Dansk Selskab for Infektionsmedicin Rekommandationer for initial behandling af sepsis og septisk shock (Sepsis-3).
|
|
- Pia Ravn
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rev Dansk Selskab for Infektionsmedicin Rekommandationer for initial af sepsis og septisk shock (Sepsis-3). Sammenlignet med selskabets forrige sepsis-retningslinje omfatter de vigtigste ændringer definitionen af sepsis: I de aktuelle retningslinjer udgår begrebet alvorlig sepsis. Sepsis defineres som: Mistænkt infektion + organpåvirkning Det anbefales nu at identificere patienter med mulig sepsis ved blandt andet at anvende qsofa-score, SIRS kriterierne anvendes ikke længere. Ved vurdering af organpåvirkning anbefales det at anvende "SOFA-score". Endvidere har forhøjet laktat nu en mere fremtrædende plads. Definitionen af septisk shock er uændret og defineres som: Fortsat hæmodynamisk påvirkning (BT < 90 mmhg )/behov for vasopressor og s-laktat > 2 mmol/l, trods adækvat volumenterapi. For uddybende information, se venligst side 7. Definition: Sepsis er en livstruende tilstand karakteriseret ved svær organpåvirkning på grund af et dysreguleret respons på infektion. Rettidig diagnosticering og af sepsis er afgørende for prognosen. 1
2 1. Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod voksne patienter indlagt med mistænkt infektion uden kendt immunsuppression med sepsis identificeret ved: 1. Mistænkt infektion + 2. Organpåvirkning vurderet ved stigning i SOFA score på 2 fra baseline værdi. SOFA score (sequential (sepsis-related) organ failure assessment score) ORGAN * 0 point 1 point 2 point 3 point 4 point CNS Glasgow Coma Scale Lunger PaO 2 (kpa) Kredsløb Systolisk Blodtryk (mmhg) Lever Bilirubin (µmol/l) Nyre Kreatinin (µmol/l) Koagulation Thrombocyttal (x10 3 /µl) <6 10,7** < 10,7** < 8,0** > Vasopressor Respirations understøttende Vasopressor Respirations understøttende Vasopressor < >204 < > <150 <100 <50 <20 * Hvis udgangsværdier er ukendt, antages baseline SOFA score at være 0. ** Beregnet ud fra atmosfærisk luft. Til hurtig identifikation af patienter i særlig risiko for kompliceret forløb før der foreligger svar på blodprøver, anvendes bedside-testen qsofa: qsofa score (quick SOFA score) Systolisk BT 100 mmhg (1 point) Respirations frekvens 22 /min (1 point) Ændret mentalstatus (1 point) Patienter med tegn på infektion uden sepsis behandles målrettet mod formodet fokus/agens. Hvis der er organpåvirkning har patienten sepsis og skal behandles som sådan. Ved qsofa score 2 er der særlig risiko for kompliceret forløb i form af langvarigt ophold på intensiv eller død under indlæggelse 2
3 2. Rådgivning Sepsis patienter skal konfereres på bagvagt-niveau. Ved tvivlsspørgsmål kan nærmeste infektionsmedicinske afdeling kontaktes. 3. Initial Inden for den første time skal der straks: Foretages bloddyrkninger og andre relevante dyrkninger. Udredes for infektionsfokus Undersøges for organsvigt Påbegyndes antibiotisk. Påbegyndes i.v volumenterapi. Indledes monitorering. Ad udredning for infektionsfokus: Omhyggelig anamnese vedr. eksposition inkl. rejse-anamnese, symptomer og evt. antibiotika før indlæggelse. Grundig objektiv undersøgelse med henblik på foci og behov for undersøgelser. Der skal altid foretages: Bloddyrkning og Arteriepunktur inkl. laktat. Urinstix og dyrkning. Rtg. af thorax. Afhængig af klinisk mistanke udføres eventuelt: Lumbalpunktur. Mikrobiologisk diagnostik af ekspektorat/trakealsug. Podning/punkturer fra ansamlinger, sår eller lignende. Ultralyd af abdomen. Gynækologisk undersøgelse. Undersøgelser i øvrigt: Hæmoglobin, leukocytter, differentialtælling, CRP. Trombocytter, koag.faktor II+VII+X, APTT. Levertal, nyretal, blodsukker, amylase. ved mistanke om DIC: suppleres med DIC-prøver efter lokale anbefalinger. 3
4 Ad initial antibiotisk : Inden der gives 1. dosis antibiotika, foretages som minimum bloddyrkning. Ved sepsis og kendt /sandsynligt fokus (f.eks. pneumoni, urinvejsinfektion) vælges antibiotisk i henhold til lokale/regionale instrukser for dette. Ved Sepsis med ukendt fokus anbefales indledende antibiotisk : Ampicillin 2 g hver 6. time iv + gentamicin 5 mg/kg hver 24. time iv - dog max 500 mg Metronidazol 500 mg hver 8. time iv. kan evt. tillægges eller Piperacillin/tazobactam 4,0/0,5 g hver 6. time iv. Ved penicillinallergi erstattes ampicillin med cefuroxim (1,5 g hver 8. time iv.) og piperacillin/tazobactam med cefuroxim (1,5 g hver 8. time iv.) + gentamicin (dosis som anført ovenfor). Ved septisk shock og kendt/sandsynligt fokus (f.eks. pneumoni, urinvejsinfektion) vælges antibiotisk i henhold til lokale/regionale instrukser for dette. Ved Septisk shock med ukendt fokus anbefales indledende antibiotisk : Piperacillin/tazobactam 4,0/0,5 g hver 6. time iv. Ved pencillinallergi: Meropenem 2 g hver 8. time iv. Ved udlandsrejse indenfor 3 mdr. skal risiko for infektion med antibiotikaresistent mikroorganisme vurderes. Kontakt nærmeste infektionsmedicinske afdeling for rådgivning. Den antibiotiske skal hurtigst muligt afstemmes ud fra fokus og mikrobiologiske fund, med anvendelse af så smalspektret antibiotisk som muligt. Initial antibiotika skal revurderes efter 24 timer. 4
5 Gentamicin vejledning Gentamicin doseres med 5mg/kg hver 24. time og gives oftest i maks. 3 dage. Efter resistenssvar skiftes til anden dækkende. Dosis reduceres ved nedsat nyrefunktion og ved nedsat nyrefunktion (GFR<45ml/min) frarådes yderligere gentamicin ud over 1. dosis. Behandlingen styres her ud over efter serum/plasmakoncentration af gentamicin allerede efter 2. dosis. Ampicillin må, i disse tilfælde, ikke gives som monoterapi og der skal i så fald skiftes til Piperacillin/tazobactam som ovenfor anført. Ad volumenterapi: Ved hæmodynamisk påvirkning og mistanke om hypovolæmi med systolisk BT 100 mmhg eller laktat > 2 mmol/skal der straks indledes volumenterapi: Krystalloid: Minimum 30 ml/kg isoton NaCl / Ringer-laktat som infusion over de første 3 timer. Herefter isoton NaCl eller Ringer-laktat afhængig af effekt (se effekt mål). Ved septisk shock (fortsat hæmodynamisk påvirkning efter indledende volumenterapi med systolisk BT < 90 mmhg og s-laktat > 2 mmol/l) skal intensiv straks kontaktes med henblik på vurdering af behov for vasopressor og anden intensiv terapi. Ad. Monitorering: Patienten skal observeres med følgende (minimum): Hvert 15. minut: Blodtryk Puls Respirationsfrekvens Perifer saturation Hver time: Timediurese A-punktur inkl. laktat Bevidsthedsniveau (f.eks. GCS-scoring) Efter 1 time: Status vurdering, plan for og observationsniveau samt behov for kontakt til intensiv afdeling. Gentaget klinisk vurdering foretages minimum hver time indtil stabilisering. 5
6 4. Effekt mål: Bedring af organsvigt herunder: Systolisk BT > 100 mmhg. Normalisering af metabolisk acidose (BE -2 til +2). Laktat 2,0 mmol/l. PaO2 > 9 kpa, saturation >92 %. Bedring i den cerebral tilstand Timediurese > 0,5 ml/kg/time. 5. Kontakt til intensiv Intensiv afdeling skal kontaktes med henblik på vurdering af patienten til vasopressor / overflytning ved: septisk shock. forværring i den kliniske tilstand faldende PaO2 / saturation. faldende ph/ stigende laktat. 6
7 Sepsis definition og identifikation Sepsis er et syndrom og ikke en veldefineret sygdom. Der er ingen perfekte kriterier for definition af syndromet. Kriterier for sepsis og SIRS (systemisk inflammatorisk respons syndrom) er baseret på ekspertgruppe konsensus og blev først defineret i Sepsis guidelines er sidenhen modificeret (2004, 2008 og 2012) I. Tidlig identifikation af patienter med risiko for sepsis er vigtig. SIRS kriterierne anvendes til at udvælge patienter med høj risiko for progression til sepsis og defineres som mindst to af følgende: Temperatur >38.3 eller <36.0; Puls> 90/min; Respirationsfrekvens >20/min eller PaCO2<4.3 kpa; Leukocytter>12 eller <4. Adskillige lignende kliniske scoringssystemer kan anvendes (bl.a. EWSeller TOKS-baseret). SIRS kriterierne er imidlertid problematiske. Kriterierne er uspecifikke og har ofte lav sensitivitet. Mange andre sygdomme og tilstande kan medføre feber, leukocytose og takykardi uden infektion og sepsis. SIRS kriterier kan i tilfælde af svær sepsis være negative i op til 20% II. Ud fra retrospektiv analyse af ekstensive kliniske databaser foreslog en konsensus ekspertgruppe nye sepsis kriterier (SEPSIS-3) i Quick SOFA (qsofa) og SOFA scores indføres som screening og kliniske kriterier for sepsis. Begrebet alvorlig sepsis udgår og septisk shock defineres som vasopressor krævende tilstand pga. vedvarende hypotension og laktatforhøjelse trods adækvat volumenterapi III, IV. qsofa scoring er hurtig og enkelt, parakliniske kriterier indgår ikke. Om end qsofa nok har bedre validitet end SIRS, har qsofa også svagheder og er blevet kritiseret. Der er ingen guld standard for definition af syndromet sepsis. qsofa er baseret på sofistikeret retrospektiv analyse af heterogene databaser og definitioner af sepsis, ofte med manglende variable som f.eks laktat og er ikke prospektivt valideret. Sepsis/ alvorlig infektion skal identificeres, udredes og behandles hurtigt. Scorings systemerne kan ikke anvendes isoleret. I praksis er erfaren klinisk vurdering afgørende. Hvor det er enkelt at identificere sepsis hos den højfebrile patient med takykardi og begyndende hypotension, er vurdering af fund som f.eks. bleghed, cyanose, perifer kontraktion, hudmarmorering og begyndende bevidsthedspåvirkning afgørende V. Da ingen kriterier er perfekte til tidlig identifikation af sepsis, understreger Dansk Selskab for Infektionsmedicin sepsis-retningslinjer vigtigheden af kliniske tegn hos den formodede inficerede patient. Tidlig måling af laktat er vigtig. Ingen scoringssystemer, indbefattet qsofa, kan stå alene. I Kempker JA, Martin GS. The Changing Epidemiology and Definitions of Sepsis. Clin Chest Med 2016; 37: II Vincent J, Opal SM, Marshall JC, Tracey KJ. Viewpoint Sepsis defi nitions : time for change. Lancet 2013; 381: III Singer M, Deutschman CS, Seymour CW, et al. The Third International Consensus Definitions for Sepsis and Septic Shock (Sepsis-3). Jama 2016; 315: IV Seymour CW, Liu VX, Iwashyna TJ, et al. Assessment of Clinical Criteria for Sepsis: For the Third International Consensus Definitions for Sepsis and Septic Shock (Sepsis-3). Jama 2016; 315: V Freitag A, Constanti M, O Flynn N, Faust SN, Guideline Development Group. Suspected sepsis: summary of NICE guidance. BMJ 2016; 354: i
8 Referencer: Assessment of Clinical Criteria for Sepsis For the Third International Consensus Definitions for Sepsis and Septic Shock (Sepsis-3) Seymour et al. JAMA. 2016;315(8): Developing a New Definition and Assessing New Clinical Criteria for Septic Shock For the Third International Consensus Definitions for Sepsis and Septic Shock (Sepsis-3) M Shankar-Hari et al. JAMA. 2016;315(8): The Third International Consensus Definitions for Sepsis and Septic Shock (Sepsis- 3)M Singer et al. JAMA. 2016;315(8): Surviving Sepsis Campaign Responds to Sepsis-3, March 2016 Trail of Early, Goal-Directed Resuscitation for septic shock. NEJM 2015; 372:1301. The ARISE Investigators et al. Goal-Directed Resuscitation for Patients with Early Septic Shock. Mouncey et al. NEJM 2014;371:1496. The ProCESS investigators. A randomized trail of protocol-based care for early septic shock. NEJM 2014;370:1683. Asfar P et al. High versus low blood-pressure target in patients with septic shock. NEJM 2014;370:1583. Caironi P et al. Albumin replacement in Patients with severe sepsis or septic shock. NEJM 2014;370:1412. Perner A et al. Hydroxyethyl starch 130/0.42 versus Ringer s acetate in severe sepsis. NEJM 2012;367:124. Kristina Öbrink-Hansen et al. Population Pharmacokinetics of Piperacillin in the Early Phase of Septic Shock: Does Standard Dosing Result in Therapeutic Plasma Concentrations? Antimicrobial Agents and Chemotherapy 2015;59:11. EMA: pdf På vegne af Dansk Selskab for Infektionsmedicin: Overlæge Gitte Kronborg, professor overlæge Thomas Benfield, overlæge Gitte Pedersen, professor overlæge Annmarie T Lassen, overlæge Christian Søborg, overlæge Merete Storgaard, overlæge Jannik Helweg-Larsen, afdelingslæge Lotte Ebdrup og overlæge Rikke Krogh-Madsen. Kontakt: Rikke Krogh-Madsen, krogh-madsen@inflammation-metabolism.dk 8
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >
Læs mereAntibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Læs merePatientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter, regional retningslinje Udgiver Region Midtjylland Fagligt ansvarlig Merete Storgaard/MERSTO/RegionMidtjylland
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereSvær sepsis og septisk shock
Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs mereAntibiotikavejledning
Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling
Læs mereAntibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt
Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet
Læs mereInitial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne
Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne Dansk Selskab for Infektionsmedicin Indhold Målgruppe...3 Initial behandling...3 Ad initial antibiotisk behandling...5 Ad steroidbehandling...5
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereSvær Sepsis/Septisk Shock
Svær Sepsis/Septisk Shock RESUMÉ BEHANDLINGSMÅL DEN 1. TIME Foreløbig Diagnose Giv Ilttilskud Påbegynd Væsketerapi Bloddyrkning samt dyrkning fra suspekte foci (dog uden væsentligt at forsinke administrationen
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereBØRNE-TOKS handlingsalgoritme
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereSygdomsbyrde og definitioner af sepsis hos voksne
Sygdomsbyrde og definitioner af sepsis hos voksne Anders Perner 1, Annmarie Touborg Lassen 2, Jens Schierbeck 3, Merete Storgaard 4, Nanna Reiter 5 & Thomas Benfield 6 STATUSARTIKEL 1) Intensiv Terapiklinik,
Læs mereMULTITRAUME. Hvornår? Hvad? Hvor?
MULTITRAUME Hvornår? Hvad? Hvor? Traumemeldeskema: Bevidsthedsniveau Vågen = GCS 15 Uklar GCS 13-14 eller kortvarig bevidstløs 0 1 2 Point Bevidstløs GCS < 13 Åndedrætsfunktion Normal Besværet SAT < 90
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereSepsis. 2
Patientsikkert Sygehus Regionalt kickoff d. 30. august Sepsis-pakken v/repræsentanter fra sepsis-netværket Sepsis Dagsorden Hvem er vi? Historikken Pakken Hvad har vi konkret gjort husniveau? Hvad har
Læs mereFagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8
3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland
Læs mereTraumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereKredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet
Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg
Læs mereNATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.
NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Thomas Hertel, Niels Birkebæk,
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereIntroduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors
Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Plantegning - akutbygningen Akutmodtagelse Én indgang til Sygehus Thy- Mors for akutte patienter 24/ 7/ 365 Specialisten mest mulig
Læs mereINTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE
INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereVejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens
Læs mereNatriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling I.v. væsker er medicin med virkninger og bivirkninger. I.v. væsker kan underdoseres, overdoseres og ændre plasma-natriumkoncentrationen (P-Na). Hyponatriæmi
Læs mereATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter
ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,
Læs mereRekommandationer for initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne
Rekommandationer for initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne Udgiver: Dansk Selskab for Infektionsmedicin Arbejdsgruppe: Anne-Mette Lebech, Birgitte Rønde Hansen, Christian Brandt, Hans
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs merePatienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.
Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag. Christian Backer Mogensen Overlæge, professor, Sygehus Sønderjylland Akut- og infektionsmedicin. Udviklingen de sidste 10 år. Vi bliver mere
Læs mereEnhedens navn ØVELSE GØR MESTER. Om Prægraduat Undervisning i Simulation og Teamtræning i Aarhus. BEST Nettverksmøte 10-12.
ØVELSE GØR MESTER Om Prægraduat Undervisning i Simulation og Teamtræning i Aarhus BEST Nettverksmøte 10-12. november Bergen PUST? Studenterforening ved Aarhus Universitet og Sygeplejeskolen, VIA University
Læs mereVejledning i neonatal genoplivning
1 Vejledning i neonatal genoplivning Det er formålet med vedlagte vejledning at erstatte den tidligere udsendte Behandling af asphyksi ved fødslen på baggrund af den nyligt udsendte Guidelines 2000 for
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs meretirsdag den 5. april 2011 Herning
Herning 5.4.2011 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel blødning Nacl 9 g/l (Isotonisk) Ringer Lactat
Læs mereSEPSIS PAKKEN. Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen
SEPSIS PAKKEN Dato: August 2012 Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen Baggrund for Sepsis pakken Sepsis pakken er en del af projekt Patientsikkert Sygehus, der har til
Læs mereSVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning
O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj
Læs mereVesthimmerlands Kommune
Vesthimmerlands Kommune Audittens resultater Borgere der har været akut indlagt, men som vurderes at kunne have haft gavn af et subakut udredningsforløb. Potientiel til subakut TIT-udredning Måske I alt
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ISNCSCI (International Standards of Neurological Classification of Spinal Cord Injury) - klassificeret rygmarvsskade med henblik på
Læs mereSamarbejdsflader mellem Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Akutmedicin
Samarbejdsflader mellem Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Akutmedicin -et holdningspapir 5. april 2019 Baggrund I rapporten Styrket akutberedskab fra 2007 beskrev Sundhedsstyrelsen
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereStandardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 1. januar 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med symptomer på akut gastrointestinal
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereAkuttilbud Aalborg. - en del af Aalborg Kommunes akutfunktion
Akuttilbud Aalborg - en del af Aalborg Kommunes akutfunktion Indhold Målgruppe & Akuttilbud Aalborg Akutbesøg Kompetenceudvikling i hele akutfunktionen TOBS & handlingsalgoritme Udviklingsprocessen Målgruppe
Læs mereCIM. INFEKTIONSSYGSDOMME Aarhus Universitetshospital. Model for intravenøs antibiotika behandling af komplicerede infektioner i hjemmet
CIM INFEKTIONSSYGSDOMME Aarhus Universitetshospital CENTER FOR INFEKTIONS-MONITORERING RAPPORT Model for intravenøs antibiotika behandling af komplicerede infektioner i hjemmet 11-10-2017 Merete Storgaard
Læs mereDamage control. Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D
Damage control Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D Rigshospitalet, it t København Multitraume Stilladsarbejder, 45 år, 8 m fald, bevidstløs, ikke set bevæge sig Hæmodynamisk stabil Hjerneødem Bilateral pneumothorax
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereAKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA
AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning eller akut øvre gastrointestinal
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereAnafylaksi hos børn og voksne
Anafylaksi hos børn og voksne Forfattere: Arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Allergologi: ovl. Carsten Bindslev-Jensen, ovl. Lene Heise Garvey, ovl. Susanne Halken, ovl. Kirsten Skamstrup Hansen, ovl.
Læs mereAdrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.
SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereTraumeCenter. Rigshospitalets
Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne
Læs mereNIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S
NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i
Læs mereSP WORKFLOW ID: Fagligt ansvarlig: SFR Region H og Region Sjælland. Ændringskommentar Region Sjælland: Udarbejdet fra DASAIM s rekommandation.
Udgiver: SFR Anæstesi SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere DASAIM 2014 Fagligt ansvarlig: SFR Region H og Region Sjælland Godkendt: Revisionsdato: Søgeord: væske, væskebalance,
Læs mereKort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over /µL?
Kort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over 50.000/µL? Anbefaling: Man kan ikke alene udfra et ledleucocyttal på over 50.000
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereBrugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT
Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold
Læs mereTre-trins-raket: sikring af nedre luftvejssekret. Anne Dalgaard, Akutmodtagelsen & Akutklinikken Team: Herlev og Gentofte Hospital
Tre-trins-raket: sikring af nedre luftvejssekret Anne Dalgaard, Akutmodtagelsen & Akutklinikken Team: Herlev og Gentofte Hospital IGANGVÆRENDE PROJEKT: NEDRE LUFTVEJSSEKRET Problem: Kun ca. 50% af patienter
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Prostivas, infusionsvæske, opløsning, koncentrat
Produktinformation for Prostivas (Alprostadil) Infusionskoncentrat 0,5 mg/ml Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 04 17 31 Infusionskoncentrat 0,5 mg/ml Pakningsstørrelse 5 x 1 ml Dagsaktuel
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose
Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereHvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler
Læs mere