Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:
|
|
- Poul Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014
2 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Fagsekretariat Undervisning vil med dette notat gøre status på skolevæsenets arbejde med kommunalbestyrelsens inkluderende politik og målsætninger fra 2007 og frem. De konkrete erfaringer og talopgørelser viser, at de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling og udlægning af økonomiske ressourcer, giver positive resultater. Kommunalbestyrelsen har i såvel børne - ungepolitikken, skolepolitikken som i aftalerne på skoleområdet fastsat som et tydeligt mål, at flest mulige elever skal have mulighed for at blive undervist i den almindelige folkeskole, som en del af fællesskabet. Som følge heraf er der siden 2007 blevet arbejdet målrettet med at udvikle kompetencer hos personalet på skolerne, opbygge kompetencecentre på skolerne samt med at udvikle en inkluderende kultur blandt forældre, ansatte og elever. Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området er der løbende blevet lagt flere ressourcer ud til skolerne, dels i takt med øgede forventninger om inklusion og dels for at kunne tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle niveauer. Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende overvejelser: Øge skolernes mulighed for inklusion: Skolerne fastholder ansvaret for eleven Skolerne kender eleverne bedst og ved, hvilke tiltag den enkelte elev har brug for Skolerne kan yde en hurtigere og mere fleksibel indsats Skolen kan udvikle solide inkluderende strukturer (ressource- /kompetencecentre) Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling af personale Efteruddannelse af det pædagogiske personale: LP-uddannelsesforløb, kommunens største uddannelsesmæssige initiativ med inklusion som en central del af indholdet. Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune startede i skoleåret det store fælles udviklingsprojekt LP-modellen; Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Udviklingsprojektet med LP-modellen er et treårigt forløb, hvor alle lærere er blevet uddannet i analysemodellen. Grundlaget for LP-modellen er systemteorien, hvor fokus er flyttet fra det enkelte individ til relationerne mellem mennesker, den sammenhæng tingene foregår i og hvilke forståelses- og handlemuligheder der kan være. Centralt i modellen er at fasholde fokus på de elementer, skolen og dens personale har indflydelse på og Side 2
3 kan påvirke, som f.eks. læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, teamsamarbejde, samarbejde med forældre osv. I skoleåret har skolerne haft fokus på anvendelsen af LP-modellen i praksis Skolerne udtrykker fortsat, at modellen har været med til at kvalificere det daglige arbejde. Derfor vil LP-modellen være et naturligt redskab at bruge i de kommende skoleår. et for Lp- forløbet: 1. at skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau, fælles sprog blandt det pædagogiske personale på den enkelte som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. 2. tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. 3. optimere læringsmiljøet for alle stærke som svage - elever i Faaborg- Midtfyn kommune og derved opnå øgede faglige præstationer 4. øget arbejdsglæde for lærere og elever 1. Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i FMK marts Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med UCN. 3. Skolerne udarbejder implementeringsplan for LP-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR. 4. Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. Personale 5. Skoleåret 2011/12: Skolerne anvender LP-modellen i praksis. 6. Skoleåret 2012/13: LP-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Vejlederudannelse: I forbindelse med skolernes opbygning af ressource- og kompetencecentre er det vigtig at kunne trække på særligt velkvalificerede personaler i form af uddannede vejledere indenfor en række områder. Tanken er at vejlederne skal kunne bistå såvel ledelse som kolleger med dels at løfte og kvalificere faglige områder på skolerne og dels sparring i konkrete sammenhænge. Fra er der uddannet: 24 læsevejledere 23 matematikvejledere 24 akt-vejleder (Adfærd, kontakt og trivsel) 16 lærer/pædagog uddannet i familieklassekonceptet. I uddannes der: 18 Skolebibliotekar 26 Inklusionscoach Side 3
