Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 7 Standard 1.3 Individuelle planer... 9 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Møllebækken blev foretaget den 22. august 2013 af surveyor Sofie Bratberg, Region Hovedstaden og surveyor Anja Stokholm, Region Syddanmark. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Møllebækken er en af Service Loven 67 stk. 2 døgninstitution under Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap (UFH) i Region Midtjylland. Service Loven 67 stk. 2 siger, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Målgruppe Møllebækken har flere afdelinger, som er geografisk spredt. Afdelingen Midtpunktet ligger i Dalstrup og henvender sig til børn og unge i alderen år med svære tilpasningsproblemer. De øvrige afdelinger ligger i Fjellerup. Strandbo henvender sig til børn og unge i alderen 6-18 år med indlærings- og adfærdsforstyrrelser på grund af hjernedysfunktion kombineret med generel udviklingshæmning og tilknytningsforstyrrelser. Labyrinten henvender sig til børn og unge i alderen 0-18 år med infantil autisme, generel udviklingshæmning samt diverse komorbiditeter, mens Områdeafdelingen henvender sig til børn og unge i alderen 0-18 år med varig nedsat psykisk funktionsevne. Alle afdelinger har døgnpladser, og derudover tilbyder Strandbo og Områdeafdelingen aflastningspladser. Medarbejdersammensætning Medarbejdersammensætningen på Møllebækken udgøres af en forstander, en stedfortræder, afdelingsledere, en tillidsrepræsentant, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, 2

4 køkkenleder og køkkenpersonale, pedel og pedelmedhjælper, kontorassistenter, konsulenter. Derudover er der tilknyttet en række specialister, som der efter behov kan trækkes på, i den udstrækning børnene/personalet har behov for. F.eks. psykiater, psykolog, fysioterapeut og ergoterapeut. Boliger og Fællesarealer Midtpunktet har til huse i et nyt hus, som ligger i Dalstrup by på det nordlige Djursland ca. 8 kilometer fra Grenå. Strandbo har gode udenoms arealer. Der er direkte forbindelse til skoven og kun 100 meter til stranden. Af fællesfaciliteter er der et værksted, pc rum og et stort aktivitetsrum. Der er adgang til en legeplads, gymnastiksal, motionsrum og sportsplads. Labyrinten er indrettet med små miljøer, så der tages hensyn til de særlige behov, som mennesker med autisme har brug for. Der er to aktivitetsrum. Antal pladser Midtpunktet har 5 døgnpladser, Strandbo har 10 døgnpladser, Labyrinten har 5 døgnpladser og Områdeafdelingen har 9 døgnpladser. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Erik Pedersen, områdeleder, Tove Nedergaard, viceområdeleder samt Hanne Andersen, afdelingsleder i Labyrinten. Der blev desuden foretaget fokusgruppeinterview med fire medarbejdere fra henholdsvis Strandbo, Labyrinten, Midtpunkt og Områdeafdelingen. Medarbejderne repræsenterede forskellige fagligheder, idet tre var pædagoger og en var omsorgsmedarbejder. Medarbejderne repræsenterede desuden begge køn og havde hver især en anciennitet på mindst fem år. Der blev ikke foretaget interview med beboere, da de få beboere, som ville have været i stand til at deltage i et interview, enten ikke var til stede eller havde brug for ro. Surveyorteamet foretog rundgang på områdeafdelingen, Labyrinten og Strandbo. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Der er retningsgivende dokumenter for alle 6 standarder, alle indeholdende lokale tilføjelser. Retningsgivende dokument for arbejdsmiljø er dateret til 2011 (gældende fra november 2011, de andre 5 er dateret 2013 (gældende fra 1. januar 2013). Alle er opdaterede. Mini-info, lille folder/kalender, der uddeles til alle medarbejdere hvert år. Heri findes beskrivelse af Møllebækkens værdigrundlag. Introduktionsmateriale for afdeling Strandbo. Elektronisk APV to eksempler. 3 referater fra afdelingsmøder det seneste fra hver afdeling. 2 referater fra halvårlig konference, et fra april og et fra maj Individuelle planer /ICF for 3 beboere, en for her afdeling. Udvælgelseskriterier: en fra hver afdeling, tilfældigt udvalgt på liste af surveyors. Dagbogsnotater for de samme 3 beboere. Præsentation af trivselsundersøgelse for Virksomhedsgrundlag for Møllebækken, udateret. UFH virksomhedsgrundlag kladde under udarbejdelse. 3

5 Ledelsesgrundlag for UFH udarbejdet forår Skabeloner for MUS-samtale. Kompetenceprofil for pædagogisk personale på strandbo. Plan for opfølgning trin 4 organisatoriske standarder juli Plan for opfølgning trin 4 ydelsesspecifikke standarder juli Selvevaluering (audit) for 3 borgere, ydelsesspecifikke standarder - hvoraf en ikke er udfyldt. Dato 22. maj Regionalt udarbejdet spørgeskema til brug ved selvevaluering. Selvevaluering (audit) - organisatoriske standarder. Dato 27. maj Dagsskema på 3 beboere. Madplaner set i afdelingerne. Rygepolitik også gældende for beboerne. 2 referater fra beboermøder, henholdsvis den 7. januar 2013 og 12. november

6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Møllebakken vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de bruger ICF, der beskriver beboernes kommunikative evner. I samråd med de unge, finder de ud af hvilke hjælpemidler, der er bedst: om det eksempelvis er piktogrammer eller anden beskrivelse. Beboerne skal have forskelligartet tilgang. Det beskriver de, og det taler de med de unge om. I afdækning indgår samarbejdsparter, eksempelvis 50 (børnefaglig undersøgelse) fra kommunen, børnepsykiatrien eller tidligere skoler/lærere. I forhold til arbejdsgang bruger de papirer fra tidligere, hvor de kigger på de papirer, de modtager. Her kigger de på, om de hver især taler det samme sprog. Man vil gerne se børnene i miljøet og forholder sig til det sammen med udredninger og anden dokumentation fra tidligere. Man koordinerer desuden i faggruppen, så de sikrer sig, at de taler samme sprog. Hver anden uge afholdes der stormøde, hvor beboernes kommunikative færdigheder evalueres. Dette gøres også på teammøder, ligesom der løbende evalueres efter behov. Der afholdes desuden halvårlige netværkskonferencer. I interview med medarbejderne fremgår det, at de opstiller mål for kommunikation ud fra det enkelte barn. Der nævnes som eksempel børn som kan tale men vælger ikke at gøre det, hvor personalet opstiller mål for deres kommunikation. Personalet tager udgangspunkt i den unges situation, og bruger blandt andet piktogrammer, ipads og PECS. 5

7 Medarbejderne oplyser, at de gerne afholder møder, før de unge kommer til tilbuddet. Til disse møder taler personalet med forældrene og får viden om, hvad de bruger derhjemme. Dette gør man for ikke at vende op og ned på børnenes kendte hverdag. Medarbejderne fortæller desuden, at de evaluerer på personalemøder, så de kan få den rigtige indgangsvinkel til den unge. I forbindelse med dokumentgennemgangen oplyser en af de ansatte, at man indsamler viden om beboernes kommunikative forudsætninger gennem dokumenter fra kommunen, udredning med mere samt observationer fra pædagoger på afdelingen. Dette samles i en ICF skabelon, som efterfølgende kondenseres til en ICF plan/individuel plan under overskriften kommunikation. Surveyorne ser, at skema for kondensering er ikke ens med det skema, der findes i de lokale tilføjelser til retningsgivende dokumenter. Adspurgt bekræfter kvalitetskoordinator, at der er en forskel og argumenterer for, at det er for at undgå dobbeltdokumentation. Ved rundgang observeres forskellige kommunikationsredskaber som piktogrammer (tavler) med billeder af den daglige struktur, samt billeder af konkreter. Der ses desuden handlekort f.eks. når et barn ønsker hjælp fra en voksen. Surveyorne finder, at der er en mindre divergens mellem stedets lokale tilføjelser og den måde ICF/individuel plan er bygget op i Bosted. Indholdsmæssigt er det dog i Bosted muligt at finde det indhold, der kræves i de retningsgivende dokumenter, hvorfor surveyorne vurderer, at trin 2 er opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der ses referat fra audit. Medarbejderne giver udtryk for, at der er fulgt op på nogle fund fra audit. Lederne fortæller, at der er afholdt audit og at der er positive erfaringer hermed. Surveyorne vurderer på baggrund af ovenstående, at der er mindre afvigende formkrav, som ikke vurderes væsentlige for opfyldelse af trin 3, særligt fordi der findes en udførlig plan for trin 4, hvor surveyorne kan se, at der er sat aktiviteter i gang med henblik på at arbejde med fund fra audit. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der findes en plan på trin fire, som opfylder indikatorer 6 på trin 4. I forbindelse med kommunikation er brugerinddragelse et fokusområde, ligesom kommunikation skal tyde- 6

8 liggøres i beboernes individuelle planer. Ved rundgang observerer surveyors, at der hænger handleplaner for trin 4 for En medarbejder fortæller, at planen for trin 4 i 2013 har været på afdelingsledermøde i starten af august, og at den i den kommende tid skal udbredes i afdelingerne. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet regionalt retningsgivende dokument med lokale tilføjelser, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at personalet afholder beboermøder. Der afholdes desuden jeg-støttende samtaler, som personalet har været på kursus i. Formålet med disse samtaler er at få ønsker og drømme frem, herunder f.eks. ønsker til sommerferie. Ledelsen nævner desuden, at beboerne eksempelvis har indflydelse på aftensmaden, fritidsaktiviteter samt ferier, hvilket medarbejderne bekræfter. Ledelsen fortæller, at forudsætninger for brugerinddragelse afdækkes via ICF samt de journaler, de har (udredninger og dokumenter fra andre instanser). Forudsætningerne evalueres på personale- og teammøder og især på de halvårlige konferencer og derudover løbende efter behov. I interview med medarbejderne fremgår det ligeledes, at forudsætningerne evalueres på personalemøder. Medarbejderne oplyser, at de unge oplever livskvalitet ved at have valg, og at der bliver taget udgangspunkt i den unges forudsætninger for brugerinddragelse for at undgå stress. Evalueringer bliver foretaget i Bosted og mål i ICF. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der findes et regionalt retningsgivende dokument med lokale tilføjelser. I det regionale dokument fremgår det, at der afdækkes på individ-, fælles- og organisatorisk niveau. I den lokale tilføjelse fremgår, hvordan forudsætninger for indflydelse skal afdækkes på de tre niveauer. Der forefindes et skema til afdækning af brugerinddragelse. En medarbejder fortæller, at skemaet ikke anven- 7

9 des i det daglige, men at man i stedet skriver direkte ind i ICF en under overskriften brugerinddragelse. På de sete ICF er var der på ingen af de tre beskrevet noget omkring det fælles niveau, mens der på to var beskrevet noget på individuelt niveau. I forbindelse med rundgang fortæller en medarbejder, at beboerne har medbestemmelse på fælles niveau og typisk kan få valg mellem to aktiviteter, f.eks. sportsplads eller legeplads. Surveyorne vurderer, at der i praksis er sammenhæng mellem det retningsgivende dokument og dagligdagen, herunder at sikre indflydelse på individ niveau og fælles niveau. På individuelt niveau fremgår afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse i Bosted for 2 ud af 3 beboere. Via referater fra beboermøder samt samtale med medarbejder under rundgang fremgår det, at beboerne har indflydelse på fællesniveau. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der er udført audit, og surveyorne ser referat herfra. Der ses mindre afvigende formkrav, som imidlertid ikke anses for værende væsentlige for opfyldelse af trin 3. I interview med ledelsen fortæller ledelsen, at der er afholdt audit, men at der ikke fandtes væsentlige opmærksomhedspunkter, der skulle udvikles på. Ledelsen fortæller, at de har fokus på at skabe rød tråd mellem standard, ICF og resultatdokumentation. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de har udfyldt en plan for kvalitetsforbedringer. Surveyorne ser denne plan, som opfylder indikator 6 på trin 4. I forbindelse med brugerinddragelse fremgår det i planen, at et fokusområde er, at brugerinddragelse og kommunikation skal tydeliggøres i beboerens individuelle plan. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering og eventuel revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 8

10 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. 9

11 Standarden for individuelle planer vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de arbejder på at få ICF-skemaet til at ligge som et fast skema i den individuelle plan for at få et ensartet koncept i hele organisationen. Den unges mål, ønsker og behov indgår i planen, som bl.a. drøftes med sagsbehandleren på halvårlige møder. Personalet taler meget med de unge om handicapforståelse, så de nænsomt kan korrigere de unges virkelighedsopfattelser af, hvad der er muligt at opnå. Der arbejdes med mål og delmål på den måde, at sagsbehandler opstiller de mål, man ønsker at nå, som beskrives i en kommunal handleplan. Handleplanen er rammen for bostedets arbejde. Den korrigeres hvert halve år, og tilbuddet samler løbende materiale sammen til de halvårlige møder. I interview med medarbejderne fremgår det, at den individuelle plan er ICF, og at den bliver beskrevet i Bosted. Heri bliver der opstillet mål og delmål. Et eksempel på et mål kan være toilettræning. Målene bliver taget op løbende og i forhold til metode og handleanvisninger, ligesom de bliver taget op på personalemøder hver 14. dag. Medarbejderne nævner også de halvårlige møder med samarbejdspartnere såsom forældre, sagsbehandler og skole. Under dokumentgennemgang gennemgår surveyorne individuelle planer for tre beboere (en fra hver afdeling). Der ses delmål på alle tre beboere, dog er delmålet hos den ene beboer ikke aktuelt. Surveyorne ser desuden dagbogsnotater for alle tre beboere. Surveyorne ser endvidere et referat fra en af de halvårlige konferencer, hvori der for den ene beboer er udfyldt relevant tekst omkring mål og delmål. For en beboer fra en anden afdeling er der ikke nævnt noget i forhold til mål og delmål i et referat fra et teammøde. Surveyorne begrunder deres vurdering af trin 2 med, at bostedet arbejder med individuelle planer, hvor de anvender ICF, som surveyorne ser udfyldt og revideret. Den forholder sig til punkterne i standarden om inddragelse af relevante parter, mål, delmål og evaluering og sikrer, at den enkeltes ønsker, mål og behov imødeses. De overordnede mål og konkrete delmål findes forskellige steder. Der kunne ønskes mere stringens i, hvor dokumentationen foretages, men indholdsmæssigt bliver der dokumenteret. Ved de halvårlige konferencer kan surveyorne se, at der løbende bliver evalueret på mål og delmål. Der bliver ikke (i de sete individuelle planer) i Bosted dokumenteret systematisk i dagbogsnotater. Ud fra referaterne fra de halvårlige konferencer ses det dog, at der bliver vurderet på, hvordan arbejdet med mål og delmål går. Der vurderes at være manglende stringens i arbejdet med de individuelle planer. Implementeringen af retningslinjerne vurderes ikke at være fuldstændig, hvorfor trin 2 vurderes delvist opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) 10

12 om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der er udført audit, og surveyorne ser referat herfra. I interview med ledelsen fortæller ledelsen, at der er afholdt audit, men at der ikke kom så meget nyt ud af audit. Ledelsen fortæller, at de måske vil videreudvikle arbejdet med mål og delmål, samt at de vil prøve at blive bedre til at dokumentere hele tiden. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en fyldestgørende plan, som opfylder indikator 7 på trin 4. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering. Der vurderes dog at være manglende systematik i arbejdet med individuelle planer, da indtrykket er, at der er stor forskel på, hvordan arbejdet tilgås. Manglen vurderes at være væsentlig, men der vurderes at være aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse, da ledelsen har sat sig for at videreudvikle arbejdet med mål og delmål samt forbedre dokumentationen. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt med bemærkninger. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de har startet en udviklingsafdeling i den nye organisering. På strategisk niveau arbejdes der på overordnede kompetenceprofiler for den nye organisation med kortsigtede profiler, der evalueres årligt samt profiler på lang sigt. På nuværende tidspunkt er der mange slags kompetenceskemaer. Der skal ligge 11

13 kompetenceprofiler på alle medarbejdere. Ledelsen ønsker i første omgang at se på alle de kompetencer, der er i organisationen. Dernæst vil de se på, hvad det er for kompetencer, de har brug for på de enkelte afdelinger. På afdelingsniveau skal ledelsen se på, om de har den viden, de skal have. Dernæst skal der laves en langsigtet strategi samt en strategi for det kommende år. Hver enkelt afdelingsleder får mulighed for at komme med ønsker, hvorefter ledelsen vil foretage en vurdering af, hvad der kan lade sig gøre. Ledelsen giver endvidere udtryk for, at der ses på, hvad der er behov for, når der afsættes penge til kompetenceudvikling, hvor det pt. er de udadreagerende og psykiatri og nonverbal kommunikation, som der er fokus på. Ledelsen fortæller, at der bliver flere niveauer, hvor det på afdelingsniveau vil være muligt at træffe beslutninger om mindre kompetenceudviklingsaktiviteter, hvorimod længere efteruddannelsesforløb vil blive besluttet i udviklingsafdelingen. I interview med medarbejderne fremgår det, at kompetenceudvikling foregår gennem kurser og temadage. Kompetenceudvikling bliver taget op i personalegruppen. Der er blevet arbejdet med KRAP på temadagen, så alle i personalegruppen arbejder ud fra det samme grundlag. Der er en ADHD-gruppe, som har været rundt og undervise. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er principper for kompetenceudvikling på Møllebækken. Surveyorne ser en kompetenceprofil for pædagogisk personale på Strandbo samt skabeloner for medarbejderudviklingssamtaler. Surveyorne ser og hører, at der er flere sideløbende arbejdsprocesser iværksat, og vurderer på den baggrund, at der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger et fyldestgørende auditreferat. i interview med ledelsen fremgår det, at auditering af de organisatoriske standarder foretages for hele organisationen og ikke kun de afdelinger, der er på Møllebækken. Ved rundgang observerer surveyorne, at auditreferatet fra 2012 er tilgængeligt på alle personalekontorer. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en udførlig plan for trin 4. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt 12

14 Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at Møllebækken kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de har en arbejdsmiljørepræsentant, som meget af arbejdet omkring arbejdsmiljø overlades til. Dette understøttes i interview med medarbejderne, som desuden fortæller, at der tidligere var en arbejdsmiljørepræsentant for hver afdeling, som indgik i LMU. Afdelingsleder er meget opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø og kommunikerer ugentligt med arbejdsmiljørepræsentanten, for at der løbende kan korrigeres. Der er afholdt temadage et par gange, blandt andet om kommunikation (den seneste ligger to år tilbage). Der arbejdes med arbejdsmiljø i fire søjler, hvor noget vedrører hele organisationen mens andet kun vedrører den enkelte afdeling. En målsætning er at have et sygefravær, som er under middel for regionen. Indenfor nær fremtid vil 50 medarbejdere blive sendt på konflikthåndteringskursus med henblik på at forebygge situationer med de udadreagerende borgere. I interview med medarbejderne fremgår det, at det er en udfordring at få kommunikationen ud til alle medarbejdere. Sagsbehandling og problemstillinger betyder, at der kan gå op til et halvt år, før der kommer en tilbagemelding. Medarbejderne giver desuden udtryk for, at APV skal foregå løbende, og at arbejdsmiljørepræsentanten er ansvar for, at medarbejderne bliver inddraget og får tilbagemelding. Medarbejderne kender deres arbejdsmiljørepræsentant og føler sig trygge ved, at der vil blive fulgt op på APV. Medarbejderne fortæller ligeledes, at arbejdet med TULE (trivselsmåling) fremmer arbejdsmiljøet. Den refleksion der sker, når man udfylder spørgeskemaet, er vigtig for dagligdagen. En medarbejder beskriver udkast til ny organisering af arbejdet med arbejdsmiljø, hvor der dannes fire grupper, som skal mødes efter et fastlagt interval. Udkastet skal til godkendelse i september Dette understøttes under dokumentgennemgang, hvor surveyorne ser, at der i de lokale tilføjelser til det retningsgivende dokument står, at der 13

15 skal udarbejdes en ny fælles arbejdsmiljøaftale for hele specialområdet, som skal godkendes i september. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er foretaget trivselsmåling i I forhold til APV ser surveyorne to elektroniske eksempler på udfyldte APV er med bud på løsning af problemer. Der ses endvidere en arbejdsmiljøaftale for Møllebækken fra 2010, som er redigeret i Surveyorne finder, at der er dokumentation for, at den nye arbejdsmiljøaftale udarbejdes og iværksættes i september 2013 jævnfør lokale tilføjelser i retningsgivende dokument. Derudover har surveyorne set den gældende arbejdsmiljøaftale. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne ser referat fra audit og i interview med ledelsen fremgår det, at der for tiden er meget fokus på sikkerhed. Bostedet har headhuntet egen sikkerhedskoordinator på fuld tid. Ledelsen giver udtryk for, at det er vigtigt, at tiltag implementeres, da det ellers kun er et stykke papir, hvilket er spild. Tiltag afhænger af de lokale forhold og målgruppen. Ved rundgang observerer surveyorne, at auditreferatet fra 2012 er tilgængeligt på alle personalekontorer. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Under dokumentgennemgang ser surveyorne en fyldestgørende plan. Stifinder oplyser overfor surveyorne, at trin fire var på afdelingsledermøde i starten af august, og at implementering vil ske i den kommende tid. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 14

16 Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at MUS-samtaler bruges til at tale om, hvor der skal være kompetenceudvikling på ledelsesområdet, idet afdelingslederne har fået større ansvarsområde. Ledelsen fortæller i den forbindelse, at afdelingslederne har fået ny arbejdsprofil, og at de typisk er meget adskilte. Afdelingslederne er desuden blevet mere selvstændige. Ledelsen giver også udtryk for, at de i samarbejde med afdelingslederne samt Etikos (kursus-konsulentvirksomhed) har udarbejdet et nyt ledelsesgrundlag, hvor tillid og brugerindflydelse er væsentlige elementer. Det er desuden væsentligt, at få skabt en ny platform samt fælles forståelse for hele organisationen. Ledelsen fortæller, at det har været en fordel, at der er mange erfarne ledere. Ledelsen fortæller endvidere, at de arbejder med et nyt værdigrundlag, og at der er lavet et udkast til dette. Til nye medarbejdere er der udviklet et introprogram, også for den enkelte afdeling. I den forbindelse følger man nye medarbejdere i de første uger. Ledelsen fortæller, at der arbejdes på at lave en fælles overordnet introduktion via e- learning, men at det derudover er vigtigt, at den enkelte afdeling foretager en introduktion til nye medarbejdere. I interview med medarbejderne fremgår det, at medarbejderne er bekendte med det nye værdiggrundlag, og medarbejderne nævner nogle af værdierne: relationer, rummelighed og livskvalitet. En medarbejder nævner, at værdierne tager udgangspunkt i de unge. En anden medarbejder mener, at værdierne ligger lidt fjernt, men giver udtryk for, at det vigtigste er, at tage udgangspunkt i den unge. Medarbejderne giver desuden udtryk for, at der er blevet arbejdet med værdierne flere gange i løbet af året i forbindelse med sammenlægningen af Region Midtjyllands øvrige tilbud. Medarbejderne fortæller endvidere, at nye ansatte bliver introduceret til den enkelte unge og til værdierne i forhold til, hvordan der arbejdes med brugerinddragelse. Hver afdeling har lavet deres vision med de unge, som udgør en praktisk omsætning af værdierne. Af dokumentgennemgang fremgår det, at Møllebækken har udarbejdet en introduktionsbog kaldet Mini Lex. Bogen er på 10 sider. Mini Lex udarbejdes på hver afdeling og ser forskellig ud. I den sete Mini Lex er der blandt andet beskrivelser af mentorordning 15

17 og arbejdsplaner. Hvert år udarbejdes der desuden en Mini Info, som er en lille personalehåndbog, som alle medarbejdere får udleveret hvert år. Af Mini Info fremgår Møllebakkens værdier: respekt, ansvarlighed, åben dialog, loyalitet, rummelighed og relationer. Surveyorne ser desuden det nye ledelsesgrundlag fra foråret 2013, hvor kerneværdierne er tillid frem for kontrol, medbestemmelse under ansvar, loyalitet overfor fællesskabet, og solidaritet i forhold til økonomiske prioriteringer. Ved rundgang fortæller rundviser, at Møllebakken normalt kun viser rundt på stedet, når børnene ikke er hjemme. Surveyorne vurderer, at dette afspejler værdien respekt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne ser referat fra audit og i interview med ledelsen fremgår det, at ledelsen er opmærksom på, at distanceledelse kræver noget andet, end den nærhed man tidligere har været vant til. I den forbindelse er ledelsen blevet opmærksomme på tydelighed i kommunikationen, idet ord kan vurderes forskelligt i forskellige afdelinger. Et forkert ordvalg vil kunne betyde, at budskabet ikke bliver forstået på den måde, som det var tiltænkt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Under dokumentgennemgang ser surveyorne en fyldestgørende plan. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte Møllebækkens værdier på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 16