Borgerens/Patientens team. Jan Mainz Professor, Direktør med ansvar for kvalitet og patientforløb, Ph.D. Psykiatrien, Region Nordjylland

Transkript

1 Borgerens/Patientens team Jan Mainz Professor, Direktør med ansvar for kvalitet og patientforløb, Ph.D. Psykiatrien, Region Nordjylland

2 Sundhedsvæsenet er udfordret

3 Kronikere Omfang: Mindst 1 mio. danskere Over halvdelen har mere end én kronisk sygdom 80% af alle sundhedsudgifter Antallet af kronikere er stigende Lange forløb med mange kontakter Stiller krav til sammenhæng, fleksibilitet og hensyntagen til patienternes individuelle behov

4 Forekomsten af multisygdom i Danmark

5 Patientens udflugter

6 Inddrager vi brugerne tilstrækkeligt? Patientens viden og ressourcer har betydning for behandling

7 Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Hvad siger sundhedsloven? Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelt menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for: Let og lige adgang til sundhedsvæsenet Behandling af høj kvalitet Sammenhæng mellem ydelserne Valgfrihed Let adgang til information Et gennemsigtigt sundhedsvæsen Kort ventetid på behandling

8 Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Hvad siger sundhedsloven? Patienter skal medinddrages Patienter skal give informeret samtykke Patienter har ret til løbende og forståelig information om relevant forebyggelse, pleje og behandling samt komplikationer og bivirkninger Patienter har ret til at frabede sig information Patienter har ret til aktindsigt Patienter har ret til, at sundhedspersoner overholder tavhshedspligten

9 Patienter vil gerne inddrages

10 Patienter søger information 90 % af danskerne bruger internettet til at søge information om sundhed (Sundhed.dk, 2010) Apples App Store: 6000 sundhedsapplikationer lige fra sundhedslogbøger til forskellige diagnoseværktøjer (Mandag Morgen, 2012)

11 Forskellig viden 24 % af patienter oplever UTH under indlæggelse Der er andre fejl Kilde: Enheden for Brugerundersøgelser,2008:

12 Patienter ønskeseddel Faglighed God kommunikation og information Medinddragelse/-indflydelse Tilgængelighed og sammenhæng Valgmuligheder Helhedsbetragtning og fokus på mennesket Litteratur f.eks.: Coulter et al. The European patient of the future (2003). Hede et al. Når Patient vågner (1999) Petersen JH. Sygt og sundt - Om danskernes ønsker til sundhedsvæsenet (2000). Schulze SB, Gut R, Freil M. Patienters indstilling til sygehusvæsenet i Øst-og Vestdanmark UFL (2006) Jadadet al. I am a good patient, believe it or not. BMJ 2003; 326(7402): Madsen LD. Fremtidens patient Når værdier og holdninger udfordres, Tidskr.Sygepl.forskning (2004);2:9-12- Sørensen J, Gut R, Freil M. Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, Enheden for Brugerundersøgelser (2007)

13 Nationalt mål: Øget patientinddragelse Hvordan inddrager vi dem det drejer sig om?

14

15 Patientinddragelse er en SKAL opgave Sundhedsvæsenet er til for borgerne Patienterne og brugerne bør være omdrejningspunktet Patienterne og brugerne har særlige forudsætninger for at prioritere og vurdere sundhedsvæsenets ydelser Patienterne og brugerne er de eneste, der oplever hele forløbet i sundhedsvæsenet, herunder det tværsektorielle og tværfaglige forløb Patienternes og brugernes oplevelse af forløbet i sundhedsvæsenet, er afgørende for, om sundhedsvæsenet kan karakteriseres som velfungerende Patienternes og brugernes evaluering er således et mål for sundhedsvæsenets succes

16 Har patientinddragelse effekt? Der er dokumentation for, at bruger- og patientinddragelse kan have effekt Patienttilfredshed Kvaliteten af behandlingen Patientsikkerheden Sundhedsøkonomien

17 Hvorfor en forløbsbaseret organisation? Sammenhæng - patienten og strukturen/organiseringen Patient (Ønsker/behov) Valgmulighed Tilgængelighed Helhed Sammenhæng Medindflydelse Fokus på individet Større enheder Færre enheder Specialisering Struktur Flere overgange Standardiserede forløb Fokus på sygdomme Litteratur, f.eks.: - Freil M, Knudsen JL. Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Ugeskr Læger, Coulter A et al. The European patient of the future, Schulze SB, Gut R, Freil M. Patienters indstilling til sygehusvæsenet i Øst- og Vestdanmark medinddragelse, autoritetstro og informationssøgning, UFL 2006; 3.. Udlånt af Morten Freil

18 Baggrund En ekstern konsulentrapport fra analyserede i 2010 ledelsesstrukturen i det nordjyske sygehusvæsen. På den baggrund besluttede Regionsrådet I september 2010, at der skulle udarbejdes en ny ledelsesmæssig organisering af det nordjyske sygehusvæsen. PATIENTFORLØBET skal være omdrejningspunktet I alt, hvad vi gør

19 Organisation Naturligt sammenhørende specialer samles i klinikker Afsnit hører ikke entydigt sammen med ét speciale => afdelingerne nedlægges som ledelseslag

20 Ledelse entydig og teambaseret Patientforløb er en særskilt ledelsesopgave Klinikkerne ledes af et ledelsesteam: klinikchef, viceklinikchef og forløbschef

21 Psykiatrien i Region Nordjylland Psykiatriledelse Psykiatridirektør, cheflæge, og direktør med ansvar for patientforløb Klinik Voksen Nord Klinikchef og viceklinikchef Klinik Voksen Syd Klinikchef og viceklinikchef Klinik Børn og Unge Klinikchef og viceklinikchef Akut Affektiv Psykose Ikke-Psykose Ældrepsykiatri Almen Akut (inkl. skadestue) Affektiv Psykose Ikke-Psykose Retspsykiatri Børn og Unge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Friklinik

22 Visionen Vi skal skabe sammenhængende og effektive patientforløb Styrke patientoplevelsen af sammenhængende og effektive patientforløb Sikre hver kontakt med sundhedsvæsnet har værdi Visionen udmøntes ved, at patienten har sit eget team: PATIENTENS TEAM

23 Rammesætning: Patientens/Borgerens team Formål Sikre hensigtsmæssige, sammenhængende og velkoordinerede patientforløb Styrke patient- og pårørendeinvolvering En model der gælder hele det sammenhængende sundhedsvæsen Region Kommuner Almen praksis Sundhedsaftalen mellem region og kommuner modellen er beskrevet flere steder (s. 17 og s. 31). Implementeringsproces tværsektorielt mangler.

24 Rammesætning: Patientens/Borgerens team Formål Sikre hensigtsmæssige, sammenhængende og velkoordinerede patientforløb Styrke patient- og pårørendeinvolvering En model der gælder hele det sammenhængende sundhedsvæsen Region Kommuner Almen praksis Sundhedsaftalen mellem region og kommuner modellen er beskrevet flere steder (s. 17 og s. 31). Implementeringsproces tværsektorielt mangler.

25 CASE En 64-årig kvinde indlægges akut i psykiatrisk afdeling med psykotiske symptomer Pt. er velkendt i psykiatrien under diagnosen paranoid skizofreni siden 1974 I denne årrække har pt. i det store og hele været velbehandlet med antipsykotisk medicin og velfungerende med relativt få indlæggelser Pt. følges ambulant i psykoseteamet med god compliance til sygeplejerske og psykiater Pt. bor i kommunalt bosted for psykisk syge

26 Siden 2004 har pt. haft type II diabetes, som kontrolleres hos egen læge Pt. har ikke overholdt kontroller hos egen læge og kontakter kun sjældent egen læge Pt. fik i 2009 amputeret benet ved skinnebenet på grund af kredsløbsproblemer I forbindelse med patientens aktuelle indlæggelse er patientens vægt 135 kg

27 Denne case illustrerer en række af de dilemmaer, der er forbundet med at behandle fysiske problemstillinger hos patienter med psykisk sygdom Ud fra en psykiatrisk synsvinkel har forløbet været tilfredsstillende, men hvis man vurderer patientens samlede forløb, har det været utilfredsstillende I psykiatrien har man alene fokuseret på patientens psykiske sygdom. Det somatiske behandlingsforløb har været karakteriseret af kontinuitetsbrud og koordinationsforstyrrelser

28 Hvis man isoleret set vurderer de konkrete indsatser, som psykiatrien, egen læge, somatikken og det kommunale sundhedsvæsen har ydet, har indsatserne hver især været tilfredsstillende, når man har haft kontakt med patienten I psykiatrien har man regnet med, at egen læge har taget sig af patientens somatiske problemer Egen læge har kun sjældent set patienten og har taget det for givet, at psykiatrien, der har haft regelmæssig kontakt til patienten, har taget sig af patientens problemstillinger

29 I kommunen har man taget det for givet, at behandlingssystemet tog sig af patientens behandling I somatikken har man ment, at egen læge og psykiatrien har ansvar for patientens forløb Alle ovennævnte parter har haft ansvar i patientens forløb, men ingen af parterne har taget ansvar for det samlede forløb Samarbejdet om psykisk syge, der har somatisk sygdom er for dårligt DET SKAL VI ÆNDRE PÅ modellen til løsning er bl.a. Pts team

30

31 Principper fra ramme til artikel En behandlingsansvarlig læge En tværgående patientansvarlig læge (v. komplicerede forløb) At patienten er for bordenden i eget forløb Fælles mål for patient og klinisk personale Komplementære færdigheder og viden, der kan kvalificere opgaveløsningen Aftalte evidensbaserede behandlings- og arbejdsmetoder Gensidig forpligtelse og respekt Empatisk og ligeværdig dialog mellem involverede Kombination af team- og netværkstænkning Pårørendedeltagelse i teamet når det er muligt Kilde: Patientens team og den behandlingsansvarlige læge kan optimere patientforløb (J. Mainz & J. Winther Jensen)

32

33 Borgerens/Patientens team: Definition En gruppe af fagpersoner eller et tværfagligt team, der i samspil med patienten har til opgave at opnå størst mulig kvalitet i pleje og behandling En dynamisk organiserings- og arbejdsform Der koordineres indenfor, såvel som mellem organisatoriske enheder.

34 Borgerens/Patientens team: Definition Har ansvaret for hele patient/borger-forløbet Har til opgave at organisere nødvendig koordinering af involverede personer i patient/borger-forløbet Tilknytning: nogle er fast tilknyttede, andre mere løse medlemmer både indenfor sygehusvæsnet og udenfor f.eks. kommune, prakt. læge osv

35 Patientens team Patienten og evt. pårørende er en del af patientens team Patienten og evt. pårørende er aktive aktører Patienten og evt. pårørende er vidende om hvem og hvordan i eget team og i hele forløbet, særligt ved overgange

36 Vi ved, at vi kan få det til at fungere

37 Patienten for bordenden: Årets borgerinddragende initiativ 2016 Sengeafsnit N7, Klinik Nord Patienten som aktiv medspiller Deltager på behandlingsmøderne Guidet egen-beslutning Inddragende kultur, hvor man anerkender og understøtter patientens muligheder for at være aktiv i sit eget forløb Patienten kan inddrages, hvis personalet vil og ressourcerne er til stede

38 Vi har en plan!

39 Implementeringsproces i Psykiatrien Udvikling, implementering og kompetenceudvikling med ledere, medarbejdere, patienter og pårørende via PDSA og peerboard understøttet af UCN Fuld implemente ring 2013: Rammebeskrivelse og kommunikation 2014: 1 dags workshop for alle : Arbejder med specifikke problemstillinger : Peer-board i udviklingsprocesser : Tværsektorielt samarbejde påbegyndes Center for pårørende 2016: Fokus på behandlingsansvarlig læge 2017

40 Men vi er ikke helt i mål

41 Fremtidige udviklingsområder Implementering af behandlingsansvarlig/patientansvarlig/ tværgående patientansvarlig læge regionalt og nationalt Implementering af borgerens/patientens team tværsektorielt som led i sundhedsaftalen Fælles målsætning IT-understøttelse

42 Hvad skal vi måles på? Patienttilfredshed Patientoplevet inddragelse Har patienten en patientansvarlig læge? Har patienten sit eget team? Oplever patienten at have en patientansvarlig læge? Oplever patienten at have sit eget team?