Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1

2 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest mellem børne- og unge politikken og mål- og indholdsbeskrivelsen. Dette skulle gerne give sig udtryk ved, at det fremstår tydeligere, hvad det er Brøndby kommune vil med børn og unge. Børne- og ungepolitikkens 5 temaer er: Familien som fundament. Trivsel i hverdagen Udfordringer og kompetencer Inklusion og fællesskab. Tidlig indsats. Børne- og ungepolitikken gennemgår visioner og livssyn bag de 5 temaer, men er tænkt som en hensigtserklæring, som har til formål at understøtte udviklingen af børn og unge, til brug for både forældre og fagprofessionelle. Mål- og indholdsbeskrivelsen for Brøndbyvester SFO er udover de kommunale politikker knyttet fast omkring skolens værdier Ansvarlighed Faglighed Anerkendelse Respekt Trivsel Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter en pædagogisk weekend, hvor hovedtemaet var Mål og indholdsbeskrivelse. Medarbejderne blev opdelt i afdelingsteam og arbejdede først med individuel refleksion over, hvilke aktiviteter de ville stå for, og efterfølgende beskrev teamet, hvordan arbejdet kunne organiseres, så vi opfylder de overordnede mål og hensigter. Det skriftlige materiale blev sammenskrevet af SFO-ledelsen og fremlagt for skolebestyrelsen. Den fritidspædagogiske ramme: SFO udgør en stor del af barnets fritidsliv. Både kulturelt og værdimæssigt har det sin væsentlighed for SFO, at barnet har både medindflydelse og medbestemmelse over 2

3 egen tid. Der har i SFO ens opgaveforståelse altid været et ønske om, og en respekt for, at barnet har en god oplevelse af selv at kunne vælge. Et forhold der, i det pædagogfaglige dannelsesideal, anses for at være motiverende for barnets dannelsesproces. Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer: Mål- og indholdsbeskrivelsens 8 temaer blev taget ud af Bekendtgørelsen om mål- og indholdsbeskrivelse. I første omgang blev fokus rettet mod at skabe tydelighed omkring SFO ens sammenhæng, rolle og opgave mellem SFO, skole og borgere. Arbejdsgruppen valgte at fremhæve og fokusere på de væsentlige dele af bekendtgørelsens indhold til den fremtidige mål- og indholdsbeskrivelse. 1. Tema: Sammenhæng mellem undervisning og fritidstilbud. Lærere og pædagoger arbejder tværfagligt sammen hvor pædagogerne deltager i de timer, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Pædagogerne har særligt fokus på klassens trivsel og sociale liv og fællesskabet. Den viden skoleassistenterne får om de enkelte børn videreformidles ved personalemøderne på SFO-en. Der skabes rum for at skoleassistenterne kan mødes med de lærere, de samarbejder med. I SFO-en støtter og hjælper pædagogen de børn, der har det svært med undervisningen, både socialt og fagligt. Dette foregår blandt andet ved at hjælpe børnene til at definere deres bedste læringsstil, med samtale-ark omkring trivsel, AKT-arbejde, forældresamarbejde. Den enkelte afdeling laver en årsplanlægning, så aktiviteterne koordineres med skolens aktiviteter. I forhold til de kreative aktiviteter udfordres børnene i forhold til, hvilket niveau de er på. Den enkelte afdeling tilrettelægger efter behov sociale træningsforløb for udvalgte grupper af børn eller for enkelte klasser. Disse tilbud varer typisk 4-6uger For de børn, der har behov for det, støtter pædagogerne børnene i at fastholde deres interesse i aktiviteter. 2.Tema: Tilbud om lektiehjælp. Den enkelte SFO 1-afdeling skaber rum for at børn kan få ro til at lave lektier. Det foregår 2 4 gange ugentligt, og det sikres, at det sker i hyggelige og rolige omgivelser. Skoleassistenterne aftaler med forældre og lærere, hvis der er børn, der har brug for særlig støtte til at få lavet deres hjemmeopgaver. Tilbuddet om lektiestøtte er frivilligt, da det ikke må stå i vejen for børnenes øvrige sociale og kulturelle udvikling SFO vurderer, at lektiehjælp i en fritidspædagogisk ramme kan medvirke til at give børn en chance for at få et anderledes indtryk af arbejdet med lektier. Her tænkes på børn, som oplever at lektier kan være svære, og som har brug for den lille smule ekstra, som skal bringe dem videre i deres skoleforløb. 3

4 3. Tema: Rammen for det pædagogiske samarbejde og forældresamarbejdet. I SFO-en møder vi ofte forældre i forbindelse med aflevering eller afhentning af børnene. Her har vi mulighed for en lidt løsere snak med forældrene. Denne del af forældrearbejdet prioriteres højt, da det er med til at skabe tillid mellem pædagogerne og forældrene. Forældrene inviteres til en samtale om barnets trivsel ca. 3 måneder efter de starter i SFO-en. Vi kontakter altid forældrene, hvis vi ser en uheldig udvikling hos barnet. Alle forældre har altid mulighed for at lave aftaler med personalet om samtaler vedrørende deres barns trivsel. Forældrene er altid velkommen til at besøge den enkelte afdeling, så de har mulighed for at se deres børns hverdag på SFO-en eller få en snak om deres børn. Der er tilknyttet et forældreråd til hver SFO. Forældrerådene medvirker blandt andet til afholdelse af fælles arbejdsdage og fester med temaer for børn og forældre. Endvidere får forældrerådene mulighed for at udtale sig om den enkelte afdelings budget. SFO samarbejder med lærerne om barnets udvikling og skoleassistenterne i indskolingen deltager i skole-hjem samtaler sammen med lærere, hvor skoleassistenten bidrager med sin pædagog-faglige viden om barnet. Når der er børn, der har behov for en særlig indsats drøftes mulighederne i TVS(tværfagligt samarbejdsmøde), og 1 2 gange årligt eller efter behov deltager skolepsykologen i den enkelte afdelings personalemøde. Medarbejdere fra SFO II deltager i samarbejde med lærere i 4. og 5. klasser, omkring socialiserings processer og adfærd, i det omfang der er brug for det. 4. Tema: Krop, bevægelse og sundhed. SFO-en efterlever Brøndby Kommunes politik omkring sund kost og bevægelse, hvorfor der henvises til kommunens politik for en mere indgående information. Bevægelse indgår som en del af de daglige ordinære aktivitetsudbud i SFO, og det tilstræbes at kosten som tilbydes børnene er sund, og derved medvirker til at skabe gode kostvaner. Børnene inddrages i videst muligt omfang i tilberedningen af frugt. I forbindelse med morgenåbningen tilbyder vi en sund morgenmadsbuffet med blandt andet frugt. Vi sikrer, at alle der kommer til morgenåbning enten har spist hjemmefra eller får tilbudt morgenmad på SFO-en. Vores udendørsarealer indbyder til div. boldspil, tilbud om at komme i hallen, gynge, rutche mm. og vi tilstræber at indkøbe udendørslegetøj, der kan udfordre børns bevægelse. Desuden benytter vi kommunens Airtrack, når den er på Brøndbyvester Skole. Vi har 3 medarbejdere i skolernes idrætsudvalg, der medvirker til udviklingen af de fysiske aktiviteter omkring SFO-en. 5. Tema: Samarbejdet med idrætsorganisationerne. 4

5 Der skal etableres en vidensbank, der genererer viden om lokalt funderede aktiviteter i fritids og idrætsforeningerne. Det tilstræbes at SFO indgår i et tættere samarbejde med idrætsorganisationerne med intentionen om at skabe interesse og nysgerrighed for barnets muligheder for at udfolde sig fysisk. 6.Tema: Støtte til børn med særlige behov. De enkelte afdelinger tilrettelægger det pædagogiske arbejde, så børn med særlige behov kan guides ind i de aktiviteter der foregår på SFO-en. I nogle afdelinger har vi etableret lokaler, hvor der er den fornødne ro og personaleressourcer til at hjælpe børnene i gang med aktiviteterne eller hjælpe med at skabe overblik ved hjælp af piktogrammer for gruppen eller det enkelte barn. 7. Tema: Balancen mellem voksenorganiserede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken. Leg har værdi i sig selv, og er i SFO et mål i sig selv, men er imidlertid ikke alene målet for SFO. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper skal indgå i SFO ens aktiviteter: Det ene princip drejer sig om, at give plads for børnenes egne spontane og ikke-planlagte lege Pædagogens rolle i forhold til denne del af legen er, at understøtte. Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og muligheden for at være aktive og medlevende i den moderne verden. Det andet princip drejer sig om leg, der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket mål der er med en bestemt leg. Legen udgør fortsat en stor del af barnets muligheder i SFO. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medbestemmelse og medindflydelse, inden for nogle på forhånd givne bestemte rammer. I forhold til børn med særlige behov, giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børns særlige behov. Det gælder også børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. 8. Tema: Overgang fra dagtilbud til SFO, fra SFO 1 til SFO 2/Byggelegeplads, fra SFO 2 til fritidsklub. 5

6 Overgangen fra dagtilbud til SFO/skole starter i efteråret, hvor vi afholder møde med forældre til de kommende børnehaveklassebørn. På dette møde informeres om de forventninger vi har til børnene og til samarbejdet med forældrene. Der afholdes fælles temadag med medarbejdere fra dagtilbud, SFO og børnehaveklasseledere, hvor overgangen fra foregående år evalueres og der planlægges nye tiltag. SFO inviterer dagtilbud ved arrangementer og forskellige projekter og dagtilbuddene inviteres til at benytte SFO-ernes legepladser i løbet af foråret. Inden klassedannelsen og fordelingen til de forskellige SFO- afdelinger holder vi møder med dagtilbuddene i Brøndbyvester, hvor vi drøfter, hvilke børn, der profiterer af at komme i samme klasse mv. Der afholdes et fælles arrangement for alle dagtilbud og SFO-ere inden 1. maj. De enkelte SFO-afdelinger sikrer, at der kommer en tilbagemelding til dagtilbuddene om, hvordan det går for børnene i deres nye tilbud. I skolens TVS møder drøfter vi med dagtilbuddet enkelte børn, der udfordrer i dagtilbuddene. Overgangen fra SFO I til SFO II påbegyndes i januar med at lave aftaler med 3. klasserne om at komme på besøg på henholdsvis Klub Tornehøj og Byggelegepladsen Tranehytten. Besøgene afvikles i løbet af februar, pædagoger og børn fra SFO I besøger i samme periode Klub og Byg, efterfølgende har lærere og pædagoger overleveringsmøder med formidling af relevante oplysninger. Klub og Byg har herefter åbent hus for børn og forældre og i starten af april vælges fritidstilbud. Inden overgangen 1. maj, inviteres forældrene til et info møde og får en mere indgående orientering om det at gå på henholdsvis Klub Tornehøj og Byggelegepladsen Tranehytten. Fra 1. maj og frem til sommerferien, hentes 3. klasserne på Krogager matriklen og følges til Klub og Byg. Opfølgning. Opfølgning på udmøntningen af mål- og indholdsbeskrivelserne for kommunens 3 SFO-ere sker kontinuerligt. Status og evaluering indeholdes fremover i skolernes kvalitetsrapport. Mål- og indholdsbeskrivelse revideres i Følgende spørgsmål søges besvaret med henblik på kvalitetsrapporten Beskriv antallet af forskellige kreative aktiviteter på afdelingen i forhold til hensigten med aktiviteten, antallet af børn der deltog og børnenes udbytte af aktiviteten: 2. Beskriv antallet af sociale træningsforløb, hvor mange børn der deltog og udbyttet af forløbet 3. Beskriv, hvor mange planlægningsmøder med samarbejdende lærere den enkelte skoleassistent har haft i det forløbne år, hvordan har de ligget og hvilke temaer har været drøftet. 6

7 4. Lektiecafé: Hvor ofte og i hvor lang tid for det enkelte barn. Hvor mange børn har benyttet sig af det. Har lærerne kunnet mærke det er børnene blevet mere sikre i skolen? 5. Beskriv antallet af forældrearrangementer, trivselssamtaler, arbejdsdage, og forældrerådsmøder. Hvilke kommentarer har forældrerådene til budget og eventuelt årsplan 6. Hvor mange gange har psykologen været på afdelingen hvor mange gange har I deltaget i TVS 7. Sund kost og motion, Hvordan sikres det at alle (også de der har mest behov) kommer i fysisk aktivitet. Er der en kostplan 8. Hvilke aktiviteter har der været fælles med idrætsorganisationerne? 9. Hvor mange børn med særlige behov er der på afdelingen, og i hvilket omfang har de deltaget i aktiviteter med de øvrige børn 10. Hvilke aktiviteter har der været i forbindelse med overgangene fra dagtilbud til SFO og fra SF1 til SFO 2 Godkendt på skolebestyrelsesmødet 11. april