Henvendelse vedrørende Odense Kommunes beslutning om inhabilitet

Transkript

1 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: Henvendelse vedrørende Odense Kommunes beslutning om inhabilitet Odense Kommune har den 8. april 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen med anmodning om, at Statsforvaltningen tilkendegiver, hvorvidt vi er enige i Børn- og Ungeudvalgets beslutning af 5. april 2016, om at erklære et udvalgs- og byrådsmedlem inhabil i en sag om kapacitetstilpasninger på skoleområdet. Sagen er er en del af et samlet strukturtjek på børn- og ungeområdet, der ifølge kommunens oplysning blandt andet skal frigøre minimum 10 mio. kr. Resumé Statsforvaltningen har lagt til grund, at det på tidspunktet for Børn- og Ungeudvalgets beslutning om inhabilitet var og fortsat er uafklaret, hvilke konsekvenser sagen om kapacitetstilpasninger på skoleområdet vil få. Det er således uklart i hvilket omfang byrådsmedlemmets egne ansættelses- eller arbejdsforhold vil blive påvirket af sagens udfald. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Line Mussegaard Christensen Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på Som sagen foreligger oplyst af Odense Kommune, er der derfor efter Statsforvaltningens opfattelse ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at byrådsmedlemmet har en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, at der foreligger inhabilitet efter princippet i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1. Statsforvaltningen har ikke herved taget stilling til, hvorvidt byrådsmedlemmet på et senere tidspunkt i beslutningsprocessen vedrørende kapacitetstilpasninger på skoleområdet vil kunne være inhabil. Statsforvaltningen har anmodet byrådet i Odense Kommune om inden for to måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver byrådet anledning til. Sagens baggrund Kommunen oplyser i sin henvendelse af 8. april 2016, at skole A og sko- 1

2 le B har kapacitetsudfordringer på grund af stigende elevtal. Derfor har forvaltningen på Børn- og Ungeudvalgets anmodning fremlagt fem forskellige løsningsforslag til drøftelse på udvalgsmødet den 5. april Et af forslagene går ud på at bruge en naboskole skole C som aflastning ved at indrette denne skole til en ungeskole for elever på klassetrin fra primært skole A og skole B. Forslaget indebærer, at skole C skal nedlægges som selvstændig folkeskole og distriktet fordeles på nabodistrikter. Den nye ungeskole i skole C s bygninger vil blive styringsmæssigt underlagt skole B s ledelse. Kommunen oplyser, at der endnu ikke er beskrevet forslag til en implementeringsplan, herunder overgangsperiode for de nuværende elever, men afhængigt af beslutningsprocessen inklusiv høring og efterfølgende forberedelse og implementering, kan ikræfttrædelsestidspunktet for den formelle nedlæggelse af skole C forventes at blive enten 1. august 2017 eller 1. august Kommunen oplyser videre, at det omhandlede byrådsmedlem er ansat som lærer i Odense Kommune med arbejdssted på skole C. Kommunen oplyser, at det ikke er beskrevet i sagen, hvordan en beslutning om nedlæggelse af skole C vil påvirke det nuværende personale, men at lærerne på skolen er ansat i Odense Kommune, og at der tidligere i lignende situationer er blevet tilbudt ansættelse på naboskoler eller andre skoler i kommunen. Kommunen oplyser, at i det konkrete tilfælde kan det komme på tale at tilbyde arbejde på de skoler, som fremadrettet skal modtage eleverne fra det nedlagte distrikt. Kommunen bemærker, at der dog på nuværende tidspunkt i processen ikke gives garanti herfor. Kommunen har desuden som bilag vedlagt en skrivelse af 7. april 2016 fra byrådsmedlemmet til forvaltningen, hvori hun svarer på en række spørgsmål fra forvaltningen vedrørende sine nuværende ansættelses- og arbejdsforhold. Det fremgår blandt andet heraf, at byrådsmedlemmet gennem de 10 år, hvor hun har haft skole C som tjenestested, har undervist i indskolingen og på mellemtrinnet, men at hun også er uddannet til at undervise udskolingselever, at hun varetager forskellige særlige funktioner hun er for eksempel storteamkoordinator og PR mødeleder - og at disse særlige funktioner tildeles for et år ad gangen. Byrådsmedlemmet oplyser, at hun modtager forskellige løntillæg, der løber for et år ad gangen og derfor altid kan ændres fra år til år. På forespørgsel fra Statsforvaltningen redegør Odense Kommune den 12. april 2016 nærmere for baggrunden, herunder retsgrundlaget, for Børn- og Ungeudvalgets beslutning om at erklære det omhandlede byrådsmedlem inhabil i sagen. Det fremgår af redegørelsen, at Børn- og Ungeudvalgets beslutning om at erklære udvalgsmedlemmet inhabil er truffet med henvisning til forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Kommunen begrunder beslutningen om inhabilitet på følgende måde: Udvalgsmedlemmerne i Børn- og Ungeudvalget er blevet informeret om, at kommunens juridiske afdeling Jura, ud fra de oplysninger der er i sagen, er mest tilbøjelige til at mene, at udvalgsmedlemmet er inhabil i forbindelse med sagens behandling. Der er lagt vægt på, at hun arbejder på skole C, der står over for at skulle lukke og omdannes i ikke uvæsentlig grad, såfremt man vælger at gå videre med et af forslagene. Lukning af en arbejdsplads må efter en generel betragtning antages at have betydning for hendes arbejdssituation, uanset at hun er ansat i Odense Kommune som sådan. Udvalget er endvidere oplyst om, at Jura er mest tilbøjelig til at mene, at udvalgsmedlemmet har et sådant forhold til sagen, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at rejse 2

3 tvivl om, hvorvidt hun vil kunne behandle sagen på en upartisk måde. Afgørelsen i sagen vil kunne påvirke hendes ansættelses- og arbejdsforhold i ikke uvæsentlig grad f.eks. vilkårene for arbejdet, ligesom der ikke er tale om en frivillig omstændighed i forhold til hendes arbejdssituation. Tilsvarende kan det ikke afvises, at der ud fra en generel betragtning må gøre sig visse loyalitetshensyn gældende både over for skolen og over for kollegaerne, som understøtter formodningen om inhabilitet. [ ] Det var således udvalget, der herefter på baggrund af Juras anbefalinger, traf beslutning om, at udvalgsmedlemmet er inhabil. Odense Kommune har efterfølgende fremsendt en af 26. april 2016 samt et tilhørende notat fra Odense Kommunens juridiske chef til Børn- og Ungeudvalgets medlemmer, som ifølge kommunen indeholder forvaltningens nærmere begrundelse for at kunne erklære det omhandlede byrådsmedlem inhabil. Det fremgår heraf, at forvaltningen henviser til, at sagen vil kunne påvirke byrådsmedlemmets ansættelses- og arbejdsforhold i væsentlig grad, og at der henvises til loyalitetshensyn over for byrådsmedlemmets skole og kollegaer. Statsforvaltningen har den 23. juni 2016, ved telefonisk henvendelse til kommunen, anmodet kommunen om at uddybe, hvilke konsekvenser vedtagelsen af det omhandlede forslag til ny skolestruktur vil kunne få for byrådsmedlemmet, henset til kommunens ovennævnte oplysning om, at det ikke kan garanteres, at lærerne på skole C vil blive tilbudt arbejde på de skoler, der skal modtage eleverne fra det nedlagte distrikt. Odense Kommune oplyser, at det er uvist, hvilke konsekvenser det vil få for byrådsmedlemmet og de øvrige ansatte på skole C, hvis det omhandlede forslag vedtages. Kommunen oplyser, at det tilstræbes at omplacere de berørte lærere på de skoler, der skal modtage de nuværende elever fra skole C, men at konsekvenserne af forslagets vedtagelse også kan blive, at lærerne skal blive på skole C og undervise udskolingselever. På forespørgsel oplyser kommune, at det kan komme på tale at afskedige lærere fra skole C, hvis det omhandlede forslag vedtages. Endelig oplyser Odense Kommune, at der hvert år gennemføres en omplaceringsrunde for lærerne på kommunens skoler, men at sandsynligheden for, at skole C s lærere vil blive berørt af en omplaceringssunde, er større, hvis forslaget vedtages. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Det tilsyn, som Statsforvaltningen udøver over for en kommune, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til spørgsmålet vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af offentligretlig lovgivning og de offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. 3

4 Statsforvaltningens udtalelse Sagen har givet anledning til, at Statsforvaltningen behandler spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet i forbindelse med behandlingen af en sag om kapacitetstilpasninger på skoleområdet, når kommunalbestyrelsesmedlemmet er ansat som skolelærer i den pågældende kommune, og når den skole, der er hendes tjenestested, vil kunne berøres særligt af kapacitetstilpasningerne. Hjemmelsgrundlaget vedrørende inhabilitet: Følgende fremgår af kommunestyrelseslovens 14 ( lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015 ): 14, stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet. Den kommunale styrelseslov indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante. Det antages, at kommunestyrelseslovens 14, stk. 1 og 2, gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens udvalg. Følgende fremgår af forvaltningslovens 3 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014): 3, stk. 1. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,... Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. 4

5 Inhabilitetsreglerne har to formål. Det ene formål består i at sikre, at afgørelser træffes på et sagligt grundlag og undgå, at uvedkommende interesser indgår i en offentlig myndigheds beslutningsproces. Det andet formål består i at sikre, at offentligheden har tillid til afgørelsernes saglighed. Forvaltningslovens principper om inhabilitet gælder såvel i forhold til konkrete sager som til generelle sager, herunder for eksempel struktur-, plan-, og budgetbeslutninger. For så vidt angår afgørelser af generel karakter vil der dog i almindelighed ikke være samme behov for at antage speciel inhabilitet som i forhold til konkrete afgørelser. Jo mere generel en sag er, desto mere særlig og direkte må et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i en sags udfald være, for at der kan antages at foreligge inhabilitet. Det antages derfor, at inhabilitetsbedømmelsen i sager af generel karakter ikke i almindelighed vil kunne foretages efter samme kriterier, som finder anvendelse i forhold til sager af konkret karakter. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der berøres af en struktur-, plan- eller budgetbeslutning, men som ikke berøres væsentligt anderledes end andre personer, vil derfor ikke kunne anses for at være inhabil i forbindelse med forslagets behandling. Hvis den pågældende eller dennes nærtstående derimod berøres særligt af struktur-, plan- eller budgetbeslutningen, for eksempel fordi denne har en direkte personlig eller økonomisk interesse i sagens afgørelse, vil der også i sager af generel karakter kunne foreligge inhabilitet. Se nærmere herom nedenfor. Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål efter princippet i forvaltningslovens 3 beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde. I overvejelserne bør blandt andet indgå, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og stående udvalg. Beslutningen om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt er baseret på en generel vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn skal få indflydelse på sagens afgørelse. En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. Det følger af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, er inhabilt ved behandlingen af sagen. Angivelsen af, at interessen eller tilknytningen skal være særlig indebærer, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel en sag er, desto stærkere skal kommunalbestyrelsesmedlemmets interesse i sagens udfald være, for at inhabilitet kan komme på tale. Den personlige eller økonomiske interesse må være af en sådan styrke, at man med rimelighed ud fra en generel bedømmelse kan gå ud fra, at den er egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen. 5

6 Navnlig i de tilfælde, hvor der kun er tale om en mere indirekte personlig eller økonomisk interesse hos den pågældende, kan spørgsmålet give anledning til tvivl. Det kan give særlig anledning til tvivl, hvis den interesse, der kan begrunde inhabilitet, ikke er aktuel, men senere kan aktualiseres som følge af den beslutning, der bliver truffet. En afgørelse eller beslutning kan som nævnt være af så overordnet og generel karakter, at eventuelle afledte interesser for den enkelte ikke kan betegnes som særlig. Interessen kan i disse tilfælde også betegnes som underordnet i forhold til den samlede sag. For så vidt angår sager vedrørende generel regulering i en kommune, for eksempel vedtagelse af en kommuneplan, vil det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems ejendomsbesiddelser som udgangspunkt ikke konstituere inhabilitet, medmindre der er tale om en helt særlig interesse af væsentligt omfang. Det vil heller ikke kunne føre til inhabilitet, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem har børn i kommunens daginstitutioner, og der skal vedtages en generel beslutning om kapacitetstilpasninger på daginstitutionsområdet. Det forhold, at interessen deles af alle områdets ejendomsbesiddere, eller af alle borgere, der har børn i kommunens daginstitutioner, udgør således grundlaget for som udgangspunkt at betegne interessen som almen i modsætning til særlig. Først når interessen i henseende til omfang, eksistens i tid samt omstændighederne i øvrigt klart udskiller sig fra dette udgangspunkt, vil den kunne betegnes som særlig og dermed inhabilitetsbegrundende. Hvis for eksempel en kommuneplan således på en særlig måde berører et kommunalbestyrelsesmedlems interesser, kan der foreligge inhabilitet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en lokalplan vil føre til ekspropriation af den pågældendes ejendom. Særligt vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmer der er ansat i kommunen Det forhold, at en sag vedrører den forvaltningsgren eller den institution, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmet er ansat, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere inhabilitet. Statsforvaltningen henviser til Orientering af 1. september 2010 til statsforvaltningerne om Indenrigs- og Sundhedsministeriets retsopfattelse vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet i forbindelse med visse generelle beslutninger. Ministeriet henviser heri til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 123 ff., for en gennemgang af ministeriets praksis med hensyn til habilitetsvurderingen af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansat (eller har ægtefæller, der er ansat) i kommunen. Det fremgår blandt andet heraf, at det også i disse tilfælde må kræves, at der er risiko for interessekollision af en vis styrke. En sådan interesse vil efter omstændighederne kunne foreligge, hvor udfaldet af den pågældende sag vil få betydning for den pågældendes ansættelses- eller arbejdsforhold. Der henvises til UfR Ø, hvori en skoleinspektør og en overlærer ikke var inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag om ændret skolestruktur og besparelser, der kun i yderst begrænset omfang berørte deres skoler. I FOB 1979, side 119, udtalte Folketingets Ombudsmand, at et byrådsmedlem, der var leder af en selvejende daginstitution i kommunen, ikke var inhabil ved byrådets beslutning om udbygningsplaner for kommunens daginstitutioner, henset til at udbygningsplanerne ikke specielt vedrørte byrådsmedlemmets daginstitution, at planerne ikke måtte påregnes at medføre ændringer i pågæl- 6

7 dende løn- eller ansættelsesforhold, samt at der ikke gjorde sig særlige loyalitetshensyn gældende i forhold til daginstitutionen eller byrådsmedlemmets kollegaer. Se nærmere om betydningen af loyalitetshensyn nedenfor. Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte i udtalelse nr af 6. maj 1988, at det forhold, at to byrådsmedlemmer var ansat ved det fælleskommunale genbrugscenter ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at statuere inhabilitet i forbindelse med byrådets behandling af budgettet for genbrugscentret. Det måtte endvidere lægges til grund, at de to byrådsmedlemmer ikke havde nogen særlig personlig eller økonomisk interesse i udfaldet af byrådets budgetbehandling, idet der ikke var fremsat forslag, som kunne påvirke de pågældendes ansættelses- eller arbejdsforhold. Imidlertid måtte det byrådsmedlem, der var leder af institutionen, og som i denne egenskab havde udarbejdet eller deltaget i udarbejdelsen af institutionens budgetforslag, dog anses for inhabil ved byrådets stillingtagen til institutionens budgetforslag. Derimod var der ikke tilstrækkelig grundlag for at antage, at det byrådsmedlem, der var leder af en afdeling af genbrugscentret, havde haft en interesse af en sådan styrke i sagens udfald, at der ud fra en generel vurdering havde været fare for, at den pågældendes stillingtagen til sagen kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Der henvises også til Indenrigsministeriets skrivelse af 9. september 1987, hvorved et kommunalbestyrelsesmedlem, der var ansat som en af kommunens i alt ni hjemmesygeplejersker, ikke blev anset for inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af et forslag om udvidelse af kommunens hjemmesygepleje, uanset at vedtagelsen af forslaget ville indebære ansættelse af yderligere to sygeplejersker og mindst to hjemmehjælpere. Der blev herved lagt vægt på, at kommunalbestyrelsesmedlemmets egne ansættelses- og arbejdsforhold ikke ville blive påvirket af den foreslåede udvidelse. Det bemærkes, at udtalelsen anses som en afstandtagen fra tidligere praksis, hvorefter også mere ubestemte forventninger til kommunalbestyrelsesmedlemmets loyalitet over for arbejdssted og kolleger blev anset for inhabilitetsbegrundende, jf. ovenfor. Se tilsvarende Økonomi og Indenrigsministeriets udtalelse nr af 27. oktober 1982 om en sag inden for sygehussektoren, hvor ministeriet anførte, at det tidligere har været antaget, at en person, uanset at vedkommendes egne forhold ikke berøres, må formodes at være undergivet visse loyalitetshensyn både over for institutionen og over for sine kolleger og derfor må anses for inhabil ved behandlingen af sager, der vedrører vedkommendes tjenestested. Det var ministeriets vurdering, at det ikke var tilstrækkeligt til at antage inhabilitet, at amtsrådets beslutning ville kunne få afledet virkning for andre afdelinger på det sygehus, hvor den pågældende (overlæge) var ansat, og loyalitetshensyn over for kolleger på disse afdelinger kunne således ikke i sig selv begrunde inhabilitet. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 10. november 2003, omhandler en sag, hvori et amtsråd traf beslutning om at udbygge en amtskommunal institution på en sådan måde, at antallet af beboere på institutionen ville stige fra 20 til 23, mens personalenormeringen på 18 stillinger forblev den samme. Der ville blive tale om en omstrukturering af arbejdet på institutionen, fordi flere beboere således skulle deles om personalet, og de bedst fungerende brugere sandsynligvis ville opleve ændret personalestøtte. Under hensyn til, at det var usikkert, i hvilket omfang denne beskedne forøgelse af antallet af beboere ville give sig udslag i ændringer af amtsrådsmedlemmets arbejdsforhold, var ministeriet mest tilbøjelig til at mene, at medlemmet ikke var inhabilt ved amtsrådets behandling af ændringsforslaget. Ministeriet lagde i øvrigt til grund, at gennemførelsen af udbygningen af institutionen ikke ville få betydning for medlemmets ansættelsesforhold, herunder løn- 7

8 forhold. Medlemmet kunne således ikke antages at have nogen økonomisk interesse i ændringsforslaget til budgettet, men alene en interesse som følge af forslagets betydning for den pågældendes arbejdsforhold. Endelig henvises der til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 9. september 2005, hvori et kommunalbestyrelsesmedlem blev anset for inhabil i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af en sag om ændringer af ledelsesstrukturen på daginstitutions- og klubområdet, hvor den pågældendes ægtefælle skulle tiltræde som leder i en dagsinstitution, jf. princippet i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 2 (slægtskabsinhabilitet). Ministeriet fandt, at der ved gennemførelsen af forslaget om ændring af ledelsesstrukturen ville ske ændringer i institutionsledernes ansvarskompetence, som i forbindelse med habilitetsvurderingen ikke var uvæsentlige, og som således ville få betydning for arbejdsforholdet. Ministeriet lagde herunder vægt på, at institutionsledere som noget nyt skulle referere til en distriktsleder, der fra institutionslederen ville overtage det overordnede pædagogiske ansvar samt den overordnede økonomiske og administrative kompetence. Statsforvaltningen henviser i øvrigt til de specielle bemærkninger til kapitel 2 i forslag til forvaltningslov nr. 4 af 2. oktober 1985, Hans Gammeltoft-Hansen, Inhabilitet i forvaltningen, 2011, 1. udgave, s. 23 ff., Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 175 ff., Sten Bønsing, Almindelig forvaltningsret, 3. udgave, 2013, s. 136 f., Steen Rønsholdt, Om saglig kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet, 1987, s. 267 ff., Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 1. september 2010 til statsforvaltningerne om ministeriets retsopfattelse vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet i forbindelse med visse generelle beslutninger (j.nr.: ), Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 15. juni 2011 til en styrelse om speciel inhabilitet i forbindelse med etablering af en nationalpark (j.nr ). Statsforvaltningens vurdering af lovligheden af Børn- og Ungeudvalgets beslutning om inhabilitet For at afgøre om det omhandlede byrådsmedlem var inhabil ved Børn- og Ungeudvalgets behandling af sagen om kapacitetstilpasninger på skoleområdet må der foretages en nærmere vurdering af byrådsmedlemmets interesse i sagen. Det afgørende er således, om der foreligger en sådan særlig interesse, som efter princippet i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, må anses som inhabilitetsbegrundende. Ved vurderingen af, om der foreligger inhabilitet indgår hensynet til, om interessen er af generel eller individuel karakter, om der er tale om en direkte eller indirekte interesse, hvilken styrke interessen har for det pågældende byrådsmedlem, og om interessen er uvedkommende. Hertil kommer hensynet til, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at byrådsmedlemmet kan deltage i sagsbehandlingen i byrådet og stående udvalg. Disse spørgsmål, hvis besvarelse efter Statsforvaltningens opfattelse giver anledning til tvivl, er nærmere behandlet nedenfor. Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune har efter det oplyste lagt vægt på følgende ved vurderingen af habilitetsspørgsmålet: at byrådsmedlemmet arbejder på en skole, der står over for at skulle lukkes og omdannes i ikke uvæsentlig grad, hvis forslaget vedtages, 8

9 at afgørelsen i sagen således vil kunne påvirke byrådsmedlemmets ansættelses- og arbejdsforhold i ikke uvæsentlig grad, at der ikke er tale om en frivillig omstændighed i forhold til byrådsmedlemmets arbejdssituation, og at det ikke kan afvises, at der må gøre sig visse loyalitetshensyn gældende over for byrådsmedlemmets skole og kollegaer. Statsforvaltningen har ved vurderingen af Børn- og Ungeudvalgets beslutning om inhabilitet lagt vægt på, at der er tale om behandlingen af en sag om generel tilpasning af skolestrukturen, herunder kapaciteten, i Odense Kommune. Børn- og Ungeudvalget skal efter det oplyste tage stilling til en række forslag til løsning af kapacitetsproblemerne, hvoraf ét af forslagene vil medføre, at tjenestestedet for det omhandlede byrådsmedlem vil skifte karakter. Det er derfor uafklaret hvilke konsekvenser sagen om kapacitetstilpasninger på skoleområdet vil få. Statsforvaltningen har således lagt vægt på, at byrådsmedlemmets interesse i sagens udfald som udgangspunkt deles med kommunens øvrige ansatte på skoleområdet, og særligt med skole C s ansatte, elever og forældre. I sådan et tilfælde er det af betydning for at kunne statuere inhabilitet, at byrådsmedlemmets egne ansættelses- eller arbejdsforhold berøres i væsentlig grad. Statsforvaltningen har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er sikkert, at byrådsmedlemmets egne ansættelses- eller arbejdsforhold vil blive påvirket af sagens udfald. For det første kan det omhandlede forslag vedrørende omdannelse af skole C blive nedstemt til fordel for et af de øvrige fire løsningsforslag, der ikke ses at påvirke byrådsmedlemmets ansættelses- eller arbejdsforhold. For det andet har Statsforvaltningen lagt til grund, at det på tidspunktet for Børn- og Ungeudvalgets beslutning om inhabilitet var og fortsat er uafklaret, hvilke konsekvenser sagens udfald vil få for byrådsmedlemmet, hvis det omhandlede forslag vedtages. Det er således uklart om, og i givet fald i hvilket omfang, byrådsmedlemmets ansættelses- eller arbejdsforhold vil blive påvirket af sagens udfald. Statsforvaltningen bemærker hertil, at det fremgår af sagens oplysninger, at byrådsmedlemmets arbejdsforhold i forvejen kan ændres fra år til år i form af omplacering til andet tjenestested, tildeling eller fratagelse af særlige funktioner, og at hendes løn som følge heraf også kan være underlagt årlige ændringer. Af samme grund er det Statsforvaltningens opfattelse, at kommunens henvisning til, at der ikke vil være tale om en frivillig omstændighed i forhold til byrådsmedlemmets arbejdssituation, hvis der sker ændringer heri som følge af vedtagelsen af det omhandlede forslag, ikke kan begrunde inhabilitet. Statsforvaltningen har endelig lagt vægt på, at eventuelle loyalitetshensyn over for byrådsmedlemmets tjenestested og hendes kollegaer heller ikke i sig selv kan begrunde inhabilitet, jf. gennemgangen af praksis ovenfor. 9

10 Som sagen foreligger oplyst af Odense Kommune, er der derfor efter Statsforvaltningens opfattelse ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at byrådsmedlemmet har en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, at der foreligger inhabilitet efter princippet i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1. Statsforvaltningen har ikke herved taget stilling til, hvorvidt byrådsmedlemmet på et senere tidspunkt i beslutningsprocessen vedrørende kapacitetstilpasninger på skoleområdet vil kunne være inhabil. Statsforvaltningen har anmodet byrådet i Odense Kommune om inden for to måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver byrådet anledning til. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Med venlig hilsen Hanne Villumsen Kontorchef Line Mussegaard Christensen 10