GOD SKOLE TIL ALLE VI TROR PÅ FREMTIDEN BAG OM ANTBOY 3 NUTTETHED BLÅJEANS LYKKETOFT: NU SKAL DER SKE NOGET! YUSUF OM KAMPENE I TYRKIET

Transkript

1 STORT TEMA om klodns frmtid NYHEDER TIL BØRN DER VIL FORSTÅ VERDEN GOD SKOLE TIL ALLE OKTOBER 2015 LYKKETOFT: NU SKAL DER SKE NOGET! VI TROR PÅ FREMTIDEN BAG OM ANTBOY 3 VI HAR TESTET FIFA 16 NU MED PIGER PÅ BANEN YUSUF OM KAMPENE I TYRKIET NUTTETHED BLÅJEANS BREVKASSE + TEGNESERIER OG SYGE JOKES + MADKLUBBEN + MEGA MEGET MERE LØSSALG KR. 29,

2 UGE SEPTEMBER vrdnsmaln Vi har n plan for n bdr vrdn Landn i FN har sat 17 ny mål for, hvordan vrdn skal bliv t bdr std at lv for all også for dig. Måln handlr blandt andt om, at man vil sørg for at all få n uddannls, at all får nogt at spis og at vors klima hr på Jordn får dt bdr. Dt r gntlig rt utroligt, at hl vrdn kan bliv nig om n plan, dr skal gør vrdn til t bdr std at lv for os allsammn også for dig. Drfor har Kids Nws i dnn ug udvidt avisn md t ott sidr langt tma om d ny mål for vrdn. Hr fortællr vi, hvad måln går ud på, hvad d btydr for vrdn, og hvad d btydr for dig. Find dt på sid 8-15 i dnn ugs Kids Nws. Tmat har vi lavt i t samarbjd md Vrdns Bdst Nyhdr og IBIS og dt r n dl af t størr projkt. I ug 40 vil skolr i hl vrdn nmlig arbjd md d 17 mål, dr skal gør vrdn til t bdr std. I Danmark hddr dt projkt Vrdnstimn, og dr vil skolr ovr hl landt modtag dtt tma fra Kids Nws. Drudovr r dr lavt n mass andt matrial, som man kan brug i undrvisningn. Du kan læs mr om Vrdnstimn på vrdnstimn.dk God læslyst :-) Bdst hilsnr Jonas Stnbæk Christoffrsn Rdaktør på Kids Nws? DET... HEY, HVAD BETYDER FN: Stort st all land r mdlm af FN, dr arbjdr for frd i hl vrdn. Vrdns Bdst Nyhdr: Arbjdr på at fortæll, hvordan dt går md landn i FN - og fortællr især hvor dt går frmad i landn. IBIS: IBIS r n dansk u-landsorganisation, som arbjdr på at giv all børn i vrdn n god uddannls. IBIS har udarbjdt t undrvisningsmatrial om vrdnsmåln, som kan brugs i forbindls md Vrdnstimn. Dt kan man find på vrdnstimn.dk Udkommr hvr ug. Avisn kan købs i løssalg i udvalgt kioskr og bstills i abonnmnt. L Udgivr: Brlingsk Ansv. chfrdaktør: Lisbth Knudsn Rdaktion: Jonas Stnbæk Christoffrsn Rdaktør på Kids Nws Maja Hagdorn Journalist på Kids Nws Thorkil Jacobsn Journalist på Kids Nws Sarah Hssldal Journalist på Kids Nws Dsign & Layout: Pr Hilmann & Mari Kampmann FÅ FEDE FORDELE MED KIDS CLUB kidsnws.dk FÅKIDS N EWS SENDT TIL DØREN HVER FREDAG ØNSKER DU FLERE ABONNEMENTER F.EKS. TIL SKOLER OG INSTITUTIONER SÅ RING PÅ FÅ ET GODT TILBUD PÅ KIDSNEWS.DK/BESTIL *Samlt pris for 12 mdr: 948,- llr 3 mdr: 297,- Abonnmntt fortsættr, indtil dt opsigs.

3 08 W W W. K I D S N E W S. D K. U G E S E P T E M B E R 2015 vrdnsmaln VERDEN HAR EN PLAN Næstn all land r blvt nig om n plan for, hvordan vi kan bliv fri for fattigdom, giv all n god uddannls og bskytt plantn. AF MAJA HAGEDORN HANSEN majh@kidsnws.dk 15 år. 17 mål. 193 land. Dr finds n plan, som skal gør vrdn til t bdr std. Søndag 27. sptmbr sigr 193 land»ja«til dn. Plann bstår af 17 såkaldt vrdnsmål, og all landn hriblandt Danmark har nu 15 år til at nå dm. Dt btydr, at vi skal udrydd fattigdom. Sørg for mad og rnt vand til all. En god uddannls, mr gnbrug, massr af sund natur til os og dyrn og t bdr klima i frmtidn. Vrdn har lavt én stor plan før All FN -landn har faktisk lavt n rækk mål før, dr mindd om d ny, som også skull nås på 15 år fra år D hddr 2015-måln, og dr r i alt ott af dm. Dt lykkds blandt andt at få lig mang drng og pigr i skol og halvr båd sult og fattigdom. Dr var også nogl af måln, dr ikk blv nåt. For ksmpl r dt ikk lykkds at stands mang dyrartr i at uddø. På sid kan du læs mr om, hvorfor landn har valgt at lav d 17 ny mål og hvordan man ovrhovdt kan bliv nig om så stor n plan. Ny mål handlr om klima Som du kan s til højr, mindr nogl af vrdnsmåln om d gaml Millnnium-mål. Mn dr r også kommt nogl ny til. Mang af d ny mål handlr om klimat og miljøt. For ksmpl skal vi bliv bdr til at gnbrug vors ting i stdt for bar at smid dm ud. Drfor har vi bsøgt 7.Y på Trongårdsskoln i Lyngby til n snak om, hvordan vi gør dt. Dt kan du læs om på sid Og så kan du slvfølglig også bliv klogr på, hvad måln kan få af btydning for børn i andr dl af vrdn. Hr kan du blandt andt mød dn ung pig Nicha fra Mozambiqu, som ikk mått gå i skol for sin mand. Nichas histori r på sid 12 og 13.? HEY, HVAD BET YDER DET Bskyt plantn. Vi skal gør mr for at bkæmp klima-forandringrn, som ksmplvis btydr flr storm og orkanr og gør dt sværr at dyrk afgrødr til mad. Drfor skal vi blandt andt brug 6. Rnt vand og WCr til mindr CO₂, dr r md til at lav all. Hvr trdj har ikk n slags dyn, som holdr t toilt i dag. Når man går varmn på Jordn. på toilttt i naturn, kan dt forurn vandt og udn rnt vand kan man hvrkn få nogt at drikk, brug dt til mad llr vask sig i dt. 7. Grøn lktricitt til all. Din smartphon, dit kølskab og din snglamp brugr alt sammn strøm. Mn i flr dl af vrdn r dr ikk l, slv om dr r brug for dt på hospitalr og til at læs lktir om aftnn. Drfor skal all hav lktricitt og dt skal vær grønt. Dt btydr, at vi ikk skal brug lig så mgt oli til at lav strøm, mn i stdt nrgi fra vindn llr soln. 2. Slut sult. I dag sultr ovr 800 millionr mnnskr. Drfor skal all børn og voksn kunn spis sig mætt. FN: Stort st all land r mdlm af FN, dr arbjdr for frd i hl vrdn. Klima: Dt r vjrt i t områd, som blivr målt ovr længr tid. Miljø: Dt r dn natur og dt liv, dr r omkring os. 14. Liv i vand. Fisk og andr dyr skal også kunn lv i vrdns flodr og hav i frmtidn. Drfor skal vi sørg for, at vi ikk forurnr vandt. INFOGRAFIK / MALLING, GRAPHIC NEWS TEKST / MAJA HAGEDORN HANSEN OG IBIS

4 09 W W W. K I D S N E W S. D K. U G E S E P T E M B E R 2015 i samarbjd md vrdns bdst nyhdr og ibis SE ALLE 17 VERDENSMÅL: 15. Liv på land. Skovn forsvindr mang Natur og dyr stdr i vrdn. Mn skovn r vigtig: Dr bor rigtigt mang dyr i skovn, som manglr t std at bo, hvis d blivr fældt. Dsudn slugr trær, busk og blomstr nogt af dn CO₂, som vi udldr, når vi for ksmpl brugr oli til at lav strøm. Drfor skal flr skov bvars. Også i Danmark skal vi plant flr trær. Byr og vj Mad og vand 16. Mindr vold og kriminalitt. All skal kunn lv t trygt liv udn at frygt vold llr røvri og vær sikr på, at kriminalitt blivr strafft. Et godt liv 9. Bdr vj. D god vj i Danmark gør dt nmt for dig at komm i skol llr på syghust. I land, hvor vjn r dårlig (llr måsk ikk r dr), tagr dn slags mgt længr tid. Drfor skal vjn forbdrs. Dr skal også vær intrnt i hl vrdn. 10. Mindr forskl på 1. Ingn fattig. Afskaf folk. Dr må ikk gørs forskl på mnnskr ud fra tro, rac, køn llr aldr. all formr for fattigdom i hl vrdn. 3. Lægn tæt på. All skal hav adgang til mdicin og læghjælp dér, hvor d bor. Dt skal blandt andt vær md til at rdd flr spædbørn og gravid. 4. God uddannls til all børn i vrdn. n. Udn at kunn læs, skriv og rgn r dtt svært at få t godt job. I Danmark skal du i skoln lær mr om, hvilk udfordringr vrdn står ovr for. 5. Drng og pigr, mænd og kvindr, skal vær lig. Dt btydr blandt andt, at man får dn samm løn for dt samm arbjd. Sådan r dt ikk hlt i Danmark, og drfor skal vi også gør dt bdr. 11. Bdr hus og ljlighdr, mindr affald og luftforurning i byrn. Dt r vigtigt, fordi storbyrn hl tidn blivr udvidt, når folk flyttr fra landt. 12. Mr gnbrug og mindr madspild. En voksn smidr mr nd 800 kilo skrald ud hvrt nst år hraf mr nd 60 kilo mad. Drfor skal vi vær bdr til at gnbrug vors ting, så dr kommr mindr i skraldspandn. 17. All hjælpr all. Hl vrdn skal hjælp. 8. Bdr job. Dr skal skabs flr arbjdspladsr, så all kan tjn png til mad, huslj og mdicin. Flr stdr r arbjdt hllr ikk sikkrt. Drfor skal arbjdspladsrn vær bdr. All land skal hjælp hinandn md at opnå måln og find god løsningr på problmrn. Spcilt skal land som Danmark hjælp d mr fattig land md at nå hlt i mål blandt andt vd at giv png i form af udviklingsbistand. FOTO / PICTURES: AP, NEWSCOM, GETTY IMAGES, BERNARD DUPONT KILDE / UNITED NATIONS DEPARTMENT OF ECONOMIC AND SOCIAL AFFAIRS

5 t UGE SEPTEMBER 2015 vrdnsmaln SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL»Jg tænkr mgt på at sørg for n bdr frmtid,«sigr Laura. Hvrkn hun llr klasskammratrn Philip og Emilia r i tvivl om, at dt nok skal lykks md d ny vrdnsmål hvis vi står sammn. LAURA, 13 ÅR PHILIP, 13 ÅR EMILIA, 13 ÅR - MAJA HAGEDORN HANSEN FOTO: SARA GANGSTED majh@kidsnws.dk Philip Larsn på 13 år hivr lidt ud i sin grå T-shirt.»Dt hr r min storbrors gaml T-shirt, som jg har fåt af ham, da han ikk slv kunn pass dn mr,«sigr han. Philip siddr md to af sin klasskammratr, Laura Wndl og Emilia Aastrup fra 7.Y, på Trongårdsskolns bibliotk. D snakkr om at gnbrug ting. Dt r nmlig n vigtig dl af idén md d ny 17 vrdnsmål, at vi skal spar mr på vors rssourcr, nd vi gør i dag. Emilia forslår, at vi huskr at spar på strømmn og ikk købr så mgt mad, at vi ikk når at spis dt, indn flurn kommr, og dr gror grønn mugplttr.»og jg har for ksmpl vntt md at køb n ny iphon, til dn gaml var hlt i stykkr og vd at fald fra hinandn,«sigr Laura. Bgyndr md sig slv Dt kan godt virk som n alt for stor opgav at nå all 17 vrdnsmål. Fattigdom skal afskaffs, dr skal vær rnt vand til all, og vi skal snd mgt mindr CO 2 ud i luftn om bar 15 år. Spcilt når man r t hlt almindligt barn i Danmark, dr går i skol, dyrkr sin fritidsintrssr og hyggr sig md vnnrn. Ellr hvad?»man skal s ud ovr sin gn næstip og tænk på, hvordan ns børn kommr til at hav dt,«forklarr Laura.»Man kan ikk gør andt nd at bgynd md sig slv. Når man slv r dt rigtig std, kan man prøv at giv budskabt vidr,«tilføjr hun. Tænkr ovr frmtidn Båd Laura, Philip og Emilia tænkr ovr frmtidn, og om vrdn blivr t lig så rart std at lv.»nogl gang, når jg r på fri, siddr min far, mor, lillbror og jg og snakkr om sådan nogl ting. Dr tænkr jg ovr, hvad jg kan gør bdr, så min børn også kan få dt godt, når d blivr voksn,«sigr Emilia. Laura tilføjr:»jg tænkr rigtig mgt på at sørg for n bdr frmtid.«dt skal nok bliv løst Slv om d tr klasskammratr tænkr ovr frmtidn og d udfordringr, vi står ovrfor, r d ikk bang llr bkymrd: Dr r mang mnnskr ud i vrdn, som gør drs bdst for at rtt dt, dr r vd at gå galt, som Philip sigr. Emilia r også sikkr på, at problmrn nok skal bliv løst i sidst nd.»d 17 mål vil også vær md til at få dt stoppt,«sigr hun.»og dt tagr jo også tid. Mn hvis vi står sammn, kan vi slvfølglig godt klar dt,«tilføjr Laura.

6 UGE SEPTEMBER i samarbjd md vrdns bdst nyhdr og ibis MÅL 12 & Mr gnbrug og mindr madspild En voksn smidr mr nd 800 kilo skrald ud hvrt nst år hraf mr nd 60 kilo mad. Drfor skal vi vær bdr til at gnbrug vors ting, så dr kommr mindr i skraldspandn. 13. Bskyt plantn Vi skal gør mr for at bkæmp klima-forandringrn, som ksmplvis btydr flr storm og orkanr, og gør dt sværr at dyrk afgrødr til mad. Drfor skal vi blandt andt brug mindr CO 2, dr r md til at lav n slags dyn, som holdr varmn på Jordn. GODE RÅD FRA 7.Y Vi sndr for mgt CO 2 op i luftn, dr holdr på varmn som n dyn rundt om Jordn. Dt skabr dt, vi kaldr global opvarmning, dr gør dt sværr at dyrk afgrødr og skabr flr orkanr og andt vildt vjr. Dsudn forurnr vi alt for mgt båd på land og i vand og dt r skidt for båd os og dyrn. Drfor handlr mang af vrdnsmåln om vors klima og miljø. Md diss råd fra 7.Y på Trongårdsskoln i Lyngby kan du slv gør n forskl.? DET... Rssourcr: Dt r nogt fra naturn, som vi kan brug. For ksmpl oli og kul, som blivr lavt om til nrgi. HEY, HVAD BETYDER CO 2 : Dn luft, dr ksmplvis kommr fra n bils udstødningsrør. Plantr lvr af CO 2. Global opvarmning: Rundt om Jordn r n dyn af luft-artr, dr hjælpr md at hold på varmn. Jo mr af dn slags luft, vi sndr drop, ds varmr. Forurn: Når mnnskr påvirkr naturn md ksmplvis gift, så dt blivr værr at lv dr for mnnskr og dyr. Klima: Dt r vjrt i t områd, som blivr målt ovr længr tid. Miljø: Dt r dn natur og dt liv, dr r omkring os. Gm dit tøj og giv dt vidr. Dr r massr af tøj-containr, mn du kan også spørg, om ksmplvis nabons barn vil hav nogt af dt. Man kan også sælg sit tøj vidr på nttt. Vnt md at køb n ny smartphon, til dn gaml går i stykkr. Dl dit skrald op, så dt hl ikk bar rygr i n sort sæk. Mang ting, som for ksmpl glas og papir, kan brugs ign. Brug rstrn fra aftnsmadn på madpakkn dagn ftr. Giv din smartphon vidr til for ksmpl n lillbror- llr søstr i stdt for at smid dn ud. Frys frugt nd, hvis dt r vd at bliv for gammlt, og brug dt til ksmplvis n kag snr. Husk at slukk lyst på dit værls, når du ikk r dr. Dt sparr strøm.

7 12 UGE SEPTEMBER 2015 vrdnsmaln NICHA, 15 ÅR? DET... HEY, HVAD BETYDER UNICEF: Er n dl af FN og blv oprttt i dcmbr 1946, ftr 2. Vrdnskrig var ovr. Mang børn ld, og UNICEF fik til opgav at hjælp dm. Sidn da har UNICEF hjulpt børn, hvor nødn r størst. Grundskol: Dt r først dl af børns skolgang. I Danmark varr grundskoln 10 år, mn dt r mgt forsklligt fra land til land. Kvalitt: Dt sigr nogt om, hvor godt nogt r. Hvis nogt r af god kvalitt, r dt mgt positivt. ALLE BØRN SKAL HAVE EN GOD UDDANNELSE Nicha fra Mozambiqu kunn ikk gå i skol, fordi hnds forældr ikk havd råd til kladdhæftr. Fattigdom btydr, at mang børn ikk får n uddannls spcilt pigrn. Mn dt skal lavs om md d ny vrdnsmål; all børn skal hav n god uddannls i frmtidn. AF MAJA HAGEDORN HANSEN OG HANNE SELNÆS/IBIS FOTO: MIKE KOLLÖFFEL majh@kidsnws.dk Nicha Gin Gava på 15 år sjippr i skolgårdn.»barn, vågn op, gå i skol,«syngr hun og d andr pigr, mns sjipptovt svingr. Mn Nicha har ikk hl tidn gåt i skol. Faktisk mått hun gå hjmm i t hlt år, for dr var ikk råd til at køb ny kladdhæftr, da Nicha skull bgynd i 7. klass på sin skol i Mozambiqu. Hjmm i Danmark r dt mgt naturligt, at all går i skol, fra d r sks år gaml og at dt ovnikøbt r hlt gratis. Mn i fattig land r dr ingn garanti for, at all børn kommr i skol. Drfor r ét af d ny vrdnsmål, at all i hl vrdn kan få n god uddannls og lær at læs, skriv og rgn. Flr drng nd pigr på skolbænkn Nichas histori lignr mang

8 13 W W W. K I D S N E W S. D K. U G E S E P T E M B E R 2015 i samarbjd md vrdns bdst nyhdr og ibis MÅL 4 & 5 n børn i vrd rt at få t godt ll a il t ls ann dt s v æ 4. God udd g rgn r udfors, skriv o om, hvilk nn læ r mr Ud n at k u u i skoln læ d l a k s rk a job. I Danm r for. n står ov kal vær lig s r, d in v dringr vrd k t d og pigr, mæn n får dn samm løn for dor g o g n r D a 5. ark, og drf ndt, at m lt i Danm r blandt a h d ty k ik b t t d D n r jd. Såda samm arb dr. b t å gør d s k a l v i og s Hr liggr Mozambiqu IKKE NOK»BARE«AT SIDDE PÅ SKOLEBÆNKEN I løbt af d snst 15 år r rigtigt mang børn kommt i skol. Mn dt r ikk nok»bar«at gå i skol. Vi har spurgt Jakob Colvill-Ebling fra UNICEF hvorfor. MAJA HAGEDORN HANSEN majh@kidsnws.dk Hvorfor r dt vigtigt, at all drng og pigr kommr i skol?»dt r vigtigt for dt nklt barn, fordi dt forbrdr barnt på livt, dr vntr. D skal kunn læs, skriv og rgn, mn d lærr jo også mgt andt i skoln for ksmpl hvordan man opførr sig ovr for andr børn. I land, hvor dr r krig, kan dr vær mang børn, som ikk går i skol. Dér r dt også rigtig vigtigt, fordi skoln givr n følls af n tryg og normal hvrdag, hvor d kan tænk på nogt andt nd krig. Mn dt r også vigtigt for samfundt. Når vi blivr gaml pnsionistr, r vors børn voksn og skal styr vrdn.«i 2015-måln var dt t mål at»opnå grundskol til all«. Gik dt godt? andr pigrs i dn dl af Mozambiqu, dr hddr Zambzia-provinsn, hvor hun bor. Drfor var dt hllr ikk ovrrasknd, at n ung mand dukkd op hos hnds famili, da hun stoppd md at gå i skol.»han sagd, han vill gifts md mig,«fortællr Nicha.»Han sagd, at jg skull bliv hjmm hos min forældr og lav mad og ikk gå i skol,«tilføjr hun. Fattig forældr ovrtalr nogl gang drs døtr til at gift sig i stdt for at tag n uddannls. Så skal d nmlig ikk brug png på skoln. Mn dt r t problm. Dt btydr nmlig, at dr r flr drng nd pigr på skolbænkn. En klub kun for pigr IBIS har oprttt n pigklub på Nichas skol sammn md lærrn Clara Constantino. Hun r én af dm, dr har vært md til at få flr pigr i skol dr, hvor Nicha bor.»mændn vil ikk hav, at pigrn går i skol,«fortællr hun.»da IBIS bgyndt at arbjd sammn md vors skol, og vi tog mnt op md forældrn, fik vi flr af d pigr, som llrs vill vær droppt ud, til at bliv,«tilføjr Clara Constantino. Da man fandt ud af, at Nicha ikk kom i skol, fordi hnds forældr ikk havd råd, btalt skoln slv for kladdhæftrn. Sidn har Nicha gåt i skol. Nu møds sjipp-pigrn hvr lørdag i skolgårdn. D r all md i pigklubbn. Hr snakkr d blandt andt om pigrs rttighdr, og hvor vigtigt dt r, at også pigr får n uddannls.»bliv ikk hjmm for at bliv gift alt for tidligt,«syngr d til sjipptovts rytm:»smukk pig, pas på dig slv.fantastisk godt. Dr r langt flr i skol nu, nd da man satt sig måln i år I dag går ovr ni ud af ti af børnn i vrdns fattigst land i skol.«i d ny vrdnsmål skal all hav n»god uddannls«. Hvad r forsklln på dt mål og dt gaml mål?»dt r stadig n udfordring at sørg for, at børnn rnt faktisk kommr i skol. Dr kan vær ting, som gør, at d fattig familir ikk har råd; skoluniformr og kladdhæftr for ksmpl. Ellr på nogl skolr r dr ikk WCr, og dt btydr, at pigrn ikk har lyst til at vær dr. Så skal d nmlig tiss udnfor, og så r d bang for at bliv ovrfaldt. For at få n rigtig god uddannls skal dr også vær kvalitt. Dt kndr mang dansk børn sikkrt også; bar fordi du kommr i skol, bhøvr dt ikk vær n særligt god skol. Dr skal vær n god lærr for ksmpl.«

9 14 UGE SEPTEMBER 2015 vrdnsmaln DET HANDLER OM KLODENS FREMTID Søndag sigr all land»ja«til at forsøg at nå vrdnsmåln. Dt r dn dansk politikr Mogns Lykktoft, dr skal styr mødt og sørg for, at all land også Danmark kommr godt i gang md at opfyld måln.? DET... HEY, HVAD BETYDER MAJA HAGEDORN HANSEN majh@kidsnws.dk Mogns Lykktoft 69 år gamml Mdlm af Folktingt for Socialdmokratrn sidn 1981 Har blandt andt vær udnrigsministr, formand for Socialdmokratrn og formand for Folktingt Hvm har fåt idén til at lav ny vrdnsmål?»for 15 år sidn var dr også t stort mød for FN-landns ldr. Dr vdtog d 2015-måln. Man vill halvr antallt af mnnskr, dr var mgt fattig.dt har man så nåt. Og dt har også opmuntrt dm til at sig, at vi skal sætt nogl ny mål. Båd om at slipp hlt af md fattigdom i vrdn i Mn man har også sagt n andn ting: Dt kan ikk nytt nogt, hvis vi kun bkæmpr ét problm. Vi r nødt til at ndkæmp fattigdom, modvirk ulighd og bkæmp klima-forandringrn samtidig. All mnnskr må forstå, at vi skal lv på n andn måd, hvis vi vil lv godt i næst og næst gnration ign.drfor skal vi producr på n andn måd. Vi skal spar på nrgin og sørg for, at vi brugr vind og sol i stdt for kul til nrgi. Vi skal vær mr sparsommlig md vrdns rssourcr i dt hl tagt; gnbrug og lv på n andn måd.«hvordan får man så mang land til at bliv nig om 17 vrdnsmål?»dt gør man vd at snakk om dt mgt læng. Faktisk har landn snakkt sammn i to og t halvt år.jg tror også, at mang land har forståt, at hvis vi ikk gør nogt vd d hr ting, så blivr problmrn uovrskulig. Krig og folkvandringr vil bliv mgt størr, hvis vi ikk handlr. Dt r dt, dr har fåt all til at bliv nig.«hvad r dit job?»dt næst år frm r jg formand for FNs Gnralforsamling, hvor all 193 land r md. Nu blivr måln vdtagt af næstn all vrdns stats- og rgringschfr, og som formand skal jg sørg for, at dr så også skr nogt!«fn: Dt står for Fornd Nationr. Stort st all land r mdlm af FN, dr arbjdr for frd i hl vrdn mål: Ott mål, dr mindr om vrdnsmåln. D blv vdtagt i år Ulighd: Når dr r nogl, som har mr nd andr, llr dr blivr gjort forskl på nogl ud fra for ksmpl køn. Klima-forandringr: Vors vjr ændrr sig og blivr mr kstrmt, så dr kommr flr orkanr og mr ørkn i dl af vrdn. Producr: Når man lavr llr dyrkr nogt. Rssourcr: Dt r nogt fra naturn, som vi kan brug. For ksmpl oli og kul, som blivr lavt om til nrgi. Folkvandringr: Når rigtigt mang forladr drs hjmland og tagr til t andt på én gang. FNs Gnralforsamling: Når all FN-landn møds til t stort mød for at tal om problmrn i vrdn. Klima: Dt r vjrt i t områd, som blivr målt ovr længr tid. Miljø: Dt r dn natur og dt liv, dr r omkring os. Hvad skal dr sk nu?»nu skal dr handls, så vi nærmr os d hr mål md stor skridt. Dt først vigtig skridt r klimat. Dr skal vær t andt stort mød i sptmbr, og dr skull vi mgt grn hav all amrikanr, kinsr, japanr og

10 UGE SEPTEMBER i samarbjd md vrdns bdst nyhdr og ibis 51 land også Danmark samlds i 1945 for at lav FN, dr står for Fornd Nationr. 2. Vrdnskrig var ovr, og ingn ønskd n 3. Vrdnskrig. På billdt talr USAs præsidnt, Barack Obama, til rstn af FN. Hovdkvartrt liggr i Nw York og har gjort dt næstn lig sidn, FN blv oprttt. Sidn oprttlsn r dr kommt 142 statr til, så dr nu r i alt 193 mdlmmr. Børn læsr om rttighdrn i 1950, altså to år ftr d blv til. I 1989 bsluttd FN dsudn at lav spcill rttighdr kun for børn. Dt btydr ksmplvis, at du har rt til at komm i skol og ikk må bliv slåt af voksn. I 1948 vdtog FN-landn mnnskrttighdrn. Dt var kvindn på billdt, Elanor Roosvlt, dr gjord rigtig mgt for at få dm vdtagt. D slår fast, at mnnskr r født lig og fri - liggyldigt hvilkn hudfarv, tro llr køn, man har. og uropær til at lvr klar planr for, hvordan d vil gør klimat bdr.«handlr d ny vrdnsmål også om børn i Danmark og drs frmtid?»ja måln handld om fattig mnnskr i fattig land. D ny mål handlr om all mnnskr i all land. Om klodns frmtid. Vi skal slvfølglig stadigvæk udrydd fattigdom og sult, mn d ny mål handlr om d forandringr, dr r nødt til at vær, i vors måd at lv på all vgn.«hvad kan dansk børn slv gør for at vær md til at opfyld måln?»dansk børn kan gør mgt for at lær, at dt hl hængr sammn. Man kan ikk bar fokusr på ét problm som for ksmpl miljøt. Dansk børns liv som voksn vil ikk bliv frdligt og godt, hvis dr stadigvæk r norm fattigdom andr stdr i vrdn, og hvis dr r klima-forandringr, som drivr hundrdtusindvis af mnnskr på flugt. Så kommr vi til at stå md nogl flygtningproblmr, dr ikk kan ovrskus. Dt vil alt sammn komm til at btyd nogt for drs liv, slv om dt forgår hlt andr stdr i vrdn.«gør du slv nogt i din hvrdag?»ja, dt syns jg. I mang år har jg altid cyklt på arbjd for ksmpl.«hvorfor r dt vigtigt, at dansk børn lærr om vrdnsmåln?»dt handlr allrmst om børnns liv. D kommr til at lv i n vrdn, hvor vi ikk kan bliv vd md at æd af naturn og vors rssourcr.dt r børnn, dr har allrmst intrss i dt hr ikk sådan nogl gaml som mig.«