Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Transkript

1 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt kan anvende til at måle og dokumentere den faglige kvalitet. Redskaberne understøtter det enkelte dagtilbud i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten, og skal samtidig bidrage til, at politikere og borgere kan få oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbuddene. Kommunerne kan være med til at afprøve syv redskaber, der kan bidrage til at dokumentere og udvikle den faglige kvalitet af den kommunale service over for forældre og børn i dagtilbud: 1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling 5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) 6. Sprogvurdering af treårige og i børnehaveklassen 7. Temperaturmåling Kommunale institutioner anvender allerede i dag en række redskaber til at måle den faglige kvalitet af indsatsen på forskellige områder. Målet med projektet Faglige Kvalitetsoplysninger er derfor både at formidle eksisterende redskaber og at udvikle redskaber til at måle kvalitet på udvalgte områder, hvor der ikke er redskaber i forvejen. Der vil derfor være forskel på omfanget af udviklingsarbejdet i de enkelte projekter. I nogle redskabsprojekter skal de deltagende kommuner i samarbejde med faglige eksperter udvikle et helt nyt redskab. I andre redskabsprojekter er opgaven at justere og/eller videreudvikle og formidle viden om allerede eksisterende redskaber. Eksempelvis videreudvikle et eksisterende redskab til at kunne sammenstille faglige resultater til meningsfulde og anvendelige kvalitetsoplysninger på tværs af institutioner. Baggrund Projektet skal sammen med en række andre initiativer i regeringens kvalitetsreform understøtte det kommunale kvalitetsarbejde. Det gælder fx:

2 2 Kvalitetskontrakter. Kommunalbestyrelsens kontrakt med borgerne om den udvikling på hvert serviceområde, som kommunen vil arbejde for. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Pilotprojekt der måler brugernes oplevelse af kvaliteten på dagtilbuds-, ældre-, skole- og handicapområdet. Kvalitets- og akkrediteringsmodeller. Kvalitetsreforminitiativet om akkreditering er i aftalen om kommunernes økonomi for 2010 aftalt erstattet af en evaluering af KL og kommunernes Fælleskommunale Kvalitetsmodel el.lign. modeller. Modellerne understøtter helhedsorienteret og systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og -sikring. Regeringen ønsker med projekt Faglige Kvalitetsoplysninger at sætte fokus på den faglige kvalitet og dokumentation af resultater. Initiativet er en fokuseret indsats for at etablere indikatorer og målemetoder, der kan bruges på kommunale institutioner. Der er afsat midler til udvikling og afprøvning af faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud og plejeboliger. Midlerne er bevilget i finansloven for 2008, og i kommuneaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at samarbejde om initiativet. I kommuneaftalen for 2010 har parterne aftalt, at kommunerne fra 2011 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud og plejeboliger. Projekts produkter Når projekt Faglige Kvalitetsoplysninger afsluttes ved udgangen af 2010, vil det konkrete resultat være et katalog med afprøvede redskaber og relevante støttematerialer, som alle landets kommuner umiddelbart kan anvende som inspiration. Hvert redskab opstiller indikatorer for faglig kvalitet og anviser metoder til at indsamle og formidle oplysninger om den faglige kvalitet. Alle redskaberne skal gøre det muligt at sammenligne den faglige kvalitet over tid i det enkelte dagtilbud. Nogle af redskaberne kan desuden bruges til at sammenligne faglig kvalitet mellem institutioner og på tværs af kommuner. Det enkelte redskab vil i videst mulig omfang være elektronisk og indeholde andre støttematerialer, der gør det nemt at anvende for ledere og medarbejdere i det enkelte dagtilbud. Støttemateriale kan fx være en procesguide til anvendelse af redskabet, vejledninger og metoder til at bearbejde og samle data, så det kan bruges i forskellige typer sammenligninger. Når projektet slutter, udarbejdes en kort opsamling af erfaringerne med hvert af redskaberne. Erfaringerne skal bruges som grundlag for at vurdere om redskabet egner sig til at indgå i det endelige katalog over redskaber.

