Session 4. Ekstremisme og radikalisering hvad kan kommunerne gøre?

Transkript

1 Session 4 Ekstremisme og radikalisering hvad kan kommunerne gøre?

2 Den danske indsats til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering Karin Ingemann, leder

3 Hvem er vi? Nationalt Center til Forebyggelse af Ekstremisme Koordinerende rolle i den nationale indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ansvarlig for udmøntning af en række konkrete satspuljeprojekter: Rådgivningsforpligtelse over for kommunerne Opkvalificering af fagfolk Udvikling af metoder og redskaber til den kommunale forebyggelsesindsats Vidensbaseret indsats: indsamle og videreformidle best practice til gavn for kommunerne, bygge bro mellem forskning og praksis

4 Er ekstremisme et problem? Der er få radikaliseringssager i Danmark - men de kan have alvorlige konsekvenser Radikalisering kan i enkelte tilfælde føre til kriminelle og voldelige handlinger Ud over konsekvenser for samfundet kan det påvirke de involverede og deres familier negativt i form af hårde fængselsstraffe, sociale omkostninger, svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet mv. Ekstremisme i bred forstand (højre- og venstreekstremisme samt ekstrem islamisme)

5 Myndighedssamarbejdet

6 Solid model 40 år på bagen: Forebyggelse af ekstremisme er tænkt ind som en integreret del af det generelle kriminalpræventive arbejde i SSP og nu på vej ind i PSP og andre faglige sammenhænge: Bringer både politi, sociale indsatser, uddannelse og psykiatri i spil. Anvendelse og udvikling af eksisterende metoder; gadeplansindsats, socialfaglige metoder, mentorer, forældrecoaches. Faglig opmærksomhed på unges risiko for radikalisering - på lige fod med andre typer af risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet.

7 Værktøjer i den forebyggende indsats Strafferetlige tiltag, inddragelse af pas m.v. Indgribende indsats PET s exitsamtaler Tilbud og foranstaltninger efter serviceloven, beskæftigelseslovgivningen m.v. Foregribende indsats Opbyggende indsats Landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches Styrket fokus på medborgerskab og kritiske kompetencer i skolerne i læringsmål og undervisningsmaterialer Ung-til-ung-dialog

8 infohuse Koordineret indsats fordelt på politikredse - Nordjylland - Østjylland - Midt- og Vestjylland - Sydøstjylland - Syd- og Sønderjylland - Fyn - Sydsjælland - Midt- og Vestsjælland - Nordsjælland - Vestegnen - København - Bornholm

9 Den danske model PET Politi Infohus Kommune Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Info-hus: 1) Videndelingsforum på tværs af kommuner og politi i politikredsen 2) Vurdering af enkeltsager i 115 mellem politi og den enkelte kommune

10 Bekymring for trivsel og udvikling på gruppeniveau Gadeplan, klubber, boligindsatser, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund støtte via eksisterende tilbud Børne- og familieafdeling Serviceloven, under 18 år + efterværn Udredning af den unge som led i en 50 undersøgelse Foranstaltninger/hjælp til den unge og familier ( 52) Forældrepålæg (57A), gratis rådgivning til den unge ( 11, stk7), LAB 75b (tilbud og virksomhedspraktik) Bekymring for radikalisering udredes i 115 (info-hus) Bekymring for trivsel og udvikling på individniveau Voksen: Beskæftigelseslovgivning og servicelov over 18 år Mentorstøtte, støtte ift. bolig, misbrug, psykolog SEL: 12 b, 76 (efterværn), 102, LAB 31 PSP/psykiatri 85, 99 i serviceloven og diverse sundhedstilbud Bekymring for akut kriminel handling eller udrejse til kampzone Uddannelse SSP, UU-vejledningen, ressourceteam, støtte via mentorordning via erhvervsuddannelser, gymnasier og VUC-centre Fængsel/løsladelse støtte og evt. mentorordning via kriminalforsorgen Politi Bekymringssamtale, forebyggelse, Exit via politi, kontakt til PET

11 Forudsætninger lokalt: Klart ledelsesmæssigt mandat. Udvælge medarbejdere lokalt, der repræsenterer både SSP og myndighed. Knytte an til eksisterende organisering og social faglige metoder. Inddragelse af forskellige aktører på tværs af alle sektorer (og trekanten) og overgange. Behov for fleksibilitet og parathed i systemet (skal kunne håndtere både tidlige bekymringer og personer dybt forankret i miljøerne. Tydelig information om, hvor man går hen.

12 Eksempler på udfordringer Vi havde en ung mand, der begyndte at hænge ud i et højreekstremistisk miljø. Han blev set i en voldelig demonstration. I samarbejde med SSP gik gymnasiet ind i arbejdet med at få den unge fastholdt i skolen og fik ham derigennem engageret i nogle positive fællesskaber. Under et hjemmebesøg grundet en mindreårig piges høje skolefravær, møder vi pigens far og den 16årige storebror. Både far og storebroren giver udtryk for meget radikaliserede synspunkter. Den 16årige viser et stærkt ønske om at ville rejse til konflikten i Syrien. Skolen rapporterer, at den 16årige udøver social kontrol overfor de øvrige elever. Vi er bekymrede for faderens negative indflydelse og iværksætter en tværgående indsats med mentor til børnene med fokus på skolegang og fritid, og en forældrecoach til faderen med fokus på at udfordre faderens radikale holdninger. Coachen hjælper også med et jobrettet praktikforløb til faderen, der giver ham mindre tid til udøve negativ indflydelse på sine børn. Coachen yder faren hjælp til at forstå vigtigheden af børnenes skole- og fritidsaktiviteter. Indsatsen forløber over 9 måneder.

13 Ekstremisme og radikalisering hvad kan kommunerne gøre? Ved socialchef Hanne Manata og SSP-konsulent Nuuradiin Hussein

14 Agenda 1. Indledning og baggrund 2. Fælles strategi om målene 3. Organisering og struktur 4. Praksis 5. Resiliens 6. Anbefalinger 7. Udfordringer

15 Aalborg Kommune Danmarks 3. største kommune - indbyggerantal = Vækst tredje største nettotilvækst i DK Tryghed index 89,1% Kriminalitetsrate 13 straffelovsovertrædelser pr indbyggere Ledighed 5,6% Andel af borgere fra ikke vestlige lande og efterkommere 6,4% Tilstedeværelse af ekstremistiske grupper (tidligere undersøgelse SFI) stop islamisering og flere venstre radikale grupper

16 Forebyggelsestrekanten Indgribende indsats standse kriminelle aktiviteter og sikre resocialisering Indgribende niveau Foregribende niveau Forebyggende niveau Foregribende indsats minimere risikoadfærd Forebyggende indsats fremme trivsel og modstandskraft

17 Fælles strategi om målene

18 Mål Borgerne i Aalborg skal opleve en større tryghed I Aalborg skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed Borgerne i Aalborg skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag Børn og unge skal ydes en tidlig forebyggende indsats således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres Der skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelsen af en tryg kommune

19 Særlige indsatser Formidling viden Et trygt natteliv Særlige beskæftigelses- og aktivitetstilbud Rusmiddelseminarer og forebyg drop-out Tryghedsvandringer Anti-radikalisering Tryg-bydel Sikkerhed på havnefronten Introforløb flygtninge

20 Organisering / struktur

21 Trivsels- og SSP samarbejdet Lokalråd - topledelse Trivsels- og SSP gruppe faglig ledelse Lokale Trivselsog SSP grupper lokal ledelse og fagpersoner SSP+ - ledelse og andre aktører på voksenområdet Lokalsamfund - nye samarbejdsnetværk

22 Fælles tilgang

23 Hvordan anskuer vi udfordringerne I Aalborg Kommune? Tre vigtige værdier Kompleks og individuel proces Vejene til radikalisering er mange og forskelligartede, og de følger ikke fastlagte trin eller faser Et socialt problem Ligesom andre problemer i kommunen anser vi radikalisering som et socialt problem Samskabelse Radikalisering er ikke udelukkende vores problem i kommunen, og derfor er det vigtigt at inddrage foreningslivet og borgerne i kommunen

24 Praksis

25 Konkrete indsatser Dialogambassadørkorps Et gruppeorienteret tilbud, der består af unge erfarne oplægsholdere, som kan besøge grundskoler, ungdomsuddannelser og klubber Forældrecoachkorps Er en indsats, som er rettet mod forældre til børn og unge, der er i risiko for at blive rekrutteret til ekstremistiske og radikaliserede miljøer Mentorkorps Et individorienteret tilbud, der er målrettet unge, som er i risiko for at blive radikaliseret

26 Håndtering af radikalisering i Aalborg Kommune TRIN 4 TRIN 3 Actiongruppen TRIN 1 Hjælperedskaber Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af en konkret ung, den unges relationer, adfærd eller holdninger Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af ungdomsmiljøer, i byer, lokal samfund mv. TRIN 2 Actioncards Aalborg Kommunes særlige procedure for, hvordan der skal handles ved bekymring om radikalisering formålet er at sikre en hurtig og målrettet hjælp Handlepligt Med hjælp fra actioncards bestemmes hvem der er tovholder på sagen, og dermed har det overordnede ansvar Ressourcepersoner med specialiseret viden inden for forskellige områder vedrørende radikalisering. - Mulighed for at bringe deres viden i spil i forebyggelsesarbejdet

27 Den brede vifte - af kommunale muligheder Internt Eksternt Kommunale muligheder i forhold til den enkelte radikaliseringstruede person

28 Resiliens

29 Lokalsamfundet som modstandskraft Selv belastede samfund besidder ressourcer og handlemuligheder, der kan mobiliseres for at forebygge, inddæmme og modvirke radikalisering Lokalsamfundet tilbyder udsatte unge alternative aktiviteter Lokalsamfundet har i Aalborg kommune en særlig styrke ved, at de i forvejen har fokus på det inkluderende aspekt

30 Mobilisering af lokalsamfundet Lokalsamfundet kan bidrage til at øge den sociale inklusion i samfundet, og de er derfor essentielle samarbejdspartnere Anvende de aktører, der allerede eksisterer i kommunen eller lokalsamfundet Aalborg Kommune har tæt samarbejde med flere hjemstavnsforeninger i kommunen samt de lokale moskéer og kirkelige foreninger

31 Opsummering

32 Anbefalinger Hvordan kan man implementere en anti-radikaliserings indsats? Fælles strategi om målene Det er vigtigt, at der på kommunalt niveau er støtte samt opbakning til en antiradikaliserings indsats Resiliens Brug de sunde fællesskaber, der allerede eksisterer i jeres Kommune. Aktiver og inddrag lokal samfundet gennem dialog. Undgå berøringsangst Organisering / struktur Opbyg et tæt samarbejde med lokal- politiet, så I kan dele jeres bekymringer, men samtidig støtte hinandens indsatser. I Aalborg har vi opnået et tæt samarbejde i Infohuset Praksis Udarbejd konkrete handleplaner og aftal ansvarsfordeling Fælles tilgang Betragt radikalisering som et socialt problem på lige fod med andre sociale problemer, og gør brug af et tværfagligt samarbejde for at imødekomme disse problematikker

33 Udfordringer

34 Udfordringer Ingen garanti - lonely wolf, cross-overs Polarisering On-line radikalisering Forråelse