NR. 1, AUGUST 1997 ISSN SPORTSMEDICIN SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING DANSK. faggruppen for idrætsfysioterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 1, AUGUST 1997 ISSN 1397-4211 SPORTSMEDICIN SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING DANSK. faggruppen for idrætsfysioterapi"

Transkript

1 ISSN NR. 1, AUGUST 1997 SPORTSMEDICIN DANSK SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING faggruppen for idrætsfysioterapi

2 2 Redaktionelt Velkommen til premieren på Dansk Sportsmedicin. Redaktionen byder hermed alle medlemmer af DIMS og Faggruppen for Idrætsfysioterapi velkommen til læsning af det første nummer af Dansk Sportsmedicin. Medlemmerne præsenteres her for bladets lay-out og typografi, som redaktionen udvalgte blandt mange muligheder. Indholdet i dette nummer vil tegne bladets fremtidige stil. Der udvælges et eller to aktuelle hovedemner i det faglige afsnit, og artiklerne kan i samme nummer blive kommenteret af en af redaktionen udvalgt person. Et hovedemne i dette nummer er diagnostik af skulderledssmerter og skulderledsinstabilitet forfattet af to ortopædkirurger og kommenteret af en reumatolog. Det andet hovedemne er en beskrivelse balancetrænings baggrund og gennemførelse. I en artikel om problemer ved interventionsundersøgelser på idrætsaktive indgår balancetræning som et vigtigt forebyggelsesmiddel mod ankel- og knæledsskader hos håndboldspillere. Bladet vil indeholde stof om arbejdsforhold (her om ny idrætsuddannelse) samt klinisk aktuelle indlæg (her om mosaik-bruskkirurgi), og artikelindholdet i disse to afsnit må gerne være skrevet i en form, som vil stimulere til debat hos medlemmerne og samtidig har en nyhedsværdi. Referater fra og annonceringer af møder og kurser findes henlagt til de sidste sider i bladet. Redaktionen har udfærdiget en manuskriptvejledning (bliver offentliggjort i næste nummer) til forfattere. Desuden gennemses artiklerne af den ansvarshavende redaktør og eventuelt andre i redaktionen. Forslag til korrektur kan naturligvis forekomme, og endelig er det redaktionen, der redigerer artikelform efter bladets retningslinier. Redaktionen er meget taknemmelig for den positive holdning, vi har mødt på alle vore henvendelser til forfatterne af artiklerne i dette og det kommende nummer, hvor indholdet allerede nu ligger klart. Det lover godt for den fremtidige produktion. Næsten alle de aftalte annoncer er kommet på plads til premieren, og der er tegnet annoncer, som dækker godt halvdelen af den maximale annoncekapacitet. Nye aftaler forventes tegnet inden årsskiftet. Redaktionen vil meget gerne modtage positiv og negativ kritik til bladets form og indhold. Forberedelsesfasen har været lang og grundig, men alligevel betragter vi de første par årgange som en forsøgsperiode, inden stilen for både indhold og lay-out bliver endeligt fastlagt. Redaktøren Allan Buhl Dansk Sportsmedicin nummer 1, august 1997, 1. årgang. ISSN Formål DANSK SPORTSMEDICIN er et tidsskrift for Dansk Idrætsmedicinsk selskab og Faggruppen for Idrætsfysioterapi. Indholdet er tværfagligt klinisk domineret. Tidsskriftet skal kunne stimulere debat og diskussion af faglige og organisationsmæssige forhold. Dermed kan tidsskriftet være med til at påvirke udviklingen af idrætsmedicinen i Danmark. Abonnement Tidsskriftet udsendes 4 gange årligt medio februar, maj, august og november til medlemmer af Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og Faggruppen for Idrætsfysioterapi. For ikke-medlemmer kan årsabonnement tegnes for 250 kr. incl. moms. Adresse: DANSK SPORTSMEDICIN Red.sekr. Gorm H. Rasmussen Terp Skovvej 82 DK Højbjerg Tlf og fax: Fra 1. sep. 1997: ffi-dk@post3.tele.dk Redaktion Overlæge Allan Buhl, Viborg 1. reservelæge Arne Gam, Vanløse Overlæge Uffe Jørgensen, Gentofte Fysioterapilærer Nina Schriver, Højbjerg Fysioterapeut John Verner, Frederiksberg Fysioterapilærer Leif Zebitz, Odense Ansvarshavende redaktør Overlæge Allan Buhl Indlæg Redaktionen modtager indlæg og artikler. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere/forkorte i manuskripter efter aftale med forfat- teren. Stof modtages på diskette vedlagt udskrift eller (efter aftale) i maskinskrevet form. Artikler i tidsskriftet repræsenterer ikke nødvendigvis redaktionens holdninger. Priser for annoncering Oplyses ved henvendelse til redaktionssekretæren. Tryk og Layout Tryk: EJ Offset AS, Beder Layout: Gorm Helleberg Rasmussen og Apple Macintosh efter idé fra Susanne Gaarde-Nissen og Brian Andersen. Forsidefoto Preben Søborg, Sports Foto Aps. Motiv: Chechi Juri, Italien. Verdensmester i ringe Indholdet må ikke genbruges uden tilladelse fra ansvarshavende redaktør.

3 3 Indhold FORENINGSNYT 4 Ledere FAGLIGT 6 Ikke-traumatiske skuldersmerter hos idrætsfolk Klaus Bak 10 Klinisk undersøgelsesteknik ved skulderinstabilitet Hans Viggo Johannsen 14 Kommentar til artikler om skulderdiagnostik Arne Nyholm Gam 16 Balancetræning efter ligamentskader John Verner 22 Interventionsundersøgelser i idrætten Bjarne Lundgaard ARBEJDSFORHOLD 25 Ny idrætsuddannelse ved Aarhus Universitet Allan Buhl AKTUELT OG DEBAT 26 Ny metode til behandling af bruskskader Uffe Jørgensen KURSUS- OG MØDEREFERATER 28 Referat fra arthroskopikursus i USA Steen Taudal KURSUS- OG MØDEKALENDER 30 NYTTIGE ADRESSER 34

4 4 Ledere Dansk Idrætsmedicinsk Selskab v/ Allan Buhl, formand Med spænding har bestyrelsen set henimod udgivelsen af det første nummer af det nye foreningsblad Dansk Sportsmedicin. To års forberedelser ligger bag det endelige bladprodukt. Processen har vist, at Faggruppen for Idrætsfysioterapi og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab kan løse en opgave i et velfungerende samarbejde. Kommissoriet fik et indhold, som den nyetablerede redaktion kunne anvende som et godt redskab i produktionsfasen. Med fin hjælp fra to journaliststuderende fik vi for et rimeligt beløb lagt fundamentet til bladets form og indhold. Læger med interesse i idrætsmedicin har i flere år udtrykt et behov for et dansk, klinisk orienteret fagblad. De senere års subspecialisering også indenfor idrætsmedicinen har ført til, at mange læger har svært ved holde deres viden ajour på de forskellige tværfaglige områder, som omfattes af idrætsmedicinen. Et vigtigt formål med Dansk Sportsmedicin må være, at medlemmerne tilbydes en let mulighed for at få et indblik i mange hjørner af den praktiske idrætsmedicin. Der eksisterer mange internationale tidskrifter, hvor medlemmerne kan fordybe sig i den videnskabelige og specielle del af litteraturen. Dansk Sportsmedicin vil forhåbenligt dække emner, som de fleste internationale tidskrifter ofte forsømmer. Klinisk undersøgelsesteknik af anatomiske regioner og specifikke lidelser samt oversigtsartikler, der beskriver aktuel klinisk viden indenfor idrætstraumatologien og den medicinske del, kan nævnes som eksempler. Selskabet håber, at bladet ligeledes kan være med til at dække de praktiserende lægers behov for modtagelse af idrætsmedicinsk litteratur, idet flertallet i denne store medlemsfraktion idag kun modtager det skandinaviske tidskrift. Bestyrelsen tror, at bladet kommer til at stimulere en mere aktiv faglig debat blandt medlemmerne i FFI og DIMS samt på tværs af foreningerne. Vi har altid savnet denne debat om de organisatoriske forhold og de mere specifikke faglige emner. Alle disse forventninger stilles således til en redaktion, som i startfasen må være den udadvendte faktor, der skal stimulere og presse medlemmer til at skrive i bladet, og uden medlemmernes positive holdning til at yde et bidrag til bladets indhold, kan redaktionen ikke opnå den ønskede succes med bladet. Bestyrelsen vil derfor håbe, at de enkelte medlemmer vil modtage henvendelserne fra redaktionen meget positivt. Forhåbentligt bliver bladet i løbet af nogle få år et attraktivt sted for medlemmerne og andre at offentliggøre artikler og debatindlæg; altså et blad, hvor informationerne om de nyeste landvindinger indenfor idræts- Faggruppen for Idrætsfysioterapi v/ Gorm Helleberg Rasmussen, formand Bestyrelsen for Faggruppen for Idrætsfysioterapi har med stor spænding imødeset frugten af DIMS s og FFI s fælles projekt om et nyt, tværfagligt medlemsblad. Forarbejdet har været stort og langvarigt, idet starten gik for godt 2 år siden. Først en arbejdsgruppe og siden en redaktion har arbejdet godt med sagen, og bestyrelsen har set med fra sidelinien. Med baggrund i et prøvenummer af bladet, der blev udarbejdet i januar med henblik på annoncetegning og som blev præsenteret og diskuteret på faggruppens generalforsamling i februar, ved vi, at produktet vil falde i vore medlemmers smag. Vi er fra bestyrelsens side meget tilfredse med at være med i front, når det gælder tværfagligt samarbejde mellem et lægeligt selskab og en fysioterapeutisk faggruppe. Interessefællesskab har vist sig og viser sig også her at kunne styrkes med kontakt på tværs af faglige skel. DIMS og FFI samarbejder på nuværende tidspunkt om dette blad og enkelte kurser. På begge områder fungerer samarbejdet forbilledligt, og vi kan kun have de bedste forhåbninger for fremtiden. Bestyrelsen kan dog også have betænkeligheder i retning af at skaffe tilstrækkeligt med fysioterapeutisk stof til bladet. Det er kendt, at fysioterapeuter ikke er de flittigste skribenter, hvilket redaktionen af vores hidtidige medlemsblad, Trykpunktet, har mærket meget til og har måttet kæmpe meget med. Vi vil bede medlemmerne om at reagere positivt på redaktionens opfordringer til at skrive til bladet, og vi vil selv opfordre vore medlemmer til at bruge bladet til det, det også er der for, nemlig til en aktiv debat, til præsentation af nye faglige tiltag, til omtale af møder og kurser you name it! til alt, hvad der kunne tænkes at have interesse for idrætsmedicinsk interesserede fysioterapeuter og læger. Redaktionen arbejder fra starten med kategorisering af stoffet i foreningsnyt, fagligt, aktuelt og debat, arbejdsforhold, kursus- og mødereferater, kursus- og mødekalender og adresser der er ingen grund til at holde sig tilbage! Vi forventer med tiden at fysioterapeutisk stof kommer til fylde godt i bladet, men er indstillet på, at det lægelige stof nok kommer til at dominere i de første numre. Vi håber også, at annoncører med interesse i det idrætsfysioterapeutiske område vil finde det interessant at annoncere. Annonceindtægter er sammen med medlemskontingentet det økonomiske grundlag for bladet, og vi så gerne, at annoncerne alene kunne bære bladet i løbet af to til tre år, så denne del af medlemskontingentet kunne frigøres til andre, interessante projekter. Bestyrelsen vil bruge denne lederplads til mindre meddelelser fra besty-

