KLARINGSRAPPORT. Subaraknoidalblødning og intrakranielle aneurismer. Referenceprogram. Nr Udgivet af: Dansk Neurokirurgisk Selskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLARINGSRAPPORT. Subaraknoidalblødning og intrakranielle aneurismer. Referenceprogram. Nr. 6 1999. Udgivet af: Dansk Neurokirurgisk Selskab"

Transkript

1 Nr Subaraknoidalblødning og intrakranielle aneurismer Referenceprogram ISSN: Udgivet af: Dansk Neurokirurgisk Selskab

2 1 INDLEDNING Subaraknoidalblødning (SAH) udgør 5-8% af alle apopleksier i hjernen. Ligesom apopleksi efter blodpropper rammer SAH som et lyn og er forbundet med en betydelig dødelighed. Hertil kommer, at en del af de overlevende må regne med livslang invaliditet med lammelser og/eller hel eller delvis mistet evne til at tale, forstå, læse, skrive, huske, se og føle. Sygdommen får herved, ligesom de øvrige former for apopleksi, stor samfundsøkonomisk betydning. I modsætning til de øvrige former for apopleksi kan risikoen for recidiv, i de fleste tilfælde af SAH, fuldstændig elimineres ved en effektiv kirurgisk behandling. Dette kræver en hurtig diagnose, en hurtig, sikker og tilfredsstillende påvisning af blødningskilden og en effektiv»medicinsk«behandling og sygepleje forud for det kirurgiske indgreb. Fokusering på den akutte håndtering af patienter med SAH er derfor væsentlig og vil bl.a. via kvalitetsudvikling kunne bedre prognosen for denne alvorlige sygdom. Ovenstående betragtninger er hovedårsagen til, at emnet er fundet relevant for et referenceprogram. På denne baggrund nedsatte Dansk Neurokirurgisk Selskab i 1994 en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et referenceprogram om: Subaraknoidalblødning og intrakranielle aneurismer. Arbejdsgruppens sammensætning: Overlæge, dr.med. Jarl Rosenørn (formand), Amtssygehuset i Glostrup. Overlæge Vagn Eskesen (sekretær), H:S Rigshospitalet. Overlæge, dr.med. Svend Erik Børgesen, H:S Rigshospitalet. Overlæge, dr.med. Mogens Jacobsen, Aalborg Sygehus. Overlæge Frits Rønde, Odense Universitetshospital. Overlæge, dr.med. Bo Voldby, Århus Kommunehospital. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 AFGRÆNSNING, MÅLSÆTNING, ANVENDELSES- OMRÅDE, DEFINITION 2 RUMPEREDE ANEURISMER 2 Epidemiologi 2 Klinik 2 Advarselsblødninger 2 Klinisk gradinddeling 2 Prognose 3 Diagnostik af subaraknoidalblødning 3 Visitation 3 Diagnostik af blødningskilden 4 Flow-diagram over visitation/udredning 5 Behandling på neurokirurgisk afdeling 5 Reblødning 5 Cerebral iskæmi 6 Hydrocephalus 7 Andre komplikationer 7 Postoperative forløb 8 Ambulant kontrol 8 SYGEPLEJE 8 SUBARAKNOIDALBLØDNING OG NORMAL ANGIOGRAFI 9 IKKERUMPEREDE ANEURISMER 10 ORGANISATION 10 FORMIDLING 11 CHECKLISTE 11 LITTERATUR 12 Afsnittet om sygepleje er udarbejdet af: Oversygeplejerske Inger Lise Rasmussen, Århus Kommunehospital. Klinisk sygeplejelærer Leanne Langhorn, Århus Kommunehospital. Overlæge Aase Wagner, radiologisk afdeling, H:S Rigshospitalet, takkes for bistand til beskrivelsen af de radiologiske aspekter ved SAH og cerebrale aneurismer.

3 2 AFGRÆNSNING Programmet omfatter håndteringen af: 1. Patienter med pludseligt indsættende hovedpine (»smæld i hovedet«) forårsaget af subaraknoidalblødning (SAH) på grund af rumperet intrakranielt aneurisme (RA). 2. Patienter med SAH uden kendt årsag. 3. Patienter med et ikkerumperet intrakranielt aneurisme (IRA). MÅLSÆTNING For patienter med intrakranielt sakkulat aneurisme med eller uden SAH at foretage en systematisk beskrivelse af de elementer, der bør indgå i: a. den diagnostiske udredning b. visitationen c. den medicinske behandling d. den kirurgiske behandling e. efterbehandlingen f. plejen g. patientinformationen ANVENDELSESOMRÅDE Landsdækkende, i både den primære og sekundære sundhedssektor. DEFINITION Intrakranielle sakkulate aneurismer udvikler sig på grund af medfødte og/eller erhvervede forandringer i hjernens arterier og kan inddeles i to hovedgrupper: I. Rumperede aneurismer med ledsagende subaraknoidalblødning II. Ikkerumperede aneurismer. I. RUMPEREDE ANEURISMER (RA) Start- og sluttidspunkt Programmet dækker forløbet fra symptomdebuten»smæld i hovedet«til behandlingsophør i neurokirurgisk regi. Epidemiologi Prævalensen af ikkerumperede aneurismer (IRA) er cirka 0,5%, svarende til at der i Danmark er cirka personer, der har et aneurisme. Incidensen af SAH som følge af aneurismeruptur er cirka 8-10 per indbyggere per år, hvilket indebærer tilfælde i Danmark om året. Forholdet kvinde:mand er 3:2, og gennemsnitsalderen på rupturtidspunktet er år for begge køn. Aneurismeruptur er sjælden hos børn. (Aneurismer ses ikke hos nyfødte) (1, 2, 14). Arteriel hypertension og excessiv tobaksrygning er de eneste kendte disponerende faktorer for SAH (3). Klinik Ved aneurismeruptur er kardinalsymptomet pludseligt indsættende hovedpine. Det angives af patienterne som»et smæld i hovedet«,»en eksplosion«,»ramt af et kølleslag«m.m. Hovedpinen er sædvanligvis meget voldsom og hyppigst diffus. Hos 50% af patienterne medfører blødningen bevidsthedsstab, der hos de fleste er kortvarig (minutter til mindre end en time ). Kvalme, opkastninger, konfusion, lysskyhed, nakkestivhed, let temperaturforhøjelse (ca. 38 ), hemiparese og/eller kramper optræder hos en del af patienterne, sædvanligvis inden for det første døgn. Advarselsblødninger Hos ca. en tredjedel af patienterne har der i ugerne før blødningen været en episode med pludseligt indsættende hovedpine med en ikke tidligere oplevet intensitet og lokalisation. Hovedpinen er hos en del af patienterne ledsaget af kvalme, opkastning og nakke/rygsmerter. Ca. 20% er bevidsthedssvækkede. Det er karakteristisk, at de fleste patienter efter denne episode, der er en reel mindre SAH, er symptomfrie efter nogle dages/ugers forløb. De hyppigste»fejl«-diagnoseforslag ved lægekontakter til patienter med advarselsblødninger er migræne, sinuitis, cervikal myose, hypertension eller transitorisk cerebral iskæmi. En korrekt diagnose af en advarselsblødning og efterfølgende behandling (se nedenfor) vil kunne reducere antallet af patienter med reblødningsepisoder, og dermed bedre prognosen (1, 2, 15, 22). Klinisk gradinddeling Prognosen efter SAH er tæt relateret til den kliniske tilstand, der kan graderes på forskellige skalaer. Den mest anvendte er HUNT-HESS-skalaen fra 1968 : 1. Asymptomatisk, eller minimal hovedpine og let nakkestivhed 2. Moderat til svær hovedpine, nakkestivhed, ingen neurologiske udfald (fraset kranienervepareser) 3. Sløvhed, konfusion eller lette neurologiske udfald 4. Svær bevidsthedssvækkelse, moderat til svær hemiparese, mulig tidlig decerebreringsrigiditet og vegetative forstyrrelser 5. Dyb coma, decerebreringsrigiditet, moribund. I 1988 anbefalede»world Federation of Neurological Surgeons«en anden skala, der benytter Glasgow Comaskala (GCS) til gradering af bevidsthedsplan kombineret med tilstedeværelse/fravær af fokale neurologiske udfald: WFNS-grad GCS-score Motoriske udfald / / Skalaen synes meget anvendelig og kan anbefales til både klinisk vurdering og forskning.

4 3 Prognose Ubehandlet har sygdommen en dårlig prognose. Den akkumulerede letalitet er cirka 30% første dag efter rupturen, 40% efter en uge, 55% efter en måned og 60% efter seks måneder. Med den nuværende undersøgelses- og behandlingspraksis er den samlede letalitet omkring 30-40%, hvoraf tre fjerdedele dør inden 24 timer. Hos de overlevende vil der være alvorlige varige mén hos cirka halvdelen, bl.a. i form af betydelige kognitive og emotionelle forstyrrelser (12). De vigtigste årsager til den høje letalitet og morbiditet er cerebrale skader og medicinske (kardiale) følgevirkninger af den initiale blødning, reblødninger og iskæmisk betingede cerebrale skader på grund af»vasospasmer«(4). Det samlede resultat (outcome) af konservativ/operativ behandling afhænger af en række faktorer: Bevidsthedsniveau på indlæggelsestidspunktet (vigtigste), alder, mængde af blod i subaraknoidalrummet, forudbestående medicinske sygdomme og aneurismernes lokalisation, størrelse og antal. I litteraturen er der stor variation i de oplyste behandlingsresultater for grupper af patienter med SAH. Variationerne afspejler forskelle i patientselektion, henvisningsmønstre og operationsindikationer og forskelle i resultatvurderinger. For at standardisere resultatopgørelser har»world Federation of Neurological Surgeons«anbefalet Glasgow Outcome-Skala (GOS): GOS-grad Neurologisk status 1 God restitution. Pt. lever et normalt liv uden eller med kun minimale neurologiske deficit 2 Moderat handicappet. Pt. har neurologiske eller intellektuelle forstyrrelser, men er selvhjulpen 3 Svært handicappet. Pt. er vågen, men fuldstændig afhængig af andre for af klare hverdagen 4 Vegetativ 5 Død Skalaen tager ikke højde for lettere neuropsykologiske forstyrrelser, hvilket i overordnede behandlingvurderinger ikke er relevant. Diagnostik af subaraknoidalblødning En patient med ovenstående sygehistorie bør mistænkes for SAH. Det første diagnostiske trin er derfor en afeller bekræftelse af SAH. Hvis SAH bekræftes, vil det næste trin være påvisning af blødningskilden (1, 2, 22). 1. CT CT-scanning er den primære undersøgelse af alle patienter mistænkt for SAH, også selv om det kræver overflytning til et andet sygehus. Foruden tilstedeværelse eller fravær af blod i subaraknoidalrummet giver CT-scanning oplysninger om hæmatomer og hydrocephalus. Blodets lokalisation afslører undertiden den mest sandsynlige blødningskilde. Undersøgelsens sensitivitet afhænger af scanner- og billedkvalitet og specielt af intervallet fra blødning til undersøgelse. I det første døgn efter blødningen afsløres blod hos 95% af patienterne. Dette tal falder til 90% efter et døgn, 80% efter fem døgn og 50% efter en uge. Undersøgelsen bør foretages akut. 2. MR Bekræftelse af SAH kan også opnås ved en MR-undersøgelse. Undersøgelsen er i stand til i samme omfang som en CT-scanning at påvise blod i subaraknoidalrummet og ventrikelsystemet og er også i stand til at påvise intracerebrale blødninger uanset størrelse. Det ser endda ud til, at MR har en højere diagnostisk sensitivitet end CT og hyppigere er i stand til at påvise blødningslokalisation og blødningskilde. Da CT fortsat er billigere, lettere tilgængelig og har kortere undersøgelsestider, er det indtil videre den undersøgelsesmetode, der bør anvendes først. 3. Lumbalpunktur Undersøgelse af spinalvæsken udtaget ved lumbalpunktur bør foretages hos patienter mistænkt for SAH, hvis blod ikke påvises ved CT-scanning. Diffus blodig spinalvæske støtter mistanken om SAH, men er ikke et sikkert diagnostisk kriterium, da»traumatisk punktur«kan medføre spinalvæske, der er lige så blodig i første som i tredje glas (tre-glas-metoden). Den eneste pålidelige metode er, efter centrifugering af spinalvæske at undersøge supernatanten for xanthokromi (gulfarvning). Gulfarvningen, der skyldes frigjorte hæmoglobinderivater (oxyhæmoglobin, methæmoglobin og bilirubin) fra hæmolyseret blod, kan i nogle tilfælde iagttages med det blotte øje. Metodens sensitivitet er dog ikke særlig høj, hvorfor der mest hensigtsmæssigt bør udføres en spektrofotometri. Hæmoglobinderivaterne frigøres først flere timer efter blødningen. Lumbalpunktur bør derfor tidligst foretages 12 timer efter blødningen. Xanthokromi bestemt ved spektrofotometri er til stede hos næsten alle patienter de første to uger efter blødningen. Efter tre uger kan xanthokromi påvises hos 70% af patienterne og efter fire uger hos 40% (15). Visitation For patienter med ovenstående kliniske tegn gælder følgende principper (13): I hjemmet hos praktiserende læge/vagtlæge på skadestue: Indlæggelse bør ske akut og mest hensigtsmæssigt på et sygehus med en døgnbetjent CT-scanner. På sygehus uden CT-scanner: Overflytning bør så snart som muligt ske til et sygehus med en døgnbetjent CT-scanner eller til en neurokirurgisk afdeling.

