April Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler

Transkript

1 April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler

2 INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes brug af afklaringssamtaler... 5 Støtte til jobsøgningen... 6 Praktik... 7 Model for afklaringsforløb for førtidspensionister 8 Reform giver førtidspensionister ret til afklaringsforløb... 8 Model for afklaringsforløb på tre samtaler... 8 Yderligere afklaring...13 CASE 1 15 Selvfinder får godkendt sit skånejob...15 CASE 2 16 Kort afklaringsforløb for kvinde med arbejdserfaring...16 CASE 3 17 Længere afklaringsforløb for ung pige uden arbejdserfaring

3 Indledning I forlængelse af Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde, som blev afsluttet ultimo 2011, har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR) bedt DISCUS indsamle og formidle viden og erfaringer om indsatsen for jobinteresserede førtidspensionister følgende steder i kommuner, der fortsætter indsatsen i forlængelse af Initiativet på grundlag af erfaringer herfra (Aarhus, Holbæk, Thisted og Ikast-Brande) i kommuner, der med afsæt i viden og erfaringer fra Initiativet har igangsat en indsats på eget initiativ (Frederikshavn og Vejle). Videns- og erfaringsindsamling i de 6 kommuner sker fra den 1. august 2012 til den 31. juli Formålet er løbende at bidrage med viden, erfaringer og cases om indsatsen over for jobinteresserede førtidspensionister (som HAR fået tilkendt pension) i henhold til reformaftalen - fx mulighed for beskæftigelsestilbud og ressourceforløb for førtidspensionister under 40 år. DISCUS udarbejder i alt fem notater med erfaringer på området. De tre første præsenterede: Notat 1. De 6 kommuners politiske overvejelser forud for jobindsatsen for førtidspensionister samt deres organisering af indsatsen. Notat 2. Erfaringer med etablering af småjob under 10 timer pr. uge. Notat 3. Virksomhedskontakten både jobkonsulenternes strategier og metoder og indsatsen for at styrke førtidspensionisters egen jobsøgning. Dette notat 4 præsenterer Resultater af jobindsatsen i de 6 kommuner efter ca. 8 måneder fra 1. august 2012 til 25. marts 2013 Metoder og model for afklaringssamtaler til førtidspensionister, der ønsker job En afsluttende erfaringsopsamling i efteråret 2013 vil indeholde anbefalinger til kommuner om ressourceforløb til førtidspensionister under 40 og beskæftigelsestilbud til førtidspensionister, der ønsker det. De samlede erfaringer fra det i 2001 afsluttede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde kan læses her I resten af notatet omtales det blot som Initiativet

4 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder Dette afsnit bygger på data registreret af jobkonsulenter i de 6 medvirkende kommuner i perioden fra 1. august 2012 til 25. marts I alt har 416 jobinteresserede førtidspensionister tilmeldt sig i perioden, og der er etableret 144 job. det svarer til, at 35 % af de jobinteresserede førtidspensionister er kommet i job i løbet af de første 8 måneder. Desuden er 5 kommet i frivilligt, ulønnet arbejde. 250 Jobinteresserede førtidspensionister og job 1. august marts heraf i frivilligt arbejde heraf i lønnet job antal tilmeldte * 49 af de jobinteresserede i Aarhus er tilmeldt Staff-projektet (Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling) for borgere, der pga. udviklingshandicap har særligt vanskeligt ved at komme i job på det ordinære arbejdsmarked. Heraf er 11 kommet i job/uddannelse og yderligere 11 er i praktik. De store variationer kommunerne imellem skyldes bl.a., at der er afsat forskellige ressourcer og bruges forskellige metoder. De grundlæggende forskelle er allerede beskrevet uddybende i det første notat. Profil af de jobinteresserede Profilen af de jobinteresserede førtidspensionister adskiller sig ikke markant fra den profil, der er beskrevet i notat 2 og 3. Hovedpunkterne i profilen er, at halvdelen af de tilmeldte har fået tilkendt pension pga. en psykisk lidelse 6 ud af 10 har folkeskolens adgangseksamen eller mindre som højeste uddannelse 6 ud af 10 har haft job, før de fik tilkendt pension. Af dem har godt 1 ud af 3 haft job i mere end 10 år og 3 ud af 4 har haft fuldtidsjob 2 ud af 3 har ikke haft job efter pensionstilkendelsen

5 De jobinteresserede førtidspensionister er desuden meget forskellige, når det kommer til deres ressourcer til selv at være aktive i jobsøgningen og når det handler om, hvor stort et behov for afklaring og jobsøgningsstøtte de har. De kan opdeles i tre typer: Selvfindere har netværk og jobsøgningserfaringer, der gør dem i stand til selv at søge og finde job. De har alene kontakt til deres kommune for at få godkendt skånejobbet og/eller informere om, at de får en lønindkomst ved siden af førtidspensionen. 1 Samspillerne - ønsker sparring og inspiration til at finde jobåbninger og afklare de økonomiske rammer for et skånejob, hvorefter de selv eller i samspil med jobkonsulenten kan kontakte virksomhederne. De støttekrævende har brug for jobkonsulentens hjælp til at afklare egne jobønsker og kompetencer, inden det er realistisk for dem at komme i job. Nogle jobinteresserede førtidspensionister er derfor meget afklarede om jobønsker og har måske allerede et job på hånden, når de henvender sig til jobcentret. Andre har et ønske om at være del af et arbejdsfællesskab, men har ellers ikke nogen forestillinger om, hvad de kunne tænke sig at lave, og hvor de kunne tænke sig at arbejde. Derfor er jobcentrenes erfaringer, at afklaringsforløbene varierer fra en kort koncentreret indsats med få afklaringssamtaler til et længere afklaringsforløb med op til 6-7 samtaler over ½-1 år, uden at det nødvendigvis er lykkedes førtidspensionisten at komme i job. Førtidspensionisternes brug af afklaringssamtaler Der er derfor stor bredde i behovet for afklaring hos jobinteresserede førtidspensionister. Alle erfaringer viser dog, at der er en gennemgående fællesnævner i afklaringsbehovet; nemlig at få afklaret, hvordan sikkerheden for at bevare retten til pensionen er, og hvordan der modregnes i pension og andre tilskud, når man som førtidspensionist tager et lønnet job. Når økonomi som tema ikke rangerer i toppen af, hvad der er drøftet i afklaringssamtalerne med de jobinteresserede førtidspensionister (se figur nedenfor om temaer i samtlige afklaringssamtaler), skyldes det, at der typisk tages hånd om dette tema på anden vis end i selve afklaringssamtalerne. Fx på et informationsmøde, i pjecemateriale og i en personlig beregning i pensionsafdelingen/borgerservice - og fra 1. marts 2013 hos Udbetaling Danmark. I afklaringssamtalerne er der 5 emner, som flest jobinteresserede førtidspensionister har behov for at få afklaret tidligt i forløbet: motivationen for job skånebehov jobønsker kompetencer og ønsker til timetal. 1 Der indsamles ikke systematisk data om gruppen af selvfindere i de 6 medvirkende kommuner, fordi de ikke nødvendigvis kommer i berøring med jobkonsulenten, der registrerer data. Antallet af selvfindere i kommunen som helhed er derfor ikke kendt

6 Temaer ved alle afklaringssamtaler med jobinteresserede førtidspensionister afklaring af skånebehov afklaring af kompetencer afklaring af økonomi vedr. job og pension samtale om jobsøgningsstrategi jobkonsulentenafsøger jobmuligheder aftale om nyt møde samtaler Støtte til jobsøgningen Halvdelen søger selv deres job den anden halvdel får hjælp fra jobcentret Af 144 førtidspensionister i job har ca. halvdelen personligt kontaktet virksomheden, hvor de har fået job. En tiendedel har selv søgt jobbet på anden vis eller har fundet jobbet med hjælp fra familie, venner eller bekendte. 4 ud af 10 af de jobinteresserede førtidspensionister har haft behov for hjælp fra jobcentret til mere end selve afklaringen. Her har jobkonsulenten taget den første kontakt til virksomheden. Halvdelen af disse førtidspensionister har derefter selv kunnet tage ud til en samtale med arbejdsgiveren. Den anden halvdel har haft jobkonsulenten med til en jobsamtale. Hvordan er jobbet fundet Føp kontaktede selv arbejdspladsen 75 Jobkonsulenten tog den første kontakt til virksomheden og tog med Føp til jobsamtale Jobkonsulenten tog den første kontakt til virksomheden, hvorefter FØP selv tog til jobsamtale Søgte jobbet på anden vis 10 Søgte uopfordret Familie, venner eller bekendte skaffede jobbet Job - 6 -

7 Praktik Virksomhedspraktik anvendes primært som introduktion til et job, men også for nogle som en del af afklaringsforløbet. I Initiativet var der i 37 % af de 920 job til førtidspensionister brugt praktik forud for ansættelsen. I de 6 kommuner, der har sat tilbuddet om afklaring til førtidspensionister, der ønsker job i drift, er brugen af praktik blevet endnu mere udbredt. Med reformen er brugen af praktik til førtidspensionister blevet mindre administrationstung, og det må forventes at betyde, at denne mulighed vil blive anvendt yderligere. Læs også om brug af praktik i Notat 3 fra Vidensindsamlingen i 6 kommuner

8 Model for afklaringsforløb for førtidspensionister Reform giver førtidspensionister ret til afklaringsforløb Med den ny reform af førtidspension og fleksjob har førtidspensionister fået ret til støtte fra jobcentret til at komme i job. Formålet er, at flere førtidspensionister får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Reformen giver førtidspensionister, der selv ønsker det, mulighed for at få 3 afklaringssamtaler i jobcentret tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik ressourceforløb (til førtidspensionister under 40 år). Model for afklaringsforløb på tre samtaler De senere års forsøgsprojekter med afklaringstilbud til jobinteresserede førtidspensionister giver et vidensgrundlag om, hvilken afklaring førtidspensionister har brug for, og hvordan afklaringen tilrettelægges bedst muligt i jobcentrene. I det følgende beskrives en model for et afklaringsforløb på 3 samtaler. Førtidspensionister har som beskrevet ovenfor meget forskellige behov for afklaring, og derfor er det også forskelligt, på hvilket trin i modellen de har brug for at starte, og om de har brug for mere eller mindre støtte til afklaring end de tre afklaringssamtaler. Udover afklaringssamtaler med en jobkonsulent vil det for mange af de jobinteresserede førtidspensionister være relevant at benytte sig af muligheden for virksomhedspraktik som et led i afklaringsforløbet. De 6 kommuners registreringer og de tidligere store forsøg viser, at op mod halvdelen af førtidspensionisterne forud for deres ansættelse har været i praktik. Erfaringen er, at praktik er et godt redskab til at lave forventningsafstemning mellem virksomhed og førtidspensionisten om et muligt job, men også som afklaring af arbejdsevne og jobønsker

9 1 Grundlæggende information om regler og rettigheder 2 Personlig afklaring af jobønsker, kompetencer og skånebehov 3 Sparring og støtte til jobsøgning Praktik(ker) 1. Samtale - grundlæggende information om regler og rettigheder Jobcentrene har god erfaring med at komme omkring disse temaer i den første information: Økonomi Der informeres om, hvor meget man som tommelfingerregel kan tjene, før der modregnes i pension. Samtidig er det en god ide at henvise førtidspensionisterne til at få lavet en individuel beregning (fra 1. marts 2013 hos Udbetaling Danmark). Mange førtidspensionister vil også interessere sig for deres sikkerhed for berettigelse til pension, når de tager et lønnet arbejde ved siden af pensionen, og de har brug for information om kommunens praksis for revurdering af pensionen. Førtidspensionister, der har fået førtidspension før 2003, informeres om, at de ikke kan miste retten til pension. Job til førtidspensionister Der informeres om, hvad skånejob er, og hvordan de oprettes, men også om muligheden for ordinære deltidsjob uden løntilskud fra kommunen og om frivillige job. Tilbud om afklaring i processen fra jobcentret Der informeres om muligheden for personlige afklaringssamtaler med en jobkonsulent. Samtalen kan handle om virksomhedspraktik og eventuelle andre tilbud i kommunen til jobinteresserede førtidspensionister, fx jobsøgningsværksteder eller andre tilbud om vejledning og opkvalificering i kommunen. Der kan også informeres om støttemuligheder i jobbet: fx mentorordning og personlig assistance. Tip til at indlede afklaring og jobsøgning på egen hånd Førtidspensionisters evner til og mod på selv at tage del i jobsøgningen er meget forskelligt. Men alle kan på et eller andet niveau have gavn af at gå fra første informationssamtale/møde med en hjemmeopgave i lommen, som skal klares inden den evt. næste afklaringssamtale. Denne første information kan foregå som en individuel samtale, men der er også gode erfaringer med at afholde åbne fælles informationsmøder for jobinteresserede førtidspensioni

10 ster (fx faste informationsmøder 1 gang om måneden) og at informere i informationsfoldere til alle kommunens førtidspensionister. 2. samtale - personlig afklaring om jobønsker, kompetencer og sk å- nebehov Jobcentrene har de bedste erfaringer med, at denne afklaringssamtale gennemføres som en personlig samtale, hvor der kan etableres et tillidsfuldt samtaleforum mellem førtidspensionisten og jobkonsulenten, hvor førtidspensionisten tør fortælle åbent om sine erfaringer og ønsker til job. Hvis den første grundlæggende information om regler og rettigheder er på plads, handler afklaringen typisk om: Jobmotivation og jobønsker Der er gode erfaringer med en tilgang, hvor jobkonsulenten spørger ind til førtidspensionistens drømmejob og lader det være afsættet for samtalen om jobønsker og muligheder. Er drømmejobbet ikke realistisk, støtter jobkonsulenten førtidspensionisten i at finde de realistiske elementer i drømmen eller pege på andre jobtyper inden for den branche, som drømmejobbet er i. Fx køkkenmedhjælper i kantine, hvis drømmejobbet er at blive kok, eller medhjælper på maskinfabrik, hvis drømmejobbet er at arbejde som ingeniør på Femern bælt forbindelsen. Kompetencer og arbejdserfaring I denne afklaringssamtale bruger jobkonsulenten også tid på at afdække førtidspensionistens uddannelsesniveau, arbejdserfaringer og kompetencer fra årene før pensionstilkendelse og fra eventuelle tidligere skånejob. Nogle er meget bevidste om, hvad de har at byde på, mens andre skal støttes i at tænke bredere, når det kommer til, hvad de har at tilbyde en arbejdsgiver. Skånebehov Afklaringssamtalen indeholder også ofte en kort fortælling om førtidspensionistens diagnose og de begrænsninger, det medfører. Men jobkonsulenterne i de 6 kommuner anbefaler, at man holder et meget klart fokus på, hvad begrænsningerne betyder i en arbejdsmæssig sammenhæng, og at man hurtigt igen retter fokus mod ressourcer og muligheder. Ønsker til timetal Et tema i afklaringen af førtidspensionistens ressourcer er også at afdække førtidspensionistens ønsker til arbejdstimer. Jobcentrenes erfaring er, at mange jobinteresserede førtidspensionister forestiller sig et relativt højt timetal, men at det kan være bedre at opfordre til at starte på lidt lavere blus og gradvis øge timerne, hvis det viser sig, at der er energi til mere. Dette giver flest sejre og positive oplevelser for både førtidspensionist og arbejdsgiver. Med i snakken om arbejdstimer hører også overvejelsen om mødetidspunkter, hvil i løbet af dagen, fridage mellem arbejdsdage og hvor lang transporttid førtidspensionisten kan acceptere

11 Konkrete aftaler om det videre forløb Jobkonsulenterne anbefaler, at man runder denne afklaringssamtale af med en forventningsafstemning om, hvilken støtte der gives til den videre jobsøgningsproces. Førtidspensionisternes ressourcer og evner til at selv at være aktive i jobsøgningen er meget forskellige (se profil ovenfor om selvfindere, samspillere og støttekrævende førtidspensionister). Erfaringen er dog, at alle på et eller andet niveau kan tage del i og få ejerskab til processen med opgaver, der strækker sig fra at gøre sig nogle konkrete overvejelser derhjemme til at foretage sig noget aktivt i jobsøgningen. Der er gode erfaringer med at inspirere til jobsøgningsstrategier og give hjemmeopgaver frem til næste kontakt, og på den måde styrke førtidspensionisten egen indsats for at finde job. Det er også en god ide at indgå meget konkrete aftaler med en ansvars- og opgavefordeling mellem jobkonsulent og førtidspensionist, så førtidspensionisten ved, hvem der har ansvar for næste kontakt og hvornår, samt hvad der skal ske i den mellemliggende tid. 3. samtale - sparring og støtte til jobsøgning Erfaringerne er, at denne del af afklaringen typisk består af flere små kontakter og samtaler over telefon med hjemmeopgaver eller jobsøgningsinitiativer indimellem, snarere end én personlig afklaringssamtale på jobcentret. Behovene for støtte i denne del af afklarings- og jobsøgningsforløbet vil desuden være endnu mere individuelt end de to første afklaringssamtaler. Selvfinderne har allerede selv fundet job eller er i gang med jobsøgningen på egen hånd. Case 1 i dette notat er et eksempel på en førtidspensionist, der selv finder sit skånejob i sin lokale fiskehandel og blot skal have hjælp til at etablere skånejobbet. Samspillerne kan tage del i jobsøgningen, men vil have behov for en sparring med jobkonsulenten. Case 2 i dette notat er et eksempel på en jobinteresseret førtidspensionist, som har erfaring fra arbejdsmarkedet, men som pga. sin sygdom ikke har ressourcerne til selv at være opsøgende, når det gælder om at søge et job. Støtten for disse førtidspensionister er typisk i form af: Sparring til selvstændig jobsøgning Sparringen går typisk på jobsøgningsstrategier, fx tips til hvordan førtidspensionisten kan finde frem til de virksomheder, hvor han/hun kunne tænke sig at arbejde; hvordan de kan bruge deres netværk i jobsøgningsprocessen - og hvordan de kan søge uopfordret. Hjælp til CV og uopfordrede ansøgninger Støtten til samspillerne kan også handle om at hjælpe med at lave et godt CV eller en uopfordret ansøgning. Sparring til jobsamtale om konkret praktik eller jobmulighed Førtidspensionisten kan have behov for at sparre med jobkonsulenten om, hvordan han/hun kan gribe samtalen med en arbejdsgiver an. Hvad han/hun skal fortælle om sig selv, sine kompetencer og skånebehov, og hvad man kan fortælle om praktik og

12 skånejob. Nogle har behov for trygheden i, at jobkonsulenten tager med, men kan selv føre ordet ved samtalen. Opfølgning på praktik eller den første tid i job Der bør altid følges op på praktik og på den første tid i jobbet. Det kan enten foregå som et kort besøg på arbejdspladsen, et formelt møde med arbejdsgiver og førtidspensionist eller blot ved en opringning til førtidspensionist og arbejdsgiver. Støttekrævende førtidspensionister har brug for en tættere støtte til jobsøgning og har sværere ved selv at være aktiv i jobsøgningen. Case 3 i dette notat er et eksempel på en jobinteresseret førtidspensionist, der har brug for et længere afklaringsforløb og mere støtte fra både sit netværk og fra jobkonsulenten til at finde et job og få det tilpasset i arbejdsopgaver, timetal og skånehensyn. For hende og andre støttekrævende førtidspensionister er behovet for støtte til jobsøgningen typisk, at jobkonsulenten Formidler praktik/job via virksomhedsnetværk eller via opsøgende virksomhedskontakt Jobkonsulenterne har ved match til de støttekrævende førtidspensionister fokus på flere forhold ved jobbet og virksomheden - end blot jobbet og timetallet. Det er navnlig vigtigt for disse førtidspensionister, at også arbejdsmiljø, stemning og de menneskelige ressourcer/bløde værdier på arbejdspladsen matcher førtidspensionistens behov. Medvirker ved praktik eller jobsamtaler Mange førtidspensionister kan efter lang tid uden for arbejdsmarkedet eller pga. deres sygdom (psykisk) være meget nervøse ved at skulle deltage i en samtale med en arbejdsgiver og har derfor behov for, at jobkonsulenten deltager. Bistår med at få defineret de konkrete arbejdsopgaver og skånebehov Jobkonsulentens deltagelse i job- eller praktiksamtalen er mange gange også nødvendig for at få en god og holdbar aftale om arbejdsopgaver og skånebehov. Koordinerer med førtidspensionistens netværk eller andre professionelle De støttekrævende førtidspensionisters motivation i jobbet er ofte meget skrøbelig og ustabil. Derfor anbefaler jobkonsulenterne i de 6 kommuner, at man tager kontakt til førtidspensionistens personlige netværk for at sikre opbakning til, at førtidspensionisten passer sit arbejde og opretholder motivationen for jobbet. Der er også gode erfaringer med allerede tidligt i afklaringen at skabe kontakt til og koordinere med andre relevante professionelle, der er i kontakt med førtidspensionisten, fx støttekontaktperson

13 Yderligere afklaring Virksomhedspraktik som en del af afklaringsforløbet Som nævnt vil det - udover afklaringssamtaler med en jobkonsulent - for mange af de jobinteresserede førtidspensionister være relevant at benytte sig af muligheden for virksomhedspraktik som et led i afklaringsforløbet. Mange førtidspensionister har negative oplevelser med praktik fra tiden før pensionstilkendelsen, så det kan være vigtigt at støtte førtidspensionisten i at se fordelene ved en praktikperiode, før et job etableres. Praktik kan bruges til at: vise en arbejdsgiver, hvad man kan få arbejdsopgaver og skånehensyn på plads før oprettelsen af job sikre, at ansættelsen er rigtig snuse til et nyt arbejdsområde udvikle kompetencer eller afklare skånebehov give erfaring på et nyt arbejdsområde (og boost til CV et). Jobkonsulenterne i de 6 kommuner anbefaler, at der altid er et veldefineret formål med praktikken, som både førtidspensionist og arbejdsgiver er kendt med og bakker op om. Hvis førtidspensionisten benytter sig af muligheden for praktik, bør en del af afklaringsforløbet bestå i en opfølgning på praktikken. Opfølgningen skal tilpasses det aftalte mål for praktikken. Andre tilbud til afklaring og optræning De støttekrævende førtidspensionister har ønske om at arbejde, men har tit en meget lille arbejdsevne og har brug for en længere afklaring eller optræning, før de er klar til at søge job. For disse førtidspensionister vil der typisk være behov for at supplere de tre afklaringssamtaler med yderligere tilbud. I næste notat Notat 5 - vil erfaringer med processer i overgangen fra beskyttet beskæftigelse til støttet beskæftigelse (skånejob) blive behandlet mere indgående. Her skitseres kort erfaringer fra de 6 kommuner med forskellige typer tilbud og muligheder, der er anvendt til jobinteresserede førtidspensionister i en mere langstrakt afklaring. fx: Jobsøgningsværksteder, hvor førtidspensionisten sammen med ligesindede på små hold får støtte og vejledning i at blive afklaret om jobønsker og kompetencer, at skrive ansøgninger og cv, og at tage kontakt til arbejdsgivere for at søge job og tage til jobsamtaler. I Aarhus Kommune benyttes fx et 13 ugers jobsøgningsværksted og kursus for førtidspensionister på 9 timer ugentligt med plads til 7 deltagere. Kombinationstilbud, der arbejder med optræning af fx fysik, sociale færdigheder, basale IT færdigheder samtidig med, at der er fokus på afklaring til job og jobsøgning

14 I Thisted udbydes fx 4 forløb, der kan sammensættes efter behov med det samlede formål at forbedre livskvaliteten for førtidspensionister (sundhedstilbud, arbejdsmarkedstilbud, IT cafe til offentlig selvbetjening og et tilbud om personlig udvikling). Tilbud, der henvender sig til en bestemt handicapgruppe Fx initiativer til at løfte førtidspensionister med udviklingshandicap fra beskyttet beskæftigelse til job med løntilskud til førtidspensionister. I Aarhus henvises fx til Staff-projektet (særligt tilrettelagt arbejdskraft formidling), som er for førtidspensionister med et udviklingshandicap, der har særlig svært ved at komme i job på det ordinære arbejdsmarked. Frivilligt arbejde, som optræning og afklaring af ressourcer og arbejdsevne, uden krav om lønsomhed. Nogle førtidspensionister vender tilbage til jobcentret med ønske om et lønnet job, mens andre finder det fællesskab, de søgte i arbejdsfællesskabet omkring det frivillige job. I fx Holbæk Kommune er 5 førtidspensionister indtil nu kommet i frivilligt arbejde som et led i en afklaring

15 CASE 1 Selvfinder får godkendt sit skånejob Birgitte er 46 år og uddannet cand. mag. Hun har arbejdet som gymnasielærer og kok på deltid, før hun fik tilkendt førtidspension pga. tilbagevendende depressioner. 3 år senere får hun mod på at være en del af arbejdsmarkedet igen og finder selv sit skånejob i en fiskehandel, der leverer mad ud af huset. Fandt selv praktik, som blev til job Birgitte er fast kunde i fiskebutikken og har fået et godt indtryk af stedet som arbejdsplads. En dag tager hun en snak med indehaveren og spørger, om de kunne have lyst til at bruge hende nogle få timer om ugen. Indehaveren har kendt Birgitte i flere år som kunde, og han ved, at hun har arbejdet som kok tidligere. For ham er det vigtigste, at Birgitte ikke starter på bar bund, og at hun har interessen for fisk og madlavning. Birgitte gør det klart, at hun er meget usikker på, hvor mange timer hun kan klare, men at de sammen kan finde ud af det i en praktik. Praktikken bliver blot aftalt som en ulønnet praktik Birgitte og fiskehandlen imellem. Birgitte begynder på 8 timer om ugen og øger langsomt sine timer, samtidig med at hun får prøvet forskellige arbejdsopgaver af. Efter 1 måned er Birgitte oppe på 5 timer 3 dage om ugen, og hun har fundet sin plads i fiskehandlen både opgavemæssigt og socialt blandt de andre ansatte. Hjælp til at etablere skånejobbet Birgitte kontakter jobkonsulenten i kommunen, som har ansvar for jobindsatsen for førtidspensionister og fortæller, at hun har en jobmulighed på hånden og spørger om hjælp til at få skånejobbet etableret. Jobkonsulenten hjælper med papirarbejdet til etablering af jobbet. Casen er beskrevet i anden form i Notat 2 om småjob

16 CASE 2 Kort afklaringsforløb for kvinde med arbejdserfaring Joan er 56 år og har fået førtidspension pga. misbrug og angst. Hun er efter en længere behandling blevet clean og har lyst til at finde et job. Misbrugscentret, hvor hun har gået i behandling, har henvist hende til jobkonsulenten i kommunen. Information om regler og rettigheder samt personlig afklaring I den første telefonsamtale med konsulenten får Joan de grundlæggende informationer om, hvad job til førtidspensionister kan være. En mere uddybende information aftaler de at gemme til en personlig afklaringssamtale. Ved den personlige afklaringssamtale med jobkonsulenten taler de om Joans tidligere arbejdserfaring, og hvilke jobønsker hun har i dag. Hun har tidligere arbejdet som selvstændig og har arbejdet i butik. Joan vil gerne arbejde i butik igen. Hendes angst er ikke knyttet til social kontakt med kunder, men til forventningspres fra omgivelserne. Hun er bange for ikke at slå til og er derfor heller ikke meget for selv at tage ud og opsøge arbejdsgivere. Jobkonsulenten spørger også, hvor mange timer Joan tror, hun kan arbejde, og om hun vil være indstillet på en praktik som afklaring i et specifikt job. Det vil Joan gerne, og hun anslår, at hun kan arbejde 3-4 timer om dagen 5 dage om ugen. Hun har selv bil, så hun er fleksibel med hensyn til arbejdspladsens afstand fra hjemmet. De aftaler, at jobkonsulenten kontakter arbejdsgivere i sit netværk og vender tilbage inden for en uge om status. Sparring og støtte til jobsøgning Jobkonsulenten undersøger jobåbninger hos et supermarked og en tøjbutik, men ingen af stederne har ledige stillinger. Hun ringer med besked til Joan, og de aftaler at søge videre. En arbejdsgiver ringer kort tid efter ind på jobcentret med en jobåbning på sygehuset. Jobbet er som kioskmedarbejder og består i at køre kioskvogn på stuerne. Jobkonsulenten ringer og fortæller Joan om jobmuligheden, før hun laver aftale med arbejdsgiver. Jobkonsulenten er i tvivl om, hvorvidt jobbet er for udadvendt og om Joan tror, at hun kan leve op til arbejdsopgaverne. Joan er ikke nervøs for, om hun kan klare jobbet, og hun vil gerne til en jobsamtale. Jobkonsulenten lover at ringe og lave en aftale om jobsamtale og beder Joan i mellemtiden kontakte pensionsafdelingen og finde ud af, hvor meget hun kan tjene, før det påvirker hendes pension og øvrige økonomi. Jobkonsulenten tager med Joan til jobamtale på sygehuset. Arbejdsgiveren er indstillet på at ansætte Joan med det samme, og Joan vil gerne have jobbet. Hun starter i skånejob 15 timer om ugen med løn efter overenskomsten. Det eneste skånehensyn de aftaler, er, at Joan kan tage pauser efter behov

17 CASE 3 Længere afklaringsforløb for ung pige uden arbejdse rfaring Jeanette er 32 år og har fået tilkendt pension som 18-årig pga. en psykisk lidelse. Hun har boet 7 år i et opgangsfællesskab, men er netop flyttet i egen lejlighed, da hun kontakter jobcentret med ønske om at finde et job. Grundlæggende information om regler og rettigheder Jeanette har modtaget en informationsfolder fra kommunen om mulighederne for job til førtidspensionister og et tilbud om afklaring og jobsøgningsstøtte fra en jobkonsulent i kommunens jobcenter. Jeanettes støttekontaktperson har hjulpet hende med at læse og forstå informationsfolderen, og det er også hendes støttekontaktperson, der ringer til jobkonsulenten og laver en aftale om en personlig afklaringssamtale. Afklaring af jobønsker, kompetencer og skånebehov Jeanette kommer til en personlig afklaringssamtale med jobkonsulenten, sammen med sin støttekontaktperson. I samtalen drøfter de Jeanettes ønsker til job og hendes kompetencer. Jeanette har ingen arbejdserfaring og kun en beskeden afgangseksamen fra folkeskolen. Hun fortæller, at hun er meget omhyggelig og nøjagtig med det, hun laver, men at hun skal have klare rammer at arbejde inden for. Jeanettes jobønsker er realistiske hun forestiller sig piccolinejobs, lettere rengøring eller serviceopgaver i butik. Hun vil gerne have et job nogle få timer midt på dagen eller sidst på dagen. Helst på en arbejdsplads tæt på, hvor hun bor. Der er ikke behov for at arbejde meget med afklaringen af jobønskerne, men jobkonsulenten vil gerne teste Jeanettes mødestabilitet, så hun laver en ny aftale om at mødes 14 dage senere, og hun giver hende en hjemmeopgave. Jobkonsulenten afklarer, om Jeanette har netværk, der kan hjælpe hende. Støttekontaktpersonen kan hjælpe med jobsøgningen og Jeanettes far er selvstændig, så hun får selv den hjemmeopgave at spørge faren, om han kender til nogle jobmuligheder. Aftalen på mødet bliver også, at jobkonsulenten undersøger jobåbninger i sit virksomhedsnetværk. Jeanette møder ikke op til den næste samtale, og støttekontaktpersonen kan heller ikke få kontakt. Jobkonsulenten er bekymret for at formidle et job, når Jeanette ikke viser tegn på at være mødestabil. Efter endnu en udeblivelse fra et nyt møde anbefaler jobkonsulenten støttekontaktpersonen at hjælpe Jeanette med at finde frivilligt arbejde i en genbrugsbutik eller lignende

18 Et halvt år senere henvender Jeanette sig til jobkonsulenten igen og fortæller, at hun nu er klar til at gøre et nyt forsøg på at finde et skånejob. Sparring og støtte til jobsøgning Jobkonsulenten afsøger jobmuligheder i eget virksomhedsnetværk, og der er lige kommet et job ind fra en virksomhed, som jobkonsulenten kender fra andre sammenhænge som en rummelig virksomhed. Der er mulighed for et rengøringsjob på få timer om ugen. Jobkonsulenten formidler kontakten til Jeanette og hendes støttekontaktperson, og de to tager sammen til jobsamtale med arbejdsgiveren. Der bliver aftalt 2 ugers praktik med henblik på afprøvning til jobbet som rengøringshjælp. Jobkonsulenten følger op på praktikken efter 10 dage. Praktikken går godt; Jeanette møder stabilt og klarer opgaverne rimeligt. Arbejdsgiveren vil gerne oprette et skånejob til hende på 2 timer om eftermiddagen 5 dage om ugen. Der aftales en ny opfølgning på jobbet efter 8 ugers ansættelse. Opfølgning på skånejobbet viser, at matchet ikke er helt det rette for hverken Jeanette eller arbejdsgiveren. Jobkonsulenten aftaler at hjælpe Jeanette videre i et andet job. Hun får hjælp til at skrive ansøgninger og direkte formidling af jobmuligheder. Inden for en måned har jobkonsulenten fundet et job som servicemedarbejder i et supermarked, som Jeanette er motiveret for. Jobbet starter med en måneds praktik, hvorefter Jeanette ansættes i skånejob 2 timer dagligt 5 dage om ugen. Jobkonsulenten følger op på praktikken og den første tid i jobbet både med besøg på virksomheden og mailkontakt med arbejdsgiveren