4 Kompetencekatalog for Fagsekretariatet har gennem længere tid arbejdet med et kursuskatalog/kompetencekatalog med en række relevante kurser, som kan understøtte personalet i deres pædagogiske arbejde. Kurserne skal være med til at opkvalificere skoleledelser og pædagogisk personale ind for forskellige områder herunder også inklusion, hvordan håndteres diagnoser, teamsamarbejde, it i specialundervisningen, neuropædagogik mm. Der er gennemført følgende teamudviklingsforløb: Broskolen (3 team, svarende til hele skolens personale) Carl Nielsen (2 team, svarende til hele skolens personale) Nordagerskolen (indskolingsteam) Heldagshuset (hele personalegruppen) Brobyskolerne (indskolingsteam + specialkl. team) Udviklingsarbejde i specialklasserne på Tingagerskolen og i Heldagshuset I begge afdelinger har Fagsekretariat undervisning været involveret i formulering af visions- og virksomhedsgrundlag, herunder bl.a. beskrivelse af afdelingernes undervisningsmæssige og pædagogiske praksis, og medarbejderkompetencer. Specialklasserne på Tingagerskolen har gennem de seneste 2 år været i gang med et kompetenceudviklingsforløb, dels specialpædagogisk grunduddannelse på UCL og dels forløb internt i afdelingen omkring bl.a. teamsamarbejde, samarbejdsbaseret problemløsning mm. Personalet i Heldagshuset er pt. i gang med kursus omkring teamsamarbejde forestået af Fagsekretariat Undervisning. Der er planer om forløb vedr. elevbeskrivelser og målfastsættelse. Kompetencestrategien Kompetencestrategien skal sammen med læreres og pædagogers individuelle efteruddannelsesplan fungere som et redskab til at arbejde systematisk og strategisk med kompetenceudvikling af skoleledelsen og det pædagogisk personale på folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune både på kommunalt niveau og på skoleniveau. Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder med læsning som også skal fungere kompetencecenter for folkeskolerne. Læsetilbuddet er en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes flerårige fokus på læsning som indsatsområde. for læsetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune At give elever i (store) læsevanskeligheder forudsætninger for at tilegne sig optimal læring. Side 4
5 et er, at eleverne: får højnet deres faglige standpunkt lærer forskellige angrebsmetoder og strategier bliver selvstændige og bevidste læsere styrkes i brugen af digitale læremidler, der understøtter dennes læseudvikling Kompetencecenter Kompetencecenteret skal understøtte alle kommunens skoler på alle klassetrin i forhold til læsefaglige kompetencer, herunder øvrige læsevanskeligheder, brugen af digitale læremidler og læsning generelt. Aftaler fra 2007 hvor inklusion indgår (kort beskrivelse af aftalernes mål og indhold) Aftale 2007 Udarbejdelse af handleplan for efterlevelse af vedtagne målsætning for specialundervisningen 1. Evaluering af specialundervisningen/specialindsatser samt udvikling af området. 2. Handleplan for det specialpædagogiske arbejde på skolerne jf. de afsatte midler hertil i budget Aftale 2008 Specialundervisning 1. Evaluering (løbende og/eller afsluttet) af specialundervisningen / specialindsatser. 2. Udvikling af området bl.a. via udviklingsarbejde 3. Dokumentation af det specialpædagogiske arbejde på skolen, der er udført/igangsat for de midler, der er afsat hertil i budget 2007/08 og 2008/09 1. Uddannelse af læsevejleder(e) og (evt.) AKT-lærer(e) og anden relevant videreudannelse 2. Deltagelse i kommunens faglige netværk for specialundervisning 3. Forslag til specialpædagogisk udviklingsarbejde(r) støttet af den kommunale pulje 4. Konkret inddragelse af it i specialundervisningen 5. Udarbejdelse af evalueringsplan der fokuserer på opnåede resultater, drivkræfter for god praksis, og som kan tydeliggøre og synliggøre, hvad der virker (bedst) i specialundervisningen. Her skitseres de væsentlige handlinger/ initiativer der skal iværksættes for at realisere målene. Side 5
