Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder"

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1643 Dato: Forfatter: Martin Riis Weisbjerg Martin Riis Weisbjerg Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning, PO Box 50, DK-8830 Tjele Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder Fordøjeligheden og koncentrationen af fiber (NDF) er afgørende for grovfoderets foderværdi, da den resterende del af foderet (celleindholdsstofferne) generelt har en meget høj sand fordøjelighed. I det kommende NorFor fodervurderingssystem beskrives fordøjelsen af NDF ud fra potentielt fordøjeligt NDF (DNDF) og nedbrydningshastigheden (kd) af DNDF. Vurdering af grovfoderets foderværdi i praksis kræver derfor, at man kan måle NDF s nedbrydningskarakteristika (potentiel fordøjelighed og kd) med sikre, robuste og billige metoder. For INDF (DNDF) satses der pt. på en NIR kalibrering baseret direkte på nylonpose målinger. Dette er imidlertid ikke umiddelbart muligt for kd. Derfor satses der på at estimere kd ud fra en beregning baseret på NDF og INDF koncentrationen samt fordøjeligheden af organisk stof. Denne artikel beskriver det teoretiske grundlag for beregningerne, og diskuterer metodens robusthed. Artiklens indhold har været præsenteret på en temadag om kvægernæring på Danmarks JordbrugsForskning i april Hele rapporten fra temadagen kan hentes her. Forkortelser (og forklaring) D = Fordøjelighed af DNDF in vivo (hos får på vedligehold) DNDF = Potentiel fordøjelig NDF (NDF INDF) INDF = Indigestible (ufordøjeligt) NDF, NDF der ikke er nedbrudt efter 12 dages inkubation i nylonpose i vommen k d = Nedbrydningshastighed, den andel der nedbrydes i vommen pr. time k d -beregnet = Nedbrydningshastighed estimeret ved tilbageberegning k r = Passagehastighed fra ikke passerbar vompulje, to pulje model k r = Passagehastighed fra passerbar vompulje, to pulje model MRT = Mean retention time, gennemsnitlig opholdstid i vommen NDF = Neutral detergent fiber, fiber der ikke opløses ved kogning med neutral sæbeopløsning NDS = Neutral detergent solubles, celleindholdstoffer = organisk stof - NDF OS = Organisk stof En høj fordøjelighed af grovfoderet er afgørende for at opnå en høj mælkeproduktion og en høj fodereffektivitet (Kristensen et al., 2003). Da celleindholdsstofferne generelt er højt fordøjelige, og har en sand fordøjelighed tæt på 100 %, er det indholdet og fordøjeligheden af cellevægskulhydraterne (NDF), der er bestemmende for fodermidlets fordøjelighed af organisk stof, og dermed foderværdien. NDF fordøjeligheden afhænger af potentiel fordøjelighed af NDF (DNDF andel af NDF), nedbrydningshastigheden af DNDF (k d, pr. time) og opholdstiden for DNDF i vommen (MRT, timer). Ud over fodermidlet selv, har foderniveau og foderrationens sammensætning betydning for den aktuelle nedbrydningshastighed og passagehastighed. Det er i en litteraturgennemgang fundet, at når rationens NDF fordøjelighed blev øget med 1 procentenhed, blev tørstofoptagelsen øget med 0,17 kg/d og mælkeydelsen blev øget med 0,25 kg/d (Oba & Allen, 1999). I et dansk forsøg med majsensilage med varierende NDF fordøjelighed er der fundet endnu større effekter af øget NDF fordøjelighed, således blev tørstofoptagelsen øget med 0,21 kg/d, og mælkeydelsen med 0,49 kg EKM/d for hver enhed rationens NDF fordøjelighed blev øget (Hymøller et al., 2005). NDF fordøjeligheden er således afgørende for foderværdien, og derfor er potentiel fordøjelig NDF (DNDF) og nedbrydningshastigheden af DNDF (k d ) også de mest betydende karakteristika for foderværdien i det kommende NorFor Plan rationsvurderingssystem. Det er derfor nødvendigt, at der findes metoder, således

