Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
|
|
- David Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016
2 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter strategien Haderslev Kommune ønsker et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele af kommunens organisation. Der arbejdes ambitiøst og målrettet for at give alle børn og unge en opvækst, der sikrer læring og danner grundlag for uddannelse og udvikling af hele livsduelige mennesker med evnen til at sætte mål for sig selv. Dette papir er et dynamisk dokument, som beskriver hvordan samarbejdet med barnet, familierne og Haderslev Kommune tilrettelægges, så det bedst muligt understøtter strategien. Efterhånden som indsatserne implementeres/udvides/ændres rettes dokumentet. Underretningsmøder Når et dagtilbud, en skole, sundhedsplejen eller en anden kommunal institution vil underrette Familierådgivningen (den sociale myndighed) om, at barnet antages at have behov for særlig støtte, holdes et underretningsmøde. Barnet deltager som udgangspunkt i disse møder. Underretningsmødet er med til at skabe åbenhed og dialog om grundlaget for underretningen. Det skal give familien, barnet og fagpersonerne et nuanceret og fælles billede af de oplevede bekymringer. Mødet skal også pege på relevante og mulige løsninger og handlinger. Herudover skal det sikre, at samarbejdet omkring barnet koordineres og fungerer, så der undgås unødige underretninger, hvis barnet i forvejen modtager relevant hjælp. Her bruger Familierådgivningen orienteringsmuligheden i Servicelovens b, hvor der står at kommunen kan orientere den, der foretog undreretningen om, hvilken type foranstaltning, den iværksætter og varigheden, hvis det har væsentlig betydning for den støtte vedkommende yder barnet. Som udgangspunkt drejer det sig fx om lærere og pædagoger. Forældrene kan yderligere underskrive en samtykkeformular, så det gode tværfaglige arbejde kan bestå af andet end det lovpligtige. Ved underretningsmødet skal der altid søges om dette samtykke, så vi kan optimere det tværfaglige samarbejde. Familierådgivningen deltager og er referent i møderne. Det er det almene tilbud, lærer, pædagog, sundhedsplejerske mv., der indkalder til mødet ved at sende en mail til familieraadgivning@haderslev.dk med to datoforslag. Det sker efter der er talt med forældrene og barnet omkring mødet og datoerne er clearet med forældrene. Mødet registreres og behandles som en underretning. Det er vigtigt at den der inviterer til mødet kort beskriver årsagen til henvendelsen. Dette skal ske fordi Familierådgivningen skal foretage en lovpligtig 24 timers vurdering. Den korte formulering skal altså sætte socialrådgiveren i stand til at vurdere, om der skal foretages noget akut det er ikke en forberedelse af mødet. Familierådgivningen deltager med en socialrådgiver og mødet afsluttes med aftaler om hvad der skal ske. I de få tilfælde hvor forældrene ikke vil deltage i et underretningsmøde, sendes en skriftlig underretning til Familierådgivningen, som beskrevet på Intra. Der skal ikke sendes en skriftlig undreretning, når der er afholdt eller aftalt et underretningsmøde. Når der aftales et underretningsmøde udfyldes en standarddagsorden, der sikrer, barnets og forældrenes holdning samt de fremadrettede aftaler. Bilaget finder på Haderslev Kommunes intranet. 2
3 Barnets udviklingsplan Børns udvikling og trivsel gennem leg og læring hænger uløseligt sammen. En god skolegang er den bedste beskyttelsesfaktor et barn kan få. Børn med særlige sociale behov har ofte indlæringsvanskeligheder og har behov for særlig opmærksomhed og støtte både i hjemmet, i dagtilbuddet eller skolen. Indsatsen koordineres og samstemmes, så der med barnet og familien i centrum, arbejdes hen i mod de samme konkrete mål. Det sker gennem en fælles udviklingsplan. Vi ved at en god og stabil skolegang, hvor der forventes noget af barnet er en af de bedste beskyttelsesfaktorer for et socialt udsat barn i Danmark. Udviklingsplanen har tre hovedformål: 1. Den skal sikre en fælles viden om barnets og den samlede families behov 2. Den skal sikre en ligevægtig prioritering af de fagprofessionelles fælles indsats 3. Den skal sikre en fælles koordinering, så barnet og familien ikke bliver præsenteret for mange indsatser på samme tid Det er altså forventningen, at man på det første møde sammen med familien og de professionelle omkring familien, sikrer et fælles overblik. Det gælder også, hvor familien har berøring med andre serviceområder eller eksterne samarbejdspartnere. Herefter træffer man i fællesskab med familien en beslutning om, hvad der skal prioriteres først, næst osv. Det vil være stor forskel på udviklingsplanerne, herunder barnets stemme i den. Nogle gange kan en udviklingsplan handle om et lille skridt, som er vigtigt for barnet og som kan følges op efter en uge eller 14 dage. Andre gange vil man arbejde med to til tre emner på en gang og opfølgningen må vente indtil maksimalt seks uger efter indsatens start. Det er væsentligt, at alle fagpersoner herefter arbejder mod samme mål. At sundhedsplejersken også bidrager, hvis første udviklingspunkt handler om eksempelvis læsevanskeligheder. Det sker ud fra devisen om, at vi kan flytte bjerge, hvis vi trækker i samme retning på en gang. Men hvis vi trækker i alle retninger på en gang, kommer vi ingen vegne, og så byder vi familierne mere end vi kan være bekendt. Opfølgningen kan ske på et møde, men det vil formentlig være undtagelsen. Det er socialrådgiveren der har ansvaret for opfølgningen og ansvaret for at formidle opfølgningen og næste skridt videre til samarbejdsparterne. Denne fremgangsmåde sikres på første møde, hvor forældrenes samtykke til dette også indhentes. Udviklingsplanen vil dog, uanset ovenstående, altid være et emne på netværksmøder og andre møder med flere fagfolk til stede, da det netop er planens vigtigste funktion, at sikre det fælles overblik. Barnet kan fortsat have en handleplan efter Serviceloven, en elevplan efter Folkeskoleloven og en handleplan i dagtilbud på grund af særlige behov. Men udviklingsplanen koordinerer og binder indsatserne sammen på en enkel og overskuelig måde og sikrer at der arbejdes med de samme mål samtidig med at barnet og familien forstår og kan se de konkrete mål. Skema til barnets udviklingsplan. Bilaget finder på Haderslev Kommunes intranet. 3
4 Geneogram/netværk Det er vigtigt for børns udvikling og trivsel at have sociale relationer og stærke sociale netværk. Det er afgørende for barnet, når det skal bevæge sig ud i en selvstændig tilværelse. Barnet skal opleve sig inkluderet, som et betydningsfuldt og aktivt medlem af det nære miljø, hvor barnet opholder sig i hverdagen. Foreninger og institutioner i lokalområdet er vigtige aktører i det forebyggende arbejde. Det er også vgtigt at fastholde forældres og familienetværkets ansvar. Anbragte børn skal ligeledes bevare kontakten til familie og netværk. I barnets udviklingsplan indgår geneogrammet og netværkscirklen, som et redskab til at skabe et overblik over barnets og familiens netværk samt øvrige relationer. Geneogrammet skal være med til at synliggøre ressourcerne i familien og netværket. Geneogrammet kan med fordel suppleres med netværkscirklen, som bruges til at identificere og positionere relationer i forhold til barnet. Cirklen er en billedgørelse af de personer barnet har omkring sig og deres position. Geneogrammet og netværkscirklen findes på Haderslev Kommunes intranet. 4
5 Familierådslagning Familierådslagning bruges som en bærende metode i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. En familierådslagning er et eller flere møder hvor barnet, den unge, forældrene, slægt, venner og andre personer, der er betydningsfulde for barnet, den unge samles for i fællesskab at lave en handleplan for barnet eller den unge som ikke trives. Tanken er, at det udvidede netværk omkring barnet eller den unge har unikke kundskaber, erfaringer og ressourcer, som er gavnlige for beslutningerne. Det kan variere fra barn til barn, hvem der indgår i det udvidede netværk. Det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd og geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af barns netværk. Det kan fx meget vel være en lærer, fodboldtræner eller god ven. Familierådslagning foregår i samspil med Familierådgivningen og de rådgivende teams, da der her er en vigtig ekspertise på fagområdet, mens netværket omkring barnet har indgående kendskab til barnets hverdag og kan bidrage med ressourcer og viden. Familien får hjælp af en samordner, som ikke arbejder i Familierådgivningen eller de rådgivende teams. Samordneren hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen og sørger for at hver enkelt deltager indgår positivt i processen. Familierådslagning består af en forberedelsesfase, et møde og en opfølgning. På mødet får netværket til opgave selv at udvikle et forslag til en handleplan, som efterfølgende gennemgås og eventuelt revideres i samarbejde med fagpersonerne. De tre trin i rådslagningen er: Trin 1. Socialrådgiveren eller en anden initiativtager fremlægger sit spørgsmål. Fx hvordan får vi X i skole igen. Her vil I som professionelle nogle gange blive inviteret ind som informatører. Enten hvis I ved noget specifikt om barnet eller som generel informatør, fordi I ved noget særligt om en bestemt problemstilling. Som informatør er man kun til stede i en del af mødet. Samordneren vil invitere dig og sørge for du er klædt helt på i forhold til din rolle og familiens behov. Trin 2. Er familiens og netværkste møde. Alle professionelle går ud og giver det udvidere netværk arbejdsro. Netværket skal udarbejde en plan helt ned til mindste detalje. Trin 3. Planen godkendes af socialrådgiveren. Du vil som fx lærer eller pædagog opleve, at du bliver inviteret med til en familierådslagning. Her vil din rolle være, at du giver din viden om barnet eller den unge videre til familien. 5
6 Den dialogbaserede børnefaglige undersøgelse Dialog, samarbejde og et fælles fagligt overblik er vigtige elementer i den fremadrettede dialogbaserede børnefaglige undersøgelse, som Familierådgivningen udarbejder. Undersøgelsen udarbejdes for børn og unge, hvor der er underretninger om behov for særlig støtte. Som udgangspunkt skal undersøgelsen være færdig inden for tre måneder og før der kan iværksættes kommunal støtte til barnet. I undersøgelsen skal der fortages en helhedsvurdering af barnet eller den unge med udgangspunkt i fx udvikling og adfærd, familieforhold og skolegang og andre væsentlige faktorer for barnet og familien. Undersøgelsen skal så vidt muligt ske i samarbejde og med samtykke fra barnets eller den unges forældre. Når en børnefaglig undersøgelse er besluttet i Familierådgivningen, indkaldes der til et dialogmøde senest efter fire uger. Familierådgivningen sender to datoforslag til mødet med alle de relevante samarbejdeparter. Det tilstræbes at størsteparten af undersøgelsen bliver udarbejdet på mødet. Ligeledes skrives der ind i dokumentet undervejs, så rådgiveren kun mangler sin analyse samt den samlede vurdering, når mødet afsluttes. På den måde bidrager såvel forældre samt fagpersonale samtidig og alle ved hvad der er sagt. Talegenkendelse kan med fordel bruges. Familierådgivningen har, så vidt det er muligt, afholdt de lovpligtige børne- og forældresamtaler inden mødedatoen. Hvis der er en fagperson, som er forhindret i at deltage, holdes mødet alligevel og der indhentes forud for mødet en status hos fagpersonen. Barnet og forældrene vil opleve, at undersøgelsen foregår i en ånd af samarbejde og åbenhed. Når undersøgelsen foreligger, er den genkendelig, fordi barnet og forældrene selv har hørt hvad der er blevet sagt på mødet. Der vil efter mødet blive udleveret et evalueringsskema. Evalueringen skal holde fokus på det gode samarbejde og vi beder derfor såvel samarbejdspartnere, forældrene og barnet om at svare på nogle enkle spørgsmål om hvordan mødet er blevet oplevet af den enkelte. Det er vigtigt for Familieafdelingen, at man uanset om man bidrager som privat eller professionel person føler sig godt behandlet og frem for alt hørt. Vi kan aldrig sikre enighed i den samlede vurdering, men kan sikre at vi får kvitteret for at have hørt hinanden. Evalueringsskema til børnefaglig undersøgelse. Skemaet findes på Haderslev Kommunes intranet. 6
7 Tjekliste Underretningsmøder Almenområdet vurderer, at der er behov for et underretningsmøde Det almene tilbud indkalder ved at sende forslag til to mødedatoer til datoerne er clearet med forældrene Det almene tilbud beskriver kort årsagen til henvendelsen til familierådgivningen af hensyn til 24 timers vurderingen Barnet deltager som udgangspunkt. Hvis der er tvivl om dette, anføres dette i mailen til Familierådgivningen, så man kan drøfte dette sammen inden mødet. På underretningsmødet sikres forældrenes samtykke til fortsat udveksling af oplysninger Barnets udviklingsplan Skal sikre fælles viden, prioritering og koordinering for barnet og familien På første møde sikres et fælles overblik Alle relevante involveres og udviklingsplanen aftales og nedskrives Socialrådgiveren har ansvaret for at følge op på planen. Kan ske på et møde, men vil være undtagelsen Geneogram Afdækker barnets netværk Geneogrammet og netværkscirklen indgår altid i barnets udviklingsplan Familierådslagning Bærende metode i det sociale arbejde Familiens rådslagning til en handleplan for barnets trivsel Familierådgivningen eller de Rådgivende Teams er ansvarlige for rådslagningen, men alle kan rette henvendelse til Familierådgivningen eller de rådgivende team med ønske om en familierådslagning. Familien får hjælp af en samordner Familien udarbejder en plan som de selv godkender Når fagpersoner inviteres med til rådslagning vil samordreren informere om rolle og behov Dialogbaseret børnefaglig undersøgelse Børnefaglig undersøgelse besluttes i Familierådgivningen Rådgiveren er ansvarlig for at der sendes to datoforslag til mødet med forældrene og relevante samarbejdspartnere (Familierådgivningens sekretariat indkalder) Størstedelen af undersøgelsen udarbejdes på mødet, eventuelt udarbejdes analyse og samlet vurdering umiddelbart efter mødet Efter mødet udleveres et evalueringsskema Hvis fagpersoner ikke kan deltage på mødet, skal der fortsat udarbejdes en status. 7
8 Børne- og Familieservice Haderslev Kommune Gåskærgade Haderslev 8
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner. - Procedurer der understøtter strategien
ositione Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter strategien Haderslev Kommune ønsker et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereTilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Familierådslagning Har du brug for, at der skal komme en positiv forandring i dit liv? En familierådslagning
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereStyrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning
BALLERUP KOMMUNE Dato: 13. juni 2019 Sagsid: 27.00.00-A00-2-19 Styrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning 1. Indledning og formål Center for Børne- og Ungerådgivning ønsker at styrke den måde,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereForebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs merefællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator
fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator Familierådslagning Bygger på, at: alle familier har ressourcer give familien/netværket viden om familien og barnets/den unges situation.
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereBekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær
Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereEmne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte
Notatark Emne: Kolding Kommunes ansvar over for børn, unge og deres familie med behov for særlig støtte 8. februar 2018 - Sagsnr. 18/2869 - Løbenr. 29817/18 I Kolding kommune er ansvaret for sagsbehandling
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereBrønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder
Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereHåndbog. for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune. Familiedialog. Vejen til en meningsfuld indsatsplan
Håndbog for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune Familiedialog Vejen til en meningsfuld indsatsplan Sidst revideret d. 13.12.2018 Side 1 af 9 Indhold 1. Introduktion... 3
Læs mereFamilieafdelingen hvem er vi?
SSP Seminar 2017 Familieafdelingen hvem er vi? Organiseret under Børne- og kulturforvaltningen I Familie og Rådgivning sammen med PPR og udførerne. 30 socialrådgivere i psykosocial gruppe 7 socialrådgivere
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereStandard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:
Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mere