Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed"

Transkript

1 Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers hed Notat baseret på NPT data oktober 2016

2 Side 2 1. Indledning Der har i de senere år været meget snak om togselskabernes rettidighed i pressen og på de sociale medier. Politisk er det endvidere blevet besluttet, at rettidigheden skal opgøres som kunderettidighed og ikke som tidligere togenes rettidighed. Nu vægter togenes rettidighed efter, hvor mange passagerer, der er i toget. Et fyldt tog i myldretiden vægter således mere i regnskabet end et næsten tomt tog en sen nattetime. Samtidig er togselskaberne og Banedanmark udfordret af nedslidt materiel og spor og signaler, der trænger til renovering og/eller udskiftning. Disse udfordringer sætter sine klare spor i togselskabernes evne til at levere tog til tiden. Opgørelsen fra Banedanmark i figur 1 viser med al tydelighed, at der er faldende kunderettidighed på såvel fjernbanen som S-banen, og at den opnåede rettidighed ikke lever op til den kontrle målsætning. For S-banen er det dog første i eftersommeren 2016, at rettidigheden er faldet til under målsætningen. Fjernbanen har haft udfordringen siden marts Figur 1 Kunderettidighed for fjernbanen og S-tog Kilde: Banedanmark Togselskabernes evne til at overholde køreplanerne har indflydelse på passagerernes hverdag. Ud fra et ønske om at sætte yderligere fokus på dette problem har vi valgt, at analysere forsinkelsernes konsekvenser i form af tabt kundehed. DSB og Arriva måles i deres kontrakter på deres evne til at skabe e kunder. Vores hypotese er, at forsinkelserne (antallet og omfanget) er med til at gøre det vanskeligt for togselskaberne at leve op til målsætningerne i deres kontrakter, fordi kunderne er mindre e med togn, når der er forsinkelser. I denne undersøgelse søger vi at afdække hedstabet.

3 Side 3 2. Resume og anbefalinger Denne undersøgelse har haft til formål at vurdere, i hvilket omfang forsinkelser påvirker togpassagerernes hed med n. Samlet set og med en række underliggende forhold ved togn. Undersøgelsen viser følgende: Hvis togpassagerer oplever forsinkelser sker der et skift i deres fokus, og dermed i de forhold, der har indflydelse på deres hed med n. Under normale forhold har bløde forhold (rengøring, komfort, personalets service/information) en vis betydning. Opleves der forsinkelser er det de mere grundlæggende forhold (pålidelighed, hastighed og personalets service/information), der fylder mest. Der er et markant fald i hed blandt de passagerer, der oplever en forsinkelse på togn, i forhold til de passagerer, der ikke gør det. Såvel samlet set, som for alle de enkelte forhold ved n, der måles på i NPT. Forsinkelser påvirker altså også heden med forhold, der ikke direkte har noget med forsinkelsen at gøre. Faldet i hed er størst på de forhold, der direkte relaterer sig til forsinkelsen (hed med rettidigheden på n, tiden med toget, n alt-i-alt, information). Men der kan også ses faldene hed ved andre forhold, når der er forsinkelser. Forsinkelser giver et kraftigt fald i passagerernes hed med den værdi de oplever at få for det de har betalt for n. Forsinkelser har tilsyneladende størst negativ indvirkning på heden i tog-systemer med høj frekvens og relativt korte ture. Det vil sige i Metroen og S-toget. Der er en direkte sammenhæng mellem forsinkelsens længde og faldet i hed. Jo længere forsinkelse, jo større fald i heden. Den opsparede erfaring med hvor rettidigt togselskabet normalt plejer at køre på en strækning har stor betydning for heden med togn. Passagerer, der ikke er e med den generelle rettidighed på en togstrækning, er mindre e end andre passagerer, også selv om de er e med rettidigheden på den le. Oplevelsen af en togforsinkelse har stor indflydelse på den generelle hed med togselskabet og lysten til at anbefale togselskabet til andre. Oplevelsen af togforsinkelser har dermed også direkte indflydelse på antallet af nye brugere af kollektiv transport.

4 Side 4 På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler Passagerpulsen: 1. At togselskaberne, sammen med Banedanmark, tilrettelægger togdriften på en måde som sigter mod en bedre overholdelse af rettidigheden så passagerheden øges. Her tænker vi for eksempel på køreplaner, korrespondancer mv. 2. At togselskaberne, sammen med Banedanmark, sikrer relevant information til passagererne, når der er forsinkelser. Der er kraftigt faldende hed med informationen på stationerne, når der opleves forsinkelser. 3. At der sikres et tilstrækkeligt økonomisk fundament til vedligehold af jernbanen og signaler, og togmateriel, således, at togselskaberne og Banedanmark kan levere den rettidighed og information, som passagererne forventer.

5 Side 5 3. Resultater Indledende undersøgelser, foretaget af Passagerpulsen viser, at passagerernes fokus flytter sig, når de oplever togforsinkelser. I nedenstående eksempel har vi foretaget en regressionsanalyse 1 på heds-data fra passagerer, der har rejst med DSB Fjern- og Regionaltog (DSB F/R) i perioden januaraugust Undersøgelsen viser, at hvis toggangen afvikles planmæssigt er det forhold som den tid togn tager, rengøring i toget og den service og information man modtager fra personalet, der har størst indflydelse på oplevelsen. Oplevelsen af Komfort i toget (indeklima og siddepladser) har også en relativt stor indflydelse. (Se figur 2) Figur 2 -forsinkede passagerer. Forskellige faktorers indflydelse på hed med den le tog. DSB Fjern- og regionaltog. Base: Forklaring: Pilenes retning viser hvor der er en påvirkning. Tallet på pilen viser hvor stor påvirkningen er. Jo større tal, jo større påvirkning. Når togpassagererne oplever en forsinkelse er det stadig den tid togn tager, der har størst indflydelse på heden med n. Komfort i toget og rengøring i toget får mindre betydning for oplevelsen, og i stedet er det pålideligheden (togets rettidighed) og den service og information man modtager fra personalet, der har størst indflydelse på oplevelsen. I forhold til det sidste kommer informations-delen også til at veje tungere og servicedelen mindre. (Se figur 3) 1 Der er anvendt PLS metoden

6 Side 6 Figur 3 - Forsinkede passagerer. Forskellige faktorers indflydelse på hed med den le tog. DSB Fjern- og regionaltog. Base: Forklaring: Pilenes retning viser hvor der er en påvirkning. Tallet på pilen viser hvor stor påvirkningen er. Jo større tal, jo større påvirkning. Ovenstående analyse er baseret på NPT besvarelser fra passagerer i DSB Fjern- og Regionaltog. Tilsvarende analyser baseret på besvarelser fra passagerer, der r med andre togselskaber, giver tilsvarende resultater, men de konkrete påvirkningsgrader kan variere. I vores videre analyse af NPT-data har vi delt passagerernes besvarelser op i to grupper: de der ikke har oplevet en forsinkelse på deres tog, og de der har oplevet en forsinkelse. Vi har sammenlignet heden i de to grupper, for de hedsparametre, der måles på i NPT. Vi benytter to forskellige mål for heden: 1. den andel af passagererne, der er e/meget e 2 med en parameter (opgøres som en %-del af alle passagerer) og 2. den gennemsnitlige hedsscore (opgøres som et tal mellem 0 og 10, hvor 10 er den højeste hed). DSB og Arriva måles i deres kontrakter med Transport- og Bygningsministeriet på kundeheden baseret på den gennemsnitlige hedsscore. Undersøgelsen blandt passagerer i alle togsystemer (DSB F/R, S-tog, Metro, Arriva, Nordjyske Jernbaner (NJBA)) viser, at heden er lavere med alle hedsparametre, hvis passageren er forsinket. Det i sig selv er der ikke noget nyt i. Det der her er interessant er, at der er store forskelle i hvor 2 I spørgeskemaet besvarer passagererne hedsspørgsmålene på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er den højeste hed. Besvarelserne 7-10 regnes som e/meget e.

7 Side 7 meget lavere heden er blandt gruppen af forsinkede passagerer. Figur 4-7 viser disse forskelle. Størst forskel i andelen af e er på de parametre, der direkte har noget med togforsinkelsen af gøre. Det vil for eksempel sige heden med overholdelse af køreplanen på denne (figur 5). 89% er e, hvis der ikke er en forsinkelse, 44% er e, hvis der er en forsinkelse. I denne forbindelse har vi ikke set på forsinkelsens størrelse. Tilsvarende finder vi også store forskelle i heden med tiden for denne, togselskabets service på denne, din med dette tog alt-i-alt og informationen på stationen (2 parametre figur 4), hvis der er oplevet en forsinkelse. Vi ser mindre forskelle i heden på de parametre, der ikke er direkte tilknyttet forsinkelsen. På stationen gælder det for eksempel parkeringsforhold på stationen, muligheden for at købe kort/billet og toiletterne, i toget gælder det for eksempel den indvendige rengøring og trygheden og sikkerheden. De forsinkede passagerer er mindre e end de ikke forsinkede, men forskellene er ikke så store på disse parametre. Figur 4 Hvor stor en andel af togpassagererne er e? Opdelt på ikke forsinkede og forsinkede passagerer. Hvor er du med følgende forhold på stationen? Base:28.983

8 Side 8 Figur 5 Hvor stor en andel af togpassagererne er e? Opdelt på ikke forsinkede og forsinkede passagerer. Hvor er du med følgende forhold i toget? Base: Som det fremgår i ovenstående figur 4 og 5, giver forsinkelser et fald i heden med en række parametre i forhold til den le. Men effekten af forsinkelserne er endnu større på den generelle hed med de tilsvarende forhold. Se figur 6. Det kan være et udtryk for, de samme passagerer oplever forsinkelser gentagne gange. Det kan føre til en mere negativ holdning til togselskabet og den performance, der er på den le togstrækning. Herunder også forbindelserne til andre kollektive transportmidler, hvor det måske ikke hænger sammen, på grund af de oplevede forsinkelser. Figur 6 Hvor stor en andel af togpassagererne er e? Opdelt på ikke forsinkede og forsinkede passagerer. Hvor er du med følgende generelle forhold? Base:

9 Side 9 Endelig har en oplevet forsinkelse også stor indflydelse på heden med nogle helt overordnede forhold. Nemlig heden med den samlede (inklusiv eventuelle skift) og med den værdi passagererne oplever at få for det, de har betalt for n. Se figur 7. Andelen af passagerer, der vil anbefale togselskabet, falder også drastisk, når der opleves forsinkelser. Effekten af en forsinkelse er således ikke kun i forhold til den enkelte passager, men kan på sigt også påvirke antallet af nye brugere af kollektiv transport. Figur 7 Hvor stor en andel af togpassagererne er e/vil anbefale? Opdelt på ikke forsinkede og forsinkede passagerer. Base: Påvirkningsgraden af forsinkelser er ikke lige stor for passagererne i de forskellige togsystemer. I tabel 1 har vi opdelt passagererne efter, hvor de har foretaget deres, og om de har været forsinket eller ej. For heden med din med dette tog alt-i-alt finder vi for DSB F/R, at 82% af passagererne er e, hvis toget ikke er forsinket, men at det kun er 60%, hvis toget er forsinket. Altså et tab på 22% e. De tilsvarende tab er for S-tog 32%, for Metro 26%, for Arriva 17% og for NJBA 25%. Tabel 1 Andel af passagerer der er e med en række parametre, afhængigt af om de er forsinkede eller ej. Opdelt på togselskaber. Hvor er du med. din med dette tog alt i alt? den værdi du får, for det du har betalt for din samlede? Gennemsnit af 31 hedsforhold DSB F/R S-tog Metro Arriva NJBA *) forsinket Forsinket forsinket Forsinket forsinket Forsinket forsinket Forsinket forsinket Forsinket 82% 60% 85% 53% 90% 64% 86% 69% 91% 66% 49% 35% 54% 35% 62% 38% 56% 45% 70% 51% 69% 54% 67% 48% 72% 53% 71% 57% 73% 55% Tab i andel e -14% -19% -19% -14% -18% Baser: DSB F/R: ; S-tog: 5.697; Metro: 3.040; Arriva: 4.491; NJBA: 467 *) Lille base. Afrunding kan forekomme.

10 Side 10 På tværs af de 31 hedsparametrene, der måles på i NPT, er der et gennemsnitligt fald i hed på 19 %-point, når der er forsinkelser i Metroen og på S-toget. For DSB Fjern- og Regionaltog og Arriva er det tilsvarende fald 14 %-point. Det kunne tyde på, at passagererne i de højfrekvente systemer (S-tog og Metro), hvor rne måske også typisk er kortere, er mere følsomme overfor forsinkelser. Årsagen til dette kan være, at forsinkelsen bliver relativt stor i forhold til hele ns længde og at forventningerne til antallet af afgange og rettidigheden, netop i disse togsystemer, er relativt høj. Når disse forudsætninger så ikke holder, så bliver uheden så meget større. Der viser sig også en tydelig sammenhæng mellem forsinkelsernes varighed i minutter og faldet i hed. Vi har opdelt forsinkelserne i en række grupper og sammenlignet med den gennemsnitlige hedsscore for hed med n alt-i-alt og hed med den værdi du får, for det du har betalt for din samlede. Se figur 8 og figur 9. Vi har i denne undersøgelse ikke medtaget NJBA, da der var for få besvarelser. Figur 8 Spm: Hvor er du med din med dette tog alt i alt? (hedsscore opdelt på forsinkelsens længde) Baser: DSB F/R: ; S-tog: 5.697; Metro: 3.040; Arriva: Som det fremgår af figur 8 er der en nærmest lineær sammenhæng mellem passagerernes oplevede forsinkelse på togn og faldet i gennemsnitlig hed med n alt-i-alt. Størst er faldet for Metro og S-tog. Tabet i hed er ca. 3 point (fra ca. 8 til ca. 5) 3, hvis vi sammenligner passagerer, der ikke er forsinkede, med passagerer, der er forsinket 20 minutter eller mere. For Arriva er faldet kun ca. 2 point. Såvel DSB som Arriva har kontrakter med Transport- og Bygningsministeriet, hvor kundehed er et mål. Vores undersøgelse tydeliggør, at selv mindre forsinkelser på under 3 3 på en skala fra 0 til 10, hvor 10 angiver den højeste hed

11 Side 11 minutter har indflydelse på selskabernes mulighed for at leve op til de mål, der er for kundehed. Ved større forsinkelser er det umuligt. De 3 minutter er interessante, fordi det er ved denne forsinkelse, at et tog teknisk set regnes som forsinket ifølge kontrakten mellem Transport- og Bygningsministeriet og DSB. Vores analyse viser altså, at selv mindre forsinkelser altså påvirker heden. Af figur 9 fremgår forsinkelsernes indflydelse på passagerernes hed med den værdi de får, for det de har betalt for deres samlede. Det fremgår, at der også i forhold til denne parameter er tale om en næsten lineær sammenhæng mellem forsinkelsen i minutter og tabet i hed. Faldet er dog knap så stort som for hed med n alt-i-alt, men udgangspunktet er også lavere. Figur 9 Spm: Hvor er du med den værdi du får, for det du har betalt for din samlede? (hedsscore opdelt på forsinkelsens længde) Baser: DSB F/R: ; S-tog: 5.697; Metro: 3.040; Arriva: Tidligere erfaringer med forsinkelser på en strækning har også indflydelse på heden. Som den sidste del af vores analyse har vi set på ændringerne i hed som konsekvens af tidligere erfaringer. Vi har inddelt togpassagererne i fire grupper: Gruppe 1: Er e med rettidigheden på den le tog og e med rettidigheden på togstrækningen. Gruppe 2: Er e med rettidigheden på den le tog, men ikke e med rettidigheden på togstrækningen.

12 Side 12 Gruppe 3: Er ikke e med rettidigheden på den le tog, men er e med rettidigheden på togstrækningen. Gruppe 4: Er ikke e med rettidigheden på den le tog og heller ikke e med rettidigheden på togstrækningen. Gruppe 2 og gruppe 4 har således nogle tidligere erfaringer med rettidigheden på den le strækning, der gør, at de ikke er e 4 med den generelle rettidighed/overholdelse af køreplanerne. I tabel 2 og tabel 3 sammenligner vi den gennemsnitlige hedsscore for de 4 grupper af passagerer for spørgsmålene hed med n alt-ialt og hed med den værdi du får, for det du har betalt for din samlede. Vi har desuden beregnet et simpelt gennemsnit for heden over 29 hedsparametre (bil- og cykelparkering ved stationen er udeladt, da der er for få besvarelser på disse spørgsmål). Det fremgår tydeligt, at der er et markant fald i heden med de enkelte parametre som konsekvens af, at passagererne ikke er e med den generelle rettidighed. Sammenligner man resultaterne for gruppe 1 og gruppe 2 for DSB F/R (begge grupper er e med rettidigheden på den le ) ser vi et fald i den gennemsnitlige hedsscore på de 29 parametre på 1,41 point. Se tabel 2. Tabel 2 Gennemsnitlige hedsscorer på en række hedsspørgsmål opdelt på togselskaber og passagergrupper (segmenteret efter hed med rettidigheden på og ) Hvor er du med. din med dette tog alt i alt? den værdi du får, for det du har betalt for din samlede? Gennemsnit af 29 hedsforhold Tab i hed (point) DSB F/R Arriva NJBA og / ikke / og ikke og / ikke / og ikke og / ikke / og ikke 8,55 7,47 7,10 5,39 8,55 7,57 7,19 5,71 8,81 7,71 7,52 6,04 7,01 5,11 5,71 3,80 7,09 5,38 5,83 4,27 7,89 5,91 5,27 5,64 8,04 6,63 6,77 5,16 7,95 6,62 6,37 5,02 8,20 6,72 5,82 5,49 Baser: DSB F/R: ; 3.040; Arriva: 4.491; NJBA: 467-1,41-1,27-2,88-1,33-1,58-2,93-1,48-2,38-2,71 Sammenligner vi de tilsvarende resultater for gruppe 3 og gruppe 4 med gruppe 1, ser vi, at faldet i hedsscore i gruppe 4 er mere end dobbelt 4 Med e mener vi, at de har svaret 7-10 på en hedsskala, der går fra 0 til 10, hvor 10 er mest. Med ikke e mener vi, at de har svaret 0-6 på samme skala. De er således ikke nødvendigvis ue, de er bare ikke e.

13 Side 13 så stort som faldet i gruppe 3 (fald på 2,88 point hhv. 1,27 point). Denne forskel må alene tilskrives det forhold, at passagerernes opbyggede erfaring med rettidigheden på strækningen har indvirkning på deres hed med den le. Hvis man sammenligner resultaterne for de andre togselskaber, finder vi fuldstændig tilsvarende forskelle. Også i denne analyse finder vi, at tabet i hed er størst i den højfrekvente systemer. Hvor tabet i hedsscore mellem gruppe 1 og gruppe 4 er fra 2,71 til 2,93 for lokalbanerne, regional- og fjerntog, så er tabet 3,08 til 3,16 for S-tog og Metro. Se tabel 3. Tabel 3 Gennemsnitlige hedsscorer på en række hedsspørgsmål opdelt på togselskaber og passagergrupper (segmenteret efter hed med rettidigheden på og ) Hvor er du med. din med dette tog alt i alt? den værdi du får, for det du har betalt for din samlede? Gennemsnit af 29 hedsforhold Tab i hed (point) Baser: S-tog: 5.697; Metro: og / ikke S-tog / og ikke og / ikke Metro / og ikke 8,54 7,39 6,63 5,02 8,70 7,41 6,57 5,09 7,09 5,16 5,70 3,49 7,39 5,06 5,60 4,01 7,69 6,26 6,26 4,60 7,96 6,28 5,99 4,80-1,43-1,43-3,08-1,68-1,97-3,16

14 Side Om undersøgelsen Analyserne i dette notat er baseret på data fra de nationale passagerhedsundersøgelser (NPT) blandt togpassagerer i perioden januar til august I alt er der besvarelser for togpassagererne i denne periode. Togpassagererne, der er repræsentativt udvalgt, modtager og udfylder et papirspørgeskema på en konkret tog. Spørgeskemaet udfyldes i de fleste tilfælde under togn. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om heden med en række forskellige forhold ved togn, samt spørgsmål om hvorvidt passageren har oplevet en forsinkelse på togn og forsinkelsens varighed (passagerens opfattelse). Spørgeskemaerne er uddelt til passagerer i følgende togsystemer: Arriva inkl. Vestbanen DSB Fjern- og Regionaltog, inkl. Odderbanen DSB S-tog Metro Nordjyske Jernbaner Passagererne besvarer NPT hedsspørgsmålene på en skala fra 0 til 10, hvor 10 angiver den højeste hed. I NPT rapporterne offentliggør vi resultaterne som: andel af passagererne, der er e/meget e (har svaret 7 til 10) andel af passagererne, der hverken er e eller ue (har svaret 4 til 6) andel af passagererne, der er ue/meget ue (har svaret 0 til 3) Der ligger en kvantitativ og kvalitativ analyse til grund for inddelingen. I denne rapport anvender vi desuden også den gennemsnitlige hed som måltal. Det er et gennemsnit af alle de besvarelser, der har været på det pågældende spørgsmål. Årsagen til, at vi anvender begge disse tilgange til resultaterne fra NPT er, at de to måder, at vise resultaterne på, kan noget forskelligt: 1. Et gennemsnit siger ikke i sig selv noget om hvor mange, der er e, idet et gennemsnit kan fremkomme på mange forskellige måder. Og nogen gange vil vi gerne vise hvor mange, der er e (eller ue). 2. Et gennemsnit kan på den anden side udtrykke det generelle løft i hed uanset hvor på hedsskalaen løftet sker. En stigning fra 1 til 2 på skalaen er lige så meget værd som en stigning fra 8 til 9. Hvis man alene fokuserer på det generelle løft i hed og ikke på hvor mange, der er e, kan gennemsnittet være et godt mål. Mere information om NPT kan findes på Passagerpulsens hjemmeside

15 Side Om Passagerpulsen Kort om Passagerpulsen Passagerpulsens mål er at varetage passagerernes interesser og samtidig gøre det nemmere for trafikselskaber og politikere at få viden om passagererne og deres syn på, hvad der er god kollektiv transport. Udgangspunktet er brugerne af den kollektive transport, og med "passageren i centrum" gennemføres nationale undersøgelser om passagerens fra dør til dør samt en række temaundersøgelser. Passagerpulsen startede 1. oktober Tidligere undersøgelser Buspassagerers rettigheder ved forsinkelser September 2016 Cykelparkering på stationer September 2016 Periodekort på kort - passagerernes ønsker til check ind og check ud procedure September 2016 Togselskabernes information ved forsinkelser August 2016 Togselskabernes tidsgarantier - opfølgning Juni 2016 Nationale Passagerhedsundersøgelse (tog) Juni 2016 Passagerpulsens Kundeservicepris 2016 Maj 2016 Passagerernes ønsker til kundeservice Maj 2016 Kendskab til Passagerpulsen April 2016 Rejsekortet: Udvikling i kundehed April 2016 Togselskabernes tidsgarantier December 2015 Public Transport: Price levels in Europe September 2015 Sporarbejder på n Juni 2015 Passagerpulsens Kundeservicepris 2015 Maj 2015 Passagerernes ønsker til kundeservice Maj 2015 Kundernes hed med Rejsekortet April 2015 Danskernes holdning til kollektiv transport December 2014 Redaktion Analyseansvarlig Lars Wiinblad Analysemedarbejder Anders Albrechtsen Kommunikationsmedarbejder: Bjarke Stald-Bolow Ansvarshavende redaktør: Afdelingschef Lone Fruerskov Andersen Fotos: istockphoto Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk Fiolstræde 17B Postboks København K Tlf.: Mail: passagerpulsen@fbr.dk Web: passagerpulsen.taenk.dk

16

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et

Læs mere

Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT

Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT September 2017 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resultater 4 2.1 Resumé 4 2.2 Pendlernes oplevelser af forsinkelser 4 2.3 Konsekvensen af forsinkelser

Læs mere

Kontakt til togselskaberne

Kontakt til togselskaberne Kontakt til togselskaberne En undersøgelse af, hvordan passagererne vil kontakte togselskabet, hvis de, når de står på perronen, er i tvivl om noget i forbindelse med deres rejse, f.eks. om deres billet

Læs mere

Punktlighed for Tog og Metro

Punktlighed for Tog og Metro Punktlighed for Tog og Metro September 2017 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Resumé... 4 3 Måling af togenes punktlighed på Fjern- og S-banen... 7 3.1 Fjernbanen... 7 3.2 S-banen... 8 3.3 Arriva tog...

Læs mere

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Sommer 2017 (April til september 2017)

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Sommer 2017 (April til september 2017) De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Sommer 2017 (April til september 2017) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741 7741

Læs mere

Rettidighed for busser NOTAT

Rettidighed for busser NOTAT Rettidighed for busser NOTAT September 2017 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé 4 3. Rettidighedstal for busser 6 3.1 Movia 6 3.2 Fynbus 8 3.3 Sydtrafik 10 3.4 Midttrafik 10 3.5 Nordjyllands

Læs mere

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Vinter 2016/17 (Oktober til marts 2017)

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Vinter 2016/17 (Oktober til marts 2017) De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Vinter 2016/17 (Oktober til marts 2017) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741 7741

Læs mere

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog)

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Sommer 2016 (April til september 2016) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741 7741

Læs mere

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Vinter 2016 (Januar til marts 2016) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741 7741 E-mail:

Læs mere

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Vinter 2017/18 (Oktober 2017 til marts 2018)

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Vinter 2017/18 (Oktober 2017 til marts 2018) De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Vinter 2017/18 (Oktober 2017 til marts 2018) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741

Læs mere

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Baseret på undersøgelser foretaget af Epinion A/S for Rejsekort A/S fra 2013 til 2016 Marts 2017 1 2 Indhold 1. Materiale..3 2. Sådan har vi gjort 4 3. Passagerpulsens

Læs mere

Udviklingen i togpassagerers tilfredshed i Danmark og UK

Udviklingen i togpassagerers tilfredshed i Danmark og UK Udviklingen i togpassagerers tilfredshed i Danmark og UK Data fra vinteren 2015/16 til vinteren 2017/18 (Danmark) Og efterår 2015 til efterår 2017 (UK) Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Resultater...

Læs mere

Driftsforstyrrelser og årsager i Metroen

Driftsforstyrrelser og årsager i Metroen Driftsforstyrrelser og årsager i Metroen NOTAT August 2018 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Passagerpulsens ønsker og anbefalinger 4 3. Resultater 6 3.1 Udvikling

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Status for kendskabet til Passagerpulsen Status for kendskabet til Passagerpulsen Februar 2017 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 7 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema

Læs mere

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Status for kendskabet til Passagerpulsen Status for kendskabet til Passagerpulsen December 2017 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 6 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema

Læs mere

Forsinket. Det er faktisk ikke i orden Hvad kan vi gøre ved forsinkelser?

Forsinket. Det er faktisk ikke i orden Hvad kan vi gøre ved forsinkelser? 0 Forsinket. Det er faktisk ikke i orden Hvad kan vi gøre ved forsinkelser? Passagerpulsens Løsningskatalog December 2017 Side 2 Indhold 1. 2018 bliver udfordrende for passagerer 3 2. Passagernære forbedringer

Læs mere

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Status for kendskabet til Passagerpulsen Status for kendskabet til Passagerpulsen April 2016 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 7 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema

Læs mere

Passagerpulsen. Mette Boye. Trafikdage Ålborg 2015

Passagerpulsen. Mette Boye. Trafikdage Ålborg 2015 Passagerpulsen Mette Boye Trafikdage Ålborg 2015 Formål: Bedre kollektiv transport for passagererne tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse fra dør til dør

Læs mere

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015 Passagerpulsen Mette Boye TØF 1.10 2015 Formål: Konkrete forbedringer for passagererne i den kollektive transport tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse

Læs mere

Rejsekort kundetilfredshed

Rejsekort kundetilfredshed Rejsekort kundetilfredshed Komparativ analyse baseret på Rejsekort A/S egne undersøgelser fra 2012, 2013 og 2014 (foretaget af Epinion A/S) Revideret april 2015 0. Indhold 1. Materialet 3 2. Sådan har

Læs mere

Passagerpulsens Årsrapport 2016

Passagerpulsens Årsrapport 2016 Passagerpulsens Årsrapport 2016 April 2017 Side 2 Indhold 1. Forord 3 2. Passagerpulsens målsætninger 4 3. Opnåede resultater 5 3.1 Interessevaretagelse 5 3.2 Presse 6 3.3 Opnåelse af succeskriterier 6

Læs mere

Periodekort på rejsekort Check Ind og Check Ud

Periodekort på rejsekort Check Ind og Check Ud Periodekort på rejsekort Check Ind og Check Ud En undersøgelse af passagerernes ønsker til Check Ind og Check ud i forbindelse med Periodekort på rejsekortet August 2016 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Af- og påstigning i bus, tog og metro

Af- og påstigning i bus, tog og metro Af- og påstigning i bus, tog og metro NOTAT August 2018 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Passagerpulsens ønsker og anbefalinger 6 3. Resultater 9 3.1 Bus 10

Læs mere

Passagerernes oplevelse af Takst Sjællandreformen

Passagerernes oplevelse af Takst Sjællandreformen Passagerernes oplevelse af Takst Sjællandreformen September 2017 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Metode og resumé 4 2.1 Resumé 4 3. Passagerpulsens anbefalinger 6 4. Resultater 8 4.1 Kendskab

Læs mere

Ældre passagerers ønsker og behov for faciliteter ved stationer og i tog/metro

Ældre passagerers ønsker og behov for faciliteter ved stationer og i tog/metro Ældre passagerers ønsker og behov for faciliteter ved stationer og i tog/metro Juli 2018 Side 2 Indhold 1 Baggrund og formål 3 2 Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Anbefalinger 6 3 Resultater 7

Læs mere

Ansvar for og årsager til togforsinkelser

Ansvar for og årsager til togforsinkelser Ansvar for og årsager til togforsinkelser NOTAT August 2018 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Passagerpulsens ønsker og anbefalinger 7 3. Resultater 10

Læs mere

Hvad har betydning for passagerernes tilfredshed med deres togrejse?

Hvad har betydning for passagerernes tilfredshed med deres togrejse? + Hvad har betydning for passagerernes tilfredshed med deres togrejse? Et studie baseret på data fra De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser Marts 2017 Side 2 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Baggrund

Læs mere

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Baseret på undersøgelser foretaget af Epinion A/S for Rejsekort A/S 2012 til 2015 4. april 2016 0. Indhold 1. Materialet 3 2. Sådan har vi gjort 4 3. Passagerpulsens

Læs mere

Passagerernes oplevelser med sporarbejder på rejsen

Passagerernes oplevelser med sporarbejder på rejsen Passagerernes oplevelser med sporarbejder på rejsen Notat Juni 2018 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 5 2.1 Passagerpulsen mener 5 3. Brugeroplevelserne 7 3.1 Forhåndsinformation

Læs mere

Side 2. Togselskabernes information ved forsinkelser

Side 2. Togselskabernes information ved forsinkelser Side 2 Togselskabernes information ved forsinkelser December 2018 Side 2 Indhold 1. Forord...3 2. Resumé og anbefalinger... 4 3. Baggrund og formål... 6 EU s jernbanepassagerrettighedsforordning... 7 Arriva...

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

På sporet af noget godt? Dagens Menu. På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Passagerpulsens anbefalinger til DSB i forbindelse med indkøb af nyt materiel

Passagerpulsens anbefalinger til DSB i forbindelse med indkøb af nyt materiel Passagerpulsens anbefalinger til DSB i forbindelse med indkøb af nyt materiel NOTAT 7. april 2016 Side 2 Indhold 1. Baggrund 3 2. Passagerernes input til arbejdet med at udvælge Fremtidens Tog 4 2.1 Indstigningsforhold

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund

Læs mere

Ældre passagerers ønsker og behov for faciliteter ved busstoppesteder og i busser

Ældre passagerers ønsker og behov for faciliteter ved busstoppesteder og i busser Ældre passagerers ønsker og behov for faciliteter ved busstoppesteder og i busser Juli 2018 Side 2 Indhold 1 Baggrund og formål 3 2 Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Anbefalinger 5 3 Resultater

Læs mere

Servicekvalitetsniveau ved Regionstog A/S Årsrapport 2013

Servicekvalitetsniveau ved Regionstog A/S Årsrapport 2013 Den 31. januar 2014 Servicekvalitetsniveau ved Regionstog A/S Årsrapport 2013 Indledning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af de krav om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, som er beskrevet

Læs mere

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Passagerpulsens årsrapport Årsrapport 2014 Passagerpulsen

Passagerpulsens årsrapport Årsrapport 2014 Passagerpulsen Årsrapport 2014 Passagerpulsen 1 Dok. 147615/ 3. marts 2015 Passagerpulsens årsrapport 2014 Indledning Denne årsrapport indeholder status på aktiviteter i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk for perioden

Læs mere

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018 NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB K UNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. R E S U M É S. 4 3. B Y- OG M E T R O B U S S E R S. 1 4 4. R E G I O N A L B U S S E R S. 2 6 5.

Læs mere

Passagerpulsen nu og i fremtiden

Passagerpulsen nu og i fremtiden Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling) TRU Alm.del - Bilag 85 Offentligt Passagerpulsen nu og i fremtiden Laura Kirch Kirkegaard, afdelingschef, Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk Kollektiv

Læs mere

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Detaljeret metodebeskrivelse

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Detaljeret metodebeskrivelse De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Detaljeret metodebeskrivelse December 2016 1 Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Dataindsamling... 3 3. Databehandling... 4 3.1 Omregning af besvarelserne

Læs mere

Jeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.

Jeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen. MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71

Læs mere

Pejlemærker for trafikinformation i fremtiden for fjern- og regionaltog. 17.Maj 2010 BaneBranchen Fra tanke til handling

Pejlemærker for trafikinformation i fremtiden for fjern- og regionaltog. 17.Maj 2010 BaneBranchen Fra tanke til handling Pejlemærker for trafikinformation i fremtiden for fjern- og regionaltog 17.Maj 2010 BaneBranchen Fra tanke til handling Pejlemærker for trafikinformation i fremtiden Temaer Passagerens forventninger til

Læs mere

Passagerpulsens Kundeservicepris 2017

Passagerpulsens Kundeservicepris 2017 Side 1 Passagerpulsens Kundeservicepris 2017 Mystery shopping hos trafikselskaberne Side 2 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Hvorfor kundeservice? 5 4. Sådan har vi gjort 7 5. Passagerernes

Læs mere

Kundetilfredshed i den kollektive transport

Kundetilfredshed i den kollektive transport Kundetilfredshed i den kollektive transport Afrapportering af resultater for 2018 November, 2018 Indhold Forord Executive summary Kollektiv transport Tæt på regionerne Anbefalingsvillighed Selskabsspecifikke

Læs mere

Hvornår kører toget?

Hvornår kører toget? Hvornår kører toget? Kundens oplevelse af trafikinformation i S-toget Jernbanekonferencen d. 17. maj 2010 Side 1 Kommerciel, Markedsanalyse Togturen - rejsekæden Hvad påvirker kundernes tilfredshed? Ved

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave)

Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave) 1-23-0-32-09 29. oktober 2015/JOS Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave) Formålet med at lave en ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (NJBA) er at sikre, at NT s ejer interesser varetages

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Passagerernes ønsker til Kundeservice

Passagerernes ønsker til Kundeservice Passagerernes ønsker til Kundeservice Maj 2016 Side 2 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Resume og anbefalinger 6 4. Resultater 9 4.1 Hvorfor kundeservice? 9 4.2 Brug af kundeservice? 11 4.3

Læs mere

FynBus. Kundetilfredshed marts Afsnit 5

FynBus. Kundetilfredshed marts Afsnit 5 FynBus Kundetilfredshed marts 011 Afsnit 1 Afsnit 010 011 Indholdsfortegnelse Indhold Side 3 Summary 5 tilfredshed 11 loyalitet 18 Incitamentskontrakt 3 Regressionsmodel 6 Bus type 41 Rejsefrekvens 48

Læs mere

Passagerpulsens Årsrapport 2017

Passagerpulsens Årsrapport 2017 Passagerpulsens Årsrapport 2017 Marts 2018 Side 2 Indhold 1. Forord 3 2. Passagerpulsens målsætninger 5 3. Opnåede resultater 6 3.1 Interessevaretagelse 6 3.2 Presse 7 3.3 Opnåelse af succeskriterier 7

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status

Læs mere

RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager

RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER 1 Cand. Psych Malene Foldager 2 KOMMUNIKATION ULTRA KORT Budskab Besked Tolkning statistik 90 % rettidighed???????? 3 DSB S DEFINITION Et tog er defineret som

Læs mere

Side 2. Danskernes holdning til klima- og miljøvenlig transport

Side 2. Danskernes holdning til klima- og miljøvenlig transport Side 2 Danskernes holdning til klima- og miljøvenlig transport Marts 2019 Side 2 Indhold 1. Forord...3 2. Resumé... 4 3. Konklusion og anbefalinger... 6 3.1 Konklusion... 6 3.2 Anbefalinger... 6 4. Resultater...

Læs mere

TAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING

TAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING TAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING MOVIA EPINION MARTS 24/03/17 BAGGRUND OG FORMÅL METODE Trafikselskabet Movia har i tæt samarbejde med DSB, Metro, Trafik- og Byggestyrelsen og Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte. NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen

Læs mere

Passagerernes ønsker til kundeservice

Passagerernes ønsker til kundeservice Kundeservice i kollektiv transport Maj 2015 Passagerernes ønsker til kundeservice Foto: Ulrik Jantzen Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Resume og anbefalinger 5 4. Hvordan påvirker kundeservicen

Læs mere

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Detaljeret metodebeskrivelse

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Detaljeret metodebeskrivelse De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Detaljeret metodebeskrivelse Indhold 1. Baggrund og formål... 5 2. Dataindsamling... 5 3. Databehandling...6 3.1 Omregning af besvarelserne i spørgeskemaet

Læs mere

Sporarbejder sommeren passagerernes evaluering

Sporarbejder sommeren passagerernes evaluering Sporarbejder sommeren 2018 - passagerernes evaluering NOTAT November 2018 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 5 2.1 Resumé 5 2.2 Passagerpulsens anbefalinger 6 3. Resultater 10 3.1

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Køreplaner og passagerer

Køreplaner og passagerer Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende

Læs mere

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra

Læs mere

Passagerpulsens arbejde og analyser. Lars Wiinblad

Passagerpulsens arbejde og analyser. Lars Wiinblad Passagerpulsens arbejde og analyser Lars Wiinblad (law@fbr.dk) Passagerpulsen? Uafhængige en del af Forbrugerrådet Tænk Bevilling fra Bedre og billigere kollektiv trafik Arbejder for at skabe de bedste

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Spørgsmål AJ: Er ministeren enig i, at DSB s dårlige serviceniveau

Læs mere

Information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger

Information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger Maj 2019 15/2018 Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger 15/2018 Beretning om

Læs mere

Passagerpulsen er din stemme i den kollektive transport

Passagerpulsen er din stemme i den kollektive transport Passagerpulsen er din stemme i den kollektive transport Vi er en del af Forbrugerrådet Tænk og arbejder for at skabe de bedste rammer for brugerne af bus, tog og metro. Forord Velkommen til denne lille

Læs mere

Passagerernes oplevelse af sammenhæng i den kollektive transport

Passagerernes oplevelse af sammenhæng i den kollektive transport Passagerernes oplevelse af sammenhæng i den kollektive transport Januar 2018 Side 2 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 5 2.1 Resumé 5 2.2 Konklusion og anbefalinger 6 3. Resultater 8 3.1

Læs mere

Togselskabernes rejsetidsgarantier

Togselskabernes rejsetidsgarantier Togselskabernes rejsetidsgarantier DEL 1 - KENDSKAB: En kvantitativ undersøgelse af passagerernes kendskab til og brug af togselskabers rejsetidsgarantier. DEL 2 - INFORMATION: Mystery shopping af togselskabers

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse

Kundetilfredshedsundersøgelse Kundetilfredshedsundersøgelse Kystbanen/Øresund Efterår 2010 INDHOLD 1. Sammenfatning... 3 2. Resultat... 6 2.1 Kundetilfredshed... 6 2.2 Kvalitetsspørgsmål, samtlige rejser... 7 2.3 Kvalitetsspørgsmål

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Cykelparkering på togstationer

Cykelparkering på togstationer Cykelparkering på togstationer En undersøgelse af cykelparkerings rolle i forhold til den samlede tilfredshed samt passagerernes ønsker til cykelparkeringen September 2016 1 Indhold 1. Forord... 3 2. Formål

Læs mere

09 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

09 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 09 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer

Læs mere

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2014 blev der foretaget 26,2 mio. rejser på S-banen, hvilket er en

Læs mere

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer

Læs mere

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2015

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2015 Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet ISBN: 978-87-93292-01-7

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni Direktionssekretariatet

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni Direktionssekretariatet Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan DSB

Læs mere

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:

Læs mere

Passagerernes ønsker og behov til information ved akutte forsinkelser og aflysninger et kvalitativt studie

Passagerernes ønsker og behov til information ved akutte forsinkelser og aflysninger et kvalitativt studie Del 1 af 2 Passagerernes ønsker og behov til information ved akutte forsinkelser og aflysninger et kvalitativt studie Fokusgruppe undersøgelse udarbejdet af analysevirksomheden Wilke på vegne af Passagerpulsen

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

Fynbus - Kundetilfredshedsundersøgelse Q gennemført uge Anne Katrine Zahle & Daniel Kargaard Svendsen Side 1

Fynbus - Kundetilfredshedsundersøgelse Q gennemført uge Anne Katrine Zahle & Daniel Kargaard Svendsen Side 1 Fynbus - Kundetilfredshedsundersøgelse Q1 2014 gennemført uge 10-12 Anne Katrine Zahle & Daniel Kargaard Svendsen 2014 Side 1 2010 2014 Side 5 Overblik Udvikling fra 2013 til 2014 Indeks score Udvikling

Læs mere