Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger
|
|
- Rebecca Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger I have been learning languages for long years but I haven t got anywhere (Nikolov 2001). I de fleste europæiske lande lærer eleverne deres første obligatoriske fremmedsprog i en stadig tidligere alder. En del lande indfører derudover elevernes andet fremmedsprog tidligere (Key Data 2012; Nikolov & Djigunovic 2011). Danmarks nyeste sprogpolitiske tiltag skriver sig således, ligesom de for nyligt gennemførte norske forsøg med undervisning i andet fremmedsprog, inn i en større europeisk trend«(vold & Doetjes 2010). Men: Hvorfor tilbydes der tidligere fremmedsprogsundervisning? Og: Hvordan skal/kan det gøres? Artiklen opsummerer resultater fra tre store europæiske forskningsprojekter samt det nævnte norske projekt. Disse undersøgelser kan bidrage til diskuspetra daryai-hansen Adjunkt i tysk, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet pdharuc.dk annette søndergaard gregersen Lektor, Professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen på Zahle asgraucc.dk karoline søgaard Adjunkt, Professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen på Zahle karsaucc.dk sprogforum
2 sionen om tidligere sprogstart og udgør et centralt grundlag for at udvikle pædagogiske praksisser i en dansk kontekst. Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige sprogstart, men at den skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt. Hvorfor skal fremmedsprog tilbydes tidligere? I rapporten fra Europarådet Addressing the age factor : some implications for languages policy fra 2002 opsummeres begrundelser for en tidligere sprogstart med afsæt i en bred palet af europæiske forskningsprojekter. På baggrund af denne forskningsopsamling skelner rapporten mellem tre aldersgrupper: Elever fra seks til ni år, som kendetegnes ved at have en legende tilgang til læring; elever fra niårsalderen, der karakteriseres som mere skolelæringstænkende, og elever fra 11-årsalderen, som i højere grad er bevidste om deres styrker og svagheder, og som i gode læringsforløb udvikler redskaber til at håndtere deres svagheder. Rapporten påpeger, at der ikke er forskningsmæssige belæg for at hævde, at elever fra 11-årsalderen har vanskeligere ved at tilegne sig sprog end yngre elever. Elever fra 11-årsalderen har fordel af at være mere vidende (en kognitiv fordel) samt at have en viden om, hvordan de inddrager og anvender denne viden i deres sprogtilegnelsesforløb (en læringsmæssig fordel). Hvis læringsforløbene er gode, har yngre elever dog, primært i forhold til fonetiske og morfologisk/syntaksiske færdigheder, i det lange løb en fordel. En tidlig start kan derudover give eleverne fordele ved at inddrage meget unge elevers naturlige og indlejrede sproglæringsmekanismer. Eleverne i indskolingsfasen er oftest aktivt deltagende i mundtlige sprogaktiviteter, hvorfor de hurtigere tilegner sig gode receptive og produktive mundtlige færdigheder. Den tidlige start kan give dem overskud til at fokusere på tilegnelsen af sproglige og interkulturelle erfaringer, som giver dem gode muligheder for kognitiv, social, kulturel og personlig udvikling. Derudover viser undersøgelserne, at den tidligere sprogstart kan være med til at fremme elevernes læsefærdighed og sprogbevidsthed. Alder er ifølge rapporten en væsentlig faktor for læring, men den står ikke alene. Også tidsfaktoren spiller en central rolle: Jo mere tid, jo flere lektioner og jo mere intensiv undervisning, desto bedre sprogtilegnelse. En væsentlig pointe i Europarådsrapporten er det flersprogede perspektiv: Det påpeges, at det centrale argument for 20 sprogforum
3 tidlig sprogstart i det første fremmedsprog er, at eleverne derigennem får bedre mulighed for at tilegne sig flere sprog i deres grundskoleforløb. Sammenhængen mellem eleven, læring og eksterne faktorer: ELLiE-projektet Den europæiske længdeundersøgelse The Early Language Learning in Europe Project«(ELLiE 2011) evaluerer tidlig sprogstart bredt med fokus på eleven, dennes læring og eksterne faktorer som politiske rammebetingelser og elevernes hjem. Projektet inddrager resultater fra seks til otte skoler i syv europæiske lande (Kroatien, Storbritannien, Italien, Holland, Polen, Spanien og Sverige). Projektet viser, at de fleste elever starter deres første fremmedsprog med en generelt positiv holdning, dog er der store forskelle på elevernes indstillinger til fremmedsprog og deres motivation for at lære fremmedsprog. Undersøgelsen peger på en række eksterne faktorer, som har indflydelse på, om den tidlige sprogstart bliver en succes eller ej, og kommer med en række forslag til at styrke effekten af den tidlige start. Nogle af de mest relevante skal nævnes her: at der på skolen er en velvilje over for fremmedsprog, at det prioriteres højt ikke at aflyse timer, at lærerne sendes på efteruddannelse, at deltagelse i internationale projekter og udveksling styrkes for at give elever og lærere mulighed for at bruge fremmedsproget uden for skolen og for at øge den interkulturelle kompetence, at der skabes sammenhæng fra klassetrin til klassetrin og mellem de forskellige læringsfaser samt god information mellem lærere i overgangsfaserne, og at hjemmet inddrages for at sikre, at eleven også møder fremmedsproget uden for skolen. Projektet belyser derudover det politiske perspektiv og dokumenterer, at det har stor betydning, at politikere er villige til at investere i lærernes grund- og efteruddannelse, at der stilles krav til lærernes faglige kompetencer, at lærerne har et meget højt sprogligt niveau (helst på C2-niveau) og kendskab til alderssvarende metodik. Med henblik på lærernes kvalifikationer understreges det, at den gode sproglærer kendetegnes ved, at han/hun kan lide at undervise i fremmedsproget og tror på, at det er godt at starte tidligt. Derudover kan han/hun skabe en positiv, tryg atmosfære og sikre, at eleverne har succesoplevelser med fremmedsproget ved at holde dem fokuserede på deres læring og læringsforløb. sprogforum
4 Praksisanbefalinger Europa-Kommissionens internetside Early language learning præsenterer en opsamling af forskellige større europæiske undersøgelser for at afdække, hvordan tidlig sprogstart skal/kan etableres. Siden bygger bl.a. på en omfattende rapport, som Europa-Kommissionen udgav i 2006, Languages for the children of Europe. Rapporten, som ligger i forlængelse af en undersøgelse af Blondin et al. (1998), definerer de vigtigste pædagogiske principper i den tidlige sprogundervisning. Ifølge rapporten afhænger succesen af den tidlige sprogstart af understøttende omgivelser. Europa-Kommissionens undersøgelse understreger, at læreren er nøglepersonen i elevens læringsproces. Læreren bør derfor være specialist i denne aldersgruppes læring, have viden og færdigheder i forhold til de input og materialer, der introduceres og anvendes, samt kunne sætte sig ind i sine elevers læringsbehov og læringsmuligheder. Der peges på centrale veje til barnets læring. Rapporten understreger, at imitation i den tidlige sproglæringsfase er en meget effektiv metode, fx gennem udenadslære af sange, rim og remser. Derudover nævnes: erkendelse af, at børn i deres spontane leg viser en tendens til at lægge mærke til, spille med og øve funktioner i sproglig form og betydning; betydningen af, at narrativer i form af historiefortælling spiller en væsentlig rolle i børn og yngre elevers sproglæring, fordi historier giver eleverne en god ramme for interaktiv læring og bidrager til at udvikle lytte- og talefærdigheder. Historier taler endvidere til elevernes fantasi og lægger op til en kontekstbåren og -skabende videredigtning. Det understreges, at motivation ikke kun skabes gennem leg, men også gennem intellektuel udfordring og glæden ved personlige læringsresultater; det anbefales derfor, at sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid, suppleres med aktiviteter, der har fokus på fluency og accuracy (se også Blondin 1998). Der peges på værdien af at indføre læsning og skrivning på et tidligt tidspunkt snarere end udelukkende at koncentrere sig om at lytte og tale samt også at fokusere på elevernes implicitte metasproglige viden. God praksis i tidlig sprogstart har ifølge Europa-Kommissionens opsamling endvidere fokus på: 22 sprogforum
5 at der tages højde for progression og overgangsproblematikker fra et skoletrin til det næste; at sproglæringen for eleverne opleves som en proces med fokus på læringsrutiner gennem faste strukturer i timernes aktiviteter samt progression og kontinuitet mellem de forskellige skoletrin; at forældrene inddrages og præsenteres for de klare mål, der er for elevernes læring i undervisningen; at der vedvarende arbejdes med feedback og læringsstrategier, fx gennem brug af portfolioer til dokumentation af og refleksion over elevens læringsprocesser i et fællesskab med de andre elever; at eleven får mulighed for at komme så meget i berøring med målsproget som overhovedet muligt gennem en varieret brug af fx sange, dvd er, begrebskort og andre ressourcer; at den interkulturelle dimension samt elevernes førstesprog og de sprog, som eleverne har adgang til i deres lokalområde, inddrages for at give dem mulighed for at tilegne sig god sproglig og kulturel bevidsthed; at der støttes op om de elever, som har mindre gode forudsætninger for en tidlig sprogstart. Evalueringen av forsøk med fremmedspråk som felles fag på trinn I Norge gennemføres i disse år større forskningsbaserede forløb (71 tilknyttede skoler og 124 lærere), hvor andet fremmedsprog udbydes på et tidligere klassetrin end syvende/ottende (jf. Siri et al. 2013). Begrundelsen er den samme som fremlagt i den danske rapport Sprog er nøglen til verden, nemlig den, at puberteten er et uheldigt starttidspunkt for læring af et nyt sprogfag samt den uhensigtsmæssigt store læringsafstand mellem første og andet fremmedsprog. De væsentligste resultater af den norske undersøgelse bekræfter resultaterne fra de europæiske undersøgelser: Både lærere og elever er meget glade for tidligere sprogstart i andet fremmedsprog. Lærerne har et ønske om at fortsætte med tiltaget, og eleverne beskrives som særligt læringsvillige og motiverede. Den norske evalueringsrapport udpeger som kritiske succesfaktorer, at tidligere sprogundervisning skal gøres obligatorisk, og at den skal støttes og følges op på gennem skoleledelsen samt regionale eller nationale netværk. sprogforum
6 Derudover fremhæves kontinuitet og en klar progression mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne som særlig vigtig, eftersom undersøgelsen viser, at en god opfølgning har stor betydning for den fortsatte positive udvikling. Vold og Doetjes (2010) understreger, at undervisningen skal være rettet mod praksis, og at fremmedsproget skal tages i brug i meningsfulde sprogbrugssituationer, som eleven kan genkende sig selv i:»for å kunne tilby god fremmedspråkundervisning er det avgjørende at lærerne selv har gode språkkunnskaper, at de er flinke å ta språket i bruk i språklæringssituasjonene, og at de har didaktisk kompetanse tilpasset aldersgruppen«(ibid.). Konklusioner og perspektivering Alle undersøgelser fremhæver, at eleverne generelt er glade og motiverede for at lære deres første og andet fremmedsprog tidligere. Samtidig peger undersøgelserne på, at den tidlige sprogstart stiller høje krav til lærerne, og at den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt. Praksisanbefalinger for den tidlige sprogstart kan opsummeres som følgende: Sæt tilstrækkelig tid af til den tidlige sprogstart. En time om ugen vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Formuler klare læringsmål samt en klar progression og tag højde for overgangsproblematikker fra et skoletrin til det næste. Sørg for, at eleverne får succesoplevelser. Arbejd med elevernes samlede sproglige og kulturelle forkundskaber, giv feedback og tematiser sproglæringsstrategier, fx ved at bruge portfolioer. Byg på emner, der interesserer eleverne, brug målsproget i undervisningen og skab meningsfulde sprogbrugssituationer, bl.a. gennem internationale projekter. Fokuser på mundtlig interaktion og lytteforståelse, men arbejd fra start af med alle færdigheder samt fluency og korrekthed. Byg på barnets veje til læring: imitation, leg og narration. Vær bevidst om, at det kræver velfunderede sproglige, kulturelle og didaktiske kompetencer at undervise denne aldersgruppe. Invester i didaktisk, sproglig og kulturel grund- og efteruddannelse. 24 sprogforum
7 Litteratur Blondin, C. et al. (1998). Foreign Languages in Primary and Pre-School Education: Context and Outcomes. A review of Recent Research within the European Union. CILT: London. Edelenbos, P., Johnstone, R., Kubanek, A. (2006). Languages for the children of Europe. Published Research, Good Practice & Main Principles, Strasbourg: Europa-Kommissionen. ELLiE (2011). ELLiE Early Language Learning in Europe, edited by Janet Enever, British Council sites/default/files/publications/ early-language-learning-ineurope-2011.pdf Europa-Kommissionen/ European Commission (2013). Early Language Learning. languages/language-teaching/ early-language-learning_en.htm Johnstone, R. M. (2002). Addressing the age factor : some implications for languages policy. Council of Europe, Language Policy Division, Strasbourg. Key Data (2012). Key Data on Teaching Languages at School in Europe Education, Audiovisual and Culture Executive Agency, Brussels. eacea.ec.europa.eu/education/ eurydice/documents/key_data_ series/143en.pdf Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2011). Sprog er nøglen til verden. Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog. København. filer/publikationer/2011/sprog-ernoeglen-til-verden/index.htm Nikolov, M. (2001). A study of unsuccessful language learners. I: Z. Dörnyei & R. Schmidt (Eds.), Motivation and second language acquisition (pp ). Honolulu, HI: The University of Hawaii, Second Language Teaching and Curriculum Center. Nikolov, M. & Mihaljevic Djigunovic, J. (2011). All Shades of Every Color: An Overview of Early Teaching and Learning of Foreign Languages. Annual Review of Applied Linguistics, Vol. 31, Siri, Mordal et al. (2013). To år med fremmedspråk erfaringer og betraktninger. Helse: SINTEF. Vold, E. T. & Doetjes, G. (2010). Fremmedspråk på barnetrinnet teoretisk grunnlag. Nasjonalt senter for fremmedspråk i opplæringen Notat 3/2010. sprogforum
Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole
Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i
Læs merePraksisanbefalinger for den tidligere sprogstart
Praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Hanne Thomsen, Københavns Professionshøjskole 25. maj 2018 L æ r i n g s m å
Læs mereEvaluering af tidlig engelskundervisning
Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede
Læs mereBegynderdidaktik og flersprogethed. Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
Begynderdidaktik og flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet petra.dhansen@hum.ku.dk I dag: Ø Om projektet Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med
Læs mereForskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk
Sproglæreren nr. 2-2015 Forskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk Petra Daryai-Hansen, docent i fremmedsprogsdidaktik,, lektor i fremmedsprogsdidaktik,
Læs mereLærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i klasse - et casestudie i grænselandet. Karen Aarøe Lektor, UC SYD
Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i 0.-4. klasse - et casestudie i grænselandet Karen Aarøe Lektor, UC SYD Nabosprog og tidlig sprogstart i tysk Stigende interesse for potentialet i dansk
Læs merei tidlig tysk i klasse
Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i 0.-4. klasse - et casestudie i grænselandet Karen Aarøe Lektor, UC SYD Nabosprog og tidlig sprogstart i tysk Stigende interesse for potentialet i dansk
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereEn dansk udgave af Europæisk sprogportfolio
Få viden til at vælge VIA University College En dansk udgave af Europæisk sprogportfolio Line Møller Daugaard, Nina Hauge Jensen & Dorte Sørensen VIA University College Developing Early Foreign Language
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereTidlig fransk og tysk
Tidlig fransk og tysk hvordan kan forskningsanbefalinger for den tidligere sprogstart omsættes til undervisningspraksis? I denne artikel tager vi afsæt i skolens praksiserfaringer med tidlig sprogstart
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereWorkshop d ( ) Tidligere tysk med fokus på flersprogethed eksemplarisk årsplan og undervisningsmateriale
Workshop d. 25.5. 2018 (13-15.30) Tidligere tysk med fokus på flersprogethed eksemplarisk årsplan og undervisningsmateriale Program: Præsentation af deltagere og workshoppens indhold Sich begrüßen mit
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole 1 CLIL-teamet
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole CLIL-teamet
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereFremmedsprog og it. Bente Meyer, Aalborg Universitet, København, Mads Bo-Kristensen, Vejle Kommune.
Fremmedsprog og it Bente Meyer, Aalborg Universitet, København, bm@learning.aau.dk Mads Bo-Kristensen, Vejle Kommune madbo@vejle.dk Tre pointer It er med til at øge børns fremmedsprogskompetencer Det it-baserede
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereHvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen?
Hvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen? Petra Daryai-Hansen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Natascha Drachmann, Institut
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mereREFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:
Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 2. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 2. klasse Forord Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres for eleverne i 3. klasse, men at introducere sproget
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2017/18
Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers
Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereFolkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring
Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereVi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression
Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereSprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16
Sprogskolekursister Skoletjenesten 7. juni 2016 Ditte Dræby Sproglærer på Københavns Sprogcenter siden 2009 Underviser på DU2 og DU3 Specialiseret i dansk for udlændinge Udlændingestyrelsens dansklærerteam
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereUndervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereForenklede Fælles Mål tysk
Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mere