Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a."

Georg Clausen
6 år siden
Visninger:

1 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. med: 1. At byudvikling skal ske indefra og ud. 2. At udvikling af området vil begrænse den grønne kile i Mårslet. 3. At der er udlagt byudviklingsområder i den nordlige del af Mårslet. 4. Problematisk trafikal afvikling. Ad 1) Området grænser direkte op til kommuneplanens rammeområde 20308BO, BO, 0310BO samt BO alle disse områder er udbyggede. Udviklingen i det pågældende område vil derfor være en naturlig forlængelse af udviklingsretningen i området, hvilket netop er i overensstemmelse med principperne om at byudvikling skal ske indefra og ud. Ad 2) Området vurderes af afgrænse den grønne kile sammen med Bedervej, hvor der videreføres en cykel- og gangsti til Vilhelmsborg ikke begrænse den. Med dette udviklingsprojekt vil den grønne kile kunne fortsætte uhindret mod vest. Områdets grønne præg kan kombineres med skovrejsning, der understøtter og viderefører den grønne kile. Ad 3) Det planlagte boligområde i den nordlige del af Mårslet er udlagt til åben-lav og tæt lav boligbebyggelse. I vores område arbejdes der med alternative boformer med stor fokus på fællesfaciliteter og boliger til alle, hvilket vil sikre et mangfoldigt miljø i området og supplere den noget ensartede boligmasse i Mårslet. Ad 4) Områdets placering er god i forhold til trafikal afvikling. Med placering af den nye Beder-Mallingvej mod syd, Bedervej og en ny stiforbindelse mod nord og et fremtidigt letbanestop mod øst er området koblet på infrastrukturen både på lokalt og regionalt niveau. side 1 af 1 F:\2015\ Udvikling Mårslet\C04_Myndigh ed\fortræde \Fortræde for Teknisk Udvalg.docx

2 PROJEKTOMRÅDE BÆREDYGTIG BYUDVIKLING AF MÅRSLET MÅRSLET SYD + LINK ARKITEKTUR MARTS 2017

2 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET Med en afrunding

fastholdes og udvikles med grønne kiler til

3 2 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET Med en afrunding af Mårslet mod øst skaber vi en naturlig og bæredygtig udvikling af bysamfundet Mårslet, så byens karakter af en moderne landsby fastholdes og udvikles med grønne kiler til byens midte og en klar afgrænsning mod det åbne land.

5 INDLEDNING MÅRSLET Mårslet bysamfund er en velafgrænset forstad til Aarhus. Byen er en stationsby med Odderbanen, der går fra Aarhus C til Odder, koblet direkte op på midtbyen. Netop denne infrastruktur har medvirket til byens vækst op gennem det 19. århundrede og sikret byen som en veldefineret by med en bykerne, grønne områder og offentlige institutioner. Byen er vokset op omkring stationen fra I nyere tid skyldes tilvæksten først og fremmest Mårslets attraktive og nære beliggenhed til de mange arbejdspladser i Aarhus Kommune. Men her har Odderbanen også spillet en stor rolle og den vil forsat som letbane være vigtig for Mårslet som et attraktivt bysamfund tæt på Aarhus. Letbanen vil være et væsentligt bidrag til den bæredygtige udvikling af de mindre bysamfund omkring Aarhus. Den vil effektivisere den offentlige transport og gøre det attraktivt at bo i bysamfundene langs letbanen med hurtig adgang til arbejdspladserne i kommunen og i den østjyske region. 4 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET

6 SØFTEN LISBJERG 15 E45 Aarhus Kommune AARHUS V SKEJBY O2 O1 AARHUS HASSELAGER BRABRAND ILLUSTRATION:

MÅRSLET ØST BÆREDYGTIG BYUDVILKING I Helhedsplanen for Mårslet lægges der - som i den hidtidige planlægning - vægt på at bysamfundet fremstår harmonisk afrundet i forhold til det åbne land på samme

7 MÅRSLET ØST BÆREDYGTIG BYUDVILKING I Helhedsplanen for Mårslet lægges der - som i den hidtidige planlægning - vægt på at bysamfundet fremstår harmonisk afrundet i forhold til det åbne land på samme måde som der de seneste år er skabt en afrunding af byen mod vest. Afrundingen skal sikre, at de grønne kiler og hensynet til natur- og landskabsinteresser fastholdes. Udviklingen af projektområdet vil sikre, at byens afrunding mod øst tilgodeser disse hensyn. Mårslet bysamfund vil herved være afrundet mod vest-syd-øst omgivet af den grønne kile ind mod byens midte og med en veldefineret grænse mod det åbne land. Med en afrunding og fortætning af byen kan Mårslet med letbanen som rygrad udgøre et godt eksempel på et fremtidigt mangfoldigt og velafgrænset bysamfund på vej mod et CO2- neutralt Aarhus i En mere fortættet og mangfoldig byidentitet koblet op på en stærk kollektiv infrastruktur. Projektområdets størrelse giver grundlag for en strategisk etapeopdelt udvikling af området over længere tid. Det vil sikre en kvalitativ og robust planlægning for et fremtidigt Mårslet. En etapeopdelt udvikling skal samtidig sikre den ønskede mangfoldighed af beboere samt en diversitet i bebyggelsen og udearealer. Yderligere sikrer det grønne rekreative områder mellem bebyggelserne og dermed mulighed for naturlig afvanding of området. Til sammen kan det skabe et miljømæssigt og socialt bæredygtigt område. 6 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET

8 PROJEKTOMRÅDE

9 MÅRSLET ØST FORUDSÆTNINGER NATUR- OG MILJØINTERESSER Det foreliggende forslag for ny bebyggelse og dets påvirkning af nitratfølsomme indvindings- og indsatsområder tager effektiv højde for en grundvandsbeskyttelse i form af en skovrejsning. Skoven vil i den østlige del blande sig med boligerne og understrege gradueringen af overgangen mellem den omkringliggende natur og bebyggelsen. Helhedsplanen lægger vægt på, at åbyggelinjen langs Giber Å respekteres, at grundvandsinteresserne tilgodeses bl.a ved skovrejsning samt at der tages hensyn til de landskabelige forhold - bl.a. digerne. Disse hensyn indgår med vægt i overvejelserne om projektområdets udnyttelse af arealerne til byudvikling. Åbyggelinjen berører et mindre område op mod Bedervej. Inden for området findes grundvandsboringer med respektzoner. Ved den nærmere planlægning af området anvendelse vil hensynet til beskyttelsen af disse natur- og miljøinteresser blive tilgodeset - bl.a. ved udlæg af grønne beskyttelseszoner og ved effektiv sikring af sprøjteforbud ved et alment bygeri i det udsatte område. 8 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET 1:2.500

10 ÅBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSE SKOVREJSNING BEVARING AF DIGE OG LÆHEGN

11 MÅRSLET ØST DISPOSITIONSPLAN Bebyggelsen af området ligger i forlængelse af dispositionsplanens forslag til bebyggelse mod øst samt at det er en planmæssig opfølgning med et forslag til en samlet disponering af det østlige område. 10 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET 1:5000

12 AFSTRØMNING TIL GIBER Å 5cz 5da 5aø 5bb 5b 21b LOKAL FORSINKELSE 21g 21c LOKAL FORSINKELSE VEDTAGET KOMMUNEPLANRAMME

MÅRSLET ØST INFRASTRUKTUR Trafikalt er projektområdet knyttet op på Bedervej og Nymarksvej. Men væsentligt for områdets trafikbetjening er imidlertid adgangen til letbane.

13 MÅRSLET ØST INFRASTRUKTUR Trafikalt er projektområdet knyttet op på Bedervej og Nymarksvej. Men væsentligt for områdets trafikbetjening er imidlertid adgangen til letbane. Derfor vil et udbygget stisystem, som kan rumme både cyklister og fodgængere, være centralt for områdets attraktion. Stisystemet skal ikke kun give adgang til letbanens standsningssteder, men også til Mårslets institutioner og butikker samt til de bynære naturområder omkring Vilhelmsborg og muliggør dermed en mere sikker transport for de bløde trafikanter. Den nye stiforbindelse kan derudover tilknyttes til de eksisterende stier. Mulighederne for sådanne stiforløb - bl.a. i projektområdet langs Bedervej - vil indgå med vægt i den videre planlægning af projektområdet. 12 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET 1:5000

14 NY STIFORBINDELSE LETBANE NY LANDEVEJ

15 MÅRSLET ØST BOFORMER BOLIGER TIL ALLE FÆLLES Gennem de seneste 60 års boligudvikling står det klart at forudsætningerne for udvikling af et sundt bæredygtigt bymiljø er en mangfoldig beboersammensætning samt variation og diversitet i boligernes ejerformer, udformning og det fysiske miljø. Et miljø som repræsentere en social og aldersmæssig mangfoldighed med de forskellige faciliteter og levemønstre som dette bringer med sig. Ikke alene agere mennesker forskelligt, men de indretter sig også forskelligt og kræver en diversitet i de tilgængelige faciliteter og boligformer. Netop denne diversitet i det fysiske og sociale miljø, brugen af det og den menneskelige ageren er det perfekte grundlag for en bæredygtig byudvikling som vil styrke lokalsamfundet samt fastholde og udvikle sammenhængskraften og mangfoldigheden i Mårslet, som et attraktivt bysamfund. FÆLLES FACILITETER Den danske kultur har i mange år fungeret med fællesskabet som et stærkt fundament i det lokale samfund. Dette delekoncept kan udvikles så det i større grad kan fremme og styrke det fællesskab som lokalsamfundene er baseret på. Det kunne være redskaber, udstyr, gæsteboliger, biler osv. man kunne dele. Dette vil ikke alene kunne skabe muligheder for den enkelte borger i lokalsamfundet, men også styrke den fælles bevidsthed og identitet. 14 PROJEKTOMRÅDENAVN MÅRSLET

16 LINK Arkitektur - Lillerup Lund LINK Arkitektur - Tvildetunet LINK Arkitektur - Det gode liv i nye rammer LINK Arkitektur - Stadionkvartalet

17 MÅRSLET BÆREDYGTIG BYUDVIKLING MARTS 2017

Relaterede dokumenter

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling