OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift"

Kurt Laustsen
8 år siden
Visninger:

1 Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG BEREGNING AF BYGNINGENS ENERGIFORBRUG ENERGIRAMMEBEREGNINGEN AFKLARING AF USIKKERHEDER MÅLING AF BYGNINGENS ENERGIFORBRUG SAMMENLIGNING MELLEM DET BEREGNEDE OG DET MÅLTE ENERGIFORBRUG EKSEMPEL PÅ BEREGNING...8 Side

..3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS ENERGIFORBRUG...4 3.1 ENERGIRAMMEBEREGNINGEN...4 3.2 AFKLARING AF USIKKERHEDER.

3 1 Indledning Bygningsstyrelsen ønsker et værktøj, der kan bruges til at fastlægge, om det reelle energiforbrug for en nyopført bygning overholder det beregnede energiforbrug. Værktøjet kan anvendes for bygninger, der overholder energirammekravene fastsat i BR10 samt bygninger, der overholder kravene til en lavenergibygning klasse Den ansvarlige for driften af bygningen skal derfor udarbejde en energirapport, der dokumenterer følgende: At bygningens målte energiforbrug overholder det energiforbrug, der er beregnet i energirammeberegningen med de usikkerheder, der er forbundet med dette. Dette krav går ud over de krav, der er formuleret i bygningsreglementet. Til dette formål er der udviklet en metode, der klart beskriver hvorledes bygningens reelle energiforbrug dokumenteres. I det følgende beskrives metoden. Afsluttende er angivet et eksempel på, hvordan metoden bruges. Energirapporten udarbejdes efter at bygningen har været i drift i 1 år. Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

Den ansvarlige for driften af bygningen skal derfor udarbejde en energirapport, der dokumenterer følgende: At bygningens målte energiforbrug overholder det energiforbrug, der er beregnet i

4 2 Metode til sammenligning af bygningens beregnede og reelle energiforbrug Metoden til sammenligning af bygningens beregnede og reelle energiforbrug er opdelt i tre skridt: 1. Beregning af bygningens energiforbrug a. Energirammeberegning b. Hensyn til usikkerheder 2. Måling af bygningens energiforbrug 3. Sammenligning mellem det beregnede og det målte energiforbrug De tre skridt er beskrevet nedenfor. Afklaring af usikkerheder Energiramme Beregnet energiforbrug målt energiforbrug Energiklasse overholdt Målt energiforbrug Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

Måling af bygningens energiforbrug 3. Sammenligning mellem det beregnede og det målte energiforbrug De tre skridt er beskrevet nedenfor.

5 3 Beregning af bygningens energiforbrug 3.1 Energirammeberegningen Energirammeberegningen danner grundlag for den senere sammenligning mellem det beregnede og det målte energiforbrug, og det er derfor i alle parters interesse, at energirammeberegningen er så tæt på virkeligheden som muligt. I Bygningsreglement 2010 fremgår det, at der er tre energirammer, en standard energiramme, en energiramme for Lavenergibygninger klasse 2015 og en energiramme for Bygningsklasse De to førstnævnte energirammer er defineret ved: Standard energiramme: (71, /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Lavenergiklasse 2015: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. I forbindelse med indførelsen af lavenergibygning klasse 2015, er vedtaget, at for bygninger, der forsynes med fjernvarme, gælder en energifaktor for fjernvarme på 0,8 ved eftervisning af at lavenergirammen er overholdt. Denne faktor skal der ses bort fra ved sammenligning af bygningens beregnede energiforbrug med det målte, da det beregnede energibehov skal ligge så tæt på virkeligheden som mulig. Faktoren på 0,8 anvendes ikke ved beregning af energibehovet, når dette alene skal overholde standard energirammen. Beregningen af energibehovet gennemføres som beskrevet i SBi-Anvisning 213 Bygningers energibehov. Beregningen af energibehovet til sammenligningen gennemføres på et tidspunkt, hvor bygningen er færdigprojekteret og alle oplysninger er kendte. Det er vigtigt, at inputværdierne er meget detaljerede. 3.2 Afklaring af usikkerheder Der er usikkerheder forbundet med beregningen af energibehovet, og derfor gives et tillæg på 20 pct. til det beregnede energibehov for en given bygning. Dette gælder, uanset om der stilles krav om overholdelse af standard energirammen eller rammen for en lavenergibygning klasse Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

energirammeberegningen er så tæt på virkeligheden som muligt.

6 4 Måling af bygningens energiforbrug Leverandøren af bygningen skal sørge for at måle bygningens energiforbrug opdelt i mindre segmenter. Det er op til leverandøren af bygningen, hvordan målingerne udføres i detaljer, og i hvor høj grad CTS-anlægget benyttes. Leverandøren skal levere en rapport, der beskriver, hvordan de forskellige energiforbrug er målt. Der gøres opmærksom på, at de fleste af disse målinger er standard. Bygningens energiforbrug er opdelt i: Energiforbrug til bygningsdrift (bygningsbestemt energiforbrug) Energiforbrug til brug af bygningen (brugerbestemt elforbrug) Energiforbrug til bygningsdrift er energiforbruget til den tomme bygning, hvilket svarer til energiforbrug til de elementer, der indgår i beregningen af energibehovet. Energiforbrug til brug af bygningen er bl.a. energiforbrug til computere, serverrum, kaffemaskiner, printere og kopimaskiner, arbejdslamper og køleskabe. Disse punkter kan også betegnes som løst inventar, som modsætning til energiforbrug til den tomme bygning. Elementer til brug af bygningen ( løst inventar ) skal forsynes igennem deres egen adskilte energiforsyning, så det er muligt at opdele energiforbruget i energiforbrug til bygningsdrift og energiforbrug til brug af bygningen. Følgende energiforbrug skal måles: 1. Bygningens samlede varmeforbrug samt delforbrug til varme 1.1. Varmeforbrug til rumopvarmning og tab i varmeanlæg og -rør 1.2. Varmeforbrug til varmt brugsvand og tab i cirkulationsrør 1.3. Varmeforbrug til ventilationsanlæggets varmeflader 1.4. Varmeproduktion i solvarmeanlæg (hvis relevant) 1.5. Varmeproduktion i varmepumper (hvis relevant) 2. Bygningens samlede køleforbrug samt delforbrug til køling 2.1. Køleforbrug til ventilationsanlæggets køleflader 2.2. Køleforbrug til mekaniske køleanlæg 2.3. Køleforbrug til proceskøling (hvis relevant) 3. Bygningens samlede elforbrug til bygningsdrift samt delforbrug til el 3.1. Elforbrug til pumper i varmeanlæg og cirkulationspumper 3.2. Elforbrug til ventilationsanlæggene 3.3. Elforbrug til køleanlægget 3.4. Elforbrug til proceskøling 3.5. Elforbrug til varmepumper 3.6. Elforbrug til elevatorer 3.7. Elproduktion i solcelleanlæg Elforbruget til elevatorer måles, og tæller som elforbrug til bygningsdrift, selvom den ikke er inkluderet i beregningen af energibehovet. Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

Leverandøren skal levere en rapport, der beskriver, hvordan de forskellige energiforbrug er målt. Der gøres opmærksom på, at de fleste af disse målinger er standard.

7 Bygningens elforbrug til almenbelysning og automatik bestemmes ved at trække de enkelte specificerede elforbrug (punkt ) fra bygningens samlede elforbrug til bygningsdrift: Elforbrug til almenbelysning og automatik = 3. ( ). Herefter korrigeres for en eventuel produktion af el vha. solceller ved måler 3.7. De målte værdier angives i energirapporten, eksempelvis som vist nedenfor. Bygningens målte varmeforbrug: kwh/år Bygningens målte varmeforbrug: : kwh/år Bygningens målte elforbrug (til bygningsdrift): kwh/år Bygningens målte elforbrug (til brug af bygningen): kwh/år Bygningens målte elforbrug til brug af bygningen ( løst inventar ) angives til brugeren af bygningen. Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

solceller ved måler 3.7. De målte værdier angives i energirapporten, eksempelvis som vist nedenfor.

8 5 Sammenligning mellem det beregnede og det målte energiforbrug Hvis summen af de resulterende beregnede værdier er større eller lig med summen af de målte værdier, er energiklassen overholdt. Her vægtes elforbrug og elproduktion i de målte værdier med en faktor 2,5, idet el i det beregnede energiforbrug også vægtes med denne faktor. Bygningens beregnede energiforbrug + 20 % Bygningens målte varmeforbrug + Bygningens målte elforbrug(til bygningsdrift) * 2,5 Energiklasse overholdt Hvis de målte værdier er større end de resulterende beregnede værdier, er energiklassen ikke overholdt. Bygningens beregnede energiforbrug + 20 % < Bygningens målte varmeforbrug + Bygningens målte elforbrug(til bygningsdrift) * 2,5 Energiklasse ikke overholdt Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

Bygningens beregnede energiforbrug + 20 % Bygningens målte varmeforbrug + Bygningens målte elforbrug(til bygningsdrift) * 2,5 Energiklasse overholdt Hvis de målte værdier er større end de

9 6 Eksempel på beregning Nedenfor gives et eksempel på, hvordan sammenligningen gennemføres med udgangspunkt i de resulterende nøgletal ved beregning af bygningens energibehov. Eksemplet er givet for en bygning, der skal overholde kravene til en lavenergibygning klasse 2015, men princippet kan uden problemer overføres til en bygning, der kun skal overholde standard kravet. Nøgletallene kommer fra en lettere modificeret beregning af en kontorbygning på ca m 2. Bygningen er opført i overensstemmelse med BR10 og beregningen er foretaget i Be10. Da der skal ses bort fra energifaktoren for fjernvarme på 0,8, er det det samlede energibehov beregnet for Energiramme BR 2010, der skal benyttes ved sammenligningen. Det samlede energibehov beregnet for Energiramme lavenergibyggeri 2015 bruges udelukkende til eftervisning af at bygningsreglementets lavenergiramme er overholdt. Det beregnede energiforbrug: 49,7 kwh/m 2 /år * m 2 = kwh/år Eksempelvis regnes med nedenstående målte varme- og elforbrug: Bygningens målte varmeforbrug: Bygningens målte elforbrug (til bygningsdrift): kwh/år kwh/år Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

Nøgletallene kommer fra en lettere modificeret beregning af en kontorbygning på ca. 10.000 m 2. Bygningen er opført i overensstemmelse med BR10 og beregningen er foretaget i Be10.

10 Overholdelse af energiklassen: Bygningens beregnede energiforbrug + 20 % Bygningens målte varmeforbrug + Bygningens målte elforbrug(til bygningsdrift) * 2, kwh/år + 20 % = kwh/år > kwh/år kwh/år * 2,5 = kwh/år Energiklasse overholdt Bygningen i ovenstående eksempel overholder dermed kravene til lavenergibygning klasse Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift 6. juni

000 kwh/år + 136.000 kwh/år * 2,5 = 581.

11 Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby T bygst@bygst.dk

Relaterede dokumenter

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende