Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding
|
|
- Joachim Lauritzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding
2 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn Energi bygger på et dynamisk fællesskab mellem Dansk Fjernvarme, de toneangivende danske eksportvirksomheder, rådgivere, interesseorganisationer samt universiteter. Dato: Udarbejdet af: Alexander Boye Petersen Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Analysen belyser konsekvensen af at opretholde kraftvarmekravet for affaldsforbrændingsværket. Dermed undersøges, om det med affaldsforbrændings ændrede rolle i energisystemet forsat giver mening at opretholde kraftvarmekravet. Investeringer i kraftvarme sammenlignes med investeringer i kedelanlæg uden elproduktion for relevante affaldsforbrændingsanlæg. Grøn Energis medlemmer:
3 Indledning I takt med stigende affaldsmængder er affald blevet en vigtig ressource i det danske energisystem. Efter at man i 1997 ophørte med deponering af forbrændingsegnet affald i Danmark, er energiindholdet i affald blevet udnyttet til produktion af el og varme. Det passer godt ind i det danske fjernvarmenet, da affaldsvarme nemt kan distribueres til forbrugerne. Samtidig opnås bedre ressourceudnyttelse sammenlignet med deponering. I 2014 blev ca. 24 % af det samlede fjernvarmeforbrug og knap 5 % af den danskproducerede el leveret af affaldsforbrændingsanlæggene (DAF, DI og Dansk Energi, 2015). Den primære produktion af affald i Danmark er steget fra ca. 10 mio. tons i 2011 til ca. 12 mio. tons i 2014 (Ea Energianalyse, 2016). Størstedelen af affaldet indsamles til genanvendelse, og ca. 3,5 mio. tons affald anvendes til el- og varmeproduktion fordelt på henholdsvis 22 dedikerede og 4 multifyrede forbrændingsanlæg (DAF, DI og Dansk Energi, 2015). Forbrændingsanlæggene anvender både kommunalt affald og erhvervsaffald, der hver udgør ca. halvdelen af primærproduktionen. Ydermere anvender de multifyrede forbrændingsanlæg også biomasse og naturgas. Brændværdien og hermed energiudbyttet af affald varierer i forhold til dets indhold. Eksempelvis har fossilt affald højere brændværdi end organisk affald. Kraftvarmekravet, som er beskrevet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, tvinger affaldsforbrændingsværker til at samproducere el og varme, da dette historisk set har haft højere effektivitet end varmeproduktion alene (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, 2016). Af bekendtgørelsen fremgår det også, at affaldsforbrænding uden elproduktion kun er tilladt som spidslast. Affald genereres hele tiden, og affaldsforbrænding resulterer derfor i en kontinuerlig produktion af el. I takt med teknologiudviklingen kan nye kedelanlæg opnå en varmeeffektivitet tæt på effektiviteten af et kraftvarmeanlæg. Dermed kan effektiviseringsincitamentet være forældet. Det danske elsystem er i høj grad baseret på store mængder fluktuerende vindkraft. I perioder med megen vind reduceres den marginale spotpris på el betydeligt, som reducerer incitamentet til at producere el fra kraftvarmeenheder. Grundet kraftvarmekravet er affaldsaktører dog tvunget til at foretage investeringer i kraftvarmeanlæg. Dette kan potentielt føre til en forringelse af driftsøkonomien, da elindtægterne ikke kan dække merudgifterne til tvungen elproduktion. Affaldsforbrændingens rolle påvirkes på grund af et ændret elsystem med fluktuerende produktion, og i fremtiden bør der stadig være fokus på at udnytte affaldsressourcen på trods af øget genbrug og genanvendelse (Regeringen, 2015). 3