3 3 De korte erfaringsopsamlinger er også udgangspunktet for en efterfølgende overordnet rapport, der opsamler erfaringer fra og evaluerer det samlede projekt. Denne rapport vil blandt andet danne baggrund, når for regeringen ved udgangen af 2010 drøfter initiativet om faglige kvalitetsoplysninger. Rammer for udviklings- og afprøvningsforløbet For hvert af de syv redskaber, som skal testes, nedsættes en såkaldt redskabsgruppe, som de deltagende kommuner indgår i. Redskabs-gruppen har 3-4 pilotkommuner, med hver fire institutioner, dvs. i alt dagtilbud (se illustration til højre ved tre kommuner med fire institutioner). 1 Redskabsgruppen har ansvaret for at justere eller udvikle det enkelte redskab og støttematerialer, at fastlægge rammer for at afprøve redskabet, og det er redskabsgruppens opgave at evaluere og justere redskabet. Udover deltagelse i redskabsgruppen har den enkelte pilotkommune ansvaret for at forberede og gennemføre den praktiske afprøvning af redskabet i kommunens pilotinstitutioner. Det indebærer bl.a. følgende opgaver: At planlægge og frigøre medarbejderressourcer til at deltage i afprøvningsforløbet og at kommunikere med relevante interessenter. At være med til at opsamle erfaringer med brug af redskabet og at foreslå relevante justeringer. I udgangspunktet tilmelder pilotkommunerne sig både det indledende udviklingsforløb og afprøvningsforløbet. 2 Projektsite Et fælles webbaseret projektsite vil blive etableret. Sitet vil understøtte udviklingen og afprøvningen af redskabet. Platformen skal fx understøtte: 1 Undtagelserne er redskabet Temperaturmålinger, hvor der indgår syv kommuner i udviklingen af redskabet og ti kommuner i selve afprøvningen med 6-10 dagtilbud og redskabet Sprogvurderingsmateriale til 3-årige samt børnehaveklassebørn, hvor de deltagende kommuner udover fire dagtilbud også skal tilmelde fire børnehaveklasser. 2 Dog ikke redskabet Temperaturmåling, hvor kommunen kan tilmelde sig henholdsvis udvikling af redskabet, afprøvning af redskabet eller begge dele.

4 4 Sparring og vidensdeling mellem kommuner/dagtilbud, konsulenter og projektleder i projektperioden. Afprøvning af IT-understøttelsen i de enkelte redskaber i løbet af udviklings- og afprøvningsforløbet. Afprøvning af metoder til at samle og formidle data, så de bliver meningsfulde kvalitetsoplysninger. Projektsitet udvikles sideordnet med udviklings- og afprøvningsforløbet, så den kan anvendes i udvikling og test af de specifikke redskaber. Projektsitet er et internt arbejdsredskab for de deltagende pilotkommuner og - institutioner. Offentliggørelsen af kvalitetsoplysninger til fx politikere og borgere vil ikke kunne ske via projektsitet. Organisering Det samlede projekt er organiseret under en koordinationsgruppe, der har ansvar for flere af kvalitetsreformens initiativer, der skal understøtte den kommunale kvalitetsudvikling. Den tværoffentlige koordinationsgruppe orienterer også Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS). 3 Styregruppe Under koordinationsgruppen er der nedsat en styregruppe for den del af projekt Faglige Kvalitetsoplysninger, der udvikler nye redskaber til dagtilbudsområdet. I samarbejde med faglige eksperter har styregruppen analyseret de internationale og nationale erfaringer med faglige kvalitetsoplysninger. Styregruppen består af repræsentanter fra KL, Indenrigs- og Socialministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Redskabsgrupperne referer til styregruppen. Ekspertgruppe Styregruppen har nedsat en ekspertgruppe med otte forskere og eksperter, der har indsigt i dagtilbudsområdet. Ekspertgruppen er styregruppens sparringsparter i forhold til det samlede katalog af redskaber og har blandt andet til opgave at give feedback på udvikling og afprøvning af de enkelte redskaber og støttematerialer. Projektleder Hvert redskabsprojekt får en ansvarlig projektleder fra KL, Indenrigs- og Socialministeriet eller Finansministeriet. Projektlederansvaret fremgår i øverst højre hjørne i redskabsbeskrivelserne. Projektlederen refererer til styregruppen, som er 3 Få mere information om STS på Finansministeriets hjemmeside: regruppen%20for%20tvaeroffentlige%20samarbejder.aspx

5 5 overordnet projektejer. Det er projektlederen s rolle at sætte den overordnede retning for projektet og at sikre fremdrift og faglighed. Konsulenter Der tilknyttes konsulenter fra et konsulentfirma til de enkelte redskabsgrupper. Konsulenterne har i samarbejde med projektleder ansvar for den løbende projektstyring. Både i de enkelte redskabsprojekter og i forhold til at udvikle redskaber og at koordinere og gennemføre alle afprøvningsforløb på dagtilbudsområdet. Faglige eksperter I en række af projekterne vil der indgå faglige eksperter, der har en konkret og specialiseret viden om det konkrete redskab. De vil typisk bidrage til at udvikle redskaber og eventuelle støttematerialer. De faglige eksperters rolle afhænger af det enkelte projekt og fremgår af de enkelte redskabsbeskrivelser. Tidsramme Projekt Faglige Kvalitetsoplysninger gennemføres i perioden februar 2010 til december Udviklingen og afprøvningen af redskabet Farvel til dagtilbud - goddag til skolen strækker sig som det eneste til marts Afprøvningsforløbet består for de fleste redskaber af fire faser: 1. Opstartsfase 2. Justerings- eller udviklingsfase 3. Afprøvningsfase 4. Erfaringsopsamlings- og evalueringsfase. Længden af justerings-/udviklingsfasen er bestemt af omfanget af den justering eller udvikling, der er nødvendig i det enkelte redskab. Redskabsgrupper, der skal

6 6 udvikle redskaber helt fra grunden har behov for mere tid til denne fase end grupper, der skal justere eksisterende redskaber. I figuren nedenfor er to eksempler på forløb af redskabsprojekter med forskel grad af justering eller udvikling. Overordnet tidsplan 1. Opstartsfase: - Projektorganisering - Rekruttering af kommuner Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 2. Justerings-/udviklingsfase 3. Afprøvningsfase 4. Erfaringsopsamlingsog evalueringsfase: - Redskabsevaluering - Erfaringsopsamling N D J F M A M J J A S O N D J F M A 2011 Redskabsbeskrivelsen for det enkelte redskab indeholder specifik tidsplan for udviklings- og afprøvningsforløbet. Økonomi Finansministeriet afholder udgifter til at udvikle og afprøve redskaber, herunder ekspert- og konsulentbistand. Den enkelte kommune betaler sit interne ressourceforbrug, herunder transportomkostninger.

7 7 Hvad er udbyttet ved at deltage i projektet på kort og på lang sigt? Viden om den faglige kvalitet. Gør dagtilbuddets styrker endnu mere synlige. Bedre overblik over dagtilbuddets udviklingspotentiale. I lærer andre om det, som I er særligt gode til Skaber grundlag for dialog med fx forældre om den faglige kvalitet. Bidrager til et kvalificeret grundlag for politiske prioriteringer. Viden om redskaber, der måler og dokumentere den faglige kvalitet. Udvikler jeres kompetencer til at arbejde systematisk med at dokumentere den faglige kvalitet. Støtte fra konsulenter og eksperter til arbejdet med at udvikle og dokumentere kvaliteten af kerneydelsen. Støtte fra konsulenter og eksperter til kommunens og dagtilbuddets brug af redskaber, der beskriver og måler faglig kvalitet.