RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser
|
|
- Bjørn Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem, der falder fra, stopper allerede i løbet af det første år. Det store frafald er omkostningsfuldt for både de frafaldne, uddannelsesinstitutionerne og samfundet. Forudsætningerne for at nedbringe frafaldet er ikke gode, da der er store huller i den foreliggende viden om, hvad frafald skyldes. Den mest solide viden er baseret på registerundersøgelser, der har begrænset udsigelseskraft med hensyn til de faktorer, som forventes at have størst betydning for frafald. Eksempelvis er det kun få studier, som har belyst betydningen af social og faglig integration, og hvad der fremmer dette. En af de væsentligste faktorer, som ifølge tidligere forskning er vigtig for fastholdelse, er studiestarten, hvor de første erfaringer fra studiet i vid udstrækning ser ud til at være vigtige for, at de studerende kommer godt i gang på studiet. 1 Der findes dog endnu ikke særligt præcis viden om, hvilke aspekter af studiestarten der har betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed, og hvor stor betydning de har. På baggrund af både surveydata og registerdata fra samtlige videregående uddannelser i Danmark præsenterer dette notat ny, generel viden om studiestartens betydning for studerendes kortsigtede frafaldssandsynlighed, dvs. inden for det første semester. Undersøgelsen bygger på data fra det forløbsstudie, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører blandt alle studerende, som blev optaget på en videregående uddannelse i sommeren Forløbsstudiet følger de nyoptagne studerende via surveys i august og oktober 2016 samt i marts 2017, og det løber fortsat. Dette notat om studiestarten baserer sig på surveyen fra oktober 2016, hvor studerende fordelt på de forskellige uddannelsessektorer har svaret på en række spørgsmål om deres studiestart. Hertil er koblet diverse registerdata om frafald og baggrundsvariable. 1 Se fx Harvey, Drew og Smith (2006). The first-year experience: a review of literature for the Higher Education Academy, The Higher Education Academy Danmarks Evalueringsinstitut 1
2 Analyse på aggregeret niveau og individniveau Betydningen af de forskellige aspekter af studiestarten er undersøgt på to niveauer: aggregeret for uddannelsesudbud samt på individniveau. I analyserne på aggregeret niveau anvendes gennemsnitsværdier for hvert uddannelsesudbud til at måle kvaliteten af forskellige aspekter af studiestartsforløbet. Dette sker ud fra en antagelse om, at de studerendes gennemsnitlige vurdering af fx det sociale aspekt er den bedste tilgængelige indikator for kvaliteten af det sociale aspekt på de enkelte uddannelsesudbud. På den baggrund analyseres betydningen af forskelle i studiestartsforløbet mellem forskellige uddannelsesudbud for frafaldet. I analyserne på individniveau ses der omvendt på betydningen af forskelle mellem studerende, der går på samme uddannelsesudbud. På den baggrund undersøges fx betydningen af tilfredshed med det sociale aspekt for studerende på de samme uddannelsesudbud. 2.1 Resultater på aggregeret niveau Lange studiestartsforløb bidrager til at mindske frafaldet Det er muligt at påvise en effekt af varigheden af studiestartsforløbet på de studerendes frafaldssandsynlighed: Længere studiestartsforløb bidrager generelt til at mindske frafaldet på universiteter og professionshøjskoler. Når varigheden af studiestartsforløb øges med en dag, mindskes frafaldssandsynligheden i gennemsnit med cirka -0,2 procentpoint på universiteterne og med cirka -0,3 procentpoint på professionshøjskolerne. I lyset af at det samlede frafald for universitetsstuderende i perioden frem til 1. februar var på 6 %, udgør dette substantielle effekter. Både på universiteter og professionshøjskoler er der samtidig en såkaldt lofteffekt: Når varigheden af studiestartsforløbet overstiger omtrent ti dage på universiteterne og fem dage på professionshøjskolerne, bidrager yderligere forlængelse af forløbet ikke til at mindske frafaldet. Behovet for en længerevarende studiestart er dermed særligt udtalt på universiteterne. Et stærkt socialt aspekt i studiestarten hænger sammen med mindre frafald På universiteterne og professionshøjskolerne gælder det, at når der er et stærkt socialt aspekt i studiestarten, er der samtidig et mindre frafald. Det