Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE
|
|
- Torben Mikkelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Dækning: Befolkning: Metode: Feltarbejde: EU-28 ( EU-borgere) Europæere på 15 år og opefter Personligt interview (CAPI) juni 2013 (TNS opinion) INDLEDNING...2 A. REAKTIONER PÅ KRISEN...13 B. HVILKEN AKTØR KAN REAGERE MEST EFFEKTIVT PÅ KRISENS KONSEKVENSER...16 C. PRIORITEREDE POLITIKKER I FORBINDELSE MED KRISEN...19 D. EUROENS ROLLE...22 E. HVORDAN SER EUROOMRÅDET UD I ÅR 2025?...25 F. DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET...28 G. PRIORITERINGER FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET...31 H. DEN OMFATTENDE REFORM AF BANKSYSTEMET...34 I. TRE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF DEN EUROPÆISKE ØKONOMIS RESULTATER...37 J. EUROPÆERNE OG GLOBALISERINGEN FREM TIL ÅR
2 MEDDELELSE Som følge af Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013, otte dage efter feltarbejdet i forbindelse med nærværende undersøgelse, er visse spørgsmål vedrørende dette land ændret let med henblik på at kunne indføje disse resultater effektivt i denne Eurobarometer-undersøgelse. INDLEDNING Et år før valget til Europa-Parlamentet 2014 sigter Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse mod at måle europæernes opfattelse af den økonomiske og sociale situation og af de igangværende reformer på økonomi- og bankområdet. Denne publikation er anden del af Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse "Et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014", hvoraf første del (den institutionelle del) blev offentliggjort den 5. september Feltarbejdet fandt sted mellem den 7. og den 23. juni Undersøgelsen er foretaget af TNS opinion i form af personlige interview med borgere i de 28 EU-medlemsstater. Resultaterne er angivet enten for EU-28, hvad angår nye spørgsmål, eller i form af tendenser for EU-27. Tredje del, der offentliggøres i midten af november, er den årlige Parlemeter-undersøgelse, der fokuserer på, hvordan europæerne opfatter Europa-Parlamentet. Denne undersøgelse for Europa-Parlamentet suppleres af en række spørgsmål, der blev offentliggjort inden for rammerne af Standard Eurobarometer (EB79.3) i forbindelse med en undersøgelse, der blev gennemført for Kommissionen. Der gøres opmærksom på, at det, som det er tilfældet med alle undersøgelser af denne art, er vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit. Det bør ligeledes understreges, at euroområdet udgør 64 % og ikke-euroområdet udgør 36 % af EU-gennemsnittet. Den europæiske baggrund for undersøgelsen Som det har været tilfældet de sidste seks år er den europæiske baggrund for denne Eurobarometer-undersøgelse især mærket af konsekvenserne af den monetære, finansielle, økonomiske og sociale krise. En række baggrundsmæssige begivenheder i ugerne forud for undersøgelsen, eller i løbet af denne, har sandsynligvis påvirket de adspurgtes svar. Eurostat offentliggjorde således i juni måned negative statistikker om udviklingen i forbindelse med arbejdsløshed og BNP i Den Europæiske Union og medlemsstaterne. I samme periode nedjusterede Verdensbanken sin globale vækstprognose for Desuden har den politiske situation i denne periode været mærket af en række omvæltninger og politiske ændringer: præsidentvalg i Italien og regeringsskifte, første valg til EuropaParlamentet i Kroatien, regionale og lokale valg i Østrig, Det Forenede Kongerige, Letland 2
3 og Italien. Demonstrationer, navnlig i Bulgarien og Grækenland og ny premierminister i Den Tjekkiske Republik osv. Vi minder om, at feltarbejdet fandt sted, før de første tegn på aktivitetsgenoprettelse i visse EU-medlemsstater kunne måles i de offentlige meningsmålinger. Tendenserne over tid Flere tendenser bliver mere og mere tydelige fra undersøgelse til undersøgelse. Først og fremmest viser undersøgelsen af resultaterne fra euroområder og ikkeeuroområder, at der er stor uenighed om visse emner i EU. Der er f.eks. en forskel på 14 procentpoint i spørgsmålet om, hvorvidt der bør anvendes "samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaterne": euroområdet 55 %, ikke-euroområde 41 %; eller, tværtimod, individuelle foranstaltninger: euroområdet 36 %, ikke-euroområde 49 %. Endelig observerer man visse sociodemografiske konstanter. De unge mennesker, ledere og studerende er de grupper, hvor der er flest, der støtter en samordnet indsats mellem medlemsstaterne over for krisen. Flere mænd end kvinder mener, at euroen generelt har afdæmpet krisens negative konsekvenser. De emner, der berører dagligdagen og de sociale spørgsmål, er stadig de vigtigste i forbindelse med krisen, navnlig for kvinderne. De dårligst stillede befolkningsgrupper er de, hvor der er færrest, der betragter Den Europæiske Union som den aktør, der er i den bedste position til at give dem mulighed for at drage størst mulig fordel af globaliseringens positive virkninger eller beskytte dem mod dennes negative virkninger. Endelig kan man fem år efter Lehman Brothers' fald observere betydelige forskelle på svarene fra borgere fra visse lande, der er hårdest ramt af krisen, og de andre lande. NB: I bilaget findes en detaljeret sociodemografisk analyse af en række spørgsmål samt forskellene mellem euroområdet og ikke-euroområdet. 3
4 Hovedpunkter For at håndtere krisen mener et stort flertal af europæerne stadig, at koordinering mellem medlemsstaterne er en bedre måde at håndtere krisen på end individuelle foranstaltninger, selv om svarene til fordel for sidstnævnte stiger. En ud af fem europæere mener, at Den Europæiske Union er den aktør, der bedst kan håndtere konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise mest effektivt. Næsten samme andel mener, at den nationale regering er den bedst egnede til dette. Tre ud af fire europæere mener, at beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed bør prioriteres højest. På trods af den økonomiske og sociale krise, er der flere, der mener, at euroen har afdæmpet krisens konsekvenser, men de er stadig i kraftigt mindretal. To ud af fem europæere er af den opfattelse, at Den Europæiske Unions budget, der udgør ca. 1 % af alle medlemsstaters bruttonationalproduktet (BNP) (dvs. omkring 145 mia. euro) er "passende", en ud af fem mener, at det er "for småt" og en ud af ti at det er "for stort". I spørgsmålet om, hvilke områder der bør prioriteres med EU-budgettet, satte europæerne beskæftigelse og sociale anliggender øverst, efterfulgt af økonomisk vækst, uddannelse og erhvervsuddannelse. Midt i drøftelserne om bankunionen støtter flertallet af adspurgte, at der gennemføres foranstaltninger på europæisk plan i stedet for på nationalt plan. Indtil 2025 mener nær ved en ud af to europæere, at Den Europæiske Union er den aktør, der bedst kan give dem mulighed for at drage fordel af globaliseringens positive virkninger. Europæerne er lige delt mellem Den Europæiske Union og den nationale regering i spørgsmålet om, hvem der kan beskytte dem bedst mod globaliseringens negative virkninger. For de adspurgte er de tre initiativer, der bedst kunne optimere den europæiske økonomis resultater: Forbedring af erhvervsuddannelse og almindelig uddannelse, reducering af det offentlige underskud og den offentlige gæld og lettelse af oprettelse af nye virksomheder For næsten tre ud af fire europæere vil Kina være verdens største økonomi i 2025, langt foran USA og Den Europæiske Union. 4
5 Resultater 1. Reaktioner på krisen Reagere sammen eller hver for sig? I forhold til marts 2012 foretrækker europæerne, om end i mindre udstrækning, samordning mellem medlemsstaterne frem for individuelle foranstaltninger til håndtering af krisen. En ud af to europæere (50 %, -5) mener, at de ville være beskyttet bedre mod den nuværende krise, hvis deres "traf "samordnede foranstaltninger" med de øvrige EU-medlemsstater, 41 % (+3) ville føle sig bedre beskyttet hvis deres land traf "individuelle foranstaltninger". o For så vidt angår "samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaterne", kan der konstateres en forskel på 14 procentpoint mellem euroområdet (55 %) og ikkeeuroområdet (41 %). o På nationalt plan er de adspurgte i Estland (71 %, +9), en Tyskland (66 %, -1), Malta (66 %, -1) og i Finland (66 %, -3) mere tilbøjelige til at foretrække samordnede foranstaltninger. Til gengæld hælder de europæiske borgere i Det Forenede Kongerige (61 %, -1), på Cypern (53 %, +4), i Ungarn (48 %, +6) og i Den Tjekkiske Republik (48 %, -4), mere til individuelle foranstaltninger til håndtering af krisen. o På sociodemografisk plan kan det konstateres at: Der er lidt flere mænd (52 %) end kvinder, der foretrækker samordnede foranstaltninger. Blandt ledere (61 %) og studerende (58 %) er der flere, der foretrækker samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaterne end blandt arbejdsløse (46 %) og arbejdstagere (44 %) der er mere tilbøjelige til at foretrække individuelle foranstaltninger. 2. Hvilken aktør kan handle mest effektivt over for krisens konsekvenser? Set med europæernes øjne kan Den Europæiske Union (22 %) og den nationale regering (21 %) håndtere konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise "mest effektivt". På sociodemografisk plan konstateres det, at det er blandt de unge, at der er flest (25 %), der mener, at Den Europæiske Union er den aktør, der bedst kan håndtere krisen. 3. Prioriterede politikker i forbindelse med krisen På spørgsmålet om hvilke prioriterede politikker der bør gennemføres i forbindelse med krisen, svarede et stort antal europæere "beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed" (74 %, +2) sammenlignet med juni 2012 og "genopretning af 5
6 væksten" (35 %, =). "Købekraft og bekæmpelse af inflation (34 %, -1) kommer langt bagefter. Stadig sammenlignet med sidste år konstateres der en svag nedgang i antallet af adspurgte, der nævner reduktion af medlemsstaternes offentlige gæld(32 %, -5). Til gengæld nævnes andre daglige bekymringer oftere blandt svarene: "pensioner" (31 %, +3) og "bolig" (21 %, +3). 4. Euroens rolle Selv om tallet er faldende, mener flertallet stadig (51 %, -3), at euroen "ikke overordnet har afdæmpet" krisens negative konsekvenser", medens antallet af de der mener, at euroen har "afdæmpet" krisens negative konsekvenser, stiger 38 % (+4). o På nationalt plan konstateres de største stigninger blandt de lande eller adspurgte, der mener, at euroen har "afdæmpe" krisens konsekvenser i Polen (42 %, +15) i Tyskland (41 %, +13) og i Estland (40 %, +12). De største fald findes i Nederlandene (26 %, -7), i Spanien (27 %, -5) og i Grækenland (37 %, -3). o På sociodemografisk plan: - Der er flere mænd (41 %) end kvinder (35 %), der mener, at euroen "overordnet har afdæmpet" krisens konsekvenser. Dette er ligeledes tilfældet for ledere (43 %), arbejdstagere (41 %) og studerende (41 %). - Til gengæld er der flere blandt de arbejdsløse (55 %) og hjemmegående (53 %), der mener, at "euroen ikke overordnet har afdæmpet" krisens konsekvenser. Det bør bemærkes, at de adspurgte, der er bosat i landdistrikter (55 %), hælder mere i denne retning, end de, der er bosat i små eller mellemstore byer (50 %), eller i store byer (48 %). 5. Euroområdet i 2025? Har euroen en fremtid i ikke-euroområder? Med henblik på at måle borgerne i ikkeeuroområders holdning til dette spørgsmål, blev de spurgt, om de mente, at deres land vil have vedtaget euroen i Et flertal blandt de adspurgte mener, at deres land vil have vedtaget euroen i Det er tilfældet for syv lande i ikke-euroområdet: Letland 90 %, Kroatien 79 %, Litauen 75 %, Rumænien 67 %, Polen 60 %, Ungarn 55 % og Bulgarien 52 %. Dette er derimod ikke tilfældet for to andre lande, nemlig Det Forenede Kongerige med 71 % og Sverige med 62 %. 6
7 I Danmark og Den Tjekkiske Republik er meningerne fuldstændigt lige fordelt: i Danmark svarede 49 % ja og 49 % nej og i Den Tjekkiske Republik svarede 47 % ja og 47 % nej. 6. Den Europæiske Unions budget Feltarbejdet for denne undersøgelse fandt sted i dagene efter den politiske aftale, der blev indgået mellem de tre europæiske institutioner om budgettet for Aftalen blev opnået den 27. juni 2013 efter måneders vanskelige forhandlinger og adskillige drøftelser mellem og i institutionerne. Det blev indledningsvis forklaret de adspurgte, at EU-budgettet udgør 1 % af alle medlemsstaters bruttonationalprodukt (BNP), hvilket svarer til ca. 145 mia. euro. De europæiske borgere blev spurgt om denne andel. Næsten to ud af fem europæere (39 %) fandt denne budgetandel passende. o Danmark (59 %), Den Tjekkiske Republik (56 %) og Østrig (56 %) var på nationalt plan de lande, hvor den offentlige mening i videst omfang vurderede, at andelen på 1 % af BNP var "passende". Til gengæld var svarprocenten lavest i Spanien (23 %), Frankrig (26 %), og Cypern (28 %). o Forskellen mellem euroområdet (36 %) og ikke-euroområdet (45 %) er på ni procentpoint. o På det sociodemografiske plan er der flere mænd (42 %) end kvinder (37 %), der finder at budgettet er "passende". Der samme gælder for arbejdstagerne (49 %)og ledere (47 %), i modsætning til hjemmegående (29 %) og arbejdsløse (32 %). 22 % af de adspurgte mente, at denne budgetandel er "for lille". o På nationalt plan var der flest, der svarede "for lille" i Frankrig (39 %), i Luxembourg (37 %) og på Cypern (31 %) og færrest i Bulgarien (13 %), og i Det Forenede Kongerige, i Østrig og i Nederlandene (14 % ). o Forskellen mellem euroområdet (25 %) og ikke-euroområdet (17 %) er på otte procentpoint. o På det sociodemografiske plan er der igen flere mænd (25 %) end kvinder (19 %), der mener, at budgetandelen er "for lille". Der samme gælder for studerende (26 %) og ledere (25 %), i modsætning til pensionister og arbejdsløse (19 %) og arbejdstagere (21 %). 13 % af de adspurgte fandt, at budgetandelen er "for stor". o På nationalt plan er de adspurgte, der af denne mening, koncentreret i Det Forenede Kongerige (22 %), i Belgien (19 %) og i Nederlandene (19 %). Estland (4 %), Litauen (5 %), Malta og Letland (6 %) er de tre lande, hvor svarraten er højest. 7
8 o Forskellen mellem euroområdet (12 %) og ikke-euroområdet (14 %) er på to procentpoint. Når disse tal sammenlignes, konstateres det, at budgettet anses som værende "for småt" i alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige, Østrig og Nederlandene. 26 % af europæerne svarede "ved det ikke". o På nationalt plan findes det højeste antal, der svarede "ved det ikke" på Malta (47 %), i Bulgarien (47 %) og i Spanien (39 %) og det laveste i Belgien (9 %), i Danmark (12 %) og i Sverige (14 %). o Forskellen mellem euroområdet (27 %) og ikke-euroområdet (24 %) er på tre procentpoint. 7. Prioriteringer for Den Europæiske Unions budget Efter spørgsmålet om EU's budget i forhold til BNP blev europæerne opfordret til at udtale sig om, hvordan de mener, at budgettet bør prioriteres. I betragtning af den aktuelle økonomiske og sociale krise, er det ingen overraskelse, at de udtalte sig til fordel for: Sociale anliggender og beskæftigelse (50 %) Økonomisk vækst (48 %) Uddannelse og erhvervsuddannelse (43 %) Folkesundhed (41 %) "Sociale anliggender og beskæftigelse" nævnes af 75 % af borgerne i Spanien, 73 % i Portugal, 71 % i Slovakiet og 70 % i Finland. o Forskellen mellem euroområdet (53 %) og ikke-euroområdet (43 %) er på ti procentpoint. "Den økonomiske vækst" nævnes oftest på Cypern (78 %), i Grækenland (69 %) i Bulgarien og i Ungarn (64 % i hvert). o Det bemærkes, at forskellen mellem euroområdet (49 %) og ikke-euroområdet (47 %) kun er på to procentpoint. Endelig nævnes "almindelig uddannelse og erhvervsuddannelse" oftest i Tyskland (59 %), i Spanien (57 %), på Cypern, i Luxembourg og i Nederlandene (56 %). o Her nåede forskellen mellem euroområdet (48 %) og ikke-euroområdet (36 %) op på to procentpoint. 8
