på eksempelvis 3 måneder. Fornyelse vil dog kun undtagelsesvist kunne ske, hvis der er mere end 6 måneder til det originale kørekort udløber Særligt vedrørende fornyelse af andre EU-kørekort end danske Det følger af de EU-retlige regler, at fornyelse af et kørekort ved udløbet af gyldighedsperioden er betinget af, at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet. Se vedrørende sædvanlig bopæl afsnit 2.6. Ved behandling af en ansøgning om fornyelse af et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land skal der altid forespørges i RESPER. Kommunen skal i sådanne situationer via sikker forespørge Rigspolitiet om, hvorvidt kørekortet er registreret i RESPER og i så fald med hvilken status, jf. afsnit Ved fornyelse af et kørekort fra et andet EU- eller EØS-land skal kørekortet, når der er truffet afgørelse om, at det kan fornyes, udstedes til de kategorier og som udgangspunkt med de koder, som det oprindelige kørekort er udstedt med, også selvom disse kategorier/koder ikke anvendes i Danmark. Har sagen som følge af helbredsmæssige forhold været forelagt politiet, træffer politiet afgørelse om påførelse af relevante koder. Side 67 af 123

69 Det bemærkes, at kravet om kontrollerende køreprøve, når der er forløbet 3 år eller mere siden udløb af kørekortets gyldighed både gælder for personer med kørekort udstedt i Danmark og personer med kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land. Se afsnit Ved ansøgning om fornyelse af kørekort, hvis gyldighed er udløbet, mens kørekortindehaveren havde sædvanlig bopæl uden for Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, skal ansøgeren ikke bestå en kontrollerende køreprøve. Det gælder dog ikke, hvis der er forløbet 3 år eller mere efter, at vedkommende igen etablerede sædvanlig bopæl i Danmark, eller hvis kørekortindehaveren tidligere har aflagt kontrollerende køreprøve, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse Indledning Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at udføre erhvervsmæssig personbefordring til den kategori (kategori B, D1 eller D), som indehaveren har kørekort til. Retten til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedsperiode på 5 år, jf. kørekortbekendtgørelsens 81, stk. 2. Se dog kørekortbekendtgørelsens 82, hvis ansøgeren er fyldt 70 år eller mere. Retten til erhvervsmæssig personbefordring kan fornyes, uanset hvornår gyldigheden er udløbet. Der er således ikke, som ved ansøgning om fornyelse af en kategori på kørekortet, krav om kontrollerende køreprøve, hvis det er mere end tre år siden, at gyldigheden udløb for så vidt angår den erhvervsmæssige personbefordring. En kørelærergodkendelse gælder i 5 år og fornyes efter ansøgning, jf. 21, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere. En kørelærergodkendelse kan fornyes efter ansøgning, hvis betingelserne i færdselslovens 66, stk. 3, er opfyldt. Hvis betingelserne for fornyelse af kørelæregodkendelsen i færdselslovens 66, stk. 3, ikke er opfyldt, skal ansøgeren bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelse, jf. færdselslovens 66, stk. 5. Det bemærkes, at fornyelse af kørekort efter Færdselsstyrelsens opfattelse bør ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til udløbet af kørekortet. Side 68 af 123

70 Det betyder, at fornyelse kan ske, hvis kørekortets gyldighed vil udløbe inden for en kortere periode på eksempelvis 3 måneder. Fornyelse vil dog kun undtagelsesvist kunne ske, hvis der er mere end 6 måneder til det originale kørekort udløber. Fornyelse efter udløb af kørelærergodkendelsen kan fremadrettet ske ved gennemførelse af et efteruddannelseskursus. Der er her lagt vægt på indholdet i efteruddannelseskurset, ligesom kørelæreren skal igennem godkendelsesproceduren Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse. Ansøgning om fornyelse af kørekort indgives til kommunen ved personligt fremmøde. Ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens 4. Ansøgningen skal være vedlagt lægeattest og fotografi. Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen, jf. kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 8. Er ansøgerens kørekort udløbet på tidspunktet for ansøgning om fornyelse af kørekortet, skal ansøgeren aflevere kørekortet til kommunen ved indlevering af ansøgningen, jf. kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 9. Afleverer ansøgeren sit kørekort i forbindelse med ansøgning om fornyelse, kan kommunen udstede et midlertidigt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 95, stk. 3. Hvis der kan udstedes nyt kørekort, vil dette blive sendt til ansøgeren. Hvis ansøgeren beholder sit kørekort ved indgivelse af ansøgning om fornyelse, sendes det fornyede kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få det fornyede kørekort mod aflevering af det tidligere udstedt kørekort eller det foreløbigt fornyede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 95, stk. 5. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. og vedrørende udstedelse af midlertidigt kørekort afsnit Det bemærkes, at ved ansøgning om fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring i forbindelse med et dansk kørekort, som er erhvervet ved ombytning af et udenlandsk kørekort udstedt i et EUeller EØS-land eller fornyelse af et udløbet kørekort udstedt i et EUeller EØS-land, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for, at Side 69 af 123

71 ansøgeren har ret til at udøve erhvervsmæssig personbefordring i det land, der har udstedt kørekortet eller det oprindelige kørekort. Særligt vedrørende erhvervsmæssig personbefordring til bus: Et EU-kvalifikationsbevis til bus eller et EU-kørekort med kode 95 i Danmark anses som tilstrækkelig dokumentation for, at indehaveren heraf kan udøve erhvervsmæssig personbefordring med bus i Danmark. Det betyder, at såfremt en borger er indehaver af et chaufføruddannelsesbevis til bus eller har kode 95 påført sit EU-kørekort, kan pågældende uden krav om yderligere dokumentation ved ombytning eller fornyelse af et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land til et dansk kørekort få påført kode 425 erhvervsmæssig personbefordring til bus. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Identitet. Se afsnit 2.3. Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Hvis ansøgeren ikke har sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit At et evt. kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land er gyldigt og ægte. Herunder forespørge i RESPER ved indsendelse af sikker til Rigspolitiet, jf. afsnit Evt. kontrol af dokumentation for, at ansøgeren har ret til at udøve erhvervsmæssig personbefordring. Se ovenfor. At de vandelsmæssige betingelser er opfyldt ved ansøgning om fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring, eller at betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet er opfyldt. Ansøger skal indlevere et kursusbevis for gennemført efteruddannelseskursus på et af Færdselsstyrelsen godkendt efteruddannelsescenter for kørelærere. Dette sker ved at kommunen sender ansøgningen til politiet. Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af ansøgningen med undtagelse af spørgsmål om indikation og de nedenfor nævnte led i sagsbehandlingen. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse (med klagevejledning) om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Side 70 af 123

72 Når kommunen har truffet afgørelse om, at ovenstående betingelser er opfyldt, sendes sagen til politiet med henblik på afgørelse af følgende: Om den pågældende opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort (hvis lægen har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene). Om der foreligger strafbare forhold, der kan være til hinder for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Om betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet er opfyldt (i de tilfælde, hvor der ansøges om fornyelse af kørelærergodkendelse). Når politiet har vurderet sagen, vil politiet i de tilfælde, hvor der ikke er noget til hinder for, at der udstedes kørekort til den pågældende, orientere kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort til den pågældende, eller at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet orienterer herefter kommunen om udfaldet af afgørelsen. Det er således alene udfaldet af afgørelsen, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til den nærmere begrundelse herfor. Herefter kan kommunen afhængigt af politiets afgørelse enten henlægge sagen eller fortsætte sagsbehandlingen. Hvis alle betingelser for fornyelse er opfyldt, skal ansøgeren udfylde et stamkort. Kommunen opkræver betaling, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret Fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse for personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark Hvis betingelserne for fornyelse af et dansk kørekort til erhvervsmæssig personbefordring eller betingelserne for fornyelse af kørelærergodkendelsen i øvrigt er opfyldt, vil Færdselsstyrelsen være indstillet på at meddele dispensation fra henholdsvis kørekortbekendtgørelsens 7, stk. 2 og 20 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere, således at der i stedet for udstedelse af kørekort med påtegning om ret til udøvelse af erhvervsmæssig personbefordring eller godkendelse af kørelærer, udstedes en særlig erklæring om førerret til erhvervsmæs- Side 71 af 123

73 sig personbefordring eller om, at den pågældende er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer. En ansøgning må derfor ikke afvises på grund af manglende sædvanlig bopæl i Danmark. Ansøgninger om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort med påtegning om kørelærergodkendelse fra personer, der har sædvanlig bopæl i udlandet, skal behandles i kommunerne i overensstemmelse med afsnit og Er de øvrige betingelser for fornyelse af kørekort opfyldt, sendes sagen sammen med en kopi af ansøgers kørekort til politiet til videre ekspedition Generhvervelse Generhvervelse af førerretten efter ubetinget frakendelse, herunder deltagelse i en alkolåsordning, udskydelsesfrakendelse, generhvervelse af retten til at føre lille knallert samt gengivelse af førerretten efter kørselsforbud Reglerne om generhvervelse af førerretten efter ubetinget frakendelse, herunder deltagelse i en alkolåsordning, udskydelsesfrakendelse, generhvervelse af retten til at føre lille knallert samt gengivelse af førerretten efter kørselsforbud, fremgår af færdselslovens c, 129, stk. 4 og 7, og 132 a samt kørekortbekendtgørelsens og Når førerretten eller retten til at føre lille knallert er frakendt eller den pågældende er pålagt kørselsforbud, skal der udstedes et nyt kørekort i forbindelse med generhvervelsen/gengivelsen Ubetinget frakendelse af førerretten Ved visse færdselslovsovertrædelser skal førerretten frakendes ubetinget, jf. færdselslovens 126. Frakendelsestiden fastsættes til mellem 6 måneder og 10 år og under særligt skærpende omstændigheder for bestandig, jf. færdselslovens 128. Efter udløbet af frakendelsestiden skal ansøgeren generhverve førerretten, hvis vedkommende fortsat ønsker at køre motordrevet køretøj. Det er en betingelse for at generhverve førerretten, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve. Hvis førerretten har været frakendt som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv., skal Side 72 af 123

74 ansøgeren endvidere have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Hvis førerretten er frakendt ubetinget inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelsen som følge af andet end spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv., skal ansøgeren have gennemført særlig køreundervisning, inden den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Se afsnit og Hvis førerretten har været frakendt i 3 år eller mere, eller der ved berammelsen af den praktiske prøve, hvorved den samlede kontrollerende køreprøve bestås, er forløbet mere end 3 år efter frakendelseseller inddragelsesperiodens begyndelse, skal den pågældende bestå en kontrollerende køreprøve til alle de kategorier, som ønskes generhvervet, jf. kørekortbekendtgørelsens 69, stk. 3. Hvis ansøgeren har fået frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel, kan ansøgeren samtidig være omfattet af alkolåsordningen, der består af en obligatorisk ordning og en frivillig ordning. Ansøgere, der ønsker at deltage i en alkolåsordning, skal søge om at få udstedt et såkaldt alkolåskørekort, ligesom ansøgeren skal have en alkolås installeret i sit køretøj. Et alkolåskørekort er et kørekort med en begrænset gyldighed, som påføres koden 107 (alkolås), som udelukkende kan anvendes til kørsel i Danmark. Reglerne om generhvervelse af førerretten ved deltagelse i en alkolåsordning fremgår af færdselslovens 60 a (den obligatoriske ordning) og 132 a (den frivillige ordning). Om en ansøger er omfattet af den obligatoriske eller frivillige ordning afhænger bl.a. af promillens størrelse, eller om der er tale om gentagelsestilfælde. Se evt. afsnit Der kan læses mere om alkolåsordningen på: Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert Ved visse færdselslovsovertrædelser skal retten til at føre lille knallert frakendes ubetinget, jf. færdselslovens 129. Frakendelsestiden fastsættes til mellem 2 og 10 år. Personer, der frakendes retten til at føre lille knallert, er ikke omfattet af reglerne i færdselslovens 60 a-60 c, om generhvervelse af førerretten efter betinget eller ubetinget frakendelse og kørselsforbud. Efter udløbet af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert kan den pågældende således som udgangspunkt - uden at skulle Side 73 af 123