6 Aftale 2009 Almen og specialundervisning 1. Facilitering af skolernes muligheder for tidlig indsats overfor elever med særlige behov gennem udlægning af økonomiske ressourcer samt justering af fagu s konsulentvirke. 2. Understøttelse af den anerkendende tilgang som fælles sprog og reference. 3. På den enkelte skole eller i områdefællesskaber udvikles kompetencer/muligheder for Inklusion af elever med (vidtgående) behov for støtte. 1. Der udarbejdes og besluttes en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. 2. Skolen laver sin plan for udbredelsen af den anerkendende tilgang på skolen. 3. At der på skolen eller i områdefællesskabet udarbejdes en procedure, som sikrer, at det ved visitation af elever med vidtgående undervisningsbehov vurderes, om skolen/områdefællesskabet kan løse opgaven ved tilførsel af yderligere resurser. Implementering af Handleguiden 1. At sikre den tværfaglige kvalitet og koordinering af særlig støtte og hjælp til de børn hvis adfærd og udvikling er truet. 2. At sikre, at sundhedsplejen, dagplejen, personalet i SFO og daginstitutioner, skoler, socialrådgivere og PPR er bevidste om deres ansvar og handlemuligheder, når et barns adfærd eller udvikling vækker faglig bekymring. 3. At skærpe opmærksomheden på mulighederne i det tværfaglige samarbejde, så børn og forældre får den nødvendige hjælp. 1. Handleguiden implementeres i 2008 og 2009 hvorefter den evalueres. Styrkelse af skolernes faglighed på følgende områder: Ledelse, Læsning, Matematik, Naturfag og Engelsk 1. At skoleledere/viceinspektører/afdelingsledere efter en kommunal prioritering over en 3-årig periode fra påbebegynder/ evt. afslutter PD i skoleledelse eller efteruddanner sig med modulerne 1) Pædagogisk ledelse 2) Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering fra PD-uddannelsen. 2. At lærere i naturfag, matematik og engelsk efter aftaleholderens vurdering af skolens behov/økonomi og FagU's prioritering efteruddannes over en 3- årig periode fra , så disse fag efterhånden varetages af linieuddannede lærere. Side 6
7 1. I samarbejde med University College og skolerne udarbejder Fagsekretariatet (FagU) en uddannelses- og handleplan (UH) for uddannelsesområderne fra UH afspejler skolernes behov opgjort af den enkelte aftaleholder og en kommunal prioritering foretaget af FagU. Aftale 2010 Udvikling af almen og specialundervisning mhp øget inklusion og på sigt øget antal unge i ungdomsuddannelse 1. Flest mulig elever inkluderet i deres nærmiljø. 2. Eleverne modtager den rette hjælp. 1. Der arbejdes fortsat en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. 2. FagU understøtter skolerne i at lave deres planer for udbredelsen af den anerkendende tilgang. 3. FagU understøtter skolerne i deres arbejde med at anvende de specialpædagogiske midler mest rationelt. 4. FagU understøtter at der på skolerne eller i områdefællesskaberne udarbejdes en procedure, som sikrer, at det ved visitation af elever med vidtgående undervisningsbehov vurderes, om skolen/områdefællesskabet kan løse opgaven ved tilførsel af yderligere resurser. 5. På den enkelte skole eller i områdefællesskaber udvikles kompetencer/muligheder for Inklusion af elever med (vidtgående) behov for støtte. LP-modellen 5. at skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau, fælles sprog blandt det pædagogiske personale på den enkelte som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. 6. tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. 7. optimere læringsmiljøet for alle stærke som svage - elever i Faaborg- Midtfyn kommune og derved opnå øgede faglige præstationer 8. øget arbejdsglæde for lærere og elever 7. Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i FMK marts Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med UCN. 9. Skolerne udarbejder implementeringsplan for LP-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR. 10. Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. Personale Side 7
8 11. Skoleåret 2011/12: Skolerne anvender LP-modellen i praksis. 12. Skoleåret 2012/13: LP-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Udvikling af specialpædagogisk kursus 1. Etablering af et FMK-tilbud om specialpædagogisk grundkursus, som tilbydes personale fra skoler med spec.klasser og hendagsklasser mhp. at styrke den faglige indsats i undervisningen og personalets faglige kompetencer. 1. Samarbejde mellem Fag-U og repræsentanter fra de implicerede skoler. 2. I fællesskab udarbejdes et kursustilbud der primært retter sig mod lærere og pædagoger, som arbejder i heldagsklasser og specialklasser. Aftale 2011 Implementering af LP-Modellen 1. I det pædagogiske personale skal skabes et fælles sprog, som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. 2. Tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. 3. Øget arbejdsglæde for lærere og elever. 4. At Lp-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. 1. Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. 2. Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med University College Nordjylland. 3. Skolerne udarbejder implementeringsplan for Lp-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR. 4. Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. personale. 5. PPR og Fagsekretariat for Undervisning vejleder ude på skolerne. Dette er beskrevet i et notat. 6. Skolerne anvender Lp-modellen i praksis. 7. Lp-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udvikling af almen og specialundervisningen 1. Øget inklusion og dermed færre udskilt i specialtilbud. 2. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Side 8
9 1. Der arbejdes fortsat på en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. 2. Fagsekretariat for Undervisning har overvejelser omkring udlægning af flere ressourcer. 3. Fagsekretariat for Undervisning understøtter skolerne i deres arbejde med LP-modellen. Der er en forventning om, at det vil have en positiv indflydelse på antallet af elever, der ekskluderes. 4. Skolerne udvikler og etablerer et beredskab, som kan tage sig af de elever der forventes rummet i folkeskolen. Skolerne sørger for at de nødvendige kompetencer er til stede. Har skolerne etableret et beredskab til varetagelse af elever med særlige behov? Hvilket udviklingsperspektiv har skolerne for deres specialindsatser og hvordan kvalitetssikres dette, herunder personalets kompetenceudvikling? Har alle skoler funktionsbeskrivelser for alle vejlederne? Har skolen en koordinator for specialindsatserne? 5. Flere gennemfører ungdomsuddannelse: 6. Afklaring af Ungdommens Uddannelsesvejledningens rolle i forhold til elever som falder uden for normen. Aftale 2012 Implementering af LP-Modellen 1. Det pædagogiske personale arbejder i LP-grupper, hvor man analyserer, reflekterer og vælger tiltag. 2. Opnå sikkerhed i anvendelsen af modellen. 3. Der anvendes et fælles sprog til at analysere pædagogiske udfordringer på den enkelte skole og på tværs af skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4. Det bliver tydeligt for det pædagogiske personale på skolerne, at der er mange forskellige metoder og tilgange til undervisning, som er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. 1. Konsulenter fra Fagsekretariat Undervisning og PPR deltager i tre LParbejdsgruppemøder på de enkelte skoler, hvor f.eks. implementeringsplanen og kortlægningsundersøgelsen bliver drøftet. 2. Kommunalt tovholder-netværk for alle LP-tovholdere på skolerne. 3. Fælles efteruddannelse for alle LP-tovholdere i samarbejde med University College Nordjylland. 4. Fagsekretariat Undervisning arrangerer i februar 2012 en faglig LPkonference for den pædagogiske ledelse på skolerne. 5. PPR deltager i fire LP-møder pr. team på den enkelte skole 6. LP-grupperne på de enkelte skoler afholder 14 årlige LP-gruppemøder Side 9
10 Udvikling af almen og specialundervisningen 1. Øget inklusion i den almene undervisning og dermed færre elever til undervisning i specialtilbud. 2. At der til stadighed arbejdes med udviklingen af undervisningsmiljøet, så den øgede inklusion kommer alle elever til gode. 3. Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følgerbarnet-model. 1. Fagsekretariatet Undervisning vil fortsat understøtte skolernes arbejde med og implementering af LP-modellen, som understøtter målsætningen vedrørende udviklingen af undervisningsmiljøet. 2. Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følgerbarnet-model. Beslutning om model skal tages i løbet af Gennemførelse af en ny tildelingsmodel forventes at påvirke skolernes inklusionsstruktur, derfor skal skolerne være klar til at håndtere udfordringerne. 4. For den allerede udlagte ressource til specialundervisningsområdet har skolerne etableret beredskab til at håndtere og inkludere elever med særlige behov. 5. Fagsekretariatet Undervisning understøtter den fortsatte udvikling af og kvaliteten i dette beredskab, herunder personalets kompetenceudvikling. 