9 8. Den overordnede reform af banksystemet Europa-Parlamentet har gennem mere end et år gentagne gange udtalt sig til fordel for en hurtig stiftelse af en bankunion på EU-plan. Økofinrådet den juni 2013 (nogle dage efter denne undersøgelses feltarbejde) udarbejdede en generel strategi om emnet. Europa-Parlamentet gav således den 12. september 2013 sit endelige samtykke til oprettelse af en europæisk banktilsynsmekanisme, som sigter mod at forudse fremtidige bankafviklinger i EU, og som udgør en vigtig etape mod en fremtidig europæisk bankunion. I samtlige spørgsmål støtter et flertal af europæerne foranstaltninger på EU-plan frem for på nationalt plan. Der konstateres dog en stor forskel mellem euroområdet og ikke-euroområdet, der, afhængig af emnet, spænder lige fra 11 til 18 procentpoint. Overvågning af og tilsyn med bankerne 54 % mener, at dette gøres "mest effektivt på europæisk plan" De lande, hvor flest adspurgte foretrak foranstaltninger EU-plan, var Nederlandene (72 %), Tyskland (70 %), Letland (65 %) og Slovenien (65 %). De laveste svarrater var i Det Forenede Kongerige (32 %), Rumænien (35 %) og på Malta (44 %). Regulering af og loft over bankansattes bonusser: 54 % svarede, at dette gøres "mest effektivt på europæisk plan" Den største del og den mindste del af de adspurgte som mener, at dette gøres "mest effektivt" på EU-plan findes i de ovenstående lande, nemlig i Nederlandene (69 %), Tyskland (68 %), Letland (64 %) mod Det Forenede Kongerige (34 %), Malta (39 %) og Rumænien (46 %). Indskudsgaranti for privatpersoner: 47 % mener, at dette gøres "mest effektivt" på EU-plan (mod 45 % for "mest effektivt på nationalt plan"). De EU-borgere, der støtter denne garanti for deres bankindlån på EU-plan, er Letland (65 %), Litauen (61 %) og Slovenien (57 %). Den mindste andel findes i Det Forenede Kongerige (29 %), Finland (31 %) og på Malta (36 %). Støtte til banker i vanskeligheder: 57 % svarede, at dette gøres "mest effektivt på europæisk plan" De fleste svar til fordel for foranstaltninger på EU-plan kommer fra de tre baltiske lande: Letland (72 %), Estland (70 %) og Litauen (69) og fra Slovenien (69 %). De laveste svarrater var i Det Forenede Kongerige (36 %), Rumænien (49 %) og i Østrig (51 %). Der konstateres store forskelle mellem de adspurgte fra euroområdet og de adspurgte fra ikke-euroområder. Inden for euroområdet er der flere, der mener, at de forskellige foranstaltninger vil være mere effektive på EU-plan. I ikke9
10 euroområdet mener flertallet, at tre ud af fire foranstaltninger ville være mere effektive, hvis de blev gennemført på nationalt plan. 9. Tre initiativer til forbedring af den europæiske økonomis resultater Europæerne blev ligeledes spurgt, hvilke tre foranstaltninger der set med deres øjne ville forbedre den europæiske økonomis resultater mest. De svarede følgende: Forbedring af erhvervsuddannelse og almindelig uddannelse (47 %) o På nationalt plan angives dette initiativ mest på Cypern (66 %), i Tyskland (64 %) og i Luxembourg (59 %). Det angives mindst i Litauen (34 %), i Italien og i Slovenien (35 %). o Forskellen mellem euroområdet (49 %) og ikke-euroområdet (43 %) er på seks procentpoint. Reducering af det offentlige underskud og den offentlige gæld (32 %) o På nationalt plan er dette initiativ det mest valgte på Cypern (53 %), i Grækenland (44 %), på Malta, i Frankrig, i Den Tjekkiske Republik og i Finland (41 %). Det var det mindst valgte initiativ i Bulgarien (16 %), i Estland (17 %), i Polen og i Rumænien (20 %). o Forskellen mellem euroområdet (33 %) og ikke-euroområdet (30 %) er på tre procentpoint. Lette virksomhedsoprettelse (32 %) o På nationalt plan nævnes virksomhedsoprettelse oftest i Litauen (47 %), i Spanien (45 %), i Bulgarien og i Frankrig (44 %). De lande, hvor dette initiativ nævnes mindst, er Slovenien (15 %), Nederlandene (18 %) og Slovakiet (20 %). o Forskellen mellem euroområdet (34 %) og ikke-euroområdet (29 %) er fem procentpoint. 10
11 10. Europæerne og globaliseringen frem til år 2025 Inden for rammerne af denne store undersøgelse handlede flere spørgsmål om, hvordan europæerne ser deres egen og Den Europæiske Unions fremtid. Visse af disse spørgsmål indgik i den første interinstitutionelle del, der blev offentliggjort den 5. september. I denne anden del om økonomiske og sociale spørgsmål blev de interviewede personer bedt om at udtale sig om globaliseringen. Hvilken aktør vil bedst kunne hjælpe europæerne til at "drage nytte" af globaliseringens positive virkning frem til år 2025? Næsten hver anden europæer (49 %) angiver "Den Europæiske Union" frem for "den nationale regering" (43 %) og "de private virksomheder" (30 %). o På nationalt plan er det de adspurgte fra Rumænien (68 %), Belgien (66 %) og Malta (65 %), der oftest svarer "Den Europæiske Union". De laveste svarrater blev målt i Det Forenede Kongerige (33 %), Letland (40 %) og Slovenien (40 %). o På sociodemografisk plan er fordelingen af de der mener, at Den Europæiske Union er den aktør, som bedst kan hjælpe dem med mest effektivt at drage nytte af globaliseringens positive virkning, den følgende: Mænd (52 %) i videre udstrækning end kvinder (46 %). De studerende (57 %) og lederne (55 %) i videre udstrækning end pensionisterne (46 %), arbejdsløse (43 %) hjemmegående kvinder (43 %). Stadig med blikket frem til 2025, hvilken aktør vil "mest effektivt kunne beskytte" europæerne mod "globaliseringens negative virkning frem til år 2025? Her er europæerne fordelt lige mellem "Den Europæiske Union" (49 %) og "den nationale regering" (49 %). De efterfølges af "ngo'er " (19 %) og "de private virksomheder" (18 %). Når svarene under "Den Europæiske Union" analyseres, konstateres følgende variationer: o På nationalt plan får svarene flere stemmer i Belgien (67 %), på Malta (64 %) og i Luxembourg, Danmark og Rumænien (62 %). De laveste svarrater blev observeret i Det Forenede Kongerige (34 %), Letland (37 %) og Spanien (38 %). o I ikke-euroområdet er flertallet af den opfattelse, at det er den nationale regering, der bedst kan beskytte borgerne mod globaliseringens negative virkninger frem til 2025 (53 % mod 47 % for Den Europæiske Union). Inden for euroområdet er situationen den modsatte (46 % mod 49 %). o På det sociodemografiske plan findes de sædvanlige forskelle: 11
12 Flere mænd (52 %) end kvinder (46 %) nævner Den Europæiske Union. Dette er ligeledes tilfældet for ledere (56 %), arbejdstagere (54 %) og studerende (54 %) i højere grad end arbejdsløse (42 %) og hjemmegående (43 %). Hvem vil være den største økonomiske magt frem til 2025? Inden for rammerne af denne undersøgelse var det ligeledes nyttigt at undersøge, hvordan europæerne ser den økonomiske magt i For næsten tre ud af fire europæere (73 %) vil Kina være verdens største økonomi i 2025, efterfulgt af USA (51 %) og Den Europæiske Union (24 %). Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy EPEurobarometer@europarl.europa.eu 12
13 A. REAKTIONER PÅ KRISEN 1) EU-gennemsnit 13
14 2) Nationale resultater 14
15 3) Nationale udviklinger 15
16 B. HVILKEN AKTØR KAN REAGERE MEST EFFEKTIVT PÅ KRISENS KONSEKVENSER 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål indgik i Standard Eurobarometer (EB79), der blev gennemført i maj
17 2) Nationale resultater Dette spørgsmål indgik i Standard Eurobarometer EB79, der blev gennemført i maj
18 3) Nationale udviklinger Dette spørgsmål indgik i Standard Eurobarometer EB79, der blev gennemført i maj
19 C. PRIORITEREDE POLITIKKER I FORBINDELSE MED KRISEN 1) EU-gennemsnit 19
20 2) Nationale resultater 20
21 3) Nationale udviklinger 21
22 D. EUROENS ROLLE 1) EU-gennemsnit 22
23 2) Nationale resultater 23
24 3) Nationale udviklinger 24
25 E. HVORDAN SER EUROOMRÅDET UD I ÅR 2025? *Dette spørgsmål blev kun stillet i lande, som ikke er med i euro'en 25
26 Nationale resultater *Dette spørgsmål blev kun stillet i lande, som ikke er med i euro'en 26
27 Nationale udviklinger *Dette spørgsmål blev kun stillet i lande, som ikke er med i euro'en 27
28 F. DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET 1) EU-gennemsnit 28
29 2) Nationale resultater 29
30 3) Nationale udviklinger 30
31 G. PRIORITERINGER FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET 1) EU-gennemsnit 31
32 2) Nationale resultater 32
33 3) Nationale udviklinger 33
34 H. DEN OMFATTENDE REFORM AF BANKSYSTEMET 1) EU-gennemsnit 34
35 2) Nationale resultater 35
36 3) Nationale udviklinger 36
37 I. TRE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF DEN EUROPÆISKE ØKONOMIS RESULTATER 1) EU-gennemsnit 37
38 2) Nationale resultater 38
39 3) Nationale udviklinger 39
40 J. EUROPÆERNE OG GLOBALISERINGEN FREM TIL ÅR Hvilke aktører kan bedst sætte europæerne i stand til at drage nytte af globaliseringen 1) EU-gennemsnit 40
41 2) Nationale resultater 41
42 3) Nationale udviklinger 42
43 2. Hvilke aktører kan bedst beskytte europæerne mod globaliseringens negative virkninger 1) EU-gennemsnit 43
44 2) Nationale resultater 44
45 3) Nationale udviklinger 45
46 3. Verdens største økonomi i ) EU-gennemsnit 46
47 2) Nationale resultater 47
48 3) Nationale udviklinger 48
Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereParlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 21. august 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereEurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereA. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereStudie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014
Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE
Læs mereEurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK
Directorate-General for Communication Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 30. januar 2015 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Dækning: EU-28 (27
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, 30 november 2015 Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 - Del II ANALYTISK OVERBLIK
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereKRISE OG FØDEVARESIKKERHED
Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 75.2 KRISE OG FØDEVARESIKKERHED Udført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet Undersøgelse
Læs mereEurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Bruxelles, den 14. februar 2013 Eurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2) FOKUS PÅ BESKÆFTIGELSE Dette
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KLIMAÆNDRINGER Bruxelles, den 15/10/2008 Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret 2008 - EP/EC-undersøgelse
Læs mereEurobarometer Parlameter. Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet
Eurobarometer 76.3 Parlameter Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet Undersøgelse koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation INDHOLD INDLEDNING...3 SAMMENDRAG...5
Læs mereKRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V
Generaldirektoratet for Kommunikation DIREKTORAT C - Forbindelser med Borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Bruxelles, den 21. maj 2012 Europa-Parlamentet
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereKollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion
Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 5. marts 2010 Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereEurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Bruxelles, den 14. februar 2013 Eurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2) FOKUS PÅ KØN Dette fokus
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereFLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse
Bruxelles, den 2. marts 2009 FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET Sammenfattende analyse På aftenen for kvindernes internationale kampdag og i lyset af det forestående valg til Europa
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereFORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)
Læs mereunder henvisning til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 12,
30.4.2014 L 129/5 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 422/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.8.2010 KOM(2010) 421 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereEurobarometer - november 2012 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 14. februar 2013 Eurobarometer - november Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2) SAMMENFATNING
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs mereTrafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås
IP/07/584 Bruxelles, den 27 april 2007 Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om 25.000 færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås Målet for det europæiske
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2017 COM(2017) 622 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den Europæiske Udviklingsfond (): Prognoser over forpligtelser, betalinger og bidrag fra medlemsstaterne
Læs mereEUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE
NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 118/18 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/704 af 8. maj 2018 om overensstemmelsen af enhedsraterne for afgiftszoner med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 i
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0291 (COD) 14183/17 ADD 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. november 2017 til: TRANS 461 CODEC 1777 IA 171
Læs mereL 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER
Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereEuropæerne og krisen. Rapport. Feltarbejde: august september 2010 Offentliggørelse: november 2010
EUROPEAN PARLIAMENT Europæerne og krisen Rapport Feltarbejde: august september 2010 Offentliggørelse: november 2010 Special Eurobarometer/Wave 74.1 TNS Opinion & Social Eurobaromètre spécial / Vague 74.1
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mere(EØS-relevant tekst) Artikel 1
L / 8..8 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 8/7 af. maj 8 om tekniske oplysninger til brug for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapitalgrundlag med henblik på indberetning
Læs mere15410/17 SDM/cg DGC 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0319 (NLE) 15410/17 COLAC 144 WTO 329 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Tredje tillægsprotokol
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 22.1.2013 2012/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Europa-Parlamentets sammensætning med henblik på valget i 2014 (2012/2309(INI)) Udvalget
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereUNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation
Parlameter 2016 Analytisk oversigt Særlig Eurobarometerundersøgelse for Europa- Parlamentet UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Forfatter: Jacques
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereKOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT. over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.2.2017 COM(2017) 67 final KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereFrivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne
EUROPA-PARLAMENTET Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne Rapport Fieldwork: April-maj 2011 Offentliggørelse: Oktober 2011 Special Eurobarometer / Wave 75.2 TNS Opinion & Social Denne
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mere