5 4 På sygehus med CT-scanner: 1. Hvis SAH bekræftes: Snarest mulig overflytning til en neurokirurgisk afdeling. 2. Hvis SAH afkræftes: Yderligere diagnostisk udredning kan ske i lokalt regi. Overflytning til neurokirurgisk afdeling 1. Bevidstløse og sværere bevidsthedssvækkede patienter bør intuberes inden overflytning. 2. Lettere bevidsthedssvækkede og vågne patienter bør ikke rutinemæssigt intuberes forud for overflytning. Hvis intubation overvejes lokalt, bør der forinden konfereres med vagthavende neurokirurg. Ikkeintuberede patienter bør mest hensigtsmæssigt ledsages af anæstesipersonale. Undertiden henvender patienter sig først til læge mange uger efter en episode, der kunne have været SAH. Ikke sjældent sker henvendelsen på et tidspunkt, hvor muligheden for påvisning af SAH (CT, MR, spinalvæskeundersøgelse) er forpasset. Disse patienter skal henvises til en neurokirurgisk afdeling og snarest muligt vurderes dér. Hvis mistanken om subaraknoidalblødning opretholdes, udføres en cerebral angiografi eller MR-angiografi (se nedenfor). Diagnostik af blødningskilden Ca. 80% af de spontane subaraknoidalblødninger forårsages af et rumperet cerebralt aneurisme. I få procent af tilfældene er årsagen en rumperet arterio-venøs malformation, cerebral neoplasme eller hæmorragisk diatese, mens det i ca. 15% af tilfældene ikke er muligt at påvise nogen blødningskilde. 1. Cerebral angiografi Cerebral angiografi (digital subtraktions-angiografi) er den undersøgelse, der i øjeblikket med størst diagnostisk sikkerhed fremstiller cerebrale aneurismer og AVmalformationer. For vågne og lettere bevidsthedssvækkede patienter bør undersøgelsen foretages snarest muligt efter indlæggelsen på neurokirurgisk afdeling. Hos patienter med en biologisk alder på op til ca. 70 år, som samtidig vurderes som egnede til eventuel operation, bør der foretages en bilateral carotis-angiografi og mindst unilateral vertebralis-angiografi. Bilateral vertebralis-angiografi foretages hos yngre, hvor der ikke er nedløb i den modsidige arteria vertebralis, og hvor der ikke ved den foretagne 3-kars-angiografi er påvist aneurismer trods CT-påvist SAH. Hos patienter med en biologisk alder over ca. 70 år bør der kun foretages en bilateral carotis angiografi, fordi fremstilling af det posteriore cerebrale kredsløb er forbundet med en ikke ubetydelig risiko for trombo-emboliske komplikationer, og fordi fund af aneurismer i de fleste tilfælde ikke vil få nogen operativ konsekvens. Procedure Undersøgelsen foretages hyppigst med en transfemoral kateterteknik. I ekstremt sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt med direkte punktur af arteria carotis på halsen. Forud for undersøgelsen bør der være præmedicineret med morfin og diazepam. De cerebrale kar fremstilles i både AP (anterior-posterior), laterale og skråprojektioner. Komplikationer a) Lokale (relaterede til punkturstedet): Hæmatomer, intimabeskadigelser og perivaskulær eller subintimal kontrastinjektioner med risiko for psudoaneurismedannelse. Efter punktur af arteria femoralis udvikler der sig hæmatomer i ca. 10% af tilfældene, men de er sædvanligvis så små, at de ikke kræver yderligere behandling. Efter direkte punktur på halsen ses hæmatomer noget hyppigere, men også her er behandling sjældent nødvendig. b) Systemiske (hypersensitivitet eller kontrastreaktioner): Anafylaktisk shock er meget sjælden. Incidensen af fatale reaktioner er omkring 1 ud af c) Cerebrale: Hovedparten af komplikationerne er enten nye symptomer/udfald eller forværring af forudbestående symptomer/udfald. Hovedparten af disse komplikationer er forbigående. Neurologiske udfald forårsaget af angiografi optræder med en hyppighed på 0,5-2,1%. Persisterende udfald optræder hos 0,2-0,5%. For den selektive cerebrale intraarterielle digitale subtraktionsangiografi (DSA), som efterhånden er den mest benyttede angiografiske metode, er raten for persisterende neurologiske deficit af størrelsesorden 0,2%, for forbigående deficit 0,45%, mens den samlede komplikationsrate er 0,9% (6, 7). Kontraindikationer Fraset øget blødningstendens er der ingen absolutte kontraindikationer for angiografi. For cerebrale aneurismer vil angiogrammerne visualisere lokalisation, størrelse, form, antal og relation til fødekar. Endvidere visualiseres eventuelle sværere karspasmer og medfødte varianter i det cerebrale kredsløb. Ved påvisning af flere aneurismer kan det undertiden være vanskeligt at afgøre, hvilket af disse der er blødningskilden. I sådanne tilfælde kan blødningens lokalisation på CT-scanning, aneurismets størrelse og form eller nærliggende karspasmer være vejledende. 2. MR-angiografi Cerebrale aneurismer vil kunne demonstreres ved en MR-angiografi. Undersøgelsens diagnostiske specificitet og sensitivitet er i øjeblikket ikke kendt og afhænger blandt andet af den software, der er anvendt i den enkelte MR-scanner, og af undersøgerens erfaring. Indikationen for MR-angiografi kan således ikke præciseres, men det er sandsynligt, at undersøgelsen vil supplere og i nogle tilfælde endda erstatte den konventionelle angiografi (DSA). Indtil videre må MR-angiografi betragtes som et udviklingsområde.

6 5 Visitation/udredning En oversigt over visitationen/udredningen af patienter med pludseligt indsættende hovedpine fremgår af følgende flow-diagram: Behandling på neurokirurgisk afdeling Mål for behandlingen: 1. Stabilisering af den initiale neurologiske, kardiale og pulmonale tilstand 2. Forebyggelse af reblødning A. Tidlig kirurgi B. Endovaskulær behandling med coils (udviklingsområde) 3. Cerebral iskæmi (»vasospasmer«) A. Forebyggelse 1. Hypervolæmi og blodfortynding 2. Calcium-blokkere (NIMODIPIN) B. Behandling 1. Hypertension 2. Angioplastik (udviklingsområde) 4. Hydrocephalus A. Ventrikulostomi (ekstern drænage) B. Ventrikulo-peritoneal shunt 5. Forebyggelse af andre komplikationer A. Hyponatriæmi B. Kardiale forstyrrelser C. Infektioner D. Epileptiske anfaldsfænomener Indtil påvisning af en eventuel blødningskilde vil målet med behandlingen være beskyttelse af hjernens (rest)- funktion, og forhindring af systemiske komplikationer. Retningslinjerne for behandlingen afhænger af, om patienten er intuberet eller ej: 1. Vågne eller lettere bevidsthedssvækkede patienter (Hunt-Hess-grad 1-3, WFNS-grad 1-3) a. Analgetika. Der anbefales morfin (5-10 mg intramuskulært eller intravenøst hver 2. til 4. time) og paracetamol (1 g 3-4) for at opnå en effektiv hovedpinereduktion og herigennem reduktion af et forhøjet blodtryk, som er forbundet med en øget risiko for reblødning. b. Anxiolytika. Der anbefales diazepam (5-10 mg) hver 4. time for at dæmpe angst og uro og herved også bedre muligheden for reduktion af et forhøjet blodtryk. c. Calciumantagonist med cerebral antiiskæmisk effekt. Der anvendes kun nimodipin (Nimotop)(60 mg 6 peroralt i 21 dage). d. Laksantia for at hindre en for kraftig blodtryksstigning i forbindelse med defækation. e. Fast sengeleje, fraset brug af bækkenstol ved vandladning/defækation. 2. Bevidstløse og sværere bevidsthedssvækkede patienter (Hunt-Hess-grad 4-5, WFNS-grad 4-5) a. Respiratorbehandling. Det er ikke afklaret, om hyperventilation frem for normoventilation er gavnlig i den akutte fase. b. Sedation. Det er sjældent nødvendigt med en tungere sedation, der i så fald kan opnås med dormicum. c. Calciumantagonist med cerebral antiiskæmisk effekt. Præparat og dosering som anført under 1c. d. Ekstern drænage. (Se nedenfor). e. Akut evakuering af intracerebralt hæmatom. f. Antihypertensiva. Generelt bør der udvises forsigtighed ved blodtryksregulering, specielt for at undgå pludselige blodtryksfald, der vil kunne medføre kritisk lave cerebrale perfusionstryk. Patienter, der er i behandling for arteriel hypertension, bør fortsætte behandlingen med samme præparat og i samme doser. Reblødning Reblødning er den vigtigste komplikation i den akutte fase efter SAH. Risikoen er 1-2% per døgn i de første 14 dage, og der er muligvis en maksimal risiko i perioden dag efter blødningen. Akkumuleret er risikoen ca. 50% det første halve år og herefter ca. 2-3% per år. Reblødning er forbundet med en meget dårlig prognose, idet letaliteten er 50-80%, og af de overlevende efterlades de fleste med svære permanente hjerneskader (4, 10). Eliminering/minimering af reblødningsrisikoen er derfor det vigtigste behandlingsmål i den akutte fase og opnås ved operativ lukning af aneurismet. Lukningen foretages i de fleste tilfælde ved hjælp af metalclips, der fås i forskellige udformninger. Nogle aneurismer kan pga. størrelse, form og beliggenhed ikke lukkes med en clip. I disse tilfælde forstærkes aneurismevæggen ved»pakning«, hvorved aneurismet dækkes med et stykke muskel eller kunststof evt. suppleret med et bioadhæsivt materiale (fx fibrinklæber).

7 6 I de seneste år er der i enkelte centre foretaget aneurismelukning ved hjælp af endovaskulært oplagte coils. Hvilken plads denne behandling vil få i fremtiden, er uvis og må indtil videre betragtes som et udviklingsområde. Vågne og lettere bevidsthedssvækkede patienter, Hunt-Hess 1-2-(3), opereres snarest muligt og helst inden for de første tre døgn efter aneurismerupturen. Sværere bevidsthedssvækkede eller bevidstløse patienter, Hunt-Hess (3)-4-5, afventer en bedring i den kliniske tilstand, idet operation er forbundet med en høj letalitet/morbiditet. I de seneste år er der fremkommet enkelte meddelelser om, at der muligvis hos svært bevidsthedssvækkede patienter (Hunt grad 4) vil kunne opnås en bedre prognose efter tidlig operation i forhold til operation mange døgn/uger efter rupturen. Operation af cerebrale aneurismer er teknisk vanskelig og forudsætter en erfaren kirurg, en erfaren neuroanæstesiolog og erfarent operationspersonale for at opnå et godt resultat. Operationerne foretages derfor så vidt muligt i dagtiden, hvor der er de bedste muligheder for assistance med størst ekspertise. Operationerne foretages altid i generel anæstesi med anvendelse af mikrokirurgisk teknik. Et tilfredsstillende operationsresultat kræver, at aneurismehalsen og dens omgivelser fritlægges under hensyntagen til et minimum af cerebral retraktion. En lettelse af operationsadgangen kan opnås ved udtømmelse af liquor ved ventrikelpunktur, lumbal drænage eller ved nedsættelse af cerebrums volumen ved hjælp af mannitol. Peroperativ blødning fra aneurismet er en kendt komplikation og undertiden forbundet med en dårlig prognose. Re-rupturen kan undertiden undgås ved påsætning af temporær clip på fødearterierne og anvendes rutinemæssigt af nogle neurokirurger. Med de nuværende neuroanæstesiformer synes det forsvarligt med okklusionstider på op til ca. 15 min. Peroperativ hypotension for at nedsætte re-rupturrisikoen har tidligere været anvendt, men kan ikke længere anbefales, da behandlingen synes at medføre dårligere operationsresultater i forhold til normotension. Gigantaneurismer (diameter større end 25 mm) og aneurismer med specielle lokalisationer (arteria basilaris, arteria communicans anterior) kan teknisk være så utilgængelige for clippåsætning, at anbefaling om snarest mulig operation bør fraviges. Enkelte af disse»vanskelige«aneurismer er de seneste år opereret i dyb hypotermi med cirkulationsstop. Patienter med større intracerebrale hæmatomer efter aneurismeruptur opereres undertiden akut, specielt ved bevidsthedssvækkelse eller faldende bevidsthedsplan (16-17). Kontrol-A-grafi Sufficient lukning af aneurismet sikres ikke sjældent peroperativt ved punktur af aneurismesækken distalt for clippen. For en del af disse»åbnede«aneurismer er postoperativ angiografisk kontrol ikke nødvendig, ligesom det heller ikke er nødvendigt at kontrollere de clippåsætninger, der peroperativt vides ikke at kunne ændres. I alle andre tilfælde kan det overvejes at foretage en postoperativ kontrolangiografi. (I en undersøgelse offentliggjort i 1993 af 78 lukkede aneurismer viste en rutinemæssig kontrolangiografi, at tre aneurismer (4%) var fuldstændig åbne, tre aneurismer havde uventede restaneurismer, og hos ni patienter var der uventede okklusioner af større kar). Kontrolangiografien foretages af det relevante kar. I de seneste få år er peroperativ angiografi blevet en mulighed. Undersøgelsen kan benyttes ved aneurismer, der teknisk viser sig vanskelige at lukke. Indtil videre er denne angiografimetode et udviklingsområde. Cerebral iskæmi Cerebral iskæmi kan komplicere SAH enten på tidspunktet for blødningen eller, mere karakteristisk, efter en forsinkelse på 4-14 dage. Den forsinkede iskæmi, der hyppigst er multifokal eller diffus, medfører en forværring af den kliniske tilstand, og er ofte hovedårsagen til død efter SAH. De fleste patienter udvikler en gradvis bevidsthedssvækkelse/bevidstløshed med maksimum inden for timer, ofte kombineret med gradvist udviklede fokale udfald (hemiparese, afasi) (4). Den forsinkede iskæmi kan skyldes en række faktorer: a. Vasospasmer Vasospasmer optræder i varierende grad hos mindst 30% af patienter med SAH, og hos 25% af disse udvikles der sikre kliniske tegn på iskæmi. Risikoen for vasospasmer stiger med mængden af blod i subaraknoidalrummet (8, 9). Ved transkraniel Doppler-ultrasonografi kan vasospasmer påvises ved stigende hastigheder af blodgennemstrømningen i de store cerebrale kar, men metoden har desværre kun en diagnostisk sensitivitet på ca. 60%. Der er således ikke nogen sikker sammenhæng mellem høje flowhastigheder, cerebralt blood flow og den kliniske tilstand. b. Hypovolæmi Omkring 50% af patienter med SAH udvikler en reduktion i plasmavolumen, muligvis på grund af en øget natriumudskillelse. Et ledsagende lavere systemisk blodtryk vil øge risikoen for cerebral iskæmi, der yderligere kan forværres ved samtidig væskerestriktion. c. Antihypertensiv behandling Højt arterielt blodtryk efter SAH optræder hos 25-50% af patienterne og er formentlig en kompensatorisk mekanisme til opretholdelse af en tilstrækkelig cerebral blodgennemstrømning. En reduktion af blodtrykket kunne teoretisk være rationel for at reducere risikoen for reblødning. En antihypertensiv behandling vil imidlertid på grund af forstyrret cerebral autoregulation og eventuelt samtidige vasospas-

8 7 mer kunne reducere det cerebrale perfusionstryk og dermed medføre iskæmi. Effektiv forebyggelse/behandling af cerebral iskæmi eller vasospasmer kendes ikke. Talrige vasodilaterende medikamenter er forsøgt uden held. De for tiden mest benyttede metoder til forebyggelse eller behandling er: Hypervolæmi og blodfortynding Indgift af mindst 3 liter per døgn kan hindre fald i plasmavolumen forårsaget af natrium- og væsketab. Yderligere volumenekspansion kan opnås med intravenøs indgift af albumin, plasma eller lavmolekylær dextran. Monitorering med centralt venetryk (CVP) eller Swan-Ganz-kateter kan være nødvendig for at undgå alvorlige komplikationer (lungeødem, cerebralt ødem, hæmorragisk infarkt) (15). Calciumblokker (nimodipin, Nimotop) Profylaktisk indgift af nimodipin, peroralt eller intravenøst fra indlæggelsesdagen og de følgende 21 dage synes at kunne reducere incidensen af cerebrale infarkter samt bedre det kliniske resultat. Peroralt anbefales 60 mg 6 i døgnet eller intravenøst 2 mg i timen. Bivirkningerne er få og reversible (arteriel hypotension, leverpåvirkning). Mekanismen bag den mulige gavnlige effekt af nimodipin er uklar. Induceret hypertension Intravenøs indgift med dopamin og dobutamin (Dobutrex) kan forsøges. Denne behandling påbegyndes ikke før aneurismet er lukket og kan forsøges, hvis iskæmiske udfald persisterer trods ovenstående behandlinger. Monitorering med CVP eller Swan- Ganz-kateter kan være nødvendig for at undgå alvorlige komplikationer (lungeødem, cerebralt ødem, haemorragisk infarkt). Angioplastik Trods maksimal anti-iskæmisk medicinsk behandling udvikler enkelte patienter progredierende iskæmisk betingede udfald. I enkelte centre er disse patienter med held blevet behandlet med perkutan endovaskulær ballondilatation af de spastiske kar. På det seneste er denne behandling suppleret med intraarteriel infusion af det kardilaterende stof Papaverin. Indtil videre er dette behandlingsprincip et udviklingsområde. Hydrocephalus Akut hydrocephalus efter SAH er til stede hos ca. 20% af de patienter, der indlægges inden for tre dage efter blødningen. Af disse har 10-30% et normalt bevidsthedsplan trods det forstørrede ventrikelsystem. Hos en tredjedel af disse vil tilstanden forværres inden for få døgn med faldende bevidsthedsplan. Behandlingen af akut hydrocephalus afhænger primært af den kliniske tilstand. Vågne patienter kan observeres, uden at der foretages yderligere. Ved faldende bevidsthedsplan eller hvis dette i forvejen er sværere påvirket (Hunt-Hess grad 3-5) eller ikke vurderbart pga. intubation/sedation, monitoreres det intrakranielle tryk ved anlæggelse af et ventrikeldræn (ventikulostomi). Formålet med trykmonitoreringen er at sikre et tilfredsstillende cerebralt perfusionstryk. Ved vedvarende intrakranielt tryk over mm Hg bør liquor dræneres. Drænagen skal foregå i et lukket system til et modtryk på cm H 2O. Hvis drænagen ikke kan afsluttes efter 3-5 døgn, kan anlæggelse af ventrikuloperitoneal shunt overvejes. Når ekstern drænage anvendes, foretages daglige mikrobiologiske undersøgelser af cerebrospinalvæsken. Hos patienter i Hunt-Hess grad 3-5, men hos hvem ventrikelsystemet er af normal størrelse, kan det også være nødvendigt at foretage en intrakraniel trykmåling, idet et lille/normalt ventrikelsystem ikke udelukker en intrakraniel trykforhøjelse. For disse patienter kan ekstern drænage blive aktuel ved intrakranielle trykstigninger over mmhg som anført ovenfor. Forsinket hydrocephalus kan udvikle sig måneder til år efter en SAH. I praksis er grænserne mellem den akutte og forsinkede hydrocephalus ikke skarp, idet den forsinkede hydrocephalus kan udvikle sig allerede to uger efter den initiale blødning. For begge typer kan der ved CT ofte påvises periventrikulær hypodensitet og for den forsinkede hydrocephalus synes der at foreligge en nedsat liquorabsorption omkring sinus sagittalis sup. Den forsinkede hydrocephalus udvikler sig hos 10-15% af patienterne og har ofte et klinisk billede foreneligt med»normaltryks-hydrocephalus«(progredierende demens, gangforstyrrelser og urininkontinens). Da symptomerne på den forsinkede hydrocephalus ikke altid udvikler sig til et typisk billede af en normaltryks-hydrocephal tilstand, bør alle SAH-patienter have foretaget en klinisk vurdering og evt. CT-skanning senest 2-3 måneder efter blødningen. Andre komplikationer Hyponatriæmi En reduktion i S-natrium udvikler sig hos ca. en tredjedel af patienterne med SAH. Hos en mindre del af disse falder S-natrium til værdier omkring 120 mmol/l, hvilket er forbundet med øget risiko for kramper og bevidstløshed. Hyponatriæmien er hos de fleste patienter forårsaget af excessive natriumtab i kombination med fortynding pga. rigelig væskeindgift. De excessive natriumtab ledsages af øget væsketab og hypovolæmi, der kan blive så udtalt, at den cerebrale perfusion påvirkes og herved udløser en cerebral iskæmi (se tidligere). Hyponatriæmi bør derfor tolkes som et tegn på hypovolæmi. Behandlingen er plasmavolumen-ekspansion og Na-indgift og ikke væskerestriktion, som har været anvendt i en årrække. Kardiale forstyrrelser Ekg-forandringer er almindelige hos patienter med SAH. De hyppigste forandringer er: Iskæmiske ST-seg-

