Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Trankær Mosevej Tranbjerg J. er en af i alt 7 enheder under Forsogshjemmet Østervang. består af fire pladstyper: 11afrusningspladser (11), 4 14-dags pladser/ stabiliserende pladser og 5 plejepladser. Afrusningspladserne er en akut funktion til modtagelse af borgere med et længerevarende forbrug af Alkohol. De skal have et ønske om at stoppe deres alkoholindtag og i den forbindelse et formodet behov for medicinsk behandling mod abstinenser. Den gennemsnitlige indskrivningstid er 5 7 dage. Den lovmæssige ramme for afrusningspladserne er Servicelovens dagspladserne er til borgere, der eksempelvis udskrives fra et sygehus med et mindre plejebehov, og som derfor ikke umiddelbart kan tage ophold i egen bolig eller på en almindelig boformsplads. Plejebehovet skal være udredt inden forløbet begynder. Borgeren kan have misbrug men dennes adfærd skal kunne håndteres inden for den givne ramme. Pladserne er fysisk adskilt fra afrusningspladserne. På en 14-dags plads er varigheden af forløbet fra 1til14 dage. Den lovmæssige ramme for 14-dagspladserne er Servicelovens 110. Stabiliserende pladser er til borgere, der efter endt afrusning har behov for et længere forløb til at komme sig. Der er i forløbet blandt andet fokus på stabilisering i alkoholafholdenhed, styrkelse af ernæringstilstand, større grad af egenomsorg og etablering af en hensigtsmæssig døgnrytme. Den lovmæssige ramme for de stabiliserende pladser er Servicelovens 110 Plejepladserne findes i Søhuset, der er en selvstændig enhed under. Den består af 5 plejepladser. Målgruppen er hjemløse og socialt udsatte borgere, der efter et hårdt liv med misbrug har udviklet kroniske lidelser og som følge deraf har et dagligt pleje- omsorgsbehov. Der er tale om fysisk syge misbrugere, der ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at varetage egenomsorg. Det er borgere, som ikke kan klare sig i egen bolig, bofællesskab og lignende med hjemmepleje eller anden støtte, og som på grund af afvigende adfærd ikke kan rummes i eksisterende plejeboliger. Den lovmæssige ramme for pladserne i Søhus er Servicelovens 110. er en enhed under. Forsorgshjemmet er en del af Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, der hører under søjlen for. Søjlen for er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen er den ene af to forvaltninger under Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser lovmæssige ramme er Servicelovens voksenbestemmelser. Læs eventuelt mere på s hjemmeside: Side 1 af 9

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Optagelse på sker ved en borgers direkte personlig henvendelse det såkaldte Selvmøderprincip. Det kan også ske ved henvendelse fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene herunder også andre tilsvarende boformer. De gælder også for boformer, der ligger uden for Aarhus Kommunes eller regionens geografiske område. Forsorgshjemmene og de øvrige boformer er ifølge Servicelovens 110 landsdækkende. Der er aktuelt 18 ansatte i. Medarbejderstaben er tværprofessionelt sammensat med hovedvægten på de sygeplejefaglige kompetencer. Faggrupperne er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialrådgiver, sekretær og læge. modtager løbende studerende fra sygeplejerskeuddannelsen og elever fra social og sundhedsuddannelsen. samarbejder på mange forskellige niveauer med alle husets øvrige enheder. Der er samarbejde med Administrationsenheden om at finde metoder til at registrere og dokumentere de forskellige ydelser. Der er samarbejde med Beskæftigelsesenheden om aktivitetsdelen i forhold til, hvor en borger kan være beskæftiget under de længerevarende ophold. Der er samarbejde med Forsorgsenheden om den videre støtte og hjælp i forhold til den hjemløse borger, som efter endt afrusning vil kunne overflyttes hertil. Der er samarbejde med Østervangs psykiater i forbindelse med afklaring af psykiatriske problemstillinger. Eksterne samarbejdspartnere kan for eksempel være Alkoholrådgivningen, misbrugscentre, psykiatrisk hospital, somatisk hospital, privat praktiserende læger, borgerkonsulenter, forsorgsinstitutioner, bostøttemedsarbejdere og sagsbehandlere. Patientkategorier/borgerkategorier Borgergruppen på fordeler sig aldersmæssigt fra 18 år og opefter. Ca. 75 % af de indskrevne i s er mænd og ca. 25 % er kvinder. I er der gennemsnitligt ca. 700 indskrivninger årligt fordelt på ca. 385 personer. Hos mere end 50 % af de borgere, som er indskrevet i, ses psykisk komorbidiet. Det kan eksempelvis være depression, angsttilstande, psykoser, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser. Indskrevne borgere har hyppigt andre typer af misbrug i kombination med alkoholmisbruget. Borgere, der visiteres til, er ofte plaget af andre somatiske lidelser og følgesygdomme efter et mange årigt alkoholmisbrug. Flere af de visiterede er kendt i enheden fra tidligere indlæggelser. Borgere i skal være selvhjulpne i forhold til personlig hygiejne og kunne færdes på egen hånd i huset. Side 2 af 9

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tilbyder differentierede afrusningsforløb, således at ydelser tilpasses borgernes individuelle behov. Målet med indsatsen er at øge den enkeltes mulighed for at klar sig i en mere selvstændig tilværelse og øge muligheden for en højere grad af social inklusion. Der arbejdes med at støtte og motivere borgeren til at stoppe sit misbrug eller støtte borgeren i at holde en kortere eller længere pause i sit misbrug. Herved får borgeren mulighed for at komme sig fysisk, psykisk og socialt. Målet er også, at borgeren får indsigt i egne mønstre i forhold til misbrug samt egne muligheder og begrænsninger. Af centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Problemstillinger knyttet til visitering af borgere med ønske om afrusning. Problemstillinger knyttet til etablering og vedligeholdelse af relationer med berusede og /eller abstinente borgere. Problemstillinger knyttet til den medicinske compliance og vedligeholdelse af behandlingen. Problemstillinger knyttet til følgesygdomme. Problemstillinger der udspringer af brugerens psykiatriske lidelser og de symptomer, der typisk er knyttet til denne. Problemstillinger knyttet til at få opfyldt fysiologiske behov ved abstinenstilstand. Problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder som eksempelvis kriser, ensomhed og sociale vilkår. Problemstilliner knyttet til mestring af sygdom, kontrol over behandling og handlingsstrategier i forhold til afholdenhed. Problemstillinger knyttet til administration af borgerens medicin. Problemstillinger knyttet til samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Typiske ydelser i s: Visitering af borgere med ønske om afrusning. Modtagelse af borgere til afrusning. Abstinensscoring ved hjælp af scoreskema. Medicinsk behandling af borgere med abstinenssymptomer. Behandling af følgesygdomme og andre sygdomme. Smertebehandling. Opbevaring og administration af borgerens medicin. Stuegang. Henvisning til psykiater. Visitering til stabiliserende ophold. Afklarende samtaler. Side 3 af 9

4 Støttende og vejledende samtaler. Vejledning og afklaring i forbindelse med boligløshed, Igangsætte trangdæmpende behandling. Grænsesætning i forhold til uhensigtsmæssig adfærd og misbrug. Elektronisk dokumentation af indsats og planer. Udarbejdelse af opholds- og handleplaner. Planlægge dagsprogram, fordele opgaver og fungere som kontaktpersoner. Prioritering af arbejdsopgaver. Typiske patientforløb/borgerforløb Det typiske forløb, når en borger visiteres til, kan opdeles i 3 faser. Alle visitationer varetages af selv. Nedenfor er faserne beskrevet for hver af de fire pladstyper. 1. Fase; Visitation til afrusning. Via en personlig visitation pr. telefon afklares det, om borgeren falder inden for målgruppen eller må henvises til andet behandlings tilbud. Samtalen gennemføres med brug af et visitationsskema. Gennem samtalen skal borgerens aktuelle problemområder knyttet til dennes fysiske, psykiske og sociale tilstand afklares. Ligeledes skal borgerens motivation for afrusning og evne til selv at varetage eventuel medicinsk behandling afklares. Visitationsproceduren skal sikre, at har et aktuelt og relevant indblik i borgerens misbrug og dets omfang. Som del af visitationen skal borgeren informeres om s ydelse og vilkår. Visitationen afsluttes med aftale om, hvor og hvornår borgeren skal komme. 2. Fase; Visitation til 14-dagsplads. Social- og sundhedsfaglige samarbejdspartnere henvender sig med ønsket om at benytte tilbuddet til en borger. De udfylder et visitationsskema til 14-dagsplads, som efterfølgende behandler i forhold til social- og sundhedsfaglige problematikker, inden der eventuelt gives tilsagn om pladsen. 3. Fase; Visitation til plejeplads i Søhuset. Rådgivere fra Center for Myndighed rejser en sag om en borgers visitation til Søhuset. Inden endelig beslutning om visitation til Søhuset afklares borgerens social- og sundhedsfaglige problemstillinger og borgerens fremtidig støtte- og plejebehov vurderes. Der udarbejdes en helhedsplan jævnfør 141, og afdelingslederen fra Søhuset deltager i et efterfølgende matchningsmøde. Herefter arrangeres 3 til 4 forbesøg i Søhuset. Ved første besøg bliver borgeren præsenteret for de fysiske rammer, husregler, målgruppe og borgeren møder personale. Ønsker borgeren herefter at flytte ind, kan den formelle visitation foretages. Andet besøg er ment som en mulighed for både borgeren og Søhuset til at stille uddybende og afklarende spørgsmål. Tredje besøg bruges blandt andet til opsamling i forhold til de to foregående besøg, og her underskrives kontrakter og aftaler. Et fjerde besøg kan komme på tale, hvis borgeren har brug for mere tid Side 4 af 9

5 til eftertanke, og eller hvis enkelte forhold skal yderligere belyses. 4. Fase; Modtagelse til afrusning. Straks efter at borgeren er modtaget i, vurderes graden af borgerens påvirkning af alkohol samt borgerens fysisk og psykisk sundhedstilstand og abstinensgrad. Dette sker via kliniske observationer og via et Abstinensscore-skema. Borgerens abstinensgrad afgør, hvornår den medicinske behandling af abstinenserne påbegyndes. Når borgeren score 4 i abstinensgrad påbegyndes PN- døgnet, og i det efterfølgende døgn behandles abstinenserne intensivt efter gældende retningslinjer. Sideløbende hermed behandles borgerens eventuelle andre sygdomme og symptomer. 5. Fase; Modtagelse til 14 dagsplads. Borgeren modtages i og indlogeres i sin lejlighed. Borgeren tildeles kontaktpersoner som udarbejder aftaler på baggrund af borgerens opholdsplan. 6. Fase; Modtagelse til plejeplads i Søhuset. Borgeren modtages i Søhuset og indlogeres i sin lejlighed. Borgeren præsenteres for sine kontaktpersoner. Når borgeren er faldet til og er motiveret, udarbejder de sammen en delplan for borgerens ophold. 7. Fase; Afrusningen afsluttes. Ved PN-døgnets afslutning begynder borgeren udtrapning af den medicinske abstinensbehandling. Det kaldes at gå på Kur og udtrapningen strækker sig over 5 7 dage. Borgeren observeres kuren ud for effekt og bivirkninger af behandlingen samt for sene abstinenser og fysiske og psykiske tilstand. Sideløbende motiveres borgeren for fortsat alkoholafholdenhed og opstart af antabusbehandling. der laves afklarende samtale, hvis formål det er bestemme, hvilke tiltag der kan sættes i gang i forhold til efterbehandling, eventuel boligløshed og andre problemstillinger. Senest på 7. dagen i kuren udskrives borgeren. Har borgeren et ønske om at blive visiteret til, eller vurdere personalet at borgeren kunne profitere af et stabiliserende ophold, afklares dette også under kuren. Borgeren motiveres til at nedskrive, hvad formålet med et sådant ophold eventuelt kan være. Hvis borgeren ønsker det kan kontaktpersonen støtte i formuleringen og i samarbejde kan visitationsskema til stabiliserende forløb udfyldes. Visitationsskemaet vurderes af s personale i forhold til målgruppe og pladssituationen. Gives der tilsagn om et stabiliserende ophold, overgår borgeren til denne ydelse ved kurens afslutning. Til sikring af kvaliteten i det stabiliserende ophold arbejdes der med opholds- og ugeplaner, som borgeren i samarbejde med sin kontaktperson udformer og evaluere under forløbet. Et stabiliserende ophold kan maximalt strække sig over 4 uger. 8. Fase; 14-dags pladsen afsluttes. Perioden igennem fastholdes og evalueres behandlingsplanen, og i samarbejde med samarbejdspartnere laves der aftaler om udskrivelse. Side 5 af 9

6 9. Fase; Etablering på plejepladsen i Søhuset. Lejlighederne i Søhuset er borgernes egen bolig. Der arbejdes efter borgerens handleplan ( 141). Som en naturlig følge af borgerens livssituation er nogle af de punkter handleplanen en afklaring af eksempelvis ønske om genoplivning og ønske til begravelse. Sygeplejemetoder For at sikre en korrekt visitation og efterfølgende opstart af behandlingen benyttes forskellige kvantitative redskaber f.eks. visitationsskema og abstinesscoreskema. Senere i behandlingsforløbet benyttes delhandleplan, opholdsplan og lignende redskaber til at sikre afslutningen af behandlingen eller afklare om en forlængelse af opholdet efter afrusningen er påkrævet. Dataindsamlingen knyttet til vurdering af borgernes tilstand forgår ud fra kliniske observationer, som tager udgangspunkt i forståelse af borgerens sygdom og et længerevarende misbrug af alkohol. Der udøves sygepleje med udgangspunkt i sygeplejeprocessen med anvendelse af jeg-styrkende principper og med inddragelse af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Forsøg på at opnå en stabil alliance til borgeren er en central metode overfor en ofte kaotisk borger. Det er en tilgang, der er præget af empatiske og indfølende aspekter. Borgerens egen oplevelse af deres misbrug danner grundlaget for den del af relationen, der omhandler realitetsorienterende og korrigerende vejledning. Borgerens parathed vurderes løbende, og vejledningen tager ofte afsæt i spontant opståede samtaler. Evalueringen af data forgår ved kollegial sparring og ved daglige samling. Supervision varetages af ekstern superviser. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I s Socialforvaltning arbejdes der i den psykosociale rehabiliteringsindsats ud fra en recovery-orienteret tilgang. Der arbejdes ud fra CARe metodologien (Comperehensive Approache to Rehabilitation) i den fælles tilgang til arbejdet i Socialpsykiatrien i. Omdrejningspunktet for den aktuelle implementering af en styrket recovery-orienteret praksis på er de 4 recoveryværdier, som også er det bærende element i den samlede socialpsykiatriske indsats i. De 4 recoveryværdier er: personorientering personinvolvering selvbestemmelse håb og potentiale for udvikling Målet for den rehabiliterende indsats er at øge den enkelte borgers muligheder for at klare sig mere selvstændigt i sin tilværelse. Indsatsen retter sig mod at øge borgerens mulighed for en højere grad af Side 6 af 9

7 mestring af sin livssituation og en højere grad af social inklusion. Via deres ansættelse på får fast personale og ledelse i mulighed for at gennemføre nedenstående uddannelser: CARe basisuddannelse Kognitiv forståelsesramme, som er en uddannelse i den kognitive forståelsesramme anvendt i arbejdet med socialt udsatte Kognitive metoder, som er en overbygningsuddannelse til den kognitive forståelsesramme Psykofysisk konflikthåndtering, som er et grundforløb med en årlig opfølgning Livreddende Førstehjælpskursus, som er et grundforløb med en årlig opfølgning Der arbejdes i konstant med at udvikle den sundhedsfaglige del af arbejdet. Der arbejdes konstant på at højne det faglige arbejde og løsning af arbejdsopgaverne. Målet med enhedens arbejde er at sikre en konsekvent sammenhæng med omverdenen herunder at producere nødvendige og saglige begrundede løsninger i forhold til målgruppens problemstillinger. Etablering af det nye tilbud Søhuset (åbnet maj 2012) er et eksempel på et nyt tiltag, som er oprettet i den optik og som stadig er under udvikling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningen under det kliniske studieforløb tager udgangspunkt i Klinikhjulet, der er et samlet værk over praktikforløbet. Det er udfærdiget af personalet i. Klinikhjulet er en samlet præsentation over hele studieforløbet, hvor undervisningens organisering, rammer, formål og indhold præsenteres opdelt i ugeforløb. I Klinikhjulet er der også beskrevet rammen for og forventningerne til den studerende under hele studieforløbet. Undervisningen under det kliniske studieforløb vil således være med udgangspunkt i de i Klinikhjulet og de deri opstillede ramme, formål og mål. Den studerende vil før start på det kliniske studieforløbs å tilsendt en kopi af klinikhjulet sammen med velkomstbrev Ved siden af klinikhjulet tages der udgangspunkt i de undervisnings- og arbejdsformer der er beskrevet i modulbeskrivelsen for Modul 8. I løbet af de første par uger gennemføres en forventningssamtale, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares. Forventningssamtalen vil danne grundlag for den studerendes individuelle kliniske studieplan. Heri beskrives de overordnede overvejelser om, hvordan de kliniske studier skal forløbe. Den individuelle kliniske studieplan evalueres og justeres løbende under hele studieforløbet og vil danne udgangspunkt for de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler. I de første to uger af det kliniske studieforløb vil den studerende blive introduceret til afdelingen og Østervangs opgaver. Ligeledes vil der blive udformet en samlet plan for det kliniske studieforløb, som Side 7 af 9

8 nedfældes i form af en individuel klinisk studieplan. I det kliniske studieforløb afholdes ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor den individuelle kliniske studieplan evalueres og ajourføres. I den daglige vejledning vil de studerende modtage før-, under- og eftervejledning knyttet til de sygeplejefaglige opgaver. Under de kliniske studier arbejdes der med fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet. Retningslinier herfor præsenteres for den studerende ved studiestart. Der gennemføres planlagt studieaktivitet i form af seminar. Forventninger til den studerende Det forventes, at den gennem det kliniske studieforløb: er undrende, opsøgende, undersøgende og ansvarlig for egen læring selv tager et aktivt medansvar for at for sit udbytte af forløbet selv tager et aktivt medansvar i at få spurgt efter faglig vejledning, da den enkelte medarbejder ellers kan have svært ved at vide, hvad den studerende har behov for tager aktiv del i faglige og praktiske opgaver søger sparring i personalegruppen og efterspørge hjælp, hvis den studerende føler sig utryg ved en given opgave er åben for faglig vejledning, sparring og refleksion udfordre egne grænser, kommunikativt og fagligt søger at få en dybere kontakt til brugerne arbejder på at få en større forståelse for egne personlige, faglige og professionelle handlinger fremlægger sygeplejefaglige problemstillinger, observationer, refleksioner både skriftligt og mundtligt i både monofaglige og tværfaglige samarbejdsfora begrunder valg af sygeplejeintervention på baggrund af faglig viden Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Vejleder er sygeplejefaglig uddannet, samt uddannet klinisk vejleder. Der kan være to vejledere tilknyttet en studerende, som deler vejlederopgaven mellem sig. Den ene er uddannet klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. En litteraturliste sendes sammen med velkomstbrev til den studerede før det kliniske studieforløbs opstart. Der opgives i alt siders pensum hvoraf den studerende opgiver selvvalgt litteratur svarende til sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende opfylde kravet om at være studieaktiv. Det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i s generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i s generelle kliniske studieplan gennemfører fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som jævnfør modulbeskrivelsen for Modul 8 består af to delprøver. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2012 Side 9 af 9