Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne

Transkript

1 Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf jatj@esbjergkommune.dk

2 Disposition Præsentation af JATJ Ansvarsfraskrivelse (zu eventuelle Risiken und Nebenwirkungen ) Esbjerg Kommunes udfordringer Forvaltningsgrundlag Qmm og DCE metoden økologiske flowindikatorer Styring Delkonklusion Kommunens sagspraksis Ressourcestyring Vandløbsniveau Lokal afsænkning Eksempel på skærpet beskyttelsesniveau ved Natura2000 Rigkær Spørgsmål

3 Esbjerg Kommune indbyggere Vandværker 17 mio. m 3 /år. Markvanding 22 mio. m 3 /år. ca markvandingsboringer fordelt på ca. 700 markvandingsanlæg. Smeltevandsslette og bakkeøgeologi mod N. Nitratfølsomme kvartære grundvandsmagasiner til stor dybde.

4 Markvandingsstatik Esbjerg Kommune Ca. 300 markvandings-anlæg til nye boringer/ fornyelse/ omlægning eller udvidelse. ca. 2 årsværk/år, heraf en projektansat i til afvikling af sagskø. Strømlinet sagsbehandling - Fast parametre - Struktur - Transparens Administrationsgrund lag forhandlet med landbruget og videreformidlet til DN og sportsfiskerne.

5 Kommunens prioritering Grundvandsindvinding prioriteres efter følgende 1. (Vand til opretholdelse af Natura2000 natur) og Vand til vandværker 2. Vand til opretholdelse af NBL 3 natur 3. Mark- og erhvervsindvinding 4. Indvinding til private (havevanding m.m.) Dette indebærer, at der normalt ikke meddeles dispensation til tilstandsændring af NBL 3 natur for markvanding.

6 Forvaltningsgrundlag Vandområdeplanens (VP2) målsætning (6.1.4) Kommunerne skal som hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke forhindrer grundvandsforekomsterne i at have god kvantitativ tilstand. 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer indebærer således, at kommuner i forbindelse med, at de træffer afgørelse om nye eller reviderede vandindvindingstilladelser, skal sikre, at tilladelsen ikke vil indebære, at grundvandsforekomsters tilstand forringes, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås. Dette indebærer bl.a. en vurdering af, om en vandindvindingstilladelse vil have betydning for grundvandets vandbalance eller grundvandets påvirkning af overfladevand, herunder om miljømålene i vandløb kan nås. Sidstnævnte vurdering kan kommunerne evt. foretage med udgangspunkt i den nye metodik for beregning af vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb, jf. Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand, Aarhus Universitet, 11. november Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har i den forbindelse igangsat et arbejde til brug for operationalisering af den nye metodik. Det afgørende er, at kommunerne foretager den bedste faglige vurdering. Tilsvarende er indskrevet i Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (8.1) Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har igangsat et arbejde med henblik på hurtigst muligt at anvendeliggøre den nye viden om vandindvindings betydning for den økologiske tilstand i vandløb for kommunerne, ligesom der er igangsat et arbejde med henblik på at indhente yderligere viden om vandindvindings påvirkning af de mindre vandløb.

7 Styring Kommunen skal sikre følgende i sagsbehandlingen 1. Tilladelsen ikke vil indebære, at grundvandsforekomsters kvantitative tilstand forringes, og at fastsatte miljømål ikke vil kunne opnås. I Jylland er samtlige forekomster i god kvantitativ forekomst jf. vandområdeplan 2 og Esbjerg Kommune foretager ikke yderligere vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand ved markvanding. 2. Grundvandets påvirkning af overfladevand og natur, herunder om miljømålene i vandløb kan nås. Kommunen gør dette vha. ressourcestyring af den samlede indvinding på vandløbsniveau og naturområder, samt vurdering af den enkelte borings sænkningspåvirkning. Fra GEUS

8 Ressourcestyring efter Økologisk Flowindikatorer Sidstnævnte vurdering kan kommunerne evt. foretage med udgangspunkt i den nye metodik for beregning af vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb, jf. Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand, Aarhus Universitet, 11. november Styrelsen for Vandog Naturforvaltning har i den forbindelse igangsat et arbejde til brug for operationalisering af den nye metodik. Det afgørende er, at kommunerne foretager den bedste faglige vurdering. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

9 Delkonklusion 1. DCE metoden (økologiske flowindikatorer) ikke operationel. 2. DCE metoden er mindre valid overfor mindre vandløb. 3. Kommunerne mangler vandføringsdata og flowparametre for vandløbene. 4. GEUS og MST er i proces, hvor de vil udarbejde en operationalisering. Ingen tidshorisont for afrapportering 5. Kommunerne skal foretage den bedste faglige vurdering. 6. Kommuner kan vælge at anvende DCE s metode med økologiske flowindikatorer men skal ikke. 7. Administrationsgrundlag for markvanding forhandlet/afklaret med landbrugets organisationer 8. Formidling af praksis til DN og Sportsfiskerne. Esbjerg Kommune anvender derfor ikke DCE s metode med økologiske flowindikatorer men anvender fortsat medianminimum Q mm, med dertilhørende usikkerheder. Der anvendes ikke økologiske målsætninger indtil disse er operationaliserede.

10 Kommunens sagspraksis Nye boringer og udvidelser 300 m fra målsatte vandløb Maks boredybde Betragtes som ændring af tilstand, f.eks. Ved NBL 3 natur. Eksisterende boringer Indvindingstilladelse fornyes normalt uanset placering Betragtes som værende status quo, dvs. uændret påvirkning af f.eks. NBL 3 natur. Skærpede krav ved Natura2000.

11 Kumulativt niveau (Ressourcestyring) Ressourcen styres på oplandsniveau (tidligere kendt som det Rødgrønne kort) vha. NIRAS BEST. Sammenkobling af ressourcestyring for Billund, Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner (Ribe Amt). Kun sæsonindvindinger (V40 m.fl.). Vandværker indvinder i dybe grundvandsmagasiner med begrænset kontakt til terræn og indgår derfor ikke. Fælles reinfiltrationsfaktor, udnyttelsesgrader, vandmængder pr. arealenheder. Nabooplandskommunerne er p.t. med, men vil forventeligt blive frakoblet ved de eksterne kommunegrænser (BExit). Ressourcestyringsmetoden betragtes som midlertidig indtil MST og GEUS operationalisering af DCE notat.

12 På oplandsniveau beregnes den kumulative påvirkning kun ved udløb fra oplandet og der anvendes Qmm vandløbsmålsætningen for det pkt. Der regnes ikke på vandløb inde i oplandet.

13 Enkelt boringsniveau (primært individuelt) Mindre ikke målsatte NBL 3 vandløb vurderes enkeltvist vha. en Jenkins beregning, dog mangler der vandføringsdata. NBL 3 naturtyper vurderes enkeltvist og kumulativt. Beskyttede naturtyper underinddelt i 3 beskyttelsesniveauer. Natura2000 og habitatnatur (højeste beskyttelsesniveau) Fredede arter (forhøjet beskyttelsesniveau) Områder omfattet af NBL 3 (almindeligt beskyttelsesniveau) Administration foretages vha. tærskelværdier for sænkning. Ved en bestemt sænkningsværdi foretages høring og vurdering af naturmedarbejder. Der skelnes imellem fornyelse af indvindingstilladelse og nyetablering eller udvidelse af indvinding.

14 Eksempel - fornyelse i Natura2000 rigkær Rigkær nyder særlig beskyttelse i VP1 og VP2. Eksisterende tilladelse m3/år. Tilladelse ikke udnyttet i +20 år. Ansøger varslet afslag eller reduceret indvindingstilladelse til 0 påvirkning, dvs m3/år. Det vurderes, at manglende udnyttelse af tilladelse medfører en fornyet naturtilstand.

15 Udfordringer Ingen fælles sagspraksis kommunerne imellem Ingen konsensus omkring fællesstandarder, hvorledes vægtes en markvandingstilladelse, udnyttelsesgrad, målsætninger osv. Overforbrug opstrøms i en kommune kan lukke et helt vandløbssystem i de nedstrøms beliggende kommunerne.

16 Hans Jørgen Henriksen, GEUS Udmelding fra GEUS og MST, at der er masser af tilgængelig t vand. Skal bringes i overensste mmelse med adm. grundlag

17 Konklusion DCE økologiske kvalitetskriterier er ikke anvendelige p.t. Der er fortsat hjemmel til, at anvende medianminimum Q mm, såfremt kommunen kan sandsynliggøre, at dette er det fagligt bedste grundlag. Styring af markvandingsressourcen skal foregå samlet for alle indvindinger. Screeninger skal foregå på boringsniveau og kumulativt niveau. Definer kriterier for maks. påvirkning af natur, hvor der skal foretages vurdering.

18 Tak for opmærksomheden. Spørgsmål?