Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Transkript

1 Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Bogens emne er retsprincippernes betydning for retsanvendelsen, for retsvidenskaben og generelt i samfundet. Bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til retsprincippers karakter og funktioner. Bogen har følgende bidrag: Indledning / Jørgen Dalberg-Larsen & Bettina Lemann Kristiansen Hvad udgør rettens kærne retsafgørelser, retsregler eller retsprincipper? / Jørgen Dalberg-Larsen Retsprincipper i retsanvendelsen / Bettina Lemann Kristiansen Posner en pragmatiker med principper / Steen Schaumburg-Müller Om retsprincipper i formueretten / Jens Evald En historie om nogle almindelige retsprincipper / Per Andersen Lighed et internationalt retsprincip / Pia Justesen De politiske målsætninger i udviklingsbistanden fra policy-erklæringer til praktisk gennemførelse / Ole Bruun Nielsen ISBN

3 Om retsprincipper Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2004

4 Om retsprincipper 1. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Morten Højmark Tryk: Holbæk Amts Bogtrykkeri Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2004 ISBN E-bog Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

5 Forord Denne bog er ligesom bogen Om retspolitik fra 2002 blevet til i et samarbejde mellem en række forfattere, der alle er ansat på Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Vi har igen ligesom i bogen Om retspolitik valgt at se på vores emne ud fra en række forskellige synsvinkler frem for at søge at give et endegyldigt svar på spørgsmålene om retsprincippernes karakter og funktioner. Bogen kan læses af alle med interesse for retsprincippernes betydning inden for retsteori og retspraksis og for forholdet mellem ret og samfund. Dette projekt blev påbegyndt i sommeren 2002, og der har siden været afholdt en række møder, hvor vi har diskuteret forskellige forslag til indholdet af de enkelte kapitler samt udkast til de kapitler, som findes her i bogen. Disse diskussioner har forhåbentlig bidraget til at gøre bogens enkelte kapitler mere læseværdige og også til, at vi samlet har fået emnet bredt belyst. De enkelte forfattere hæfter dog naturligvis alene for deres eget kapitel. Vi vil rette en stor tak til Birte Husum og Jytte Mønster, der har ydet en meget stor og dygtig indsats med manuskriptarbejdet i de forskellige faser lige fra sprogkorrektur til opsætning og litteraturkontrol. Århus, marts 2004 På forfatternes vegne Jørgen Dalberg-Larsen Bettina Lemann Kristiansen v

6

7 Forfatterne 3HU$QGHUVHQ er mag.art. i historie og ph.d.-studerende ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Jørgen Dalberg-Larsen er dr.jur. og professor i retslære og retssociologi ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han underviser i faget retssociologi. Han har tidligere bl.a. skrevet bøgerne Retsvidenskaben som samfundsvidenskab (1977), Retsstaten, velfærdsstaten og hvad så? (1989) og Pragmatisk retsteori (2001). Jens Evald er dr.jur. og professor ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han underviser i fagene almindelig retslære, landbrugsret og idrætsjura. Han har bl.a. udgivet bøgerne Byfornyelse og boligforbedring (1990), Dansk servitutret (1992), Retskilderne og den juridiske metode (2. udg. 2000), Retsmisbrug i formueretten (2001), At tænke juridisk juridisk metode for begyndere (2001), Ragnar Knoph ( ). En juridisk biografi (2003) og er endvidere medforfatter til bøgerne Idræt & Jura (1997), Rettens ansigter en grundbog i almindelig retslære (1998) og Om retspolitik (2003). Pia Justesen er ph.d. og forskningsadjunkt ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hun arbejder på et projekt om særlige foranstaltninger til sikring af reel lighed for etniske minoriteter. Projektet er finansieret af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Hun har bl.a. udgivet bøgerne Lighedskravet for etniske minoriteter på arbejdsmarkedet et menneskeretligt perspektiv (2000) og Racisme og diskrimination Danmark og menneskerettighederne (2003). Bettina Lemann Kristiansen er ph.d. og lektor ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor hun underviser i fagene ret & samfund og retssociologi. Hun har tidligere udgivet bogen Pantefogderne og deres retsanvendelse i retssociologisk belysning (2001) og artiklerne»ikkejurister som retsanvendere«(2001),»retsanvendelsens metoder«(2001)»kommunernes retspolitiske rolle«(2002) og»at skrive retspolitisk transseksuelles kønsskifte som eksempel«(sammen med Marianne Holdgaard) (2002). vii

8 Ole Bruun Nielsen er lektor ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. underviser i fagene europæisk og dansk menneskeret samt menneskerettigheder og udviklingsbistand. Inden for disse emner har han bidraget med artiklerne»når det enkle bliver kompliceret«(2000),»juridiske udfordringer i udviklingsbistanden«(2001) og»nogle overvejelser om bistand til udvikling af retssystemer«(2002). Sten Schaumburg-Müller er ph.d. og lektor ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han har tidligere været advokat og juridisk rådgiver for en kvindeorganisation i Zambia. Han underviser nu i retslære, menneskeret, informationsret og afrikansk ret og har publiceret inden for de nævnte områder samt inden for ret og udviklingsspørgsmål. viii