INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider
|
|
- Sidsel Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider
2 Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Juni 2012 Hæftet kan bestilles ved henvendelse til Mette Byholt Telefon: Pris: Kr. 12,00, inkl. moms Hæftet kan downloades fra
3 INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Dette hæfte handler om sundhedsguider. Sundhedsguiderne er en vigtig del af projekt Indflydelse på egen sundhed. På de næste sider kan du læse om, hvad en sundhedsguide er. Her kan du først læse lidt om, hvad projektet går ud på. Målgruppen for Indflydelse på egen sundhed er voksne borgere med udviklingshæmning eller erhvervet hjerneskade. Projektet har som mål, at borgerne får bedre muligheder for at træffe gode beslutninger for deres egen sundhed og eget liv. Nye metoder til øget viden For at nå målet er det vigtigt at borgerne får øget viden om sundhed. Derfor udvikler og afprøver projektets deltagere nye metoder til sundhedsfremme for målgruppen. Samarbejdet med borgerne selv, pårørende og personale er vigtigt for projektets udvikling af nye metoder. En af metoderne er en sundhedsmåling. Sundhedsmålingen skal give borgerne mulighed for at få et bedre indblik i deres egen sundhed. Der udformes også en sundhedsmappe. Den indeholder gode ideer til at forbedre sundheden. Indflydelse på egen sundhed er et samarbejde mellem Lemvig, Mariagerfjord, Morsø, Struer og Viborg kommuner og CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen via satspuljen Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare. 1
4 2
5 UDDANNELSEN TIL SUNDHEDSGUIDE Uddannelsen til sundhedsguide er et kursus, hvor brugere og fagpersoner uddannes til at arbejde med sundhedsfremme. Gennem flere år har Folkesundhed og Kvalitetsudvikling uddannet sundhedsambassadører. Sundhedsambassadører er medarbejdere i kommunen, der på deres arbejdsplads arbejder med rammer og muligheder for sundhed og trivsel. De tager udgangspunkt i egne erfaringer. Erfaringerne med sundhedsambassadører bruges i uddannelsen af sundhedsguider. Her uddannes brugere og personale sammen, og kommer til at arbejde i makkerpar. 3
6 Erfaringsviden En stor del af uddannelsen til sundhedsguide handler om erfaringsviden. Erfaringsviden kalder man den viden, som en person opnår ved at gøre sig erfaringer i livet. Sundhedsguiderne har med deres forskellige baggrunde mange forskellige erfaringer med sig. Derfor er det godt, at sundhedsguiderne arbejder i makkerpar. Når andre kan spejle sig i sundhedsguidernes fortællinger, er det med til at skabe tillid og motivation. Uddannelsens moduler Uddannelsen til sundhedsguide består af 5 moduler. 1. modul handler om sundhed og trivsel. Sundhed er meget andet end kost og motion. Sundhedsguiderne diskuterer, hvordan de selv ser på sundhed. 2. modul fokuserer på bevægelse. Sundhedsguiderne får ny viden om fysisk aktivitet og nye idéer til aktiviteter. 3. modul handler om den involverende sundhedssamtale. Her lærer sundhedsguiderne at stille gode spørgsmål, som kan få folk til at tænke anderledes. 4. modul handler om mad og måltider. Sundhedsguiderne afprøver nye opskrifter med fokus på at sund mad, også er indbydende. Teoretisk handler modulet om sammensætning af mad. 5. modul handler om formidling. Den rigtige måde at fortælle om viden og erfaringer på er vigtig for sundhedsguiderne. 4
