Den 31. marts Opgavebeskrivelse for it-kompetenceudviklingsprojekt [Med forbehold for ministerens godkendelse af projektet]

Transkript

1 Den 31. marts 2017 Opgavebeskrivelse for it-kompetenceudviklingsprojekt [Med forbehold for ministerens godkendelse af projektet] 1. Baggrund Det øgede fokus på anvendelsen af digitale redskaber som følge af folkeskolereformen og brugerportalinitiativet, herunder udbredelsen af digitale læringsplatforme med understøttelse af mål for undervisningen, rummer potentialer for at øge elevernes læring. Samtidig fordrer det en stor omstilling på landets folkeskoler. Alle kommuner har investeret i digitale læremidler og infrastruktur og er desuden i gang med at anskaffe digitale læringsplatforme, så nu er tiden inde til næste skridt: Et bredt pædagogisk itkompetenceløft. Af OECD s seneste lærer- og lederundersøgelse, TALIS (2013), fremgår det, at 60 pct. af grundskolelærerne efterspørger kompetenceudvikling inden for anvendelse af it som pædagogisk redskab i undervisning og læring. I forbindelse med udbredelse af læringsplatforme og digitale læremidler i den danske folkeskole, forventes efterspørgslen efter udvikling af it-didaktiske kompetencer at stige yderligere. Der er således behov for at omlægge og kickstarte kompetenceudviklingsindsatsen omkring pædagogisk it. Det forudsætter etableringen af det relevante udbud og en stærkere kommunal efterspørgsel. Dette projekt har til formål at etablere kapaciteten herfor; dels hos professionshøjskolernes udbud og dels hos kommunerne for at understøtte en styrket og refokuseret efterspørgsel efter kompetenceudvikling på dette felt. 1.1 Eksisterende erfaringer fra indsatsen for It i folkeskolen I projekterne i regi af den fællesoffentlige indsats for It i folkeskolen er der en lang række erfaringer og resultater, der er relevante for kompetenceudvikling på it-området. Det er en central pointe på tværs af erfaringerne, at der er behov for en organisatorisk forankring af det faglige indhold i en kompetenceudvikling. Fx viser demonstrationsskoleforsøgene om it-baseret læring, at en it-udviklingsindsats skal være flerstrenget, længerevarende og praksisnær for at give en blivende effekt. Projektet It i undervisning og læring viser, at kapacitetsopbygning af alle niveauer i den kommunale organisation forvaltning, skoleledelse og pædagogisk personale er vigtig, hvis it-kompetenceudviklingen skal resultere i forandring af skolens praksis. 1.2 Kortlægning af udbud og efterspørgsel på it-kompetenceudvikling Styregruppen for It i folkeskolen, der består af Undervisningsministeriet (UVM), Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen (DIGST), har i samarbejde med Ministeriet for Uddannelse og Forskning (UFM) fået gennemført en kortlægning af udbud og efterspørgsel af it-kompetenceløft. Kortlægningen, som Epinion stod for, identificerer en række udviklingsbehov for pædagogisk personale, skoleledere og kommunale konsulenter. På baggrund af kortlægningen er der identificeret en række indsatsområder, der bør styrkes i forhold til professionshøjskolernes udbud: Identificerede indsatsområder for professionshøjskolerne udbud 1

2 1. At tage ekspertrollen omkring pædagogisk it og proaktivt omstille sig til skolernes arbejde med digitalisering i det 21. århundrede. 2. At tilbyde længerevarende, skræddersyede og praksisnære kompetenceudviklingsforløb målrettet skolernes teamstruktur. 3. At tilbyde et større udbud af kompetenceudvikling med fokus på digital dannelse og generel teknologiforståelse, herunder programmering og nye fremstillingsteknologier. 4. At tilbyde et større fokus på kompetenceudvikling målrettet skoleledere og skolepædagoger, og kommunikere tilbuddene målrettet til disse målgrupper. 5. At understøtte en indsats i forhold til it-kompetenceudvikling på grunduddannelserne for lærere og pædagoger. 6. At bistå kommunerne med at formulere en klar og langsigtet strategi for it-kompetenceudvikling med fokus på alle organisatoriske niveauer, herunder særligt skoleledelsen. 