5 Foreningsnyt 5 medicinen kan formidles meget hurtigt til medlemmerne. Bestyrelsen vil få en fast plads i bladet under lederspalten. Såfremt der opstår behov for mere omfattende information til medlemmerne har bestyrelsen mulighed for at bringe disse indlæg under det aktuelle stof. Større rapporter/meddelelser samt selskabets tidskriftservice vil også i fremtiden blive udsendt separat til medlemmerne. Dansk Idrætsmedicinsk Selskab vil takke de firmaer, som indtilvidere har vist interesse i bladets etablering og tegnet annoncer i et omfang, som har medført, at bladet både i 1997 og 1998 kan udsendes for en begrænset ekstra udgift for selskabet. Endelig vil selskabet ønske, at bladet modtager pæne karakterer ved bedømmelsen hos medlemmerne, og at fremtidig konstruktiv kritik af bladets indhold og form fører til, at de to foreninger får et godt fælles medlemsblad mange år frem i tiden. Faggruppen for Idrætsfysioterapi får ny adresse og nyt telefonnummer fra 1. september 1997: Faggruppen for Idrætsfysioterapi Terp Skovvej Højbjerg Tlf./tlf.svarer og fax: relsen til medlemmerne, men vil efter behov kunne placere større meddelelser andetsteds i bladet. Medlemmerne vil dog som hidtil også kunne modtage informationer ud over medlemsbladet. Afslutningsvis ønsker bestyrelsen Dansk Sportsmedicin god vind og håber på god modtagelse hos medlemmerne. Udgangspunktet er godt, og tidsskriftet vil i løbet af et par år finde sin endelige form. Denne udviklingsproces skal stimuleres. Vi vil fra bestyrelsen give redaktionen konstruktiv kritik, og håber medlemmerne vil gøre det samme det er en fælles opgave at sørge for kvalitetsudvikling af tidsskriftet.

6 6 Fagligt Ikke-traumatiske skuldersmerter ætiologi og diagnostik Afdelingslæge Klaus Bak, Idrætstraumatologisk Sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, KAS Gentofte. Foto: Klinisk foto, KAS Gentofte Resumé Skuldersmerter hos idrætsfolk uden direkte relation til traumer er oftest udløst fra rotatormanchetten. Smerterne har ofte relation til kaste-, ketcher- og svømmesport. I de fleste tilfælde udløses smerterne af en inflammation, en tendinitis på baggrund af impingement (indeklemning), enten mekanisk (primært) eller i kombination med en hyperlax skulder (sekundært impingement). Før en behandling iværksættes skal diagnosen sikres. Diagnosen af smertetilstande i skulderbæltet kan være svær, men de fleste tilstande kan differentieres med et par enkle håndgreb. Billeddiagnostiske redskaber kan give yderligere information. Profylakse af overbelastningsskader i skulderbæltet er mulig med baggrund i viden baseret på biomekanisk og epidemiologisk forskning. Anatomi, ætiologi og patogenese Bevægelse i skulderbæltet involverer 4 Figur 1: Hawkins test led: Sterno-klavikulærleddet, akromioklavikulærleddet, gleno-humeralleddet og scapulo-thorakalleddet. Fri bevægelighed af disse led og normale neuromuskulære forhold er en forudsætning for normal funktion af skulderen. Glenohumeralleddets store mobilitet sker på bekostning af stabilitet. Labrum glenoidale bidrager til at øge kontaktfladen mellem det relativt for store caput humeri og den lille cavitas glenoidale. Kapslen er forstærket med de tre glenohumeralligamenter, hvoraf det inferiore glenohumerale ligament spiller en vigtig rolle som forreste statisk stabilisator ved abduktion/udadrotation. Rotatormanchettens vigtigste rolle er som en dynamisk stabilisator at centrere caput humeri i cavitas ved enhver bevægelse. Caput longum af musculus bicipitis brachii virker også som en forreste, dynamisk stabilisator. Dynamiske EMG undersøgelser viser, at både rotatormanchetten og de scapulastabiliserende muskler er i næsten konstant aktivitet under kaste- og svømmebevægelser. Ikke-traumatisk udløste skuldersmerter opstår typisk indenfor kastesport, ketschersport og svømning, og er relativt hyppigt forekommende med stigende prævalens med stigende præstationsniveau. I USA er det især baseball-pitchere, som rammes af kroniske problemer. Der er tale om kast med meget høj hastighed/belastning. Vinkelhastigheden ligger på omkring /sekund. Kast består af en koncentrisk indadrotation og adduktion af skulderleddet. I kastets slutfase fordres stor excentrisk muskelarbejde af specielt infraspinatus og serratus anterior, og der er risiko for at forreste del af ledkapslen udsættes for slid. I håndbold kastes fra forskellige vinkler, og belastningen på forreste kapsel er mere uens fordelt. Samtidig er der dog risiko for mange større og mindre traumer mod kapslen i forbindelse med tacklinger på skudarmen og fald. Hos svømmere er prævalensen af skuldersmerter rapporteret op til 80% med klar relation til daglig træningsmængde og præstationsniveau. Svømmere foretager stort set samme bevægelse som kastere, men med meget lavere belastning. Til gengæld gentages bevægelsen for en topsvømmer mere end en halv million gange med hver arm hvert år. Ved skuldersmerter hos idrætsfolk skal man tænke på følgende geneser og belastningssyndromer: Mekanisk (externt) impingement. Klassisk mekanisk (korako-akromielt) impingement er smerter fortil eller lateralt i skulderen udløst pga. kollision mellem rotatormanchetten eller caput longum (m.bicipitis brachii) og akromion. Kollisionen opstår under abduktion og samtidig rotationsbevægelse i skulderleddet. Jo mere modstand der er på hånden (objektets masse), og jo højere hastighed, desto større er kraftpåvirkning (impact) mellem senerne og de ossøse strukturer. Det mekaniske misforhold subakromielt kan skyldes medfødt øget krumning af akromion, eller træningsbetinget øget senevolumen. Mekanisk (internt) impingement. Indeklemning af strukturer beliggende profund i rotatormanchetten ses typisk hos kastere og svømmere. Under kast og svømmetag stresses strukturerne omkring den superiore del af labrum. Der kan opstå inflammation af undersiden af rotatormanchetten, irritation af det superiore anteriore-posteriore labrum-kompleks (SLAP) og caput longum, med gradvis løsning af labrum opadtil, evt resulterende i en SLAP-læsion eller en regulær Bankart-læsion, som det ses ved egentlige skulderluksationer, uden et reelt traume. Labrumkanten degenererer ved gentagen slid