9 8 menter, iskæmiske T-takker, prominerende U-takker, forlænget Q-Tc-interval eller en isoelektrisk T-tak. Ikke sjældent rejser ekg-forandringerne mistanke om akut myokardieinfarkt. Forandringerne synes forårsaget af en påvirkning af hypothalamus. Betydningen af den kardiale påvirkning ved SAH er ukendt, men det er meget sjældent, at den kliniske tilstand forværres heraf. Behandling/forebyggelse er således meget sjældent indiceret. Infektioner Patienter med SAH kan udvikle infektioner, hyppigst pneumoni eller cystitis. Det er derfor nødvendigt ved temperaturstigninger over 38,5-39 C, at foretage relevante undersøgelser for komplicerende infektioner, specielt fordi SAH i sig selv meget sjældent ledsages af temperaturer over 38-38,5 C. Patienter med ekstern drænage skal dagligt have foretaget mikrobiologisk undersøgelse af cerebrospinalvæsken for at»udelukke«meningitis/ventriculitis. Postoperative forløb Efter operation kan mobilisation foretages i det omfang, det er muligt. I ukomplicerede tilfælde kan udskrivelse til hjemmet ske inden for 7-10 dage. I andre tilfælde må patienten overflyttes til rehabilitering på neurologisk/medicinsk/reumatologisk afdeling, afhængigt af lokale forhold. Rehabiliteringen følger de samme principper som for patienter med følger efter apoplexia cerebri på trombotisk/embolisk basis. Neuropsykologiske forstyrrelser optræder hos en betydelig del af patienterne med SAH. Patienter, der ved en overfladisk betragtning synes velrestituerede, vil ikke sjældent ved detaljerede neuropsykologiske undersøgelser have betydelige forstyrrelser i personlighed, emotioner, koncentration og hukommelse. Mange SAH-patienter vil ved udskrivelsen fra en neurokirurgisk afdeling være lettere desorienterede med påvirket kortidshukommelse, hvilket gør mange pårørende bekymret. Neuropsykologisk vurdering kan derfor være indiceret inden udskrivelsen. Ambulant kontrol For alle patienter vil det, af hensyn til kvalitetssikring, være nødvendigt med en ambulant efterundersøgelse på den opererende afdeling tre måneder efter udskrivelsen. Det vil endvidere være ideelt, hvis alle patienter vurderes af en neuropsykolog (fx en og tre måneder efter udskrivelsen) bl.a. for at bedre muligheden for neuropsykologisk støtte/behandling så tidligt som muligt. SYGEPLEJE De fleste patienter med SAH vil på de neurokirurgiske afdelinger være indlagte i mindre end to uger. Plejeforløbene vil derfor være forholdsvis korte og intensive (18-21). På baggrund af anamnese, behandlingsstrategi og patientens sundhedstilstand i øvrigt fastlægges et observations- og plejeforløb, der tilgodeser både de almene og specifikke plejebehov. I den akutte fase observeres patienterne tæt og kontinuerligt. De har stor risiko for at udvikle komplikationer (reblødning, iskæmi, hydrocephalus, hyponatriæmi, infektion etc.), og det er derfor vigtigt med hurtig intervention af hensyn til det videre forløb. Sygeplejen retter sig specielt mod at forebygge stress-situationer og minimere komplikationer. Mange patienter udvikler vekslende neurologiske udfaldssymptomer, som kræver specifikke sygeplejehandlinger og tværfaglige tiltag. Desuden er det vigtigt at bringe patienten i en så god sundhedstilstand som muligt både præ- og postoperativt, idet det får betydning for patientens muligheder for genoptræning senere i forløbet. Observationer Bevidsthedsniveau Pupilforhold BT, puls, respiration, iltsaturation Temperatur Bevægemønster Funktion af evt. eksterne dræn, mængde og udseende af liquor registreres. Ved enhver ændring i patientens tilstand konfereres der med vagthavende læge. Observationerne dokumenteres og fortsætter uændret efter en evt. aneurismeoperation, idet komplicerende cerebral iskæmi pga. karspasmer oftest først udvikler sig 4-7 dage efter blødningen. Rolige omgivelser Patienterne er pga. blødningen meget følsomme for lys og støj og har brug for mest mulig ro. Det bør tilstræbes, at patienten ligger på enestue Dæmpet belysning, gardiner trækkes for Få besøg af nære pårørende og i korte perioder Koordinere observationer og sygeplejemæssige handlinger, så patienten får mulighed for ro og hvile Opretholde en normal døgnrytme med ro om natten. Fast sengeleje Det er vigtigt at forebygge situationer, der øger blodtrykket og dermed risiko for aneurismeruptur. Hjælp til personlig hygiejne og hårvask Hovedgærdet må være let eleveret Hjælp til at spise og drikke Trykaflastende underlag Brug af bækkenstol efter aftale med læge. Lejring De fleste patienter er nakkestive med deraf følgende smerter. Patienten afgør selv, hvordan hovedet skal ligge; brug af puder eller anden støtte i nakkeregionen er ofte lindrende. Let elevation af hovedgærdet

10 9 Immobile patienter vendes hver anden time for at undgå decubitus. Analgetika Patienter er ofte svært smertepåvirket både i hoved og nakke. Det tilstræbes, at patienten er smertefri. Der gives perifert smertestillende analgetika Suppler med centralt virkende analgetika under hensyntagen til respirationsdepression. Antiemetika Svimmelhed, kvalme og opkastning ses hyppigt. Der gives antiemetika intravenøst eller i form af suppositorier regelmæssigt eller pro necessitate. Ernæring Patienterne er ofte småt spisende pga. kvalme. Der tilbydes lette måltider Det kan være nødvendigt med parenteral ernæring i en periode. Hos den bevidstløse respiratorpatient startes der parenteral ernæring, så snart den kliniske tilstand tillader det. Elimination Patienten er disponeret for obstipation pga. immobilisation og morfika. Der gives fast laksantia Slaggerig kost Rigelig væsketilførsel Kontrol af diurese Det kan være nødvendigt med kateter à demeure. Væskeindgift Det er vigtigt at opretholde et tilstrækkeligt højt perfusionstryk både præ- og postoperativt, og det kan være nødvendigt at anlægge et centralt venekateter til intravenøs væske og medicin i den akutte fase. Der gives mindst 3 liter væske i døgnet per os eller intravenøst afhængigt at patientens vægt, alder og kardiale status. Daglig kontrol af serum-elektrolytter Føring af væskeskema med udregning af akkumuleret væskebalance for at sikre normohydrering. Liquorprøver Patienter, der ligger med ekstern drænage, har risiko for at udvikle infektion intraventrikulært. Der skal dagligt tages prøver til dyrkning og resistensbestemmelse. Fysioterapi Patienterne starter med fysioterapi, så snart den kliniske tilstand tillader det efter aftale med læge. Der udføres kontrakturprofylakse Lejringsskema ved patienter med ekstremitetspareser Genoptræning starter, så snart patienten er opereret og er klar til det. Psykisk pleje Patienten og de pårørende er ofte nervøse og uforstående over for sygdommen og dens forløb. Patienten kan i perioder være bevidsthedssvækket, bevidstløs-intuberet og respiratorbehandlet. Det er vigtigt, at der er en tæt kontakt til så få plejepersoner som muligt. Omsorg for patienten God kommunikation med patient og pårørende. Information Under hele forløbet informeres patient og pårørende løbende af sygeplejersker og læger. Realistisk og ærlig information afpasset efter patientens kliniske tilstand Patienten tilknyttes en kontaktsygeplejerske eller primærsygeplejerske Hyppige gentagelser af information. Efter operation Efter operation vil risikoen for rebløding være elimineret hos de fleste patienter. Det faste sengeleje ophæves, og patienterne kan mobiliseres. Der kan i denne fase stadig være behov for analgetika, antiemetika og laksantia. Væskebalance med kontrol af serum-elektrolytter følges, til patienterne spiser og drikker normalt. Patienterne observeres og vurderes for neurologiske udfald med henblik på at bestemme videre behov for genoptræning. Der henvises til litteraturliste. Det kan blive nødvendigt med en neuropsykologisk vurdering inden udskrivelsen fra neurokirurgisk afdeling. SUBARAKNOIDALBLØDNING OG NORMAL ANGIOGRAFI Patienter med dokumenteret SAH med en tilsyneladende normal angiografi udgør et diagnostisk problem. Hvis den første angiografi er foretaget med en tilfredsstillende fremstilling af alle hjernens kar inkl. afgangen af a. cerebelli post. inf. (PICA) på begge sider og der samtidig foreligger skråoptagelser og optagelser med carotiskompression, bør angiografien gentages efter ca. to uger. I ventetiden gennemføres et modificeret aneurismepleje-regime uden absolut fast sengeleje, indgift af nimodipin i vanlig dosis samt opretholdelse af passende intravaskulært volumen. Hvis den fornyede angiografi stadig ikke afslører nogen blødningskilde, er risikoen for reblødning ekstremt ringe og berettiger ikke til flere gentagelser af undersøgelsen. På grund af udviklingen i de seneste år ser det ud, som om MR-angiografi snart vil kunne erstatte den konventionelle angiografi. Om dette indebærer en bedre mulighed for afsløring af SAH-blødningskilder, er uvis, og anvendelse af MR på disse patienter må indtil videre betragtes som et udviklingsområde. Perimesencefal SAH Blandt patienter med normal angiografi kan der udskilles en gruppe, hos hvem blodet i subaraknoidalrummet

11 10 overvejende eller udelukkende er lokaliseret i de perimesencefale cisterner. På CT-scanninger er blodet lokaliseret umiddelbart foran mesencephalon eller pons og kan udstrække sig til cisterna ambiens, de basale dele af fissura Sylvii, mens den forreste del af fissura interhemisphaerica eller den laterale del af fissura Sylvii aldrig er fyldt med blod. Typisk er tillige, at der ikke er gennembrud/indløb af blod til ventrikelsystemet. Patienter med perimesencefale blødninger udgør ca. 10% af alle SAH-patienter og ca. 50% af patienter med SAH og normal angiografi (15). Prognosen for disse patienter er som for de øvrige med normal angiografi særdeles god, bl.a. fordi risikoen for reblødning er minimal. II. IKKERUMPEREDE ANEURISMER (IRA) Ikkerumperede aneurismer inddeles i to grupper: a. Symptomatiske med symptomer og neurologiske udfald på grund af aneurismets rumopfyldende effekt eller dets funktion som embolikilde b. Asymptomatiske med tilfældig påvisning ved angiografi foretaget på grund af SAH eller anden cerebral lidelse. De epidemiologiske forhold er tidligere anført (5). IRA diagnosticeret samtidig med et rumperet aneurisme (multiple aneurismer) påvises hos 20-25% af patienter med rumperede aneurismer. Ved stillingtagen til behandling af et diagnosticeret IRA er en række faktorer vigtige: a. Den årlige risiko for ruptur, der er i størrelsesorden 2%. b. Alle IRA er forbundet med rupturrisiko uanset deres størrelse, men risikoen synes størst for de største aneurismer. c. Små aneurismer vokser i størrelse med øget rupturrisiko til følge. d. Prognosen ved aneurismeruptur er dårlig e. Operation af et ikkerumperet aneurisme er forbundet med en meget lav morbiditet (0-6%) og letalitet (0-2%) (11). Pga. disse forhold bør alle patienter med nydiagnosticerede IRA tilbydes operation, medmindre der er specielle forhold, herunder høj alder, der kontraindicerer dette. ORGANISATION Opgaver For de enkelte sektorer i Sundhedsvæsenet vil opgaverne have følgende indhold: Den primære sundhedstjeneste 1. Akut indlæggelse på sygehus med døgnbetjent CTscanner af alle patienter med pludseligt indsættende hovedpine. 2. Snarest mulig henvisning til en neurokirurgisk afdeling af patienter med nævnte hovedpineepisode opstået uger/måneder forinden. Den sekundære sundhedstjenenste 1. Neurologisk afdeling a. Akut modtagelse af patienter mistænkt for SAH. b. Akut diagnostik af mulig SAH. c. Snarest mulig henvisning/overflytning af patienter med verificeret SAH til neurokirurgisk afdeling. d. Rehabilitering af patienter med følger efter SAH/aneurismeoperation. Afhængigt af lokale forhold kan det være nødvendigt at lade akut modtagelse og diagnostik ske på en medicinsk afdeling. 2. Radiologisk afdeling a. På sygehuse med neurokirurgiske afdelinger skal CT-scanneren være døgnbetjent. b. På de samme sygehuse skal der kunne udføres cerebral angiografi døgnet rundt. På sygehuse uden neurokirurgisk afdeling har cerebral angiografi i udredning af SAH-patienter ikke nogen plads. 3. Neurokirurgisk afdeling a. Akut modtagelse af patienter med SAH eller mistænkt herfor. b. Akut diagnostik af evt. SAH og blødningskilde c. Behandling af patienter med verificeret SAH, evt. operation af påvist aneurisme. d. Ambulant kontrol af alle aneurismeopererede patienter tre måneder efter udskrivelsen. 4. Klinisk-kemisk afdeling a. Undersøgelse af spinalvæske for hæmoglobinderivater ved spektrofotometri skal kunne udføres på alle sygehuse med neurologiske og neurokirurgiske afdelinger og bedst med døgnbetjening. 5. Neuropsykologisk service a. På sygehuse med neurologiske/neurokirurgiske afdelinger vil neuropsykologisk undersøgelse og behandling af en del af (alle?) patienterne være nødvendig (en) og tre måneder efter udskrivelsen undertiden allerede inden udskrivelsen fra neurokirurgisk afdeling. 6. Anæstesiologisk afdeling a. På alle sygehuse, der modtager patienter mistænkt for SAH, kan det være nødvendigt døgnet rundt at skulle ledsage/overflytte vågne/intuberede patienter med SAH eller mistænkt herfor til neurokirurgisk afdeling. Personale 1. Praktiserende læger a. Kendskab til det kliniske billede ved SAH. b. Viden om nødvendigheden af akut indlæggelse af patienter med pludseligt indsættende hovedpine. 2. Læger på neurologiske afdelinger a. Viden om akutte diagnostiske undersøgelser og rækkefølgen heraf ved mistanke om SAH.

12 11 b. Viden om nødvendigheden af akut henvisning til neurokirurgisk afdeling ved verificeret SAH. 3. Læger på radiologiske afdelinger a. Viden om CT-fund ved SAH. b. Viden om MR-fund ved SAH. c. Praktisk gennemførelse af cerebral angiografi. Udførelse af angiografi kræver erfaring og skal derfor ikke kunne udføres af alle speciallæger i radiologi. d. Viden om almindelige og specielle angiografifund hos denne patientkategori. 4. Læger på anæstesiologiske afdelinger a. Viden om specielle hensyn ved intubation/anæstesi og intensiv terapi af patienter med SAH og cerebrale aneurismer. 5. Læger på neurokirurgisk afdeling a. Viden om kliniske billeder ved SAH og cerebrale aneurismer, herunder komplikationer, CT-fund, MR-fund og angiografifund. b. Operation af cerebrale aneurismer kræver erfaring og skal derfor ikke kunne udføres af alle speciallæger i neurokirurgi. Hvis en neurokirurgisk afdeling af forskellige årsager i en kort periode ikke råder over en erfaren aneurismeoperatør, kan det blive nødvendigt at flytte patienten til en anden neurokirurgisk afdeling. 6. Plejepersonale på neurokirurgisk afdeling a. Viden om relevante observationer af patienter med SAH. b. Viden om specielle plejebehov. c. Viden om komplikationer og nødvendigheden af rapport til læge ved opståen/udvikling heraf. Udstyr De neurokirurgiske afdelinger skal være i besiddelse af instrumenter til mikrokirurgi, et større sortiment af aneurismeclips samt operationsmikroskop. De klinisk-kemisk afdelinger bør være udstyret med et spektrofotometer til bestemmelse af hæmoglobinderivater i spinalvæsken. FORMIDLING Kendskab til referenceprogrammet søges opnået ved omtale og publicering i forskellige typer af forsamlinger og tidsskrifter. møde i Dansk Neurokirurgisk Selskab møde i Dansk Neurologisk Selskab møde i Dansk Selskab for Diagnostisk Radiologi møde i Dansk Forening for Neuroradiologi møde i Dansk Anæstesiologisk Selskab møder/foredrag i lægekredsforeninger. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Ugeskrift for Læger Sygeplejersken JOURNAL Danmarks Amtsråd. CHECKLISTE Et af de strategisk vigtige områder i behandlingen af SAH og rumperede aneurismer er den akutte håndtering af»patienten med den pludseligt indsættende hovedpine«. Hurtig diagnostik og behandling er nødvendig for at reducere antallet af patienter med komplikationer (reblødninger, cerebral iskæmi, hydrocephalus m.m.). En forbedring af den akutte indsats foreslås opnået ved en reduktion af mulige»faldgruber«: 1. Information til befolkningen om, at et»smæld i hovedet«bør føre til øjeblikkelig kontakt til læge. Herved vil andelen af patienter med bl.a. advarselsblødninger kune reduceres. 2. Information til den primære sundhedstjeneste, skadestuer, medicinske og neurologiske afdelinger om visitationsprincipperne for denne patientkategori. Herved vil andelen af patienter med fejldiagnoser og dermed sen diagnostik af SAH kunne reduceres. Effekten af disse foranstaltninger vil, ligesom programmets øvrige anbefalinger og forslag, kunne monitoreres på de neurokirurgiske afdelinger, hvis der for hver enkelt patient foretages en registrering af: Tiden fra symptomdebut til diagnostik af SAH Evt. diagnostisk forsinkelse og årsagen hertil Tiden fra symptomdebut til diagnostik af aneurisme Evt. diagnostisk forsinkelse og årsagen hertil Tiden fra diagnosticeret aneurisme til operation Evt. terapeutisk forsinkelse og årsagen hertil. Kvalitetsmål for den akutte indsats vil fx kunne være: 1. Antallet af patienter med advarselsblødninger bør ikke udgøre mere end 5-10% af alle patienter med SAH på de neurokirurgiske afdelinger. 2. Antallet af patienter med SAH, der modtages på de neurokirurgiske afdelinger inden for de første 24 timer efter blødningen, bør udgøre mindst 95% af alle med SAH. En registrering af det samlede behandlingsresultat vil kunne foretages ved en outcome-vurdering efter Glasgow Outcome-Skala (GOS) foretaget på alle patienter. For de opererede patienter kan vurderingen foretages ved den ambulante kontrol tre måneder efter udskrivelsen. Resultatet skal sættes i forhold til variable med kendt indflydelse på outcome. Disse variable vil kunne registreres under patientens indlæggelse på neurokirurgisk afdeling (klinisk tilstand ved indlæggelsen, alder, forudbestående hypertension, mængden af blod på CT, evt. komplikationer, per- og postoperative forløb, aneurismestørrelse og -lokalisation etc.).

13 12 LITTERATUR 1. Van Gijn J. Subarachnoid haemorrhage. Lancet 1992; 339: Biller J, Godersky JC, Adams Jr. HP. Management of aneurysmal subarachnoid hemorrhage. Stroke 1988; 19: Longstreth Jr.WT, Nelson LM, Koepsell TD, van Belle G. Cigarette smoking, alcohol use, and subarachnoid hemorrhage. Stroke 1992; 23: Hijdra A, Van Gijn J, Nagelkerke NJD, Vermeulen M, Van Crevel H. Prediction of delayed cerebral ischemia, rebleeding, and outcome after aneurysmal subarachnoid hemorrhage. Stroke 1988; 19: Wiebers DO, Torner JC, Meissner I. Impact of unruptured intracranial aneurysms on public health in the United States. Stroke 1992; 23: Earnest F, Forbes G, Sandok BA, Piepyras DG, Faust RJ, Ilstrup DM et al. Complications of cerebral angiography: prospective assessment of risk. Am J Roentgenol 1984; 142: Dion JE, Gates PC, Fox AJ, Barnett HJ, Blom RJ. Clinical events following neuro-angiography: a prospective study. Stroke 1987; 18: Dorsch NWC. Cerebral arterial spasm a clinical review. Br J Neurosurg 1995; 9: Weir B. The pathophysiology of cerebral vasospasm. Br J Neurosurg 1995; 9: Broderick JP, Brott TG, Duldner JE, Tomsick T, Leach A. Initial and recurrent bleeding are the major causes of death following subarachnoid hemorrhage. Stroke 1994; 25: King Jr JT, Berlin JA, Flamm ES. Morbidity and mortality from elective surgery for asymptomatic, unruptured, intracranial aneurysms: a meta-analysis. J Neurosurg 1994; 81: Hutter BO, Gilsbach JM, Kreitschmann I. Quality of life and cognitive deficits after subarachnoid haemorrhage. Br J Neurosurg 1995; 9: Eskesen V, Rosenørn J, Schmidt K.»Smæld i hovedet«subaraknoidal blødning. Ugeskr Læger 1991; 153: Rosenørn J, Eskesen V, Schmidt K, Espersen JO, Haase J, Harmsen Aa et al. Kliniske fund og prognose hos 1076 patienter med rumperede intrakraniale sakkulate aneurismer. En prospektiv, konsekutiv undersøgelse. Ugeskr Læger 1987; 149: Vermeulen M, Lindsay KW, van Gijn J. Subarachnoid haemorrhage. Major problems in neurology, vol. 25. Philadelphia: W.B. Saunders Company, Ratcheson RA, Wirth FP. Ruptured cerebral aneurysms: perioperative management. Concepts in neurosurgery, vol. 6. Baltimore: Williams and Wilkins, Carter LP, Spetzler RP. Neurovascular surgery. New York: McGraw- Hill, Inc., Hickey JV. The clinical practice of neurological and neurosurgical nursing. Philadelphia: J.B.Lippincott Company, »Referenceprogram for apopleksi I«(Cerebrale infarkter, transitorisk cerebral iskæmi og intracerebral hæmorrhagi). Dansk Neurologisk Selskab, Hedegaard G, Olsen V, Vesterager A, Elmelund H, Davidsen HR, Velløv D et al. Neuromedicinsk og neurokirurgisk sygepleje. København: Arnold Busck, »Referenceprogram Afasi«. FS 15, Faglig sammenslutning af neurosygeplejersker. København: Dansk Sygeplejeråd, Mayberg MR, Batjer HH, Dacey R, Diringer M, Haley EC, Heros RC et al. Guidelines for the management of aneurysmal subarachnoidal hemorrhage. Stroke 1995; 25:

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Alle patienter

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 9 Alle patienter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os.

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os. Hjernehindeblødning Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål

Læs mere

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Subaraknoidal blødning

Subaraknoidal blødning Subaraknoidal blødning en oversigt af Mogens Jakobsen udarbejdet 1996 revideret oktober 1999 Mogens Jakobsen 2 INDLEDNING 3 HISTORISK UDVIKLING 3 DE NON-RUMPEREDE ANEURYSMER 4 Undersøgelsesmetoder 4 Cerebral

Læs mere

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne

Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne Vurdering af bevidsthedsplan Glasgow Coma Skala Voksne Øjenåbning Verbale respons Motorisk respons Ved uens respons scores den bedste side Total Spontant åbne 4 På tiltale 3 På smertestimulation 2 Ingen

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing

Læs mere

Hovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery

Hovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner. Patienter med verificeret aneurismal subarachnoidalblødning(sah)

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner. Patienter med verificeret aneurismal subarachnoidalblødning(sah) DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter med verificeret aneurismal subarachnoidalblødning(sah) December 2016 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation

Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse) Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

NOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter

NOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for neurokirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for neurokirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning NOTAT 13-03-2018 Specialeaftale og tro & loveerklæring for neurokirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1. Betegnelsen

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse) Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ISNCSCI (International Standards of Neurological Classification of Spinal Cord Injury) - klassificeret rygmarvsskade med henblik på

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012 Odense Universitetshospital 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal tale,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner. Patienter med verificeret aneurismal subarachnoidalblødning (SAH)

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner. Patienter med verificeret aneurismal subarachnoidalblødning (SAH) DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter med verificeret aneurismal subarachnoidalblødning (SAH) Oktober 2017 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere