Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Transkript

1 Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet

2 Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets parter. Omkring 700 deltagere besvarede en række spørgsmål om deres brug af og erfaringer med IKT- og andre IT-værktøjer, og om deres forventninger og ønsker til fremtidens byggeri. Brugen af IKT-værktøjer fremmer kommunikation og formidling Vi spurgte til deltagernes syn på anvendelsen af IKT i byggeriet. Tre ud af fire gav udtryk for, at digitalisering i form af IKTværktøjer fremmer kommunikation, formidling og vidensdeling, dokumentation og erfaringsopsamling. Over 60% mente, at anvendelsen af IT i byggeriet har en positiv effekt på hhv. kvalitet og logistik. Konkret opleves det, at IKT giver bedre dokumentation og bedre styring. Deltagerne repræsenterede et bredt udsnit af byggebranchens parter Måske netop fordi formidling og vidensdeling fremmes med IKT, oplever over to tredjedele af de adspurgte, at der sker færre fejl i projektprocessen. IKT har altså givet udbytte, men der er stadig et stykke vej at gå, dels i relation til den praktiske implementering af IKT, dels fsva. byggeriets øvrige digitale processer. Selv om halvdelen af de adspurgte er enige i, at digitalisering gør byggeriets parter mere effektive og fremmer samarbejdet med mellem parterne, udpeges der stadig kun en overordnet IKT-ansvarlig på 56% af byggeprojekterne. Men hvordan kan det være, når byggebranchen rent faktisk oplever, at man får udbytte af IKT? Hvorfor er IKT så ikke en integreret del af flere byggeprojekter? Branchens IT-parathed halter stadig Noget af svaret kan måske findes i byggevirksomhedernes IT-parathed. En tredjedel af respondenterne siger f.eks., at deres samarbejdspartnere synes det er besværligt at arbejde med IKT-værktøjer, og 27% at de digitale værktøjer er for komplekse.

3 Det er svært at få entreprenørerne med på at bruge IT - vi bruger meget tid på at undervise Al information skal alligevel over en , fordi nogle ikke bruger IKT rigtigt, og det bliver dobbelt arbejde Selv om branchen er kommet langt de senere år, halter IT-investeringerne pr medarbejder stadig bagud i forhold til andre brancher. Det samme gør tilsyneladende IT-paratheden og implementeringen af IKT- og andre IT-værktøjer i praksis. Der er dog ikke meget tvivl hos vores respondenter om, hvordan billedet vil se ud fremover: 91% Der er overvældende enighed om, at det digitale byggeri er her for at blive. 91% siger, at vi vil opleve stadigt mere intensiv anvendelse af IT i byggeriet. Samtidig rapporterer over en tredjedel af de adspurgte, at deres medarbejdere synes, det er besværligt at arbejde med IKT-værktøjer. Når kun 13% af bygge- og anlægsbranchens medarbejdere tilbydes IT-opkvalificering på et år imod et normtal på 25%, ligger der tilsyneladende et behov for at fokusere på opgaven med at få opkvalificeret byggeriets medarbejdere over de kommende år, så de er klar til den fremtidige udvikling og den stadigt stigende anvendelse af IT til alle byggeriets processer. 13% 25% Kilde: Dansk Byggeris strategi for den digitale udvikling i bygge- og anlægsbranchen 2016 Det bekræftes i høj grad af denne undersøgelse. Vi spurgte, hvordan branchen kommer videre herfra:

4 Det vurderes altså i høj grad, at opkvalificering af medarbejdere er et centralt indsatsområde, hvis vi skal have mere udbytte af IKT. Brugerne er ikke uddannet nok til brugen af værktøjerne. Der er ikke gode nok uddannelser og for få tilbud. Branchens samarbejdsprocesser står foran en transformation Det er ikke kun kvalifikationerne blandt branchens medarbejdere, der skal adresseres. Næsten lige så mange respondenter nævner ændringer i parternes samarbejdsstruktur som et vigtigt indsatsområde. Byggebranchen er stadig i nogen grad præget af konflikter og modstridende interesser, og det bekræftes også i denne undersøgelse. Oplever at rådgivere udnytter muligheden for hurtigt at rette i projekter til at sende et utal af revisioner ( aflevere et ikke helt færdigt projekt) - det koster meget tid i ny projektgennemgang. (Det volder mest besvær at) holde styr på projektets mange interessenter, som ikke har et fælles erfaringsgrundlag eller fælles interesser. 28% oplever at der er færre konflikter mellem parterne, når der anvendes IKT på projekterne. Omvendt er der altså 72% der ikke mener, IKT-reglerne har bidraget til færre konflikter. Det samme gælder fejl og mangler i byggeriet. Hvad skal der så til for at ændre samarbejdet i branchen, så konflikter og fordyrende fejl undgås? Vil øget anvendelse af IT i byggeriet understøtte en udvikling, hvor byggeriets parter finder nye og integrerede samarbejdsformer? Vil faserne i byggeriet blive udvisket yderligere som en konsekvens af øget anvendelse af IT? Størstedelen af de adspurgte mener, at digitaliseringen af byggeriets processer vil understøtte vejen mod nye, integrerede samarbejdsformer, og næsten 50% peger på, at byggeriets faser vil blive udvisket som en konsekvens af øget IT-anvendelse. Så der er klare forventninger til, at IT over tid vil bidrage til en større integration i parternes samarbejde og resultere i mere sammenhængende processuelle og faglige indsatser over tid.

5 Begge disse tendenser udgør iøvrigt kerneområder i IPD, Integrated Project Delivery, en ny tilgang til byggeriet, hvorved alle discipliner på et byggeprojekt samarbejder på sammen måde, som man gør i en virksomhed, med fælles mål og fuld transparens samt med brug af digitale værktøjer (IKT og BIM), der letter samarbejdet og optimerer projektets udformning. IPD Erfaringerne viser, at IPD skaber hurtigere leveringstider, lavere omkostninger og færre eller ingen konflikter parterne imellem. Branchens udfordringer Hvilke udfordringer støder branchen mest ind i, og hvad betyder de for projekterne? Her er vores respondenters Top 3: De største udfordringer Størst indflydelse på byggeriets økonomi 44% 61% 46% 28% 47% 24% Tid og forsinkelser vurderes absolut til at være de største udfordringer, branchens parter slås med til daglig. Men også bygbarhed er et vigtigt tema, der tillægges stor betydning for byggeriets økonomi. Skal bygbarheden forbedres markant, kræver det at designere, tekniske eksperter og udførende samarbejder allerede tidligt i processen, så det sikres, at det der projekteres også kan opføres i den virkelige verden. Der spildes enorme ressourcer i byggeriet, hver gang et byggeri skal projekteres om, fordi det ikke er bygbart. Manglende bygbarhed kan endog have konsekvenser helt ud på byggepladsen, med fordyrende forsinkelser til følge. Det er derfor ganske naturligt, at byggeriets parter ser bygbarhed som en vigtig udfordring. Selv om godt en tredjedel af undersøgelsens deltagere er enige om, at projekterne er blevet mere bygbare med IKT, skal der altså mere til, hvis udfordringerne relateret til manglende bygbarhed skal adresseres fuldt ud.

6 Sammenhængen mellem det fagtekniske - bygbarheden - og parternes samarbejde blev også ganske tydelig, da undersøgelsens deltagere blev spurgt, hvilke tiltag de mener bedst kan adressere byggeriets hovedudfordringer (kvalitet, produktivitet, pris): Digital kvalitetskontrol, transparens i samarbejdet, IT og digital projektledelse er de hovedindsatser, der peges på for at bringe byggeriet videre. Bolden ligger hos bygherre Der skal altså laves om på den måde, vi arbejder på i byggeriet, hvis bygbarheden skal fremmes og vi dermed skal kunne undgå forsinkelser og fejl og øge branchens lønsomhed. De traditionelle sekventielle arbejdsmetoder, hvor ansvaret skubbes nedad og udad, er ikke garanter for produktivitet og økonomi. Et flertal vurderer, at byggebranchen med de nuværende forudsætninger / i den eksisterende kontekst er i stand til at omstille sig og foretage et paradigmeskifte. Men hvem skal drive denne transformation? Det står ret klart, hvad deltagerne i denne undersøgelse mener:

7 Det er altså bygherre, og i næsten samme grad de rådgivende, der sidder med bolden. Således forholder det sig også, når vi spørger til ansvaret for IKT-værktøjerne: Hvem skal vælge IKT-værktøjer? Hvem skal eje dem? Samlet set lægges der altså op til at bygherre, og i forlængelse heraf dennes rådgivere, forholder sig til projektplanlægnings- og byggeprocesserne og tager det nødvendige lederskab mod mere integrerede samarbejdsformer, mere digitalisering og kvalificerede medarbejdere, der forstår at anvende både nutidens og fremtidens digitale værktøjer til at understøtte en transformation af byggeriet. IT-mæssigt er forudsætningerne til stede for at påbegynde en disruption af det traditionelle byggeri. Teknologier som BIM og VDC (Virtual Design & Construction) muliggør transparente design- og projekteringsprocesser og understøtter planlægning og eksekvering gennem hele byggeriets udførelse. Løbende vil der komme nye teknologier og værktøjer, der effektiviserer byggeriet yderligere - blandt andet eksperimenteres der i stadigt højere grad med droner og AR - men allerede de eksisterende IKT-, design- og BIM-værktøjer kan i høj grad understøtte nye samarbejdsformer. En transformation af byggeriet i retning mod bedre samarbejde, større bygbarhed og færre fejl og forsinkelser vil alle byggeriets parter drage fordel af, idet produktiviteten og dermed lønsomheden øges. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at foretage det paradigmeskifte, og hvordan vi kommer i gang. RIB A/S Februar 2017

8