Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Transkript

1 Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af oplysninger fra Udbudsportalen påvise, at der er væsentlige økonomiske gevinster forbundet med at konkurrencesætte offentlige opgaver. I gennemsnit er der en økonomisk besparelse på 15 pct., selv når udbydernes transaktionsomkostninger er fratrukket. Samtidig står det klart, at offentlige myndigheder i høj grad oplever både kvalitative og innovative effekter som følge af udbuddene. Analysen er baseret på oplysninger fra Udbudsportalens dokumentationsdatabase, hvor konkrete udbud løbende bliver dokumenteret. I alt er der målt på effekter af 74 udbud. i Figur 1 Besparelser på offentlige udbud Pct Gennemsnitlig besparelse: 15 pct. Udbud af en opgave kan medføre en besparelse på op imod 70 pct. af den samlede kontraktværdi. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 26

2 Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Undersøgelsen indeholder i alt 157 eksempler på offentlige opgaver, der er konkurrenceudsat, og hvor der efterfølgende er indgået en kontrakt med en leverandør. I 74 tilfælde har det været muligt at beregne en økonomisk effekt ved udbuddene samt at kortlægge henholdsvis kvalitative og innovative effekter forbundet med konkurrenceudsættelsen af opgaverne. De øvrige eksempler er ikke analyseret nærmere. ii 74 eksempler indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at de offentlige udbud, der kan regnes effekter på, gennemsnitsligt har medført en besparelse på godt 15 pct., sammenlignet med hvad de offentlige myndigheder tidligere betalte for at få løst de pågældende opgaver. Denne gevinst opnås vel og mærke efter, at udgifter til udbud, kontrol mv. er fratrukket gevinsten. Besparelsespotentialet ved at konkurrenceudsætte opgaver er på godt 15 pct. Den økonomiske gevinst afhænger af opgavetypen Der er imidlertid mærkbare forskelle i besparelsesprocenten afhængig af den udbudte opgavetype. I figur 2 nedenfor er resultaterne opdelt på opgavetype, for de opgavetyper, hvor der har været mindst 5 udbud. iii Figuren viser, at udbud inden for vej og park er den opgavetype, hvor der opnås de højeste besparelser ved at sende opgaven i udbud: her finder man nemlig en gennemsnitlig besparelsesprocent på knap 25 pct. i forhold til før udbuddet. Figur 2 Gennemsnitlig besparelsesprocent af opgavetyper Pct Vej og park-opgaver har en gennemsnitlig besparelse på 25 pct.! Energi Kørsel Madservice Rengøring Sundhed Vej og Park Øvrige adm. Vikarydelser opgaver DANSK ERHVERV 2

3 Konkurrenceudsættelse har positive effekter på kvalitet og innovation i opgaveudførelsen Udover den økonomiske gevinst ved udbud kan der være både kvalitative og / eller innovative effekter og gevinster ved at sætte offentlige opgaver i udbud. I de 74 eksempler, der indgår i analysen, er det tillige gennemgået, hvorvidt udbyderne har oplyst, om der udover de økonomiske effekter har været kvalitative eller innovative effekter. Der er ikke kun økonomiske gevinster ved udbud I figur 3 nedenfor er det illustreret, hvorvidt udbyderne som følge af udbuddet har oplevet bedre eller uændret kvalitet. Størstedelen, der udgør 55 pct. af udbuddene, har oplevet kvalitative gevinster som følge af udbuddet, mens 45 procent mener, at kvaliteten er uændret. Figur 3 Kvalitative effekter i procent Plus Uændret 45 % 55 % Størstedelen af udbuddene medfører højere kvalitet i opgaveløsningen. Uoplyst 0 % Figur 4 nedenfor viser, hvorvidt udbyderne har oplevet innovative effekter i forbindelse med udbuddet, om situationen er uændret, eller udbyderne har undladt at oplyse om de innovative effekter. Størstedelen (51 pct.) af de offentlige udbydere mener, at man ikke har oplevet øget innovation. Positivt er det imidlertid, at hele 47 pct. mener, at udbuddet har medført innovative effekter, hvilket som oftest ikke er formålet med udbuddet. Formålet er derimod oftest at forbedre kvaliteten eller opnå en lavere pris for udførelsen af opgaven. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 4 Innovative effekter i procent Plus Uændret Uoplyst 1 % 47 % 51 % Knap halvdelen af udbuddene medfører innovative effekter i opgaveløsningen. Om undersøgelsen Kilden til analysen er 157 eksempler, der er offentligt tilgængelige på hjemmesiden som er drevet af et sekretariat i KL. Hvert eksempel er et projekt, der har været sat i udbud af en offentlig myndighed. Datamaterialet i databasen indeholder de økonomiske konsekvenser ved udbuddet samt oplysninger om kvalitative og innovative effekter. På baggrund af det tilgængelige datamateriale, er der udregnet en besparelsesprocent på 74 udbud. Da der ikke er oplyst økonomiske resultater for alle projekterne, er der en risiko for, at de medtagene projekter ikke er repræsentative for alle udbuddene. Databasen indeholder dog både negative og positive effekter, og det er derfor ikke muligt at konkludere, om dette medfører en skævvridning af resultaterne eller i hvilken retning, denne eventuelle skævvridning måtte tage. Undersøgelsen har desværre visse begrænsninger Beregning af nettogevinst og besparelsesprocent Besparelsesprocenten er udregnet efter følgende formel: Figur 5 Formel til beregning af nettogevinst Kilde: Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 4

5 Formlen ovenfor viser først den teoretiske formel, og derefter den måde hvorpå udregningerne konkret er lavet. Omskrivningen er lavet, da bruttogevinsten og kontraktværdien opgøres årligt, mens udbudsomkostninger og følgeomkostninger opgøres for hele perioden, som udbuddet strækker sig over. Det ses i formlen, at udbudsomkostningerne er fraregnet i nettogevinsten. Man kan argumentere for, at en lang række af disse omkostninger alligevel skulle have været afholdt af kommunen. Dette gælder f.eks. udgifter til kontrol, hvad end kommunen selv udfører opgaven eller udbyder den, og det gælder opmåling og andre opgaver, hvor kommunen definerer hvilken opgave, der skal udføres, og hvad omfanget af den er. Udbudsomkostninger er fratrukket nettogevinsten Beregningsmetoden betyder, at besparelsespotentialet bliver lavere, når det antages, at kommunerne ikke skulle have afholdt den givne omkostning ved intern udførelse af opgaven. I de tilfælde, hvor udbyderne har opgivet tilstrækkelige oplysninger om kontraktsum, bruttogevinst, udbudsomkostninger og eventuelle følgeomkostninger, er der beregnet en nettogevinst ved udbuddet. Det vil sige hvor meget, der er sparet ved den nye kontrakt i forhold til den tidligere fratrukket omkostninger forbundet med udbuddet. I de fleste tilfælde er der taget udgangspunkt i egne beregninger af de procentvise nettogevinster ved udbuddene, da denne oplysning i mange tilfælde ikke var angivet i databasen. I enkelte tilfælde har udbyderne beregnet nettogevinsten på baggrund af oplysninger om bruttogevinst og omkostninger. Dansk Erhverv har imidlertid ikke i alle tilfælde kunne genskabe resultatet i disse beregninger og har derfor anvendt egne beregninger på baggrund af de absolutte resultater i kroner, som udbyderne har opgivet. I langt de fleste tilfælde betød dette mindre udsving, som kan skyldes, at udbyderne har oplyst cirkatal eller har rundet tallene op. Der er anvendt en ensformig beregningsmetode i alle eksemplerne Ved forskelle i den af Dansk Erhverv beregnede og den oplyste nettogevinst, indgår den laveste nettogevinst i den samlede beregning. Dette er ligeledes tilfældet, hvis den samlede besparelsesprocent er opgivet, men afviger fra den beregnede. Ved manglede oplyste udbudsomkostninger, men hvor der i stedet er oplyst antallet af mandetimer eller årsværk, er der taget udgangspunkt i priserne på et årsværk iv og derudfra beregnet udbudsomkostninger. I tvivlstilfælde er det laveste skøn for gevinsten anvendt DANSK ERHVERV 5

6 Endelig er der tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om bruttogevinst, omkostninger, nettogevinst eller besparelsesprocent. I disse tilfælde findes der ingen tal på besparelsesprocenten ved udbuddet, hvorfor udbuddet ikke kan medtages i beregningen. I disse tilfælde er udbuddene ikke inkluderet i analysen. Den samlede besparelsesprocent er beregnet som et simpelt og uvejet gennemsnit for de 74 eksempler, hvor summen af besparelsesprocenterne er delt med antallet af eksempler. Den samlede besparelsesprocent er et simpelt gennemsnit Beregningen kvalitative og innovative effekter ved udbuddet Oplysningerne om kvalitative og innovative effekter er opgivet af de offentlige myndigheder, som har sat den pågældende opgave i udbud. Dansk Erhverv har gennemgået disse oplysninger for de 74 eksempler, der er udregnet et besparelsespotentiale på. Afgrænsningen skyldes, at effekterne kan hænge nøje sammen med besparelsen på opgaven. Hvis der f.eks. er sparet en stor andel af den oprindelige pris, kan det tænkes, at kvaliteten er blevet dårligere. Da analysens formål er, at se på mulige gevinster som ikke samtidig medfører en kvalitetsnedgang, er effekten af udbud, der ikke kan regnes besparelsesprocent på udeladt i analysen. Hvis udbyderne har oplevet henholdsvis kvalitative -og/eller innovative effekter, står der Plus i figurerne her i notatet. Hvis udbyderne hverken har oplevet forbedringer eller forværringer hvad angår kvalitative og innovative effekter, vil der stå Uændret i figurerne. Endelig er der enkelte tilfælde, hvor disse effekter ikke er angivet, og der vil derfor stå Uoplyst. I ingen af udbud er der anført, at kvaliteten er blevet ringere som følge af udbuddet. Et enkelt udbud har både haft positive og negative effekter, hvilket er tolket til et uændret niveau i kvaliteten. DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster er 26 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 26.november. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til markedschef Jakob Scharff på jsc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. NOTER i I perioden fra ii Dette skyldes at evalueringen af disse cases ikke indeholder data i en sådan kvalitet at gevinsten kan beregnes, hvilket samtidig betyder at grundlaget for at afgøre kvalitative og innovative effekter ikke er til stede. iii Der er antaget et minimum af udbudte opgaver for at sikre rimeligheden i at udregne et gennemsnit af besparelsesprocenter. Opgavetyperne der er udbudt flest gange er rengøring, madservice samt øvrige administrative opgaver, som der hver er registreret 7 udbud af. iv Priserne på årsværk er antaget til henholdsvis kr. for et internt årsværk og kr. for et eksternt årsværk. Dette er ligeledes de antagelser kommunerne selv har anvendt i forbindelse med opgørelsen af udbudsomkostningerne. Til beregningen af en timeløn er der antaget et årligt timetal på 1924 timer, hvilket er Moderniseringsstyrelsens definition på et årsværk. Det faktiske timetal er reelt set mindre, givet at offentlige ansatte oftest har betalt frokostpause. Dette vil få udbudsomkostningerne til at stige i nogle udbud, men det vurderes at det ikke vil ændre markant på analysens resultater. DANSK ERHVERV 7