Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium

Transkript

1 Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Kan det betale sig? Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

2

3

4 Indskoling Mellemtrin Overbygning

5 1.g 2.g 3.g

6 Grundskole Gymnasium Videreg. udd.

7 Udgangspunktet - Præsentation af Faaborg Gymnasium Udfordringen Den traditionelle kontakt mellem grundskole og gymnasium Den traditionelle gymnasiale tilgang til naturvidenskab Naturvidenskab for alle (Science for All vs. for the Few) Netværksdannelse Effekt

8

9 Newtons første lov Ethvert legeme fortsætter i sin tilstand af hvile eller jævn retlinet bevægelse, medmindre det af indprægede kræfter tvinges til at forandre denne tilstand.

10

11 Udfordringen Uddannelsesniveauet er forholdsvis lavere på Fyn end i det øvrige land Fynboerne tjener mindre Der er forholdsvis flere ledige på Fyn end i resten af landet Den fynske erhvervsstruktur må forventes at blive sat under særligt hårdt pres af globaliseringen

12 Her ligger vores opgave dette er vores udfordring

13 58,3 % af de fynske unge vælger en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX eller HF) Kun Bornholms og Sønderjyllands Amt ligger lavere (hhv. 54,7 og 57,6 %) Landsgennemsnittet er 64,9 % I Frederiksborg Amt er den 69,8 %

14 Det almene gymnasium 31,3 % på Fyn 27,4 % i Sønderjyllands Amt Landsgennemsnittet er 34,6 % Hovedstadsområdet: 45,0 % Frederiksberg Kommune: 50,4 %

15 Overgangsfrekvens fra 9. og 10. klasse til det almene gymnasium ( ) Kilde: Fyns Amt, 2006

16 Andelen der ikke fortsætter i uddannelse efter 9. og 10. klasse ( ) Kilde. Fyns Amt, 2006

17

18

19

20 Midtfyns Gymnasium Region Syddanmark Vækstforum UVM Faaborg Midtfyn Kommune Biblioteket Faaborg Gymnasium Områdets folkeskoler friskoler efterskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Svendborg Ungdomsskolen Film Fyn Station Next Idrætsklubberne Museerne FG skal operere i et vidtforgrenet netværk og forbinde mange aktører.

21 Fremtidens naturfaglige uddannelser Naturfag skal være for alle og indgå i den almene dannelse Elevinteressen er succeskriteriet Fundamentet skal være en moderne, bred forståelse af naturfaglighed

22 Fremtidens Naturvidenskabelige Uddannelser

23 Hvorfor vælges science fra? Fagene opleves som svære, abstrakte og teoretiske Undervisningen synes rettet mod elever, som ubesværet behersker fagene og trives med abstraktionsgraden Stor vægt på reproduktion af lærebogen Ringe vægt på diskussion, samtale, egne meninger Ringe vægt på samfundsmæssig kontekst En del elever (især piger) har dårlige erfaringer og ringe selvtillid fra tidligere Høj lærerstyring, meget lidt hands-on (kogebogsøvelser) Eksamensforberedelse fra dag 1, tidspres, mange prøver Den vestlige ungdomskultur er ikke til behovsudsættelse

24 Fagkulturerne My subject is my castle There is ( ) a danger that a report by the European Commission called a subculture in science teaching, at upper secondary level in particular. At this level, teachers have a science qualification and (hopefully) a keen interest in the subject, but they see teaching only in terms of their own speciality. This may be suitable for the very few students likely to go on to study the same subject, and a slightly bigger group who will study some other science subject, but the impact on other students is likely to be catastrophic. OECD: Encouraging Student Interest in Science and Technology Studies, 2008

25

26 Hvad ved vi? Den brede interesse for naturvidenskabelige emner er levende i underskolen, men svækkes v. 15 års alderen Såvel positive som negative erfaringer med naturvidenskabelig undervisning trækker meget lange spor Elevernes holdning til naturvidenskab ved udgangen af 10. klasse (USA) er en stærk indikator for, hvordan de vil klare naturvidenskabelige fag i gymnasiet Undersøgelser viser, at mange senere forskere reelt havde valgt at satse på deres naturvidenskabelige interesse allerede i 14 års alderen

27 To principielt forskellige veje at gå 1 Gøre fagene obligatoriske for alle, skabe bindinger for fagvalg, afskære eleverne fra valget af mere attraktive alternativer (fastholde indhold og pædagogik) 2 Gøre fagene mere appellerende, interessante og indbydende, give plads til andre elevtyper (nytænke indhold og pædagogik)

28 Der synes at være behov for Mere vægt på umiddelbart relevante og attraktive emner En mere legende og eksperimenterende tilgang En undervisning som sigter bredere end til de allerede vakte Hovedvægt på grundlæggende metoder og begreber Tid og plads til diskussion Inddragelse af aktuelle problemstillinger Færre detaljer som skal huskes og læres udenad

29 Men hvis det er den slags narrestreger som skal til Så får vi bare fat i de forkerte elever! Og trækker niveauet uforsvarligt ned for de rigtige elever! Men mon ikke vi allerede har fat i dem, som tænder på den klassiske hard core tilgang? Ekspansionsmuligheden ligger blandt de andre (forkerte) elever Derfor er der vel ikke så meget at betænke sig på vi er nødt til at have naturvidenskabelig breddeidræt, også Those that have been poorly served by science education Og vi er nødt til at skabe muligheder for, at elever, som i første gang har valgt naturvidenskab fra, kan komme på igen.

30 Et gymnasium som ressourcecenter i en klyngedannelse af folkeskoler siden efterår 2005

31

32 Samarbejde mellem tre parter Gymnasium Folkeskoler Kommune

33 Det dobbelte formål At øge interessen for naturvidenskab At stimulere lysten til en ungdomsuddannelse FG bruger ca kr om året på ScienceLab-aktiviteter. Tiltrækker denne ressource blot 1,5 ekstra elev, er pengene hjemme igen.

34 ScienceLab i bred forstand Faaborg Midtfyn Kommune som Sciencekommune Opmærksomhed fra Kommunernes Landsforening Sciencenetværk blandt folkeskolelærere Efteruddannelse af folkeskolelærere Scienceklub på Sundskolen ScienceCup Børnekulturdage (juni 2008) Aktiviteter på biblioteket Samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling Samarbejde med Undervisningsministeriet FG associeret Danske Sciencegymnasier

35

36

37

38 Vindere af DM i Naturfag 2007 Danni Th. Pedersen Peter Eduard

39 Primæransøgere til Faaborg Gymnasium Serie

40 Valg af studieretning med Mat/Fys/ke Serie

41

42

43

44 Bred vifte af aktiviteter Hyppige besøg af folkeskoleelever (fra kl.) i gymnasiets laboratorier Årlig ScienceCup på gymnasiet i sept. for alle kommunens folkeskoler CSI Camp i samarbejde med SDU og Faaborg Kulturhistoriske Museer X-science for folkeskoleelever med særlig interesse for naturvidenskab Aktiviteter på biblioteket i skolernes efterårs- og vinterferie Netværksmøder i øjenhøjde mellem folkeskole- og gymnasielærere Efteruddannelse for folkeskolen i brug af digitalt dataopsamlingsudstyr Gensidig inspiration over elektronisk konference Rådgivning af kommunen om anskaffelse af nyt kompatibelt udstyr Møder med skoleledere og skolebestyrelser

45

46 Principper Storytelling Legende tilgang Stor grad af hands on Undersøgende, diskuterende elementer 3 x F (forundring forskning formidling) Små og store konkurrencer Inddragelse af gymnasielever som instruktorer Folkeskole- og gymnasielærere arbejder sammen om forløbene Selvorganiseret efteruddannelse Samarbejde i øjenhøjde

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 CSI Camp

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78 Unge klimaforskere

79

80

81

82 Når ét af landets mindste gymnasier og én af landets fattigste kommuner kan hvad er så problemet?

83

84