Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Transkript

1 Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen af hverdagen. Det betyder, at forældre og andre interesserede kan have svært ved at overskue, hvordan skolen fungerer. Herunder gives derfor en oversigt over de typiske spørgsmål og vores svar herpå. Hvad er skolens grundidé? Skolen på Grundtvigsvej bygger på idéen om, at alle børn har talenter og alle børn har udfordringer. Målet er at udfordre alle elever, så de lærer så meget som de kan og gøres parate til morgendagens samfund. Der er derfor fokus på såvel den traditionelle faglighed som på livskundskab som fx innovation, iværksætteri, it, nysgerrighed, samarbejdsevne m.m. For at udfordre børnene maksimalt og samtidig øve deres relationskompetencer, arbejder skolen ikke med traditionelle klasser, men i større og mindre grupper (galakser, hjemgrupper og undergrupper). Det gøres for hele tiden at sikre, at børnene lærer mest muligt, da den fleksible organisering som løbende justeres gør, at børnene i videst mulige omfang kan blive undervist og arbejde på nøjagtig deres niveau. Uanset alder. I den internationale litteratur er der ikke belæg for at sige, at organiseringer i større enheder (som fx galakser) med underopdelinger i forskellige grupper har nogen negativ betydning. Tvært imod synes dette at kunne være befordrende for undervisningsdifferentiering og dermed hensyntagen til den enkelte elevs faglige udvikling. Skolen evaluerer og følger løbende de enkelte børns faglige og personlige udvikling via forskellige test og vurderinger. På den baggrund organiseres og prioriteres undervisningens form og indhold, ligesom skolens ledelse og vejledere superviserer og vejleder medarbejderne herudfra. Skolen er altså meget bevidst om effekten af aktiviteterne, og der arbejdes systematisk med læringsmål, feedback og evaluering. SKOLEN PÅ GRUNDTVIGSVEJ GRUNDTVIGSVEJ FREDERIKSBERG C TELEFON skolenpagrundtvigsvej@ frederiksberg.dk skoleintra.dk

2 Undervisning og fritid hænger tæt sammen på skolen. Helhedsperspektivet på børnenes læring og udvikling betyder, at lærere og pædagoger i fællesskab har ansvaret for dagens program, og der er mulighed for at indlægge pauser og fritidsaktiviteter efter konkret behov uden at være bundet af et traditionelt skema. Hvordan er skolen organiseret? Børnene hører til en galakse (typisk børn fra 3 årgange) med ca. 75 børn, og har heri en fast hjemgruppe på ca børn. Dagen starter og slutter typisk i hjemgruppen, som er den trygge base, og undervisningsaktiviteterne i øvrigt organiseres på kryds og tværs af hele galaksens elevgruppe i grupper af forskellige størrelser. Nogle gange mange, nogle gange få børn sammen. Undervisningen er typisk bygget op omkring en række tematiske forløb og en række kurser. Der arbejdes altså meget med anvendt tværfaglighed fremfor et traditionelt fagopdelt skema. Det er skolens erfaring, at børnene hurtigt forstår skolens organisering og finder tryghed i den, ligesom de glæder sig over at lære mange forskellige børn at kende i deres galakse, så de har mange muligheder for at danne venskaber. Erfaringen er også, at de store børn er rigtig dygtige til at tage sig af de mindre, og at aldersforskellen i praksis ikke er noget problem. En del voksne har dog typisk svært ved at overskue organiseringen. Jf. folkeskoleloven er det, indenfor de principper som skolebestyrelsen evt. fastlægger, skolens ledelse der bestemmer, hvordan hverdagen organiseres.

3 Hvad betyder det, at der er aldersblanding i indskoling og mellemtrin? Skolen på Grundtvigsvej arbejder indenfor rammerne af folkeskoleloven og deltager i forsøg vedr. aldersintegreret undervisning. Organisering i aldersblandede grupper er muligt i indskolingen (0.-3. klasse) jf. folkeskoleloven 25 stk. 3, og på mellemtrinnet som del af forsøgsordning jf. nedenstående. Indskolingen: Skolens bestyrelse har søgt Frederiksberg Kommune om at måtte arbejde aldersintegreret i indskolingen (0.-3. klasse) jf. de muligheder folkeskoleloven giver herfor. Det har skolen fået tilladelse til, da opfattelsen er, at det understøtter skolens målsætninger. Tilladelsen løber pt. frem til og med skoleåret 2017/2018, hvorefter der igen skal tages stilling hertil. Mellemtrinet: Skolen deltager i et landsdækkende forsøg ved Undervisningsministeriet med aldersintegreret undervisning på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Dette forsøg løber til og med skoleåret 2017/2018, hvorefter ministeren vil tage stilling til, om der fortsat skal være mulighed for at organisere undervisningen på tværs af alderstrin eller ej, og om muligheden evt. skal udvides til også at omfatte udskolingen ( klasse). Ministeren forventes at melde ud herom i foråret Udskoling: Skolen har pt. ikke dispensation eller forsøgsprojekt-mulighed for at arbejde aldersintegreret i udskolingen, medmindre ministeren som følge af forsøget på mellemtrinnet ændrer vilkårene. Vil aldersblandingen fortsætte også udover forsøgsperioden? Skolen forventer også fortsat at anvende folkeskolelovens muligheder for at arbejde aldersintegreret i indskolingen, såfremt Frederiksberg Kommune vil give tilladelse hertil. Fsva. mellemtrin og udskoling afventer vi ministeriets evaluering af forsøget og de vilkår, der måtte blive udmeldt på den baggrund. Inden der træffes beslutning herom, vil skolen dog evaluere på organiseringen. Den nuværende organisering vil kun blive fastholdt, hvis den vurderes at give mer-værdi for børnenes læring og udvikling.

4 Hvordan vil skolen være organiseret i udskolingen? Det er et område, som skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere vil drøfte i de kommende år. Der er ikke lagt faste planer herfor, men selv hvis der gives tilladelse til at arbejde med aldersintegrerede hold, vil en hel del af undervisningen blive organiseret indenfor de enkelte klassetrin (årgange), fordi der er forskellige fag i spil i forskelligt omfang på tværs af årgangene. Får børnene den undervisning, de skal have? Folkeskoleloven og den kommunale styrelsesvedtægt for skolevæsenet på Frederiksberg fastlægger, hvilket timetal der skal være i de enkelte fag. Børnene får selvfølgelig det antal timer, som de skal have. Der er tale om en årsnorm, og skolen kan selv bestemme at arbejde tværfagligt, så længe de nationale læringsmål i fagene bliver overholdt: At børnene lærer det, som de skal. Det betyder, at der ikke er noget krav om et bestemt ugentligt timetal i hvert fag, men den totale mængde timer der bruges i forhold til kompetencemålene i de enkelte fag skal overholdes på årsbasis. Skolen på Grundtvigsvej får, ligesom alle andre skoler i kommunen, udmeldt ressourcer svarende til det krævede timetal og har ansat lærere og pædagoger herefter. Det er ikke muligt dag for dag, uge for uge, at redegøre præcis for, hvilke timer der anvendes til dansk eller matematik eller natur/teknik osv., da der typisk arbejdes med flere fags kompetencemål sideløbende i forbindelse med tema- og projektforløb. Det er helt almindelig praksis i folkeskoler over hele landet. Fx kan et læsebånd styrke såvel læsning (dansk) som fx natur/teknik (hvis barnet konkret læser om noget naturfagligt). Tilsvarende vil et temaforløb om sommerfugle kunne have fokus på såvel læringsmål fra billedkunst (fx om perspektivtegning) som natur/teknik (sommerfuglens rolle i flora og fauna) og dansk (lave et sommerfugle-digt og dermed lære om lyrik). Skolebestyrelsen godkender hvert år timefordelingsplanen for skolen, og har dermed også det overordnede ansvar herfor, og bestyrelsen fører tilsyn med skolens drift. Det gælder også anvendelsen af undervisningsressourcen og dermed timetallet. Hvordan klarer børnene sig lærer de det, som de skal? Elever i folkeskolen skal lære rigtig meget. Noget af det er direkte målbart, andet er ikke. I forhold til nationale test og andre forskellige fagtest klarer børnene på Skolen på Grundtvigsvej sig fint. De er på niveau med kommunen generelt, og der synes (ikke statistisk valide data) at være en svag tendens til, at der er flere højdespringere end andre steder. Skolen har stor fokus på det brede læringsbegreb. Børnene skal med andre ord lære andet og mere end fag. De skal også lære at være gode kammerater, være innovative,

5 bruge it, være kreative osv. osv. Disse læringsmål bliver der ikke testet på i de nationale test, men skolen vurderer løbende også resultater på disse parametre. Du kan læse mere om skolens resultater på skolens hjemmeside og på kommunens hjemmeside (søg efter kvalitetsrapport). Hvis jeg har spørgsmål eller kritik, hvem skal jeg så kontakte? Spørgsmål om skolens overordnede pædagogiske linje, timefordelingsplan og organisering kan rettes til skolens bestyrelse, som har ansvaret for at udarbejde principper herom. Du kan også kontakte skolens ledelse. Klager over skolens personale rettes til skolens leder. Klager over skolens leder rettes til skolechefen i Frederiksberg Kommune (på rådhuset). Spørgsmål om de kommunalpolitiske prioriteringer vedr. skolen rettes til formanden for Undervisningsudvalget eller til hele Undervisningsudvalget. Kontaktoplysninger kan findes på kommunens hjemmeside. Hvis jeg gerne vil have mit barn ind på Skolen på Grundtvigsvej, hvad skal jeg så gøre? Hvis du er bosat i skolens distrikt (se skoledistrikter på kommunens hjemmeside), så har dit barn ret til en plads på skolen, og du skal blot indskrive barnet ved at kontakte skolen. Hvis du bor i et andet skoledistrikt, så skal du søge om en plads. Hvis der er plads, så kan dit barn indskrives. Hvis der ikke er plads, så er der ikke noget at gøre. Kontakt altid skolens administration, som kan oplyse, om der er ledige pladser. Hvis jeg hører til Skolen på Grundtvigsvej men gerne vil have mit barn på en anden skole, hvad skal jeg så gøre? Du kan indskrive dit barn på en anden folkeskole på Frederiksberg, hvis der er plads på skolen. Kontakt den ønskede skoles administration, som kan oplyse dig, om der er plads. Hvis der ikke er plads på en anden folkeskole, kan du evt. vælge at kontakte folkeskoler i Københavns Kommune (reglerne for frit skolevalg gælder også på tværs af kommunegrænser) eller en privat- eller friskole.