7 Fagligt 7 og overstrækning, og der dannes en frynset rand på labrum, som medvirker til indeklemning og deraf følgende smerter. Iskæmisk (intrinsic) impingement. Rathburn og McNab viste i et mikroangiografisk studie i 1970, at rotatormanchettens sene-ender er labile overfor gentagne sammenklemninger. Når skulderen adduceres og indadroteres tømmes seneenden midlertidigt for blod, og genfyldes i forbindelse med abduktion og udadrotation. Hvis seneenden repetitivt depleteres for arterielt blod, kan der opstå en tendinit på iskæmisk baggrund. Sekundært impingement - rotatormanchetten. Hvis en svømmer eller kaster er generelt (medfødt) hypermobil stilles der større krav til rotatormanchetten som dynamisk stabilisator. Her er det typisk infraspinatus som hos kastere udsættes for overwork under kastets vigtige decellerations-fase. Rotatormanchetten udtrættes hurtigt, og der kan opstå en tendinit på baggrund af hyperlaxitet. På samme måde vil gentagne kast, svømmetag, smashes og tacklinger på åben arm (abduceret-udadroteret) efterhånden udvikle sig til overstrækning af den forreste-nedre kapsel og gradvis medføre en erhvervet laksitet, specielt i retningen fortil-nedadtil. Figur 3: Apprehension test Denne øgede laksitet kan efterhånden gå over i en egentlig instabilitet. Sekundært impingement - caput longum m. bicipitis brachii. Som bidragyder til stabiliteten fortil i leddet, kan bicepssenen stresses ved forreste skulderinstabilitet, resulterende i en biceps-tendinitis. Denne tilstand ses især hos volleyballspillere. Sekundært impingement - scapulohumeral dyskoordination. Smerter i rotatormanchetten blokerer de motoriske impulser til de scapulastabiliserende muskler. Dynamiske EMG-undersøgelser viser, at serratus anterior ved smertetilstande i skulderen efterhånden sætter helt ud. Klinisk kan dette i svær grad ses som winging (scapula alata, englevinger), eller forstyrrelser i den scapulo-humerale koordination. Den øgede fremadglidning af scapula medfører en ændring i vinklen for den gleno-humerale abduktion, hvorved risikoen for kollision/impingement øges. Akromio-clavikulærleds smerter. AC-leddet udsættes især for overbelastning inden for vægtløftning og i sportsgrene, hvor det objekt der kastes er tungt (spydkast, håndbold, basketball). I nogle tilfælde udvikles osteolyse af laterale klavikelende. Man skal være opmærksom på, at impingement og posttraumatisk AC-leds artrose kan forekomme samtidig. Rodkompression og entrapment. Ved smerter i skulderbæltet skal cervikal smertegenese udelukkes. Radikulære smerter kan også udløses af et kraftigt træk i armen med læsion eller afklemning af plexus brachialis. Entrapment af nervus suprascapularis er relativt ofte forekommende. Den endelige diagnose sikres med EMG. Diagnostik Idrætsspecifik anamnese med oplysninger om eventuel udløsende årsag (ændret belastning, ændret træningsmængde, skift af udstyr eller teknik o.lign.) og symptomvarighed er obligatorisk for den endelige diagnose og for forslag til idrætsspecifik rehabilitering. Der findes et utal af kliniske skuldertests. Det er vigtigt at lære sig få enkle håndgreb, som man er fortrolig med. Udover standard undersøgelse af bevægelighed og inspektion foreslås følgende tests hos idrætsfolk med ikketraumatiske skuldersmerter: Neer s test for impingement består af en hurtig passiv fleksion af overekstremiteten, hvorved rotatormanchetten eller caput longum m. biceps brachii kolliderer med undersiden af acromion. Dette udløser smerter, som regel fortil eller lateralt i skulderen. Hawkins test for impingement er mere brugervenlig. Desuden er testen mere sensitiv end Neer s test hos kastere og svømmere. Patienten sidder på en stol eller et leje. Armen eleveres til 90 grader i scapulas plan (30 grader på frontalplanet) og indadroteres passivt (Figur 1). Genkendelige smerter er en positiv test. Lidocaine injection test Begge ovennævnte tests bør fuldstændiggøres af en blokade anlagt i det subakromielle rum, som skal give lindring ved begge tests. Teknik: Bagerste adgang: Under sterile kauteler indføres en grøn kanyle bagfra (2 cm under og 1 1/2 cm medialt for akromions laterale kant) med retningen opad (ca. 30 grader). Der skal være frit indløb af 5 ml lokalanæstetikum. Man kan også vælge en forreste adgang lige kranielt for processus coracoideus med kanylen rettet let nedad og let lateralt. Endelig kan en lige lateral adgang anvendes ud for forreste

8 8 Fagligt tredjedel af akromion, kanylen pegende 20 grader kranielt. Apprehension test Udføres med armen abduceret 90 grader (Figur 2). Undersøgeren står bagved patienten og udadroterer skulderleddet passivt mens han presser caput fremad. Hvis patienten spænder (=afværger=apprehension) er testen positiv. En positiv test peger på irritation eller læsion af forreste kapsel. Testen kan også udføres i liggende stilling og følges op af: Relocation test Her relokeres caput i cavitas med et let pres forfra bagtil på den udadroterede og 90 grader abducerede skulder. Hvis patienten oplever denne manøvre som en lettelse (relief), er testen positiv som tegn på irritation eller skade på forreste kapsel. Hvis der er smerter ved apprehension test, og disse forsvinder ved relocation test, tyder det på internt impingement (posterior-superior). Cross-over test Patientens arm adduceres horisontalt, hvorved AC-leddet komprimeres. Hvis AC-leddet er afficeret udløses der genkendelige smerter svarende hertil. Smerter ved distal kompression af laterale klavikelende giver samme smertereaktion. Også her kan med fordel supplere med gentagelse af tests efter anlæggelse af lokalanæstetika i AC-leddet. Yergason s test Smerter ved supination af underarmen mod modstand med albuen i 90 graders fleksion tyder på affektion af bicepssenen (caput longum). Scapulo-humeral rytme Hvis der i hvile ses scapula alata (winging) og der ikke er tegn på nerveskade, er der tale om svær scapulo-thorakal instabilitet. Hvis langsom abduktion og tilbageføring til neutralstilling efter få repetitioner medfører asynkron scapula-bevægelse, er der tale om en moderat scapulo-humeral dyskoordination. Palpitationer i scapulas muskulatur efter få repetitioner må ikke forekomme hos veltrænede overhead atleter, og afslører en let grad af scapulohumeral dyskoordination. Billeddiagnostik Hos yngre idrætsfolk uden kendte skuldertraumer har standard røntgen optagelser sjældent noget formål. Outlet view friprojicerer det subakromielle rum og kan afsløre eventuelle ossøse årsager til mekanisk misforhold. Specialprojektioner af akromioklavikulær-leddet kan afsløre postraumatisk artrose eller osteolyse i laterale klavikelende. Ultralyd-scanning er velegnet til bedømmelse af rotatormanchetten, mens MR-scanning kan give flere oplysninger, specielt om labrumskader. I begge tilfælde er undersøgelsens resultat i høj grad udstyrs- og operatør-afhængige i forhold til både billedtolkning og undersøgelsesprocedure. Profylakse Prevention is the cure. Kaste- og svømmerskulder kan forebygges gennem balanceret træning af rotatormanchetten og de scapula-stabiliserende muskler, samt gennem tidlig undervisning af trænere og idrætsudøvere i træningsplanlægning som respekterer biomekaniske love. EMG-analyser viser, at det især er serratus anterior, infraspinatus og teres minor som svækkes ved smerte tilstande i skulderen hos overhead atleter. Talrige undersøgelser har vist, at overhead atleter har øget indadrotationsstyrke i skulderleddet og samme udadrotationsstyrke sammenlignet med raske kontroller ved isokinetisk testning. Dette medfører en relativt skift i balancen mellem udad- og indadrotationsstyrke (ER/IR-ratio). På denne baggrund anbefales det generelt at styrke balancen ved at lægge vægt på styrkelse af udadrotatorerne. En ny undersøgelse med matchede kontroller (elitesvømmere med og uden skuldersmerter) viste derimod at smertefulde skuldre havde nedsat indadrotationsstyrke samtidig med at udadrotationsstyrken var den samme som hos kontrollerne. Dette resulterede i en signifikant øget ER/IR-ratio. Der mangler fortsat gode interventionsstudier om hvilke øvelser som giver bedst mulige skulderfunktion ved rehabilitering og som profylakse. Tabel 1: Algoritme i skemaform til diagnosticering af ikke-traumatiske smertetilstande hos idrætsfolk

9 Fagligt 9 Referencer Scovazzo ML, Browne A, Pink M et al.: The painful shoulder during freestyle swimming. Am J Sports Med 19: , Fu FH, Harner C, Klein AH. Shoulder impingement syndrome - A critical review. Clin Orthop 1991: 269: Jobe FW, Kvitne RS. Shoulder pain in the overhand or throwing athlete. The relationship of anterior instability and rotator cuff impingement. Orthop Rev 1989: 18: Bak K, Faunø P. Clinical findings in swimmers with shoulder pain. Am J Sports Med 1997; 25 (2): Bak K: Non-traumatic glenohumeral instability and coracoacromial impingement in swimmers. Sc J Med Sci Sports 6: , Bigliani LV, Morrison DS, April EW. The morphology of the acromion and its relationship to rotator-cuff tears. Orthop Trans 1986: 10: Hawkins RV, Bokor DJ. Clinical evaluation of shoulder problems in Rockwood CA, Matsen FA: The Shoulder. W.B. Saunders Company, Philadelphia 1990, Jobe FW, Glousman RE. Rotator cuff dysfunction and associated glenohumeral instability in the throwing athlete. In Paulos & Tibone: Operative Techniques in Shoulder Surgery, Aspen Publishers Inc., Gathersburg Maryland Bak K, Magnusson P: Shoulder strength and range of motion in symptomatic and painfree elite swimmers. Am J Sports Med 25; August Korrespondance: Afdelingslæge Klaus Bak Idrætstraumatologisk Sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, KAS Gentofte, 2900 Hellerup Tlf Fax E-post: kbak@post4.tele.dk

10 10 Fagligt Klinisk undersøgelsesteknik ved skulderinstabilitet Hans Viggo Johannsen, overlæge, skulder & albueklinikken, ortopædkirurgisk afdeling E, Århus Kommunehospital Resume Skulderinstabilitet er meget hyppigt forekommende og omfatter et stort spektrum af ætiologier, instabilitetsgrader og retninger. Skulderleddet stabiliseres af et komplekst system af dynamiske og statiske stabilisatorer. Den kliniske undersøgelse ved skulderinstabilitet er langt det vigtigste diagnostiske værktøj og bør inkludere en vurdering af alle stabiliserende faktorer med henblik på at muliggøre en sufficient klassifikation af instabiliteten. Både behandlingsmæssigt og prognostisk er en korrekt klassifikation af stor betydning. Langt hovedparten af instabilitetsformerne kan enkelt og sikkert diagnosticeres klinisk. Epidemiologi & patogenese Skulderen er kroppens mest bevægelige ledkompleks. Funktionelt udgøres skulderen af fire led og den samlede store bevægelighed opnås med bidrag fra alle leddene; det akromioklavikulære, sternoklavikulære, skapulothorakale og glenohumerale led. Bevægelserne sker dog overvejende i det glenohumerale led og sekundært i det skapulothorakale led (i forholdet 2:1). Langt hovedparten af skulderens instabilitetsproblemer kan relateres til det glenohumerale led. Den store bevægelighed i glenohumerale led stiller betydelige krav til statiske og dynamiske stabilisatorer og til den neuromuskulære koordination. Som en afspejling af det vanskelige i at forene stabilitet og stor bevægelighed, er det glenohumerale led det af kroppens større led der hyppigst lukserer, idet knapt halvdelen af alle luksationer forekommer der. Incidensen er 1,7%. Omkring 96% er traumatiske og 4% atraumatiske. Langt overvejende er der for de traumatiske tale om anteriore el- Anatomi og patoanatomi Glenohumeralleddet stabiliseres af et kompleks system af statiske og dynamiske faktorer. De væsentligste statisk stabiliserende strukturer er ledkapslen med ligamentforstærkninger hvoraf specielt det inferiore glenohumerale ligament har en vigtig anteriort stabiliserende funktion i abduktion og udadrotation. Det negative intraartikulære tryk er en yderligere statisk stabiliserende faktor. Den vigtigste dynamiske stabilisator er rotator cuffen, men principielt har alle muskler der krydser leddet en stabiliserende funktion dels direkte, men også indirekte ved at caput presses ind mod cavitas, der herved i betydelig grad stabiliseres mod translatoriske kræfter. De thorakoskapulære muskler stabiliserer inddirekte ved i alle armstillinger at positionere cavitas så caput bedst muligt understøttes. For praktiske formål er kapselapparatet med de ligamentære forstærkninger den vigtigste stabiliserende struktur i det glenohumerale leds yderstillinger, hvorimod det i alle mellemomler anteroinferiore luksationer. Luksation er langt den hyppigste udløsende årsag til instabilitetsproblemer. Dog er der i de senere år tiltagende dokumentation for at ikke dislocerende traumer og måske også repetitive belastninger i forbindelse med kastesport kan forårsage instabilitet på grund af udstrækning af ligamentære strukturer. Recidivfrekensen efter primær luksation og frekvensen af instabilitetssymptomer er i betydelig grad aldersafhængig. Fra næsten 100% hos patienter der er yngre end 18 år ved den primære luksation aftagende til 10-20% hos patienter over 40 år ved det første luksationstilfælde. Instabilitet dækker over et bredt spektrum af grader og vidt forskellige ætiologier. Fra diskret funktionel instabilitet på grund af insufficiens af de dynamisk stabiliserende strukturer efter muskeludtrætning, til idelige luksationer ved minimale daglidags belastninger. Fra det atraumatisk multidirektionelt instabile led til den - langt hyppigst forekommende - anteriore, traumatisk betingede instabilitet. Det skal i den forbindelse pointeres, at løshed ikke er synonymt med instabilitet. Der er stor variationsbredde hvad angår løshed dvs mulige translationer af caput i forhold til cavitas - i normale skulderled. Instabilitet er et symptom der opstår under dynamiske aktiviteter. Det forårsages af abnormt øget løshed uanset om denne har sin årsag i læsion af ligamentapparat, insufficient evne til muskulært at stabilisere leddet eller manglende koordinationsevne, og langt oftest er der da også tale om kombinerede årsager. Løshed ( laxity ) derimod er et objektivt fund - translationer under statiske kraftpåvirkninger - løsheden kan være normal eller i variende grader abnorm. Figur 1: A: Hill-Sachs læsion B: Ossøs Bankart læsion.

11 Fagligt 11 råder væsentligst stabiliseres dynamisk ved en koordineret virkning af muskelgrupperne omkring leddet. Anterior instabilitet forårsages langt oftest af læsion af det inferiore glenohumerale ligament kompleks (Bankart læsion). I hovedparten af de tilfælde hvor leddet har været lukseret, findes en osteochondral læsion bagtil på caput opstået ved kollisionen mellem caput og anteriore kant af cavitas (Hill Sachs læsion; fig. 1). Røntgenologiske specialoptagelser vil endvidere ofte vise indirekte tegn til anteroinferior ligamentlæsion i form af småforkalkninger ud for anteroinferiore del af cavitas, eller regulære avulsionsfrakturer (ossøs Bankart læsion; fig. 1). Ved traumatisk posterior instabilitet er bageste kapsel/ labrum kompleks læderet. Posteriore luksationer og posterior instabilitet overses eller mistolkes ganske hyppigt. Multidirektionel instabilitet (MDI) har oftest komplekse årsager, og opståelsesmåde og patologi på mange områder fortsat uafklaret. Almindeligvis er der én hovedinstabilitetsretning. Atraumatiske former dominerer, men MDI kan også udløses af mindre traumer hos patienter med hypermobile led. Voluntær instabilitet, hvor patienterne vilkårligt og ubesværet kan luksere og reponere leddet, ses oftest hos patienter med hypermobile led. Det er en sjældent forekommende instabilitetsform, men vigtig at erkende, idet kirurgisk behandling er kontraindiceret. Skuffetest ( Drawer test, Load & shift test ) Tester posterior og anterior løshed. Ved undersøgelsen sidder patienten med hænderne i skødet hvorved underarmen er parallel med cavitas ledflade. Undersøgeren står bag skulderen og stabiliserer med den ene hånd skapula og laterale klavikelende mens den anden hånd fatter omkring caput humeri og displacerer caput humeri i underarmens retning anteriort henholdsvis posteriort for at bestemme translationen i forhold til cavitas. Supplerende kan den anteroinferiore og posteroinferiore translation bestemmes. Den normale skulder er hurtigt stabil fortil med et ganske fast endepunkt. I posterior retning er den mulige translation normalt større svarende til ca halvdelen af caputs diameter. Man sikrer sig et neutralt udgangspunkt ved indledningsvist at komprimere caput ind mod cavitas. Om en given translation er abnorm afgøres altid ved en sammenligning med ikke afficerede skulder, idet der er ganske stor variation indenfor normalområdet. Instabiliteten gradinddeles bedst ved at relatere den mulige translation i forhold til cavitaskanten. Kraftpåvirkningen skal ske parallelt med ledfladen på cavitas. Det er af afgørende betydning at patienten under undersøgelsen er afslappet, idet reflektorisk muskelspændinger i rotator cuffen eller øvrige stabiliserende muskelgrupper på grund af smerter eller ubehag vil kunne skjule en abnormt øget translation. Dette er da også hovedindvendingen mod denne test. Værdien af en negativ test, dvs. manglende evne til at påvise øget translation sammenlignet med ikke afficerede skulder, er derfor meget begrænset idet en abnorm translation let skjules ved reflektorisk muskelspænding. Kan der ved undersøgelsen påvises væsentlig øget translation anteriort eller posteriort, er det selvfølgelig værdifuldt. Videnskabelig dokumentation for testens validitet savnes. I forfatterens erfaring er den anvendelig til påvisning af mere udtalte anteriore instabilitetsgrader, men mere tvivlsom når der er tale om posterior instabilitet ellig effekt af konservativ behandling. Anamnestisk bør det således afklares om der var tale om et relevant initierende traume. Traumets art og armens stilling i ulykkesøjeblikket søges oplyst. Man må være opmærksom på, at potentielt skuldertraumatiserende aktiviteter i mange kontaktsportsgrene er så hyppigt forekommende, at de aktive ikke selv registrerer det som egentlige traumer. En modstanders hårde blokade mod skudarmen i skudøjeblikket kan være et absolut relevant og ligamentlæderende traume hos en håndboldspiller med en eventuelt hen mod slutningen af en kamp udtrættet muskulatur. Repetitive belastninger i form af skudtræning, spydkastning, svømning o.l. er næppe årsag til regulære kapsellæsioner, men kan formentlig medføre en uhensigtsmæssig udstrækning af kapsel- og ligamentapparat med instabilitetssymptomer i form af subluksationer til følge. Efterfølgende begrænsninger i sportslige og dagligdags aktiviter registreres nøje, og kan give ganske præcise fingerpeg om læsionens art. Eksempelvis vil anteriore instabilitetsformer være karakteriseret ved instabilitetsfornemmelse eller ubehag når armen eleveres og udadroteres (kasteposition). Ved posterior instabilitet er symptomerne oftest mere diskrete, typisk er ubehag eller klikfornemmelse når den fremadførte indadroterede arm abduceres. Klikket opstår, når det initialt posteriort sublukserede caput reponeres under abduktion. Det er repositionen der fornemmes ubehagelig sjældent subluxationen. Multidirektionelt instabile led kan fremføre ganske diffuse symptomer ofte i form af instabilitetsfornemmelse indenfor moderate bevægeudslag som tegn på en væsentligt nedsat evne til muskulært at stabilisere leddet. Kan relevante traumer med sikkerhed udelukkes, er der tale om atraumatisk instabilitet. Denne vil langt oftest være af multidirektionel type og ikke sjældent bilateral. Klinik Instabilitetens retning og grad klarlægges anamnestisk og ved kliniske tests. Selv om der er tale om tests der har stor udbredelse, er der for de flestes Anamnese Specielt for skulderleddet er en klassifikation af instabiliteten med hensyn til ætiologi, retning og grad af stor betydning både i behandlingsmæssig og prognostisk henseende og anamnesens hovedformål er at muliggøre en klassifikation. Ætiologisk er det af vigtighed om der er tale om atraumatisk eller traumatisk instabilitet. Som hovedregel er traumatisk opståede instabiliteter ( torn loose ) kun i meget begrænset omfang tilgængelige for non-operativ intervention og vil i langt de fleste tilfælde kræve operativ behandling. Derimod bør atraumatisk instabilitet ( born loose ) altid forsøges rehabiliteret konservativt. Der opereres kun undtagelsesvist og altid først efter utilstrækkevedkommende en beklagelig mangel på dokumentation af specificitet, sensitivitet og validitet.

12 12 Fagligt ler lettere instabilitetsgrader. Udført i generel anæstesi er det derimod en sikker og god undersøgelse. Afværgetest ( Apprehension test ) Tester anterior instabilitet. En betydeligt mere sikker og anvendelig undersøgelse, der direkte tester det anteroinferiore kapsel- og ligamentapparats evne til at stabilisere caput mod anterior translation under abduktion og udadrotation. Afværgereaktionen sker reflektorisk som følge af patientens fornemmelse af at caput er på vej til at luksere. Den resulterer dels i en kontraktion af musklerne omkring leddet med henblik på muskulær stabilisering, dels fremadføres armen typisk en smule og eventuelt mindskes også udadrotationen for at bringe caput ud af den ustabile situation. Der er således ikke tale om en egentlig smertereaktion, men om et ubehag en fornemmelse af at skulderen er ved at luksere. En egentlig smertereaktion bør lede tanken hen på om der er tale om intern eller ekstern impingement. Patienterne undersøges med fordel liggende, idet alene vægten af den abducerede arm oftest giver en tilstrækkelig anterior kraftpåvirkning sv.t. caput til at udløse apprehension fornemmelsen man undgår derved en reflektorisk afværgereaktion, der let opstår når armen af undersøgeren manipuleres i for patienten ubehagelige positioner (fig. 2). Patienten placerer indledningsvist begge arme i 90 graders abduktion og maksimalt mulig udadrotation. Oftest bemærkes, at overarmen spontant holdes let fremefter og/eller med reduceret udadrotation sammenlignet med raske skulder. Patienten fører derefter de udadroterede arme symmetrisk langsomt op til maksimal abduktion. Man noterer sig hvor i bevægeområdet ubehaget udløses. Hvis patienten kan gennemføre denne del af undersøgelsen uden ubehag, kan displaceringskraften forstærkes ved at undersøgeren med en hånd bagfra presser caput fremefter med stigende kraft eller alternativt trykker albuen bagud og/eller samtidig øger udadrotationen ( Fulcrum test, Crank test ; fig 3). Igen undersøges under abduktion fra 90 til 180 grader. En positiv test indikerer læsion eller insufficiens af anteroinferiore kapsel- og ligamentapparat. Figur 3: Afværgetest (Fulcrum test) Figur 2: Afværgetest (Apprehension test). Figur 4: Relokationstest.

13 Fagligt 13 Relokationstest ( Relocation test ) Udføres som afværgetesten. Når afværgereaktionen fremkaldes, lægges med en flad hånd et fast pres over caput på skulderens forside hvorved caput stabiliseres i cavitas. Ved en positiv test forsvinder patientens ubehag eller fornemmelsen af at caput er ved at luksere, og muskulaturen afslappes (fig. 3) Ved intern impingement uden anterior ligamentlæsion, kan testen udløse smerter i skulderen på grund af impingement mellem posterosuperiore labrum og supraspinatussenens insertion på tuberculum majus smerten lokaliseres da oftest posteriort over skulderen. Undersøgerens modsatte hånd skal stabilisere armen i den abducerede og udadroterede stilling, idet et pres fortil på skulderen indirekte kan mindske udadrotationen og resultere i en let flektion, hvilket i sig selv reducerer udspændingen af de ligamentære strukturer.testen gentages i omvendt rækkefølge, idet presset på caput langsomt hæves resulterende i fornyet subluksationsfornemmelse. Posterior afværge test ( Posterior apprehension, Jerk test ) Posterior instabilitetstest. Siddende eller liggende patient. Armen fremadføres (flektion) og indadroteres hvorefter patienten langsomt abducerer. Ved posterior instabilitet sublukserer caput posteriort ved flektionen og reponeres med et oftest diskret klik under abduktion eventuelt blot med en ubehagsfornemmelse ledsaget af reflektorisk muskelaktivitet for at reducere ubehaget når caput glider på plads. Det er typisk repositionen der føles ubehagelig og ikke den initiale subluksation. Testen kan forstærkes ved at undersøgeren, der sidder foran patienten, med den ene hånd stabiliserer skapula bagpå og samtidig presser den flekterede og indadroterede arm bagud. Testen kan supplerende gentages i forskellige flektions- og rotationsgrader. Kan også udføres som Push-pull test. Patienten ligger på ryggen, undersøgeren trækker i armen ved håndleddet, og på 90 graders abduceret og ca. 30 grader fremadført arm presses der med den anden hånd bagud svarende til proksimale humerus. Testen er positiv ved posterior translation på over 50% af caputs diameter med samtidig apprehension eller reproduktion af patientens symptomer. Sulcus test Tester for inferior og multidirektionel instabilitet. Patienten sidder med armene i skødet og afslappede skuldre. Undersøgeren trækker distalt i overarmen. Eventuelt stabiliseres skapula og laterale klavikelende med den anden hånd. Hvis caput humeri herved sublukserer distalt, fremkommer der en tydelig indtrækning en sulcus lateralt under akromion. Testen er almindeligvis positiv hos patienter med mutidirektionel instabilitet eller hos patienter med hypermobile skulderled. En positiv test hos patienter med samtidig abnorm anterior løshed, men uden hypermobilitet, kan tyde på en mere kompleks instabilitet og ses oftest hos patienter, der har haft talrige luksationer. Testen er uspecifik og og en positiv test kan ikke relateres til læsion af en bestemt stabiliserende struktur. Dynamiske tests Specielt ved mere diskrete instabilitetsformer (subluksationer) kan både symptomatologi og klinik være diffuse, og generne opstår eventuelt kun i forbindelse med eller umiddelbart efter større belastninger som eksempelvis kastetræning. I diagnostisk uklare tilfælde kan det være af værdi at gentage undersøgelserne umiddelbart efter relevante belastninger, i form af en gennemført træningssession eller lignende. På samme måde vil man i mange tilfælde først kunne afsløre instabilitetsformer hvor der er et væsentligt dynamisk moment efter udtrætning af muskulaturen. Eksempelvis kan insufficiens af den skapulastabiliserende muskulatur ofte først påvises efter at patienten ved gentagne armhævninger har udtrættet muskulaturen. Skapulothorakal insufficiens kan sekundært give anledning til glenohumerale symptomer, idet dette leds statiske og dynamiske stabilisatorer kan overbelastes hvis skapulas evne til stabil og koordineret understøtning af caput kompromitteres. Andre forhold Instabilitetssymptomer og klinik kan sløres af samtidige subakromiale smertesyndromer. Instabilitet kan, specielt hos den lidt ældre idrætsaktive patient, sekundært udløse subakromial impingement og akromioklavikulære lidelser er ej heller sjældne hos idrætsaktive. Ved differentialdiagnostiske problemer overfor subakromiale smertesyndromer kan gentagne undersøgelser efter selektive blokader (subakromialt/akromioklavikulært) være af stor værdi i en påvisning eller udelukkelse af samtidig glenohumeral instabilitet. Billeddiagnostik Langt hovedparten af patienter med instabilitetsproblemer bør dog ikke frembyde større diagnostiske problemer. Erfaringsmæssigt kan man i over 90% af tilfældene foretage en sufficient instabilitetsklassifikation og klassificere på baggrund af anamnestiske oplysninger, en omhyggelig klinisk undersøgelse og simple røntgenundersøgelser, der dog altid bør omfatte specialprojektioner med henblik på afsløring af Hill Sachs og ossøse Bankart læsioner. Diagnostisk uklare tilfælde vil kunne afklares ved stabilitetsundersøgelse og diagnostisk artroskopi. CT arthrografi eller MR skanning kan i diagnostisk uklare tilfælde være af værdi, men er i langt de fleste tilfælde unødvendige. Litteraturanbefalinger: Matsen FA, Fu FH, Hawkins RJ (Ed.). The Shoulder: A Balance of Mobility and Stability. American Academy of Orthopaedic Surgeons Symposium. Rosemont, Il. USA, Jobe FW (Ed.). Operative Techniques in Upper Extremity Sports Injuries. Mosby, St. Luis, Missouri, USA, Rockwood CA, Matsen FA (Ed.). The Shoulder. WB Saunders Company, Philadelphia, USA, En komplet referenceliste kan fås hos forfatteren. Korrespondance: Overlæge Hans Viggo Johannsen Ortopædkirurgisk afd. E Århus Kommunehospital Nørrebrogade Århus C Fax

14 14 Fagligt Ikke-traumatiske skuldersmerter hos idrætsfolk er andet end biomekanik Redaktionel kommentar til artiklerne om skulderdiagnostik 1. reservelæge Arne Nyholm Gam, Reumatologisk afdeling, KAS Glostrup En biomekanisk indfaldsvinkel er på nuværende tidspunkt den mest dokumenterede ved ikke-traumatiske smertetilstande i skulderen, og artiklerne i dette nummer gennemgår med denne synsvinkel på en god, forståelig og fyldestgørende måde vores viden indenfor området. Vægten i gennemgangen er lagt på årsag og objektive tests. Vores viden om pålideligheden af de forskellige test (specificitet og sensivitet) er mangelfuld, og særligt interessant er det, om en normal test udelukker læsion. Som det fremgår af tabellen i den ene artikel, er overlappet stort mellem de forskellige årsager og positive tests. Muskulær défence ved akutte og kroniske tilstande kan sløre billedet og medføre, at undersøgelsen bliver insufficient. Resultatet er ikke sjældent et forvirrende klinisk billede, hvor testene ikke umiddelbart afklarer årsagen til symptomerne. Anbefalingerne vedrørende håndtering tager sit udgangspunkt i smerteintensitet, men knyttes ikke umiddelbart til de forskellige resultater af de beskrevne tests. Indirekte antydes, at vores nuværende ikke-kirurgiske behandlingsregimer sjældent bygger på objektive forandringer. De fleste bevægeapparatsgener såvel generelt i befolkningen som hos idrætsudøvere præsenterer sig som smerteklager enten i forbindelse med udøvelsen af idrætten eller efterfølgende. Hvor langt der kan gås i træningsintensitet, når der er smerter, er uafklaret. Specielt interessant i den sammenhæng er, om f.eks. hvile og natlige smerter repræsenterer en inflammatorisk tilstand (reparativ proces). Påvirker træning denne proces negativt eller positivt, og kan f.eks træning, steroid eller growth factor injektioner anvendes til at få den inflammatoriske proces til at løbe til ende ved kroniske tilstande, og dermed i nogle tilfælde gøre træning mod smerte acceptabelt? eller vil det forringe slutresultatet? Et dilemma er, at smerte er det mest komplekse symptom at forholde sig til. Hvor vi ved traumatiske tilstande delvis kender den præcise smertemekanisme, står det ofte uklart ved ikketraumatiske tilstande. Trods grundig udspørgen af idrætsudøveren, kan opståelsen af skaden ikke umiddelbart relateres til ændret træningsstrategi hvad angår type, intensitet, udstyr etc.. Begreber som tendinitis, tendinosis, mikrorupturer, peritendinitis, osteochondrale læsioner etc. er begreber vi formentlig i de kommende år kommer til at høre endnu mere om ikke mindst med baggrund i den øgede interesse hos den ældre del af befolkningen for at dyrke sport men også pga. en øget forskning indenfor området. Det sidste vil sikkert medføre mere differentierede behandlingsmuligheder og dermed stille større krav til diagnostikken. Vores nuværende viden om de histologisk forhold er rimelig, mens begrebernes kliniske betydning er uafklaret. De øgede muligheder for både billeddiagnostiske og arthroskopiske (biopsi) undersøgelser vil Arne Nyholm Gam osse kunne ændre billedet. Det meste af den nuværende litteratur beskæftiger sig med træfsikkerhed i forhold til the golden standard arthroskopi mens det kniber mere med undersøgelser, der beskæftiger sig med betydningen for det kliniske outcome. Lidelser i columna af led eller muskulær karakter volder ofte differentialdiagnostiske problemer, men problemets størrelse og betydning i relation til sport er uafklaret. Mere forskning indenfor området er påkrævet. Den diagnostiske usikkerhed vil påvirke mulighederne for at tilrettelægge videnskabeligt underbyggede træningsprogrammer. Hvor langt skal vi gå i den diagnostiske udredning med arthroskopiske-, billeddiagnostiske-, elektrofysiologiske- og muskelstyrkeundersøgelser etc., og hvor langt skal vi gå for at opnå homogenitet mht. andre faktorer såsom alder, køn, sport etc., før vi kan iværksætte undersøgelser til vurdering af specifikke træningsprogrammer? De omtalte forskellige fund i studier pro et contra om styrkelse af udad- eller indadrotationen hos svømmere med smerter reflekterer dette problem.

15

16 16 Fagligt Balancetræning efter ligamentskader Fysioterapeut John Verner, Klinik for fysioterapi, Frederiksberg Indledning Tempo, træthed, terræn, tacklinger og tidligere skader er store udfordringer for idrætsudøverens bevægeapparat. Kroppens ligamenter er ofte involveret i skadesituationer, de mest almindelige skadesteder er fodens og knæets ligamenter. Konsekvenserne af disse skader bliver ofte ændringer i balance og koordinationsevnen hos idrætsudøveren med langvarig instabilitet til følge. Denne artikel forsøger at give forslag til, hvordan et træningsforløb kan planlægges i forhold til at bedre patientens oplevelse af instabilitet. Initiering af bevægelse En veludviklet og velfungerende koordinationsevne er forudsætning for at kunne tilpasse kroppens bevægelser til pludselige ændringer i tyngdepunktets placering. Skiftende forhold i omgivelserne, varieret terræn, tacklinger og modstandere der skubber, perception af andres bevægelse, kalkulering af boldens fart og retning, er alle størrelser, der får betydning for idrætsudøverens programmering af bevægelsesmønstre og den posturale kontrol og dermed hans evne til at forblive i perfekt balance. Eksterne og interne feedback mekanismer i nervesystemet afstemmer bevægelsesmønstrene, således at det bliver muligt at gennemføre bevægelser med netop den nødvendige kraft. Genkendelighed af de skiftende situationer, som idrætsudøveren befinder sig i, gør det muligt at anvende feedforward systemer. Feed-forward har baggrund i tidligere indlærte bevægelseserfaringer, på grund af disse er det muligt at sætte kroppen i den rigtige posturale position eller stilling. Feedforward finder sted før den egentlige motoriske adfærd sætter ind, som førmotorisk aktivering af muskulaturen. For eksempel betyder indlæring af bevægelsesrutiner, at håndboldspilleren præcist kan afstemme sine bevægelser i et forfinteløb, efter medspilleres tempo i et løbemønster og i forhold til det tempo bolden bliver afleveret i, samtidig med, at der tages højde for modstandernes forsvarsbevægelser. Formålet er jo at komme fri til scoringsforsøg i den bedst mulige position, med den optimale balance i forhold til at eksekvere skuddet. I Mulders forklaringsmodel dækker udtrykkene Respons selektion og Parametrisk specifikation disse beslutningsforløb hvor hurtigt, med hvilken retning og med hvilken kraft skal bevægelse finde sted (1). Motorisk kontrol Den stadig strømmende impulsmængde fra afferente sanseceller i de perifere led og de lednære strukturer er baggrund og forudsætning for, at det overhovedet lykkes at gennemføre en idrætsbegivenhed. Den samlede afferente impulsmængde er enorm, og det er derfor nødvendigt at selektere i informationsmængden. Idrætsudøveren gør dette bevidst eller ubevidst, fravælger støj fra tilskuere, træneres og holdkammeraters tilråb, sko der trykker eller gnaver eller lignende informationer. Det kan formentlig være fatalt at fravælge smerteimpulser fra nociceptorer, der sanser begyndende vævsdestruktion. En anden trussel mod ledstabiliteten er intraartikulære væske ansamlinger. Selv mindre ansamlinger medfører udspiling af ledkapslen, hvilket medfører fyring i afferente sanseceller, der via interneuroner i centralnervesystemet hæmmer det motoriske forhorn på spinalt niveau, således at det ikke er muligt at rekruttere motor units som vanligt (2). Udtrætning af muskulaturen, hvor længere tids udtrætning kan medføre øget tonus i en større eller mindre del af muskelvævet, kan være en anden farlig situation. Den øgede tonus gør muskulaturen mere udsat for overbelastning i forhold til forstrækning af muskelseneovergangene (4). På længere sigt vil de antagonistiske muskler blive hæmmet, og dermed er der skabt ubalance omkring ledfunktionen (5).

