BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

Transkript

1 BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, og Ruth Borrits

2 HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og metoder til, hvordan opsøgende socialt arbejde kan : - planlægges - udføres Inspiration til hvordan det kan lade sig gøre at overkomme de vanskelige dilemmaer, der knytter sig til arbejdet med unge, der opholder sig uforholdsmæssigt meget i det offentlige rum Præsentation af teorier, begreber og perspektiver på de unges livssituation og på det sociale arbejdes vilkår

3 PROGRAM PRÆSENTATION AF OS OG BOGEN OM FOREBYGGENDE ARBEJDE BLANDT UNGE I BYENS OFFENTLIGE RUM KORT OM DEN METODISKE PROCES I DET OPSØGENDE ARBEJDE MARGINALISERING OG SOCIAL KAPITAL DEN OPSØGENDE BOLIGSOCIALE MEDARBEJDER SOM MEDIATOR OG BROBYGGER

4 Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 GRUPPER AF UNGE I DET OFFENTLIGE RUM UNGE I EGET LOKALOMRÅDE HÆNGER UD MED JÆVNALDENDE PÅ GADEHJØRNER. (STREET-CORNER) MARKERER SOCIALE TERRITORIER KAN IKKE VÆRE HJEMME ELLER I KLUBBER.

5 Kilde Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 GRUPPER AF UNGE I DET OFFENTLIGE RUM UNGE I BYCENRUM MØDER LIGESTILLEDE I DET MODERNE BYSAMFUND. MØDES TIL PROTESTFEST MØDES I SUBKULTURER SØGER VÆK FRA SOCIALE PROBLEMER, ER MÅSKE LØBET HJEMMEFRA GENERELT SET SØGER DE UNGE FRIHED FRA FORÆLDRKONTROL, UDVIKLER SELVSTÆNDIG IDENTITET OG SEKSUALITET. SOCIALISERINGEN SKER NU GENNEM RELATIONER MED JÆVNALDENDE.

6 DIPLOMUDANNELSEN Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 UNGE I DET PRIVATE RUM. ALMINDELIGE UNGE HJEMME. MØDES MED VENNER HJEMME ELLER I KLUBBEN. ENSOMME UNGE HJEMME. FORÆLDRE/VOKSNE FORBLIVER FOR NOGLE UNGE DE VIGTIGSTE SOCIALISERINGSOBJEKTER, ELLER BINDER DE UNGE TIL SIG: UDEN ELLER MED FÅ JÆVNALDRENDE VENNER. MARGINALISEREDE ELLER UDSTØDTE FRA FÆLLESSKABER. ETNISKE MINORITETSPIGER UDSAT FOR SOCIAL KONTROL. UNGE DER VARETAGE OMSORGSFUNKTIONEN FOR FORÆLDRE OG SØSKENDE GENERELT HAR DISSE UNGE INGEN GRUPPETILHØRSFORHOLD OG ER I EN MARGIANLISERET POSITION I FORHOLD TIL JÆVNALDRENDE.

7 GRÆNSER TESTES, ERFARINGER AFPRØVES - OGSÅ DE DESTRUKTIVE. I gruppen af jævnaldrende sker løsrivelse og selvstændiggørelse fra forældrene. Livserfaringer udtrykkes, afprøves og bearbejdes. GRÆNSER AFPRØVES FX I FORHOLD TIL: UDSEENDE MUSIK SEX ALKOHOL STOFFER KRIMINALITET HÆRVÆRK OG VOLD.

8 SOCIALE PROBLEMER KAN SLÅ IGENNEM, SÅ DE UNGE IKKE KAN HÅNTERE KONSEKVENSERNE AF AFPRØVNINGERNE. UNGE, HVOR FORÆLDRENE HAR SOCIALE PROBLEMER UNGE DER UDSÆTTES FOR OMSORSSVIGT ETNISKE MINORITETSUNGE, DER UDSÆTTES FOR SOCIAL DISKRIMINERING, DOBBELTSTIGMATISERING UNGE TILTRUKKET AF SUBKULTURER,f.eks. Bande-wanabee s UNGE, DER OPLEVER NEDERLAG I FRITIDEN, SKOLEN M.V.

9 Livserfaringer udtrykkes, afprøves og bearbejdes også af disse unge. Det offentlige rum kan anvendes som kompensation. De unge kan søge at opnå status og tilhørsforhold ved at være seje og hårde og turde gøre det, de andre ikke tør. De unge bevæger sig på farlige kanter, hvor de kan blive ofre for, eller udsætte andre for: Vold, seksuelle overgreb, misbrug, kriminalitet, racistisk vold.

10 LOKALSAMFUNDSARBEJDE OPSØGENDE ARBEJDE LOKALOMRÅDET NETVÆRKL FAMILIEN INDIVID

11 Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 KATAGORIOPDELING AF GADEBØRN 1. BØRN, DER BOR HJEMME, MEN SOM OPHOLDER SIG PÅ GADEN EFTERMIDDAG, AFTEN, FORDI DE IKKE KAN VÆRE ANDRE STEDER PÅ DET TIDSPUNKT 2. BØRN, DER SOVER HJEMME MEN ER PÅ GADEN EFTERMIDDAG, AFTEN OG NAT. DE ER OFTE STORPJÆKKERE. FORÆLDRE VARETAGER IKKE OMSORGSFUNKTIONEN. 3. BØRN, DER ER LØBET HJEMMEFRA ELLER ER BLEVET SMIDT UD. DE MODTAGER HJÆLP FRA MYNDIGHEDERNE INDENFOR DE ALLERFØRSTE DAGE. MISTILLID TIL VOKSNE.

12 Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 KATAGORIOPDELING AF GADEBØRN 4. BØRN, DER HAR VÆRET HJEMMEFRA LÆNGE. DE HAR INGEN ELLER RINGE KONTAKT MED FORÆLDRENE. DE HAR GENEREL MISTILLID TIL VOKSNE OG I SÆRDELESHED TIL SYSTEMET. 5. BØRN, DER ER GÅET FRA ELLER ER SMIDT UD FRA DIVERSE INSTITUTIONER. DE HJEMSKRIVES TIL STADIG UMULIGE FORHOLD/REELT TIL GADEN. BETEGNES SOM UANBRINGELIGE. 6. BØRN, DER ER GÅET ELLER SMIDT UD FØRST HJEMMEFRA OG DEREFTER FRA DIVERSE INDTITUTIONER. FEJLANBRINGELSER. HJEMSKRIVELSE TIL HJEMMET, REELT TIL GADEN. BETEGNES SOM UANBRINGELIGE. HAR OPGIVET AT FÅ HJÆLP.

13 DEN METODISKE OG ETISKE PROCES FASER: Første fase: Indledende kortlægning og afgrænsning af miljøet Anden fase: Tilstedeværelse, rytme og genkendelse Tredje fase: Den første kontakt og hvordan vi præsenterer os selv Fjerde fase: Integration i miljøet. Den fortsatte rytme og proces Femte fase: Interaktion. Arbejdet med at opnå tillid og skabe relationer Sjette fase: Intervention, rådgivning og vejledning, konfliktløsning og konfrontation Syvende fase: Mediering, brobygning, stabiliserering, selvstændiggørelse Ottende fase: Afslutning og afsked

14 CENTRALE OPGAVER I OPSØGENDE ARBEJDE Arbejde indirekte med miljøet og direkte med målgruppen: de unge Kortlægge miljøet Etablere kontakt Formidle egen opgave til de unge, til miljøet og til systemet Tilbyde aktiviteter Opnå tillid, skabe respekt Bygge relationer op Opnå social forankring i ungdomsmiljøet/opholdsmiljøet Informere og rådgive

15 CENTRALE OPGAVER I OPSØGENDE ARBEJDE. Foretage afdækkende samtaler om alvorligere problemer Handle i forhold til udækkede basale behov Motivere til forandring Mediere/advokere i forhold til andre myndigheder Konfliktløse Samarbejde med forældre, ungdomsgruppen og med samarbejdspartnere Kreativt transformere og realisere de unges egne ideer

16 Brobygger. Bisidder Servicelovens 48 slår fast, at den unge har ret til en bisidder ved kontakt til socialforvaltningen Medarbejderen kan nøjes med at være til stede og dermed skabe tryghed for den unge og bagefter hjælpe med at huske, hvad der er talt om Medarbejderen kan optræde som mediator mellem den unge og forvaltningen/ skolen/ klubben Medarbejderen kan advokere for den unge ved at tale dennes sag, hvis den unge ikke selv kan eller hvis den unges meninger ikke bliver hørt

17 Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 SOCIAL KAPITAL SOCIAL KAPITAL I LOKALSAMFUND SOCIAL KAPITAL I GRUPPER SKADEVOLDENDE SOCIAL KAPITAL

18 NIVEAUER I SOCIAL KAPITAL MAKRO STRUKTU REL MESO KOGNITIV MIKRO

19 Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 SYMBOLSK KAPITAL KAPITALFORMER 1. Økonomisk kapital 2. Kulturel kapital 3. Social kapital 4. Symbolsk kapital

20 Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 SOCIALE MARGINALISERINGSPROCESSER Livsområder Komplekse årsagssammenhænge Dynamik

21 Kilde Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge, Hans Reitzel 2012 ROLLEKONFLIKTER OG ETIK I OPSØGENDE ARBEJDE Et arbejde i et spændingsfelt mellem en formel opgave og en uformel arbejdsform Professionel/personlig/privat Tavshedspligt/underretningspligt Ven/hjælper. Selvstrukturering og akut handling

22 TAK FOR IDAG Ruth Borrits, Og Hans-Erik Rasmussen,