Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Transkript

1 Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

2 Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet ud? I hvilken grad dokumenteres dine kompetencer og angiver din markedsværdi? Muligheder og begrænsninger ved hhv. Den refleksive studiejournal og portofolien som værktøjer til personlig og faglig udvikling

3 Eksempel på opbygning af portofolie Søren Hansens portofolie Fritid Personlighed Forskning Undervisning CV Uddannelse Portofoliens opbygning Selve portofolien herunder er bygget op som en historie om mit "professionelle" liv. Heraf vil det fremgå hvad den røde tråd er i: Hvad jeg har beskæftiget mig med tidligere? Hvorfor jeg har det? samt Hvad jeg ønsker at arbejde med i fremtiden? og Hvordan jeg vil komme til det? Historien om mit tidligere og ønskede arbejdsliv er til dels stykket sammen af elementer fra de 4 områder "Personlighed", "Forskning", "Undervisning" og "Uddannelse". Hvis du ønsker det kan du se dem særskilt herover.

4 Eksempel på opbygning af portofolie Søren Hansens portofolie Fritid Personlighed Forskning Undervisning CV Uddannelse Min karierer i elektronikindustrien Under min uddannelse til elektronikmekaniker hvor jeg stod i mesterlære blev det, gennem samarbejde med ingeniører fra udviklingsafdelingen, klart for mig at jeg ønskede selv at arbejde med produktudvikling indenfor elektronikindustrien. Derfor gennemførte jeg adgangskurset på Aalborg Universitet og uddannede mig til svagstrømsingeniør med speciale i Medikoteknik. Herefter blev jeg ansat hos Cetelco A/S i testafdelingen, hvor jeg arbejde med udvikling af testudstyr til 1. generations GSM mobiltelefoner. Under mit arbejde, som bestod af både hardware og software udvikling, gik det mere og mere op for mig at jeg ikke var "havnet på den rigtige hylde". Min arbejdssituation dengang kan bedst beskrives som "utilfredsstillende". Der manglede noget jeg på det tidspunkt ikke helt var klar over. Da jeg var overbevist om at jeg ikke ville finde ud af hvad der manglede sålænge jeg fortsatte i samme spor - sagde jeg op. Jeg gik derefter frivilligt i tænkeboks i ca 6 måneder for at finde ud af i hvilken retning mit arbejdsliv skulle gå.

5 Eksempel på opbygning af portofolie Søren Hansens portofolie Fritid Personlighed Forskning Undervisning CV Uddannelse Min karierer som underviser og forsker Det var udfra en forestilling om at kunne opnå samme tilfredsstillelse gennem undervisning som jeg oplevede som volleyballtræner, at jeg besluttede mig for at søge ind på HTX uddannelsen som timelærer. Her kom jeg til at undervise i fagene Elektronik, Informatik, og Teknologi. Ved siden af underviste jeg på teknisk skoles voksen uddannelse. Jeg husker at jeg til ansættelsessamtalen dengang blev spurgt hvad jeg lavede om 5 år. Jeg svarede at jeg nok arbejde med uddannelsesplanlægning hvilket viste sig at holde stik. 5 år senere var jeg ansat som timelærer på Aalborg Universitet hvor jeg underviste ingeniørstuderende i at udvikle projektmedarbejderkvalifikationer. Samtidigt var jeg involveret i planlægning og udvikling af denne type undervisning. Idag er min forskning og undervisning centreret omkring udvikling af projektmedarbejderkvalifikationer med en fokusering på individets proceskompetencer.