gælder også, når der tages højde for varigheden af studiestartsforløbet og andre aspekter af studiestarten, hvilket indikerer, at det sociale aspekt har en selvstændig, vigtig betydning for frafaldet. Det sociale aspekt af studiestarten er målt med et indeks, hvor der blandt andet spørges ind til, om der har været gode rammer for at lære de medstuderende at kende, og om de sociale aktiviteter i studiestartsforløbet har rystet de studerende godt sammen. Når kvaliteten af det sociale aspekt øges med 1 point på indekset (svarende til forskellen mellem i høj grad enig og i nogen grad enig), modsvares dette af en gennemsnitlig ændring i de studerendes frafaldssandsynlighed på -1,9 og - 1,8 procentpoint på henholdsvis universiteterne og professionshøjskolerne. Danmarks Evalueringsinstitut 2
3 Andre faktorer uden betydning for det kortsigtede frafald Notatet undersøger også en lang række andre forhold, hvor der på aggregeret niveau ikke kan findes nogen sammenhæng med de studerendes frafaldssandsynlighed. Det gælder faglig og praktisk rammesætning, introduktion til studieteknik, dannelse af studiegrupper og alkoholforbrug. Der er altså ingen påviselig effekt af disse faktorer på de studerendes kortsigtede frafaldssandsynlighed. Dermed dog ikke sagt, at disse aspekter ikke kan have nogen betydning for eksempelvis de studerendes trivsel og den faglige og sociale integration. Selvom der ikke kan påvises en sammenhæng med frafald, kan disse aspekter godt tænkes at bidrage til at skabe en bedre studiestart for studerende på andre parametre. På erhvervsakademierne hænger dårlige studiestartsoplevelser sammen med stort frafald De faktorer, som har betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed på universiteter og professionshøjskoler, kan ikke påvises at have betydning for frafaldet på erhvervsakademierne, som generelt skiller sig ud i analyserne. 2 Der kan fx ikke påvises effekter af forskelle i varigheden af studiestartsforløbet på uddannelsesudbudsniveau og heller ikke af det sociale aspekt af studiestarten. Det eneste, som konsekvent har betydning for frafaldet på erhvervsakademierne, når vi kigger på forskelle mellem uddannelser og uddannelsesudbud, er niveauet af dårlige studiestartsoplevelser. Det kan muligvis have betydning for resultaterne, at erhvervsakademierne generelt har kortere studiestartsforløb end de to øvrige sektorer, og at aspekter af studiestart og studiestartsforløb ikke kan spores, fordi omfanget af aktiviteterne har været for lille. Det er dog også muligt, at det skyldes helt andre forhold end dem, som er undersøgt i denne analyse. 2.2 Resultater på individniveau Ud over at være påvirket af studieforløbets varighed og kvaliteten af det sociale aspekt er de studerendes frafaldssandsynlighed også følsom over for, hvordan de enkelte studerende hver især oplever studiestarten på universiteterne. Hvor de aggregerede resultater fokuserede på, hvad der har betydning på uddannelsesniveau, baserer de følgende resultater sig på de individuelle variationer inden for en uddannelse. Det er vanskeligt at afgøre, hvilke forskelle der kan henføres til deciderede effekter, og hvad der relaterer sig til individuelle forskelle mellem studerende, der eksisterede, før de startede på studiet. Uanset dette er det dog muligt at identificere en række faktorer, der systematisk hænger sammen med de studerendes frafaldssandsynlighed. Dårlige studiestartsoplevelser hænger sammen med stor frafaldssandsynlighed Studerende, der har haft dårlige studiestartsoplevelser, har større sandsynlighed for at falde fra. En forskel på +1 på indekset for dårlige studiestartsoplevelser (svarende til forskellen mellem I høj grad enig og I nogen grad enig ) modsvares af en gennemsnitlig ændring i frafaldssandsynligheden på 1,3 og 1,5 procentpoint på henholdsvis universiteter og professionshøjskoler. I lyset af det generelle frafaldsniveau i perioden er dette substantielle forskelle. Selvom der ikke kan påvises en sammenhæng på uddannelsesniveau, viser analyserne altså, at dårlige studiestartsoplevelser alligevel hænger sammen med de enkelte studerendes frafaldssandsynlighed på individniveau. 2 På individniveau kan der ikke påvises effekter af studiestarten på de studerendes frafald, så også her skiller erhvervsakademierne sig ud sammenlignet med de andre sektorer. Danmarks Evalueringsinstitut 3
4 Både stort og lille alkoholforbrug hænger sammen med højere sandsynlighed for at falde fra Mens det ikke ser ud til at have betydning for de studerendes frafald, om de går på et uddannelsesudbud, hvor der generelt er et stort eller lille alkoholforbrug, så hænger det individuelle alkoholforbrug i løbet af den første måned sammen med den enkeltes frafaldssandsynlighed. På både universiteter og professionshøjskoler er det studerende med et middelstort alkoholindtag, der gennemsnitligt set har den mindste frafaldssandsynlighed, mens både et stort og et lille alkoholindtag er forbundet med en større sandsynlighed for frafald. Det kan der være forskellige forklaringer på: Et for stort alkoholindtag kan tænkes at have sundhedsmæssige implikationer, som ikke er befordrende for en god studiestart. Et lille alkoholindtag kan tænkes at have sociale implikationer, fordi alkohol ofte har en social funktion i forbindelse med studiestart, som studerende med et lille alkoholindtag udelukkes fra. Endelig kan studerende, der drikker meget eller slet ikke, også være særlige typer af studerende. Tilfredshed med den faglige og praktiske rammesætning hænger sammen med mindre frafaldssandsynlighed på universiteterne Studerende, der er tilfredse med den faglige og praktiske rammesætning af studiestarten, har mindre sandsynlighed for at falde fra på universiteterne. Faglig og praktisk rammesætning handler fx om, hvorvidt den studerende har oplevet at få en god introduktion til uddannelsens faglige indhold, om krav og forventninger er blevet kommunikeret tydeligt, om de studerende har modtaget de informationer, de har brug for, mv. Konkret viser resultaterne, at en forskel i tilfredsheden på +1 point på indekset for faglig og praktisk rammesætning (svarende til forskellen mellem I høj grad og I nogen grad ) gennemsnitligt modsvares af en ændring i de studerendes frafaldssandsynlighed på -3,2 procentpoint. Tilfredshed med det sociale aspekt af studiestarten hænger sammen med mindre frafaldssandsynlighed på universiteterne Studerende, der er tilfredse med det sociale aspekt af studiestarten, har mindre sandsynlighed for at falde fra på universiteterne. Det handler fx om, hvorvidt der har været gode rammer for at lære de medstuderende at kende. Resultaterne viser, at en forskel i tilfredsheden med det sociale aspekt af studiestarten på +1 point på indekset for det sociale aspekt (svarende til forskellen mellem I høj grad og I nogen grad ) i gennemsnit svarer til en forskel i de studerendes frafaldssandsynlighed på 3,1 procentpoint. Den subjektive tilfredshed med det sociale aspekt ser dermed ud til at være stærkere forbundet med de studerendes frafaldssandsynlighed, end det aggregerede mål for kvaliteten af aspektet på uddannelsesudbudsniveau er. 2.3 Perspektivering Når varigheden af studiestartsforløbene bidrager til at mindske frafaldet på universiteter og professionshøjskoler, vidner det overordnet set om vigtigheden af, at uddannelsesinstitutionerne gør noget ud af studiestartsforløbene. Det er særligt vanskeligt at komme godt i gang på universiteterne Generelt indikerer analyserne, at det er vanskeligere for studerende at komme i gang på universiteterne end i de andre sektorer. Mens den ideelle længde af studiestartsforløbet på professionshøjskolerne er omkring fem dage, er det på universiteterne omkring ti dage. Denne særlige betydning af lange studiestartsforløb på universiteterne kan skyldes, dels at det kan være vanskeligere for universitetsstuderende at knække den faglige/akademiske kode, og dels at studerende samtidig i højere grad er overladt til selvstudier på universitetsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut 4
5 Derudover er det kun på universiteterne, at tilfredsheden med den faglige og praktiske rammesætning og det sociale aspekt af studiestarten har betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed på individniveau. Dette kan muligvis forklares med, at der på universiteterne er en stærk faglig selvforståelse, som det kan være vanskeligt for studerende at blive fortrolige med. I kombination med mere konkurrenceprægede studiemiljøer kan det betyde, at forskelle i tilfredsheden med den faglige introduktion og det sociale aspekt får en større betydning end i andre sektorer. Det sociale aspekt omfatter både formelle og uformelle studiestartsaktiviteter Jo bedre kvaliteten af det sociale aspekt af studiestarten opleves, des mindre er sandsynligheden for, at de studerende falder fra. Det handler om fx studiestartsforløbets ikke-faglige elementer af mere eller mindre formel karakter, som har til formål at ryste de studerende sammen socialt. At de uformelle aktiviteter også har betydning, underbygges endvidere af, at både de studerendes alkoholforbrug og dårlige studiestartsoplevelser kan påvises at hænge sammen med det kortsigtede frafald. Betydning af dårlige studiestartsoplevelser vidner om sårbar situation Dårlige oplevelser betyder uafhængigt af om de studerende i øvrigt har vurderet det sociale aspekt af studiestarten til at være godt eller skidt at de studerende i højere grad er tilbøjelige til at stoppe på uddannelsen. Her er de studerende blandt andet blevet spurgt om, hvorvidt der har været sociale aktiviteter, som de ikke har haft lyst til at deltage i. Det kan være et resultat af, at mange unge kan opleve at befinde sig i en sårbar situation i forbindelse med opstart på studiet. Mange er flyttet hjemmefra for første gang, måske til en ny by, og står over for at skulle opbygge nye venskaber og indgå i et nyt socialt miljø på uddannelsen. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor unge, der får dårlige studiestartsoplevelser, også har større risiko for at kaste håndklædet i ringen og stoppe på uddannelsen. Alkoholpolitik bør fokusere på både dem, der drikker meget, og dem, der ikke drikker Selvom det ikke har betydning for de studerende, om de går på et uddannelsesudbud, hvor der generelt er et stort eller et lille alkoholforbrug, viser analysen, at der er en sammenhæng mellem det individuelle alkoholforbrug i løbet af studiestarten og de studerendes kortsigtede frafald. Dette fund bør ikke tages for bogstaveligt. Det er næppe det manglende eller overdrevne indtag af alkohol som sådan, der har betydning for, om de studerende falder fra. Det ændrer dog ikke ved, at begge grupper på baggrund af analysen kan påvises at være mere frafaldstruede. Som uddannelsesinstitution er det derfor relevant at have en alkoholpolitik, der tager hånd om studerende, der drikker for meget, og som samtidig skaber gode rammer for, at studerende, der ikke drikker alkohol, kan indgå i studiestartsaktiviteterne på lige fod med de øvrige studerende. Også her er det oplagt at være opmærksom på vigtigheden af at have en god rammesætning af både formelle og uformelle studiestartsaktiviteter. Feedback fra studerende giver mulighed for at målrette indsatser Flere af de omtalte faktorer har vist sig først og fremmest at have betydning på individniveau. Det gælder dårlige studiestartsoplevelser og de studerendes alkoholforbrug, men på universiteterne også den faglige og praktiske rammesætning af studiestarten. Det indikerer, at der er behov for en høj grad af opmærksomhed på de enkelte studerende med hensyn til disse aspekter. En måde at arbejde med dette på kunne eksempelvis være at indarbejde feedback fra de studerende i løbet af studiestarten, så institutionerne har mulighed for løbende at blive opmærksomme på, hvilke studerende der har haft dårlige studiestartsoplevelser eller er utilfredse med studiestarten. Danmarks Evalueringsinstitut 5
6 Fire pointer om studiestart og frafald på videregående uddannelser Studiestarten har betydning for frafaldet og skal derfor tages alvorligt. Det er især afgørende, at den er tilstrækkelig lang, og at det sociale aspekt er i højsædet i forbindelse med både formelle og uformelle aktiviteter. Det er især vanskeligt for de studerende på universiteterne at komme godt i gang. Her er behovet for lange studiestartsforløb særligt udtalt. Samtidig spiller de studerendes tilfredshed med både det sociale og den faglige og praktiske rammesætning også en særlig rolle, måske fordi mange kan have svært ved at knække den akademiske kode. Dårlige studiestartsoplevelser har en direkte sammenhæng med studerendes frafaldssandsynlighed, og det vidner om, at mange studerende befinder sig i en sårbar situation. Der bør være en alkoholpolitik, som tager højde for, at man har en større frafaldssandsynlighed, både når man drikker for meget under studiestarten, og når man ikke drikker. Styrker og begrænsninger i effektanalysen Effektanalysen er gennemført som et tværsnitsstudie med observationelle data, hvor det ofte er vanskeligt at kontrollere for alle relevante bagvedliggende variable. Det gør det vanskeligt at skelne mellem, hvad der er selektionseffekter, og hvad der er reelle kausaleffekter, i analyserne. I nærværende analyser har det dog været muligt at tage højde for de mest oplagte selektionsmekanismer forbundet med, at det ikke er tilfældigt, hvilke studerende der bliver optaget på hvilke studier, eller hvordan studiestartsforløbet opleves. Samtidig er der kontrolleret for en række væsentlige forhold vedrørende de studerendes forventninger, selvtillid og motivation inden studiestart. I kombination med registerdata giver dette en stærk kontrol for en række faktorer, som ellers ofte er uobserverbare. Det kan ikke udelukkes, at der alligevel kan være uobserverede tredjevariable af betydning. Danmarks Evalueringsinstitut 6
7 FIGUR 1.1 Effekten af forskellige aspekter af studiestarten på studerendes frafaldssandsynlighed, ændringer i procentpoint Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Aggr. Individ Aggr. Individ Aggr. Individ Det sociale aspekt af studiestartsforløbet -1,9-3,1-1, Dårlige studiestartsoplevelser - -1,3 - -1,5-2,1 - Varighed af studiestartsforløb, per dag -0,2 - -0, Alkoholforbrug (dage med >5 genstande) - -2,1 - -3,6 - - Alkoholforbrug 2 (dage med >5 genstande) - 0,3-0,6 - - Faglig og praktisk rammesætning - -3, Intro til studieteknik mv Initiativ til studiegruppe (ja /nej) Kilde: EVA s studiefrafaldspanel, 2017, registerdata fra Danmarks Statistik og frafaldsdata fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Note: Tallene i tabellen angiver, hvor mange procentpoint halvårsfrafaldssandsynligheden falder ved en ændring på +1 på hver af de angivne faktorer. De forskellige uafhængige variable er dog ikke målt på samme skala. De aggregerede analyser er gennemført med den lineære sandsynlighedsmodel, hvor der tages højde for autokorrelation på uddannelsesudbudsniveau ved hjælp af random effects. Individanalyserne er gennemført med den lineære sandsynlighedsmodel, hvor uddannelsesudbudsniveauet holdes konstant ved at specificere en fixed effects-model. I tabellen er der kun afrapporteret signifikante effekter (alpha-niveau på 0,05). Se analysekapitler og appendiks for nærmere information om resultaterne. N for aggregeret niveau: universiteter: , professionshøjskoler: , erhvervsakademier: N for individniveau: universiteter: 8.147, professionshøjskoler: 3.273, erhvervsakademier: Danmarks Evalueringsinstitut 7
Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser
Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser 12017 EVA UNDERSØGER FR AFALD PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDHOLD Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser 1
Læs mereFrafald og fastholdelse på videregående uddannelser
www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser EVA for Aarhus Universitet Bjarke T. Hartkopf 14. september 2017 Disposition 1. Aktuelle EVA-undersøgelser 2. EVAs projekt om frafald på videregående
Læs mereDet første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017
FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere
Læs mereAlkohol i studiestarten
Alkohol i 21. august 2019 Baggrund Alkohol fylder en del i på de videregående uddannelser, og det er der forskellige holdninger til. I debatten taler nogle om alkohol som en social isbryder, mens andre
Læs mereHvem bliver optaget på erhvervsakademierne, og hvordan oplever de den første tid på studiet?
www.eva.dk Hvem bliver optaget på erhvervsakademierne, og hvordan oplever de den første tid på studiet? Af Bjarke T. Hartkopf & Jakob Rathlev - 22. marts 2017 Frafald og fastholdelse: EVA-undersøgelser
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereSammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser
DE EL S ER NN 2019 DA DE 6 E FALD PÅ VI UNDE RS ØG R VA FR A E Sammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser REGÅENDE U D INDHOLD Sammenhænge mellem unges
Læs mereStudievalg og frafald på de videregående uddannelser. Sammenhængene mellem de studerendes studievalgsproces og deres frafaldsrisiko
Studievalg og frafald på de videregående uddannelser Sammenhængene mellem de studerendes studievalgsproces og deres frafaldsrisiko INDHOLD Studievalg og frafald på de videregående uddannelser 1 Resumé
Læs mereGymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser?
Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne
Læs mereGymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne
Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på professionsbacheloruddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald
Læs mereAnalyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling
Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang 6 3 Skalaanalyser overordnet niveau 9 3.1 Interesse og motivation 9 3.2 Støtte fra medstuderende
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereKarakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4
Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereGymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne?
Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne
Læs mereFrafald og fastholdelse på videregående uddannelser
www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende
Læs mereStuderendes boligsituation og frafald. Boligsituationens betydning for frafald på de videregående uddannelser
Boligsituationens betydning for frafald på de videregående uddannelser INDHOLD 1 Resumé 4 2 Indledning 6 2.1 Hvordan påvirker studerendes boligsituation deres frafaldssandsynlighed? 7 2.2 Datagrundlag
Læs mereHver 3. nye studerende savner feedback fra underviserne
Hver 3. nye studerende savner fra underviserne 18. september 2018 Baggrund Feedback er en central metode til at styrke de studerendes læringsudbytte og derved sikre kvaliteten på de videregående uddannelser.
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereAlmene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser
Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser FORORD Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFølelsen af stress blandt studerende. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af stress, motivation og frafald
En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af stress, motivation og frafald 72019 INDHOLD 1 Resumé 4 2 Kortlægning af følelsen af stress blandt studerende 8 2.1 Hver tredje nye studerende
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereDet første år på pædagoguddannelsen. Analyse af årgang 2016
Analyse af årgang 2016 FORORD Det første år på pædagoguddannelsen Analyse af årgang 2016 I dette notat præsenteres analyser af det første år på pædagoguddannelsen for de studerende, som startede i 2016.
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs mere61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.
Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereRapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet
Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereAnalyse af frafald på VIA University College. VIA Sundhed
Analyse af frafald på VIA University College VIA Sundhed Analyser af frafald i VIA University College VIA Sundhed 2016 Analyser af frafald i VIA University College - VIA Sundhed 2016 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVeje til at fremme studieintensitet på de videregående uddannelser
Veje til at fremme studieintensitet på de videregående uddannelser En analyse af institutionelle værtøjers betydning for studerendes tidsforbrug Danmarks Evalueringsinstitut 1 Veje til at fremme studieintensitet
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereHelbred blandt studerende på de videregående uddannelser. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes helbred, studieliv og frafald
Helbred blandt studerende på de videregående uddannelser En undersøgelse af forholdet mellem studerendes helbred, studieliv og frafald INDHOLD Helbred blandt studerende på de videregående uddannelser
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Ingeniøruddannelserne på SDU TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar 2019.
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Robotteknologi (BA) TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereResumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse
Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi
Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Lærings- og Oplevelsesteknologi Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar 2019.
Læs merePædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3
Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Energiteknologi (BA) TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereDen sociale profil i optagesystemet
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau
Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent... 3 Resultater...
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Softwareteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereEffekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen
Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen INDHOLD Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen 1 Resumé 5 1.1 Optagelsessamtaler bidrager til at mindske frafaldet på læreruddannelsen 6
Læs mereSkalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål. Pilottest af kvalitetsmåling
Skalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD Skalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i integreret design
Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i integreret design Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereUniversiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.
Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks
Læs mereUndersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater
Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereStatus på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse
Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mereUdviklingen i optaget på de videregående uddannelser
Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser INDHOLD Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 1 Resumé 4 2 Indledning 7 3 Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 9 4 Udviklingen
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereTrivselsmåling GS1 Denmark
Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Produktion TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereEt fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Robotteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2016 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2016 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi Uddannelseskvalitet Jan. 2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Metode... 1 Resultater... 2 Opsummering
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereBØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi
Studiemiljøundersøgelsen 215 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført
Læs mereKvalitetspraksis for område 15: gennemførelse, Læreruddannelsen på Fyn
1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Beskrivelse af kvalitetspraksis for gennemførelse (kvalitetsområde 15). KAAG november 2013 Kvalitetspraksis for område 15: gennemførelse, Læreruddannelsen på
Læs mereBaggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for. Ledelse. i den offentlige sektor
Baggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for Ledelse i den offentlige sektor Baggrundsnotat om spørgeskemaundersøgelse blandt akademiske ledere Om undersøgelsen...2 Undersøgelsen finder følgende resultater...2
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereUnge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det
Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man
Læs mere