75 opfylde yderligere betingelser - ansøge kommunen om udstedelse af et nyt kørekort til lille knallert. Retten til at føre lille knallert kan alene frakendes som følge af overtrædelser begået på lille knallert, og overtrædelser begået på lille knallert får ikke konsekvenser for retten til at føre (andre) motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, dog bortset fra udskydelse af retten til at erhverve kørekort/udskydelsesfrakendelse, der er omtalt i afsnit Tilsvarende får overtrædelser begået under kørsel på stor knallert, motorcykel eller i bil som udgangspunkt ikke konsekvenser for den pågældendes ret til at føre lille knallert. I et enkelt tilfælde vil frakendelse af førerretten dog betyde, at man også mister retten til at føre lille knallert. Det gælder i den situation, hvor den pågældende har ret til at føre lille knallert som en afledt ret, f.eks. som følge af, at denne har erhvervet førerret til kategori B efter den 19. januar I disse tilfælde mistes den afledte ret til at føre lille knallert ved frakendelse af førerretten. Den pågældende må herefter bestå en teoriprøve for at erhverve ret til føre lille knallert Udskydelsesperiode og udskydelsesfrakendelse Udskydelsesperiode og udskydelsesfrakendelse er sanktioner, der pålægges unge knallertførere i tillæg til en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert. I tilfælde, hvor der skal ske ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, skal der således for førere, som er under 18 år på gerningstidspunktet, samtidig ske udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve kørekort i 6 måneder ( udskydelsesperiode ), jf. færdselslovens 129, stk. 4, 1. pkt. Udskydelsesperioden fastsættes indtil den pågældende er fyldt 18 år og 6 måneder. Hvis føreren inden afgørelse af sagen om ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert er blevet 18 år og i mellemtiden har erhvervet førerret til f.eks. bil, skal der samtidig med den ubetingede frakendelse af retten til at føre lille knallert tillige fastsættes en ubetinget førerretsfrakendelse i 6 måneder ( udskydelsesfrakendelse ), jf. færdselslovens 129, stk. 4, 2. pkt. Udskydelsesfrakendelse kan fastsættes for et tidsrum, der går ud over det fyldte 18 år og 6 måneder. Begår den fører, der er ubetinget frakendt retten til at føre lille knallert, i frakendelsestiden et nyt forhold, der medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, kan der fastsættes en yderligere udskydelsesfrakendelse. Den samlede udskydelsesfrakendelsestid kan dog ikke overstige 2 år, jf. færdselslovens 129, stk. 7. Side 74 af 123

76 Kørselsforbud Kørselsforbud kan pålægges inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerretten, jf. færdselslovens 127. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at køre motordrevet køretøj, indtil særlig køreundervisning og/eller ANT-kursus er gennemført, og en kontrollerende køreprøve er bestået. Førerretten gengives, når betingelserne herfor er opfyldt. Se afsnit og Konsekvenser for 17-årige i forbindelse med forsøgsordningen Sanktionsbestemmelser Færdselslovens almindelige sanktionsbestemmelser for førere af motorkøretøjer finder anvendelse for 17-årige, der har erhvervet kørekort til kategori B (almindelig bil) i henhold til reglerne i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige. Ved ledsagerens overtrædelse af 8-9 og 11 i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, straffes den 17-årige fører med bøde, hvis den 17-årige har kendskab til de forhold, der begrunder overtrædelsen. Frakendelse af førerretten Færdselslovens almindelige bestemmelser om frakendelse af førerretten finder anvendelse for 17-årige, der har erhvervet kørekort til kategori B (almindelig bil) i henhold til reglerne i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, med undtagelse af nedenstående. Frakendelsestiden for 17-årige førere, der har erhvervet kørekort til kategori B (almindelig bil) i henhold til reglerne i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, regnes fra afgørelsestidspunktet, medmindre førerretten har været inddraget af politiet på et tidligere tidspunkt. Er føreren under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra afgørelsestidspunktet, uanset om personen har erhvervet førerret efter reglerne i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige. Er personen under 17 år, regnes frakendelsestiden dog fra den dag, hvor personen fylder 17 år. Er en knallertfører, der ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert efter færdselslovens 129, stk. 3, under 17 år på gerningstids- Side 75 af 123

77 punktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende kan erhverve førerret efter reglerne i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, desuden i 6 måneder. Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerretten til kategori B (almindelig bil) ubetinget i 6 måneder. Bestemmelsen i færdselslovens 60 a finder herved ikke anvendelse. Under særlige omstændigheder kan frakendelse af førerretten undlades. Frakendes en person, der er fyldt 17 år, og som ikke har erhvervet førerret i medfør af reglerne i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, ubetinget retten til at erhverve førerret ved dom, har anke af dommen ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse Generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse af førerretten, herunder deltagelse i en alkolåsordning, udskydelsesfrakendelse, og gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse, herunder deltagelse i en alkolåsordning, udskydelsesfrakendelse, og gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. Ansøgning om generhvervelse/gengivelse af kørekort indleveres til kommunen på blanket P23. Ansøgningen skal være vedlagt foto samt ved ubetinget frakendelse af førerretten, herunder udskydelsesfrakendelse, eventuelt lægeattest, hvis en tidligere lægeattest er afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort eller andre omstændigheder giver anledning hertil, jf. kørekortbekendtgørelsens 106, stk. 4. Hvis der ansøges om deltagelse i en alkolåsordning, skal der endvidere vedlægges blanket P23B (samtykkeerklæring). Ansøgninger om generhvervelse af førerretten håndteres undertiden af kørelærere, idet en del af ansøgerne gennemgår køreundervisning forud for aflæggelse af den kontrollerende køreprøve. Ansøgning om gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud forudsætter i visse tilfælde gennemførelse af særlig køreundervisning og håndteres derfor ofte af den kørelærer, der har forestået undervisningen. Der stilles som udgangspunkt ikke krav om kontrollerende køreprøve i forbindelse med generhvervelse af førerretten efter en udskydelsesfrakendelse. Har udskydelsesfrakendelsen samlet set været på 1 år eller mere, eller er der ved ansøgning om generhvervelse af førerretten forløbet mere end 1 år regnet fra begyndelsestidspunktet for frakendelsestiden, skal ansøgeren dog bestå en kontrollerende køreprøve, jf. kørekortbekendtgørelsens 111, stk. 1. Side 76 af 123

78 Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Evt. kontrol af lægeattest ved ubetinget frakendelse, herunder udskydelsesfrakendelse, hvis en sådan er påkrævet. (Der kræves kun lægeattest i de tilfælde, hvor en tidligere lægeattest er afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse, eller andre omstændigheder giver anledning hertil, jf. kørekortbekendtgørelsens 106, stk. 4). Evt. kontrol af underskrevet blanket P23B (samtykkeerklæring), hvis en sådan er påkrævet i forbindelse med deltagelse i en alkolåsordning. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Af Kørekortregistret vil det i disse situationer fremgå, at sagen skal forelægges politiet. Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, sender kommunen sagen med blanket P23 og eventuel blanket P23B (samtykkeerklæring) til politiet. Politiet træffer herefter afgørelse om følgende: Om de tidsmæssige og objektive betingelser for at generhverve efter ubetinget frakendelse, herunder udskydelsesfrakendelse, er opfyldt. Om ansøgningen skal vedlægges ANT-kursusbevis. Om ansøgningen skal vedlægges dokumentation for særlig køreundervisning. Til hvilken kategori(er) den kontrollerende køreprøve skal aflægges (gælder dog ikke ved generhvervelse efter udskydelsesfrakendelse, se ovenfor). Hvilken en alkolåsordning ansøgeren er omfattet af, hvis der søges om deltagelse i en alkolåsordning. De tidsmæssige vilkår for deltagelse i ordningen, hvis der søges om deltagelse i en alkolåsordning. Hvilke vilkår, der skal fastsættes for at deltage i ordningen, hvis der ansøges om deltagelse i en alkolåsordning. Politiet sender herefter afgørelsen sammen med blanket P23 og en kopi af blanket P23B (samtykkeerklæringen) direkte til ansøgeren. Side 77 af 123

79 Ansøgeren skal herefter henvende sig til kommunen med blanket P23 med henblik på berammelse af en kontrollerende køreprøve. Kommunen skal foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er vedlagt bevis for gennemført ANT-kursus, hvis et sådant er påkrævet. At ansøgningen er vedlagt erklæring for, at særlig køreundervisning er gennemført samt den anvendte lektionsplan, hvis dette er påkrævet, jf. kørekortbekendtgørelsens 105, stk. 2. Hvis betingelserne er opfyldt, kan kommunen beramme en køreprøve til den kategori, som den kontrollerende køreprøve skal aflægges i. Se vedrørende berammelse af køreprøver afsnit 2.9. og vedrørende betaling afsnit Ansøgningen tilbageleveres til ansøgeren. Når ansøgeren har bestået både teoriprøven og den praktiske prøve, sender den prøvesagkyndige ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis ansøgeren generhverver ved deltagelse i en alkolåsordning, sender den prøvesagkyndige i stedet ansøgningen samt et udfyldt stamkort til det relevante administrative center med henblik på opdatering i politiets systemer, hvorefter ansøgning og stamkort sendes til kommunen. Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst to teoriprøver og højst to praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve, til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, jf. kørekortbekendtgørelsens 69, stk. 2. Det betyder, at en ansøger højst kan dumpe en gang til teoriprøven og højst en gang til den praktiske prøve, førend ansøgeren skal aflægge prøve til hver af de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Hvis førerretten har været frakendt i 3 år eller mere, eller der ved berammelsen af den praktiske prøve, hvorved den samlede kontrollerende køreprøve bestås, er forløbet mere end 3 år efter frakendelseseller inddragelsesperiodens begyndelse, skal den pågældende bestå en kontrollerende køreprøve til alle de kategorier, som ønskes generhvervet, jf. kørekortbekendtgørelsens 69, stk. 3. Det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at der alene skal ske opdatering for så vidt angår den kategori, der er afviklet kontrollerende køreprøve i. Side 78 af 123

80 Hvis ansøgeren efter frakendelsen eller kørselsforbuddet har fået udstedt et kørekort til lille knallert og/eller kategori TM (traktor/motorredskab), og dette ikke er afleveret tidligere, kan udlevering af det nye kørekort først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen, jf. kørekortbekendtgørelsens 93, stk. 8. Vælger ansøgeren at aflevere sit kørekort til lille knallert og/eller kategori TM (traktor/motorredskab) efter kontrollerende køreprøve er bestået, kan kommunen udstede et midlertidigt kørekort, hvorefter det nyudstedte kørekort vil blive sendt til ansøgeren. Hvis ansøgeren beholder sit kørekort til lille knallert sendes det fornyede kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få det fornyede kørekort mod aflevering af det tidligere udstedt kørekort. Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøger efter afvikling af praktisk prøve Hvis en ansøger ikke er i stand til at dokumentere sin identitet overfor den prøvesagkyndige efter afviklingen af den praktiske prøve, og der derfor ikke kan udstedes et midlertidigt kørekort til ansøgeren, henviser den prøvesagkyndige ansøgeren til kommunen. Ansøgeren skal herefter ved personligt fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Kommunen kan i den forbindelse træffe afgørelse om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis. Hvis alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort, og kommunen udsteder et midlertidigt kørekort, med påførelse af relevante koder, herunder f.eks. kode 107, hvis ansøgeren deltager i en alkolåsordning, samt bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret Generhvervelse af retten til at føre lille knallert Reglerne om generhvervelse af retten til at føre lille knallert efter ubetinget frakendelse fremgår af kørekortbekendtgørelsens 113. I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om generhvervelse af retten til at føre lille knallert. En ansøgning om generhvervelse af retten til at føre lille knallert indleveres af ansøgeren til kommunen vedlagt foto. Se vedrørende indlevering af ansøgning kørekortmanualens afsnit 2.1. Blanket P23A skal anvendes. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Side 79 af 123

81 Foto. Se afsnit 2.4. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Af Kørekortregistret vil det i disse situationer fremgå, at sagen skal forelægges politiet. Ansøgeren skal ved det personlige fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Kommunen kan i den forbindelse træffe afgørelse (med klagevejledning) om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis, se afsnit Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om andre spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af ansøgningen med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette spørgsmål forelægges politiet, der også skal tage stilling til, om de tidsmæssige betingelser for generhvervelse er opfyldt. Forelæggelsen skal dog først ske, når den øvrige kontrol har fundet sted, se nedenfor. Hvis de øvrige betingelser for at få udstedt et kørekort ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis de øvrige betingelser er opfyldt, kan der opkræves betaling. Se vedrørende betaling afsnit Der skal derefter udfyldes et stamkort. Se afsnit 2.2. Stamkortet opbevares i kommunen, indtil sagen har været forelagt politiet vedrørende spørgsmålet indikation. Kommunen sender herefter sagen med blanket P23A til politiet, der afgør, om indikationen er til hinder for udstedelse af kørekort, herunder om de tidsmæssige betingelser for at generhverve er opfyldt. Politiet sender afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet sender blanket P23A og en orientering om udfaldet af afgørelsen, dog uden at anføre den nærmere begrundelse herfor, til den kommune, som har forelagt ansøgningen om generhvervelse/gengivelse. Hvis de tidsmæssige betingelser for udstedelse af kørekort også er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort ved at indsende stamkortet og opdaterer Kørekortregistret. Hvis ansøgeren efter frakendelse af retten til at føre lille knallert har fået udstedt et kørekort til andre kategorier end lille knallert, kan udlevering af det nye kørekort med angivelse af ret til at føre lille knallert først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen. Side 80 af 123

82 Afleverer ansøgeren sit kørekort til andre kategorier end lille knallert i forbindelse med ansøgningen, eller har ansøgeren ikke fået udstedt et sådant andet kørekort, kan kommunen på dette tidspunkt udstede et midlertidigt kørekort, hvorefter det nyudstedte kørekort vil blive sendt til ansøgeren. Hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningen beholder sit kørekort til andre kategorier end lille knallert, sendes det nye kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få det udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort Generhvervelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed Har retten til at udøve virksomhed som kørelærer været frakendt, er opnåelse af kørelærergodkendelse efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve, og opfylder betingelserne i færdselslovens 66, stk. 1, nr. 3, og den pågældende ikke efter frakendelsen er dømt for forhold, der omfattes af straffelovens 78, stk. 2. Vedrørende sagsgangsbeskrivelse henvises til afsnit 3.3. om udvidelse af kørekort med kørelærergodkendelse Kontrollerende køreprøve efter betinget frakendelse af førerretten Indledning Reglerne om aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med en betinget frakendelse af førerretten fremgår af kørekortbekendtgørelsens 103. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller som følge af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv., skal føreren forinden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Om kursusbevis for ANT-kursus (A/T-kursus), se afsnit Det skal bemærkes, at kravet om gennemførsel af ANT-kursus som følge af overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1 eller 2, ved kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv., alene gælder, hvis forseelsen er begået den 1. juli 2014 eller derefter. Er førerretten blevet betinget frakendt, beholder kørekortindehaveren som udgangspunkt sit kørekort under forudsætning af, at den 1. kontrollerende køreprøve bestås inden for en frist, der fastsættes af poli- Side 81 af 123

83 tiet. Der skal således som udgangspunkt ikke udstedes et nyt kørekort. En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Førerretten inddrages, hvis kørekortindehaveren ikke består teoriprøven eller den praktiske prøve første gang, prøven aflægges. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve (teoriprøve og praktisk prøve) efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Det betyder, at den pågældende i stedet kan vælge at ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, hvis udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve. Beståelse af en køreprøve fritager dog ikke for gennemførelse af ANT-kursus Betinget frakendelse af førerretten Ved visse færdselslovsovertrædelser skal førerretten frakendes betinget, jf. færdselslovens 125. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år ikke fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes. Det følger endvidere af færdselslovens 60 b, at føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, skal bestå en kontrollerende køreprøve. Almindeligvis skal kontrollerende køreprøve aflægges senest 6 måneder efter, at afgørelsen herom er endelig, jf. kørekortbekendtgørelsens 68, stk. 2. Se i øvrigt vedrørende kontrollerende køreprøve kørekortcirkulærets Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert behandles ikke i dette afsnit, da der ikke er krav om kontrollerende køreprøve ved betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om kontrollerende køreprøve efter en betinget frakendelse af førerretten. Når en betinget frakendelse er endelig, vil kørekortindehaveren modtage et brev fra politiet med oplysning om følgende: hvornår den kontrollerende køreprøve skal være bestået, til hvilken kategori den kontrollerende køreprøve skal aflægges, hvorvidt der skal gennemføres et ANT-kursus, forinden den kontrollerende køreprøve kan aflægges, at brevet skal medbringes ved henvendelse til kommunen om berammelse af den kontrollerende køreprøve, og Side 82 af 123

84 at kommunen udleverer ansøgningsblanket P23, der skal anvendes i forbindelse med den videre sagsbehandling. Den pågældende skal derefter henvende sig til kommunen med brevet, hvis prøven ønskes gennemført. Kommunen udleverer blanket P23, som ansøgeren udfylder og afkrydser i feltet kontrollerende køreprøve. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit At ansøgningen er vedlagt bevis for gennemført ANT-kursus, hvis politiet har anført, at et sådant er påkrævet. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, godkender kommunen ansøgeren Hvis 1. kontrollerende køreprøve bestås I dette afsnit beskrives den situation, hvor ansøgeren består såvel teoriprøven som den praktiske prøve første gang, prøven aflægges. Ansøgeren beholder i den situation kørekortet Teoriprøven afholdes: Den tilsynsførende får kørekortet udleveret, inden prøven afholdes. Ved prøvens afslutning attesterer den tilsynsførende på ansøgningen, at prøven er bestået. Den tilsynsførende udleverer kørekortet og ansøgningen til ansøger. Herefter kan kommunen beramme den praktiske prøve Den praktiske prøve afholdes: Den prøvesagkyndige får kørekortet udleveret, inden prøven afholdes. Efter endt praktisk prøve attesterer den prøvesagkyndige ansøgningsblanketten. Når prøven er bestået, udleverer den prøvesagkyndige kørekortet til ansøger og sender ansøgningsskemaet med påtegning om, at prøven er bestået, til kommunen. Kommunen foretager opdatering af Køre- Side 83 af 123

85 kortregistret og underretter politiet med henblik på opdatering af Kriminalregistret Hvis 1. kontrollerende køreprøve ikke bestås: Hvis køreprøven (teoriprøven eller den praktiske prøve) ikke bestås første gang, inddrager den tilsynsførende/prøvesagkyndige kørekortet og sender dette til politiet. Politiet destruerer kørekortet og foretager opdatering af Kørekortregistret og Kriminalregistret. Ansøgeren har herefter ikke noget kørekort. Hvis vedkommende ønsker at generhverve førerretten er det nødvendigt, at vedkommende består en kontrollerende køreprøve. Det skal i den forbindelse bemærkes, at inddragelsen af førerretten kun i enkelte tilfælde vil betyde, at man samtidig mister retten til at føre lille knallert. Det gælder alene den situation, hvor den pågældende alene har retten til at føre lille knallert som en afledt ret, og ikke er omfattet af overgangsreglerne i kørekortbekendtgørelsens 143. Når der ikke er tale om en afledt ret, vil pågældende, uagtet den 1. kontrollerende køreprøve ikke bestås, have ret til at få udstedt et kørekort til lille knallert. I disse tilfælde vil kørekortet kunne udstedes umiddelbart på baggrund af en ansøgning til kommunen, og pågældende skal således ikke opfylde betingelserne for at få kørekort i færdselslovens 63 for på ny lovligt at kunne føre lille knallert, jf. kørekortbekendtgørelsens Ansøger ønsker at generhverve førerretten, efter at 1. kontrollerende køreprøve ikke er bestået, og førerretten er inddraget Ansøger skal i givet fald henvende sig til kommunen og få berammet en ny prøve. Kommunen skal i så fald opkræve ny betaling, og ansøgeren skal indlevere et fotografi til brug for produktion af et nyt kørekort. Hvis betingelserne er opfyldt, berammer kommunen en ny prøve. Når ansøgeren har bestået den kontrollerende køreprøve, sender den prøvesagkyndige ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Side 84 af 123

86 Kommunens eventuelle identitetskontrol af ansøger efter afvikling af praktisk prøve Hvis en ansøger ikke er i stand til at dokumentere sin identitet overfor den prøvesagkyndige efter afviklingen af den praktiske prøve, og der derfor ikke kan udstedes et midlertidigt kørekort til ansøgeren, henviser den prøvesagkyndige ansøgeren til kommunen. Ansøgeren skal herefter ved personligt fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Kommunen kan i denne forbindelse træffe afgørelse om, at ansøger ikke har godtgjort sin identitet på tilstrækkelig vis. Hvis alle betingelser for udstedelse af et kørekort er opfyldt, underskriver ansøgeren et stamkort, og kommunen udsteder et midlertidigt kørekort og bestiller et kørekort Samlet kontrollerende køreprøve er ikke bestået Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst to teoriprøver og højst to praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve, til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, jf. kørekortbekendtgørelsens 69, stk. 2. Det betyder, at en ansøger højst kan dumpe en gang til teoriprøven og højst en gang til den praktiske prøve, førend ansøgeren skal aflægge prøve til hver af de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet Konsekvens af ikke at aflægge den kontrollerende køreprøve Hvis vedkommende ikke har aflagt den kontrollerende køreprøve indenfor fristen, retter politiet skriftligt henvendelse til vedkommende og anmoder denne om at indsende sit kørekort straks. Politiet foretager opdatering af Kørekortregistret og af Kriminalregistret. Indsendes kørekortet ikke, afhenter politiet dette ved personlig henvendelse på vedkommendes adresse. En kørekortindehaver kan i forbindelse med en betinget frakendelse i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, hvis udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve. De for kontrollerende køreprøve gældende retsvirkninger finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 110, stk. 2. Side 85 af 123

87 3.9. Generhvervelse efter administrativ inddragelse som følge af helbredsmæssige forhold Indledning Reglerne om inddragelse af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold fremgår af kørekortbekendtgørelsens 102. Reglerne gælder ikke kørekortindehavere, der alene har ret til at føre lille knallert, jf. kørekortbekendtgørelsens 102, stk. 5. Hvis politiet bliver opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred, kan politiet inddrage førerretten administrativt. Kørekortindehaveren kan herefter søge om generhvervelse af førerretten, hvis de helbredsmæssige forhold har ændret sig siden inddragelsen. Har førerretten været inddraget af politiet i tre år eller mere på grund af helbredsmæssige oplysninger, herunder på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer og/eller på grund af manglende ædruelighed, er det en betingelse for generhvervelsen, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve, jf. kørekortbekendtgørelsens 110, stk. 3. Kommunen berammer i så fald en kontrollerende køreprøve. Det vil være en betingelse, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve for hver kategori, der ønskes generhvervet, jf. kørekortbekendtgørelsens 69, stk. 3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der alene skal opdateres for den kategori, der er afviklet kontrollerende køreprøve i. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens 110, stk. 3, i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne betingelse Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om generhvervelse efter administrativ inddragelse som følge af helbredsmæssige forhold. En ansøgning om kørekort indleveres til kommunen vedlagt foto og lægeattest. Ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens 4. Blanket P23 skal anvendes. Se vedrørende indlevering af ansøgning under afsnit 2.1. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Side 86 af 123

88 Foto. Se afsnit 2.4. Lægeattest. Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis andre betingelser end de helbredsmæssige ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser for generhvervelse er opfyldt, sender kommunen sagen til politiet med henblik på afgørelse af, om de helbredsmæssige forhold fortsat er til hinder for, at der udstedes kørekort til den pågældende, eller om kørekort kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning. Politiet kontrollerer, at der ikke er forløbet mere end tre år, siden førerretten blev inddraget på grund af helbredsmæssige oplysninger. Er dette tilfældet, stilles krav om, at ansøgeren skal bestå en kontrollerende køreprøve for hver kategori, der ønskes generhvervet, hvis betingelserne for at generhverve er opfyldt, jf. kørekortbekendtgørelsens 110, stk. 3. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort, eller at kørekort kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om udfaldet af afgørelsen dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling. Hvis politiet har truffet beslutning om, at kørekort kan udstedes, udfylder kommunen stamkort og udsteder et midlertidigt kørekort. Se vedrørende udfyldelse af stamkort afsnit 2.2. og vedrørende udstedelse af midlertidigt kørekort afsnit Kommunen bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Side 87 af 123

89 3.10. Ombytning af udenlandske kørekort Indledning Reglerne om udenlandske kørekorts gyldighed efter tidspunktet for etablering af sædvanlig bopæl i Danmark og reglerne om ombytning af udenlandske kørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens samt kørekortcirkulærets Ombytning af kørekort betyder, at et kørekort, der er udstedt i et andet land end Danmark, bliver ombyttet til et dansk kørekort Kørekortkategorier ved ombytning Som nævnt i afsnit skal der ved ansøgning om ombytning af et udenlandsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort tages stilling til, hvilke kørekortkategorier på det udenlandske kørekort, som skal overføres på det danske kørekort. For så vidt angår ombytning af kørekort udstedt før 19. januar 2013 findes en tabel (ækvivalenstabellen) med oversigt over, hvilke kategorier der i det pågældende EU- eller EØS-land svarer til de danske kategorier. Der findes ikke en tilsvarende tabel til brug for ombytning af andre udenlandske kørekort. Den nugældende ækvivalenstabel og kommissionens afgørelse af den 14. oktober 2016 kan findes via følgende links: DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32014D0209&qid= &from= DA Kommissionens afgørelse af 14. oktober 2016 om ækvivalens mellem kategorier af kørekort For så vidt angår ombytning af kørekort udstedt fra den 19. januar 2013, bemærkes, at indehavere af kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land kan føre kategori AM - Knallert fra det fyldte 16. år, kategori A1 (lille motorcykel) fra det fyldte 16. år, kategori A2 (mellem motorcykel) fra det fyldte 18. år og kategori A fra det fyldte 20. år, hvis kørekortet giver indehaveren ret hertil i udstedelseslandet. Disse personer vil således kunne få udstedt et tilsvarende dansk kørekort, uanset om pågældende opfylder de danske aldersbetingelser, jf. kørekortscirkulærets 70, stk. 2. Kommunen kan i tvivlstilfælde sende sagen til politiet, som vil træffe afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 128, stk. 2. Side 88 af 123

90 Kørekort, hvor der som udgangspunkt ikke er krav om ombytning Kørekort udstedt i en stat, der er medlem af EU, eller udstedt i et EØS-land, giver indehaverne ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode jf. kørekortbekendtgørelsens 120, stk. 1. Dette gælder dog ikke EU- eller EØS-kørekort, der er udstedt på baggrund af et kørekort fra et ikke EU- eller EØS-land. Har et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land en længere gyldighedstid end fastsat i kørekortbekendtgørelsens 80, første led eller 81, stk. 1, giver det indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 2 år efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl i Danmark er opfyldt, jf. kørekortbekendtgørelsens 120, stk. 2. Ved ansøgning om ombytning af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land skal kørekortets gyldighed og eventuelle restriktioner altid undersøges ved opslag i RESPER. RESPER er et internationalt kørekortregister, der er oprettet i samarbejde mellem EU- og EØSlandene. Forespørgsler i RESPER foretages af Rigspolitiet. Se afsnit Ved ansøgning om ombytning af kørekort udstedt i et EU- eller EØSland til et dansk kørekort med påtegning om erhvervsmæssig personbefordring skal kørekortindehaveren dokumentere at have en tilsvarende ret til at udøve erhvervsmæssig personbefordring i udstedelseslandet. Se afsnit Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 75. år for kørekort til køretøjer i gruppe 1 eller indehaverens fyldte 70. år for kørekort til køretøjer i gruppe 2, jf. kørekortbekendtgørelsens 119, stk. 1. En opdateret liste over EU- og EØS-landene kan findes på Det bemærkes i den forbindelse, at når et nyt land bliver medlem af EU, skal alle det pågældende lands kørekort anerkendes og ombyttes på samme måde som kørekort fra de øvrige EU-lande. Via nedenstående link kan der indhentes oplysninger om de fleste gyldige kørekortmodeller i EU- og EØS-landende, herunder specifikke oplysninger om hver kørekortmodel. Side 89 af 123

91 Det skal dog bemærkes, at linket alene er ment som et hjælpeværktøj, og at alle oplysninger ikke nødvendigvis er korrekt opdaterede, og dermed i overensstemmelse med gældende EU-ret. Ved ansøgning om fornyelse af et udløbet kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land, se afsnit Kørekort, hvor der er krav om ombytning Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, skal ombyttes til et dansk kørekort, hvis indehaveren ønsker at føre bil Danmark. Indehavere af et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan som udgangspunkt kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, hvis den pågældende består en kontrollerende køreprøve, jf. kørekortbekendtgørelsens 125, stk. 2. Dette gælder også grønlandske kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 124, stk. 2. Færdselsstyrelsen kan fritage et land eller en delstat for kravet om kontrollerende køreprøve i forbindelse med ombytning til et dansk kørekort, hvis kravene til erhvervelse af kørekort i det pågældende land eller den pågældende delstat ikke er klart lempeligere end i Danmark, og såfremt det pågældende lands eller delstats trafikmæssige forhold i øvrigt berettiger dertil (gruppe 1-ordningen), jf. kørekortbekendtgørelsens 126, stk. 1. Færdselsstyrelsen kan endvidere fritage et land eller en delstat for kravet om kontrollerende køreprøve i forbindelse med ombytning til et dansk, hvis det pågældende lands eller delstats trafikmæssige forhold og generelle færdselssikkerhedsniveau berettiger dertil (gruppe 2-ordningen), jf. kørekortbekendtgørelsens 126, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 203 af 4. marts 2016 om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve trådte i kraft den 1. april Dette betyder, at bekendtgørelse nr af 27. oktober 2014 blev ophævet den 1. april De fritagne lande eller delstater bliver løbende opdateret på Færdselsstyrelsens hjemmeside under I forbindelse med ansøgning om ombytning skal ansøgeren i forhold til gruppe 1-ordningen afgive en skriftlig erklæring på tro og love om ikke at have været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 203 af 4. marts 2016 om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve. Tro og lo- Side 90 af 123

92 veerklæringen på dansk og engelsk kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside I forbindelse med ansøgning om ombytning skal ansøgeren i forhold til gruppe 2-ordningen tillige afgive en skriftlig erklæring på tro og love om at have haft og gjort brug af sin førerret til kategori B (almindelig bil) i de seneste 2 år samt afgive en skriftlig erklæring på tro og love om ikke at have været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 203 af 4. marts 2016 om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve. Tro og loveerklæringen på dansk og engelsk kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside En tro og love erklæring indebærer, at ansøgeren under strafansvar indestår for, at denne opfylder bekendtgørelsens betingelser. Kommunen kan derfor ikke nægte at ombytte et kørekort, selvom kommunen mener, at tro og love erklæringen er urigtig. Kommunen kan derimod gøre ansøgeren opmærksom på, at vedkommende kan ifalde et strafansvar, hvis erklæringerne på tro og love er blevet underskrevet med en viden om, at det, man underskriver, ikke er sandt. Kommunen kan i øvrigt indgive en anmeldelse til politiet, hvis kommunen mener, at tro og love erklæringen er underskrevet i ond tro eller på usandt grundlag. Politiet kan herefter som ved andre anmeldelser af strafbare forhold foretage en vurdering af, om sagen skal efterforskes yderligere og eventuelt rejse tiltale. Politiet kan efter en konkret vurdering i forhold til ansøgninger om ombytning efter gruppe 1- og 2-ordningen stille krav om, at en ansøger dokumenterer, at denne ikke har været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår, jf. ombytningsbekendtgørelsens 1, stk. 2 og 2, stk. 2. Hvis ansøgeren er i tvivl om, hvilke krav der stilles til 2 års brug af førerretten, kan kommunen oplyse om, at det afhænger af en konkret vurdering. Det kræves dog ikke, at man har brugt sin førerret hver dag i de seneste 2 år, men kravet indebærer, at man vedligeholder sin kørsel. Brug af førerretten i udlandet kan inddrages i vurderingen. Kommunen skal ikke foretage en vurdering af ansøgerens skriftlige erklæring på tro og love om at have haft og gjort brug af sin førerret til kategori B (almindelig bil) i de seneste 2 år. Alle ansøgere med udenlandske kørekort må køre 90 dage med deres udenlandske kørekort efter at have etableret sædvanlig bopæl i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 120, stk. 3. Den tidligere fastsatte frist af Justitsministeriet for ombytning af kørekort udstedt af lande omfattet af gruppe 1- og 2-ordningen til 1 år efter det tidspunkt, hvor indehaveren har etableret sædvanlig bopæl i Danmark er Side 91 af 123

93 ophørt samtidig med, at den nye ombytningsbekendtgørelse trådte i kraft. Indehaveren at et udenlandsk kørekort kan køre lovligt i Danmark i op til 90 dage fra det tidspunkt, hvor denne fik sædvanlig bopæl i Danmark. Efter de 90 dage skal det udenlandske kørekort ombyttes, hvis indehaveren fortsat ønsker at køre i Danmark. De 90 dage er således ikke en skæringsdato for, hvornår et udenlandsk kørekort senest skal være ombyttet. Reglen er alene udtryk for, hvor længe indehaveren af et udenlandsk kørekort kan køre lovligt i Danmark uden at ombytte sit kørekort. Ifølge kørekortbekendtgørelsens 126, stk. 3 kan politiet kræve, at kontrollerende køreprøve bestås forud for ombytning af et udenlandsk kørekort omfattet af kørekortbekendtgørelsens 126, stk. 1 eller 2, eller et færøsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, hvis 1) kørekortindehaveren tidligere har aflagt en køreprøve i Danmark, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået, 2) det kørekort, der ønskes ombyttet, er erhvervet før det fyldte 18. år, og den pågældende i en periode forud for ansøgningen om ombytning ikke har ført motorkøretøj, eller 3) førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark. Kørekort erhvervet i udlandet af en person med sædvanlig bopæl i Danmark kan ombyttes, hvis opholdet har været af mere end 6 måneders varighed, jf. kørekortbekendtgørelsens 127, stk. 1. Begrænsningen gælder dog ikke færøske og grønlandske kørekort samt kørekort erhvervet i et EU- eller EØS-land, jf. kørekortbekendtgørelsens 127, stk Krav om oversættelse af det udenlandske kørekort Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan det kræves, at kørekortet oversættes. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis der er usikkerhed om indholdet i kørekortet. Det er et krav, at oversættelsen skal være udført af en translatør eller oversætter, der er godkendt af Rigspolitiet. Udgifterne til fremskaffelse af oversættelsen skal afholdes af ansøgeren, jf. kørekortbekendtgørelsens 122, stk. 3. En oversættelse, som er udfærdiget af udstedelseslandets repræsentation i Danmark, og som er fornyet med repræsentationens underskrift og stempel, er efter Færdselsstyrelsens opfattelse som ud- Side 92 af 123

94 gangspunkt tillige tilstrækkelig. Et internationalt kørekort er ikke at betragte som en oversættelse af et kørekort. Kommunen skal ved henvendelse til politiet kontrollere, at oversætteren/translatøren er godkendt. Hvis et udenlandsk kørekort er blevet oversat, skal oversættelsen altid sendes sammen med det udenlandske kørekort og udskrift fra Kørekortregistret til politiet, når en eventuel undersøgelse af ægthed skal foretages Sagsgangsbeskrivelse Ved indlevering af ansøgningen skal blanket P22 anvendes, når der ikke er krav om kontrollerende køreprøve. Blanket P23 anvendes, når der er krav om kontrollerende køreprøve. Ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens 4. Ansøgningen skal være vedlagt et foto samt det kørekort, som ønskes ombyttet, jf. kørekortbekendtgørelsens 122, stk. 2. Er det udenlandske kørekort ikke udstedt på Færøerne, i Grønland eller i et EU- eller EØS-land, skal der endvidere vedlægges en lægeattest, jf. kørekortbekendtgørelsens 122, stk. 4. Kommunen inddrager det kørekort, som ønskes ombyttet og kan samtidig udstede et midlertidigt kørekort. Se vedrørende indlevering af ansøgning afsnit 2.1. og vedrørende udstedelse af midlertidigt kørekort afsnit Ombytning til et dansk kørekort kan med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens , ske for ansøgere, der er i besiddelse af et gyldigt færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis ansøgeren opfylder de betingelser, der gælder for erhvervelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 123, stk. 1. Hvis betingelsen vedrørende kørekortets gyldighed ikke er opfyldt, og dette alene er begrundet i, at kørekortets gyldighedsperiode er udløbet, kan ansøgeren dog på baggrund af en kontrollerende køreprøve få udstedt et dansk kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 123, stk. 2. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Evt. lægeattest (gælder kun kørekort fra andre lande end Grønland, Færøerne samt EU- og EØS-lande). Se afsnit 2.5. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Side 93 af 123

95 Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Alder. Se afsnit 2.7. At der om nødvendigt foreligger en oversættelse af kørekortet udført af en godkendt translatør. Se afsnit At det udenlandske kørekort er gyldigt og ægte. Herunder forespørge i RESPER, når kørekortet er udstedt i et EU- eller EØS-land ved indsendelse af sikker til Rigspolitiet, jf. afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Evt. kontrol af dokumentation for, at ansøgeren har ret til at udøve erhvervsmæssig personbefordring. Se afsnit Hvis der ansøges om ombytning efter gruppe 1-ordningen, skal ansøgningen være vedlagt en skriftlig erklæring på tro og love om, at ansøgeren ikke har været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår. Hvis der ansøges om ombytning efter gruppe 2-ordningen, skal ansøgningen være vedlagt en skriftlig erklæring på tro og love om at ansøgeren har haft og gjort brug af sin førerret til kategori B (almindelig bil) i de seneste 2 år samt en skriftlig erklæring på tro og love om, at ansøgeren ikke har været frakendt førerretten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er begrænset eller givet på særlige vilkår. Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation og ægtheden af det kørekort, som ønskes ombyttet. Hvis der ved opslag i Kørekortregisteret er indikation for, at sagen skal forelægges politiet, eller der er tvivl om ægtheden af kørekortet, sendes sagen til politiet. Se afsnit og Hvis lægen i lægeattesten har anført andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, eller opfylder ansøgeren ikke betingelserne for synsevne og/eller er der i forhold til gruppe 2 ansøgere oplysninger om ansøgerens hørevene, sender kommunen sagen til politiet til afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 32, stk. 1 og stk. 3. Hvis de betingelser, som kommunen påser, ikke er opfyldt, træffer kommunen afgørelse (med klagevejledning), se afsnit Hvis alle betingelser er opfyldt, afhænger den videre sagsbehandling af, om der er krav om kontrollerende køreprøve. Side 94 af 123

96 Den videre sagsbehandling i tilfælde med kontrollerende køreprøve Hvis alle betingelserne er opfyldt, kan der berammes en køreprøve, og der kan opkræves betaling for ombytningen af kørekortet. Der betales ikke for 1. kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens 124 a, stk. 3. Se vedrørende berammelse af køreprøver afsnit 2.9. og vedrørende betaling afsnit Ansøgningen tilbageleveres til ansøger/kørelærer. Kommunen opbevarer lægeattesten og det udenlandske kørekort. Sidstnævnte skal sendes til Rigspolitiet, jf. nedenfor. Når ansøgeren har bestået både den teoretiske og den praktiske prøve, sender den prøvesagkyndige ansøgningen samt et udfyldt stamkort til kommunen, som foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Har ansøgeren ikke været i stand til at dokumentere sin identitet overfor den prøvesagkyndige efter afviklingen af den praktiske prøve, henviser den prøvesagkyndige ansøgeren til kommunen. Ansøgeren skal herefter ved personligt fremmøde godtgøre sin identitet overfor kommunen, se vedrørende identitetskontrol afsnit 2.3. Det bemærkes, at såfremt ansøgeren ikke består enten teoriprøven eller den praktiske prøve inddrages det midlertidige kørekort af politiet, jf. kørekortsbekendtgørelsens 99, stk. 5. Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst 2 teoriprøver og højst 2 praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes ombyttet (f.eks. både kategori A, B og C), jf. kørekortbekendtgørelsens 69, stk. 2. Det betyder, at en ansøger højst kan dumpe en gang til teoriprøven og højst en gang til den praktiske prøve, førend ansøgeren skal aflægge prøve til hver af de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Ved bestillingen af kørekortet skal kommunen sende stamkort. Færøske og grønlandske kørekort sendes tilbage til henholdsvis politimesteren på Færøerne og i Grønland, jf. kørekortcirkulærets 67, stk. 4, og 68, stk. 2. Øvrige udenlandske kørekort sendes til Rigspolitiet, sammen med en opdateret udskrift fra Kørekortregistret og en oversættelse af kørekortet, hvis der foreligger en sådan. Rigspolitiet opbevarer det udenlandske kørekort, indtil gyldigheden udløber, jf. kørekortcirkulærets 69, stk. 2. Side 95 af 123

97 Den videre sagsbehandling i tilfælde uden kontrollerende køreprøve Hvis alle betingelserne er opfyldt, kan kommunen opkræve betaling for ombytningen af kørekortet. Vedrørende betaling se afsnit Kommunen bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Ved bestillingen af kørekortet skal kommunen sende stamkort. Færøske kørekort sendes tilbage til politimesteren på Færøerne, jf. kørekortcirkulærets 67, stk. 4. Øvrige udenlandske kørekort sendes til Rigspolitiet, sammen med en opdateret udskrift fra Kørekortregistret, og en oversættelse af kørekortet, hvis der foreligger en sådan. Rigspolitiet opbevarer det udenlandske kørekort, indtil gyldigheden udløber, jf. kørekortcirkulærets 69, stk Udstedelse af duplikatkørekort Indledning Reglerne om udstedelse af duplikatkørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens 85 samt kørekortcirkulærets 48. Et duplikatkørekort er en fornyet udstedelse af det originale kørekort. Duplikatkørekort erstatter derfor det originale kørekort Hvornår kan der udstedes et duplikatkørekort Duplikatkørekort udstedes, hvis enten det originale kørekort er bortkommet, beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto eller lignende ikke kan kontrolleres på stedet. Indehaveren af kørekortet har i disse tilfælde pligt til at anmode om at få udstedt et duplikatkørekort, hvis vedkommende fortsat ønsker at gøre brug af sin førerret. Der kan også udstedes et duplikatkørekort til personer, der ønsker et kørekort af den nye kreditkortmodel i tilfælde, hvor der ikke er krav herom Særligt om navneændring Der er ikke krav om, at indehaveren af et kørekort skal ansøge om udstedelse af duplikatkørekort ved navneændring, jf. kørekortbe- Side 96 af 123

98 kendtgørelsens 85, stk. 1. Der kan dog ansøges om udstedelse af duplikatkørekort med det nye navn Udstedelse af duplikatkørekort på baggrund af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af et EU- eller et EØSland I den situation, hvor det originale EU- eller EØS-kørekort, der danner grundlag for ansøgningen om udstedelse af et duplikatkørekort, er bortkommet, er der ingen dokumentation for, hvilken førerret den pågældende har. Der skal derfor altid foretages opslag i RESPER. RESPER er et internationalt kørekortregister, der er oprettet i samarbejde mellem EU- og EØS-landene. Forespørgsler i RESPER foretages af Rigspolitiet. Se punkt sagsgangsbeskrivelse. Såfremt opslag i RESPER ikke er muligt, er det nødvendigt, at ansøgeren medbringer aktuel dokumentation for, hvilken førerret vedkommende er indehaver af. Dokumentationen skal være udstedt af kørekortmyndigheden i det land, hvor det originale kørekort er udstedt. Det er altid et krav, at den pågældende har sædvanlig bopæl i Danmark, se afsnit 2.6. Er det kørekort, der skal erstattes, udstedt på baggrund af en ombytning af et kørekort, der oprindeligt ikke er udstedt i et EU- eller EØSland, kan der udstedes duplikatkørekort, hvis den pågældende består en kontrollerende køreprøve. Der skal dog ikke bestås en kontrollerende køreprøve, hvis det oprindelige kørekort er udstedt i et land eller en delstat, som i henhold til kørekortbekendtgørelsens 126, stk. 1 eller 2, er undtaget fra kravet om kontrollerende prøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 85, stk. 7, 3. og 4. pkt. Kommunen forsyner duplikatkørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages, jf. kørekortbekendtgørelsens 85, stk. 7, 5. og 6. pkt Særligt om bortkomne kørekort Hvis et kørekort mistes, fordi det bortkommer eller bliver stjålet, afgiver ansøgeren ved sin ansøgning under strafansvar erklæring herom, jf. kørekortbekendtgørelsens 85, stk. 6. Der skal også i disse tilfælde foretages opslag i RESPER, jf. ovenstående afsnit. Side 97 af 123

99 Sagsgangsbeskrivelse Der er i kørekortbekendtgørelsen fastsat regler om, at det som udgangspunkt er obligatorisk, at ansøgning om duplikatkørekort indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen efter Færdselsstyrelsens godkendelse stiller til rådighed. Kommunen skal dog tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden vis, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at ansøgeren ikke kan forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Derudover kan kommunen helt ekstraordinært undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet digitalt, hvis det ud fra en samlet økonomisk vurdering er en klar fordel. Der er ikke mulighed for at klage til Færdselsstyrelsen over kommunens afvisning af en ansøgning om duplikatkørekort, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. kørekortbekendtgørelsens 130, stk. 6. Hvis der opstår spørgsmål om, hvornår ansøgningen skal indgives digitalt henvises til Kommunernes Landsforening. Nedenfor er den manuelle sagsgang beskrevet, idet Færdselsstyrelsen endnu ikke har fået forelagt digitale løsninger. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunerne skal foretage den beskrevne kontrol, uanset om der er tale om en manuel eller digital løsning. En ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort indleveres til kommunen vedlagt foto og ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens 4. Blanket P22 skal anvendes. Se afsnit 2.1. vedrørende indlevering af ansøgning. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. At det udenlandske kørekort er gyldigt og ægte. Herunder forespørge i RESPER, når kørekortet er udstedt i et EU- eller EØS-land ved indsendelse af sikker til Rigspolitiet, jf. afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Hvis ansøgningen drejer sig om udstedelse af et duplikatkørekort på baggrund af et bortkommet EU- eller EØS-kørekort, skal der tillige foreligge aktuel dokumentation for, hvilken førerret eller ret til at føre lille knallert vedkommende er indehaver af. Dette kan ske ved opslag i RESPER eller ved fremvisning af fornøden dokumentation. Dokumen- Side 98 af 123

100 tationen skal være udstedt af kørekortmyndigheden i det land, hvor det originale kørekort er udstedt, se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis alle betingelser er opfyldt, udfylder ansøgeren stamkortet og afleverer det tidligere kørekort. Hvis kørekortet er bortkommet, afgiver ansøger ved sin underskrift på ansøgningsblanketten under strafansvar erklæring herom. Hvis ansøgeren har mistet sit kørekort for nylig og tilkendegiver, at dette forventes at dukke op igen, udstedes der efter hidtidig praksis et midlertidigt kørekort med 1 måneds gyldighed. Hvis alle betingelser for udstedelse af duplikatkørekort er opfyldt, og kørekortet ikke forventes at dukke op, opkræver kommunen betaling og udsteder et midlertidigt kørekort. Se vedrørende betaling afsnit og vedrørende midlertidigt kørekort afsnit Kommunen bestiller et nyt kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Det skal bemærkes, at gyldighedsdatoen på et duplikatkørekort altid vil være 15 år eller mindre. Der kan være tale om to forskellige situationer: 1. Det bortkomne kørekort havde en gyldighedstid på mere end 15 år (dette kan kun gælde for kørekort udstedt før den 19. januar 2013). Her skal gyldighedstiden i duplikatkørekortet fastsættes til maksimalt 15 år afhængig af kategorien. Dog skal gyldigheden til enhver tid fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens Det bortkomne kørekort havde en gyldighedstid på op til 15 år (dette gælder kørekort udstedt fra den 19. januar 2013, kørekort udstedt før denne dato, men hvor den resterende gyldighedstid er 15 år eller mindre og kørekort med individuelt fastsatte gyldighedstider). Her skal gyldighedstiden i duplikatkørekortet være identisk med gyldighedstiden i det bortkomne kørekort. Dog skal gyldigheden til enhver tid fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens Hvis det originale kørekorts gyldighed ville udløbe inden for en kortere periode på eksempelvis 3 måneder, kan der evt. ske en fornyelse af kørekortet i stedet for udstedelse af et duplikatkørekort. Dette vil dog kun undtagelsesvist kunne ske, hvis der er mere end 6 måneder til det originale kørekort ville udløbe. Side 99 af 123

101 3.12. Udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort Indledning Reglerne om udstedelse af et midlertidigt erstatningskørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens og kørekortcirkulærets 49. Hvad er et midlertidigt erstatningskørekort Et midlertidigt erstatningskørekort er en midlertidig udstedelse af det originale kørekort, eventuelt med vilkår. Kørekortet udstedes med en kortere gyldighedsperiode, der typisk ikke er længere end 1 måned. Fra den 19. januar 2013 skal det midlertidige erstatningskørekort også udstedes som et kørekort af kreditkortmodellen. Det er ikke længere muligt at anvende blanket P 500 B. Produktionstiden vil derfor være den samme, som produktionstiden for udstedelse af andre kørekort af kreditkortmodellen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at gøre ansøgeren opmærksom på ventetiden og på den meget korte gyldighedsperiode på et midlertidigt erstatningskørekort contra et duplikatkørekort. Nedenfor beskrives de situationer, hvor der er mulighed for at udstede et midlertidigt erstatningskørekort Ansøgerens kørekort er bortkommet eller inddraget som følge af beskadigelse, og vedkommende skal føre bil i udlandet Et midlertidigt erstatningskørekort kan udstedes i de situationer, hvor et dansk udstedt kørekort er bortkommet eller inddraget som følge af beskadigelse, og indehaveren skal føre bil i udlandet (bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige, hvor der kan anvendes et midlertidigt kørekort), og det skønnes, at der tidsmæssigt ikke er mulighed for at kunne udstede et duplikatkørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 86, stk. 1. Som nævnt ovenfor vil udstedelse af et midlertidigt erstatningskørekort fremover kræve den samme produktionstid som et duplikatkørekort, og behovet for udstedelse af et midlertidigt erstatningskørekort i denne situation formentlig være mere begrænset Ansøgeren er frakendt førerretten, retten til at føre lille knallert eller har fået udstedt kørselsforbud i et andet land end Danmark I tilfælde, hvor en indehaver af et dansk kørekort er: Side 100 af 123

102 frakendt førerretten i udlandet, eller frakendt retten til at føre lille knallert i udlandet, eller er meddelt et kørselsforbud i udlandet, og hvor den udenlandske kørekortmyndighed har: betinget frakendelsestidens eller kørselsforbuddets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller administrativt har inddraget kørekortet, kan der udstedes et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet, eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet, jf. kørekortbekendtgørelsens 87, stk. 1. I disse tilfælde sender kommunen ansøgningen til politiet til endelig afgørelse af, om der kan udstedes et midlertidigt erstatningskørekort. Baggrunden herfor er, at der skal foretages en vurdering af, om den forseelse, der er begået i udlandet, giver anledning til, at der skal anlægges en sag om frakendelse af førerretten i Danmark, og om betingelserne for ubetinget frakendelse i givet fald er til stede. Politiet orienterer kommunen om, hvorvidt der kan udstedes et midlertidigt erstatningskørekort. Hvis kommunen kan udstede et midlertidigt erstatningskørekort, sker dette med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvor forseelsen er begået. Det skal skrives under påtegninger, som f.eks.: Kørekortet er ikke gyldigt i Tyskland. Det inddragne danske kørekort vil af den udenlandske kørekortmyndighed blive sendt til Rigspolitiet, sammen med dommen. Rigspolitiet sender herefter begge dele til politiet i pågældendes bopælskommune, og det registreres i Kørekortregistret. Politiet beslutter, om kørekortet kan udleveres. Hvis politiet træffer beslutning om udlevering af det inddragne danske kørekort, skal det midlertidigt udstedte erstatningskørekort tilbageleveres Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort. Hvis der er tale om udstedelse af et kørekort i hastende tilfælde, se afsnit En ansøgning om udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen vedlagt foto. Ansøgeren skal ligeledes godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens 4. Se afsnit 2.1. vedrø- Side 101 af 123

103 rende indlevering af ansøgning. Blanket P22 skal anvendes, og øverst på blanketten skriver kommunen MEK (forkortelse for midlertidigt erstatningskørekort). Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Sædvanlig bopæl i Danmark. Se afsnit 2.6. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Kontrol af, om ansøger har et gyldigt dansk kørekort ved opslag i Kørekortregistret. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. I tilfælde, hvor ansøgeren har oplyst, at der ansøges om midlertidigt erstatningskørekort, fordi en udenlandsk kørekortmyndighed er i besiddelse af det originale kørekort, skal kommunen sende ansøgningen til politiet, se afsnit Hvis alle betingelser for udstedelse af et midlertidigt erstatningskørekort er opfyldt, skal ansøgeren udfylde et stamkort. Kommunen opkræver betaling, bestiller et kørekort og opdaterer Kørekortregistret Udstedelse af duplikatkørekort og midlertidigt erstatningskørekort i hastende tilfælde I de tilfælde, hvor den normale leveringstid ikke kan afventes uden væsentlig ulempe, bør kommunerne ekspedere ansøgningen hurtigst muligt og bestille et hasteproduceret duplikatkørekort eller et hasteproduceret midlertidigt erstatningskørekort. Duplikatkørekort vil som altovervejende hovedregel være at foretrække på grund af den begrænsede gyldighedstid for midlertidige erstatningskørekørekort. Hasteleveringer af kørekort tager ca. 2 hverdage at producere. Hertil kommer forsendelsen frem og tilbage fra kørekortproducenten (1 hverdag hver vej), ekspeditionstiden hos kommunen før afsendelsen af stamkortet og eventuelt den tid, som det tager ansøgeren at afhente kørekortet. Hvis ansøgeren ikke uden væsentlig ulempe kan vente ca. 4 hverdage på et hasteproduceret kørekort, kan det overvejes at bestille et ek- Side 102 af 123

104 spresproduceret duplikatkørekort eller et ekspresproduceret midlertidigt erstatningskørekort. Duplikatkørekort vil som altovervejende hovedregel være at foretrække på grund af den begrænsede gyldighedstid for midlertidige erstatningskørekørekort. Ekspreskørekort kan produceres på få timer. Hertil kommer den tid, som det tager kuréren at bringe stamkortet til kørekortproducenten og afhentningen af kørekortet. Inden ekspresproceduren iværksættes, skal kommunen have bekræftet, at ansøgeren skal ud at rejse, f.eks. ved forevisning af billetter, rejseplan eller anden form for dokumentation. Kommunen skal tage kopi af dokumentationen, som skal vedlægges ansøgningen. Dokumentationen skal på opfordring videresendes til Rigspolitiet. Stamkort og ansøgningsblanket udfyldes som normalt. Samtidig opdateres ansøgningen i Kørekortregisteret. På bagsiden af stamkortet skrives EKSPRES. Transporten af stamkortet må således under ingen omstændigheder overlades til ansøgeren selv, og ansøgeren må heller ikke køre med kuréren Udstedelse af internationalt kørekort Indledning Reglerne om udstedelse af internationalt kørekort fremgår af kørekortbekendtgørelsens 88. De danske bestemmelser om internationale kørekort er en følge af reglerne i konvention angående international færdsel af 8. november 1968 om vejtrafik, jf. bekendtgørelse nr. 7 af 19. september 1956 om den internationale færdselskonvention, samt bekendtgørelse nr. 92 af 29. oktober 1987 om Wienerkonventionerne af 8. november 1968 om henholdsvis vejtrafik og færdselstavler og signaler m.v. Et internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, og kan kun udstedes til de kategorier, som er angivet på det danske kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens 88, stk. 4. Det internationale kørekort er gyldigt i 1 år, jf. kørekortbekendtgørelsens 88, stk. 5. Et internationalt kørekort kan betragtes som en formaliseret og internationalt anerkendt oversættelse af et nationalt kørekort. Et internationalt kørekort, som er udstedt i Danmark, giver ikke ret til at føre motorkøretøj i Danmark, jf. kørekortbekendtgørelsens 88, stk. 5. Side 103 af 123

105 Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om udstedelse af internationalt kørekort. En ansøgning om udstedelse af internationalt kørekort indleveres til kommunen vedlagt foto og ansøgerens kørekort, der forevises og tilbageleveres til ansøgeren. Blanket P22 skal anvendes. Ansøgeren skal godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens 4. Kommunen skal herefter foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Kontrol af, om ansøgeren har et gyldigt dansk kørekort ved opslag i Kørekortregistret. Evt. kontrol af gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis. Se afsnit Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort med undtagelse af spørgsmål om indikation. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Hvis alle betingelser er opfyldt, opkræves betaling, se afsnit Kommunen udfylder det internationale kørekort (blanket P16), påklæber ansøgerens foto og stempler de steder, der er angivet i kørekortet, herunder ud for hver kørekortkategori, samt sætter metalring igennem foto og blanket. Det internationale kørekort udleveres til ansøgeren sammen med blanket P70, hvoraf det bl.a. fremgår, at det internationale kørekort først er gyldigt, når indehaveren har forsynet det med sin underskrift. Kommunen opdaterer Kørekortregistret Udstedelse af kørekort på baggrund af gennemført køreuddannelse og aflagt køreprøve for redningsberedskabet hos Beredskabsstyrelsen og Forsvaret Indledning For personer ansat under Forsvarsministeriet og for personel ved redningsberedskabet er der mulighed for at få køreuddannelse og at aflægge køreprøve for redningsberedskabet og Forsvaret. Side 104 af 123

106 Af kørekortbekendtgørelsens 58, stk. 2, fremgår, at for personer ansat under Forsvarsministeriet og for personel ved redningsberedskabet kan køreprøver og praktiske prøver aflægges over for forsvarets henholdsvis redningsberedskabets køredommere. Dette gælder dog ikke køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring og kontrollerende køreprøver. Selve udstedelsen af kørekortet forestås af kommunerne. Når køreuddannelsen er gennemført, og køreprøven er bestået, indleverer redningsberedskabet eller Forsvaret ansøgningen til kommunen, der forestår den videre sagsbehandling. Indlevering af sådanne ansøgninger vil typisk ske til de kommuner, hvor de pågældende uddannelsessteder er beliggende Sagsgangsbeskrivelse I dette afsnit beskrives det typiske sagsforløb i en sag om udstedelse af kørekort på baggrund af gennemført køreuddannelse og aflagt køreprøve for redningsberedskabet og Forsvaret. Når den praktiske prøve er bestået, udsteder køredommeren et midlertidigt kørekort til ansøgeren. Derefter indleverer tjenestestedet ansøgningen om udstedelse af kørekort til kommunen. Der skal indleveres følgende til kommunen: Ansøgningsblanket P23, udfyldt med oplysninger om uddannelse og bestået køreprøve forsynet med stempler og underskrifter. Lektionsplanen opbevares hos redningsberedskabet henholdsvis Forsvaret. Lægeattest, som er udfyldt af kasernelægen/infirmerilægen. Stamkort udfyldt og forsynet med foto. Stamkortet er forsynet med påtegning om, at kørekortet sendes til tjenestestedet, jf. kørekortcirkulærets 45, stk. 2. Kursusbevis for færdselsrelateret førstehjælpskursus ved førstegangserhvervelse af førerret. Kommunen skal kontrollere, at de ovenfor anførte dokumenter foreligger. Hvis lægeattesten indeholder oplysning om en synsstyrke, der forudsætter anvendelse af briller/kontaktlinser under kørsel, skal kommunen træffe afgørelse om påførsel af kode på kørekortet, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 2 og 8. Se afsnit Kommunen foretager den endelige kontrol af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er til stede. Hvis alle betingelser er opfyldt, bestiller kommunen et kørekort og opdaterer Kørekortregistret. Side 105 af 123

107 Der skal ikke betales gebyr for udstedelsen af kørekortet Berammelse af kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens 101 bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Kørekortindehaveren vil modtage politiets afgørelse og kan henvende sig til kommunen for at få berammet den kontrollerende køreprøve. Ovenstående gælder dog ikke, hvis pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 101, stk. 2, eller kørekortindehaveren alene har ret til at føre lille knallert, jf. kørekortbekendtgørelsens 101, stk. 4. Kommunen skal anmode vedkommende om at udfylde P23. Kommunen kan derefter beramme prøven, anføre tidspunktet for prøvens afholdelse på ansøgningsskemaet og udlevere det til vedkommende. Ansøgningsskemaet skal medbringes til prøven. Kommunen skal ikke kræve nogen dokumentation fra vedkommende eller foretage nogen kontrol af oplysninger i disse sager. For den første kontrollerende køreprøve betales ikke, jf. kørekortbekendtgørelsens 132, stk. 5. Politiet forestår den videre sagsbehandling Ekspedition af kørekortansøgninger modtaget fra de danske repræsentationer i udlandet Personer, der har erhvervet dansk kørekort, og som ikke længere har sædvanlig bopæl i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land kan få udstedt visse typer af kørekort ved indlevering af en ansøgning til en dansk repræsentation i udlandet, jf. kørekortbekendtgørelsens 2, stk. 2, og kørekortcirkulærets 3, stk. 3. Tilsvarende gælder for personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, og som opholder sig som turist i udlandet. Følgende kørekortansøgninger kan ekspederes via de danske repræsentationer i udlandet: Udstedelse af internationalt kørekort, se afsnit Udstedelse af turistkørekort (udstedes af politiet) Side 106 af 123

108 Særligt vedrørende fornyelse af kørekort og duplikatkørekort Reglerne om, at der kan udstedes duplikatkørekort til eller fornyes kørekort for personer, som har erhvervet dansk kørekort, men som ikke har deres sædvanlige bopæl i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, er blevet ophævet den 1. januar Det er således frem over en forudsætning for fornyelse af kørekort samt udstedelse af duplikatkørekort, at personen har sædvanlig bopæl i Danmark Særligt vedrørende udstedelse af internationalt kørekort Kommunen skal foretage kontrol af følgende: At ansøgningen er udfyldt korrekt. Foto. Se afsnit 2.4. Kontrol af, om ansøgeren har et gyldigt dansk kørekort ved opslag i Kørekortregistret. Indikation i Kørekortregistret. Se afsnit Det internationale kørekort sendes herefter med almindelig post til den adresse, der er oplyst sammen med blanket P70, hvoraf det bl.a. fremgår, at det internationale kørekort først er gyldigt, når indehaveren har forsynet det med sin underskrift. Der henvises i øvrigt til kørekortmanualens afsnit Kontakt til danske repræsentationer i udlandet Der kan i forbindelse med ekspeditionen af sagerne eventuelt være behov for at komme i kontakt med den danske repræsentation i udlandet, som har fremsendt ansøgningen. I det omfang oplysningerne ikke allerede fremgår at materialet, der er modtaget hos kommunen, kan disse oplysninger findes på Udenrigsministeriets hjemmeside, Side 107 af 123

109 Kapitel 4. Generelle oplysninger til brug for kommunernes ekspedition af kørekortsager 4.1. Kørekortansøgninger Til brug for ansøgning om kørekort skal anvendes blanket P22, P23 eller P23A. Hvilken blanket, der skal anvendes, afhænger af hvilken type ansøgning, der er tale om. Kommunen skal udlevere ansøgningsskemaer ved henvendelse fra borgere. Samtykkeerklæringen i forhold til ansøgning om kørekort til 17-årige til kategori B (almindelig bil) skal underskrives af forældremyndigheds indehaver(e) til kørekortansøgeren. P23 skal fortsat underskrives af kørekortansøgeren, og samtykkeerklæringen skal udfyldes af forældremyndighedsindehaver(e). Ansøgningsskemaet P23 samt samtykkeerklæringen findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside Samtykkeerklæringen forevises i udfyldt stand samtidig med indlevering af ansøgningsskema P23. I bemærkningsfeltet på P23 anføres følgende tekst af kommunerne: Samtykkeerklæring forevist i udfyldt stand, efterfulgt af dato og underskrift/stempel fra medarbejder på kommunen. Anføres dette på P23 er det ikke nødvendigt, at samtykkeerklæringen følger P23. Efter forevisning på kommunen kan samtykkeerklæringen udleveres til ansøger igen. Det er den 17-årige førers ansvar, at ledsageren er klar over, hvilke krav der stilles til ham/hende. Det skal kunne dokumenteres overfor politiet, at den 17-årige har oplyst ledsageren om de krav, denne skal opfylde. Det er derfor en god ide, at både ledsager og fører udfylder og underskriver en særlig ledsagerblanket forud for kørslen. Det sikrer, at der er dokumentation for, at den 17-årige har oplyst ledsageren om kravene, og at ledsageren er orienteret om kravene. Ledsagerblanket findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside Urigtige oplysninger Ved sin underskrift på ansøgningen erklærer ansøgeren under strafansvar efter straffelovens 163, at de afgivne oplysninger er korrekte. Hvis kommunen får mistanke om, at en ansøger har afgivet urigtige oplysninger af væsentlig betydning, skal sagen sendes til det lokale politi til videre foranstaltning. Side 108 af 123

110 4.2. Stamkort Reglerne om udfyldelse af stamkort fremgår af kørekortcirkulærets 15. Blanket P503 anvendes. Om udfyldelsen af stamkortet henvises til afsnit 2.2. Om forsendelse af stamkort til kørekortproducent henvises til afsnit Stamkortet er sammen med de data, der opdateres i Kørekortregistret, de to grundelementer, som danner baggrund for indholdet i et kørekort Journalisering og arkivering Kommunerne skal i kørekortsager følge de regler, der i øvrigt gælder for journalisering og kassation af kommunale sager Forholdet til Det Centrale Personregister (CPR) I en række tilfælde vil kommunen opleve, at der er sammenfald mellem det personale, der ekspederer kørekort, og de som modtager en anmodning om ændringer i en persons oplysninger i CPR. Samtidig med kørekortekspeditionen vil borgeren derfor kunne få vejledning om sådanne forhold, herunder blive henvist til rette myndighed, hvis det ikke er kommunen selv. Dette er f.eks. aktuelt i forhold til navneændringer og ændringer i vedkommendes fødselsregistreringssted Kontakten til politiet De sager, som skal forelægges for eller behandles af politiet, kan oversendes ved brug af sikker e-post eller almindelig post. Sammen med ansøgningsskemaet fremsendes sagens bilag f.eks. lægeattesten og andre bilag, der kan være relevante for politiets sagsbehandling (f.eks. skriftlige forklaringer fra ansøgeren eller notater med faktiske oplysninger). Når politiet har vurderet sagen, vil politiet i de tilfælde, hvor der ikke er noget til hinder for, at der udstedes kørekort til den pågældende, orientere kommunen om udfaldet af afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort til den pågældende, eller at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet orienterer herefter kommunen om udfaldet af afgørelsen. Det er således alene udfaldet af afgørelsen, der herved kommer til kommunens kendskab, mens kommunen ikke får kendskab til Side 109 af 123

111 den nærmere begrundelse herfor. Herefter kan kommunen afhængig af politiets afgørelse enten henlægge sagen eller fortsætte sagsbehandlingen. Der kan ikke siges noget generelt om sagsbehandlingstiden hos politiet, da denne kan variere meget afhængig af sagstypen. Hvis en kørekortansøger spørger til sagsbehandlingstiden eller rykker for en sag, mens den er under behandling hos politiet, skal ansøgeren henvises til at kontakte politiet Råd og vejledning De to administrative opgavefællesskaber, Administrativt Center Øst (ACØ) og Administrativt Center Vest (ACV), kan være behjælpelig med råd og vejledning. Hvis kommunen har spørgsmål om selve sagsbehandlingen, f.eks. krav til identitetskontrol, fotografi, sædvanlig bopæl eller andre af kørekortbekendtgørelsens eller kørekortcirkulærets regler, kan kommunen søge spørgsmålet afklaret ved henvendelse til det administrative opgavefællesskab, som kommunen hører under. Færdselsstyrelsen vil være tilbageholdende med at vejlede om juridiske spørgsmål i konkrete sager, da Færdselsstyrelsen er klageinstans Internet information Færdselsstyrelsen sørger for, at Færdselsstyrelsens hjemmeside indeholder opdaterede informationer om kørekort, herunder bl.a. information om indlevering af ansøgning, billedkrav, hvilke dokumenter ansøgeren skal medbringe, priser, undervisningsplaner og køreprøve. Politiet sørger for, at politiets hjemmeside indeholder informationer, der er relevante for politiets behandling af en kørekortsag. Kommunerne kan frit lave links til både politiets og Færdselsstyrelsens hjemmesider Nyttige kontakter Færdselsstyrelsen (klagesager) Sorsigvej 35, Side 110 af 123

112 6760 Ribe Tlf (sikker post) Midt- og Vestjyllands Politi Administrativt Center Vest - Kørekort Postboks Holstebro Tlf Telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl og fredag kl Onsdag lukket. mvjyl-koerekort@politi.dk (sikker post) Københavns Vestegns Politi Administrativt Center Øst - Kørekort Postboks Taastrup Tlf Telefontid: mandag, tirsdag og torsdag kl og fredag kl Onsdag lukket. kbhv-acoe-koerekort@politi.dk (sikker post) Udlændingestyrelsen Ryesgade København Ø Tlf Telefontid: mandag onsdag kl Torsdag kl og fredag kl Side 111 af 123

113 Kapitel 5. Generelle oplysninger til brug for politiets behandling af kørekortsager 5.1. Politiets samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed (Sundhedsstyrelsen) Læger i Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver politiet om sundhedsfaglige forhold i enkeltsager. Styrelsen for Patientsikkerheds regionale enheder i Kolding og Randers varetager sagerne fra Midt- og Vestjyllands Politi, Administrativt Center Vest, mens enheden i Øst varetager sagerne fra Københavns Vestegns Politi, Administrativt Center Øst Kontakt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet De tre regionale enheder varetager alle former for sager tilsendt fra de administrative centre. Nogle sager kræver inddragelse af særlige sagkyndige, hvilket kan medføre en længere sagsbehandlingstid. Styrelsen for Patientsikkerhed sender en meddelelse til politiet, hvis der forventes en forlænget sagsbehandlingstid. Meddelelsen sendes til politikredsens hovedfunktionspostkasse via sikker Telefoniske henvendelser fra kørekortansøgere Styrelsen for Patientsikkerhed har gjort opmærksom på, at styrelsen modtager mange henvendelser fra borgere om kørekortsager, hvor henvendelserne ikke vedrører sundhedsfaglige spørgsmål, men spørgsmål relateret til status på deres verserende kørekortsag eller spørgsmål til politiets allerede trufne afgørelse. Færdselsstyrelsen kan på Styrelsen for Patientsikkerheds anmodning oplyse, at det alene er borgerhenvendelser, der vedrører sundhedsfaglige spørgsmål, som skal videresendes til styrelsen, mens spørgsmål om regelgrundlaget for udstedelse af kørekort, spørgsmål til sagens forløb, sagens status og lignende henhører under politiet Politiets anmodninger om udtalelser Inden fremsendelse af sager til Styrelsen for Patientsikkerhed bør politiet altid kontrollere, om alle relevante felter i lægeattesten er udfyldt, samt at der er anført en begrundelse, hvis der af lægen f.eks. er anbefalet en vejledende helbredsmæssig køretest (VHK). Samtidig bedes politiets anmodninger om udtalelser søges præciseret således, at det tydeligt fremgår, hvad der ønskes en vurdering af. Side 112 af 123

114 5.2. Politiets sagsbehandling ved ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, når der er tvivl om ægtheden Hvis en kommune er i tvivl om, hvorvidt et udenlandsk kørekort, der skal ombyttes til et dansk kørekort, er ægte, skal kommunen sende sagen til politiet som træffer afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens 128, stk. 1. Om nødvendigt sender politiet sagen til Rigspolitiet til ægthedsvurdering. Politiet skal få ansøgerens kørekortforhold bekræftet ved at rette henvendelse til det land (evt. ambassade/konsulat), som har udstedt kørekortet. Der skal forud herfor indhentes et samtykke fra ansøgeren, da der kan være specielle forhold i forbindelse med ansøgerens ophold i Danmark, som betyder, at der ikke bør rettes henvendelse til det pågældende land. Bekræftes kørekortforholdet kan ansøgningen om ombytning efter Færdselsstyrelsens opfattelse imødekommes, hvis alle øvrige betingelser er opfyldt. Bekræftes kørekortsforholdet ikke, bør ansøgningen om ombytning afvises. Hvis det land, der har udstedt kørekortet, ikke kan eller vil medvirke til undersøgelsen, må det lægges ansøgeren til last, at politiet ikke kan få den nødvendige dokumentation for en gyldig førerret. Hvis ansøgeren selv indleverer dokumentation for en gyldig førerret, må det bero på en konkret vurdering, om det kan anses for tilstrækkeligt. Det er dog Færdselsstyrelsens opfattelse, at oplysningerne som udgangspunkt bør udveksles mellem myndigheder. Efter endt sagsbehandling skal politiet sende afgørelsen til ansøgeren samt orientere kommunen om udfaldet af afgørelsen. Hvis der klages over en afgørelse truffet af politiet i 1. instans, hvor der ikke er forsøgt indhentet en bekræftelse af kørekortforholdene, vil Færdselsstyrelsen returnere sagen til fornyet behandling ved 1. instans. Det skal fremgå af sagen, hvilke initiativer politiet har iværksat for at få kørekortforholdene bekræftet Politiets sagsbehandling ved fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse for personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark Hvis betingelserne for fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring eller betingelserne for fornyelse af kørelærergodkendelsen i Side 113 af 123

115 øvrigt er opfyldt, vil Færdselsstyrelsen være indstillet på at meddele dispensation fra henholdsvis kørekortbekendtgørelsens 7, stk. 2 og 20 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere, således at der i stedet for udstedelse af kørekort med påtegning om ret til udøvelse af erhvervsmæssig personbefordring eller godkendelse af kørelærer, udstedes en særlig erklæring om førerret til erhvervsmæssig personbefordring eller om, at den pågældende er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer. Ansøgninger om fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse fra personer, der har sædvanlig bopæl i udlandet, skal behandles i kommunerne. Ansøgningen må ikke afvises på grund af manglende sædvanlig bopæl. Er de øvrige betingelser for fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring og/eller kørelærergodkendelse opfyldt, sendes sagen sammen med en kopi af ansøgers kørekort til politiet til videre ekspedition. Politiet vurderer, om ansøgeren i øvrigt opfylder kravene til fornyelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring eller kørelærergodkendelse, og fremsender, såfremt dette er tilfældet, sagen til Færdselsstyrelsen med henblik på dispensation Vedrørende krav om kontrollerende køreprøve for personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark Kravet om kontrollerende køreprøve i forbindelse med betinget og ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens 60 a og 60 b, kan alene antages at gælde for personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som i Danmark er frakendt førerretten ubetinget eller betinget, jf. færdselslovens 60 a og 60 b (tidligere 60, stk. 2 og 3), skal således ikke gennemføre og bestå en kontrollerende køreprøve for at generhverve eller bevare førerretten. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som i Danmark er frakendt førerretten ubetinget, kan således uden videre efter frakendelsestidens udløb på ny føre motordrevet køretøj i Danmark. Tilsvarende kan personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som i Danmark er frakendt førerretten betinget, uden videre i prøvetiden føre motordrevet køretøj i Danmark. Ved kørselsforbud, jf. færdselslovens 60 c (tidligere 60 a), har Justitsministeriet tidligere tilkendegivet, at der er behov for at få afklaret, hvordan kravet om kontrollerende køreprøve skal håndteres i forhold til personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark. Området er nu omlagt til Transport-, Bygge- og Boligministeriet. Når en så- Side 114 af 123

116 dan afklaring foreligger, vil Færdselsstyrelsen orientere politiet og kommunerne herom. Det er imidlertid Færdselsstyrelsens opfattelse, at hvis en person med dansk kørekort, som i Danmark er frakendt førerretten betinget eller ubetinget, flytter tilbage til Danmark og etablerer sædvanlig bopæl, skal den pågældende bestå en kontrollerende køreprøve for at bevare sin førerret, da kravet om aflæggelse af en kontrollerende køreprøve er en administrativ følge af en overtrædelse af færdselsloven, ligesom kravet følger direkte af færdselsloven. For så vidt angår kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS- land skal det dog bemærkes, at det følger af princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, jf. 3. kørekortdirektivs artikel 2, stk. 1, at Danmark skal anerkende gyldigheden af et kørekort som grundlag for førerret i Danmark, hvis kørekortet er udstedt i et andet EU- eller EØS-land efter udløbet af frakendelsestiden. Det gør sig i øvrigt også gældende, hvis kørekortet er udstedt før udløbet af frakendelsestiden, idet Danmark endnu ikke har implementeret direktivets artikel 11, stk. 4, om at en medlemsstat skal nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget på førstnævnte stats område Beregning af frist for aflæggelse af kontrollerende køreprøve efter en betinget frakendelse Det fremgår af færdselslovens 60 b (tidligere 60, stk. 3), at hvis førerretten er frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Af kørekortbekendtgørelsens 68, stk. 2, fremgår det, at en kontrollerende køreprøve i henhold til bekendtgørelsens 103, stk. 1 (betinget frakendelse), skal aflægges senest 6 måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Justitsministeriet har tidligere tilkendegivet, at ovenstående skal forstås således, at fristen regnes fra endelig dom eller vedtagelse af tilkendegivelse er kommet frem til politiet. Det betyder, at den kontrollerende køreprøve skal aflægges senest 6 måneder efter afgørelsen om betinget frakendelse er endelig, dvs. senest 6 måneder efter endelig dom eller vedtagelse af tilkendegivelse. Færdselsstyrelsen skal derfor bede politikredsene være særligt opmærksomme herpå i forbindelse med afgørelse og vejledning om aflæggelse af kontrollerende køreprøve, herunder at politikredsens afgørelse med angivelse af kategori og frist sendes til den pågældende Side 115 af 123

117 snarest muligt efter endelig dom eller vedtagelse af tilkendegivelse, og at fristen beregnes i henhold til ovenstående. Det bemærkes, at politiet i ganske særlige tilfælde kan dispensere fra fristen, jf. kørekortsbekendtgørelsens 68, stk. 2. Se nærmere herom i kørekortcirkulæret Politiets sagsbehandling i forbindelse med fornyelse af kørelærergodkendelse En kørelærergodkendelse gælder i 5 år og fornyes efter ansøgning, dog kun så længe den pågældende har kørekort, jf. 21, stk. 4 i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. En kørelærergodkendelse kan fornyes, hvis betingelserne i færdselslovens 66, stk. 3, er opfyldt. Godkendelsen kan fornyes, hvis indehaveren opfylder følgende krav: 1) ikke har udvist et forhold, der kan begrunde en nærliggende fra for misbrug af stillingen som kørelærer, jf. straffelovens 78, stk. 2, 2) i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten ubetinget eller haft denne inddraget administrativt og 3) har gennemført obligatorisk efteruddannelse. Hvis indehaveren af kørelærergodkendelsen i de seneste 2 år forud for tidspunktet for fornyelse har været frakendt førerretten betinget, fornyes kørelærergodkendelsen på vilkår af om, at kontrollerende køreprøve bestås, og at de øvrige vilkår, som fastsættes ved afgørelsen om frakendelse, overholdes. Politiet skal kontrollere, at ovennævnte betingelser er opfyldt. Kravet om obligatorisk efteruddannelse er opfyldt, hvis ansøgeren har indleveret et kursusbevis for gennemført efteruddannelseskursus på et af Færdselsstyrelsens godkendt efteruddannelsescenter. Hvis betingelserne for fornyelse af kørelærergodkendelsen ikke er opfyldt, skal ansøgeren bestå en ny kørelæreprøve for at opnå godkendelse, jf. færdselslovens 66, stk Generel information om alkolåsordningen Reglerne om deltagelse i en alkolåsordning fremgår af færdselslovens 60 a og 132 a, bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2015 om deltagelse i en alkolåsordning samt kørekortbekendtgørelsens Alkolåsordningen er et supplement til de eksisterende sanktioner for spirituskørsel og består af to ordninger en obligatorisk og en frivillig. Der er forskellige betingelser knyttet til de to ordninger. Side 116 af 123

118 Hvilken ordning en ansøger er omfattet af, afhænger af hvor høj promillen var, da pågældende kørte spirituskørsel, og om personen har gjort det flere gange. Den frivillige ordning Personer omfattet af den frivillige ordning er blevet frakendt førerretten ubetinget som følge af: - et førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 2,00, eller - et andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00. Det er valgfrit for personer omfattet af denne ordning, om de vil deltage i ordningen og køre med alkolås. Hvis pågældende ikke ønsker at deltage, er der ingen ændringer i den oprindelige frakendelsestid, og førerretten kan generhverves på almindelig vis, når frakendelsestiden udløber. Hvis pågældende ønsker at køre med alkolås, kan personen starte med at køre bil ét år før den oprindelige frakendelsestid udløber. Til gengæld skal personen køre med alkolås i to år, dvs. et år længere end den oprindelige frakendelsestid. Hvis en person får tilladelse til at deltage i den frivillige alkolåsordning vil den pågældende i Kriminalregistret i det sidste år af den oprindelige frakendelsestid stå anført som frakendt førerretten samtidig med, at personen kan køre med alkolås. Det er en betingelse for deltagelse i den frivillige ordning, at deltageren får lavet en minipersonundersøgelse, hvor det undersøges om deltageren har et alkoholmisbrug. Hvis undersøgelsens resultat viser, at deltageren har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, meddeles det som vilkår for deltagelse i ordningen, at ansøgeren går i alkoholistbehandling. Side 117 af 123

119 Den obligatoriske ordning Personer omfattet af den obligatoriske ordning er blevet frakendt førerretten ubetinget, som følge af: - spirituskørsel med en promille på over 2,00, eller - et gentagelsestilfælde af spirituskørsel, bortset fra andengangstilfælde med en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00. Personer omfattet af den obligatoriske alkolåsordning skal køre med alkolås indtil udløbet af 2 år efter frakendelsestidens udløb som betingelse for at generhverve førerretten. Hvis pågældende ikke ønsker at deltage i ordningen og køre med alkolås, skal personen vente yderligere to år med at køre bil efter frakendelsestidens udløb. Politiets sagsbehandling og opkrævning af gebyr Administrationen og sagsbehandlingen af ordningen, herunder opgaven med at vurdere om en person kan indgå i en alkolåsordning og kontrollen med denne persons deltagelse i ordningen, varetages af politiets administrative opgavefællesskaber Administrativt Center Øst og Administrativt Center Vest i henholdsvis Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestjyllands Politi. Ansøgeren skal selv betale alle gebyrer og udgifter, der er forbundet med at køre med alkolås. Gebyrerne dækker blandt andet politiets administrative omkostninger og udarbejdelse af en personundersøgelse hos Kriminalforsorgen. Gebyrerne dækker således ikke omkostningerne til leje eller køb af selve alkolåsen, eller omkostningerne i forbindelse med gennemførelse af ANT-kursus og den kontrollerende køreprøve. Gebyret afhænger af hvilken ordning ansøgeren er omfattet af. De forskellige gebyrer fremgår af bekendtgørelse om deltagelse i en alkolåsordning 8.. Opmærksomheden skal særligt henledes på, at den prøvesagkyndige skal sende stamkortet sammen med ansøgningsblanketten til det relevante administrative center, når ansøgeren har bestået den praktiske prøve samt huske at påføre den relevante kode på det midlertidige kørekort. Side 118 af 123

120 Bilag Side 119 af 123

121 Bilag 1. Erklæring om at ansøger er tilmeldt grundlæggende kvalifikationsuddannelse Side 120 af 123

122 Bilag 2. Forvaltningsretlige regler som man bør være særligt opmærksom på i forbindelse med behandlingen af bl.a. kørekortsager Vejledning om genoptagelse efter de ulovbestemte regler Der gælder en ulovbestemt pligt for myndigheder til at genoptage behandlingen af en sag, hvis der i forbindelse med en genoptagelsesanmodning fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Det betyder, at der skal træffes en ny afgørelse. Pligten til at genoptage en sag på ulovbestemt grundlag kan endvidere komme på tale, hvis der fremkommer nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilbagevirkende kraft, eller hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i forhold til myndighedens oprindelige afgørelse. Hvis der modtages nye oplysninger eller en ny ansøgning, må spørgsmålet om, hvorvidt en henvendelse skal betragtes som en ny ansøgning eller en anmodning om genoptagelse vurderes ud fra om der er materiel identitet mellem den afsluttede sag og den nye henvendelse dvs. handler det om det samme. Hvis det er tilfældet, må den nye henvendelse betragtes som en anmodning om genoptagelse og ikke som en ny førstegangsanmodning. Hvis de nye oplysninger i øvrigt kan føre til genoptagelse, bør det kun undtagelsesvist tillægges vægt, at oplysningerne først blev fremlagt efter afgørelsen i 1. instans. Offentlighedslovens 13 - notatpligt Det følger af offentlighedslovens 13, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt skrive indholdet af oplysningerne eller vurderingerne ned. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne allerede fremgår af sagens dokumenter. Afgørende, for om en oplysning skal noteres ned, er, om oplysningen er af en sådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag, eller er tilvejebragt for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder. Side 121 af 123

123 Forvaltningslovens 2, stk. 1 forvaltningslovens anvendelsesområde Alle afgørelser om, hvorvidt der kan udstedes kørekort m.v., er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at afgørelsen skal leve op til forvaltningslovens krav. Forvaltningslovens 8 - partsrepræsentant Ansøger kan på et hvilket som helst tidspunkt lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det kan f.eks. være, at ansøger ønsker, at vedkommendes forældre skal komme med bemærkninger, spørge til sagsbehandlingstid eller modtage breve på vegne af ansøger. I sådanne tilfælde skal ansøger udfylde en fuldmagt. Fuldmagten indsendes til kommunen/politikredsen. Fuldmagten skal ligge i kørekortsagen. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt med en fuldmagt, hvis der er tale om en advokat, der som led i sin profession er partsrepræsentant. Forvaltningslovens 19 - partshøring Det følger af forvaltningslovens 19, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder eller eksterne faglige vurderinger, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og fået mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren. Den kan gennemføres skriftligt eller mundtligt. Se ovenfor om notatpligt. Forvaltningslovens begrundelse af afgørelser m.v. Efter forvaltningslovens 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold. En begrundelse er en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Efter forvaltningslovens 24, stk. 1, skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, der er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, skal der også redegøres for indholdet af den anvendte fortolkning. Hvis afgørelsen beror på et skøn, skal begrundelsen endvidere angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet. Side 122 af 123

124 Desuden skal begrundelsen efter forvaltningslovens 24, stk. 2, om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Vedrørende mundtlige afgørelser bemærkes, at det følger af forvaltningslovens 23, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen giver den pågældende fuldt ud medhold. Begæring om en skriftlig begrundelse skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter Færdselsstyrelsens opfattelse bør udvises tilbageholdenhed med brugen af mundtlige afgørelser i kørekortsager på grund af afgørelsernes ofte meget indgribende karakter. Forvaltningslovens 25 - klage Det følger af forvaltningslovens 25, at skriftlige afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel klagefrist. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det følger af vejledningen til forvaltningsloven pkt. 140, at der også bør gives klagevejledning ved mundtlige afgørelser. Klager over afgørelser om kørekort, som er truffet af kommunerne og politiet i første instans, kan efter kørekortbekendtgørelse 130, stk. 3, påklages til Færdselsstyrelsen. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. kørekortbekendtgørelse 130, stk. 5. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til parten. Afgørelser sendt som Quickbrev omdeles fra dag til dag (mandag til fredag). Afgørelser sendt som Brev omdeles indenfor 5 hverdage. Kan parten i øvrigt godtgøre, at underretningen om afgørelsen først er modtaget på et senere tidspunkt end det, der påregnes af myndigheden, begynder fristen at løbe fra den dag, afgørelsen herefter må anses for at være kommet frem. Fremsendelse af klage til Færdselsstyrelsen En eventuel klage til Færdselsstyrelsen over politiets eller kommunens afgørelse skal sendes via den politikreds eller kommune, der har truf- Side 123 af 123

125 fet afgørelse i sagen. Når politiet eller kommunen videresender en klage til Færdselsstyrelsen, skal klagen være vedlagt kopi af sagens akter, udskrift fra Kørekortregisteret samt en udtalelse. Hvis afgørelsen har været meddelt mundtligt, skal sagens akter desuden være vedlagt en nærmere redegørelse for, hvad der er meddelt den pågældende part, herunder indholdet af den meddelte afgørelse. Sagens akter bedes anonymiseret i fornødent omfang for så vidt angår personfølsomme oplysninger. Opsættende virkning ved klage Klager kan anmode om, at klagers førerret ikke inddrages, så længe klagesagen er under behandling i Færdselsstyrelsen. Udgangspunktet er, at en klage over politiets eller kommunens afgørelse ikke har opsættende virkning. Der kan dog efter en konkret vurdering være forhold, der gør, at klagen alligevel tillægges opsættende virkning. Det er Færdselsstyrelsen, der afgør, om klagen skal tillægges opsættende virkning. Politikredsen eller kommunen bliver orienteret om afgørelsens udfald. Forvaltningsloven, Vejledning om forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen kan i øvrigt findes på Side 124 af 123

126 Bilag 3. Dansk Førstehjælpsråds vejledning til validering af kursusbeviser Vejledning til validering af kursusbeviser: Gå til kursusbevis.førstehjælpsråd.dk Log ind med brugernavn VALIDER uden at angive adgangskode. Medlemsorganisationer: Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Dansk Folkehjælp, Falck Danmark A/S, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsvarets Sundhedstjeneste, Røde Kors Side 125 af 123