Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen er den ene af to forvaltninger under Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. CfA`s virksomhed har sin lovgivningsmæssige rammer i sundhedslovens 141 omkring behandling for alkoholmisbrug. Et enkelt socialpædagogisk tilbud under centret er dog underlagt Servicelovens 104. Der er aktuelt indskrevet 550 klienter i CfA. På årsbasis er klientstrømmen ca. på 1150 klienter. Optageområdet er i overvejende grad, men da der er frit sygehusvalg tilknyttet Sundhedslovens 141, er der konstant tilknyttet et antal klienter fra andre kommuner. CfA er fysisk placeret i Jægergaardsgade 66, 8000 Århus C, hvor der rådes over fire etager fordelt fortrinsvis på kontorlokaler og et antal grupperum. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Behandlingen på Center for Alkoholbehandling er opdelt i tre faser. Fase 1. Her kortlægges klientens problematikker ved hjælp af Addiction Severity Index, som er et struktureret skema til udredning af alkoholmisbrugerens problemtyngde. I denne fase arbejdes der ud fra en motiverende tilgang, og der fokuseres på alkoholstabilisering og eventuelt etablering af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Fase 2 Efter fase 1visiteres den enkelte klient på en intern visitationskonference til et behandlingstilbud i fase 2. Det kan være kognitiv behandling, intensiv dagbehandling eller familieorienteret alkoholbehandling. Alternativt tilknyttes klienten Mobilteamet, der arbejder med særligt ustabile klienter med komplekse problemstillinger. Fase 3 Når klienten vurderes klar til det, udskrives denne eller overgår alternativt til fase 3, hvor der er flere gruppetilbud med henblik på at forebygge tilbagefald og udstyre klienten med mestringsstrategier til livet efter behandling. Uafhængigt af ovennævnte faser tilbydes medicinsk behandling i form at ambulant afrusning, trangbehandling og Antabus. Dette varetages af sygeplejersker i samarbejde med de lægefaglige Side 1 af 7

2 konsulenter. Center for Alkoholbehandling har et socialpædagogisk tilbud, ligesom der laves psykiatriske udredninger. Enkelte klienter sendes i døgnbehandling på en ekstern døgnbehandlingsinstitution. Størstedelen af alkoholbehandlingen i Center for Alkoholbehandling varetages dog ambulant. Centret er organiseret i teams. De ansatte sygeplejersker er tilknyttet Indslusningsteamet, som rent organisatorisk er tilknyttet fase 1. De sygeplejefaglige opgaver varetages dog på tværs af den interne faseopdeling. Eksterne samarbejdspartnere kan være Psykiatrisk Hospital i Risskov, Kriminalforsorgen, forsorgsinstitutioner samt psykiatriske tilbud i kommunen. Dette er dog kun et lille udsnit af eksterne samarbejdspartnere. Patientkategorier/borgerkategorier Center for Alkoholbehandlings klientgruppe fordeler sig aldersmæssigt fra 18 år og opefter med en gennemsnitsalder på 46 år. 70 % af klientgruppen er mænd mod 30 % kvinder. Hos mere end 50 % af de klienter, som er indskrevet i Center for Alkoholbehandling, ses psykisk comorbidite som f.eks. depression, bipolar lidelse og angst. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger - Problemstillinger knyttet til den medicinske compliance og vedligeholdelse af behandling - Problemstillinger knyttet til egenomsorg - Problemstillinger knyttet til mestring i forhold til misbrug - Problemstillinger knyttet til opfyldelse af fysiologiske behov ved abstinenstilstand - Problemstillinger knyttet til krise Typiske kliniske sygeplejeopgaver De mest almindeligt forekommende kliniske sygeplejefaglige opgaver i Center for Alkoholbehandling, som sygeplejestuderende vil komme til at arbejde med, er beskrevet nedenfor i forhold til aspekterne i sygeplejerskens virksomhedsområde. Udførende aspekt Interventioner knyttet til fysiologiske behov: Side 2 af 7

3 - Eksempelvis ernæring, cirkulation, respiration og mobilitet. - Opfølgning på medicinsk behandling mod abstinenssymptomer. Interventioner knyttet til uddelegerede opgaver: - Medicinering, herunder at igangsætte medicinsk behandling mod abstinenser, drikketrang (craving) og Antabus behandling Interventioner knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: - Samtalebehandling med henblik på at afklare motivation og ambivalens i forhold til misbruget - Alkoholstabiliserende samtaler - Samtaler med pårørende Formidlende aspekt Sygeplejeopgaver knyttet til patienternes viden om misbrug: - formidle viden (rådgive/vejlede) omkring afhængighed Ledende aspekt Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb, dokumentation og koordinering: - dokumentere udført pleje i patientens journal (elektronisk) - Tilrettelægge patientforløb - Tværfagligt samarbejde med fx læger og socialrådgivere omkring patientforløbet - Koordinere samt planlægge sygepleje knyttet til behandlingen af abstinenser Typiske patientforløb/borgerforløb Sygeplejerskerne arbejder i hovedtræk med patienter i den akutte fase, hvor der er brug for en stabiliserende indsats inden egentlig behandling. Sygeplejerskerne arbejder med nedenstående 3 forskellige patientforløb Ambulant abstinensbehandling - Igangsætning af medicinsk behandling - Opfølgning på effekt og bivirkninger - Motivation for videre behandling Trangdæmpende medicinsk behandling - Igangsætning af medicinsk behandling - Opfølgning på effekt og bivirkninger Antabusbehandling - Opfølgende samtaler med henblik på motivation Side 3 af 7

4 Sygeplejerskerne er desuden tilknyttet Åben Rådgivning, hvor patienter eller pårørende kan møde op uden forudgående aftale. Åben Rådgivning er første skridt ind i behandlingen og omhandler fx etablering af kontakt, kortlægning af patientens problem samt information og behandlingstilbud. Sygeplejemetoder Sygeplejerskerne i CfA anvender en bred vifte af sygeplejefaglige metoder i arbejdet med den alkoholafhængige. Sygeplejerskernes tilgang er dels patientologisk og dels motiverende. Sygeplejeprocessen anvendes særligt i forbindelse med abstinensbehandlingen men også i forhold til den øvrige farmakologiske behandling. Sygeplejerskerne anvender Den motiverende samtale efter behov i alle typer patientforløb. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder CfA står overfor at omorganisere behandlingen og er i den forbindelse ved at implementere helt nye behandlingsformer. De overordnede principper omhandler: - Eksternt samarbejde - Tidsfokuseret behandling - Gruppebehandling - Dagbehandling - Målsætning om afholdenhed, reduceret forbrug og skadesreduktion. Alle medarbejdere i CfA medvirker i udviklingen af den nye behandlingsstruktur. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende vil senest 14 dage før praktikkens begyndelse modtage et velkomstbrev med introduktion til den første dag samt mødetider for hele det kliniske studieforløb. Organisering af de uddannelsesmæssige forhold Den ugentlige tilstedeværelsestid er 30 timer. Der vil være en ugentlig studiedag. Det kliniske studie er tilrettelagt så det udelukkende foregår i dagtimerne. Dog vil der typisk være en ugedag hvor der skal på beregnes tilstedeværelse til kl , da vi i CfA har enkelte tilbud åbne til kl. 18, som vil være relevante for den studerende at indgå i. De resterende 3 dage vil mødetiden typisk være Mødetiden kan til enhver tid ændres, hvis den studerende har faglige begrundelser herfor. Side 4 af 7

5 Den studerende vil primært indgå i den sundhedsfaglige del af behandlingstilbuddet. Den studerende vil få mulighed for at arbejde såvel tværfagligt som tværsektorielt. I CfA vil medarbejdere undervise de studerende i teorier relateret til de af vores kerneopgaver, som vi finder det relevant for den studerende at indgå i. Den studerende vil primært være tilknyttet en sygeplejerske. Det vil oftest være en ad hoc-vejleder eller klinisk vejleder, men i enkelte tilfælde, når det er relevant at have arbejdsopgaver med andre behandlere som eksempelvis socialrådgivere eller pædagoger, vil disse fungere som vejledere. Vejlednings- og evalueringstilbud Der afholdes et planlægningsmøde mellem den studerende og klinisk vejleder indenfor de første 14 dage, hvor gensidige forventninger afklares og den kliniske studieplan drøftes. Indenfor de første 14 dage af det kliniske studieforløb skal den studerende udarbejde en individuel klinisk studieplan. Den kliniske vejleder er behjælpelig med at udarbejde denne. Der vil være planlagt vejledning 1 gang om ugen af ca. en times varighed. Her evalueres den sidste uges studieaktiviteter og den næste uges studieaktiviteter planlægges. Evalueringen og planlægningen sker med udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan. Det tilstræbes, at vejledningsseancerne fungerer som et refleksivt forum, hvor både den studerende og klinisk vejleder medvirker i refleksionen over faglige spørgsmål. I den daglige kliniske praksis vil der som oftest være før-, under-, og eftervejledning i forhold til praksissituationer. Der kan i enkelte tilfælde være forhold som umuliggør dette. Efter afvikling af den interne kliniske prøve afholdes der evalueringssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den studerende deltager i løbet af praktikperioden i to seminarer. Klinisk vejleder deltager i det seminar, hvor den studerende har forberedt er seminaroplæg. Læringsmiljø I CfA er medarbejderne ansvarlige for, at der er uddannelsesmæssige rammer, som gør det muligt for den studerende at nå det læringsudbytte, som er beskrevet i modulbeskrivelsen for. Den studerende er ansvarlig for egen læreproces. I CfA stiller vi kontor samt pc til rådighed for den studerende. Den studerende anses som en kollega og indgår såvel i det faglige som i det sociale fællesskab. Den studerende indgår i faglige møder og andre drøftelser. Den studerende kan efter aftale deltage i intern Side 5 af 7

6 supervision. Eksempel på en typisk dag i klinisk praksis i CfA Kl : Orienterer sig i elektronisk kalender, læser eventuelle adviser og mails. Planlægger og koordinerer herefter dagen i Åben Afrusning sammen med sygeplejerskerne. Kl : Indgår i arbejdet på Åben Afrusning. Her ses patienter til opstart eller opfølgning på ambulant afrusning. Den sygeplejerskestuderende må ikke opstarte patienter på egen hånd, men må lave opfølgninger, når det vurderes, at hun/han er klar til det. Kl : Tid til dokumentation. Den studerende dokumenterer i patientens journal og videregiver relevante oplysninger til kolleger. Kl : Frokost. Der kan ikke købes mad på arbejdspladsen, men der er køleskabe, mikroovne mm. til rådighed. Kl : Samtale med patient om trangdæmpende behandling. Kl : Undervisning eller vejledning. Kl : Dokumentation. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: - møder ind på eget kontor hver morgen og holder sig opdateret med mails samt adviser - kontakter klinisk uddannelsessted ved eventuel sygdom - er studieaktiv og opsøgende i forhold til læringsmuligheder - løbende ajourfører eportfolio - forbereder sig til vejledningssamtalerne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er uddannet sygeplejerske og har læst klinisk vejleder modul på Diplomuddannelsen. Klinisk vejleder er endvidere uddannet Alkoholbehandler på COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) og har kursus i MI og Kognitiv terapi. Krav vedrørende klinisk pensum Sammen med velkomstbrevet får den studerende tilsendt en pensumliste over obligatorisk litteratur for den kliniske undervisning. Det samlede antal sider er på ca.350 sider. Herudover skal den studerende senest 1 uge før afvikling af den interne kliniske prøve opgive selvvalgt pensum svarende til sider. Den Side 6 af 7

7 selvvalgte litteratur skal angives i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Såvel den selvvalgte som den obligatoriske litteratur udvælges således, at det er relevant i forhold til praksis i CfA. Pensum tænkes anvendeligt som teori, der kan understøtte den oplevede praksis i CfA. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan blive indstillet til intern klinisk prøve, skal nedenstående studieaktiviteter være gennemført: - Udarbejdelse og ajourføring af individuel klinisk studieplan - Arbejde med epotrfolio og kontinuerligt ajourføre denne - Være forberedt til og deltage aktivt i vejledningssamtalerne - Gennemføre eget seminar og deltage i medstuderendes seminarer - Gennemføre fastlagt studieaktivitet som retter sig mod kommunikativ aktivitet jævnfør lokale retningslinier herfor - Deltage aktivt i udvalgte sygeplejefaglige opgaver, der er karakteristiske eller centrale for den læringsudbyttet på - Reflektere over egne reaktioner i forhold til klienter, pårørende, netværk og samarbejdspartnere - Dokumentere selvvalgt pensum i e-portfolio senest 1 uge før afvikling af intern klinisk prøve Udarbejdet af: Rikke Kristiansen/Jonna Ostersen, Center for Alkoholbehandling d Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 7 af 7