2 at DNDF (eller komplementærmængden INDF, ufordøjelig NDF) og k d for DNDF kan bestemmes til brug for fodermiddeltabeller og især på prøver fra praksis. Formålet med dette indlæg er at give et bud på, hvorledes nedbrydningskarakteristika kan estimeres i praksis på grovfodermidler, og med frisk majs og majsensilage som eksempler. NDF fordøjelighed Fordøjelighed af NDF bestemmes som for andre næringsstoffer som: (optag i foder udskillelse i fæces)/optag i foder. Denne fordøjelighed benævnes tilsyneladende fordøjelighed, men da der ikke udskilles NDF i gødningen af endogen oprindelse, og alt NDF i gødningen derfor stammer fra foderet, er tilsyneladende og sand fordøjelighed ens for NDF. I den klassiske fodermiddelvurdering er standarden til drøvtyggere fordøjelighed bestemt på dyr, der fodres på vedligeholdsniveau. Fra omkring 1960 har standard fordøjeligheder været bestemt på får, tidligere blev de overvejende bestemt på kvæg. Fordøjeligheden på vedligeholdsniveau er på nogenlunde samme niveau for får og kvæg hvad angår organisk stof, mens kvæg har en højere fordøjelighed af NDF og en lavere fordøjelighed af protein både på vedligeholdsniveau (Woods et al., 1999) og ved fodring efter ædelyst (Südekum er al., 1995). Faldet i fordøjelighed ved øget foderniveau er større for kvæg end for får, især mht. råprotein. NDF fordøjeligheder bestemt på vedligeholdsniveau er betydeligt højere end på produktionsniveau. Dette skyldes for det første, at højere foderniveau øger passagehastigheden og dermed reducerer opholdstiden i vommen. Da NDF nedbrydningen er afhængig af opholdstiden i vommen vil reduceret opholdstid medføre reduceret NDF fordøjelighed. For det andet skyldes det, at dyr på produktionsniveau har en højere foderoptagelse, der ofte er opnået ved en højere kraftfoderandel i rationen. Og højere foderoptag med mere kraftfoder vil medføre øget syreproduktion og lavere ph i vommen, hvilket gør vommiljøet mindre egnet for de cellulolytiske bakterier, der nedbryder fiber, og derved reduceres nedbrydningshastigheden af NDF. NorFor Plan modellen tager hensyn til effekten af rationens sammensætning, men udgangspunktet, de aktuelle fodermidlers potentielle fordøjelighed og nedbrydningshastighed, skal være bestemt for fodermidlerne individuelt. Forudsigelse af NDF fordøjelighed Energivurderingen til drøvtyggere har siden 1994 været baseret på en bestemmelse af organisk stof fordøjelighed (in vitro, NIR), samt fordøjeligheder af råprotein og råfedt, der estimeres ud fra det kemiske indhold i foderet. Fordøjeligt kulhydrat kan herefter beregnes som differens mellem fordøjeligt organisk stof og summen af fordøjeligt råprotein og fordøjeligt råfedt. Estimeringen af råfedt og råprotein fordøjeligheder er baseret på det såkaldte Lucas princip, hvor det antages, at et celleindholds-næringsstof (f.eks. råprotein og råfedt) har en konstant sand fordøjelighed uafhængig af fodermiddel, samt at der er en udskillelse af endogent stof i gødningen, der afhænger af mængden af optaget tørstof. Disse antagelser ved vi ikke gælder fuldt ud, og vi anser ikke forudsigelserne for at være tilstrækkeligt nøjagtige til f.eks. proteinvurdering, men de er acceptable til energivurdering. Lucas princippet kan også anvendes på neutral detergent solubles (NDS) som et udtryk for de samlede celleindholds-næringsstoffer. Dette giver mulighed for at estimere NDS fordøjeligheden ud fra en NDF analyse, idet NDS er organisk stof (OS) NDF. Hvis fordøjeligheden af organisk stof er kendt, giver dette så mulighed for at estimere fordøjeligheden (FK) af NDF som difference, som beskrevet i figur 1. Disse modeller til forudsigelse af NDS og NDF fordøjelighed er estimeret ud fra danske fordøjelighedsforsøg med får fodret på vedligeholdsniveau, gennemført fra 1984 til Det er disse formler og dette princip, der er basis for de NDF fordøjeligheder, der estimeres på grovfoderprøver i landsforsøgene (Landsudvalget for Planteavl, 2005). I sortsafprøvningen for majs i Landsforsøgene 2005 var variationen mellem sorter 7,4 procentenheder (57,0% 64,4%) i den således beregnede NDF fordøjelighed. Tilsyneladende NDS fordøjelighed kan estimeres som: NDS FK (%) = [902/NDS (% i tørstof)].

3 Hvis OS fordøjeligheden er kendt, kan ufordøjet NDF estimeres som differencen mellem ufordøjet OS og ufordøjet NDS: Ufordøjet NDF (% af foder TS) = [OS (% i TS)*[100-[OS FK (%)]]/100] - [NDS ( % i TS)*[100-[tilsyneladende NDS FK (%)]]/100]. Fordøjet NDF og NDF FK kan så beregnes som: Fordøjet NDF (% af TS) = NDF (% i TS) - ufordøjet NDF (% af TS). NDF FK (%) = [100*[NDF (% i TS)] - [ufordøjet NDF (% af TS)]]/[NDF (% i TS)]. Figur 1. Beregningsformler for beregning af NDS og NDF fordøjelighed ud fra en analyse af NDF indhold og organisk stof fordøjelighed (Weisbjerg et al., 2004a; Weisbjerg et al., 2004b). NDF nedbrydningsprofiler NDF nedbrydningsprofiler til bestemmelse af potentiel NDF nedbrydning (DNDF og INDF) og nedbrydningshastigheden af NDF (k d ) kan estimeres ved flere forskellige metoder. Den metode, der har været mest anvendt i Danmark er nylonposemetoden, hvor foderprøver udvejes i poser med små porer. Poserne med foder inkuberes i vommen og tages ud efter forskellig inkubationstid (Weisbjerg & Hvelplund, 2005). Ud fra nedbrydningskurven kan DNDF så estimeres enten som kurvens asymptote, eller som nedbrydningen ved meget lang inkubationstid. Tidligere har vi i Danmark bestemt DNDF og INDF ved 3 ugers inkubation (504 timer), nu er inkubationstiden blevet standardiseret i NorFor regi til 12 dage (288 timer) (Erikson et al., 2005). k d findes som hastighedskonstanten, når en eksponentialfunktion fittes til nedbrydningskurven. Alternativer til nylonposemetoden er in vitro nedbrydning, hvor fodermidlet inkuberes med vomvæske ved o C i laboratoriet, og hvor inkubationen afbrydes efter forskellig tid og NDF resten analyseres tilsvarende nylonposemetoden. Denne metode har især været populær i USA. Et andet alternativ er gasproduktionsmetoden. I denne metode inkuberes NDF isoleret fra fodermidlet med vomvæske ved o C, og gasproduktionen måles løbende under inkubationen, oftest ved brug af automatisk gasmåling. Gasproduktionen kan tages som udtryk for NDF nedbrydningen, og nedbrydningshastigheden kan estimeres ved at fitte en eksponentialfunktion til gasproduktionskurven. I en sammenligning af in vitro metoden med nylonposemetoden inkuberet i køer fodret på produktionsniveau fandt Bossen et al. (2005) højere k d værdier for NDF for in vitro metoden, også når ph i in vitro metoden var korrigeret til det ph niveau, der var i vommen hos køerne som nylonposerne blev inkuberet i. Der er således tegn på, at nylonpose metoden kan underestimere k d (Huhtanen et al., 2006). Forudsigelse af nedbrydningsparametre Som nævnt tidligere, vil DNDF og k d være blandt de mest afgørende værdier til bestemmelse af foderværdien i NorFor Plan. Men såvel nylonposemetoden, in vitro metoden og gasproduktionsmetoden er for ressourcetunge til at kunne anvendes til fodermiddelvurdering i praksis, og er heller ikke egnede som referencemetode til NIR kalibreringer. Der er derfor et stort behov for alternative laboratoriemetoder, der kan anvendes som referencemetoder til NIR kalibreringer, da NIR metoden eller tilsvarende hurtigmetoder er nødvendige for at fastholde et stort analyseomfang i praksis. Det er især for grovfoderafgrøder, at der er behov for metoder, der kan anvendes i almindelige laboratorier. Tabelværdier vil sandsynligvis i de fleste tilfælde være tilstrækkelige for kraftfoder. En metode til forudsigelse af NDF nedbrydningskarakteristika er simple eller multiple regressionsligninger. Således anvendes i Cornell systemet en simpel sammenhæng mellem INDF og lignin (ADL) indholdet i tørstof, hvor INDF=2,4 * ADL (Van Soest et al., 2005). På dansk materiale af græs/kløvergræs og ensilage (Koukolová et al. 2004) og byg- og hvedehelsæd (Weisbjerg et al., 2003) er sammenhængen mellem nedbrydningskarakteristika og kemiske analyser samt in vitro fordøjelighed undersøgt. De her fundne multiple sammenhænge kan beskrive variationen i nedbrydningskarakteristika rimeligt, især for ensilage af græs/kløvergræs, mens sammenhængene var dårligere for helsæd, sandsynligvis pga. en mindre variation i helsædsmaterialet. Problemet med multiple regressionsligninger er, at sammenhængene er rent empiriske, og derfor kan man ikke umiddelbart antage, at de vil være gældende ved ekstrapolation ud over det datamateriale som ligningerne er estimeret ud fra. I NorFor regi arbejdes der pt. med en NIR kalibrering af INDF direkte på nylonposedata. Foreløbige data tyder på, at der kan laves robuste NIR kalibreringer. Men det tyder også på, at samme kalibrering ikke kan rumme både græsensilage og majsensilage, således vil det sandsynligvis være nødvendigt med en kalibrering for hver af disse grovfodertyper.

4 For k d er direkte kalibrering på nylonposedata mere problematisk, for det første er det mere ressourcetung at lave en hel nedbrydningskurve end en INDF bestemmelse, for det andet tyder det på at NIR kalibrering på k d er sværere end på INDF. Derfor satses der pt. i NorFor regi på en indirekte estimering af k d. Det er beskrevet ovenfor, at det er muligt med en rimelig sikkerhed at forudsige NDF fordøjelighed i får på vedligehold ud fra OS fordøjelighed og NDF indholdet. Hvis det antages, at forholdene i vommen på disse får er optimale, og at passagehastigheden er konstant og uafhængig af fodermiddel under disse forhold, så vil forskellene i NDF fordøjelighed ene skyldes forskelle i fodermidlets DNDF og k d. Derfor vil man ud fra en målt eller beregnet NDF fordøjelighed, samt en bestemmelse af fodermidlets INDF indhold, kunne estimere k d under forudsætning af et bestemt passagemønster (total opholdstid samt fordeling af opholdstiden på ikke passerbar og passerbar pulje). Denne tilgang er baseret på en to-pulje model (se figur 2), samme model anvendes i NorFor Plan. k d k d Ikke-passerbar pulje MRT 1 20 h k r 5,00%/t Passerbar pulje MRT 2 30 h k p 3,33%/t Figur 2. Model for to-pulje passage af fiber ud af vommen. Opholdstid i de 2 puljer er henholdsvis 40 og 60 % af total 50 timers opholdstid. Denne model tager hensyn til at nylig optagne foderpartikler tilbageholdes i vommen, det vil sige at sandsynligheden for at en partikel vil passere ud af vommen stiger med stigende alder i vommen. Beregning af k d ud fra fordøjeligheden D af DNDF er beskrevet i figur 3. Den således beregnede k d vil efterfølgende blive betegnet som k d -beregnet. DNDF fordøjelighed (D) = (k d /(k d +k r ) [1 + k r /(k d + k p )] Denne ligning kan løses med hensyn til k d : k d =[-(k p + k r )+[(k p + k r ) 2 +4Dk r k p /(1 - D)] 0.5 ]/2 hvor k r and k p er passagehastigheden fra henholdsvis den ikke-passerbare og den passerbare pulje. Estimering af k d ud fra dette princip kræver viden om: a) Passagehastighederne k r og k p (hos får på vedligehold) b) Potentiel NDF fordøjelighed (DNDF eller INDF) c) In vivo NDF fordøjelighed (hos får på vedligehold) Figur 3. Formler til beregning af k d (Allen & Mertens, 1988; Huhtanen et al., 2006) Prøver fra landsforsøgene Ovenfor beskrevne princip er anvendt på et materiale bestående af 60 prøver (20 sorter med 3 dyrkningssteder) af frisk majshelsæd fra 2005 høst, hvor INDF indholdet er bestemt ved 288 timers inkubation i nylonposer, og hvor NDF indhold og OS fordøjelighed er bestemt vha. NIR. Dette resulterede i estimater for k d som angivet i tabel 1. k d varierede fra 0,0314 til 0,0784 med gennemsnit 0,0432 pr. time. En statistisk analyse viser, at effekterne af såvel sort som dyrkningssted var stærkt signifikante. Tabel 1. Gennemsnit og variationsbredde for 60 prøver af frisk majshelsæd, hvor k d er estimeret baseret på INDF bestemmelse med nylonposemetoden, og NDF indhold og OS fordøjelighed baseret på NIR målinger (MRT 50 timer, fordeling mellem de to puljer 0,4:0,6) NDF (% TS) INDF (% TS) OS fordøjelighed (%) NDF FK DNDF D k d -beregnet (pr. time) Middel 44,2 8,8 73,3 0,609 0,801 0,762 0,0432 Maksimum 49,0 14,2 76,7 0,657 0,894 0,884 0,0784

5 Minimum 39,1 4,6 70,5 0,567 0,691 0,684 0,0314 Test på Steins data (data fra praktiske landbrug) Meget letfordøjeligt foder kan give problemerne med høje D værdier, og endda risiko for D værdier > 1, der gør at ligningen til bestemmelse af k d -beregnet ikke kan løses. Spørgsmålet er, om dette også vil være et problem i praksis, eller at det kun er et problem for meget tidligt høstede prøver og for rene bælgplanter, der normalt ikke anvendes i praksis. For at undersøge, hvorvidt høje D og D > 1 vil være problematisk på praktiske prøver, er 4582 analyseresultater for majsensilage og 5944 analyseresultater for græsensilage fra Steins for høståret 2005 testet. For majsensilage blev k d -beregnet beregnet til gennemsnitlig: 0,041, minimum: 0,021 og maksimum: 0,099, 10% fraktil 0,035 og 90% fraktil 0,047. Gennemsnitlig DNDF var 0,78, hvor DNDF var estimeret vha. multipel regression på organisk stof fordøjelighed på de 60 prøver fra landsforsøgene omtalt ovenfor. K d kunne estimeres på samtlige prøver, og højeste D værdi var 0,92. Dette kan sammenlignes med gennemsnitlig k d på 0,022 pr. time (0,014 minimum, 0,037 maksimum) målt med nylonposemetoden for 28 prøver (bl.a. Hymøller et al., 2005; Thormann, 2000) af frisk og ensileret majshelsæd. Hvis estimeringen på nylonposedata foretages med en model med lagtid og med udeladelse af observationen for 504 timers inkubation blev k d øget fra 0,022 til 0,026 pr. time. Det tyder således på, at k d -beregnet giver lidt højere værdier end værdier bestemt med nylonposemetoden. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvorvidt den øgning der findes ved tilbageberegningsmetoden for fodermidler med lav nedbrydningshastighed er en overvurdering i forhold til den sande værdi, eller det er nylonposemetoden, der undervurderer majsensilage og andre langsomt nedbrydelige fodermidler. Som nævnt tidligere, er der undersøgelser, der tyder på at nylonposemetoden undervurderer k d for NDF. Ligeledes er det uvist om den lagtid i NDF nedbrydningen der tit ses ved nylonposeinkubationer med majshelsæd er reel, hvilket også påvirker tolkningen af de fundne k d. I tabel 2 er der lavet en konsekvensberegning på grundlag af grovfodermidler anvendt i et produktionsforsøg (Hymøller et al., 2005). Tabel 2. Beregning af foderværdi for grovfodermidler fra majsforsøg i NorFor plan med k d bestemt i nylonpose eller ved tilbageberegning. Værdier i parentes er relativ til kløvergræsensilage. Majsensilager Tidlig høst Lav NDF FK Tidlig høst Høj NDF FK Sen høst Lav NDF FK Sen høst Høj NDF FK Kløvergræsensilage FE/kg ts 0,787 (0,86) 0,870 (0,95) 0,725 (0,790) 0,893 (0,97) 0,917 k d nylonpose (%/t.) 2,6 3,9 2,6 2,4 5,6 NEL P20 (MJ/kg ts) 5,86 (0,87) 6,71 (0,99) 5,81 (0,86) 6,44 (0,95) 6,76 K d -beregnet (%/t.) 4,2 4,3 3,4 4,2 7,5 NEL P20 (MJ/kg ts) 6,27 (0,91) 6,77 (0,98) 6,05 (0,88) 6,90 (1.00) 6,91 For de 5944 græsensilage-resultater blev DNDF estimeret ud fra en multipel regression på organisk stof fordøjelighed og NDF indhold. K d -beregnet blev derefter beregnet og sammenlignet med k d beregnet ud fra fra en multipel regression (figur 4). K d kunne estimeres på samtlige prøver, og højeste D værdi var 0,88. Dette materiale af græsensilage vise en nydelig sammenhæng mellem de to metoder, men tyder også på, som diskuteret ovenfor for majsprøverne, at tilbageberegningsmetoden giver højere værdier end nylonposemetoden for fodermidler med lav nedbrydningshastighed (se figur 4). Konklusion Det er afgørende for det nye NorFor Plan rationsvurderingssystem, at NDF i grovfoder kan karakteriseres ved INDF og k d. k d kan estimeres ud fra fodermidlets NDF og INDF indhold og organisk stof fordøjelighed. NDF indhold og organisk stof fordøjelighed er foderanalyser, der i dag gennemføres rutinemæssigt på foderlaboratorier. Beregningen kræver desuden antagelser, om at fordøjeligheden af NDS følger Lucas princippet, samt om NDF opholdstid og passage hos får fodret på vedligehold. For INDF arbejdes der på laboratoriemetoder, pt. direkte NIR kalibrering på nylonposedata. Beregning af k d ved anvendelse af tilbageberegningsmetoden kan kun lade sig gøre, hvis der findes en acceptabel metode til INDF bestemmelse.

6 Metoden til k d beregning er temmelig følsom overfor antagelser og analyser for fodermidler med høj k d for NDF (f.eks. bælgplanteafgrøder og nogle biprodukter). Imidlertid har test på data fra praksis for høståret 2005 for majsensilage og græsensilage vist, at metoden er meget robust for disse betydende grovfodertyper. For fodermidler med høj k d kan usikkerheden i bestemmelsen af k d være betydelig, men den beregnede foderværdi af rationen vil være forholdsvis robust over for en usikker vurdering af k d for fodermidler med høj k d. Test på datasæt fra landsforsøgene og fra praktiske landbrug tyder på, at beregnet k d for fodermidler med lav k d, bl.a. majsensilage, resulterer i lidt højere værdier end forventet ud fra nylonpose studier. Metoden med beregning af k d kan kritiseres for de mange antagelser, der gør at det bliver en meget indirekte metode. Men samtidig er det en styrke, at den binder det nye system og de nye foderværdier sammen med den tidligere basis, nemlig in vitro organisk stof fordøjelighed, og baserer sig på velafprøvede og velindkørte laboratoriemetoder. Konklusionen er, at den her beskrevne metode til estimering af k d kan anvendes i praktisk fodervurdering, hvis den kombineres med en metode til INDF bestemmelse. Som udgangspunkt anbefales det, at k d beregnes ud fra antagelser om 50 timers total opholdstid i vommen med en fordeling 0,4:0,6 på henholdsvis ikke-passerbar og passerbar pulje kd multipel regression (pr. time) y = x R 2 = kd-beregnet (pr. time) Figur 4. Sammenhæng mellem k d fundet ved multipel regression (Weisbjerg, 2006) og k d -beregnet græsensilageprøver fra praksis hvor NDF koncentration og organisk stof fordøjelighed er analyseret med NIR, og INDF koncentration ved multipel regression (Weisbjerg, 2006). Stiplet linje angiver y = x. Referencer Allen, M.S. & Mertens D.R., Evaluation constraints of fibre digestion by rumen microbes. Journal of Nutrition, 118, Bossen, D., Mertens, D & Weisbjerg, M.R Influence of fermentation method on NDF degradation parameter estimates. Abstract ADSA. J. Dairy Sci. 88 suppl. 1, 188. Erikson, T., Lindberg, E., Harstad, O.M., Bævre, L., Olafsson, B.L., Weisbjerg, M.R., Thøgersen, R., NorFor in sacco standard. NorFor, vers. 3 rd March pp. Hymøller, L., Weisbjerg, M.R., Nørgaard, P. Børsting, C.F. & Kristensen, N.B., Majsensilage til malkekøer. DJF Rapport Husdyrbrug nr pp. Huhtanen, P., Ahvenjärvi, S., Weisbjerg, M.R., Nørgaard, P., Digestion and passage of fibre in ruminants. In: Sejrsen, K., Hvelplund, T., Nielsen, M.O. (Eds.), Ruminant physiology. Digestion, metabolism and impact of nutrition on gene expression, immunology and stress. Proceedings X th ISRP. Wageningen Acedemic Publishers Koukolová, V. Weisbjerg, M.R. Hvelplund, T., Lund, P., Cermák, B. 2004, Prediction of NDF degradation characteristics of grass and grass/clover forages based on laboratory methods, J. Anim. Feed Sci., 13, Kristensen, V.F., Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F., Aaes, O. & Nørgaard, P., Malkekoens energiforsyning og produktion. I: Strudsholm, F. & Sejersen, K. (red.): Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 Fodring og produktion. DJF Rapport Husdyrbrug nr. 54. Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, Landsudvalget for Planteavl, Oversigt over Landsforsøgene Majs Oba, M. & Allen, M.S., Evaluation of the importance of the digestibility of neutral detergent fiber from forage: effects on dry matter intake and milk yield of dairy cows. J. Dairy Sci. 82,

7 Südekum, K.-H., Röh, H., Brandt, M., Gave, G. & Stangassinger, M., Comparative digestion in cattle and sheep fed wheat silage diets at low and high intakes. J. Dairy Sci. 78, Thorman, A.B Foderværdi af frisk og ensileret majs. Betydningen af udviklingstrinet for nedbrydningen af tørstof, stivelse, protein og NDF i vommen. M.Sc. speciale, KVL. 128 pp. Van Soest, P.J., Van Amburg, M.E., Robertson, J.B. & Knaus, W.F Validation of the 2.4 times lignin factor for ultimate extent of NDF digestion, and curve peeling rate of fermentation curves into pools. Proceedings, 2005 Cornell Nutrition Conference for Feed manufacturers, October Cornell University Weisbjerg, M.R NDF fordøjelighed og vurdering af foderværdi i majsensilage. Notat NorFor Fodermiddeltabelgruppe, april pp. Weisbjerg, M. R. Hvelplund T. & Søegaard, K. 2004a. Prediction of digestibility of Neutral Detergent Solubles using the Lucas principle. J. Anim. Feed Sci., 13, suppl. 1, Weisbjerg, M. R. Hvelplund T. & Søegaard, K. 2004b. Prediction of NDF digestibility based on assumptions about true digestibility and endogenous loss of NDS. J. Anim. Feed Sci., 13, suppl. 1, Weisbjerg, M.R. & Hvelplund, T Current status of using in situ estimates in feed evaluation for dairy cows in the Nordic countries. Übers. Tierernährung, 33, Weisbjerg, M.R., Mikkelsen, M., Bossen, D. & Lund, P Estimation of potential degradability and rate of degradation of NDF from barley and wheat whole crop. In: Symposium Proceedings, Early harvested forage in milk and meat production, Ed. T.H. Garmo, October 2003, Kringler, Nannestad, Norway Woods, V.B., Moloney, A.P., Mulligan, F.J. Kenny, M.J. & O Mara, F.P., The effect of animal species (cattle or sheep) and level of intake (cattle) on in vivo digestibility of concentrate ingredients. Anim. Feed Sci. Technol. 80, KvægInfo nr.: 1643 Dansk Kvæg

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: DJF husdyrbrug Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk A A R H U S M.R. Weisbjerg, K. Søegaard, R. Thøgersen,

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk

Læs mere

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Ole Aaes og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 41 - Indledning Kvægbrugets organisationer i 4 Nordiske lande (Island, Norge, Sverige og Danmark), er enige om at

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Baggrund Vurdering af proteinkvalitet - historisk Proteinnets kvalitet blev oprindeligt vurderet som fordøjeligt

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES

Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES Finsnitteren som grovfoderlaboratorium Niels Bastian Kristensen, SEGES In-line NIR: foderblander, finsnitter, gyllevogn.. Status 2018 in-line NIR til udbytteregistrering Mange forskellige NIR-løsninger

Læs mere

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11

Læs mere

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER M.R. Weisbjerg, Mogens Larsen, Peter Lund, Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum Nicolai I. Nielsen SEGES Fodringsdag 2018, tirsdag 11 september,

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage Nikolaj Hansen, Rudolf Thøgersen og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Sammendrag Forsøg med overfladebehandling af majshelsæd

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Metan fra drøvtyggere

Metan fra drøvtyggere KvægInfo nr.: 1438 Dato: 20-01-2005 Forfatter: Martin R. Weisbjerg, Torben Hvelplund, Peter Lund Metan fra drøvtyggere Ændringer i køernes fodring er pt. den eneste realistiske mulighed for at reducere

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Foto: Helle Dahl Schmidt

Foto: Helle Dahl Schmidt Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

Velkommen. Fodermøde 14. november 2017

Velkommen. Fodermøde 14. november 2017 Velkommen Fodermøde 14. november 2017 Program 19.30-19.40 Velkomst v/ Niels Borello, Afdelingschef forretningsudvikling og kvæg 19.40 20.10 Grovfoder fiber er ikke bare fiber v/ Louise Foged Kornfelt,

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk

Læs mere

Køers respons på gruppeskift

Køers respons på gruppeskift Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag

Læs mere

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING Herning 12/9-2016 Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING Styr på udvekslinger og beholdninger er grundlaget for fremtidig optimering og rådgivning SEGES Lager Lager Web - Foderoversigt - Registrering

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017 Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer

Læs mere

Kvægets udskillelse af fosfor (P) kan reduceres

Kvægets udskillelse af fosfor (P) kan reduceres KvægInfo nr.: 1330 Dato: 22-06-2004 Forfatter: Jakob Sehested Af Jakob Sehested, seniorforsker Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Jakob.schsted@agrsci.dk Kvægets

Læs mere