4 Fremgangsmåde Formålet med denne analyse er at undersøge, om det med affaldsforbrændings ændrede rolle i energisystemet fortsat giver mening at opretholde kraftvarmekravet. Dermed undersøges, om det er driftsøkonomisk optimalt for eksisterende affaldsforbrændingsanlæg at udskifte kraftvarmeanlæg med kedelanlæg uden elproduktion. Dette gøres ved at sammenligne investeringer i nye kraftvarmeanlæg med investeringer i nye kedelanlæg. Analysen tager udgangspunkt i de nuværende kraftvarmeanlægs kapacitet og affaldets energiindhold. Ligeledes undersøges, hvordan variationer i spotprisen på el påvirker beslutningsgrundlaget for investeringstyperne. Alle investeringerne antages at foregå i 2017 uanset de nuværende anlægs levetid, dvs. vi ser på hvilken teknologi, det vil være optimalt at investere i, hvis anlægget skulle udskiftes. Analysens forudsætninger Analysen tager udgangspunkt i Energiproducenttællingens data fra Ud fra denne udvælges 27 kraftvarmeanlæg, som har affald og biomasseaffald som primære brændsler. Dermed udelukkes anlæg, der anvender større mængder naturgas eller træflis. Fra Energiproducenttællingen anvendes data vedrørende de enkelte anlægs kapacitet, energiindhold i affald og energiindhold i biomasseaffald. Data vedrørende nuværende el- og varmeproduktioner anvendes ikke, da der tages udgangspunkt i etablering af nye kraftvarme- og kedelanlæg. Disse er baseret på effektiviteten fra den nyetablerede Amagerforbrænding ejet af Amager Ressourcecenter. For simplificerings skyld anvendes samme effektivitet for samtlige investeringer i de 27 nye anlæg, altså både for kraftvarme- og kedelanlæg. El- og varmeeffektivitet Baseret på Amagerforbrændingens ansøgning om godkendelse fra 2011 bestemmes el- og varmeeffektiviteten til henholdsvis 22,4 % og 81,4 %, altså en samlet effektivitet på 103,8 %. Dette tager udgangspunkt i en el- og varmekapacitet på henholdsvis 55 MW el og 182 MW varme, en kapacitet på 70 ton/time og brændværdien for almindeligt affald (Rambøll, 2011). Brændværdien for affald er sat til 11,5 GJ/ton, mens brændværdien for biomasseaffald er sat til 17,0 GJ/ton, da biomasseaffald typisk har et højere indhold af træ end almindeligt forbrændingsegnet affald. Effektiviteten for en affaldskedel antages at have samme virkningsgrad på 103,8 %. Omkostninger Investeringsomkostninger samt drift- og vedligeholdsomkostninger stammer fra Ea Energianalyses rapport El, varme og affaldsforbrænding fra 2016, hvor data vedrørende kraftvarme- og kedelanlæg er blevet opdateret i forhold til Energistyrelsens Teknologikatalog (Ea Energianalyse, 2016). Omkostningerne skalerer i forhold til anlæggets størrelse fra små anlæg med en kapacitet på 5 ton/time, svarende til 18 MW, til store anlæg med en kapacitet på 70 ton/time, svarende til 250 MW. Der er skalafordele ved at investere i et større anlæg i 4
5 forhold til et mindre, som kan ses på figur 1. Investeringsomkostningerne til nye anlæg annualiseres ved en diskonteringsrente på 4 % og en levetid på 20 år. Det årlige antal driftstimer er antaget til at være timer. Figur 1: Specifikke investeringsomkostninger og specifikke drift- og vedligeholdsomkostninger for varierende kapacitet inden for kraftvarme- og kedelanlæg, der anvender affald som brændsel. CO 2 -kvoter Da affald indeholder betydelige fossile, ikke-bionedbrydelige fraktioner, udleder afbrænding af affald også CO 2. Affaldsforbrændingsanlæg er derfor inkluderet i CO 2 -kvoteordningen under EU, hvor anlæg må købe kvoter for at udlede CO 2. For at et anlæg er inkluderet i CO 2 -kvoteordningen, skal kapaciteten være over 20 MW. Mængden af CO 2 -kvoter, der betales af affaldsforbrændingsanlægget, afgøres af fordelingen af el- og varmeproduktion, idet omkostninger til CO 2 -kvoter fra elproduktion generelt deles mellem affaldsforbrændingen og affaldsproducenten. Dette er en antagelse, da Bekendtgørelse om CO 2 kvoter tildelt varmeproduktion ikke skelner mellem el- og varmeproduktion (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, 2012). Affaldsproducenten antages at kunne betale for dele af omkostningerne til CO 2 -kvoterne ud fra det synspunkt, at forureneren betaler. Typisk betaler kraftvarmeværket 60 % og affaldsproducenten de resterende 40 % af omkostningerne til CO 2 -kvoter bundet til elproduktion. Ifølge den ovennævnte bekendtgørelse bestemmes affaldsmængden til varmesiden som varmeproduktionen delt med 1,25. Den resterende del af affaldsmængden går altså til elproduktion. I Danmark bestemmes mængden af CO 2 udledt fra affaldsforbrænding ved hjælp af en emissionsfaktor på 28,24 kg CO 2 /GJ affald. Der anvendes desuden en CO 2 -kvotepris på 50 kr./ton CO 2. Afgifter og tariffer Affaldsforbrændingsanlæg skal betale en affaldsvarmeafgift på 19,6 kr./gj på den leverede varmeproduktion. Derudover er der en indfødningstarif på 0,3 øre/kwh på elproduktionen for at levere el til nettet (Energinet.dk, 2017). Tillægsafgiften og CO 2 -afgiften pålægges affaldsproducenten og kan derfor undlades af denne analyse. For simplificeringens skyld er NO x - og SO x -afgifter udeladt, da deres størrelser vil være relativt små i forhold til de samlede omkostninger. 5
6 El- og varmepris Til analysen anvendes en konstant spotpris på 200 kr./mwh, som ligger tæt på gennemsnitsprisen for Vestdanmark fra 2016 på 198,5 kr./mwh. Varmeprisen varierer fra værk til værk og kan beregnes på baggrund af varmeproduktionen og omkostningerne, som beregnes i analysen. Varmeomkostningerne afhænger af det enkelte værks omkostningseffektivitet, men reguleres ud fra det laveste af tre alternativer: 1) et prisloft bestemt af Energitilsynet; 2) en pris, der bestemmes af omkostningerne og 3) substitutionsprisen, altså prisen for varme fra et alternativt anlæg. I analysen udregnes den omkostningsbaserede varmepris. Overordnede forudsætninger De overordnede forudsætninger i analysen, er opsummeret i følgende tabel 1. Brændværdi affald 11.5 GJ/t Diskonteringsrente 4.0 % Brændværdi biomasseaffald 17.0 GJ/t Levetid 20 år Kraftvarme, effektivitet % Spotpris kr./mwh - Elektrisk effektivitet 22.4 % Variable D&V omkost kr./t - Varme Effektivitet 81.4 % CO 2 -kvotepris 50.0 kr./t CO 2 Kedel, effektivitet % Operationstimer 8,000 timer Tabel 1: De overordnede forudsætninger anvendt i analysen. Resultater Ved at beregne omkostninger og indtægter for henholdsvis kraftvarme- og kedelanlæg for nye anlæg, som svarer til størrelsen på alle 27 anlæg, kan den totale forskel i omkostninger mellem et kraftvarmeanlæg og et kedelanlæg bestemmes. Den specifikke omkostningsforskel som funktion af kapaciteten kan ses på figur 2. Negative værdier indikerer, at omkostningerne til kraftvarmeanlæg er højere end til kedelanlæg. Figur 2: Forskel i specifikke omkostninger for investeringer i kraftvarme- og kedelanlæg. Negative værdier indikerer, at de samlede omkostninger for investering i kraftvarmeanlæg er højere end for kedelanlæg. 6
7 I figur 2 ses det, at værker med en kapacitet mellem ca. 20 MW og 50 MW vil have betydelige negative omkostninger sammenlignet med større værker. De drager altså ikke tilstrækkelig fordel af elindtægterne til at kunne udligne meromkostningerne ved investering i kraftvarme. Jo mindre kapacitet på anlægget, des større er den specifikke forskel i omkostninger mellem kraftvarme- og kedelanlæg. Af de 27 værker i analysen har kun to værker på henholdsvis 80 MW og 175 MW en positiv forskel. Her vil kraftvarme altså være at foretrække frem for en varmekedel rent driftsøkonomisk. Disse har skalafordele ved at have stor kapacitet og derved lavere specifikke omkostninger til investeringer samt drift og vedligehold. Figur 3: Varmepris for 25 kraftvarme- og kedelanlæg. To anlæg er udeladt, da de har en stor kapacitet i forhold til energiindholdet i brændslet, som gør varmeprisen meget høj. Ved at dele varmeproduktionen med de totale omkostninger kan varmeprisen for de enkelte anlæg bestemmes. Dette kan ses i figur 3, hvor varmeprisen ved investering i et kedelanlæg gennemsnitligt er ca. 50 kr./mwh-varme lavere end varmeprisen for affaldskraftvarme. Det ses ligeledes, at varmeprisen varierer betydeligt mellem værkerne i forhold til dets omkostningseffektivitet. Af figuren ses, at varmeprisen for de fleste værker er markant lavere ved ren kedelproduktion sammenlignet med varmeprisen ved kraftvarmeproduktion. For de to anlæg, hvor kraftvarmeproduktion er det billigste, er det kun meget lidt billigere end kedelproduktion. Figur 4 spotprisens betydning for indtægterne