6. Fagsekretariatet Undervisning har i samarbejde med UU-Center Sydfyn afklaret rollefordelingen, hvilket forventes at betyde bedre håndtering af elever, der er i risiko for ikke at gå ind i eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Sproglig opmærksomhed og læsning På tværs af de tre fagområder optimeres kvaliteten af arbejdet med sproglig opmærksomhed og læsning. PPR understøtter dagtilbud og skolers arbejde med sproglig opmærksomhed og læsning. Literacy kompetence er et begreb der beskriver, hvor børn og unge opnår kompetence til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere, beregne, udvælge og anvende skriftlige og digitale medier i varierende kontekster. Denne Literacy kompetence forudsætter kontinuerlig læring, som gør det muligt for enkeltpersoner at nå deres mål og at udvikle deres viden og potentiale til at deltage fuldt ud som aktive medborgere i et demokratisk samfund bl.a ved at: fremme børn og unges sprog- og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats fra 0-18 år. give børn og unge muligheder for at udnytte deres læringspotentiale optimalt. Side 10
11 skabe læringsmiljøer der understøtter børnenes udvikling og læring.gøre børn til selvstændige og bevidste sprogbrugere. En forudsætning for at udvikle sproglig opmærksomhed og læsning i dagtilbud og skoler, er at de øgede kompetencer personalet har tilegnet sig anvendes i udviklingsarbejdet. Styrket indsats på sprog og læsning iværksat af fagsekretariaterne; og styrket indsats på sprog og læsning i de enkelte institutioner/dagpleje og skoler. Indsatser på tværs af fagområder: Fælles temadag læsevejledere, talehørekonsulenter, sprogpædagoger, bh.kl.ledere Faser, milepæle i børns sproglige udvikling Udvikling af læse og skrivekompetencer På tværs af fagsekretariaterne at anvende ressourcepersoners viden til gavn for børnenes læring 0-18 år Dialogisk læsning I udvalgte institutioner og dagplejegrupper sættes der særligt fokus på dialogisk læsning. Dialogisk læsning handler om at styrke børnenes sprog ved at aktivere dem i læsesituationen og derigennem gøre sproget mere dynamisk, levende og begrebsudviklende. Udbrede eksempler fra best practice i dagtilbud og skole i forhold til sproglig opmærksomhed og læsning. De gode eksempler kunne bl.a. være fra: Skrive dans Engelsk i børnehaveklasse Matematik i børnehøjde Faglig læsning Andre initiativer Aftale 2013 Udvikling af almen og specialundervisningen Øget inklusion i den almene undervisning og dermed færre elever til undervisning i specialtilbud. At der til stadighed arbejdes med udviklingen af undervisningsmiljøet, så den øgede inklusion kommer alle elever til gode. Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følgerbarnet-model. Fagsekretariatet Undervisning vil fortsat understøtte skolernes arbejde med og implementering af LP-modellen, som understøtter målsætningen vedrørende udviklingen af undervisningsmiljøet. Side 11
12 Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følgerbarnet-model. Beslutning om model skal tages i løbet af Gennemførelse af en ny tildelingsmodel forventes at påvirke skolernes inklusionsstruktur, derfor skal skolerne være klar til at håndtere udfordringerne. For den allerede udlagte ressource til specialundervisningsområdet har skolerne etableret beredskab til at håndtere og inkludere elever med særlige behov. Fagsekretariatet Undervisning understøtter den fortsatte udvikling af og kvaliteten i dette beredskab, herunder personalets kompetenceudvikling. Fagsekretariatet Undervisning har i samarbejde med UU-Center Sydfyn afklaret rollefordelingen, hvilket forventes at betyde bedre håndtering af elever, der er i risiko for ikke at gå ind i eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Inklusion Den overordnede målsætning er at udvikle almenområdet så flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber inkluderes i nærmiljøet. at almenområdet i et tværfagligt samarbejde iværksætter en tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats, når børn har akut behov for støtte. at skabe en rød tråd i et udviklings- og læringsperspektiv, således at alle børn og unge sikres god trivsel og udvikling (som beskrevet i aftalen Overgang fra dagtilbud til skole). at udvikle det tværfaglige samarbejde mellem de 3 fagsekretariater på børne- og ungeområdet, blandt andet ved udvikling af et fælles sprog, en fælles tænkning om inklusion Dette skal bl.a. ske gennem: udvikling af det tværfaglige samarbejde i 2013 sikres fælles inkluderende indsatser i både daginstitutioner og dagpleje fra opbygning af systematiske overgange fra sundhedsplejen til dagplejen, fra dagplejen til daginstitutioner og fra daginstitutioner til skoler, sikres den tidlige, forebyggende indsats i et tæt samarbejde med PPR. afklaring af hvordan lokalmøderne kan blive et mere effektivt redskab i arbejdet med at skabe mere inklusion i institutioner og skoler og i den tidlige, forebyggende indsats. Fagsekretariat dagtilbud børn vil fortsat understøtte udviklingen af inklusion på dagtilbudsområdet Fagsekretariat undervisning fortsætter udviklingsarbejdet med implementering af LP-modellen og hvordan der skal arbejdes videre med LP-modellen kommende år. Afholdelse af en fælles temadag for dagplejepædagoger, inklusionspædagoger, AKT lærere og PPR personale i På Side 12
13 temadagen vil der være fokus på, hvordan der gennem arbejdet med overgange kan sikres fælles inkluderende indsatser fra Udarbejdelse af skriftlige aftaler, som beskrevet i aftalen om Overgange fra dagtilbud til skole. Aftalerne skal sikre både en fælles inkluderende indsats generelt samt give mulighed for at udvikle den tidlige, forebyggende indsats overfor enkeltbørn. Udarbejdelse af skriftlige aftaler om overgange mellem sundhedsplejen og dagplejen, dagplejen og daginstitutionerne samt mellem daginstitutioner og skoler. Det er i disse aftaler beskrevet, hvordan børn med behov for særlig støtte sikres den bedst mulige overgang. Sproglig opmærksomhed og læsning At børn og unge udvikler sprogforståelse og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog til læring, personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Med udgangspunkt i en sammenhængende sprogindsats og fælles sproglige mål vil vi: styrke børn og unges sprog- og læseudvikling i et bredt samarbejde blandt de professionelle sikre gode læringsmiljøer og strategier for sprog og læsning, som understøtter børn og unges udvikling og læring optimalt udvikle personalets kompetencer på sprog- og læseområdet inddrage forældrene i arbejdet med børnenes sprog- og læseudvikling. Sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole på sprogområdet Udarbejdelse af skriftlige aftaler for de enkelte skoledistrikter Afprøvning, evaluering og implementering af det nationale sprogvurderingsmateriale I perioden er læsning et indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det omfatter: Kommunal strategi for læsning. En fælles retningsgivende ramme for alle der arbejder på skolerne med børn og unges sprog og læsefærdigheder. Strategien vil omfatte fælles forpligtende mål og indsatser og pege på handlingsanbefalinger inden for udvalgte fokusområder. Der udgives desuden en forældrepjece til børn i skolen, som giver råd og vejledning til hjemmets rolle i forhold til barnets læsning. Projekt Faglig Læsning, som implementeres på alle skolers årgang. Projektet tager afsæt i lærernes praksis og læsevejlederens coaching i arbejdet med læsning af tekster i alle fag. Der er fokus på konkrete strategier og redskaber, som understøtter eleverne i at blive bevidste og selvstændige læsere. Side 13
Landsbyordning ved Horne Skole
Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mereBilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010
Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold
Læs mereBilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010
Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereBilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen
Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBilag 1 Aftalestyring
Bilag 1 Aftalestyring Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereTerndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mere1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.
Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereStærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune
Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion
Læs mereUdviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Skarrild Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017... 4 1.
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereBind 2: Implementering
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkoler Udvalgsaftale
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel
Punkt 5. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre arbejde
Læs mereIndledning Kvalitetsmåling Formål og rammer for tilsyn Kvalitet- og tilsynsprocessen År 1 ulige år År 2 lige år...
- Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kvalitetsmåling... 1 Formål og rammer for tilsyn... 2 Kvalitet- og tilsynsprocessen... 2 År 1 ulige år... 3 År 2 lige år... 3 Ledelse af kvalitetsudvikling... 4 Bilag
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mere