7. At tilrettelægge kompetenceudviklingen så den i højere grad understøtter organisations- og kompetenceudvikling med henblik på, at der opnås varige forandringer af praksis til gavn for elevernes læring og trivsel. 2. Opgavens formål Formålet med projektet er at skabe grundlaget for, at alle professionshøjskoler kan tilbyde kvalificeret it-kompetenceudvikling samt at kommunernes kompetencebehov understøttes derigennem: A. Styrke professionshøjskolernes udbud af it-kompetenceudvikling Understøtte it-kompetenceudvikling på professionshøjskolerne, der generelt kan styrke it i grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger. Derfor skal samtlige professionshøjskoler med udbud af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen være målgruppe i projektet, dvs. alle syv. Der skal ligeledes sikres sammenhæng til øvrig kompetenceudvikling (fx efteruddannelse inden for fagene ud fra målsætning om fuld kompetencedækning). Professionshøjskolerne har i modsætning til de private it-leverandører en it-didaktisk viden på tværs af de forskellige it-redskaber og platforme. Ligeledes er professionshøjskolerne centrale videncentre for lærer- og pædagoguddannelsen, der udgør bindeled på tværs af kommunegrænser, praksis og forskning. B. Udvikle, tilrettelægge og afprøve praksisnære it-kompetenceudviklingsmodeller 1 Professionshøjskolerne skal i samarbejde med udvalgte kommuner udvikle, tilrettelægge og afprøve praksisnære og skræddersyede forløb, der er tilpasset de enkelte skolers behov. Formålet hermed er at skabe et tættere samarbejde om udvikling af udbuddet mellem professionshøjskolerne og kommuner/skoler. Det kan være ved at udvikle og afprøve prototyper på praksisnær kompetenceudvikling, der er tilrettelagt af kommuner og professionshøjskolerne og skræddersyet efter skolernes behov. Med skræddersyet menes i denne sammenhæng, at viden, redskaber og metoder tilpasses konkrete skolers/kommuners kontekst. Gode erfaringer bør spredes og genbruges. 2.1 Projektets langsigtede effekter 1 Indholdet i praksisnære, skræddersyede kompetenceudvikling er nærmere beskrevet i Epinions rapport og konklusionshæfte. 2

3 Projektet skal være grundlaget for etableringen af det relevante udbud og en styrket kommunal efterspørgsel. Dette projekt har til formål at etablere kapaciteten herfor; dels i professionshøjskolernes udbud og dels hos kommunerne for at understøtte en styrket og refokuseret efterspørgsel efter itkompetenceudvikling: Professionshøjskolerne: Får opbygget miljøer af undervisere og konsulenter, der kan håndtere en langt større efterspørgsel på kombinationen af it-didaktik, teknologividen og faciliteringskompetencer. Får udviklet, afprøvet og synliggjort koncepter, så alle professionshøjskoler kan tilbyde effektive skræddersyede, praksisnære forløb med it-kompetenceudvikling. o Herunder, at professionshøjskolerne styrkes i at indgå samarbejder og partnerskaber dels med kommuner, dels med andre leverandører af it-kompetencer (fx forlag og andre aktører, herunder it-virksomheder). Sikrer styrkede it-didaktiske og pædagogiske kompetencer hos lærere og pædagoger på grunduddannelserne, herunder at it tænkes ind i fagene. Opbygger partnerskaber med forskellige aktører, så professionshøjskolerne i langt højere grad samarbejder med kommunerne/skolerne, læringsplatformsleverandører, andre udbydere af kompetenceudvikling for skoleledere og pædagogisk personale samt forskningsmiljøer. Konsulenter og undervisere fra professionshøjskolerne får erfaringer med it-kompetenceløft ift. de nævnte indholdsområder (jf. afsnit 3.1). Ledere fra professionshøjskolerne opnår gennem en tværgående ledergruppe indsigt i, hvilke organisatoriske, kompetencemæssige, kulturelle og andre problemstillinger, der er forbundet med skræddersyede og kapacitetsopbyggende it-kompetenceløft. Opbygger et forpligtende samarbejde på tværs af professionshøjskoler i form af bl.a. en fælles taskforce (jf. afsnit 4). Skoler og kommuner: Det pædagogiske personale på skolerne opnår nye it-kompetencer. Kommunale chefer, konsulenter, det pædagogiske personale og skoleledere opnår erfaringer med skræddersyede it-kompetenceudvikling og de indholdsområder, der afprøves. Ud over konkret viden fra afprøvning på skolerne, opnår de også viden om, hvordan de fremover skal efterspørge skræddersyede it-kompetenceudvikling. 3. Indhold og metode Professionshøjskolernes kapacitetsopbygning nationalt, regionalt og lokalt inden for it-kompetenceudvikling styrkes ved, at der udvikles målrettede it-kompetenceudviklingstilbud (herunder tilbud, hvor it tænkes ind i fagene) af høj kvalitet i sammenhæng med lærere og pædagogers øvrige grund-, efter- og videreuddannelse. For at sikre sammenhængen på tværs udarbejdes en ramme for projektet i form af en overordnet rammebeskrivelse. Som led heri igangsættes som udgangspunkt 7 delprojekter (ét projekt for hver professionshøjskole), hvor en professionshøjskole sammen med et antal kommuner/skoler udvikler nye skræddersyede it-kompetenceudviklingsforløb, herunder forløb, hvor it tænkes ind i fagene. Det understøtter, at opbygning af it-kapacitet sker og forankres lokalt på skoler og i kommuner med professionshøjskolerne som lokomotiv. I partnerskab med kommunerne modnes markedet for langsigtede it-kompetenceudviklingsaktiviteter, og professionshøjskolernes it-kompetence og portefølje af aktiviteter styrkes markant. Ligeledes sikres et vigtigt tilbageløb til grunduddannelserne, når CFU og efter-/videreuddannelserne styrkes væsentligt med it-didaktiske kompetencer, og der kan skabes sammenhæng mellem it-området og andre områder af kompetenceudviklingsindsatsen. 3

4 Professionshøjskoler og kommuner skal sammen ansøge It i Folkeskolen om projektmidler til at iværksætte kompetenceudviklingsforløb. Styregruppen for It i folkeskolen vil derefter efter indstilling fra sekretariatet beslutte, i hvilket omfang det indsendte overordnede projekt og delprojekterne skal tildeles midler og igangsættes inden for budgetrammen. Sekretariatet for It i folkeskolen sparrer med professionshøjskolerne om udformning af delprojekterne mhp. at opnå en høj kvalitet. Professionshøjskolerne opfordres til at gå sammen med flere kommuner, men kan nøjes med at gå sammen med en enkelt kommune. Projektet har fire faser: Fase 0 Løsningsbeskrivelse Fase 1 Kapacitetsopbygning af prof.højskoler Behovsafklaring med kommuner Fase 2 Gennemførelse af delprojekter med kommuner Fortsat kapacitetsopbygning af prof.højskoler Fase 3 Formidling Evaluering og afrapportering Figur 1: Projektets faser. 3.1 Fase 0: Løsningsbeskrivelse Projektet indledes med, at der udarbejdes en overordnet rammebeskrivelse, der beskriver projektets overordnede rammer (jf. afsnit 5). Herefter beskriver hver professionshøjskole sammen med en eller flere kommuner et delprojekt for et konkret skræddersyet forløb på en eller flere skoler. Der udarbejdes en projektbeskrivelse for hvert delprojekt (jf. afsnit 5). Delprojekterne kan tage udgangspunkt i et eller flere af de indholdsområder omkring læring og trivsel, der er nævnt i Epinions rapport: 4

5 Læringsplatforme Digitale læremidler Digitalt handlingsrepertoire og dannelse (i modsætning til blot tekniske kurser) Nye teknologier og programmering, fx maker-teknologier (3D-printer mv.) Digitale kompetencer (for restgruppen af lærere, der ikke er kommet i gang med at anvende it) Teknologiforståelse (dette punkt forstås bredt i retning af computational thinking/informatik ). Der tages afsæt i en tæt integration i de enkelte fag, så der i delprojekternes konkrete aktiviteter tages udgangspunkt i den faglige dagligdag, når deltagerne får erfaringer og kompetence i de nævnte indholdsområder. Målet er ikke, at det enkelte professionshøjskoledelprojekt dækker alle indholdsområder, men at projekterne samlet set, på tværs af alle professionshøjskoler, kommer rundt omkring alle indholdsområder. Delprojekterne skal tage udgangspunkt i en eller flere af målgrupperne nedenfor i afprøvningen af nye it-kompetenceløftformer. Som udgangspunkt bør projekterne spænde over mere end én målgruppe for at virke kapacitetsopbyggende. Skoleledelsen skal udgøre en af målgrupperne i mindst to af de syv delprojekter: Skoleledelse Pædagogisk Læringscenter (vejledere og ressourcepersoner) Skolepædagoger Lærere Lærere, der er teknisk udfordrede. Et eksempel Professionshøjskole XX formulerer sammen med kommune YY og ZZ et delprojekt. Man vælger at sætte fokus på kompetenceløft i digital dannelse og nye teknologier. Målgruppen for it-kompetenceløftet udpeges til at være skoleledere, lærere og skolepædagoger, og det beskrives, hvilke nedslag der er i forberedelse og undervisning, og hvilken involvering der er med netværk (leder- og ressourcenetværk). Der udarbejdes en milepælsplan ift. de forskellige faser i det skræddersyede kompetenceløft samt en afslutningsvis workshop mellem professionshøjskolen og kommunernes deltagere, hvor fokus er på, hvordan erfaringerne kan generaliseres. Herunder også, hvorledes man efterfølgende kan synliggøre delprojektet som et generelt tilbud ift. et skræddersyet it-kompetenceløft. Forudsætningen for at gennemføre projektet i sin helhed er som udgangspunkt, at alle professionshøjskoler har en aftale med en eller flere kommuner til deres lokale aktiviteter i indsatsen. 3.2 Fase 1: Kapacitetsopbygning Derefter gennemføres en fælles kapacitetsopbygning af professionshøjskolerne inden for de indholdsområder, der er nævnt ovenfor (afsnit 3.1). Professionshøjskolerne skal etablere en fælles taskforce på tværs af de 7 professionshøjskoler. Taskforcen skal stå for videndeling mellem og kompetenceudvikling af de professionshøjskolemedarbejdere, der skal indgå i delprojekterne sammen med kommunerne. Hensigten er at lave peer to peer inspiration og løft. Det vil sige, at de medarbejdere, der er længst fremme med at arbejde med skræddersyede 5

6 og kapacitetsopbyggende it-kompetenceløft, inspirerer og hjælper med at opbygge kapacitet bredere på professionshøjskolerne, også blandt dem, der ikke indgår i delprojekterne. Der inddrages viden fra fx universiteter, der har kompetencer inden for it-didaktisk læring. Der foregår løbende en dialog med kommunerne om behov for kompetenceudvikling, så man sikrer, at kompetenceløftet på professionshøjskolerne sker med udgangspunkt i de behov, kommunerne har. 3.3 Fase 2: Gennemførelse af delprojekter og fortsat kapacitetsopbygning Delprojekterne skal tage udgangspunkt i en række overordnede faser: Udfoldelse af fælles tilrettelagt skræddersyet kompetenceudviklingsforløb ifølge kommunens/skolens behov. Forberedelse: Forventningsafstemning og rolleafklaring, justering til lokale behov og kontekst. Eksekvering: Praksisnær afprøvning af teori, refleksion og forædling af egen praksis. Forankring: Hvad vil skolen/kommunen gøre anderledes i rutiner og organisering på baggrund af kompetenceløftet (ledelsesmæssigt, videndeling, organisering og handleplaner mv.)? Sideløbende med gennemførelsen af delprojekterne fortsætter kapacitetsopbygningen på professionshøjskolerne, og de opsamlede erfaringer fra delprojekterne indarbejdes. Samtidig skal der ske en spredning af viden fra taskforcen internt på professionshøjskolerne til CFU og de undervisere, der ikke deltager i delprojekterne. Her skal mulighederne for e-læring indtænkes. 3.4 Fase 3: Formidling og evaluering Delprojekterne leverer samlet set: En værktøjskasse med indhold til nye it-kompetenceløftformer. Målgruppen er både professionshøjskoler og øvrige udbydere. Værktøjskassen indeholder bl.a. indhold om nye indholdsområder, som fx digital dannelse eller teknologiforståelse, samt modeller til skræddersyede itkompetenceløft og partnerskaber mellem professionshøjskoler og kommuner. Råd og vejledning for skoler og kommuner ift. at efterspørge it-kompetenceløft, der virker kapacitetsopbyggende. En formidlings- og spredningsplan for udbredelse fra delprojekter til opbygning af kapacitet til it-kompetenceudvikling generelt på professionshøjskolerne (for grunduddannelserne, efter/videreuddannelse og CFU). Anbefalinger ift. organisatoriske justeringer af professionshøjskolerne (fx understøttende tværgående videndeling eller interne taskforces med spredningsansvar). Samtlige delprojekter forpligtes derudover til formidlingsaktiviteter, som fx deltagelse på konferencer, i workshops og netværk, oplæg, artikler i fagblade mv. Evaluering Det er i styregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi besluttet, at alle initiativer fremover skal opstille effektmål og efterfølgende følge op på disse effektmål efter følgende principper: 1. Proportionalitet ift. initiativets scope Valg af effektmål samt opfølgning herpå, herunder ressourceforbrug, skal være proportionalt med initiativets omfang og scope. 2. Typer af effektmål 6

7 Effektmål skal angive effekterne af de umiddelbare aktiviteter og leverancer, som initiativerne gennemfører og leverer. Effektmål kan fx angå kvalitets- eller effektiviseringsmål. 3. Baseline Opfølgning på effektmål bør så vidt muligt tage udgangspunkt i en baseline eller 0-punktsmåling. 4. Roller og ansvar Der skal være placeret et klart ansvar for realiseringen af og opfølgningen på de aftalte effektmål. 5. Periode for opfølgning på effektmål Der skal være taget stilling til, hvornår opfølgningen på de aftalte effektmål kan påbegyndes og afsluttes, hvilket særligt gælder i tilfælde, hvor effekterne fx først vil kunne ses en væsentlig tid efter projektperiodens udløb. Der skal derfor gennemføres en evaluering af projektet efter disse retningslinjer. Det nærmere indhold af evalueringen (inkl. hvem der skal gennemføre den) besluttes af Styregruppen for It i Folkeskolen på baggrund af et oplæg fra Sekretariatet. Professionshøjskolen, der udpeges til at varetage projektledelsen, administrerer bevillingen til gennemførelse af evalueringen, men kan kun udbetale midler til evaluator efter aftale med STIL. 4. Organisering Projektet er forankret i Styregruppen for It i folkeskolen, der betjenes af Sekretariatet for It i folkeskolen. Sekretariatet består af medarbejdere fra Undervisningsministeriet, Styrelsen for It og Læring, Digitaliseringsstyrelsen og KL samt for dette projekt Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Der stilles en person fra Styrelsen for It og Læring til rådighed som overordnet projektleder (sparring og koordinering) og primær indgang for projektet. Projektet organiseres på professionshøjskolerne med en projektledelse, en ledergruppe og en taskforce, ligesom følgegruppen for It i Folkeskolen fungerer som referencegruppe: 4.1 Projektledelse Der udpeges én professionshøjskole til at stå for projektledelsen af det samlede projekt. Evt. kan Danske Professionshøjskoler bistå projektledelsen, som har ansvar for at koordinere med Sekretariatet for It i Folkeskolen. 4.2 Ledergruppe Der nedsættes en gruppe på ledelsesplan på tværs af alle 7 professionshøjskoler. Gruppen har ansvar for, at projektet får en solid ledelsesforankring og for at konkretisere organisatoriske ændringer og justeringer på baggrund af delprojekterne samt dele viden med deres øvrige lederkolleger: Hvad skal man på tværs og på den enkelte professionshøjskole justere organisatorisk, kulturelt, kompetencemæssigt mv. for at inkorporere erfaringerne fra delprojekterne? 4. 3 Taskforce Der nedsættes en fælles taskforce på tværs af alle 7 professionshøjskoler. Den skal stå for videndeling mellem og kompetenceudvikling af de professionshøjskolemedarbejdere, der skal indgå i delprojekterne sammen med kommunerne Taskforcen koordinerer også ekstern kompetenceudvikling og inspiration til delprojekternes professionshøjskoledeltagere. Endelig bidrager taskforcen til de konkrete modeller for it-kompetenceløft i delprojekterne i samarbejde med kommunerne og producerer samt formidler indhold til den afsluttende 7

8 værktøjskasse med viden og værkøjer fra projektet. Taskforcen består af ca personer (2-3 pr. professionshøjskole). 4.4 Følgegruppe Følgegruppen for It i Folkeskolen er rammen for inddragelse af folkeskolens interessenter, herunder DLF og Skolelederforeningen. De enkelte interessenter inddrages desuden løbende efter behov. 5. Krav til løsningsbeskrivelse Professionshøjskolerne afleverer en samlet løsningsbeskrivelse, der består af: 1. Overordnet rammebeskrivelse 2. Projektbeskrivelser for delprojekter udarbejdet i samarbejde med kommuner 5.1 Overordnet rammebeskrivelse Den overordnede rammebeskrivelse (max 20 sider) skal som minimum indeholde: Hvordan professionshøjskolerne vil håndtere de krav til opgaven, som er beskrevet i de foregående afsnit. Et detaljeret afsnit om, hvilket analysedesign og metodisk tilgang, der påtænkes anvendt for projektet, herunder en beskrivelse af, hvordan professionshøjskolerne vil samarbejde med kommuner og skoler. Et afsnit indeholdende overvejelser omkring formatet for den endelige afrapportering af den samlede opgave inden for de opstillede rammer. En kort beskrivelse af professionshøjskolerne og de tilknyttede medarbejderes kompetencer og erfaringer. En beskrivelse af organisering og samarbejde mellem professionshøjskolerne, herunder projektledelse, ledergruppe og taskforce. En tidsplan for gennemførelse af opgaven, der beskriver overordnede faser, aktiviteter, leveranceplan, forslag til betalingsform med videre. Planen skal være i overensstemmelse med projektets tidsplan angivet under afsnit 6. Et specificeret budget for opgaveudførelsen, herunder forventet timeforbrug og timepriser samt den samlede pris for udførelse. En beskrivelse af, hvordan it-kompetenceudviklings-indsatsen videreføres efter projektets udløb. Rammebeskrivelsen skal sendes til itifolkeskolen@stil.dk senest den 28. april 2017 med henblik på at kunne behandles på mødet i Styregruppen for It i folkeskolen den 11. maj Projektbeskrivelser for delprojekter Projektbeskrivelserne for de enkelte delprojekter beskrives efter følgende skabelon (5-7 sider pr. delprojekt): 1. Baggrund 2. Formål 3. Indhold og metode 4. Organisering, herunder ledelsesforankring 5. Formidling og spredning 6. Tidsramme 7. Økonomi Professionshøjskolerne skal redegøre for antal kommunehenvendelser, og såfremt kommuner ikke opnår deltagelse og projektigangsætning, skal professionshøjskolen redegøre herfor. 8

9 Delprojektbeskrivelserne laves i samarbejde mellem professionshøjskolerne og kommunerne/skolerne, og kommuner/skoler skal committe sig på målene for delprojekterne. Sammen med delprojektbeskrivelserne for delprojekterne afleveres også et følgebrev, der beskriver forhold på tværs af delprojekterne. Delprojektbeskrivelser og følgebrev skal sendes til itifolkeskolen@stil.dk senest den 10. juni 2017 med henblik på at kunne behandles på mødet i Styregruppen for It i folkeskolen den 23. juni Se krav til budget, afrapportering og regnskab i bilag Tidsramme Projektet gennemføres i perioden april 2017 november 2018: April juni 2017: Fase 0 Godkendelse af overordnede rammer for projektet og delprojektbeskrivelser samt aftaler med kommuner. Godkendelse af plan for evaluering af projektet. Maj oktober 2017: Fase 1 Kapacitetsopbygning. November 2017 juni 2018: Fase 2 Gennemførelse af delprojekter og fortsat kapacitetsopbygning. Juli november 2018: Fase 3 Formidling og evaluering. 7. Økonomi Finansiering og budget ser således ud: Finansiering Finansiering fra It i folkeskolen Professionshøjskolernes medfinansiering Samlet budget Fase 1: Kapacitetsopbygning af professionshøjskolerne Fase 2: Gennemførelse af delprojekter og fortsat kapacitetsopbygning* Fase 3: Formidling (i regi af professionshøjskolerne, på tværs af delprojekter ) Fase 3: Evaluering 9,6 mio. kr. 7,6 mio. kr. 2,0 mio. kr. 9,6 mio. kr. 1,0 mio. kr. 8,0 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,4 mio. kr. *Budgetterne til de enkelte delprojekter behøver ikke være lige store. Budgettet indeholder et beløb til de deltagende kommuner (ca kr. pr. deltagende skole (jf. også bilag 1). 9

10 Bilag 1: Budget, afrapportering og regnskab Budget Tilbuddet skal indeholde et budget, der omfatter hele projektet og er opdelt i kalenderår. Egenfinansiering samt tilskud m.v. fra anden side til samme projekt skal fremgå af budgettet. Undervisningsministeriets budgetskabelon skal anvendes ved udarbejdelsen af budgettet. Skabelonen findes på uvm.dk/puljer. I budgettet skal anvendes Undervisningsministeriets lærerarbejdstimesatser gældende for Timelønssatserne kan findes på uvm.dk/puljer Afrapporteringer og regnskab Der skal aflægges delafrapportering og -regnskab senest den 15. februar 2018 samt slutafrapportering og -regnskab senest den 20. december Undervisningsministeriets regnskabsskabelon skal anvendes ved udarbejdelsen af delregnskab og slutregnskab. Skabelonen findes på uvm.dk/puljer. Delrapporten omhandler projektets aktiviteter i kalenderåret 2017 og skal indeholde: Beskrivelse af aktiviteter gennemført i perioden. Angivelse af foreløbige resultater / rapportering på opstillede mål for perioden, herunder resumé på max to sider på dansk. Angivelse af, om projektet følger tidsplanen som angivet i projektbeskrivelsen. o Hvis tidsplanen er ændret, beskrives, hvilke forhold der har ændret sig, og der vedlægges revideret tidsplan. Angivelse af, om de afholdte udgifter i perioden følger det planlagte projektbudget. o Hvis der er ændringer i budgettet, beskrives, hvilke forhold der har ændret sig. Hvis der er ændringer i det samlede projektbudget, vedlægges revideret budget. Anmodning om udbetaling jf. vedlagt delregnskab (se nedenfor). Delregnskabet omhandler de afholdte udgifter i kalenderåret Der er følgende krav til delregnskabet: Delregnskabet skal aflægges i henhold til Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Undervisningsministeriets puljemidler m.v. af 16/01/2017. Delregnskabet skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt. Egenfinansiering samt tilskud m.v. fra anden side til samme projekt skal specificeres i regnskabet. Delregnskabet skal være sammenligneligt med det godkendte budget for projektet. Delregnskabet med tilhørende ledelseserklæring skal underskives af ledelsen. Slutafrapporteringen omhandler hele projektperioden og skal redegøre for, hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet er blevet opfyldt. Slutrapporten vil blive offentliggjort og skal indeholde: Beskrivelse af de gennemførte aktiviteter Angivelse af resultater og rapportering på de opstillede mål Et resumé på max to sider på dansk Et resumé på max to sider på engelsk Et bilag (som ikke offentliggøres) vedr. projektets økonomi, herunder angivelse af, om de afholdte udgifter har fulgt det planlagte projektbudget samt anmodning om udbetaling jf. det vedlagte slutregnskab (se nedenfor) 10

11 Slutregnskabet omhandler de afholdte udgifter i hele projektperioden opdelt i kalenderår. Der er følgende krav til slutregnskabet: Slutregnskabet skal aflægges i henhold til Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Undervisningsministeriets puljemidler m.v. af 16/01/2017 Slutregnskabet skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt. Egenfinansiering samt tilskud m.v. fra anden side til samme projekt skal specificeres i regnskabet. Slutregnskabet skal være sammenligneligt med det godkendte budget for projektet. Slutregnskabet med tilhørende ledelseserklæring skal underskives af ledelsen. Regnskabet skal gennemgås og revideres efter bestemmelserne i puljebekendtgørelsen for det år, hvor tilskuddet blev givet. Revisionens omfang afhænger dels af tilskuddets størrelse, dels af hvilken kategori tilskudsmodtageren tilhører, dvs. en statsinstitution, en kommunal institution, en statsfinansieret selvejende institution, organisationer og foreninger, etc. Revisoren skal anvende Rigsrevisionens gældende erklæringsparadigme for projektregnskaber. Professionshøjskolerne skal administrere de økonomiske midler, der er afsat til tilskud til kommunernes direkte udgifter. Tilskuddet dækker faktiske afholdte udgifter til konkrete aktiviteter som fx deltagelse i eksterne konferencer, projektrelevante møder, interviews, transport og forplejning. Den samlede tid, udover tid til projektrelevante møder, interviews o.l., som kommuner/skoler, anvender i forbindelse med projektet, dækkes af kommunerne. Tilskuddet til kommuner skal fremgå som en selvstændig post i budget og regnskaber. Professionshøjskolerne skal sikre sig dokumentation for de af kommunen afholdte udgifter, før refusionen udbetales. Professionshøjskolerne skal administrere de økonomiske midler, der er afsat til evaluering af projektet. Evalueringen skal fremgå som en selvstændig post i budget og regnskaber. 11