6 Søren Hansens portofolie Fritid Personlighed Forskning Undervisning CV Uddannelse Fremtiden Fra at have forsket i udvikling af projektmedarbejderkvalifikationer hos projektgrupper på ingeniørstudiet ønsker jeg nu at flytte fokus til en erhvervskontekst. Her finder jeg det, med min uddannelsesmæssige baggrund, oplagt at interessere mig for IT og elektronikindustrien. Jeg ønsker at forske i udviklingen af proceskompetencer i udviklingsvirksomheder der benytter sig af projektorganisering og som organisatorisk er kendetegnet ved en flad struktur. Det er mit mål at koble min forskning og undervisning udfra den ide at, hvor det handler om valg og opbygning af en kompetenceudviklingsstrategi, er der i princippet ikke er nogen forskel på organiseringen af en projektgruppe på universitetet og i en udviklingsvirksomhed. Derfor må vi søge at tilrettelægge denne del af undervisningen udfra hvad forskningen kan lære os. Kurset i personlig og faglig udvikling er et eksempel på denne tankegang. I ELITE projektet ser jeg en mulighed for at erfaringer fra vejledning af projektgrupper på ingeniørstudiet, kan overføres til udviklingen af et Work Based Learning (WBL) efteruddannelsesprogram på Aalborg Universitet. Visionen Jeg vil gerne at min forskning og undervisning skal have et mål. Et mål der er langt væk og måske umuligt at nå 100 %, men et mål der legitimere valg og retning iforskning og undervisning. Min personlige vision er at arbejde for kvalitet i arbejdslivet og dermed livet i almindelighed. Den vision motiverede mig i sin tid til at begynde mit Ph.D. studie som jeg opfatter som forløberen for mit nuværende og fremtidige arbejde. Nøglebegrebet i visionen er KVALITET. Det er bedst fortolket i Robert Pirsigs roman "Zen og kunsten at vedligeholde en mototcykel". Indholdet ipirsigs kvalitetsbegreb er for mig synonymt med "det gode liv" - både i og udenfor arbejdet.

7 Forskning og Udvikling Jeg er organiseret i Forsknings- og udviklingsgruppen for ingeniørdidaktik og organisatorisk læring - FIOL gruppen. Fokus er her på ingeniørens kompetenceudvikling i forbindelse med udvikling af proceskompetencer. Derudover deltager jeg i ELITE projektet. Her er jeg følgeforsker på pilotprojekter hvor Work Based Learning (WBL) søges implementeret som efteruddannelsestilbud til virksomheder i IT og elektronikindustrien. Mit fokus er her på at forstå hvordan hhv. Universitetet og industrien kan drage fordel af denne type efteruddannelse. Jeg er del af Basisuddannelsens Kvalitetsudviklingsgruppe ved Aalborg Universitets teknisk naturvidenskabelige basisuddannelse. Min nuværende forskning tager teoretisk og metodisk afsæt i min Ph.D. afhandling der primært handler om hvordan vejlederen i det problemorienterede projektarbejde kan medvirke til at ingeniørstuderende udvikler projektmedarbejderkvalifikationer. Tesen for min videre forskning er at ideerne fra denne forskning kan viderføres i en erhvervskontekst som et led i en HRM inspireret kompetenceudviklingsfilosofi. En kort beskrivelse af den teoretiske og metodiske baggrund kan læses ud af et kort resume af min Ph.D. afhandling.

8 Undervisning På den teknisk naturvidenskabelige basisuddannelse afholdes et kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP). Dette kursus skal medvirke til at de studerende udvikler deres projektmedarbejderkvalifikationer og bliver bevidste om deres egen kompetenceudvikling gennem studiet. Et overbygningskursus til SLP kurset er kurset i Personlig og Faglig udvikling der p.t. afholdes på Institut for elektroniske systemer på Aalborg Universitet. Dette kursus tager afsæt iindividets muligheder for kompetenceudvikling gennem studie og senere arbejde. Desuden afholder jeg kurser i vejledningsmetodik for vejledere internt på Aalborg Universitet samt eksternt for vejledere på landets ingeniørhøjskoler og tekniske skoler. En væsenlig samarbejdspartner er her Ingeniørernes Pædagogiske Netværk (IPN) Jeg vejleder projektgrupper på sundhedsteknologistudiet på Aalborg Universitet.

9 Videre herfra på egen hånd Hvad kan gøres for at holde motivationen? Hvem kan hjælpe?