fra salg af el. Analysen viser, hvilken værdi spotprisen for det enkelte værk skal have, for at break-even mellem de to investeringer opnås. Ved break-even spotprisen er de samlede omkostninger for kraftvarmeinvesteringen lig med de samlede omkostninger for kedelinvesteringen. For værker med en kapacitet omkring 20 MW skal den anvendte spotpris i analysen på 200 kr./mwh ca. fordobles til en spotpris på 400 kr./mwh for, at omkostninger ved kraftvarme- og kedelanlæg er de samme. Jo større anlægget er, desto mindre skal spotprisen øges for, at break-even punktet opnås. Spotprisen har altså stor betydning for det driftsøkonomisk optimale valg af fremtidige produktionsteknologier til affaldsforbrænding. 7
8 Figur 4: Break-even spotpris for de 25 anlæg undersøgt i analysen. To anlæg er udeladt, da de har en stor kapacitet i forhold til energiindholdet i brændslet, som gør break-even spotprisen meget høj. Den stiplede linje indikerer spotprisen anvendt i analysen. Konklusion Formålet med analysen var at undersøge hvorvidt det er driftsøkonomisk mest rentabelt, at fortsætte med investering i kraftvarmeanlæg eller om kedelanlæg uden elproduktion er mere rentabelt. Dette er med til at belyse konsekvensen af et kraftvarmekrav for affaldsforbrændingsværker. Hvis kraftvarmekravet ophæves må værkerne stadig gerne bygge affaldskraftvarme men er ikke længere tvunget til det. Analysen viser at det vil kun være rentabelt for værker af en vis størrelse. Med udgangspunkt i 27 relevante anlæg i Danmark viser analysen, at det driftsøkonomisk vil være mere optimalt at investere i kedelanlæg frem for kraftvarmeanlæg for størstedelen af værkerne. Dette gør sig særligt gældende for mindre værker med en kapacitet under 50 MW. Skalafordele for større værker gør, at samproduktion af el og varme kan betale sig grundet lavere specifikke investeringsomkostninger. En stigning i spotprisen på el har dog stor betydning for rentabiliteten for værkerne, da en fordobling vil gøre kraftvarme fordelagtigt for størstedelen af værkerne, som er medtaget i denne analyse. Overordnet vil mange små og mellemstore værker drage fordel af, at kraftvarmekravet ophæves, da de derved kan investere i den driftsøkonomisk mest optimale teknologi. Tilsvarende vil store værker stadig have mulighed for at vælge kraftvarme. I takt med at effektiviteten på de to teknologier nærmer sig hinanden, svinder incitamentet for fastholdelse af kraftvarmekravet. Da affald er et kontinuerligt brændsel, vil der stadig være behov for affaldsforbrænding i fremtidens Danmark, hvorfor værkerne, som er i konkurrence med alternative produktionsteknologier, har brug for at kunne producere billigst muligt. 8
9 Litteratur DAF, DI og Dansk Energi (2015): BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding,. Ea Energianalyse (2016): El, Fjernvarme og Affaldsforbrænding,. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2012): BEK nr af 12/12/2012,. (2016): BEK nr. 825 af 24/06/2016,. Energinet.dk (2017): Rambøll (2011): Amagerforbrændingen, Ansøgning om godkendelse efter miljø beskyttelseslovens 33 af nyt forbrændingsanlæg,. Regeringen (2015): Danmark uden affald II,. 9
Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereVarmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases
Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereFALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG
FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG Antallet af fuldlasttimer fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker er faldet med 88 % siden 2000 Grøn Energis medlemmer Titel Faldende driftstimer
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereAFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereSamfundsøkonomisk værdi af affaldsimport
Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereAfskaf affaldsafgiften
Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereDANSK FJERNVARME STRATEGI PÅ AFFALDSOMRÅDET. Kim Behnke, vicedirektør
DANSK FJERNVARME STRATEGI PÅ AFFALDSOMRÅDET Kim Behnke, vicedirektør DANSK FJERNVARME OG AFFALDSSEKTOREN Varme fra affaldsforbrændingsanlæg er meget velkommen. Non-profit og prisloft er en nødvendig regulering,
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereOmstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang
Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereRESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES
Læs mereDriftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S
Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereBilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé
Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 216 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.
Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereN O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier
N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-
Læs mereBilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. maj 2018 Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler Sagsnr. 2018-0130766 I følgende skema fremgår de
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI
Læs mere1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 nf@planenergi.dk 17. september 2018 Vedrørende: Kommentarer til høringssvar 1 Indledning
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs merePlan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist. Teknisk høring i Kolding Kommune
Plan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist Teknisk høring i Kolding Kommune Resume I Energnist-oplandet produceres ca. 456.000 ton forbrændingsegnet affald pr. år og forsyningssikkerheden sikres
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereHøringsudkast til ENS' afgørelse om dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2015
HØRINGSUDKAST Dansk Fjernvarme Att. John Tang Merkurvej 7 6000 Kolding Sendt via mail mail@danskfjernvarme.dk og jt.@danskfjernvarme.dk Kopi til: Energitilsynet via post@energitilsynet.dk og tbho@energitilsynet.dk
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereMACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereVarmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav
N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer
Læs merePrislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015
Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast
Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse Hvordan beregnes energibesparelsen så den understøtter den grønne omstilling? Nina Detlefsen, Kasper Nagel og Christian Holmstedt Hansen Grøn Energi er fjernvarmens tænketank.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 01-06-2017 - Dato rettet) MOF Alm.del Bilag 456 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af
Læs mereAffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013
AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereFlisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs merePå baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:
[INDSÆT MODTAGERE] Sendt pr. e-mail til [e-mailadresser] 14. oktober 2016 Varme 16/xxxxx TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR [AF- FALDSFORBRÆNDINGSANLÆG] FOR ÅR 2017 I medfør af 4, stk.
Læs mereOpdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden
Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 4 Mobil +45 27584916 sss@planenergi.dk Kvalitetssikret
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereSkema med beskrivelse af ændringer i forbindelse med ny prisloftbekendtgørelse
Skema med beskrivelse af ændringer i forbindelse med ny prisloftbekendtgørelse Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 15. marts 2017 J nr. 2017-1443 /TBQ Titel Indledning Anvendelsesområde Ny titel
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereGrundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen
Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og
Læs mereMINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK
MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1
Læs mere