17 Fagligt 17 Træning på vippebrædt Instabilitet eller giving way? Idrætsudøveren kan komme ud for at opleve giving way fænomener, situationer hvor leddet pludseligt giver efter. Ledpositionen kan ikke fastholdes selv i bevægelsesmønstre, hvor der tilsyneladende ikke sker noget overraskende. Baggrunden for giving way kan enten være egentlig instabilitet, hvor skader på ligamenter og kapselstrukturer kan føre til, at leddet bevæges udover den normale ligament og muskelbarriere, eller baggrunden kan være funktionel instabilitet, hvor reduceret proprioception og inhibering af muskelsynergier fører til kraftnedsættelse (6). I denne situation er ligamenter og kapselstrukturer intakte. Det er vist i en dansk undersøgelse, at hos løbere med instabile fodled har mm.peroneii forlænget reaktionstid. Instabiliteten medfører også et øget postural svaj (7). Det nævnes i undersøgelsen, at sansningen fra ankelleddet hos løbere er vigtig i forhold til at styre calcanius position lige før hælisættet, således at foden ikke lander i en for stor inversionsvinkel, der kan føre til distorsion af leddet. Bevægelsen kontrolleres af m.peroneus brevis og longus. Sker denne sansning ikke fra ankelleddene og muskulaturen, har kroppen ingen mulighed for at sætte ind med feedback justeringsmekanismer (8). Et amerikansk EMG studie har vist, at mm.peroneii er den muskelgruppe i underbenet, der signifikant øger sin aktivitet mest ved stigende løbehastighed. Som konsekvens af disse fund foreslås det, at muskulaturen styrketrænes, hvis løbere planlægger at øge deres løbehastighed (9). I et svensk studie har man undersøgt effekten af udtrætning af mm.gastrocnemii i et balanceforsøg. Her viste det sig, at udtrætning ikke øgede det posturale svaj i en veldefineret et-bens balancestilling. Det forklares med, at kroppen formentlig er i stand til at kompensere med indsættelse af andre muskelsynergier for at vedligeholde balancen. Det viste sig også, at der i testsituationen ligger en træningseffekt, idet det posturale svaj blev mindre målt over tid på det ben, som ikke blev udtrættet (10). Den nødvendige dialog I træningslokalet er der andre forbehold der må tages i forhold til planlægning af træningsforløb. Det kan for eksempel være: Hvilke absolutte restriktioner har ortopædkirurgen eller idrætslægen givet patienten for bevægelse og belastning, og i hvor lang tid gælder disse? Hvilke strukturer er ødelagt? Hvilke strukturer er rekonstruerede? Hvilke mål har patienten for sin genoptræning? Er disse mål realistiske i forhold til det trænings potentiale patienten besidder? Er de realistiske i forhold til de skader patienten har været ude for? Træningen må ikke provokere til væsentlige smerter og hævede led skal undgås! Har patienten væsentlige ROM defekter der vil begrænse ledbevægeligheden? Hvordan skal jeg forholde mig, hvis træningen ikke fører til de tilsigtede mål? Hvor hurtigt skal ortopædkirurgen involveres, hvis der optræder komplikationer i forbindelse med træningen? Fysioterapeuten skal være med til at give patienten en helhedsopfattelse af sig selv igen. I løbet af en række træningsseancer vil terapeuten få mulighed for at iagttage, hvor store spøgelser patienten slæber rundt på. Med spøgelser mener jeg bevægelseshæmninger, som patienten ikke er parat til at slippe af frygt for at genopleve skadesituationen. I forhold til denne lange række af faktorer er det nødvendigt, at fysioterapeuten er i dialog med den idrætslæge, der har tilset patienten. For at planlægge træningsforløbet må terapeuten arbejde ud fra en velformuleret operationsbeskrivelse for at kunne vurdere, om patientens ønskede rehabiliteringsmål er realistiske. Brusklæsioner på vægtbærende eller kraftoverførende flader vil ofte være alvorlige hindringer for at opnå fuld idrætsfunktion igen.

18 18 Fagligt Det er ikke altid, at operationsbeskrivelsen indeholder disse nødvendige informationer. Mangler fysioterapeuten oplysninger, bør den involverede læge kontaktes. Det er naturligvis vigtigt at involvere patienten i træningsforløbet, således at vedkommende selv tager ansvar for, at træningsmålet nås. Terapeuten bør være stifinder og vejleder og skabe baggrund for, at patienten får den fulde indsigt i de konsekvenser skaden kan få for idrætsfunktionen i fremtiden. Træning af statisk og dynamisk balance Træningen skal få patienten til at fornemme sit eget kropscentrum og fornemme, hvordan kroppen kan bevæges dels i forhold til underlaget i simple statiske situationer, dels i komplekse bevægelsesmønstre med stadig stigende grad af stress fra omgivelserne. Foden er fundamentet, det er her, hele understøttelsen af kroppen finder sted. Foden skal bære i uendelig mange forskellige situationer, gentaget uendelig mange gange i løbet af en træningsdag. Foden er et følsomt registreringsredskab, hvor især friktion mod underlaget og underlagets karakter registreres. Der skal være en fast oplevelse af kontakt med underlaget, hvis bevægelse og orientering skal finde sted. Alle underbenets muskelsynergier skal være intakte, hvis styringen af kroppen skal fungere optimalt. mationer eller ved at panorere synet rundt i lokalet, således at fiksering af synet slippes. Dynamisk balance er evnen til at holde balancen, selvom hovedet bevæges i forhold til kroppen, hvis både kroppen og ekstremiteterne bevæges i forhold til hovedet. Når kroppen bevæges i forhold til underlaget, eller når kroppen bevæges i forhold til et bevægeligt underlag. At svaje som et siv.»stå frit på gulvet, afstanden imellem fødderne er hoftens bredde, hvil på foden et sted imellem hælbalden og forfoden. Knæene skal være let flekterede. Resten af kroppen er afbalanceret i forhold til denne stilling. Hovedet er på plads, øjnene fremadrettet orienteret på et fikspunkt. Spænd nu foden an mod gulvet, således at længdebuerne anspændes, men uden at tæerne involveres væsentligt. Svaj frem og tilbage uden at foden på noget tidspunkt slipper sit tag i underlaget. Frem og tilbage, som et siv vinden leger med! «Sværhedsgraden i øvelsen kan varieres ved at lade bevægelsen have forskellige retninger. Øvelsens sværhedsgrad kan øges yderligere ved at gøre understøttelsesfladen mindre og ved at udføre øvelsen på et ben. Når patienten magter etbens variationen, kan synet frigøres. Lad personen orientere sig forskellige steder rundt i rummet, mens øvelsen udføres. Knækontrol Kontrol af knæbevægelsen i den sidste del af ekstension er betinget af, at femur roterer på tibia og at knæet skrues hjem i den funktionelle låsning. Leddets bevægelse er styret af spændingen i de cruciate ligamenter, guidet af meniskernes og ledfladernes specifikke form, og styret af spændingen i m.quadriceps, m.gastrocnemius og i hamstrings. Ledbevægelsen skal finde sted som et fint afstemt slide and roll. Denne låsningsmekanisme er meget følsom over for skader i de cruciate ligamenter.»stå på træningsbenet, hvil på foden et sted imellem forfoden og hælbalden, anspænd foden. Knæet bøjes i fleksion og lukkes hjem på Definitioner Postural kontrol involverer kontrol af kroppens position i rummet i forhold til stabilitet og bevægelses orientering. Postural orientering er evnen til at vedligeholde den nødvendige sammenhæng imellem kroppens forskellige bevæge segmenter, i forhold til omgivelserne og den opgave, der skal løses. Postural stabilitet kan defineres som evnen til at vedligeholde kroppens massetyngdepunkt, i balance i forhold til understøttelsesfladen. Statisk balanceevne kan beskrives som, evnen til at holde balancen i en statisk position. Progression i sværhedsgrad kan opnås ved at mindske undersøttelsesfladen, ved at fjerne visuelle inforplads i en minimal knæekstension. Resten af kroppens bevægesegmenter er i balance over foden, hovedet bæres fremadrettet. Øvelsen udføres så længe styring og kontrol kan finde sted.«øvelsen forekommer at være simpel, men det er ikke nemt at styre et knæ uden korsbånd i dette præcisionsarbejde. Sværhedsgraden kan også her ændres ved at hovedet bevidst orienteres mod nye mål under øvelsen. Som terapeut vil man hurtigt opdage, hvor svært knæpatienter har ved at slippe den visuelle forbindelse til knæet. Det er, som om hovedet eller intellektet hele tiden skal bekræftes i knæet placering! Jeg træner disse små formelle øvelser i kontakt med underlaget, i det fodtøj, patienten skal tilbage og fungere i. Håndboldspillere træner i håndboldsko, barfodsdansere på bare fødder, fægtere i fægtesko osv. Fodboldspilleren får selvfølgelig ikke lov til at anvende fodboldstøvler i træningsrummet, men man kan godt argumentere for, at fodboldspillere skal træne de specifikke balanceøvelser i fodboldstøvler på græsunderlag! Postural orientering Hvis patienten har svært ved at fast holde den posturale orientering, kan det være nødvendigt at træne specifikt på fx. at kontrollere og vedligeholde den muskulære kontrol over den mediale længdebue i foden, samt kontrollen og orienteringen af bagfoden. Det kan gøres ved hjælp af kortfodsøvelser (5). Ideen er, at fodens Kortfodøvelse med pelotte