7 SUNDHEDSGUIDER Sundhedsguiderne er en borger i projektets målgruppe og en fagperson, der arbejder sammen i makkerpar. Sundhedsguiderne kan medvirke til at sprede viden om sundhed til borgere i kommunerne. Sundhedsguiderne kan også give andre lyst til at ændre deres vaner, og hjælpe dem med at gøre det. Det kan de gøre på mange forskellige måder: De kan for eksempel holde oplæg om sundhed. De kan hjælpe med at sætte gang i aktiviteter, for eksempel en fælles gåtur eller en maddag. Sundhedsguiderne kan være med til at gennemføre sundhedsmålinger blandt borgerne. De kan også tale med folk om deres sundhed. 5
8 Hvem er sundhedsguiderne? I projektet Indflydelse på egen sundhed er der i alt uddannet 21 sundhedsguider. Med deres forskellige baggrunde har sundhedsguiderne tilsammen som makkerpar en bred viden. Der er uddannet to makkerpar i hver kommune. 6
9 Sundhedsguiderne er uddannede til at inspirere andre I løbet af deres uddannelse har sundhedsguiderne fået viden om sundhed. Det handler både om fysisk aktivitet, sund mad og om trivsel. Sundhedsguiderne har lært, at et sundt liv er et, hvor man har det godt. Sundhedsguiderne bliver ikke sure, hvis der for eksempel er nogen, der spiser kage. Som en sundhedsguide siger: Nej, der er ingen, der kommer og hamrer dig i hovedet. Sundhedsguiderne kan fortælle om, hvordan man kan blive sundere eller få lyst til at blive det. Sundhedsguiderne kan også inspirere til et sundere liv ved at lave forskellige aktiviteter. Sundhedsguidernes opgave er at være guider. De fortæller ikke bare en masse fakta om sundhed. De kan guide brugere og personale i, hvordan man kan arbejde med sundhed. På uddannelsen har sundhedsguiderne arbejdet med deres egen sundhed. Sådan har de fået personlig erfaring med at bruge deres viden. Derfor kan sundhedsguiderne nemmere forstå dem, de skal ud og snakke med. Det er vigtigt, når de skal hjælpe andre med at ændre vaner. Jeg tror, det har været en styrke for sundhedsguiderne at vi har været blandede, altså brugere og fagpersoner, fordi vi har kunnet høre begge sider. - En sundhedsguide med faglig baggrund om at være i makkerpar 7
10 Præsentation af sundhedsguiderne På de næste sider, kan du læse om kommunernes sundhedsguider. De 10 sundhedsguidemakkerpar er blevet interviewet til hæftet. De fortæller om sig selv og om hvad, de gerne vil gøre som sundhedsguider. Der står også, hvordan man kontakter sundhedsguiderne i de forskellige kommuner. Få sundhedsguiderne ud til dig Du er meget velkommen til at kontakte sundhedsguiderne, hvis du har lyst til at få besøg af dem. Også selvom du måske ikke bor i en af kommunerne, hvor der er uddannet sundhedsguider. Måske vil du gerne lave et arrangement, hvor de kan lave øvelser. Måske kan de snakke med jer om sundhed i dit bofællesskab. Sundhedsguiderne kan bruges til mange ting. Du kan aftale nærmere med sundhedsguiderne. Sundhedsguiderne er makkerpar, hvor den ene har brugerbaggrund og den anden har faglig baggrund tænker på sundhed som et bredt begreb har konkret viden om sundhed kan lave spændende oplæg og aktiviteter skal give inspiration til et godt og sundt liv. 8
11 9
12 LEMVIG SUNDHEDSGUIDERNE Bo Hanne Borgeren skal selv ønske at leve sundere. Det er en vigtig pointe for sundhedsguiderne i Lemvig. Derfor er motivation en af sundhedsguidernes vigtigste opgaver. Det mener Hanne, som er en af sundhedsguiderne i Lemvig. Hanne er makker med Bo. De har startet et forløb op om sundhed på Dagsværket i Lemvig, hvor de arbejder. Forløbet skal lægge grund for motivation. Motivation kommer nemlig ikke af sig selv. Det ved sundhedsguiderne i Lemvig. Derfor er Hanne og Bos idé, at man kan gå en omvej for at skabe interesse for at tænke sundt. En omvej til de sunde