Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Transkript

1 Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger, som knytter sig til forvaltningens vurdering af effekterne af refusionsreformen og tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet blev forelagt politisk til orientering på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget samt Økonomiudvalgets møder i februar Nu er de endelige effekter af denne reform indarbejdet i teknisk budget Derfor beskriver dette notat særskilt de korrektioner, der er indarbejdet i teknisk budget , som følge af den gennemførte refusionsreform på beskæftigelsesområdet, samt de deraf afledte tilpasninger i tilskud- og udligningssystemet. De tekniske korrektioner er indarbejdet under Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Korrektionerne påvirker såvel udgiftssiden som indtægtssiden (finansieringssiden) og betyder, at kommunens samlede nettodriftsudgifter stiger mens kommunens indtægter fra tilskud og udligning ligeledes bliver højere. Kommunens samlede budget 2016 forværres dog med 9,9 mio. kr. som følge af de korrektioner, der knytter sig til refusionsreformen og de dertilhørende ændringer i tilskuds- og udligningssystemet. Tabellen nedenfor er en oversigtstabel der viser de samlede virkninger der gennemgås i dette notat. Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Tlf.: Fax: Sagsbehandler: Michal Pulawski Direkte telefon nr.: Sikker furesoe@furesoe.dk Tlf.: Fax: Telefon og Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl Furesø Kommune Rådhustorvet Farum Budgetpost Samlet nettoudgift på drift (tabel 1) -heraf færre indtægter fra refusion -heraf flere udgifter på driften Samlede merindtægter/øget finansiering (tabel 2 + 4) -heraf refusionsreform -heraf tilpasninger i tilskud og udligning Samlet virkning +=tab 30,5 24,5 6,0-20,6-36,0 15,4 9,9

2 Det samlede budget: Som vist ovenfor bliver det samlede budget påvirket negativt af hele reformen samlet set med 9,9 mio. kr. Det skyldes, at kommunens nettoudgifter stiger med 30,5 mio. kr. (jf. tabel 1). Omvendt stiger kommunens indtægter med 20,6 mio. kr. (jf. tabel 2 og 4). Den samlede effekt af de tekniske korrektioner er vist i tabel 5. Tabel 3 viser de samlede effekter af refusionsreformen, mens tabel 4 viser effekterne af tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet. Udgifter - refusionsreform: Tabel 1: Øgede nettoudgifter som følge af refusionsreformen i budget 2016 Overførselsindkomst 1: Færre indtægter i refusion fra Staten (øgede nettoudgifter på driften) under BEU (kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering mm.) 2: Øgede udgifter som følge af øget medfinansiering af dagpenge under BEU (forsikrede ledige) 3: Flere udgifter som følge af øget medfinansiering af førtidspension (øgede nettoudgifter på driften) under SSU (førtidspension) 4: Færre indtægter i refusion fra Staten (øgede nettoudgifter på driften) under ØU (kontanthjælp til flygtninge) Samlede merudgifter netto (sum 1-4) 30,5 Kilde: Beskæftigelsesministeriets tal for varighed, Furesø Kommunes budget 2015 samt forvaltningens beregninger Tabel 1 viser, at kommunens nettoudgifter stiger med 30,5 mio. kr. som følge af reformen. Refusionsreformen betyder, at Staten refunderer en mindre andel af kommunens udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, og øvrige overførsler. Det betyder, at kommunens nettoudgifter til overførsler (disse er korrigeret for den refusion kommunen modtager fra Staten) vil stige. Samtidig skal kommunerne medfinansiere en større andel af udgiften til dagpenge og førtidspension end tidligere. Refusionsreformen indebærer, at kommunens indtægter fra statsrefusion af udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, jobafklarings- og ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud beregnes ud fra den enkelte borgers forløb på offentlig forsørgelse inden for de sidste tre år. Kommunen råder ikke over oplysninger, der kan danne grundlag for denne beregning. Beregningerne vil fra 2016 blive foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Til brug for budgetlægningen har KL udarbejdet en beregningsmodel, som indeholder gennemsnitlige 17,8 3,6 2,4 6,7 Side 2 af 6

3 refusionsprocenter for hver enkelt forsørgelsesydelse, baseret på hver enkelt kommunes data fra Konsekvensen af refusionsreformen er beregnet på grundlag af bruttoudgifterne således som de indgår i det tekniske budget for og KL s beregningsmodel for statsrefusion og medfinansiering, sammenholdt med statsrefusion og medfinansiering beregnet efter de nuværende regler. Indtægter - refusionsreform: Kommunen kompenseres på flere måder for de merudgifter, der opstår (og som er opgjort i tabel 1 ovenfor) som følge af reformen. For det første er en række af kommunens udgifter til overførsler (fx kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering) omfattet af en budgetgaranti. Det betyder, at kommunernes samlede stigning i nettoudgifterne som følge af reformen bliver modsvaret af et tilsvarende højere bloktilskud til kommunerne og dermed flere indtægter i tilskud og udligning. Tilsvarende bliver bloktilskuddet til kommunerne løftet som følge af kommunernes udgifter på de overførselsområder, der ikke er omfattet af budgetgarantien (fx sygedagpenge). Endeligt modsvares flere udgifter til medfinansiering af dagpenge af et højere beskæftigelsestilskud til kommunen. Beskæftigelsestilskuddet skal netop finansiere kommunens udgifter til dagpenge til de forsikrede ledige. Tabel 2: Øgede indtægter fra tilskud og udligning som følge af refusionsreformen i budget 2016 Øgede indtægter fra tilskud og udligning Øgede indtægter fra tilskud og udligning som følge af øgede nettoudgifter der er omfattet af det budgetgaranterede område. Indgår i kommunens samlede statstilskud på -24,7 51 mio. kr. (24,7 mio. kr. svarer til kommunens andel af 3,6 mia. kr.) Øgede indtægter fra tilskud og udligning (DUT) som følge af øgede nettoudgifter der ikke er omfattet af det budgetgaranterede område. Indgår i kommunens samlede -6,7 statstilskud på 51 mio. kr. (Andel på 6,7 mio. kr. svarer til 1,0 mia. kr. jf. lov- og cirkulæreprogram). Højere beskæftigelsestilskud som kompenserer for højere medfinansiering af -4,6 forsikrede ledige Merindtægter som følge af refusionsreform i alt -36,0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets tal, indgår som regulering af budgetgaranti, DUT og beskæftigelsestilskud. Side 3 af 6

4 Tabel 2 viser, at kommunens kompensation som alene knytter sig til stigningen i nettoudgifterne til overførsler samlet set udgør 36,0 mio. kr. Tabel 3 opsummerer den samlede effekt af refusionsomlægningen. Tabel 3: Refusionsreformens samlede virkning i budget 2016 Budgetvirkning af refusionsreform Teknisk korrektion i 2016 i mio. kr. Øgede nettoudgifter (BEU, SSU og ØU) jf. tabel 1. 30,5 Merindtægter i tilskud og udligning budgetgaranti, DUT og beskæftigelsestilskud -36,0 (ØU finansiering) jf. tabel 2. Samlet virkning i alt (-=gevinst +=tab) -5,5 Tabel 3 viser, at Furesø Kommune får en samlet gevinst på 5,5 mio. kr. i 2016 som følge af refusionsreformen. Det skyldes, at stigningen i nettoudgifterne er beregnet i forhold til det antal modtagere kommunen har på de forskellige overførselsordninger. Kompensationen i tilskuds- og udligningssystemet bliver opgjort i forhold til Furesø Kommunes andel af det samlede folketal. Forskellen i de to metoder betyder, at Furesø Kommune får en gevinst fordi ledighedsniveauet i kommunen ligger under landsgennemsnittet og andelen af modtagere af overførselsindkomster i Furesø Kommune i forhold til landniveauet er lavere en kommunens befolkningsandel. Idet det omvendte er gældende i andre kommuner, som tilsvarende har fået et tab, og refusionsreformen derfor i stort omfang har omfordelt gevinster og tab kommunerne i mellem, har regeringen som en del af loven valgt at gennemføre en række tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet for at afbøde de fordelingsmæssige konsekvenser af de gevinster (for andre kommuner tab) som er vist i tabel 1-3. Indtægter tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet har en relativ teknisk karakter men kan opsummeres i tre hovedelementer: Niveauet i landudligningen øges fra 58 til 61 % - Furesø Kommune har i tilskuds- og udligningssystemet et beregnet strukturelt overskud og skal dermed aflevere en større andel af dette overskud i landsudligning Grænsen for overudligning øges fra 92 til 93 % således, at kommunen maksimalt kan aflevere 93 % af skatteprovenuet fra indkomstskat i tilskudog udligning, hvor grænsen tidligere var 92 %. Mindre krav til, hvornår kommuner har et højt strukturelt underskud og derfor bliver omfattet af tilskud til kommuner med et særligt højt strukturelt underskud. Side 4 af 6

5 Fælles for alle tre ordninger gælder, at Furesø Kommunes bidrag til tilskuds- og udligningssystemet vil blive højere. Tabel 4 nedenfor viser de samlede effekter. Tabel 4: Virkning i budget 2016 af tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet Budgetvirkning af tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Landsudligning: Øget bidrag som følge af øget udligningsniveau 6,6 Statstilskud: Tab som følge af højere udligningsniveau i landsudligningen samt effekt på overudligning (beregnet residua lt) 14,9 Kompensation som følge af tab der samlet set overstiger 0,01 % af kommunens beskatningsgrundlag -6,1 Samlet virkning i alt (-=gevinst +=tab) 15,4 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsudmelding samt forvaltningens beregninger Tabel 4 viser, at Furesø Kommunes samlede tab som følge af tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet udgør 15,4 mio. kr. Dette skyldes, at Furesø Kommune bidrager til landsudligningen med ca. 133 mio. kr. i Da udligningsniveauet øges vil kommunens bidrag til ordningen ligeledes blive øget, svarende til 6,6 mio. kr. i Dette sker som følge af, at udligningsniveauet øges fra 58 til 61 %. Det betyder, at Furesø Kommune tidligere afleverede 58 % af sit beregnede strukturelle overskud til landsudligningen, mens kommunen skal aflevere 61 % af det beregnede overskud i Endvidere er der 91 kommuner i tilskuds- og udligningssystemet som har et strukturelt underskud og er modtagere i landsudligningen. De resterende kommuner har et beregnet strukturelt overskud, og bidrager til landsudligningen. Da de beregnede underskud er højere end de beregnede overskud på landsplan, og udligningsniveauet stiger, skal en større andel af landsudligningen finansieres af det samlede statstilskud som udbetales til kommunerne. Det betyder i sidste ende, at det statstilskud der fordeles efter folketallet bliver mindre. Furesø Kommune modtager derfor 14,9 mio. kr. mindre i statstilskud som følge af forhøjelsen af udligningsniveauet. Tilpasningerne af tilskuds- og udligningssystemet indeholder en præmis om, at den enkelte kommune (som følge af reformen) samlet set ikke kan opnå et tab der er højere end 0,01 % af kommunens beskatningsgrundlag, hvilket svarer til 9,9 mio. kr. for Furesø Kommune. Da Furesø Kommunes samlede tab overstiger 9,9 mio. kr. modtager kommunen en kompensation på 6,1 mio. kr. i tilskud- og udligning. Side 5 af 6

6 Den samlede virkning af både refusionsreformen jf. tabel 3, samt effekterne af tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet jf. tabel 4 er derfor som vist i tabel 5 nedenfor. Tabel 5: Samlet virkning af refusionsreformen og tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet Budgetvirkning i alt Teknisk korrektion i 2016 i mio. kr. Samlet virkning af refusionsreform (-=gevinst +=tab) -5,5 Samlet virkning af tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet (-=gevinst +=tab) 15,4 Samlet virkning i alt (-=gevinst +=tab) 9,9 Side 6 af 6