Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for netværksinfrastrukturadgang

Transkript

1 Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Ændring af marked 4- afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien på fremskudte indkoblingspunkter 19. december 2013 INTRODUKTION 1

2 Afgørelse I medfør af 40, stk. 1 og 41, stk. 1, i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med senere ændringer (teleloven) samt afgørelse af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4-afgørelsen), træffer Erhvervsstyrelsen følgende delafgørelse: Erhvervsstyrelsen ændrer følgende forpligtelser i marked 4-afgørelsen: Netadgang Forpligtelse til netadgang, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 1, jf. 42, som beskrevet i afsnit 3.1. Priskontrol Forpligtelse til priskontrol, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 5, jf. 46, som beskrevet i afsnit 3.2. Transparens Forpligtelse til transparens, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 3, jf. 44, som beskrevet i afsnit 3.3. Denne delafgørelse træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog nedenfor. Ikrafttrædelse TDC skal senest den 1. april 2014 offentliggøre og indsende opdateret standardtilbud omfattet af denne delafgørelse. Standardtilbuddet skal indeholde en beskrivelse af de tilbudte produkter og ydelser og de dertil knyttede vilkår og betingelser, jf. afsnit 3.3.1, men ikke priser. TDC skal derudover senest syv dage efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2015 offentliggøre og indsende specifikke priser for produkter omfattet af denne delafgørelse og dermed af standardtilbuddet som nævnt ovenfor. TDC skal samtidig med standardtilbuddet senest den 1. april 2014 offentliggøre en liste over de fremskudte indkoblingspunkter, hvor vectoring ikke kan tages i anvendelse, jf. afsnit Derudover skal TDC senest samme dato offentliggøre oplysninger som nævnt i afsnit 3.3.1, for hvert af de fremskudte indkoblingspunkter, hvorpå vectoring kan tages i anvendelse. TDC skal fra den 1. april 2014 behandle anmodninger fra de alternative teleselskaber om optagelse af nye typer endeudstyr på vectoring whitelisten i overensstemmelse med den i standardtilbuddet fastsatte procedure herfor. TDC kan fra den 1. juni 2014 påbegynde test af produkter, bestillingssystemer og lignende omfattet af denne delafgørelse, jf. afsnit INTRODUKTION 2

3 TDC kan fra den 1. april 2014 varsle brug af vectoring, hvis effektive anvendelse forudsætter en ensidig, koordineret administration af det aktive udstyr, der er placeret i fremskudte indkoblingspunkter. Varslet kan dog aldrig udløbe tidligere end 1. januar 2015 og vil således som minimum løbe ni måneder. Konkurrencefremmende innovationsperiode TDC er i medfør af marked 4-afgørelsen pålagt en forpligtelse om konkurrencefremmende innovationsperiode jf. telelovens 43, stk. 3. Forpligtelsen medfører, at TDC mindst seks måneder før lancering af nye eller væsentligt ændrede NGA-engrosprodukter skal offentliggøre tilstrækkelige oplysninger til, at alternative teleselskaber kan forberede et udbud baseret på de pågældende engrosprodukter. Nye eller ændrede produkter som følge af opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien er efter Erhvervsstyrelsens vurdering omfattet af en konkurrencefremmende innovationsperiode. Med ovennævnte ikrafttrædelsesbestemmelser har Erhvervsstyrelsen taget selvstændig stilling til, fra hvilket tidspunkt TDC kan tage vectoring i anvendelse. Der vil således ikke blive pålagt en konkurrencefremmende innovationsperiode oveni de anførte ikrafttrædelsesbestemmelser. Med venlig hilsen Helle Bøjen Larsen Kontorchef Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø INTRODUKTION 3

4 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens delafgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: , En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet delafgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der som hovedregel skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet, jf. 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. INTRODUKTION 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Hjemmel for delafgørelsen Formål med delafgørelsen Vectoringteknologien VULA De indhentede oplysninger TDC s forsøg med vectoring Andre oplysninger fra TDC TDC s planer for opgradering af kobbernettet TDC s fibernet TDC s estimat for omkostninger forbundet med opgradering af DSLAM og endeudstyr TDC s forventninger til vectoringteknologien TDC s vurdering af antal berørte linjer TDC s krav til endeudstyr (CPE-enheder) TDC s ønsker til denne delafgørelse Oplysninger fra de alternative teleselskaber Vectoring i andre EU-lande Ophævelse af forpligtelse til netadgang til delstrækninger Konkurrence mellem kabel-tv-nettet og kobbernettet Forudsætninger for begrænsninger i netadgangsforpligtelsen Symmetrisk regulering Varslingsprocedurer Vectoring på små centraler Konkurrencesituationen Vurdering af markedet Vectoringteknologiens betydning for markedet Kobbernettet i forhold til kabel-tv-nettet og fibernettet Antallet af berørte kobberaccesslinjer på kort sigt Antallet af berørte kobberlinjer fremadrettet Uncontended VULA Sammenfatning Forpligtelse og begrundelse Forpligtelse til netadgang Netadgang Forpligtelse Begrundelse Migrering Forpligtelse...59 INTRODUKTION 5

6 Begrundelse Kompensation Forpligtelse Begrundelse Netadgang til backhaulstrækninger Forpligtelse Begrundelse Forpligtelse til priskontrol Forpligtelse Begrundelse Forpligtelse til transparens Forpligtelse Begrundelse Revision af denne afgørelse Forholdet til VULA-prisafgørelsen Bilag: Bilag 1: Præsentation fra TDC på vectoring-workshoppen den 14. januar 2013 (dateret 14. januar 2013). Bilag 2: Afrapportering fra Vectoring-arbejdsgruppen på VULA-forum den 12. marts 2013 (dateret 12. marts 2013). Bilag 3: Afrapportering fra TDC på VULA-forum den 24. april 2013 om selskabets forsøg med vectoring (dateret 17. april 2013). Bilag 4: fra TDC til Erhvervsstyrelsen af 30. juli 2013, af 12. august 2013 og af 21. august 2013 med oplysninger om bl.a. selskabets fibertransmissionsnet, omkostninger til opgradering af fremskudte indkoblingspunkter med vectoring samt antallet af fremskudte indkoblingspunkter, hvorfra der eksternt afsættes delstrækninger. Bilag 5: Høringsnotat vedrørende udkast til delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for netværksinfrastrukturadgang (marked 4) ændring af marked 4-afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien. INTRODUKTION 6

7 1. Introduktion 1.1. Hjemmel for delafgørelsen Erhvervsstyrelsen har i medfør af telelovens 37 gennemført en markedsundersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og traf på baggrund heraf den 16. august 2012 endelig afgørelse over for TDC på dette marked (herefter marked 4-afgørelsen). Afgørelsen pålægger TDC en række forpligtelser efter telelovens Af marked 4-afgørelsens pkt fremgår det, at: Erhvervsstyrelsen vil undersøge, om og i givet fald hvilke konkurrencemæssige problemstillinger, der er forbundet med at indføre vectoring eller andre tilsvarende teknologier. På den baggrund vil Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at ophæve forpligtelsen til at give adgang til delstrækninger med den konsekvens, at TDC kan indføre vectoring eller andre tilsvarende teknologier. Erhvervsstyrelsen har herefter vurderet, at der er behov for at træffe en tillægsafgørelse til marked 4-afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoring. Denne delafgørelse træffes med hjemmel i telelovens 37, stk. 2, hvorefter styrelsen træffer afgørelser, når det er nødvendigt på baggrund af markedsmæssige eller faktiske forhold. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de data, der ligger til grund for marked 4-afgørelsen, herunder SMP-udpegningen af TDC, fortsat er aktuelle og retvisende. Erhvervsstyrelsen har dog i fornødent omfang indhentet yderligere oplysninger i forbindelse med arbejdet i vectoringarbejdsgruppen, jf. afsnit 1.5. nedenfor. Erhvervsstyrelsen fastlægger i denne delafgørelse, i hvilket omfang og under hvilke forudsætninger TDC kan undtages fra forpligtelsen til at tilbyde netadgang til delstrækninger. Erhvervsstyrelsen træffer således afgørelse i relation til forpligtelserne om netadgang, transparens og priskontrol, som TDC i medfør af afgørelsen af 16. august 2012 er pålagt efter telelovens 41, 42, 44 og Formål med delafgørelsen Ved anvendelse af vectoring sker der en signalbehandling af datastrømmen, som reducerer krydstale mellem trådparrene i et kobberkabel ved i princippet at fratrække det aktuelle støjsignal rettet mod det enkelte trådpar. Vectoringteknolo- INTRODUKTION 7

8 gien giver således mulighed for at levere højere og mere forudsigelige hastigheder til slutbrugerne. TDC har over for Erhvervsstyrelsen anført, at selskabet er interesseret i at foretage opgraderinger af kobbernettet med vectoring, men at selskabet samtidig ønsker, at de foretagne investeringer i opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien sikres i et vist omfang. Endvidere har også de alternative teleselskaber udtrykt interesse for at udnytte potentialet i TDC s anvendelse af vectoringteknologien, men samtidig også udtrykt bekymring over, at der herefter ikke længere kan opnås adgang til rå kobber på de pågældende delstrækninger. Der er derfor en række konkurrencemæssige problemstillinger, der har skullet afklares og adresseres, inden TDC får mulighed for at tage vectoringteknologien i brug. På baggrund af oplægget i marked 4-afgørelsen vil Erhvervsstyrelsen med nærværende delafgørelse supplere marked 4-afgørelsen med det formål at sikre dels hensynet til, at TDC kan foretage en opgradering af kobbernettet og dels hensynet til, at de alternative teleselskaber fortsat har mulighed for at konkurrere med TDC baseret på adgang til kobbernettet. Formålet med denne delafgørelse er således at sikre, at TDC har incitament til at foretage infrastrukturinvesteringer i det eksisterende kobbernet, så det udnyttes bedst muligt og leverer de højest mulige båndbredder til gavn for slutbrugerne. Indførelse af vectoringteknologien må samtidig ikke begrænse konkurrencen, således at kun TDC får fordelene ved vectoringteknologien og samtidig underminerer de alternative teleselskabers forretningsgrundlag Vectoringteknologien Når det af marked 4-afgørelsen fremgår, at Erhvervsstyrelsen vil undersøge, om der er grundlag for at ophæve forpligtelsen til at give adgang til delstrækninger, skyldes dette vectoringteknologiens tekniske beskaffenhed. Ved anvendelse af vectoring er der tale om signalbehandling af datastrømmen, som reducerer krydstale mellem trådparrene i et kobberkabel ved i princippet at fratrække det aktuelle støjsignal rettet mod det enkelte trådpar. Ved at anvende vectoring i kobbernettet vil slutbrugerne således fremadrettet kunne opnå højere og mere stabile båndbredder via kobberplatformen. Effekten af vectoringteknologien er størst på korte strækninger, hvilket gør teknologien særligt interessant i fremskudte indkoblingspunkter, idet de kobberlinjer, der udgår fra disse punkter, ofte er kortere end de linjer, der udgår fra mere centrale punkter i nettet. Udnyttelse af vectoring forudsætter imidlertid, at alle trådpar med VDSL2 1 i et kabel afsluttes (og datastrømmen signalbehandles) i samme DSLAM. Det betyder i praksis, at et enkelt selskab skal stå for varetagelsen af den DSLAM, der er placeret i indkoblingspunktet, og at der således ikke kan være placeret andre sel- 1 Med VDSL2 forstås i denne afgørelse alle VDSL-teknologier med samme karakter som VDSL2, herunder versionsopdateringer af VDSL2. INTRODUKTION 8

9 skabers DSLAM i samme indkoblingspunkt. Er der flere selskaber til stede i samme indkoblingspunkt med eget udstyr, vil effekten af vectoringudstyret blive stærkt begrænset eller helt forsvinde, da det øvrige udstyr vil forstyrre de forbindelser, der signalbehandles med vectoring. Udnyttelse af vectoringteknologien forudsætter derfor en ensidigt, koordineret varetagelse af den enkelte DSLAM og udelukker de facto, at flere teleselskaber kan placere eget DSLAM-udstyr i samme indkoblingspunkt. Det fremgår af vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering af 12. marts 2013 til VULA-forum, at TDC vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL- og G.SHDSL-teknologierne. Opgraderingen af fremskudte indkoblingspunkter med vectoringteknologien forudsættes derfor ikke at ville påvirke de alternative teleselskabers anvendelse af ADSL og G.SHDSL. Anvender de alternative teleselskaber derimod VDSL fra eget udstyr i fremskudte indkoblingspunkter, vil denne anvendelse kunne mindske effekten af vectoring og dermed de facto udgøre en forhindring for TDC s investeringer heri. Når der i denne delafgørelse anvendes begrebet vectoring, skal dette begreb forstås bredt. Det vil sige, at delafgørelsen konkret kan fortolkes udvidende til at omfatte andre tilsvarende fremtidige teknologier, der også forudsætter ensidig eller koordineret varetagelse af aktivt udstyr på fremskudte indkoblingspunkter for at undgå tab af kapacitet i et geografisk afgrænset område. Det er muligt, at der vil blive udviklet teknologier i fremtiden, der overflødiggør den ensidigt, koordinerede varetagelse af den enkelte DSLAM, når vectoringteknologien anvendes. Udvikles sådanne teknologier, vil Erhvervsstyrelsen tage nærværende delafgørelse op til fornyet overvejelse, jf. afsnit VULA Erhvervsstyrelsen har etableret et VULA-forum, som er nedsat i medfør af marked 4-afgørelsen. Erhvervsstyrelsen og TDC deltager i dette forum sammen med aktuelle og potentielle engroskunder på TDC s kobbernet. Formålet med VULA-forum er defineret i marked 4-afgørelsen, hvor det er beskrevet, at det skal danne baggrund for afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer med relevans for VULA. VULA-forum skal desuden sikre fortsat branchesamarbejde om VULA-produktet, herunder den praktiske brug af produktet og videreudviklingen heraf. I 2012 og 2013 har der været afholdt en række møder i VULA-forum og i underliggende arbejdsgrupper. Materialet til disse møder, herunder referater fra møderne, er tilgængeligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Hensigten med møderne var bl.a. at afklare, hvorvidt der var forhold af teknisk eller i et vist omfang af økonomisk art, der kunne begrunde, at TDC kunne und- INTRODUKTION 9

10 tages fra forpligtelsen til at tilbyde netadgang til delstrækninger for at muliggøre anvendelse af vectoring, der kan øge båndbredden i kobbernettet. Ydermere var formålet med møderne at afklare, hvilke overvejelser de aktuelle og potentielle engroskunder på TDC s kobbernet har gjort sig i forhold til konkurrencesituationen, såfremt TDC s netadgangsforpligtelse begrænses. Med udgangspunkt i marked 4-afgørelsens forpligtelse for TDC til at give netadgang til VULA har såvel vectoringarbejdsgruppen som VULA-forum endvidere beskæftiget sig med spørgsmålet om en uncontended version af VULAproduktet. Efter marked 4-afgørelsen er TDC forpligtet til at give netadgang til et VULAprodukt, som er defineret ved en række kerneegenskaber, ligesom TDC er forpligtet til at lade de alternative teleselskaber opsamle trafikken i mere centrale punkter i nettet svarende til opsamlingspunkterne for henholdsvis Lag2, Lag3 og nationale bredbåndstilslutninger. Dertil kommer, at TDC generelt er forpligtet til at give netadgang til transport via backhaul. VULA-produktet skal stilles til rådighed i såvel en contended som en uncontended version. Der har i branchen været enighed om specifikationen for en contended version af VULA-produktet til opsamling på POI1, POI2 og POI3, og produktet har været stillet til rådighed af TDC fra 1. juni 2013, jf. selskabets standardtilbud for VULA. Der har derudover i branchen været enighed om at arbejde videre med specifikationen af en uncontended version af VULA-produktet i henhold til marked 4- afgørelsen. TDC har foreslået og branchen accepteret en uncontended version af VULA-produktet, hvor de alternative teleselskaber kan opsamle trafikken direkte på udgangen af TDC s DSLAM dels på centralen og dels på det fremskudte indkoblingspunkt (svarende til POI0). Om en uncontended version af VULA-produktet fremgår det specifikt af marked 4-afgørelsen, at TDC skal tilbyde et produkt, der giver mulighed for en aftalt og specificeret kapacitet mellem det aktuelle overdragelsespunkt (samtrafikpunkt) og nettermineringspunktet hos slutbrugeren. Med muligheden for at aftage en sådan aftalt og specificeret kapacitet, skal produktet sikre, at de alternative teleselskaber får mulighed for at opretholde kontrol med graden af udnyttelse (contention) i udbuddet af tjenester til slutbrugerne. Der er således tale om et produkt, som med hensyn til tildeling af kapacitet til den enkelte slutbruger ligger på niveau med mulighederne med rå kobberproduktet tilkoblet eget udstyr. Derudover indebærer en uncontended version af VULA-produktet en høj grad af transparens for de anvendte dataprotokoller. Idet TDC efter marked 4-afgørelsen er forpligtet til at lade de alternative teleselskaber opsamle VULA-trafikken mere centralt i nettet, er det herefter muligt med udgangspunkt i en uncontended version af VULA-produktet på de fremskudte indkoblingspunkter for TDC tillige at levere en uncontended version af VULA-produktet til opsamling af trafik på centralen, fx i form af tilkobling til de INTRODUKTION 10

11 fremskudte indkoblingspunkter af en udbyderspecifik fiber med henblik på opsamling af trafikken på centralen 2. En sådan uncontended version af VULAproduktet med henblik på opsamling af trafik direkte på bagsiden af DSLAM en har været til rådighed fra 1. december 2013, jf. selskabets standardtilbud for uncontended VULA De indhentede oplysninger Erhvervsstyrelsen baserer nærværende delafgørelse på den dataindsamling og markedsanalyse, der dannede baggrund for marked 4-afgørelsen. Derudover har styrelsen baseret delafgørelsen på indhentning af en række oplysninger fra de selskaber, som har deltaget i det branchesamarbejde, der er gået forud for denne delafgørelse. Der har i regi af vectoringarbejdsgruppen været afholdt en workshop med deltagelse af bl.a. Alcatel-Lucent, der er udstyrsproducent, og Swisscom, der er udbyder i Schweiz. Der er derudover hovedsageligt tale om møder i VULA-forum og underliggende arbejdsgrupper. Ligeledes har styrelsen gennem BEREC-samarbejdet afdækket behandlingen af vectoring i en række andre EUlande særligt Irland, Tyskland og Belgien. De indhentede oplysninger vil blive præsenteret i hovedtræk nedenfor. Der henvises i den forbindelse til følgende dokumenter, der alle er vedlagt som bilag til denne delafgørelse: Præsentation fra TDC på vectoringworkshoppen den 14. januar 2013 (dateret 14. januar 2013). Afrapportering fra vectoringarbejdsgruppen på VULA-forum den 12. marts 2013 (dateret 12. marts 2013). Afrapportering fra TDC på VULA-forum den 24. april 2013 om selskabets forsøg med vectoring (dateret 17. april 2013). TDC s s til Erhvervsstyrelsen af 30. juli 2013, af 12. august 2013 og af 21. august 2013 med oplysninger om bl.a. selskabets fibertransmissionsnet, omkostninger til opgradering af fremskudte indkoblingspunkter med vectoring samt antallet af fremskudte indkoblingspunkter, hvorfra der eksternt afsættes delstrækninger TDC s forsøg med vectoring Efter den gældende marked 4-afgørelse har TDC ret til under nærmere angivne forudsætninger at gennemføre forsøg med vectoring. TDC har i forbindelse med møderne i VULA-forum og underliggende arbejdsgrupper præsenteret resultaterne af disse forsøg. TDC har samlet resultaterne i præsentationen af 17. april Præsentationen er baseret på data, som giver indikationer for, hvilken effekt vectoring kan forventes at have på båndbredderne i kobbernettet. Disse data stam- 2 Det fremgår af TDC s slides om uncontended VULA fra mødet den 12. marts 2013 i VULA-forum, at engroskunden det alternative teleselskab i tillæg til adgang til DSLAM kan bestille samhusning på centralen, eller nyt samhusningsprodukt som specificeres senere på en slide, backhaul fiber til POI1 centralen, eller dedikeret fiber til egen housing adresse. INTRODUKTION 11

12 mer dels fra laboratorieforsøg og dels fra et forsøg med anvendelse af vectoring i Folby nær Randers. TDC s laboratorieforsøg har vist, at vectoring giver højere og mere forudsigelige hastigheder dvs. mulighed for at tilbyde højere garanterede hastigheder. Nedenstående figur illustrerer potentielle downloadhastigheder, som man kan opnå med vectoring. Kilde: Vectoringarbejdsgruppens afrapportering på VULA-forum den 12. marts 2013 De blå felter viser hastighed for et antal linjer i et 400 meter langt kobberkabel med høj fyldning. De røde søjler viser hastighed for de samme linjer med vectoring aktiveret. De grønne felter illustrer den hastighed, som kan opnås på linjerne, hvis der ikke er krydstale overhovedet. Det vil sige, at der ikke er andre nærtliggende linjer, der anvendes til at transmittere data. Herudover har TDC som nævnt gennemført forsøg med vectoring i Folby nær Randers. I forsøget deltog 21 eksisterende slutbrugere og 15 fiktive slutbrugere. Derudover har der været knyttet flere forbindelser baseret på ADSL2+ til den pågældende central. TDC målte ikke på passerende VDSL-forbindelser, idet disse blev omlagt til ADSL eller ført uden om forsøgsområdet i forsøgsperioden. Disse og flere data om forsøget i Folby fremgår af TDC s samlede præsentation af 17. april 2013 om forsøgene med vectoring. TDC har bl.a. på en workshop i vectoringarbejdsgruppen den 14. januar 2013 redegjort for selskabets forsøg med vectoring i Folby. Af denne redegørelse fremgik det, at: De forventede hastigheder på download blev nået, men der er behov for yderligere test af uploadhastighederne. Forbindelser med vectoring var stabile, også i hastighed. INTRODUKTION 12

13 Krydstale var som forventet. Nedenstående figur fra TDC viser forskellen i ydelse m/u vectoring ved praktisk anvendelse af vectoring i TDC s net DS ydelse for VDSL2 linjer med og uden vectoring kb/s VDSL2 med vectoring. Faktisk hastighed målt i feltforsøg VDSL2 uden vectoring - max hastighed bestemt ved måling på linjen TDC provisioneringsgrænse for linjer uden individuel måling ,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Kabeldæmpning db at 150 khz Kilde: TDC Af figuren kan det udledes, at vectoring primært er interessant på kortere strækninger. Af TDC s præsentation af 17. april 2013, fremgår det bl.a., at effekten af vectoring aftager med dæmpningen og er minimal ved 10 db. Idet 100 meter kobberkabel normalt medfører en dæmpning på ca. 1 db, vil vectoring være mindre interessant på kabler, der er mere end 1000 meter lange. Dæmpningen kan dog helt konkret variere, idet støjen også er afhængig af bl.a. de anvendte kabeltyper. Idet vectoring primært er interessant på forbindelser over kortere afstande, kan vectoring ifølge TDC udover fra fremskudte indkoblingspunkter tillige være anvendelig på mindre centraler med maksimalt 400 linjer med en dæmpning på mindre end 10 db. Det fremgår således af TDC s præsentation af 17. april 2013, at: Afgørelsen bør behandle indkoblingspunkter med vectoringpotentiale ens, dvs. punkter i form af små centraler med begrænset antal slutbrugere baseret på nærmere afgræsning og ikke kun ændring for RK delstrækning Andre oplysninger fra TDC TDC har i forbindelse med den samlede afrapportering fra vectoringarbejdsgruppen på VULA-forum den 12. marts 2013 oplyst, at effektiv anvendelse af vectoringteknologien i praksis forudsætter, at der ikke kan være to selskaber, der INTRODUKTION 13

14 begge anvender VDSL-udstyr på den samme fysiske lokation. Det er dog sandsynligt, at der i fremtiden vil udvikles kommercielt tilgængeligt udstyr, der muliggør anvendelsen af vectoring i et miljø, hvor flere selskaber anvender VDSL2 på hver deres DSLAM i samme punkt, der håndteres uafhængigt af hinanden. Denne mulighed vurderer TDC dog ikke bliver en reel praktisk mulighed inden for de nærmeste år TDC s planer for opgradering af kobbernettet TDC har i forbindelse med udarbejdelse af marked 4-afgørelsen oplyst, at det er selskabets plan fortsat at anvende det eksisterende kobbernet i en årrække fremover. TDC har i den forbindelse oplyst, at selskabet er i færd med at opgradere kobbernettet ved at investere i fremskudte indkoblingspunkter. TDC har i forlængelse heraf oplyst, at det derfor vil være mindre omkostningstungt at købe vectoringudstyr, når selskabet alligevel skal investere i DSLAM-udstyr i disse punkter. Af nedenstående tabel, som TDC har fremlagt i forbindelse med vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013, fremgår selskabets planer for etablering af fremskudte indkoblingspunkter frem til og med År Forventning til nye fremskudte punkter 2014: 2013: uden for 2015: VDSL-zonen Forventning til nye fremskudte punkter in- 2014: 2013: den for VDSLzonen 2015: Eksisterende fremskudte punkter Små centraler, < 400 DSLlinjer under 10 db Store centraler, > 400 DSLlinjer under 10 Antal punkter Antal adresser (1) (1) (1) 0 (1) (1) ) heraf under 10 db heraf under 5 db Antal RK (2) (2) (2) (2) 3.000(2) 3.000(2) Antal RK-delstrækning få (4) få (4) 2012: (1) (2) 400 (3) 2012: (5) 2012: (5) db (1) Næsten alle adresser kan forbindes til centralerne, pt. kan også forbindes til fremskudt punkt, hertil kommer yderligere adresser i årene (baseret på erfaringstal fra eksisterende fremskudte). (2) RK fra centralen der er termineret på adresser der passerer fremskudte punkt. (3) Kun samhusning i meget få fremskudte punkter og hermed kun ganske få rå kobber på delstrækninger. Nogle operatører forventer at dette forhold vil kunne ændre sig væsentligt i perioden men afhængigt af regulatoriske forudsætning er (multicast-/vula-pris, adgang til DSLAM). (4) I henhold til Markedsanalysen er det ikke muligt for alternative operatører at bygge en rentabel forretningsplan på at etablere udstyr i de fremskudte indkoblingspunkter. Nogle ope- INTRODUKTION 14

15 ratører forventer, at udviklingen i de kommende år vil dementere denne forventning fra markedsanalysen. (5) Ingen rå kobber på delstrækninger fra centralen (pr. definition). Kilde: TDC TDC har oplyst, at grunden, til at selskabet angiver antallet af adresser med en dæmpning på under 5 db, er, at denne opgørelse ifølge TDC er egnet til at give et omtrentligt billede af, hvor mange adresser der med vectoringteknologien forventes at kunne nå båndbredder på op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s upload. Forskellige kabeltyper og andre forhold kan dog ifølge TDC konkret spille en rolle for den enkelte forbindelse, så angivelserne bør ifølge TDC alene bruges til oversigtsformål. TDC har i en efterfølgende af 12. august 2013 til Erhvervsstyrelsen og på et møde mellem TDC og Erhvervsstyrelsen den 15. august 2013 oplyst, at tallene i ovenstående skema er baseret på TDC s interne dækningstal og har baggrund i målinger, som TDC har foretaget på eksisterende linjer. Af skemaet fremgår det, at der er slutbrugere, der er koblet til eksisterende fremskudte indkoblingspunkter, og som har en dæmpning på under 10 db (herunder med en dæmpning under 5 db). Tallene i det ovenstående skema inkluderer imidlertid ikke slutbrugere, der umiddelbart vil kunne kobles til eksisterende fremskudte indkoblingspunkter. I ovennævnte af 12. august 2013 fra TDC til Erhvervsstyrelsen anslår TDC imidlertid, at der er BBR-adresser med en dæmpning på under 10 db, der allerede er koblet eller vil kunne kobles til en fremskudt DSLAM. TDC oplyste i forlængelse heraf på mødet den 15. august 2013, at det således ikke er kutyme at koble alle kobberlinjer til en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt, selv om det er muligt. Koblingen sker på efterspørgsel fra engroskunder og TDC s egne slutbrugere samt i forbindelse med fx fejlretning på den konkrete linje. TDC har herefter den 21. august 2013 indsendt en opdateret opgørelse til Erhvervsstyrelsen gældende for 2013, som tager udgangspunkt i BBR-adresser, og som derfor dækker både aktuelt tilkoblede kobberlinjer samt kobberlinjer, der ifølge TDC umiddelbart vil kunne tilkobles: August 2013 Forventning til tilvækst Nye fremskudte punkter uden for VDSLzonen Forventning til tilvækst Nye fremskudte punkter inden for VDSLzonen aug-sep 2013 året 2014 året 2015 aug-sep 2013 året 2014 året 2015 Antal punkter Antal adresser heraf under 10 db heraf under 5 db Antal RK Antal RKdelstrækning få få INTRODUKTION 15

16 Adresser der er eller kan kobles til eksisterende fremskudt punkt Adresser under små centraler < 400 DSL-linjer under 10 db Store centraler, > 400 DSL-linjer under 10 db Aug Aug Aug Bemærkninger: Antallet af adresser er opgjort ud fra adresser i BBR, som er klassificeret som Bolig (BBR-bolig), i alt adresser. Der er ikke skelnet til det fremskudte indkoblingspunkters klassificering i henhold til CMP: Fremskudt central (intet shaping-krav) og fremskudt indkoblingspunkt (shaping-krav). Medtaget er alle de lokationer, hvori der findes en eller flere DSLAM, der betjener kobbernettet med ADSL og/eller VDSL. De anførte antal BBR-boliger er derfor udtryk for de fremskudte punkters samlede potentiale. Kun ganske få fremskudte punkter er placeret tættere på centralen end 10 db. Skulle en BBR-bolig være placeret under 10 db fra både centralen og fra et fremskudt punkt, henregnes adressen til det fremskudte punkt. Kilde: TDC TDC oplyser i forlængelse heraf, at forventningerne til antallet af rå kobber på delstrækninger i 2013 er baseret på de aktuelt varslede områder, mens forventningerne for årene 2014 og 2015 er baseret på TDC s foreløbige planer, hvor effekten er estimeret ud fra de seneste års erfaring. Effekten af opgraderingen indgår ikke i de summerede tal. Antallet af BBR-boliger under 10 db vil omtrentligt øges med effekten af opgraderingen uden for VDSL-zonen (8 db) for de respektive år. Hvis forventningerne til de kommende 2½ års opgraderinger indfries, vil status ultimo 2015 ifølge TDC være som vist i tabellen nedenfor: Ultimo 2015 under den forudsætning at forventningerne til udbygningen opfyldes Adresser der er eller kan kobles til eksisterende fremskudt punkt Antal punkter Antal adresser heraf under 10 db heraf under 5 db Antal RK 0 Antal RKdelstrækning < 500 Adresser under små centraler < 400 DSL-linjer under 10 db Store centraler, > 400 DSL-linjer under 10 db Bemærkninger: Selvom antallet af BBR-boliger vokser som følge af nybyggeri, vil tallet i denne sammenhæng ikke stige, idet nybyggeri forventes at blive kablet med fiber. Antallet af BBR-bolig under 10 db stiger med udbygning uden for VDSL-zonen; idet udbygning inden for zonen ikke vil give anledning til en stigning, da adresserne allerede er under 10 db fra centralen. Antallet af BBR-bolig under 5 db stiger både med udbygningen uden for og inden for VDSLzonen, idet der ikke forventes fremskudte punkter nærmere end 5 db fra centralerne. Antallet af rå kobber har været relativt stabilt det seneste år, derfor er det samlede antal rå kobber holdt konstant. INTRODUKTION 16

17 Antallet af rå kobber fra centralerne hvor slutkunden bor inden for dækningsområdet for fremskudte punkter, øges med udbygningen både uden for og inden for VDSL-zonen Indtil nu har der været få ordrer på rå kobber på delstrækninger fra fremskudte punkter, i opgørelsen er der ikke ændret herved. Kilde: TDC Til illustration af forbindelsen mellem BBR-bolig, centralbygninger, centralområder samt fremskudte indkoblingspunkter har TDC i af 21. august 2013 fremsendt nedenstående tegning: DSLAM, der kun indeholder fiberkort til betjening af BBR-boliger, der allerede er kobberkablet til centralerne (eksempelvis FTTH-nettet som TDC overtog fra DONG), er ikke illustreret på figuren overfor. Kilde: TDC Kobbernettet opgraderes primært ved etablering af fremskudte indkoblingspunkter. Det giver et behov for, at TDC løbende udbygger selskabets fibernet med henblik på at mindske afstanden mellem DSLAM og slutbruger. Om fibernettet henvises til afsnit nedenfor. TDC bekræftede på mødet den 15. august 2013, at placeringen af POI1 er sammenfaldende med placeringen af L2-switches, og at disse altid er placeret på en af de ca centraler. Den nøjagtige placering fremgår af TDC s DSLAMoversigt, som kan findes på selskabets hjemmeside. Det fremgår som tidligere nævnt af vectoringarbejdsgruppens samlede afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013, at TDC vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL og G.SHDSL. TDC har endvidere i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn med selskabets standardtilbud for VULA tilkendegivet, at selskabet ikke vil ophøre med at foretage shaping på de fremskudte indkoblingspunkter. Dermed vil ADSLfrekvensbåndet ikke blive forstyrret, og anvendelse af vectoring vil derfor kunne INTRODUKTION 17

18 ske samtidig med, at kobberlinjer (også delstrækninger) anvendes til at levere bredbånd baseret på ADSL2- og G.SHDSL-teknologierne. Derudover har TDC ved flere lejligheder oplyst, at selskabet også planlægger at anvende andre teknologier til at øge båndbredderne i kobbernettet inden for en overskuelig fremtid, herunder pair bonding. Anvendelsen af pair bonding vil ifølge TDC betyde, at større centraler vil være i stand til at levere op til 50 Mbit/s download til en større mængde slutbrugere med VDSL2 uden brug af vectoringteknologien. Ifølge TDC er pair bonding i kombination med vectoring den mest effektive måde at udnytte det rå kobber på. Således fremgår det af TDC s samlede præsentation af 17. april 2013 af forsøgene med vectoring: På sigt er Pair Bonding + Vectoring den mest effektive måde at anvende kobbernettet på: Vectoring kompenserer krydstalen på de korte linjer hvor den er mest begrænsende faktor. Vectoring er en forholdsvis billig og meget skalerbar teknologi. På lange linjer, hvor Vectoring ikke virker, er Pair Bonding et værdifuldt men også dyrt og tungt værktøj. Om pair bonding i forhold til vectoring er det TDC s opfattelse, at der er tale om supplementer. Det fremgår af referatet fra VULA-forum den 28. januar 2013: TDC pointerede, at der efter TDC s opfattelse er tale om en teknologi, der kan supplere vectoring, men som ikke kan erstatte denne. For så vidt angår den allerede foretagne opgradering dels af kabel-tv-nettet og dels af kobbernettet med VDSL, har TDC i til Erhvervsstyrelsen af 30. juli 2013 angivet to danmarkskort over den eksisterende opgradering: Centralområder, hvor YouSee er repræsenteret (kabel-tv-nettet): INTRODUKTION 18

19 YouSee dækker boliger fordelt på 462 centralområder. Forudsætning: Centralområde medtages kun hvis der er mindst 10 boliger, der kan modtage YouSee. Kilde: TDC Centralområder, hvor der er opsat VDSL-kort (kobbernettet): Der er opsat VDSL-kort i mindst én DSLAM i 739 centralområder. Forudsætning: Alle lokationer i et central-område er set under et. INTRODUKTION 19

20 Kilde: TDC TDC har den 12. august 2013 oplyst, at selskabet anslår, at der er adresser, der forsynes eller umiddelbart vil kunne forsynes fra en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt (kobbernettet). Af disse adresser er der ca adresser, der har en dæmpning på under 10 db, og hvor vectoring dermed kan være interessant at anvende. TDC anslår endelig, at selskabet via Yousee kan levere bredbånd (via kabel-tv-nettet) til af de ca adresser. På baggrund af de to kort har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et danmarkskort, der viser dækningen af såvel kabel-tv-nettet som kobbernettet med VDSL: Der er opsat VDSL-kort i mindst én DSLAM i centralområdet. Centralområde, hvor der er mindst 10 boliger, der kan få YouSee. Centralområde, hvor TDC anvender VDSL, og Yousee samtidig udbyder netadgangsprodukter. Kortet er udarbejdet på baggrund af de to danmarkskort, som TDC har fremsendt til Erhvervsstyrelsen med af 30. juli 2013, og som er beskrevet ovenfor. Kilde: Erhvervsstyrelsen TDC s fibernet TDC har i af 30. juli 2013 til Erhvervsstyrelsen oplyst, at selskabet i forbindelse med opgradering af kobbernettet med fremskudte indkoblingspunkter etablerer én fiberbaseret forbindelse mellem det fremskudte indkoblingspunkt og den bagvedliggende central. Denne forbindelse vil normalt indeholde 12 fibre, hvoraf 2 fibre anvendes til DSLAM, mens resten ligger i reserve. DSLAM i fremskudte indkoblingspunkter, der kun anvendes til ADSL og/eller VDSL, benyttes normalt ikke af TDC som fiberdistributionspunkter, men som fiberafslutningspunkter. Hvis det fremskudte indkoblingspunkt er et teknikhus eller -rum, kan punktet anvendes som egentlig fiberdistributionsnode i nettet. Opgradering med fibre fra fiberdistributionspunktet og bagud i nettet sker løbende i forbindelse med kapacitetsudvidelser begrundet i efterspørgslen. INTRODUKTION 20

21 TDC har endvidere oplyst, at kapaciteten og intervallet i backhaulforbindelsen på den baggrund er 1 Gbit/s. For DSLAM med DSL på fremskudte indkoblingspunkter har TDC ikke planer om at benytte højere kapacitet end 1 Gbit/s. TDC vurderer således, at denne kapacitet i en overskuelig fremtid vil være tilstrækkelig for DSLAM, som alene terminerer DSL-forbindelser, herunder VDSLforbindelser med vectoring. På det førnævnte møde mellem TDC og Erhvervsstyrelsen den 15. august 2013 anvendte TDC følgende tegning til at illustrere de udfordringer, der er i forbindelse med sikring af kapacitet i de dele af selskabets fibernet, der anvendes ved opgradering af kobbernettet: Kilde: TDC Tallene i tegningen angiver eksempler på antallet af fibre i kablet, der konkret anvendes i forhold til det samlede antal fibre i et kabel. Som det fremgår af tegningen, kan det være vanskeligt generelt på forhånd at angive, hvor mange fibre der er til rådighed fra en central til en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt, idet TDC i visse tilfælde kan ændre på kapaciteten til den enkelte DSLAM ved at ændre koblinger i de enkelte fiberdistributionspunkter. TDC oplyste dog på mødet, at selskabet i praksis ikke oplever, at der opstår kapacitetsproblemer i fibernettet med den nuværende nettopologi og udbygning. Hvis der opstår kapacitetsproblemer, kan TDC udvide kapaciteten. TDC forventer således at være i stand til at levere den nødvendige backhaulkapacitet. Enkelte steder svarende til lokationer risikerer TDC ikke at kunne levere fiberforbindelser fra de fremskudte indkoblingspunkter (og heller ikke kunne udvide kapaciteten), idet data transporteres tilbage i nettet ved brug af radiokæder. Dertil kommer, at enkelte DSLAM undtagelsesvist kan være koblet til en del af transportnettet, hvor kapaciteten af forskellige årsager kan være begrænset og vanskelig at udvide. INTRODUKTION 21

22 TDC oplyste endvidere, at et alternativt teleselskab vil kunne tildeles egen farve bølgelængde i fiberkablet bagud i nettet. En sådan udnyttelse af fiberkablet vil efter TDC s vurdering give mulighed for en højere grad af netoptimering i forhold til den situation, hvor alle køber uncontended VULA på bagsiden af DSLAM (svarende til POI0) på de fremskudte indkoblingspunkter og herefter anvender ubundtet fiber til at transportere deres trafik bagud i nettet. Løsningen med tildeling af egen farve bølgelængde i fiberkablet bagud i nettet stiller imidlertid krav til det udstyr, der skal anvendes i begge ender af backhaulfiberen og dermed krav til det alternative teleselskabs udstyr. I forhold til kapacitetsanvendelsen oplyste TDC desuden på mødet, at et selskab kan have brug for to fibre, såfremt det pågældende selskab anvender enkeltrettede porte i linjekort i egen DSLAM. Anvender selskabet dobbeltrettede porte i linjekort, vil selskabet kunne nøjes med en enkelt fiber. Eventuelle kapacitetsbegrænsninger kan således afhjælpes ved anvendelse af andre typer hardware i DSLAM. TDC har endeligt oplyst, at der ikke fremføres redundante forbindelser i form af alternative fiberveje. Den allerede foretagne udbygning af fibernettet illustreres af dette danmarkskort, som TDC præsenterede på møde i fiberarbejdsgruppen den 16. april Kortet angiver de fremskudte punkter i TDC s FTTH-fiberaccesnet, hvor slutbrugere termineres: Kilde. TDC 3 3 Kortet blev fremlagt af TDC på mødet i fiberarbejdsgruppen den 16. april Materialet kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. INTRODUKTION 22

23 Hvis man sammenholder dette kort med de tre ovenstående danmarkskort, fremgår det, at der er et vist sammenfald mellem geografiske områder dækket af kobbernettet baseret på VDSL henholdsvis kabel-tv-nettet og fibernettet. Det vil sige, at der er en række adresser, der vil kunne modtage højhastighedsbredbånd fra både kobber-, fiber- og kabel-tv-platformen TDC s estimat for omkostninger forbundet med opgradering af DSLAM og endeudstyr TDC har indleveret en række data til Erhvervsstyrelsen for at illustrere de omkostninger, der er forbundet med indførelse af vectoringteknologien. Det vil muligvis være nødvendigt at udskifte eller opgradere DSLAM, ligesom det vil være nødvendigt at opgradere eller udskifte noget endeudstyr (CPE-enheder). DSLAM TDC har i brev af 30. juli 2013 oplyst, at selskabet i et vist omfang vil kunne genanvende de VDSL2-processorkort, som ikke understøtter vectoring. De vil i et vist omfang kunne genanvendes på centraler, hvor det ifølge nærværende delafgørelse ikke vurderes at være realistisk mulighed for kommerciel anvendelse af vectoringteknologien. Denne mulighed for genanvendelse forventes ifølge TDC at mindske prisen for opgraderingen af de eksisterende fremskudte indkoblingspunkter. Den præcise omkostning er ifølge TDC vanskelig at fastlægge, men omkostningerne til en typisk opgradering af en DSLAM med op til 192 porte forventes, ifølge TDC, i øjeblikket at udgøre mellem XXX og XXX kr., alt efter hvor mange processorkort det er muligt at genanvende. Ifølge TDC vil eventuelle ADSL-kort i den pågældende DSLAM ikke påvirkes teknisk af opgraderingen, og opgraderingen påvirkes ikke økonomisk af tilstedeværelse af ADSL2-kort. Endeudstyr (CPE-enheder) TDC forventer, at der er en del endeudstyr i brug, som vil kunne forstyrre signalbehandlingen og dermed sænke den båndbredde, som ellers ville kunne opnås med VDSL2-teknologien, når vectoring tages i brug. TDC har i af 30. juli 2013 til Erhvervsstyrelsen oplyst, at de alternative teleselskaber derfor forventes at skulle udskifte mellem 0 og 500 enheder, mens TDC forventer selv at skulle udskifte mellem (27.800) og (29.800) 4 enheder, hvis udgangspunktet er, at vectoringteknologien tages i anvendelse overalt. Dertil kommer udskiftning af mellem 0 og ca enheder hos det TDC-ejede Fullrate. TDC har dog understreget, at omfanget af udskiftningerne kan vise sig at være mindre, idet teleselskaberne konstant udskifter endeudstyr i forbindelse med produktændringer, fejlretning og lignende. Bestanden af gammelt endeudstyr 4 Tal i parenteser gælder ifølge TDC, hvis udstyr af typen HGW2 ikke software-opgraderes. INTRODUKTION 23

24 falder derfor konstant. TDC leverer eksempelvis ca nye DSL-enheder til deres slutkunder hvert år. Det er TDC s vurdering, at omkostningerne til udskiftning af endeudstyr uden teknikerbesøg for eksempelvis en trådløs HGW3-homebox er XXX kr. samt fragt og håndteringsomkostninger på XXX kr., eller i alt XXX kr. pr. enhed TDC s forventninger til vectoringteknologien TDC har ved flere lejligheder om forsøgene med vectoring anført, at vectoring kan muliggøre en opgradering af kobbernettet, der giver en lang række husstande mulighed for højere hastigheder. I relation til downloadhastigheder fremgår det af vectoringarbejdsgruppens afrapportering af 12. marts 2013 til VULA-forum, at: Ved fuld anvendelse af vectoring opnås følgende bredbåndsdækning med VDSL2 på ét kobberpar: op til 100 Mb DS kan leveres til ~ adresser (uden Vectoring: 0) op til 50 Mb DS kan leveres til ~ adresser (uden vectoring: ~ fra de samme punkter). Om uploadhastigheder angiver TDC i selskabets samlede præsentation af 17. april 2013: TDC vurderer at op til 30 Mb kan leveres ud til 5 db, samme rækkevidde som for op til 100 Mb DS. Dvs husstande kan nås iht. scenariebeskrivelsens forudsætninger. Videre angiver TDC: 30 Mb garanteret US ser ud til at være mulig. TDC forventer således på sigt at kunne levere op til 100 Mbit/s download til ca adresser en hastighed, som selskabet ikke mener at være i stand til at levere på nuværende tidspunkt via kobbernettet. TDC forventer herudover at kunne levere op til 30 Mbit/s i uploadhastighed til de samme adresser. Det anførte antal adresser forudsætter, at TDC får mulighed for at anvende vectoring fra såvel fremskudte indkoblingspunkter som små centraler med maksimalt 400 tilsluttede linjer med en dæmpning under 10 db TDC s vurdering af antal berørte linjer TDC har i vectoringarbejdsgruppens afrapporteringen til VULA-forum den 12. marts 2013 oplyst, at der i dag udgår ca kobberlinjer fra selskabets eksisterende fremskudte indkoblingspunkter. Med af 12. august 2013 har TDC oplyst, at dette antal er , hvis også de forbindelser, der vil kunne tilkobles et fremskudt indkoblingspunkt, medregnes. Af dette antal linjer vurderer TDC, at vectoring kan være relevant for linjer (ca linjer, hvis kun aktuelt tilkoblede linjer medregnes). INTRODUKTION 24

25 Af nedenstående skema, som TDC har fremsendt med af 30. juli 2013, fremgår det, at TDC i dag har afsat 166 eksterne delstrækninger på rå kobber fra et fremskudt indkoblingspunkt. Heraf er 105 af disse delstrækninger med en dæmpning på under 10 db. Operatør er blevet anonymiseret af Erhvervsstyrelsen. Note 1: Intet fremskudt punkt med mere end én samhusningsaftale. Note 2: Kan være fra flere operatører på centralen. Desuden har Fullrate 2 samhusningsaftaler (Vby15 og Vbr19) med: 9 rå kobber til adresser i dækningsområdet fra centralen, 138 rå kobber delstrækninger fra fremskudt punkt, hvoraf 137 delstrækninger er under 10 db. Kilde: TDC Af skemaet fremgår det endvidere, at de berørte forbindelser alene knytter sig til fem forskellige fremskudte indkoblingspunkter, hvoraf to står for langt størstedelen af forbindelserne (svarende til 88 af de i alt 105 berørte forbindelser). Der er ligeledes alene tale om, at to alternative teleselskaber har berørte forbindelser. Dertil kommer, at et alternativt teleselskab har samhusningsaftaler på omkring 90 lokationer, herunder enkelte på fremskudte indkoblingspunkter. Konsekvensen af at fjerne netadgangsforpligtelsen til delstrækninger på rå kobber er herefter, at forbindelsen til 105 slutbrugere hørende til alternative teleselskaber vil skulle tvangsmigreres, mens de alternative teleselskaber fremadrettet vil være afskåret fra at aftage op til delstrækninger afhængig af udformningen af den konkrete regulering og TDC s kommende netopgradering med fremskudte indkoblingspunkter TDC s krav til endeudstyr (CPE-enheder) Ifølge TDC og vectoringarbejdsgruppen er det en forudsætning for, at vectoring kan fungere, at det tilsluttede endeudstyr ikke negativt påvirker kobberlinjerne i de områder, hvor vectoringteknologien anvendes. TDC planlægger derfor at lave en vectoring whitelist for VDSL2-endeudstyr, som kan benyttes i sammenhæng med vectoringteknologien. Listen skal anvendes i relation til selskabets BSA- og VULA-produkter. Ifølge vectoringarbejdsgruppens afrapportering til VULA-forum den 12. marts 2013 vil listen blive indarbejdet i TDC s standardtilbud, som offentliggøres på selskabets hjemmeside. INTRODUKTION 25

26 Formålet med denne vectoring whitelist er ifølge TDC, at sameksistens gøres obligatorisk i de områder, hvor der anvendes vectoring. TDC planlægger at etablere en procedure, der sikrer, at udstyr kan optages på listen med kort varsel og lille ressourceforbrug. Ifølge afrapporteringen fra vectoringarbejdsgruppen af 12. marts 2013 til VU- LA-forum understøtter alle nyudviklede VDSL2-chipsæt vectoring, mens endeudstyr baseret på ældre chipsæt i varierende grad har mulighed for en softwareopdatering, der gør udskiftningen af endeudstyret unødvendig. Af afrapporteringen til VULA forum den 12. marts 2013 følger det endvidere, at vectoringarbejdsgruppen foreslår, at der anvendes en vectoring whitelist, der skelner mellem 3 kategorier af endeudstyr, afhængigt af disses kompatibilitet med vectoringteknologien. Noget endeudstyr vil kunne drage nytte af vectoringteknologien, mens andet blot ikke vil forstyrre anvendelsen af teknologien. Der vil dog være udstyr, der ikke kan opgraderes, som vil forstyrre andre linjer, og som derfor ikke vil kunne findes på TDC s whitelist. TDC planlægger at tvinge sådant udstyr ned i lav ADSL-hastighed, hvor det ikke påvirker nettet negativt. Dette endeudstyr vil derfor skulle udskiftes. TDC s optagelse af endeudstyr på listen kan baseres på en simpel verifikation af, hvorvidt udstyret understøtter vectoring eller påvirker teknologien negativt. Alternativt kan der opstilles strengere krav til tests, hvis der vurderes at være behov for en højere grad af sikkerhed for problemfri drift. Ifølge vectoringarbejdsgruppens afrapportering vil listen alene omfatte VDSL2- endeudstyr, som benyttes til at levere bredbåndsløsninger via TDC s BSA- og VULA-platforme TDC s ønsker til denne delafgørelse TDC har i selskabets samlede præsentation af 17. april 2013 af forsøgene med vectoring anført selskabets ønsker til nærværende delafgørelse. TDC ønsker, at: Afgørelse bør muliggøre brug af vectoring og dermed for alle operatørers adgang til højere båndbredde ved at begrænse adgang til VDSL2 på RK linier som andre udbydere alligevel indtil nu kun i meget begrænset omfang har anvendt. Afgørelse bør behandle indkoblingspunkter med vectoringpotentiale ens, dvs. punkter i form af små centraler med begrænset antal slutbrugere baseret på nærmere afgræsning og ikke kun ændring for RK delstrækning. Afgørelse bør give fremadrettet sikkerhed for, om og hvor TDC kan investere i vectoring. Afgørelse kan forpligtige TDC til at imødekomme rimelig anmodning om at stille VULA/vectoring til rådighed når nærmere fastlagte kriterier er opfyldt. INTRODUKTION 26

27 Af nedenstående figur fremgår med udgangspunkt i marked 4-afgørelsen øverst TDC s forpligtelse til at beskytte delstrækninger. Af det nederste skema fremgår med rødt konsekvenserne af TDC s forslag om at kunne tage vectoring i anvendelse på fremskudte indkoblingspunkter og små centraler. Forklaring: Grøn Tilladt og i praksis brugbar, Gul Ingen beskyttelse/begrænsninger i henhold til Cable Management Plan i praksis ikke brugbar, Orange Ikke tilladt i henhold til Cable Management Plan og Rød Forslag ikke tilladt af hensyn til beskyttelse af vectoring Kilde: TDC Ifølge TDC viser figuren, at: Det fremgår, at beskyttelse af VDSL2 linjer med Vectoring ingen konsekvenser har for RK/RKD som anvendes til ADSL2+ eller (E)(SHDSL). Kun RK/RKD, som anvendes til VDSL2, skal pålægges begrænsninger Oplysninger fra de alternative teleselskaber De alternative teleselskaber har i forbindelse med arbejdet i VULA-forum udtrykt bekymring for, at hvis Erhvervsstyrelsen fjerner netadgangsforpligtelsen til rå kobber på delstrækninger, vil teleselskaberne ikke længere være i stand til at opnå en fornuftig forretningsplan på kobberinfrastrukturen, hvilket reelt INTRODUKTION 27