tanker Hanne forklarer, at omvejen er: at have det sjovt med sundhed: lege lidt og spise sundt og have det sjovt sammen Det kan gøre, at man kommer ind i en anden tankegang, hvor sundhed bliver et godt, eget valg. Ja, hvis man nu kunne få nogle med på det, så de ikke bare tænker, at det er personalet, der siger det. Hvis vi alle sammen talte om det, så kunne vi ligesom støtte hinanden i det. Sådan siger sundhedsguiden Jane, der er makker med Pia. De mener også, at det er vigtigt, at ønsket kommer fra borgerne selv. Så har de muligheden for selv at prøve og komme fremad... For ellers står de jo stille. - Bo om hvorfor det er vigtigt, at lære om sundhed At tænke anderledes om sin egen sundhed For sundhedsguiderne har det været inspirerende at tale om sundhed på en anden måde. På uddannelsen har de lært, at sundhed ikke kun handler om mad og motion. Sundhedsguiderne vil gerne udbrede den måde at tænke om sundhed på. Pia og Jane har oplevet, at man kommer til at tænke over de ting, der er vigtige i ens eget liv. Bo siger, at når man arbejder med sundhed på den måde, sundhedsguiderne er uddannet i gør det: at de kan prøve at mærke, hvordan de selv har det. Det kan gøre folk interesserede i sundhed. 10
13 LEMVIG SUNDHEDSGUIDERNE Jane Pia Store og små forandringer Sundhedsguiderne i Lemvig har mange gode ideer til, hvordan man kan arbejde med sundhed på en ny og spændende måde. Men selvom det handler om at have det sjovt med sundhed, ligger der nogle vigtige tanker bag. Pia drømmer om at gøre en forskel for den enkelte borgers liv. Som sundhedsguide ser hun muligheden for at starte et forløb, der kan støtte overvægtige, der ønsker at lave forandringer i deres liv. Som hun siger: Nu er der jo søsat det med at de laver et forløb for normalfungerende overvægtige Det er fint nok, at de normalfungerende får sådan et tilbud, men det synes jeg da også godt, man kunne gøre til de udviklingshæmmede. Vi synes selv vi har haft det sjovt med at være af sted, og så vil vi gerne give den oplevelse videre til nogle andre... Hvis det så kunne sætte nogle tanker i gang hos nogle af dem, vil det jo ikke skade. - Hanne fortæller, hvorfor de har startet et forløb op på Dagcentret Lemvig Hanne forestiller sig, at sundhedsguiderne kan komme ud til et bofællesskab e.l. og tale med beboerne om for eksempel mad og vaner. For hende gælder det om at få dem med i snakken. Det kan gøre, at borgerne får et nyt forhold til sundhed. Og i sidste ende, at de får lyst til at leve sundere. Har du lyst til at få del i sundhedsguidernes mange gode idéer og få fornyet interesse sundhed? Få fat i sundhedsguiderne i Lemvig Kontakt tovholder Pia Møller fra Sundhedsafdelingen: Telefon: sundhed@lemvig.dk Hanne Sig Weibel: Pædagog ved Dagsværket Bo Ellenhard Lauridsen: Medarbejder i værkstedsgruppen på Dagsværket Pia Lykke Skafsgaard: Pædagog. Hjemmevejleder Jane Christensen: Medarbejder på Rom Gl. Skole 11
14 MARIAGERFJORD SUNDHEDSGUIDERNE Anders Anne-Marie I Mariagerfjord Kommune fokuserer sundhedsguiderne på at skabe bevidsthed omkring sundhed. Og endnu vigtigere: At det følges op med handling. Som sundhedsguiden Anne-Marie fortæller, er der nogle, som godt ved, hvad det sunde valg er, men bare ikke tager det. I Mariagerfjord er Anne-Marie, Per, Tina og Anders sundhedsguider. De mener, at viden også er en vigtig ting for at kunne foretage gode valg for ens egen sundhed. - Det startede jo egentlig med, at der var flere og flere udviklingshæmmede, der blev overvægtige, fordi informationerne ikke rigtig nåede ud til dem. Men forhåbentlig vil der komme noget mere fokus på det. Det vil sundhedsguiderne i Mariagerfjord gerne bruge deres uddannelse til at sørge for, forklarer Tina. At dreje fokus Anne-Marie mener, at det er vigtigt at dreje fokus i forhold til sundhed. Det er et meget brugt begreb, og derfor har man måske fået fastlåst blikket ét sted. Som Tina fortæller, handler sundhed om meget andet end mad og motion. Det er vigtigt at holde fast i. Sundhedsguiderne kan hjælpe med at dreje fokus derhen, hvor man nemmere kan skabe små ændringer. Både Tina og Anne-Marie fremhæver, at borgerne ikke er ens. Derfor har de forskellige måder at blive motiveret på, og forskellige problemstillinger at arbejde med. Sundhedsguiderne kan bruge deres baggrund og erfaringer til at forstå de mennesker, de taler med. Det gælder både, hvis de taler med borgere, som de har erfaring med at forstå gennem deres job. Og det gælder, hvis de skal tale med en personalegruppe om, hvordan man kan arbejde med sundhed som pædagogisk personale. Med deres uddannelse har sundhedsguiderne fået nye idéer til, hvad man kan gøre, for at give viden videre og motivere borgerne. Sundhedsguiderne med brugerbaggrund har en særlig mulighed for at tale med deres medborgere. Sådan beskriver Tina det, og Anders giver hende ret. Han kommer ikke med løftede pegefingre. Det ved man jo også fra sig selv, at når der bliver strammet helt op omkring en - at man ikke må gå og spise de der ting - så får man jo mere lyst til det. - Anne-Marie beskriver, hvorfor det er vigtigt at tænke mere bredt omkring sundhed 12
15 MARIAGERFJORD SUNDHEDSGUIDERNE Per Tina Interesse for det sunde valg Anders kender selv nogen, der har diabetes. Derfor ved han, at man skal passe på, man ikke selv får det. Det er en viden, som han kan dele med andre. Og det var den måde, han selv blev interesseret i sundhed på. Anne-Marie fortæller, at de har mange tips til, hvordan man kan gøre det sunde valg nemmere. I forhold til mad og motion handler det især om nye muligheder. Andre udgaver af yndlings-opskrifter og nye aktiviteter. Sundhedsguiderne i Mariagerfjord Kommune mener, at det er de små ændringer, der betyder noget. Til en start kan man bare sige ja til en gåtur en gang i mellem det behøver ikke være hver dag. Det handler om at bryde vaner og traditioner, og det er svært. Derfor er de små skridt de vigtigste. Sundhedsguiderne i Mariagerfjord har en masse idéer til de små ændringer. Og de kan formidle dem til både brugere og personale. Sammen med et bredt fokus på sundhed, får man flere til at interessere sig for det. Det giver mere viden, og i sidste ende giver det mulighed for handling. Har du også lyst til at tale om sundhed på en ny måde og få flere interesseret i sundhed, så du kan gøre noget ved sundheden i stedet for kun at tale om den? Få fat i sundhedsguiderne i Mariagerfjord Kontakt tovholder Thorbjørn Aagaard thaag@mariagerfjord.dk Telefon: Anne-Marie S. Petersen: Socialpædagog. Hjemmevejleder i Botilbud Enggården Per Svindborg: Beboer i Botilbud Enggården Tina Andersen: Socialpædagog. Hjemmevejleder i Bofællesskab Hedevej Anders Johnsen: Beboer i Bofællesskab Hedevej 13
16 SUNDHEDSGUIDERNE MORSØ Anne Grethe Marianne 14 Vi vil gerne give det videre. Sådan beskriver Stine, sundhedsguide i Morsø Kommune, hvad sundhedsguiderne gerne vil med uddannelsen. De har lært nye måder at formidle på og nye fået ideer til, hvordan man kan arbejde med sundhed på en anderledes måde. Det er vigtigt, fordi som Stine siger: jeg ved jo, at det er noget vi personale arbejder med dagligt, så det er jo ikke noget nyt for os overhovedet Hun forklarer, at det med sundhed også kan blive lidt for meget nogle gange. Både for brugere og for fagpersoner. Stine, Marianne, Anne Grethe og Paw er sundhedsguider i Morsø Kommune. De vil være opmærksomme på, at det ikke tager overhånd. Det skal ikke bare være endnu en ting, som går i sig selv igen. Sundhedsguiderne i Morsø fortæller, at de brænder for sundhedsfremme. Derfor vil de kæmpe for, at idéerne bliver brugt i lang tid fremover. Det vil de gøre ved at formidle deres viden og idéer på en sjov og inspirerende måde. Derfor kan du få masser af inspiration ved at opleve sundhedsguiderne i Morsø formidle. Anne Grethe synes, at det især kan være godt at lave nye aktiviteter, som kan bruges igen og igen. Marianne mener, at andre bliver motiverede, hvis de hører om nogle aktiviteter: Så tror jeg egentlig, de andre vil tænke: Det var egentlig en skam, vi gik glip af det. Så kan det være, de bliver mere interesserede og vil høre lidt mere om det. At bruge sine egne erfaringer - For der er mange der har behov. Der er mange der gerne vil leve mere sundt, siger Paw. Derfor mener han, at sundhedsguiderne opgave er vigtig. Og Marianne tilføjer: Ja, der er nogle, der tænker det, men hvad de så gør, det er en anden sag, det ved jeg også fra mig selv. Stine mener, at det er en vigtig pointe. Andre kan nemlig bruge Mariannes erfaringer. Og Marianne kan også selv bruge dem, når hun skal fortælle andre om sundhed. Som Stine siger: Det er jo det man kan spejle sig i. At det er de samme ting, man selv står i. Marianne oplever også, at det har bedre effekt, hvis hun taler med en af sine kollegaer om noget, end hvis Stine gør det. Stine beskriver, at hun kommer til at have den der pædagogrolle, som de ikke har lyst til at lytte på.
17 MORSØ SUNDHEDSGUIDERNE Paw Stine Det nære Paw og Anne Grethe synes også, at Paw har nogle særlige muligheder for at påvirke folk. De tænker, at han især kan gøre en forskel i dagligdagen på hans arbejdsplads, NYMO. Ligesom Stine og Marianne, mener Anne Grethe og Paw også, at Paw vil blive lyttet mere til. Han har god mulighed for at komme med idéer til ændringer i hverdagen, fordi han er en del af den. Det kan alle sundhedsguiderne i Morsø, fordi de er meget interesserede i sundhed. At få prøvet nogle aktiviteter af, som kan være sjove, og som samtidig har en god effekt. Og som man også senere vil kunne tage frem en gang i mellem. - Anne Grethe beskriver en af måderne, hvorpå man kan motivere til mere bevægelse Stine og Marianne mener, at de som sundhedsguider har god mulighed for at hjælpe andre, som de ikke umiddelbart kender. Når man ikke kender nogen, kan man spørge om alt. Man kan tale med folk uden forudfattede meninger. Vaner er svære at ændre. Derfor vil sundhedsguiderne i Morsø Kommune holde fast i at tale om sundhed. Med idéer til dagligdagen og gode tiltag, der kan sprede dem, vil de skabe interesse for at tænke sundt. Vil du også være med til at skabe interesse for at tænke sundt og ændre vaner? Få fat i sundhedsguiderne i Morsø Kontakt tovholder Aase Sørensen nymo@morsoe.dk Telefon: Stine Sander: Ergoterapeut. Arbejder på DagCentret Havnen Marianne Ibsgaard: Bruger af DagCentret Havnen Anne Marie Kolding: Pædagog. Barselsvikar for Stine til forår Anne Grethe Mouritsen: Pædagog ved Aktivitetscentret NYMO Paw Larsen: Bruger på Aktivitetscentret NYMO 15
18 STRUER SUNDHEDSGUIDERNE Gitte Laila De er sjove i Struer. Og det er godt. For at have det sjovt og grine, det er også sundt. Det siger Per, som er sundhedsguide i Struer. Per er makker med Rasmus. De er enige om, at de kan bruge humor i deres arbejde som sundhedsguider. Laila og Gitte er det andet sundhedsguide-par i Struer Kommune. De har mange gode idéer til, hvad sundhedsguiderne kan gøre. Laila siger, at de skal være igangsættere. Det betyder, at de vil sætte nye ting i gang. Både nye tanker hos folk og aktiviteter. Bruge visuelle udtryk Sundhedsguiderne i Struer har mange idéer til hvordan, man nemmere kan se, hvad der er sundt og usundt, og de vil gerne dele ud af dem. Laila har oplevet, at det kan være svært for mange at vide, hvad der er sundt og usundt. Derfor er det vigtigt at synliggøre det. Laila mener, at en af sundhedsguidernes vigtigste opgaver er at synliggøre, hvad det er det for nogle ting i ens dagligdag, hvor fælderne er. Motivation til at vælge sundt For sundhedsguiderne i Struer er det vigtigt, at folk selv ønsker forandring. Rasmus og Gitte mener, at det kan motivere folk til at spise sundt, hvis man viser dem, at sund mad er lækkert, ligesom de har lært på uddannelsen. - Motivation er jo forskellig fra person til person. Det sagde Rasmus, da han var til jobsamtale for at blive sundhedsguide. Det vil han huske at tænke på, når han skal tale med andre om sundhed. Rasmus vil nemlig gerne bruge uddannelsen til, at hjælpe andre med at tænke anderledes på, hvordan de har det. Gitte har flere idéer til, hvordan man kan holde oplæg på en spændende måde som fanger alle. For som Laila siger: - Der er faktisk nogen af os, der ikke rigtig reagerer på, hvad der bliver sagt. Men hvis man får det på billeder, så hænger det mere ved. Derfor vil sundhedsguiderne i Struer gerne bruge både film og billeder, når de fortæller. 16
19 STRUER SUNDHEDSGUIDERNE Per Rasmus Forskellighed i makkerparret Sundhedsguiderne i Struer lægger vægt på samarbejdet i makkerparrene. Gitte ser det som en god ting, at makkerparrene består af to mennesker med forskellig baggrund. Hun håber, at hun kan være en inspiration, og at det motiverer folk, at hun også er med. I stedet for, hvis det kun var en fagperson. Som Rasmus siger: - Jeg har måske en anden måde, at fortælle tingene på - Og man lader sig også inspirere af hinanden, siger Laila. Drømme Gitte synes, at kost er vigtig. Hun drømmer om, at sundhedsguiderne kan være med til at starte et værested i form af en café op i Struer: - Jeg synes det kunne være sjovt, hvis vi kunne have sådan noget cafe, hvor man kunne prøve at lave mad Ja, altså hvis man kunne lære noget, om sund mad, og så hvis man hellere ville derned i cafeen at spise for jeg tror, der er mange, der også gerne vil noget, for ikke bare at de skal sidde hjemme og kukkelure. Hendes makker Laila supplerer: - Og vi har nemlig også snakket om, at det gode liv, det er også at have nogle gode venner og et socialt fællesskab. Laila håber, at sundhedsguiderne kan skabe politisk opmærksomhed på sundhed i det specialiserede socialområde. Så selvom de griner meget, tør sundhedsguiderne i Struer at drømme store drømme. Vil du også have det sjovt med sundhed og drømme stort? Få fat i sundhedsguiderne i Struer Kontakt tovholder Lis Larsen sundhedsguiderhop@struer.dk Telefon: Laila Nørgaard Jensen: Uddannet sygeplejerske. Arbejder på Struer Værkstedet Gitte Jørgensen: Medarbejder på Struer Værkstedet Per Larsen Ravn: Pædagog. Medlem af Danske Handicaporganisationer Rasmus Riis Jensen: Medarbejder på Struer Værkstedet 17
20 VIBORG SUNDHEDSGUIDERNE Birgitte Kasper Vi skal vise vej i sundhed. Sådan siger sundhedsguiden Birgitte. I Viborg vil sundhedsguiderne gå forrest ift. sundhed. De tager det bogstaveligt: De er guider i sundhed. De viser vejen. Yvonne, Line og Kasper er de tre andre sundhedsguider i Viborg Kommune. Det er Kasper, der nævner, at guide betyder vise rundt. Det en vigtig pointe for dem alle sammen. Som sundhedsguider har de en særlig mulighed for at inspirere til et sundt og godt liv. Ved at samarbejde både i makkerparrene og på tværs, mener Birgitte og Yvonne, at sundhedsguiderne har nogle særlige muligheder for at forstå, hvad der kan bruges både på botilbud og aktivitetstilbud. Det handler om at bruge de erfaringer, alle sundhedsguiderne har med sig. Din vej til et sundere liv - Sundhedsguiderne i Viborg At være bevidst om sig selv Bevægelse er rigtig vigtigt for Line og de andre sundhedsguider i Viborg. På uddannelsen har sundhedsguiderne lært nogle spændende øvelser. Med dem kan de inspirere til mere bevægelse ved at lave sjove aktiviteter. De kan også tale med andre om, hvordan motion påvirker dem. Line synes, at hun bliver glad af motion især dans. Og at man føler sig doven i kroppen, når man ikke bevæger sig. Derfor er det vigtigt for sundhedsguiderne at gøre folk bevidste om, hvordan de føler. Det er første skridt på vejen. De små tiltag i hverdagen kan gøre en langvarig forskel, men sundhedsguiderne er også parate til, at sætte skub i arbejdet med sundhed med større arrangementer eller temadage. Det skal skabe interesse og motivation. De kan også lave en aktivitetsdag, der hvor du arbejder. 18
21 VIBORG SUNDHEDSGUIDERNE Line Yvonne Det handler om, hvordan du har det For sundhedsguiderne i Viborg er det vigtigt at sætte fokus på sundhed i deres nærmiljø. Birgitte fortæller, at mange tager på, når de flytter hjemmefra. Derfor mener hun, at sundhedsguiderne skal være med til at udvikle nye initiativer og sætte fokus på de gode sundhedsvaner. Men sundhed handler ikke kun om vægt: det sunde liv, er også det psykiske liv, fortæller Yvonne. Sundhed handler også om at have det godt og lave noget, man trives med. Derfor er det vigtigt for sundhedsguiderne at tilbyde motiverende aktiviteter. Nogle som taler til forskellige folks interesser. Det vigtige er, at man får et valg. Hvad enten man man er til en gåtur, boldspil, vild dans eller at lave sund mad. De har masser af idéer i Viborg! Det sunde valg - skal være det lette valg - Sundhedsguiderne i Viborg Har du også lyst til at blive vist rundt i sundhed og lave sjove aktiviteter? Få fat i sundhedsguiderne i Viborg Kontakt tovholder Birgith Langballe bil@viborg.dk Telefon: Yvonne: Pædagog ved Aktivitetshuset Skriversvej Line: Bruger af aktivitetshuset Skriversvej Birgitte: SSA. Hjemmevejleder i Bofællesskab Åvang Kasper: Beboer i Bofællesskab Åvang 19
22 VI SES!
Oplæg JYFE afsluttende konference. Indflydelse på en trilogi over 10 år
Oplæg JYFE afsluttende konference En forsinket fejring af et stort og udbytterigt arbejde udført af borgere og medarbejdere på sociale tilbud i 13 kommuner og 3 regioner Indflydelse på en trilogi over
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mere- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation
1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereHvorfor er det vigtigt?
Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?
Læs mereSkridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014
Så er vi parat med årets sidste nummer af Skridt for Skridt. Vi i projektsekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for et godt og inspirerende samarbejde! Lise Arnth Lucette
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereMotion i arbejdstiden virker!!!
Motion i arbejdstiden virker!!! Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM),
Læs mereUNGE LIGHED FÆLLESSKAB
UNGE LIGHED FÆLLESSKAB 3. årgang nummer 4 december 2017 ULF UNGDOMS NYE FORMAND UNGE-RABAT PÅ REJSE MED ULF FERIE EFTERÅRSKURSUS JULEHYGGE OG BAGVÆRK I AARHUS PROJEKTET: JEG STYRER MIN EGEN ØKONOMI TAK
Læs mereTil: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat
Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen Dato: 9. september 2010 Tlf. dir.: 4477 3832 Fax. dir.: 4477 2771 E-mail: bib@balk.dk Kontakt: Bibi Lund Referat Fra
Læs mereSundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole
Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet
Læs mereSUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?
SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereÆldreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg
Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereVigtige valg - Guide til unge med handicap
Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereNetværksgrupper, mindfulness og mande-cafe
Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk
Læs mereINDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED
INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Hvad er sundhed? Sammenfatning af vigtige temaer omkring sundhed fra interview med brugere, pårørende og personale Indflydelse på egen sundhed Rapport fra fokusgruppeinterview
Læs mereNAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereLivsstil, fælles energi og mestring
Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereMedicinpædagogik - så meget mere end medicin
P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mere5 måder at reducere dine Powerpoint tekster
1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne
Læs mereAnerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne
Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereScenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen
- Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereHygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.
Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereFind 38 indsatsområder
Mini-ebogen: Find 38 indsatsområder Personlig udvikling Arbejde & uddannelse Forhold til andre Bolig & miljø Sundhed & velvære Fritid & hobbyer Kærlighed & sex Penge & økonomi Side 1/5 Hvorfor ønsker folk
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereKompetenceudvikling i botilbud
Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereKost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.
Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mererecepten på motivation
BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin
Læs mereSnapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009
Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereEt vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug
Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUANMELDT TILSYN DEN: D.
SOCIALAFDELINGEN 7 Botilbud ved : Skredsande afdeling A UANMELDT TILSYN DEN: D. 27.11.2013 Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste gemt: 10-05-2012 16:23
Læs mereArbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'
Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen
Læs mereProgram. Velkomst ved Søren. Studieaktivitetsmodellen: - hvad virker? -hvad skal vi have mere af? - hvilke områder skal vi have mere opmærksomhed på?
Program Kl. 8.00 8.30 Kl. 8.30 Ankomst og kaffe Velkomst ved Søren Studieaktivitetsmodellen: - hvad virker? -hvad skal vi have mere af? - hvilke områder skal vi have mere opmærksomhed på? Kl. 12.00 Kl.
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereGl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud
Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 4. udgave Gl. Åby Dagtilbud NR. 4 August 2013 Introduktion Ved dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Kære alle Velkommen tilbage efter sommerferien sikke
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereQUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du!
QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST Få fat i de voksne sådan gør du! Kom godt i gang! Skab et åbent fællesskab 2 Små tiltag gør en STOR forskel Denne guide indeholder gode råd og ideer til, hvordan din klub kan
Læs mereInvitation til konference om kirkens sociale ansvar
Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle
Læs mereDet kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!
Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset formandsuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereVuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013
Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen
Læs mereKilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/
Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/ Pædagogisk weekend løfter stemningen trods reformen Kan man tage på pædagogisk weekend midt i et
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereIDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.
IDRÆTSFORENINGEN Godt Gået VINTERPROGRAM 2 o 1 4 / 2 o 15 Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune. Idrætsforeningen GODT GÅET Idrætsforeningens formål er at tilbyde idræt og
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereREFERAT HVIDOVRE KOMMUNE
REFERAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Sagsbehandler: Charlotte Kylmann Jakobsen 12.06.2014/ Vedrørende: Bruger- og Pårørendemøde for Bofællesskaberne Dato:
Læs mereNavn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereSAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL
22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereFå et internt mentorkursus hjem i Jeres organisation. Praksisværktøjer. der forandrer de sårbare liv
Få et internt mentorkursus hjem i Jeres organisation Praksisværktøjer der forandrer de sårbare liv Vi ser ikke verden som dén er vi ser verden som vi er Jens Arentzen Internt mentorkursus for Jer, der
Læs mere