Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
|
|
- Anna Maria Andersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen med fokus på at belyse hvad der kan bidrage til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem. I evalueringen er der særlig fokus på indsatser/aktiviteter der bidrager til at styrke samarbejdet med de forældre som det kan være vanskeligt at skabe en god dialog med og få et aktivt samarbejde med. Denne projektbeskrivelse gør rede for evalueringens baggrund, formål, metode og formidling. Den indeholder desuden en tidsplan og et budget. Baggrund for evalueringen Det er siden 1974 fremgået af folkeskoleloven at skolen skal samarbejde med forældre om elevernes faglige og personlige udvikling. I folkeskolelovens 1, stk. 1, står der: Dato Ref kzp, nms 1/9 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Yderligere præciseres det i folkeskoleloven at samarbejdet mellem skole og hjem har til hensigt at medvirke til at realisere skolens dannelsesprojekt, og at skolen og hjemmet i fællesskab skal støtte og medvirke til at alle elever får mulighed for at udvikle deres potentiale for læring og udvikling. Principperne for samarbejde mellem skole og hjem skal fastsættes af skolebestyrelsen på de enkelte skoler og er dermed ikke centralt bestemt. Dog fremgår det af folkeskoleloven at samarbejdet indebærer at elever og forældre regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen (Folkeskoleloven 2006, 13), og at forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test (ibid.). Med henblik på at sikre at forældrene regelmæssigt informeres om elevernes udbytte af undervisningen, har lærerne siden 2006 skullet udarbejde elevplaner (Lov 572, 9. juni 2006). Af bekendtgørelsen fremgår det at elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem samt bidrage til at kvalificere drøftelsen af hvordan eleven fremadrettet kan støttes af både skole og forældre. Forskellige forudsætninger for og forventninger til skole-hjem-samarbejdet Forskningsresultater viser at forældrene har en stor betydning for deres børns skolegang, og at en høj grad af forældreinvolvering er en af de mest afgørende faktorer for at børn får et succesfuldt skoleforløb (Desforges 2003, The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment). Et frugtbart og konstruktivt samarbejde forudsætter at forældre og lærere udvikler en fælles forståelse af skolens projekt, og det fremgår af en undersøgelse fra SFI at forældrenes tilgang og holdning Østbanegade 55, 3. T E eva@eva.dk 2100 København Ø F H
2 til skolen er af væsentlig betydning for elevernes læring. Hvis forældrene udtrykker en positiv holdning til skolen og viser at de tillægger skolen positiv betydning og værdi, påvirker det elevens læring positivt. Forældres engagement og medleven i deres barns skolegang vurderes således at have en stor betydning for barnets læring og videre uddannelse (fx SFI 2005, Skolen og den sociale arv; 2003 Plough, Vidensopsamling om social arv; Deforges 2003, The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment). Selvom forventninger om et samarbejde mellem skole og hjem har været en etableret del af den danske folkeskole i årtier, er formålet med samarbejdet sjældent klart formuleret, og forståelsen af opgaven kan være meget forskellig. Ofte har lærere og forældre forskellige opfattelser af og forventninger til samarbejdet (Ravn 2009, Begrundelser for skole-hjemsamarbejde, Liv i skolen nr. 4). Dette kan ifølge en undersøgelse gennemført af forældreorganisationen Skole og Samfund (nu Skole og Forældre) være med til at skabe konflikter og misforståelser i skole-hjem-samarbejdet (Skole og Samfund, Undersøgelse af skole/hjemsamarbejdet, 2005). Samarbejdet mellem skole og hjem kan således være både godt og konstruktivt, men det kan også rumme en række udfordringer for både lærere og forældre. Skolen møder en bred forældregruppe med forskellige forventninger til og forudsætninger for at deltage i skole-hjem-samarbejdet. Bredden i forældregruppen stiller krav til skolerne og lærerne om at forholde sig til hvordan forskellige forældre bedst muligt kan tage del i samarbejdet, og hvordan de kan medvirke positivt til deres børns udvikling og læring. Overordnet set kan man tale om fire forskellige forældregrupper hvor det kan være særligt udfordrende at skabe et godt skole-hjem-samarbejde. Det drejer sig om forældre som er socioøkonomisk svagt stillede, forældre med anden etnisk baggrund end dansk, forældre som er socioøkonomisk godt stillet, og som ikke deltager aktivt i skole-hjem-samarbejdet, men som stiller store krav til elevernes præstationer og resultater, samt børn der har forældre som skolen ikke kan samarbejde med. Nogle skoler har qua deres elevgrundlag nogle særlige udfordringer i forhold til skole-hjem-samarbejdet, og det er vigtigt at skolerne er i stand til at differentiere samarbejdet, således at det involverer alle forældregrupper. I denne evaluering har EVA valgt at fokusere på to af disse forældregrupper, nemlig forældre som er socioøkonomisk dårligt stillede 1, og forældre med anden etnisk baggrund end dansk. EVA vurderer at det er nødvendigt med denne fokusering, da der knytter sig en række forskelligartede udfordringer til samarbejdet med de forskellige forældregrupper som har betydning for de indsatser og aktiviteter der iværksættes. 2/9 Uddannelsesniveau indgår som en faktor i definitionen af socioøkonomisk dårligt stillede familier, og ifølge Nordahl er samarbejdet med forældre med et lavt uddannelsesniveau særlig vigtigt, blandt andet fordi der ses en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevens faglige præstationer i skolen. Elever med forældre med et lavt uddannelsesniveau præsterer således generelt dårligere i skolen end elever med forældre med et højt uddannelsesniveau (Nordahl, 2008). Samtidig viser undersøgelser at et godt skolehjem-samarbejde kan være et vigtigt element i forhold til at mindske negativ social arv (SFI 2005, Skolen og den sociale arv). Ligeledes er det relevant at have særlig fokus på samarbejdet med forældre med anden etnisk baggrund end dansk, blandt andet fordi disse forældre giver udtryk for at de føler sig usikre over for hvordan de kan følge med i barnets skolegang, blandt andet på grund af 1 Begrebet socioøkonomisk dårligt stillede forældre anvendes i overensstemmelse med Danmarks Statistiks klassifikation.
3 sproglige barrierer (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Håndbog til skole-hjem-samarbejde med nydanske forældre, 2010). Thomas Nordahl fremhæver i den forbindelse vigtigheden af at anlægge et ressourceperspektiv på skole-hjem-samarbejdet. Det indebærer at skolen ser på de ressourcer forældrene har, og ikke i så høj grad på sine egne oplevelser af problemer eller begrænsninger i samarbejdet. Formålet med evalueringen Formålet med denne evaluering er at undersøge hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem, samt at beskrive eksempler på indsatser og aktiviteter der har bidraget til at styrke dialogen med hjemmet samt forældrenes aktive deltagelse i samarbejdet. Med henblik på at kunne identificere skoler eller afdelinger på skoler som i særlig grad har formået at etablere et godt skole-hjem-samarbejde med de to udvalgte grupper af forældre, vil evalueringen bestå af fire trin: På baggrund af en deskresearch vil EVA identificere faktorer som ifølge forskningen og andre relevante evalueringer/undersøgelser har en positiv betydning for etableringen af et godt skole-hjem-samarbejde. På baggrund af samtaler med forskere og praktikere med særlige, positive erfaringer på området vil EVA yderligere kvalificere identificeringen af faktorer der fremmer et godt skole-hjem-samarbejde. Disse faktorer vil danne udgangspunkt for konstruktionen af et spørgeskema som skal være med til at udvælge skoler hvor man kan identificere de karakteristika som ifølge forskningen har en positiv betydning for etableringen af et godt skole-hjem-samarbejde. På baggrund af seks casebesøg vil EVA beskrive eksempler på indsatser/aktiviteter der har været med til at styrke skole-hjem-samarbejdet med de konkrete forældregrupper. 3/9 Evalueringens design og metode Evalueringen vil indeholde følgende elementer: Deskresearch Kvalificering af faktorer Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på skoler med en stor andel af socioøkonomisk dårligt stillede forældre og/eller en betydelig andel af forældre med anden etnisk baggrund end dansk Casestudier på seks skoler
4 Formål Aktivitet Deskresearch med fokus på hvad der kendetegner et godt skole-hjem-samarbejde, samt hvordan dette kommer til udtryk. Identificering af faktorer der har betydning for det gode skole-hjemsamarbejde Identificering af faktorer der kendetegner det gode skolehjem-samarbejde og hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk - Kortlægning af skolernes strategier for skole-hjem -samarbejde - Udvælgelse af caseskoler Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på skoler hvor andelen af forældre der er socioøkonomisk dårligt stillet, er stor, og/eller hvor der er en betydelig andel af forældre med anden etnisk baggrund end dansk Beskrivelse af konkrete indsatser/aktiviteter der udvikler og understøtter skole-hjem-samarbejde Caseudvælgelse Interview med skoleledere, lærere, forældre og elever 4/9 Udvikling af inspirationsmateriale der skal inspirere skoler til at udvikle det gode skolehjem-samarbejde Tillægsoption Dialogcafé med skoleledere/lærere fra de udvalgte cases Deskresearch EVA indleder med en deskresearch der har to formål. Den skal fastlægge relevante temaer og problemstillinger i forbindelse med skole-hjem-samarbejde. I den forbindelse vil der være fokus på at afdække de udfordringer der er i samarbejdet med henholdsvis tosprogede forældre og forældre som er socioøkonomisk dårligt stillet. Formålet er at beskrive hvad der ifølge forskningen og andre evalueringer/undersøgelser er med til at skabe et godt skolehjem-samarbejde, særligt i forhold til de to forskellige grupper. Det kan fx være at skolehjem-samarbejdet er et særligt fokusområde på skolen, at man på skolen har fokus på at italesætte læreres og forældres ønsker og forventninger til samarbejdet, at der arbejdes med differentieret skole-hjem-samarbejde, at skolen anlægger et ressourcesyn på forældregruppen, eller at skolen har etableret særlige skole-hjem-konsulentfunktioner. Desuden skal deskresearchen fastslå hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk. Afspejler et godt skole-hjem-samarbejde sig i at forældrene deltager i forældremøder og skole-hjem-samtaler, er det et godt skole-hjem-samarbejde når det skaber øget læring og trivsel blandt eleverne, eller er det et godt skole-hjem-samarbejde når forældrene overtager skolens diskurs om vigtigheden af udvikling, læring og videre uddannelse?
5 Målene for skole-hjem-samarbejdet kan være forskellige fra skole til skole, men man kan samtidig tale om nogle overordnede mål for skolens virke som et godt skole-hjemsamarbejde bør kunne fremme. Her er tale om faktorer der har med elevernes læring og elevernes trivsel at gøre. Disse faktorer vil blive udfoldet i deskresearchen som også vil klarlægge hvordan undersøgelsen kan måle på disse faktorer. Undersøgelsen kan dermed vurdere om skole-hjem-samarbejdet har den ønskede effekt. Foruden deskresearchen foretages interview og/eller fokusgruppemøder med praktikere og eksperter på området. Det kan fx være skoler der beviseligt har succes med skole-hjemsamarbejdet, eller forskere med et grundigt kendskab til området. Denne del af deskresearchen har et eksplorativt sigte og kan kvalificere arbejdet med at kortlægge faktorer der har betydning for et vellykket skole-hjem-samarbejde, yderligere. De to elementer deskresearchen og kvalificeringen af faktorer med betydning for et godt skole-hjem-samarbejde skal danne grundlag for udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen, således at det efterfølgende er muligt at identificere skoler hvor der er overensstemmelse mellem deres tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet og de faktorer som deskresearchen og kvalificeringen peger på er relevante for at skabe et godt skole-hjemsamarbejde. Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere Som nævnt har vi i denne evaluering fokus på skoler med en stor andel af forældre som er socioøkonomisk dårligt stillet, og/eller hvor der er en betydelig andel af forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Spørgeskemaundersøgelsens population er derfor de ca. 500 folkeskoler i Danmark hvor disse to forældregrupper i særlig grad er repræsenteret. Skolerne udvælges på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 5/9 Spørgeskemaundersøgelsen har to formål: For det første skal spørgeskemaundersøgelsen kortlægge hvordan skoler med en stor andel af forældre som er socioøkonomisk dårligt stillet, og/eller som har en betydelig andel af forældre med anden etnisk herkomst end dansk, har tilrettelagt skole-hjem-samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen skal dermed dels give et nationalt billede af skole-hjemsamarbejdet på denne type skoler, dels identificere skoler der arbejder succesfuldt med nogle særlige tiltag. Både de udfordringer og de løsninger som knytter sig til samarbejdet med undersøgelsens to forskellige forældregrupper, kan være forskellige. Derfor vil spørgeskemaet blandt andet omhandle differentieret skole-hjem-samarbejde, og derfor vil fokus i analysen af spørgeskemadata til dels være på hvilke tiltag der rettes imod de to grupper. For det andet skal spørgeskemaundersøgelsen identificere skoler hvor der er overensstemmelse mellem deres tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet og de faktorer som deskresearchen peger på er relevante for at skabe et godt skole-hjem-samarbejde. Et formål med spørgeskemaundersøgelsen er dermed at være med til at afdække udbredelsen af de faktorer som deskresearchen har peget på er væsentlige for at skabe et godt skole-hjem-samarbejde med undersøgelsens to forældregrupper. I analysen vil nogle af de faktorer som forskningen har peget på som væsentlige for det gode skole-hjem-samarbejde, gennem indekskonstruktion/faktoranalyse blive forsøgt samlet til en eller flere dimensioner. Populationsstørrelsen på 500 skoler er valgt fordi vi derigennem forventer at kunne få tilstrækkeligt mange besvarelser til ved hjælp af en statistisk model at kunne undersøge hvilken sammenhæng der er mellem skolespecifikke forhold (fx forældre-/elevsammensætning) og den måde forældresamarbejdet er tilrettelagt på. Der vil i analysen være særligt fokus på
6 om der er en sammenhæng mellem specifikke måder at organisere sig på som skolerne selv har indflydelse på, og den måde som skole-hjem-samarbejdet er tilrettelagt på. Tematisk vil spørgeskemaundersøgelsen blandt andet sætte fokus på: Hvordan skole-hjem-samarbejdet er organiseret på skolen Hvordan skolen inddrager forældre i udviklingen af skole-hjem-samarbejdet, herunder hvilken rolle skolebestyrelsen har spillet i udformningen af indsatserne/aktiviteterne. Om/hvordan skolerne arbejder med at målrette initiativer i forhold til de særlige udfordringer der knytter sig til undersøgelsens to forskellige forældregrupper. Hvor skoleledere og lærere henter viden om og inspiration til udviklingen af skole-hjemsamarbejdet Hvilke særlige indsatser/aktiviteter skolen har iværksat med henblik på at styrke skolehjem-samarbejdet Hvordan ledelsen vurderer at disse indsatser/aktiviteter har bidraget til at udvikle og styrke skole-hjem-samarbejdet, samt hvordan dette kommer til udtryk Casebesøg på udvalgte skoler Formålet med casestudiet er at beskrive eksempler på hvordan konkrete indsatser/aktiviteter kan være med til at styrke samarbejdet med forældre hvor det kræver en særlig indsats at skabe dialog og få et aktivt samarbejde. Casestudiet vil bidrage til at belyse skolernes konkrete erfaringer med succesfuldt at omsætte de faktorer som forskningen peger på er relevante, til praksis. Casestudiet vil klarlægge hvorfor og på hvilken måde de konkrete tiltag virker, og hvordan succesfulde tiltag i skole-hjem-samarbejdet relaterer sig til elevernes trivsel og læring på den enkelte skole. Casestudiet vil endvidere have fokus på hvilken betydning skolens tilgang til, refleksion over og dialog med forældrene om samarbejdet har for den samlede elevgruppes trivsel og læring. 6/9 Udvælgelsen af skoler der har iværksat særlige indsatser/aktiviteter med henblik på at styrke skole-hjem-samarbejdet med undersøgelsens to forældregrupper, vil foregå ud fra tre principper: Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen at der er sammenhæng mellem de faktorer som forskningen peger på er relevante for et godt skole-hjem-samarbejde, og den måde skolerne har valgt at tilrettelægge skole-hjem-samarbejdet på. Andelen af forældre som er socioøkonomisk svagt stillet, er stor, og/eller andelen af forældre med anden etnisk baggrund er stor. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen at skolerne med succes har iværksat særlige indsatser/aktiviteter, og ledelsen vurderer at disse indsatser/aktiviteter har bidraget til at styrke skole-hjem-samarbejdet med en af eller begge undersøgelsens to forældregrupper. Herudover vil vi kvalificere caseudvælgelsen på baggrund af en kvalitativ tilgang. Blandt de skoler der er identificeret på baggrund af deskresearchen, vil der blandt andet blive gennemført telefoninterview med skolebestyrelsesformænd og kommunale repræsentanter. Dels for at afdække deres vurderinger af og erfaringer med de konkrete indsatser/aktiviteter og dels for at afdække i hvilken grad kommunen har været inddraget i de indsatser/aktiviteter der har haft til hensigt at styrke skole-hjem-samarbejdet. Vi vil samtidig se på skolebestyrelsens principper for skole-hjem-samarbejdet, herunder i forhold til den beskrevne praksis på skolen. Formålet med denne kvalitative tilgang er at sikre at der er
7 sammenhæng mellem skoleledernes vurderinger og forældrenes vurderinger af indsatserne/aktiviteterne og mellem skolens principper for arbejdet og det arbejde der konkret gennemføres. Samtidig vil vi skabe viden om i hvilken grad det er meningsfuldt at inddrage kommunen i de enkelte interviews. På casebesøgene vil EVA gennemføre interview med følgende nøglepersoner: Interview med skoleledere (og evt. kommunale repræsentanter) Gennem interview med skoleledere, og evt. kommunale repræsentanter, undersøger vi hvordan skolens konkrete indsatser/aktiviteter støtter skole-hjem-samarbejdet. I det omfang kommunen har bidraget til udviklingen af skole-hjem-samarbejdet, inddrages repræsentanter for forvaltningen i interviewene. Derudover undersøger EVA hvilken rolle skoleledelsen spiller i skole-hjem-samarbejdet, samt hvordan skoleledelsen samarbejder med kommunen om at skabe rammer for skole-hjem-samarbejdet. I interviewene vil vi blandt andet fokusere på følgende: Baggrunden for at iværksætte de konkrete indsatser/aktiviteter Hvordan de pågældende indsatser/aktiviteter påvirker samarbejdet Hvilke udfordringer der knytter sig til de iværksatte indsatser/aktiviteter Hvad skoleledelsen forstår ved et godt skole-hjem-samarbejde Hvilken rolle skolebestyrelsen/forældrene har spillet i udarbejdelsen af skolens indsatser/aktiviteter Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk 7/9 Interview med lærere Gennem interview med lærerne undersøger vi deres vurdering af hvordan skolens konkrete indsatser/aktiviteter støtter skole-hjem-samarbejdet. Interviewene sætter også fokus på lærernes forståelse af deres egen rolle i samarbejdsrelationen og på de indsatser/aktiviteter de har iværksat med henblik på at styrke skole-hjem-samarbejdet. Herudover vil der være fokus på hvilken betydning lærerne vurderer at et godt samarbejde har for elevernes læring og trivsel. I interviewene vil vi blandt andet fokusere på følgende: Hvilke forventninger lærerne har til skole-hjem-samarbejdet, og hvad lærerne forstår ved et godt samarbejde Baggrunden for at iværksætte de konkrete indsatser/aktiviteter Hvordan de pågældende indsatser/aktiviteter påvirker skole-hjem-samarbejdet Hvilke udfordringer der knytter sig til de iværksatte indsatser/aktiviteter Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk Interview med forældre Vi gennemfører hjemmebesøg og/eller telefoninterview med forældre til børn på de seks caseskoler. Der gennemføres tre forældreinterviews pr. skole med forældre fra en af eller begge de to forældregrupper. Gennem interview med forældrene undersøger vi deres vurdering af hvordan kommunens, skolens eller klassens konkrete indsatser/aktiviteter støtter skole-hjem-samarbejdet. Der vil være fokus på disse forældres forventninger til samarbejdsrelationen mellem skole og hjem, herunder deres ønsker om at blive inddraget i samarbejdsrelationen, samt deres forskellige erfaringer hermed. Herudover vil der være fokus på
8 hvilken betydning forældrene vurderer at et godt samarbejde har for elevernes læring og trivsel. I interviewene med forældregruppen kan det blive aktuelt at gøre brug af tolk. I interviewene vil vi blandt andet fokusere på følgende: Hvilke forventninger forældrene har til skole-hjem-samarbejdet, og hvad forældrene forstår ved et godt skole-hjem-samarbejde Hvordan forældrene vurderer at de pågældende indsatser/aktiviteter påvirker skolehjem-samarbejdet Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk Interview med skolebestyrelse Vi gennemfører interview med skolebestyrelsen med henblik på at afdække dens rolle i udformningen af de indsatser/aktiviteter der er iværksat for at styrke skole-hjem-samarbejdet. I interviewene med skolebestyrelsen vil EVA blandt andet fokusere på følgende: Baggrunden for at have iværksat de pågældende indsatser/aktiviteter Hvilken rolle skolebestyrelsen har spillet i udarbejdelsen af aktiviteter/indsatser der skal styrke skole-hjem-samarbejdet Hvad skolebestyrelsen forstår ved et godt skole-hjem-samarbejde Hvordan de pågældende aktiviteter/initiativer påvirker samarbejdet i dag Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk Elevinddragelse Evalueringen vil indeholde et elevperspektiv. Hvordan eleverne inddrages i de enkelte cases, afhænger af hvordan aktiviteterne/initiativerne er tilrettelagt på de enkelte caseskoler. Arten af elevinddragelse vil derfor blive fastlagt når vi har fået større kendskab til de enkelte aktiviteter. Der kan også inddrages fx trivselsundersøgelser blandt elever eller tilfredshedsundersøgelser blandt forældre hvis sådanne er foretaget på skolen/i kommunen. 8/9 Formidling af evalueringen På baggrund af evalueringen udarbejder vi en elektronisk rapport der indeholder evalueringens analyser og konklusioner. Option 1: Der udarbejdes et inspirationsmateriale der udfolder de aktuelle cases som viser eksempler på skole-hjem-samarbejde der i særlig grad har bidraget til at etablere en god dialog og har styrket forældrenes aktive deltagelse. Inspirationsmaterialet skal formidle de faktorer der i særlig grad vurderes at være afgørende for at skabe et godt skole-hjem-samarbejde, og skal således inspirere skoler i deres udvikling af skole-hjem-samarbejdet og give konkrete idéer til hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kan etableres. Inspirationsmaterialet vil blive udarbejdet på baggrund af en dialogcafé med repræsentanter for caseskolerne. Dialogcaféen vil give mulighed for at se på tværs af de forskellige skolers praksis og erfaringer med henblik på at kunne udveksle erfaringer og diskutere årsagerne til at deres indsatser/aktiviteter vurderes at være succesfulde. Formålet er blandt andet at skabe mulighed for at diskutere indsatsernes/aktiviteternes ligheder, forskelligheder og særlige omstændigheder.
9 Option 2: EVA trykker og udsender rapporten til de folkeskoler som har deltaget i evalueringens spørgeskemaundersøgelse. 9/9
Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs merePOLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereNOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.
Princip for skole-/hjemsamarbejde Dette princip indeholder Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang Kommunikation mellem skole og hjem Underretning om elevens udbytte af undervisningen Forældremøder
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSkole-hjem-samarbejdet for klasse.
Skole-hjem-samarbejdet for 0.-3. klasse. Formål Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt! Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt fordi det har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang både fagligt og
Læs mereArbejdet med elevplaner
Arbejdet med elevplaner En national undersøgelse af erfaringer 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Arbejdet med elevplaner 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Læs mereGreve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden
ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereHvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet
9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereSkolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs mereAnsøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereHandlingsorienteret tilstandsanalyse
Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mere1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen
Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs merearbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Projektbeskrivelse Interventionsprojekt i MED-strukturen i en udvalgt kommune Emne: Psykisk arbejdsmiljø Titel (Forslag) Fra vision til praksis arbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereElevplaner i Meebook
Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereAntimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10
Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mere