VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
|
|
- Frode Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8
2 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses af Valby Station, Toftegårds Allé, Nordisk Film, Sylviavej og Annexstræde. Gadekærvej Toftegårds Allé Periode Sen enevælde ( ) Perioden var kendetegnet af en langs fredsperiode og udviklingen af et udbygget administrativt system, som nåede helt ud til den enkelte landsby, hvor lokale magthavere havde ansvar for f.eks. udskrivning af mænd til hæren. Valby Langgade Skolegade Valby Tingsted Rughavevej Valby Station Gammel Jernbaneve På landet var perioden stærkt præget af de gamle landbysamfunds opløsning. 2 Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.8 Valby Landsby.
3 Begrundelse Kulturmiljøets bevaringsværdier Valby var en del af kongens rytterdistrikt, hvilket betød at byen skulle stille ryttere til hæren, og landsbyen havde således en vigtig funktion for København som hovedstad. Herudover producerede Valbys bønder også fødevarer til salg på Københavns torve. Selvom landsbyen Valby i dag er integreret i storbyen, så findes der stadig bevarede bygninger og strukturer, som tilsammen udgør et værdifuldt kulturmiljø. Det, der gør byen interessant er, at byens historie og forskellige faser er aflæselige. Til trods for de sparsomme oplysninger omkring bygningernes kulturhistorie, så repræsenterer flere af de ældre, lave bebyggelser den gamle landsbybebyggelse og Valbys historie inden den blev opkøbt og blev en del af Københavns Kommune. Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader Den bevarede vejstruktur fra landsbyperioden Rytterskolen Rækken af småhuse på Valby Langgade Karakteren af landsby med mange grønne områder, pladser, haver og store træer. Kulturhistorie Baggrund og Grundtræk Valby var i århundreder en landsby i Sokkelund Herred. Gårdkonerne i Valby drog ad Roskildevej gennem Vesterport til Gammel Torv i København for at sælge æg, smør og fjerkræ. På Gammel Torv konkurrerede Valbys bønder indædt, iført fuld nationaldragt, med de hollandske bønder fra Fredriks III s kongeligt anlagte hollænderby nær Frederiksberg. I Valby boede der mange hønsekræmmere og slagtere, og mange af Vesterbros småhåndværk flyttede herud i det sene 1800-tal. Fra Valbygårdenes marker ved kongens private park, Søndermarken, på toppen af Valby bakke, var der den smukkeste udsigt over hele København. Valby landsby adskilte sig fra de to andre landsbyer i sognet, Vigerslev Værdifulde landskabsflader 3
4 og Hvidovre, fordi den havde flere landsteder og sommerresidenser. Valby lå kønt inde i landet ved sin bakke, kun en kort hestevognstur fra borgerskabets Frederiksberg. Valby blev i 1800-tallet et mondænt område for Københavns kulturpersonligheder og borgerskab. De dannede sommergæster blandede sig ikke med Valbys bønder, der samledes om Valby Rytterskole og kirken i Hvidovre. Kort fra 1795 med Valby Landsby Valby er et eksempel på en landsby, som med tiden er vokset til en moderne bydel i København. Da man nedlagde Københavns volde i slutningen af 1800-tallet voksede byen sammen med de omkringliggende landsbyer herunder Valby. Lillegade 1974 Enkelte bygninger og elementer Den gamle Valby landsby har et fint bevaret landsbymiljø. Særligt hovedgaden med sin lave bebyggelse fortjener opmærksomhed. I det gamle bondesamfund var alle landsbyens huse samlet på en lang hovedgade. Markerne lå uden for byen, og hver morgen måtte bønderne gå flere kilometer for at komme ud på deres markstykker. I 1700-tallet ændrede landboreformerne det gamle bondesamfund. Bøndergårde blev flyttet, så de nu lå ude på de tilhørende marker, men i Valby forblev gårdene i hovedgaden. I modsætning til mange andre landsbyer, var Valby ikke underlagt en privat godsejer, men tilhørte krongodset dvs. gods ejet af kongen. Smedestræde er en af de ældste gader i Valby. I dens buede forløb kan man fornemme at Valby engang har været en landsby. Foto fra Rytterskolen Frederik IV lod en række skoler opføre med henblik på uddannelse af den almene befolkning. Skolerne kom til at hedde rytterskoler, fordi de lå på de godser, som havde pligt til at stille soldater til rådighed for kongens hær. Skolerne var et led i enevældens omorganisering af landets forsvar, og en forløber for uddannelse og oplysning af hele befolkningen til gode kristne og nyttige borgere. Rytterskolen i Valby blev opført fra Skolen blev udvidet i I 1876 og 1898 kom de nye skolebygninger i Valby til at betjene den hastigt voksende befolkning, og i 1904 var bygningerne i den gamle Rytterskole blevet for små. Rytterskolen blev brugt som brandstation fra , samtidig med så forskellige formål som teknisk skole og beboelse. Efter nogle omtumlede år kom Valby Bibliotek tilbage til Rytterskolen i 1917, hvor det siden har holdt til. I 1931 fik biblioteket Rytterskolen for sig selv. Huset blev ombygget og udvidet og fik for første gang en læsesal og åbne hylder, hvor lånerne selv kunne tage bøgerne frem. 4 Rytterskolen 1933 Først i 1952 blev der råd til et børnebibliotek i den gamle sprøjteremise, og der kom mere liv i de gamle lokaler.
5 Tingstedet med tingstenene Rytterskolen i dag 5
6 Arkitektur langs Valby Langgade. Hovedtræk og bebyggelsesmønster Det gamle Valby indeholder i dag spor af hele udviklingen fra landsby til en integreret del af storbyen, og et karakteristisk træk for området er især de mange sammenstød mellem gammelt og nyt og mellem lavt og højt byggeri. Den centrale plads Tingstedet, hvis udstrækning stort set har været uforandret siden middelalderen, fordi en af Valbys gamle gårde med vænge har ligget her og netop udfyldt det areal, som området har den dag i dag. Den ældste del består af velbevarede enkeltbygninger, f.eks. den gamle rytterskole fra 1721, der i dag fremstår med tegltag og kamtakkede gavle. Den næste periode i udviklingen findes i en enklave af mere helstøbt karakter bestående af den lave bebyggelse i Smedestræde fra omkring år Strukturen i det gamle Valby med de små snørklede gader med lave forhuse, heraf nogle med baghuse, viser tydeligt, at Valby ikke altid har været en del af storbyen København, især omkring Smedegades buede forløb. Husene er bygget op omkring hovedgaden Valby Langgade med Tingstedet som en central plads, og de mange grønne områder, pladser, haver og store træer understreger landsbykarakteren i området. Denne karakter understreges ligeledes af en række gule 1½ etages landsbyhuse Toftebakkevej 6 Sårbarhed De nuværende veje med deres slyngede forløb og enkle form bør fastholdes. Bymiljøet er sårbart over for ombygninger af de resterende ældste bygninger uden hensyn til bygningernes arkitektur eller kulturhistorie, eller for nedrivninger af de ældste bygninger og efterfølgende opførelse af arkitektonisk fremmede hustyper. De ældre bygninger er sårbare over for forandringer af de karaktergivende bygningsdele, f.eks. de fint forarbejdede og velproportionerede vinduer og døre, der knytter sig til den oprindelige byggeskik. Valbys grønne områder, pladser og haver osv., som binder bydelens bygninger sammen til en værdifuld helhed, er sårbare overfor rydning og erstatning med belægninger samt overfor nyplantninger, der ikke harmonerer.
7 Udviklingsmuligheder Storbypræget bør nedtones inden for kulturmiljøafgrænsningen ved bl.a. at genskabe åbne pladser med træer, græs eller grus og lave bebyggelser for at understrege bydelens landsbykarakter fra udskiftningstiden. Rytterskolen og den resterende del af det ældste Valby bør sikres, så kulturmiljøets helhed og landsbystruktur bevares, ligesom nye huse bør indpasses i den traditionelle arkitektur. Der bør ikke foretages yderligere udstykninger, der påvirker de resterende strukturer fra 1800-tallet. De tilbageværende rester af gårde og huse bør sikres. Valby Langgade Nuværende sikring Hovedparten af Valby landsby er omfattet af lokalplaner med forskellige grader af bevaringsbestemmelser. Arne Steen Jensen, Glimt af det gamle Valby Lignende eksempler biblioteket/historie/jubilaeum/view Rester af landsbyerne Husum, Brønshøj, Vanløse, Sundby og Sundbyøster. Forstadsmuseet Historiens Hus Kilder Bydelsatlas Valby København 2014 Smedestræde 7
8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereScreening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg
Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereAssistens Kirkegård 4.17
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,
Læs merePå tur i Valby den gamle landsby
På tur i Valby den gamle landsby Før I går fra skolen: På denne tur skal I rundt i den del af Valby, som helt op til første halvdel af 1900-tallet var HELE Valby. Landsbyen lå udenfor København, med gårde,
Læs mereBygningsfornyelse 2012
Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereDen aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereNOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.
Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs mereLandzonetilladelse. Etablering af en bolig forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse
Returadresse:, Michael Chalmer og Anette Rasmussen Vipperød Mark 12 4390 Vipperød Landzonetilladelse DATO 22. august 2017 SAGSNR. 326-2017-21578 Tilladelse til at ændre anvendelse fra restaurant til beboelse
Læs mereNebbegård Visionen for området
Nebbegård Visionen for området Nebbegård, Hørsholm Fra herregård til ny bydel Nebbegård tilhørte oprindeligt en bonde, men blev i 1740 overtaget af etatsråd Johannes Valeur. Han lod hele gården ombygge,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Gunderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens
ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014
Læs mere7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT 8. august 2018 7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade På baggrund af at lokale beboere udtrykker bekymring over,
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning
Læs mereBilag 1. Sagsnr Resultat af bymidtegennemgangen. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Bilag 1 Resultat af bymidtegennemgangen Bymidterne er fastlagt i kommuneplanen og skal regulere omfanget og placeringen af
Læs mereHistorisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n
Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereK L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER
COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET
Læs mereBygningsfornyelse 2011
Bygningsfornyelse 0 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag Valby Langgade 0 Indsatsområde: Gl. Valby Ejerforhold: Ejerforening. Der er ingen kondemnable forhold Bevaringsværdi SAVE Boligareal.00 m² Erhvervsareal
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereKartoffelrækkerne 4.11
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereTil salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom
Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs merePå matriklen ligger ifølge BBR fire bygninger, heraf er tre SAVE-vurderede.
Direktionens Stabe Horsens Museum Sundvej 1A, Postbox 42 8700 Horsens Telefon: 76292929 musfc@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr: HOM 3517 Sanne Wenzel Jespersen Teknik og Miljø Horsens Kommune Dato:
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mereEmne: Orientering om nedrivning og nybyggeri på ejendommen Låsbygade 21, Kolding
Notatark Emne: Orientering om nedrivning og nybyggeri på ejendommen Låsbygade 21, Kolding 23. maj 2019 - Sagsnr. 19/10963 - Løbenr. 127522/19 San B. W. Property ApS ejer af ejendommen Låsbygade 21, 6000
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mere"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereBehandling af høringssvar og emner fra borgermøde
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger
Læs mereder gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m. v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr.
Punkt 10. Godkendelse af ansøgning om skema A for etablering af 132 almene ungdomsboliger og 20 almene familieboliger (Stayboliger) - Plus Bolig, afd. 14, Poul Paghs Gade 2-4 2014-257 By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mereTILLÆG 006 TIL KOMMUNEPLAN Bevaringsværdige bygninger i Kvinderup Vedtaget 4. december 2018
TILLÆG 006 TIL KOMMUNEPLAN 2017-2029 Bevaringsværdige bygninger i Kvinderup Vedtaget 4. december 2018 Indhold Redegørelse............................ 3 BAGGRUND. 3 FORMÅL. 3 BELIGGENHED, EKSISTERENDE OG
Læs mereNy gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereDer redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Som drøftet med teknik- og miljøborgmesteren i vores møde den 8. august 2018, idet vi er opmærksomme på
Læs mereHjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005
Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereGrundejerforeningen Søndre Hansted.
Valbys Historie. Så længe der har været menneskelig aktivitet i Danmark har der boet mennesker i Valby-området. Flere arkæologiske fund bekræfter det. Det mest markante oldtidslevn er gravhøjen Danshøj.
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereOrientering. Boligbyggeri marts Statistisk Kontor
26 Orientering Statistisk Kontor 28. marts 26 Der bliver bygget flere og flere boliger i København. Siden 21 er der blevet bygget 6.7 boliger i København. Alene i 25 blev der bygget 2.8 boliger - eller
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 52 1 Sammenfatning er en hovedgade, men
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereGenoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.
Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mere