19 Fagligt 19 korte muskler i planta anspænder foden. Ved samtidig fyring i m.tibialis posterior og m.tibialis anterior, kan patienten opnå kontrol over bagfoden. Hvis patienten har svært ved at fornemme den mediale længdebue, kan man anvende en hård lille pelotte som lægges under os naviculare. Denne vil give et meget distinkt sensorisk input, som patienten kan styre muskelsynergierne efter. Pelotten anvendes indtil patienten har fået en god fornemmelse af kontrol over foden. Det kan være nødvendigt at træne kontrol af bækken, truncus og underextremiteter i en bredere udgangstilling end den stående stilling. Postural orientering kan trænes i albue-sideliggende stilling. Her er det muligt at træne m.gluteus medius i samspil med m.quadratus lumborum, sammen med m.gluteus maximus og m.tensor fascia lata, der styrer spændingen i tractus iliotibialis.»lig på siden, støt albuen i gulvet. Løft kroppen op fra gulvet,således at fødderne, albuen og eventuelt den anden hånd, er støtte punkter. Hovedet er en naturlig forlængelse af kroppen. Er der god balance, kan patienten forsøge at fjerne først den støttende hånd og derefter løfte det øverste ben - det skal ske uden at patienten taber bagdelen bagud eller ikke kan holde højde i positionen.«disse øvelser kan være nødvendige omveje i træningen for at opnå postural orientering. Dynamisk balanceøvelse, position 2 Sideliggende øvelse til træning af postural orientering En anden øvelse kan være denne. Øvelsen består af 4 små momenter som er sat sammen til en øvelse.»personen står med parallelle fødder. 1) først anspændes foden i en kort fods øvelse, derefter bøjes begge knæ ned- fremefter så dybt som fodleddet tillader det. 2) derefter løftes begge hæle op til en tåstand over storetåen og anden tå, mens knæene stadig er bøjet. 3) i tåstanden strækkes knæene langsomt til fuld ekstension, hvorefter 4) hælene langsomt sænkes tilbage til fuld kontakt igen. Hele øvelsen udføres i et langsomt sammenhængende tempo og repeteres til udtrætning. Øvelsen styrker muskel synergierne, der styrer bagfoden og musklerne der afvikler foden i gangen.«træning på vippebrædt er et andet eksempel på overgangsøvelser imellem statiske og dynamiske balancetræning. Træning af dynamisk balance Når foden er vækket, knæet kan kontrolleres i simple udgangsstillinger og resten af kroppens bevægesegmenter kan styres under forskellige former for distraktion, kan man arbejde med meget mere dynamiske træningsformer, der skal føre hen imod fri bevægelse rundt i rummet.»stå på et ben i balance, hovedet skal bæres højt og frit. Lad patienten skridte så langt ud til siden som hun tør, find balancen på det andet ben. Landing skal ske i postural kontrol. Hvis patienten først skal finde kropskontrollen efter landingen, har skridtet været for langt! Skridt fra højre mod venstre og modsat. Prøv hele tiden grænsen af for, hvor langt patienten kan gå, før det kikser! Træn kun gode forflytninger der lykkes.«til at starte med kan det være tilladt at anvende armene som balanceredskaber. Øvelsen kan gradueres som reelle hop fra ben til ben. Patienten kan få restriktioner om ikke at lande i de samme steder 2 gange i træk. Der kan arbejdes med dybe, bløde landinger, hvor kollisionsenergien tages ud af bevægelsen eller der kan landes med hårde, låste landinger. I træningen arbejder jeg meget bevidst med spejlet i træningsrummet. Klinikken har et meget stort helkrops spejl, hvor træningspersonen løbende kan checke bevægelserne af, og derved udføre sin egen løbende externe feedback evaluering. Spejlet kan være et redskab til at bryde knæ-øje aksen, som ellers kan være vanskelig at få patienten til at slippe. En anden måde at skabe extern feedback på, er ved at anvende bio-feedback apparater, som meget præcist kan fortælle patienten, om øvelsen faciliterer en specifik muskel i en bestemt bevægelsessynergi. Verbal stimulering skal vælges med omhu. Hellere for lidt feed-back end

20 20 Fagligt for meget. En instruktør, der konstant giver ordrer, giver ikke patienten mange muligheder for at scanne bevægelserne igennem selv og dermed lære påny! Øvelser under stress på begrænset område! Et af de vigtigste træningsredskaber i klinikken er 9 små firkanter, der er nedfældet i gulvet i træningsrummet. De ligger med 1 meters mellemrum, 3 rækker med 3 felter, dækkende 4 m 2 ialt. Ved hjælp af disse felter, har vi en række afgrænsede træningsområder på 1m 2, 2m 2 og 4m 2. Træningen indeholder mange kontrabevægelser, hvor retningsskiftene sker med bløde bevægelser i knæene og hvor bevægelsesenergien dæmpes i knæfleksionen. Først trænes i små bevægelser indtil patienten har overbevist sig selv om at det her tør jeg godt. Sidenhen anvendes de andre patienter som stressfaktorer. Det store område på 4m 2 fungerer fint med 3-4 personer, der bevæger sig frit indenfor området. Alle bevæger sig i finteløb eller løber i vejen for hinanden. Det er ikke er tilladt at støde sammen og alle skal forsøge at komme rundt i hele arealet. På den måde tvinges patienterne ind i bevægelsesmønstre, der ligger tæt på fintebevægelser, undvigebevægelser eller hurtige retningsændringer, der er styret af omgivelserne. Hjørnefelterne i gulvet kan anvendes som landingsplads for en statisk balance. Hver gang patienten kommer forbi et frit felt, skal vedkommende lande i balance, hvis feltet er frit og der er plads! Patienten kan også udføre en dyb knæbøjning. Øvelsen faciliterer mange sidste sekunds ændringer af bevægelsesmønstre, fordi en anden måske havde fået idé om at lande på det samme felt. Som stressfaktor i disse små bevægelsesopgaver bevæger jeg mig selv rundt indenfor træningsområdet. Jeg prøver på at stå så meget i vejen for patienternes bevægelser som muligt, lave screeninger eller optage hjørnefelter. På den måde kan jeg styre tempoet i øvelsen meget præcist. De fleste patienter som dyrker boldspil, er vant til at arbejde med øvelser på begrænset område, med forskellige tekniske momenter indlagt i øvelsen. Derfor virker disse øvelser meget stimulerende og igangsættende. Afslutning Rehabilitering af balance og koordinationsevne må sigte på at ændre patientens oplevelse af instabilitet ved at optimere samspillet imellem afferent sansning og efferent fyring i centralnervesystemet. I genoptræningen bør der satses på at stimulere perceptionsevnen, med brug af trænings- og læringserfaringer idrætsudøveren allerede kender fra sin idræt. Hvor det er muligt må man træne i kontekst relevante sammenhænge eller situationer. Ved genindlæring af bevægelsesmønstre skal bevægelserne finde sted i et realistisk bevægelsestempo. Op- Anne-Li Engström

TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø kb@parkensprivathospital.dk Specialist i Ortopædisk

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi

Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi Definition I litteraturen er der ikke konsensus om en definition af skulderinstabilitet. Gennemgående i de fleste definitioner er subjektive symptomer i form af instabilitets (løsheds) fornemmelse eller

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Skuldersmerte hos danske elitesvømmere Sammenhæng mellem graden af smerte og mekanisk løshed i glenohumeralleddet

Skuldersmerte hos danske elitesvømmere Sammenhæng mellem graden af smerte og mekanisk løshed i glenohumeralleddet Skuldersmerte hos danske elitesvømmere Sammenhæng mellem graden af smerte og mekanisk løshed i glenohumeralleddet Anders Falk Hansen 1, Tina Jensen 2, Martin Walsøe 3, Palle Støving 4 1. Klinik for Fysioterapi,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Lokale Underviser 24.04 1-2 A.135 SAM Litteratur

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Skulderundersøgelser et kompendium

Skulderundersøgelser et kompendium 1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Lokale Underviser 21.11 1-2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation

Læs mere

NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb?

NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? FLERE PATOLOGISKE TILSTANDE maj 2002. rotatorcuffen. kapsulolabrale apparat. caput longum bicipsitis Speciallæge Arne N. Gam EPIDEMIOLOGI. alder.

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Sådan træner du efter skulder-releaseoperation

Sådan træner du efter skulder-releaseoperation Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Degenerative meniskproblemer Hvad anbefaler Referenceprogrammet? National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet (NKR-menisk) Nis Nissen

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Skulderledsskred (Skulderluksation). Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Genoptræning af Achillessenen

Genoptræning af Achillessenen Lægedage 2015 Genoptræning af Achillessenen v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Achillessene smerter? Diagnosen vig4g for behandlingen Tendinopa4 (1) Peritendini4s (2) Entesopa4 (3) Tennis

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Indeklemningssmerter i skulderen

Indeklemningssmerter i skulderen Patientinformation Indeklemningssmerter i skulderen - impingement Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Indeklemningssmerter i skulderen - Impingement Hvad betyder indeklemningssmerter?

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

KIKKERTOPERATION I SKULDEREN

KIKKERTOPERATION I SKULDEREN PATIENTINFORMATION KIKKERTOPERATION I SKULDEREN 1 Ved en direkte skade på skulderen ved f.eks. fald, men også ved slid på grund af overbelastning, kan skulderleddet blive beskadiget. En del skulderlidelser

Læs mere

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 side 16 fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 AF: ANDERS SKOV HANSEN, FYSIOTERAPEUT, EXAM. MT, EXAM. IDRÆTSFYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT I IDRÆT. andespot@hotmail.com Illustration: Gitte Skov muskuloskeletal.dk

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere