KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL HJARBÆK FJORD. Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats?

Transkript

1 KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL HJARBÆK FJORD Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats?

2

3 INDHOLD INDLEDNING SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFINDSATS HJARBÆK FJORD OPLANDET VANDLØB OG NATURTYPER... 6 VÅDOMRÅDER... 8 JORDBUND... 8 AFGRØDER OG HUSDYRHOLD GRUNDVAND OG INDSATSPLANER PUNKTKILDER FJORDENS BESKAFFENHED FORBEDRET ANALYSE OG INDSATSBEHOV KVÆLSTOFUDLEDNINGEN TIL HJARBÆK FJORD MÅLT KVÆLSTOFUDLEDNING TIL FJORDEN GEOGRAFISKE FORSKELLE I KVÆLSTOFUDLEDNING BEREGNET KVÆLSTOFUDLEDNING TIL FJORDEN BASELINE 2021 FOR HJARBÆK FJORD BEMÆRKNINGER TIL DE FORVENTEDE BASELINEEFFEKTER BASELINE 2021 FORDELT PÅ KILDER INDSATSKRAV I HJARBÆK FJORD OPLANDET OVERSIGT OVER DET AKTUELLE KVÆLSTOFINDSATSKRAV OG FORVENTEDE KVÆLSTOFINDSATSER MÅLRETTET REGULERING I HJARBÆK FJORD OPLANDET POTENTIELT OPLANDSAREAL FOR MINIVÅDOMRÅDER POTENTIELLE DRÆNOPLANDE FOR MINIVÅDOMRÅDER KVÆLSTOFUDLEDNING GENNEM DRÆN POTENTIALE FOR KVÆLSTOFFJERNELSE MED MINIVÅDOMRÅDER DRÆNVIRKEMIDLER STRATEGI FOR KVÆLSTOFINDSATS BIBLIOGRAFI / 40

4

5 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af SEGES for at belyse, om det i oplandet til Hjarbæk Fjord er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, der i stort omfang vil medføre virkemidler på dyrkningsfladen og give landmændene økonomiske tab år efter år, med en øget kollektiv indsats ved placering af omkostningseffektive frivillige virkemidler med særligt fokus på minivådområder. Det har stor betydning for landmændenes produktionsvilkår, om kravet til reduktion af kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord, der fremgår af Vandområdeplanen, nås gennem en obligatorisk regulering med restriktioner på dyrkningsfladen, f.eks. reduceret kvælstoftilførsel og efterafgrøder, eller gennem en kollektiv indsats løftet af frivillige tiltag særligt i randen af dyrkningsfladen i form af minivådområder og andre drænvirkemidler, men også med vådområder og skovrejsning. Rapporten skal danne grundlag for at drøfte den fremtidige kvælstofindsats i oplandet til Hjarbæk Fjord med hensyn til valg og placering af virkemidler. Den krævede kvælstofindsats, jf. Vandområdeplanen, er meget betydelig og vil være forbundet med store omkostninger og langsigtede investeringer, hvis målsætningerne skal nås. Et minivådområde skal virke og afskrives over mange år. Etablering af vådområder i ådale og skovrejsning er permanente løsninger. Derfor skal indsatsen og valget af virkemidler vurderes i et langt perspektiv. Det handler om, hvilke virkemidler, der kan give de ønskede effekter og er omkostningseffektive samt kan sikre landbruget så rentable produktionsvilkår som muligt. Denne rapport beskæftiger sig med potentialet i forskellige kvælstofvirkemidler, herunder især minivådområder og andre drænvirkemidler. Rapporten forholder sig ikke nærmere til det faglige grundlag for den planlagte indsats for drikkevandsbeskyttelse i oplandet. Det faglige grundlag for målsætningen for reduktion af kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord er behandlet kortfattet. Det kan stærkt anbefales, at der bliver foretaget en særskilt og nøjere analyse af det faglige grundlag for fastsættelsen af indsatskravene. Det er ikke mindst påkrævet i betragtning af, at fjordene på forskellig vis er underlagt flere fysiske forstyrrelser og forhold, som gør, at blandt andet opholdstid spiller en væsentlig rolle for næringsstoftilgængeligheden i fjorden. Rapporten er udarbejdet for landboforeninger og familielandbrugsforeninger i Limfjordsoplandet (Agri Nord, LandboNord, Holstebro Struer Landboforening, Familielandbruget MIDT, Lemvigegnens Landboforening, Landboforeningen Limfjord, Landboforeningen Midtjylland, Herning-Ikast Landboforening, NF Plus, LandboThy, Familielandbruget Vestjylland) med bidrag fra landbrugsrådgivere samt Limfjordssekretariatet, der kender oplandet nøje. Beregningerne er grundlæggende baseret på den reviderede Vandområdeplan ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) og virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) samt resultater fra projekter, der er gennemført i oplandet. Derudover har SEGES foretaget egne beregninger og vurderinger, hvor det har været nødvendigt for at kunne udarbejde rapporten. Analysearbejdet er baseret på litteratursøgninger, personlige henvendelser samt GIS-data. GIS-lagene er indhentet fra kortforsyningen, GEUS, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Erhvervsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Aarhus Universitet (DCE og DCA). Rapporten indeholder et samlet afsnit med sammendrag og konklusioner for Hjarbæk Fjord oplandet efterfulgt af en oplandsbeskrivelse og analyser af indsatsbehovet frem mod / 40

6 1 SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER Ifølge Vandområdeplanen skal kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord reduceres med i alt 823,1 ton N svarende til en reduktion af den samlede udledning på 51 %. Heraf skal der være nået en reduktion på 277,1 ton N inden Det resterende reduktionskrav på 546,1 ton er udskudt til 3. vandplanperiode. Reduktionskravene svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning skal reduceres med 23 % inden 2021 og med hele 68 % i alt. Det er meget omfattende reduktionskrav, som kan få store konsekvenser for landbrugsproduktionen. Derfor er det relevant at se på potentialet for kvælstofindsatser i randen af eller uden for dyrkningsfladen. Målet for reduktion af udledningen af kvælstof til fjorden er fastsat på baggrund af modelberegninger fra DHI. Med DHI s model kommer man frem til, at der er behov for en reduktion i den samlede kvælstofudledning på 56 %. Men selv med en så kraftig reduktion i kvælstofudledningen vil algeforekomsten (udtrykt ved klorofylindholdet i fjordvandet) være langt fra det niveau, som Miljøstyrelsen har angivet som nødvendigt for opnåelse af god økologisk tilstand. Fjordens dårlige tilstand synes ikke at kunne forbedres tilstrækkeligt alene med reduktioner i kvælstofudledningen. SEGES vurderer, at reduktionskravet er fastsat på et usikkert grundlag og at reduktioner i kvælstofudledningen alene ikke vil bringe fjorden i god økologisk tilstand. SEGES anbefaler, at der ses på alternative løsningsmuligheder, herunder at fjorden bringes tilbage til en ferskvandspræget tilstand. Endvidere bør det analyseres nærmere, om en fosforstrategi ligesom for søer, kan være en løsning. Det bør afdækkes, hvad der kan opnås gennem en indsats i forhold til både den interne og eksterne fosforbelastning. Oplandet til Hjarbæk Fjord udgør et areal på ha, hvoraf landbrugsarealet udgør ca ha (2012). Landbrugsarealet består mest af sandet jord. JB1 og JB4 er de dominerende jordtyper. Husdyrproduktionen er domineret af malkekvæg, men der er også svineproduktion i oplandet. I 2015 var den gennemsnitlige husdyrstæthed 1,1 DE pr. ha. Vårsæd, kløvergræs, majs og hvede er de vigtigste afgrøder. Hjarbæk Fjord er en slusefjord, hvor vandet som følge af Virksunddæmningen og afvandingsslusen ikke kan strømme frit. Den gennemsnitlige opholdstid for vandet i fjorden er beregnet til 35 dage. Vandområdet udgør et areal på ca. 24 km 2, svarende til 2 % af oplandets størrelse. Når slusen er åben, trænger der saltholdigt vand ind i bunden af fjorden, som i størstedelen af året bevirker, at der skabes et saltholdigt bundlag, hvor ilten hurtigt bliver brugt op, og det følges typisk af fosforfrigivelser fra bunden, som giver yderligere anledning til algeopblomstring og bundvendinger. Ifølge Vandområdeplanen er kvælstofudledningen i 2012 opgjort til 1.735,3 ton N. Målestationer i vandløbene dækker 84 % af oplandet. Omfanget af dræning er ikke præcist kendt; men SEGES anslår, at kun ca. 6 % af det dyrkede areal i omdrift er drænet. Omfanget af dræning varierer inden for oplandet. Kvælstofudledningen via dræn er estimeret til kun ca. 9 % af den samlede udledning til fjorden fra dyrkede arealer. Det er karakteristisk for vandløbene i oplandet, at kvælstofkoncentrationen varierer relativt lidt mellem sommer og vinter. Det indikerer, at grundvandstilstrømningen er dominerende og at dræning ikke spiller den store rolle for afstrømningen. Det er også karakteristisk, at de seneste 25 års kvælstofindsats i landbruget har betydet relativt beskedne reduktioner i kvælstofudledningen.. Det formodes at hænge sammen med, at der dels er en forsinkelse fra udvaskning fra rodzonen til udledning til fjorden dels at det nedsivende vand opblandes i store grundvandsmagasiner. Der er betydelig forskel på kvælstofkoncentrationerne i de forskellige vandløb. Fiskbæk Å og Jordbro Å har lave koncentrationer under 3 mg N pr. liter. I Simested Å er niveauet markant højere, hvilket skyldes, at den naturlige kvælstoftilbageholdelse (kvælstofretention) i oplandet til Simested Å er lille. 3 / 40

7 Den gennemsnitlige kvælstofudledning til fjorden fra arealer i omdrift er beregnet til knap 21 kg N pr. ha. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse i oplandet har GEUS beregnet til 72 %. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på arealer i omdrift er ca. 74 kg N pr. ha. Ifølge Vandområdeplanen skal nye vådområder reducere kvælstofudledningen til fjorden med 65,2 ton N pr. år. Det kræver formentlig etablering af op mod 850 ha nye vådområder. Der er allerede etableret en del vådområder oplandet. Det er usikkert, om indsatsen med vådområder kan gennemføres. Ifølge Limfjordsrådet forventes ingen af de nye vådområdeprojekter afsluttet inden Ifølge Vandområdeplanen forventes en reduktion af kvælstofudledningen til fjorden på 27,4 ton pr. år gennem etablering af minivådområder som en del af den kollektive indsats. Til det formål er der behov for at etablere 37 ha minivådområder med åbne bassiner. Det kræver et samlet drænopland på ca ha. Skovrejsning skal bidrage med en kvælstofreduktion på 4,3 ton N. Det kræver etablering af ca. 260 ha skov. Arealer til skovrejsning kan ikke anvendes til minivådområder eller andre drænvirkemidler. Ifølge Vandområdeplanen forventes den målrettede regulering på dyrkningsfladen at reducere kvælstofudledningen til fjorden med 147,9 ton N pr. år i Det svarer til, at kvælstofudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit skal reduceres med 6,7 kg N pr. ha i forhold til det samlede landbrugsareal eller med 7,5 kg N pr. ha, der er i omdrift. Det vil kræve flere efterafgrøder og/eller en reduceret kvælstoftilførsel. Hvis målet alene skal opnås med efterafgrøder, så skal der etableres ha ekstra efterafgrøder. Målet kan i stedet nås gennem en reduktion af kvælstoftilførslen på ca. 22 %. Det forventes, at den enkelte landmand frit kan vælge virkemidler på dyrkningsfladen. Potentialet for minivådområder afhænger især af størrelsen af det drænede areal i oplandet. SEGES har estimeret, at der er ca ha i omdrift, der er drænet. Det svarer til 6 % af arealet i omdrift. SEGES har endvidere foretaget en GIS-analyse, der udpeger de arealer, der forventes at udgøre potentielt egnede drænoplande for minivådområder (eller andre drænvirkemidler). Dette areal er estimeret til ha. SEGES har med udgangspunkt i et estimeret kvælstoftab via dræn til vandløbskant på 35 kg N pr. ha vurdereret, at 1 ha minivådområde kan reducere udledningen til fjorden med 735 kg N. Det er baseret på, at minivådområdet fjerner 25 % af det tilførte kvælstof. SEGES vurderer, at det maksimalt er muligt at etablere minivådområder med åbne bassiner på 50 % af det potentielle drænopland for minivådområder (1.900 ha). Det vil kræve minivådområder med et samlet vandspejl på knap 10 ha. Det kan reducere kvælstofudledningen til fjorden med ca. 7 ton N pr. år. Potentialet for kvælstoffjernelse med minivådområder med åbne bassiner er dermed godt 20 ton N mindre end den planlagte indsats med minivådområder ifølge Vandområdeplanen. SEGES vurderer, at Vandområdeplanens forventninger til indsatsen med minivådområder er urealistisk høj. I oplandet til Hjarbæk Fjord, hvor langt det meste af omdriftsarealet ikke er drænet, vil hovedparten af kvælstofindsatsen nødvendigvis skulle ske med virkemidler på dyrkningsfladen. Oplandets gennemsnitlige kvælstofretention er 72 %, men kvælstofretentionen varierer meget inden for oplandet. Der er et potentiale for at gøre kvælstofindsatsen mere omkostningseffektiv ved at målrette virkemidlerne mod de områder, hvor kvælstofretentionen er lavest.. 4 / 40

8 2 DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFINDSATS De endelige vandområdeplaner for perioden blev offentliggjort i juni I vandområdeplanerne er beskrevet den forventede kvælstofindsats frem mod 2021 i de enkelte vandoplande og samlet for hele landet. Det er planen, at de kommende års kvælstofindsats foregår i to forskellige spor. Det ene spor er baseret på frivillige, kollektive indsatser. Virkemidler under den frivillige, kollektive indsats er vådområder i ådale, lavbundsprojekter, skovrejsning og minivådområder. De kollektive indsatser planlægges gennemført gennem frivillige aftaler med lodsejerne og mod fuld økonomisk kompensation. Det andet hovedspor i kvælstofindsatsen er den såkaldte målrettede regulering. Målretningen består i, at den målrettede regulering kun gennemføres i de vandoplande, hvor der ifølge vandområdeplanerne er behov for det for at nå miljømålsætningerne. Den endelige udformning af den målrettede regulering kendes endnu ikke; men den bliver obligatorisk for alle landmænd i de berørte vandoplande. Den målrettede regulering vil medføre krav om virkemidler på dyrkningsfladen. Der bliver frihed for den enkelte landmand til at vælge mellem en række virkemidler. Der vil kunne vælges mellem reduceret kvælstoftilførsel, efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning, randzoner, lavskov, braklægning og måske også andre virkemidler. Det fremgår af vandområdeplanerne, at indsatsbehovet på landsplan for reduktion af kvælstofudledningen er ton N. Heraf skal der opnås en reduktion på ton N frem mod De resterende ton N er udskudt til tredje vandplanperiode efter Vandområdeplanerne lægger op til, at cirka halvdelen af indsatsen frem mod 2021 skal bestå af kollektive indsatser og den anden halvdel af målrettet regulering. Der vil være vandoplande, hvor man kan nøjes med at gennemføre kollektive indsatser, men i de fleste vandoplande skal der både gennemføres en kollektiv indsats, der er frivillig for den enkelte lodsejer, og en målrettet regulering, der er obligatorisk. For Hjarbæk Fjord opland skal der både gennemføres en kollektiv indsats og en målrettet regulering samt en yderligere udskudt indsats til efter Der skal gennemføres et internationalt review af den danske vandmiljøindsats for at vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre den kvælstofindsats, der foreløbigt er udskudt til tredje vandplanperiode, for at nå miljømålsætningerne for det marine vandmiljø. Tabel 2-1 Oversigt over kvælstofindsatsen på landsplan frem mod 2021 opgjort som reduceret udledning af kvælstof til det marine vandmiljø, ton N ( (a) Miljø- og Fødevarerministeriet, 2016). Samlet Udskudt Indsats Kollektive indsatser (frivillige) Miljø- Målrettet Spildevands- indsatsbehov indsats til 2021 i alt Vådomområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsninfokusområder regulering obligatorisk rensning Det skal bemærkes, at fordelingen af indsatsen på virkemidler ikke ligger fast. Det vil afhænge af, hvad der er muligt at gennemføre i det enkelte vandopland. Ifølge skriftlig orientering fra Miljø og Fødevareministeriet ligger den overordnede fordeling af kvælstofindsatsen på henholdsvis en kollektiv indsats og en målrettet regulering, der er obligatorisk, ikke nødvendigvis fast. Det er en del af Fødevare- og Landbrugspakken, at kollektive virkemidler skal levere en del af den samlede indsats. Der er ikke specifikke krav for de enkelte kollektive virkemidler, men de forskellige indsatser og støtteordninger er dimensioneret i forhold til potentiale og indsatsbehov i de forskellige landsdele. Hvis der viser sig grund til at ændre denne dimensionering, er det naturligvis noget ministeriet vil se nærmere på. Derudover undersøges mulighederne for at tilpasse kravene løbende i den målrettede regulering i takt med etablering af vådområder også før 2021 ( (b) Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Derfor er det i mange vandoplande aktuelt at vurdere og drøfte, hvilken fordeling af indsatsen, der er mest hensigtsmæssig og omkostningseffektiv. Denne rapport er udarbejdet som et bidrag til disse overvejelser for Hjarbæk Fjord oplandet. 5 / 40

9 3 HJARBÆK FJORD OPLANDET Oplandet til Hjarbæk Fjord udgør et vandopland til hovedvandoplandet Limfjorden, og dækker et areal på ha, hvoraf landbrugsarealet udgjorde ca ha i Oplandet ligger i Viborg, Randers og Mariagerfjord Kommune samt en mindre del af Rebild, Vesthimmerland og Skive Kommune (Figur 3-1). Figur 3-1 Placering af Hjarbæk Fjord oplandet. Det meste af oplandet ligger inden for Viborg, Randers og Mariagerfjord Kommune og et mindre areal i Rebild, Vesthimmerland og Skive Kommune. Endvidere ses ID15 oplande. 3.1 Vandløb og Naturtyper I oplandet til Hjarbæk Fjord strømmer 447 km vandløb som er omfattet af vandområdeplanerne, hvor ca. 42 % er type 1 vandløb (0-2 m brede vandløb), 53 % er type 2 (2-10 m brede vandløb) og 6 % er type 3 vandløb (> 10 m brede vandløb). Der er ha søer (>1 ha) i oplandet, hvor ha er undtaget krav om målopfyldelse senest i Den forlængede tidsfrist kan være forårsaget af uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med indsatsen eller manglende viden om årsagen eller udstrækningen af et miljøproblem (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). I oplandet er der ha fredskov, ha vådområder og ha lavbundsareal. Der er ligeledes ha 3 beskyttet natur, som er fordelt på henholdsvis ha eng, ha hede, ha mose, ha overdrev, ha strandeng og ha søer ( (a) Miljøog Fødevareministeriet, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). Natura 2000 områder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. Fuglebeskyttelsesområder opretholder og sikrer levesteder for særligt vandfugle, mens Ramsarområder beskytter vådområder med særlig betydning for fugle. Habitatområder beskytter naturtyper og bevarer levesteder for udvalgte dyre- og plantearter. I oplandet er der ha EF-fuglebeskyttelsesområder og ha EF-habitatområder, hvor den største del af arealerne overlapper hinanden (figur 3-2). Der er ingen Ramsarområder i oplandet ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 6 / 40

10 Figur 3-2 Vandløb og naturtyper i oplandet til Hjarbæk Fjord. Figur 3-3 Naturlige og etablerede vådområder i Hjarbæk Fjord oplandet inddelt i etablering under VMP II, VMP III eller Grøn Vækst (statslige, kommunale, private og fosforvådområder) (NaturErhvervstyrelsen, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). 7 / 40

11 3.2 Vådområder I oplandet til Hjarbæk Fjord blev der i forbindelse med handlingsplanen Grøn Vækst etableret ca. 439 ha statslige vådområder i 2012, 215 ha kommunale vådområder i og 2,1 ha private vådområder i Det blev til 10 vådområdeprojekter beliggende ved Kratbæk, Jordbro, den nedre del af Skalså, Simested å, Bradstrup sø og Nørdam (NaturErhvervstyrelsen, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). I 2016 blev et vådområdeprojekt på 42 ha afsluttet og vådområdeprojekter på yderligere ca. 55 ha er under realisering frem mod udgangen af 2017, hvilke ikke fremgår af figur 3-3 (Limfjordsrådets Sekretariat, 2017). De arealer, der via dræn eller grundvandsstrømning leder vand til et vådområde, kaldes for vådområdets direkte opland. De direkte oplande til allerede etablerede vådområder er desværre ikke kortlagt og kan derfor ikke vises. 3.3 Jordbund I oplandet til Hjarbæk Fjord er JB 4 og JB 1 de mest dominerende jordtyper på det dyrkede areal efterfulgt af JB 2 (tabel 3-1). På lavbundsarealerne ligger humusjorderne (JB 11), som har et højt indhold af organisk materiale (figur 3-3). Underjorden i 1 meters dybde er helt overvejrende sandet (93 %), mens 7 % af det dyrkede areal har en leret underjord (figur 3-4). Arealer med leret underjord er typisk drænede, hvorimod de udrænede arealer overvejende findes, hvor underjorden er sandet og den naturlige dræning er god. Tabel 3-1 Det dyrkede areal i oplandet til Hjarbæk Fjord, fordelt på jordtyper i overjorden (JB) og underjorden. Jordtype ha % JB JB JB JB JB JB JB JB JB Total Underjord ha % Ikke leret Leret Total / 40

12 Figur 3-3 Fordeling af jordtyper i pløjelaget (JB klassificeringen) i oplandet til Hjarbæk Fjord. Figur 3-4 Fordeling af underjorden mellem leret og ikke leret underbund i en meters dybde i oplandet til Hjarbæk Fjord. 9 / 40

13 Den nordlige del af underjorden i oplandet til Hjarbæk fjord består blandt andet af kalkmagasiner (figur 3-5). Kalken i underjorden påvirker vandbevægelsen gennem jorden og dermed grundvandsdannelsen, da strømningerne primært foregå i sprækker og kun sekundært i jordmatrixen. Kalktyper varierer med hensyn til opbygning, hærdingsgrad, flintindhold, porøsitet og permeabilitet, hvilket har betydning for graden af opsprækning og dermed vandstrømningerne. Derfor kan det være svært at fastlægge strømningsretninger i kalkmagasiner men dominerende sprækkesystemer kan være styrende for strømningerne i et område. En stor strømningshastighed gennem sprækkesystemer kan påvirke kvælstofretentionen i et område, på grund af en lavere opholdstid (Hansen et al., 2011). Figur 3-5. Udbredelsen af kalkmagasiner i prækvartæroverfladen og vandværksboringer (Hansen et al., 2011). 3.4 Afgrøder og husdyrhold Husdyrsproduktionen var i 2015 domineret af malkekvæg, men i oplandet produceres ligeledes en del slagtesvin og smågrise. Fra 2007 til 2015 er der sket et mindre fald i husdyrsbestanden i oplandet. Den gennemsnitlige husdyrstæthed for oplandet i 2015 var 1,1 DE pr. ha, hvilket er over den gennemsnitlige husdyrtæthed på landsplan. Vårbyg og kløvergræs/græs i omdrift er de dominerende afgrøder, men vinterhvede og majs er også vigtige afgrøder i oplandet (tabel 3-2). Den sandede jord anvendes typisk til grovfoder til kvægproduktionen. Afgrødevalget har betydning for det potentielle areal med efterafgrøder og andre virkemidler. SEGES regner med, at der kan etableres efterafgrøder uden sædskifteændringer på et areal svarende til 80 % af arealet med vårafgrøder fratrukket arealer med udlægsafgrøder efterfulgt af vårafgrøder. 10 / 40

14 Tabel 3-2 Afgrødefordelingen i Hjarbæk Fjord oplandet (GLR data 2016). Afgrøde ha % Vårbyg og anden vårsæd Helsæd, vårkorn Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug, triticale og anden vintersæd Vinterraps Frøgræs Kløvergræs og græs i omdrift Permanent græs Majs Skov, juletræer og lavskov Bælgsæd Roer Kartofler Brak eller udyrket Andet Total Grundvand og indsatsplaner Figur 3-5 viser grundvandsforekomster fordelt på terrænnære-, regionale- og dybe grundvandsforekomster i oplandet til Hjarbæk Fjord. Både terrænnære- og regionale grundvandsforekomster har kontakt til søer, vandløb og vådområder. Dybe grundvandsforekomster har derimod ingen kontakt til vandløb, søer eller vådområder ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Figur 3-6 viser, hvor kommunerne indvinder grundvand i oplandet til Hjarbæk Fjord. Billedet viser ligeledes nitratfølsomme indvindingsområder jf. Vandføringslovens 11a samt boringsnære beskyttelsesområder ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 11 / 40

15 Figur 3-5 Grundvandsforekomster i Hjarbæk Fjord oplandet. Figur 3-6. Vandindvinding, nitratfølsomme indvindingsområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). 12 / 40

16 3.6 Punktkilder Figur 3-7 viser regnbetingede udløb, ukloakerede ejendomme, kommunale- og private renseanlæg samt industri i oplandet til Hjarbæk Fjord. Påvirkningen fra punktkilder relaterer sig hovedsageligt til spildevandsudledning med organisk stof, næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer. Siden 1980 erne er den samlede spildevandsudledning af de før nævnte stoffer reduceret markant som resultat af en intensiv spildevandsrensning i den efterfølgende periode. Selvom alle større anlæg i dag håndterer både kvælstof og fosforfjernelse, er renseanlæg stadig den største kilde til kvælstofudledning sammenlignet med udledning fra spredt bebyggelse. Ligeledes er industri medvirkende til udledning af kvælstof og miljøfremmede stoffer. Yderligere informationer om udledningen af kvælstof fra de forskellige punktkilder samt indsatsplaner findes i kommunernes spildevandsplaner. Figur 3-7. Punktkilder i Hjarbæk Fjord opland for regnbetingede udløb, ukloakerede ejendomme, renseanlæg og industri. Figur 3-8 viser indsatsen for ukloakerede ejendomme, regnbetingede udløb samt renseanlæg i oplandet til Hjarbæk Fjord. I tabel 3-3 ses rensegraderne for de forskellige indsatsklasser (SOP, SO, OP, O). For klasserne SOP og SO er der krav om 30 % reduktion af totalt kvælstof og 90 % reduktion af nitratudledningen fra spildevandet. I forbindelse med punktkilder er det vigtigt at understrege, at udledningen af organisk stof samt fosfor har stor betydning for den økologiske tilstand i vandløb, søer og fjorde (Wiberg-Larsen et al., 2015). 13 / 40

17 Figur 3-8 Indsatsen for ukloakerede ejendomme, regnbetingede udløb samt renseanlæg i oplandet til Hjarbæk Fjord. Tabel 3-3: Renseklasser og reduktionskrav for organisk stof, total fosfor, nitrat og kvælstof ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 14 / 40

18 4 FJORDENS BESKAFFENHED Hjarbæk Fjord er en slusefjord, hvor vandet som følge af Virksunddæmningen og afvandingsslusen ikke kan strømme frit ( Naturstyrelsen, 2014). Den gennemsnitlige opholdstid for vandet i fjorden er beregnet til 35 dage (Aarhus Universitet, 2012). Fjorden udgør et areal på ca. 24 km 2, svarende til 2 % af oplandets størrelse. Vandudveksling mellem fjorden og Lovns Bredning sker gennem en sluse ved Virksunddæmningen, som blev færdigbygget i Slusen blev bygget for dels at skabe en vejforbindelse og dels for at sikre mod oversvømmelse. Der er før dæmningen blev bygget målt vandstandsændringer på -1,6 til 2,3 m (Larsen, 1982). Afvandingsslusen står åben i ca. 95 % af tiden og bliver kun lukket i situationer med en vandstand større end + 40 cm i Hjarbæk Fjord samtidig med en højere vandstand i Lovns Bredning. Herefter bliver den først åbnet igen, når vandstanden er lavere end + 40 cm i Lovns Bredning. Saltholdigheden i overfladevandet kommer i sommerperioden op på promille og i vinterperioden ned omkring 4-6 promille ( Naturstyrelsen, 2014). Når slusen er åben, trænger der saltholdigt vand ind i bunden af fjorden, som i størstedelen af året bevirker, at der skabes et saltholdigt bundlag, hvor ilten hurtigt bliver brugt op og det følges typisk af fosforfrigivelser fra bunden, som giver yderligere anledning til algeopblomstring og bundvendinger. Det sætter således fjorden i en dårlig økologisk tilstand. En forbedret tilstand af Hjarbæk Fjord vil være til gavn for de tilstødende vandområder, som i dag påvirkes negativt af den interne frigivelse af fosfor fra sedimentet (figur 4-1) (Gertz, 2015). Figur 4-1 Opblomstring af blå-grønalger i Hjarbæk Fjord Dette sker, fordi der er en stor intern frigivelse af fosfor fra sedimentet. Opblomstringen forværrer situationen i tilstødende vandområder, som vist ved pilen. De målte kvælstof- (TN) og fosfor-koncentrationer (TP) i fjorden er angivet på figur 4-2. Det ses heraf, at TN koncentrationerne er faldet siden 1982, hvilket også gør sig gældende for TP. Den faldende TP koncentration har siden 2012 været jævnt stabil, hvilket indikerer at den interne fosforbelastning er nået et niveau, som afhænger af det eksterne bidrag fra oplandet (Naturstyrelsen, 2017). 15 / 40

19 Figur 4-2 Oversigt over vintermiddelkoncentrationen for TN og TP i måleperioden ved stationsnr i Hjarbæk Fjord. Bemærk, at data for 2017 er mangelfulde. 4.1 Forbedret analyse og indsatsbehov Der er for fjorden opstillet en mekanistisk model af DHI, som beskriver fjordens tilstand og anvendes til at beregne kvælstofindsatsbehovet. Der er i Fødevare- og Landbrugspakken afsat midler til en international evaluering af modelberegningerne af indsatsbehovet. Kvælstofindsatsbehovet på baggrund af modellen er 56 %, hvor det i vandområdeplanen er sat til 55 %. Ved den anbefalede kvælstofreduktion på 55 % vil klorofylindholdet være langt fra god tilstand, som angivet af Miljøstyrelsen til 9 µg/l (figur 4-3). Dermed synes fjordens dårlige tilstand ikke at kunne løses ved kvælstofreduktioner alene. Figur 4-3 Responskurver fra DHI-model for klorofyl-reduktioner afhængig af N-belastning (tilførsel i dag) og hen mod referencetilstand (lilla kryds). En alternativ strategi kan være at returnere fjorden til en ferskvandssituation, som det var tilfældet i perioden 1966 til Det vil betyde, at indsatsen primært skal baseres på en fosforstrategi for fjorden (Gertz, 2015), der kan omfatte følgende tiltag: 1. Ændring af slusepraksis, således at fjorden bringes tilbage til en mere ferskvandpræget tilstand og saltindtrængning minimeres med henblik på at forebygge P-frigivelse. 16 / 40

20 2. Fosforreduktions-strategi som det ses anvendt for søer. Dette ses i lyset af, at fjorden mere har karakter af en sø, hvor blå-grønalger blomstrer op om sommeren og fikserer kvælstof fra luften. Dette betyder, at den kvælstofreducerende effekt, som opnås på tiltag i oplandet delvist elimineres. Under Fosforstrategien kan flere metoder anvendes: a) Der bør lægges et øget fokus på at mindske overfladenære tabsveje for fosfor ved drænløsninger og virkemidler, der reducerer fosfortab fra overfladisk erosion, spildevand mm b) Det er muligt at ilte bundvandet i fjorden, således at den interne fosforpulje kan fjernes. c) Som alternativ til iltningen er det en mulighed at tilsætte aluminium til sedimentet, hvorved fosfor bindes permanent og dermed ikke kan frigives under iltfrie forhold. 17 / 40

21 5 KVÆLSTOFUDLEDNINGEN TIL HJARBÆK FJORD Ifølge Vandområdeplanen er den årlige kvælstofudledning til Hjarbæk Fjord i 2012 opgjort til 1.735,3 ton N. Udledningen er opgjort som et gennemsnit for perioden Målt kvælstofudledning til fjorden I oplandet er der flere nationale målestationer. SEGES har valgt at fokusere på fire vandløbsstationer (170007, , og ), der måler vandføringen og næringsstoftransporten i vandløbene. Måleresultaterne er opgjort fra , men kun to af stationerne dækker hele perioden. De målte områder udgør 84,2 % af det samlede opland (se figur 5-1) (Windolf et al., 2013). Figur 5-1 Hjarbæk Fjord oplandet med målestationer, der måler afstrømningen og kvælstofudledningen fra det grønne område i oplandet (Windolf et al., 2013; Miljø og Fødevareministeriet, Figur 5-2 viser de gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer (mg TN pr. l) gennem sæsonen i de fire vandløb fra Vandløbsstationen ved Simested å (170007) har en væsentlig højere kvælstofkoncentration end de øvrige vandløb, hvilket kan skyldes en kalkholdig underjord i dele af oplandet, hvor den primære vandbevægelse gennem kalklaget sker via sprækker i kalklagene i stedet for matrix flow. En relativ stor strømhastighed gennem sprækkerne giver underjorden en lav nitratreduktionskapacitet, hvilket kunne forklare de høje nitratkoncentrationer i Simested å (Hansen et al., 2010). Redoxgrænsen, hvorunder der findes nitratfrit grundvand, ligger i store dele af oplandet til Simested å i stor dybde. Skals Å (180077) løber 18 / 40

22 ligeledes i et område med forekomst af kalkmagasiner, hvilket kunne understøtte de højere kvælstofkoncentrationer gennem sæsonen sammenlignet med vandløbene i den sydlige del af Hjarbæk Fjord oplandet ( og ). Generelt ses det, at sæsonvariationen i kvælstofkoncentrationen i vandløbsvandet er begrænset for alle vandløb, hvilket tyder på, at kvælstoftilførslen fra dræn er af mindre betydning. Drænafstrømning er generelt størst om vinteren, så hvis dræn havde væsentlig betydning i oplandet, havde koncentrationen været højere om vinteren end om sommeren, hvor der som udgangspunkt ikke er afløb via dræn. Dette indikerer, at der er meget lidt dræning i oplandet, og at drænvirkemidler formentlig kun kan anvendes i begrænset omfang. Kvælstofkoncentrationerne i vandløbene afspejler altså grundvandsbidraget. Figur 5-2 Gennemsnitlig kvælstofkoncentration (mg total-n/l) på månedsbasis gennem måleperioderne For at kunne se nærmere på timingen af virkemidlerne i oplandet til Hjarbæk Fjord er koncentrationerne for vandløbsstationerne opgjort på årstider. Figur 5-3 illustrerer koncentrationen af nitrat og nitrit opdelt på årstider fra Ved Simested å har kvælstofindsatsen i landbruget gennem de sidste 25 år haft en effekt på kvælstofkoncentrationen i vandløbet, som er faldet fra ca. 11 til 8 mg/l siden starten af 1990 erne og frem til Effekten af kvælstofindsatsen på kvælstofkoncentrationerne i vandløbsvandet har været begrænset i de resterende vandløb, hvor faldet siden 1990 har været lille. Grundvandsbidrag til vandløb kan komme fra magasiner med meget forskellig alder, så effekten af indsatsen kan være forsinket. 19 / 40

23 Figur 5-3 Koncentration af nitrat+nitrit (mg N/l) opdelt på årstider ( ) data fra (Naturstyrelsen, 2016). 5.2 Geografiske forskelle i kvælstofudledning Kvælstofretentionen er den procentvise reduktion eller fjernelse af nitratkvælstof, der finder sted fra nitraten udvaskes fra rodzonen og inden det når frem til havet. Kvælstoffjernelsen sker ved biologisk eller kemisk omsætning af nitrat til frit kvælstof, og de relevante processer kan kun forløbe under iltfrie forhold. Kvælstofudledningen til det marine miljø er kun målt på ca. halvdelen af Danmarks areal. Derfor er retentionskortet lavet med en national kvælstofmodel (DK-modellen), som beregner kvælstofudledningen og retentionen i både de målte og umålte oplande (Planteavlsorientering 305, 2015). Retentionen hele vejen fra mark til hav kaldes den totale retention (figur 5-4) (Planteavlsorientering 305, 2015). Størrelsen af den totale kvælstofretention varierer betydeligt inden for oplandet. Det betyder, at der er betydelig forskel på, hvor meget kvælstof, der udledes til fjorden, fra forskellige områder af oplandet. 20 / 40

24 Figur 5-4. Den totale kvælstofretention fra rodzonen og til fjorden, pct. (Højberg et al, 2015). Grundvandsretentionen, jf. figur 5-5, er et udtryk for den gennemsnitlige kvælstofretention for alt kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, uanset transportvej, inden det når vandløbskant. Grundvandsretentionen dækker således både den retention, der sker i egentlige grundvandsmagasiner, og den del, der sker overfladenært eller gennem dræn (Planteavlsorientering 305, 2015). Figur 5-5 viser, at grundvandsretentionen er lav i den nordlige del af Hjarbæk Fjord oplandet. Det er tilfældet i områder med kalkforekomster og stor dybde til redoxgrænsen. En lav grundvandsretention indikerer i hvilke områder der sker tilstrømning af grundvand til vandløbene med et relativt højt nitratindhold. 21 / 40

25 Figur 5-5. Grundvandsretentionen i oplandet til Hjarbæk Fjord, pct. (Højberg et al, 2015). Overfladevandsretentionen er den nitratreduktion eller kvælstoffjernelse, der finder sted mellem vandløbskant og fjorden, dvs. i overfladevandsystemet, der udgøres af vandløb, vådområder og søer (figur 5-6) (Planteavlsorientering 305, 2015). Overfladevandsretentionen er generelt høj, hvis kvælstoffet skal passere større eller mindre søer. Figur 5-6 viser, at der i den østlige og sydlige del af Hjarbæk Fjord oplandet er nogle ID15 oplande med en meget høj overfladevandsretention, fordi disse oplande ligger opstrøms større søer. Det betyder, at kvælstofudledningen til fjorden fra disse oplande er meget beskeden. Figur 5-6 viser også, at overfladevandsretentionen i Simested å vandløbssystemet er meget lav. 22 / 40

26 Figur 5-6. Overfladevandsretentionen i oplandet til Hjarbæk Fjord, pct. (Højberg et al, 2015). 5.3 Beregnet kvælstofudledning til fjorden Landbrugsarealet i oplandet i 2012 er opgjort til ha. Forskellige typer af permanent græs udgør ca. 10 % af det dyrkede areal. SEGES vurderer, at kvælstofudledningen fra disse arealer udgør ca. 5 kg N pr. ha i gennemsnit. Den gennemsnitlige kvælstofudledning fra de resterende ha i omdrift kan opgøres til 20,9 kg N pr. ha. I oplandet er der ha, der ikke er landbrugsareal. Kvælstofudledningen fra disse arealer er ifølge vandområdeplanen beregnet til 2,7 kg N pr. ha i gennemsnit. Tabel 5-1. Kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord 2012 opsplittet på kilder ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Total Ikke-dyrkede arealer Spredt bebyggelse Landbrugsarealer inkl. baggrundsbidrag Punktkilder Kvælstofudledning 2012, ton N 1.735, ,5 98,3 9,7 62,8 Fordeling på kilder, % Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse (kvælstofretention) i Hjarbæk Fjord oplandet er opgjort til 72 %, men den er bestemt med en vis usikkerhed. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på omdriftsarealer kan opgøres til ca. 74 kg N pr. ha i 2012 under forudsætning af, at kvælstofretentionen på 72 % er fastsat korrekt. Usikkerheden på kvælstofretentionen er uden betydning for opgørelsen af kvælstofudledningen til fjorden og for fastsættelsen af reduktionskravene. Men størrelsen af kvælstofretentionen har betydning for beregning af udvaskningen fra rodzonen. Oplandet har en højere udvaskning fra rodzonen end landsgennemsnittet på 62 kg N pr. ha. Størrelsen af udvaskningen fra rodzonen er selvsagt afgørende for, hvor stor effekt, der kan forventes af virkemidler på dyrkningsfladen, men størrelsen af udvaskningen fra rodzonen er uden betydning for fastsættelsen af kravene til reduktion af kvælstofudledningen til fjorden. 23 / 40

27 Der er stor forskel på, hvor meget kvælstof de forskellige ID15-oplande i Hjarbæk Fjord oplandet udleder. Dette skyldes især den store naturlige variation i kvælstofretention (kvælstoftilbageholdelse) mellem ID15- oplandene, jf. figur 5-4, 5-5 og 5-6. Især i den nordlige del af Hjarbæk Fjord oplandet er der flere ID15- oplande, hvor der er en stor dybde til redoxgrænsen og lave kvælstofreduktionsprocenter. Modsat er der også en del ID15-oplande med kvælstofreduktionsprocenter over 90. Figur 5-7 viser, at den halvdel af det dyrkede areal i Hjarbæk Fjord oplandet, der har de højeste kvælstofreduktionsprocenter, kun udleder 30 % af den samlede mængde kvælstof fra dyrkeder arealer. Figur 5-7 viser også, at de 20 % af arealet, der har de laveste kvælstofreduktionsprocenter, udleder 40 % af det kvælstof, der når ud i fjorden. Disse store forskelle betyder, at der er et grundlag for målretning af kvælstofindsatsen. Kvælstofudledning, pct. af total udledning i Hjarbæk Fjord Areal i omdrift, pct. af omdriftsarealet i Hjarbæk Fjord Figur 5-7. Fordelingen af ID15-oplande i Hjarbæk Fjord efter omdriftsareal (procent af samlede omdriftsareal i Hjarbæk Fjord) og kvælstofudledning (procent af samlede kvælstofudledning i Hjarbæk Fjord). 24 / 40

28 6 BASELINE 2021 FOR HJARBÆK FJORD Baselineeffekten på kvælstofudledningen er Effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet (Miljø- og Fødevarem., 2016). Baselineeffekten dækker perioden , og beskriver reduktionseffekterne af følgende tiltag: Udtagning af jord til infrastruktur (teknisk justering), ophævelse af randzoneloven, energiafgrøder, ophævelse af ha ekstra efterafgrøder, udviklingen i økologisk areal, bioforgasning, reduktion af kvælstofemissioner samt ændringen i normsystemet m.m. Derudover medtages den forventede udvikling i landbrugserhvervet, bl.a. som følge af planteforædling, ændring i husdyrproduktion m.m., samt effekten af virkemidler, der blev etableret under tidligere vandplanperioder. Dertil kan der være lokale tiltag, som yderligere har en effekt på kvælstofudledningen (Jensen et al., 2016). Den samlede baselineeffekt for Hjarbæk Fjord oplandet er ifølge Vandområdeplanen beregnet til en reduktion i kvælstofudledningen på 128,4 ton N. De enkelte poster, der indgår i beregningen af baselineeffekten er offentliggjort for hovedvandopland Limfjorden, som Hjarbæk Fjord oplandet er en del af. SEGES har i tabel 6-1 angivet, hvordan baselineeffekten fordeler sig på forskellige poster i Hjarbæk Fjord oplandet. Nedskaleringen af baseline for hovedvandopland Limfjorden til delvandopland Hjarbæk Fjord er baseret på, at Hjarbæk Fjord oplandet udgør 15,5 % af oplandsarealet til Hovedvandopland Limfjorden. Tabel 6-1 Baseline effekter i Hjarbæk Fjord oplandet, ton N (Egne beregninger og DCE-rapporten Revurdering af baseline, 2016). Reduceret udvaskning fra rodzone, ton N Reduceret N-udledning, ton N Reduktion i landbrugsareal, ha 173,8 49,2 Ophævelse af reducerede kvælstofnormer -319,4-90,4 Energiafgrøder 1,5 0,4 Økologi 28,4 8,0 Miljøgodkendelser 13,6 3,8 N-deposition 82,1 23,2 Biogas 49,0 13,9 Slæt 38,2 10,8 Udbytter 130,7 37,0 I alt ekskl. Vådområder 197,7 56,0 Vådområder VP1 72,4 Samlet baselineeffekt 128,4 6.1 Bemærkninger til de forventede baselineeffekter På landsplan er der regnet med en nedgang i landbrugsarealet på ha i perioden (Jensen et al, 2016). Det svarer til en reduktion på ca. 4 %. En nedgang på 4 % i Hjarbæk Fjord oplandet svarer til ha, hvorefter det dyrkede areal i omdrift i 2021 vil udgøre ha. I baselineberegningerne anvendes en standardeffekt af udtagning af landbrugsjord på 55 kg N i reduceret rodzoneudvaskning. I oplandet til Hjarbæk Fjord er den gennemsnitlige udvaskning fra rodzonen imidlertid ca. 74 kg N pr. ha, så effekten af udtagning kan potentielt være større. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse er 72 % i Hjarbæk Fjord oplandet (Højberg et al, 2015). Det betyder, at kvælstofudledningen til fjorden i gennemsnit reduceres med kg N pr. ha, der udtages. 25 / 40

29 Som grundlag for beregningen af baseline indgår, at ophævelsen af de underoptimale kvælstofnormer medfører en stigning i tilførslen af kvælstofgødning i Hjarbæk Fjord oplandet på ca ton N. Ved en marginaludvaskning på 18 % giver det en merudvaskning fra rodzonen på 319 ton N. Den gennemsnitlige kvælstofretention i oplandet er 72 %. Ophævelsen af de underoptimale normer vil da medføre en merudledning på 90,4 ton N til fjorden. Det er imidlertid sandsynligt, at der i praksis vil blive anvendt mindre kvælstofgødning end forudsat i baselineberegningen, hvor der er regnet med, at stort set hele den ekstra kvælstofkvote vil blive anvendt. En betydelig post i baselineberegningen er etablering af vådområder som planlagt i de tidligere vandplaner. Det er uafklaret, om målet nås. Ifølge den tidligere vandplan er 591,3 ha vådområder etableret eller under etablering. Disse vådområder skulle give en samlet reduktion i kvælstofudledningen på 54,2 ton N. 6.2 Baseline 2021 fordelt på kilder I 2021 vil det dyrkede areal i omdrift i henhold til baseline fremskrivningen udgøre ha. Den gennemsnitlige udledning pr. ha fra arealer i omdrift vil være ca. 19,8 kg N pr. ha (mod 20,9 kg N pr. ha i 2012). Det svarer til en gennemsnitlig udvaskning fra rodzonen på ca. 70 kg N pr. ha fra omdriftsarealer under forudsætning af, at kvælstoftilbageholdelsen i oplandet er fastsat korrekt til 72 %. Det svarer til, at der i alt udledes ca ton N fra arealer i omdrift. Tabel 6-2 viser den forventede udledning fordelt på kilder. Tabel 6-2 Kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord 2021 efter indregning af baseline effekter og opsplittet på kilder. Total Landbrugsarealer inkl. baggrundsbidrag Ikkedyrkede arealer Spredt bebyggelse Punktkilder Kvælstofudledning 2021, ton N 1.606, ,6 106,9 9,7 62,6 Fordeling på kilder, % / 40

30 7 INDSATSKRAV I HJARBÆK FJORD OPLANDET 7.1 Oversigt over det aktuelle kvælstofindsatskrav og forventede kvælstofindsatser Det er væsentligt for virkemidlernes effektivitet, hvor de placeres i forhold til den naturlige kvælstoftilbageholdelse (læs mere herom i afsnit 5). Ifølge Vandområdeplanen er målbelastningen til Hjarbæk Fjord 783,7 ton N. Det betyder, at kvælstofudledningen i forhold til baseline 2021 skal reduceres med 823,2 ton N svarende til en reduktion på 51 % (tabel 7-1). Det svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning (dvs. eksklusiv baggrundsbidraget fra de nuværende landbrugsarealer) skal reduceres med 68 %. Det er et ekstremt højt reduktionskrav, der i sig selv bør give anledning til at genoverveje den ensidige fokus på kvælstof. Inden 2021 skal den landbrugsbetingede udledning reduceres med 23 %. De forventede kvælstofindsatser ifølge Vandområdeplanen fremgår af tabel 7-2. Tabel 7-1 Oversigt over kvælstofudledning og indsatskrav i Hjarbæk Fjord oplandet, ton N ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Belastning 2012 Baseline effekt Baseline belastning 2021 Målbelastning Indsatsbehov i alt Planlagt indsats Udskudt indsats til efter ,3 128, ,9 783,7 823,2 277,1 546,1 Tabel 7-2 Oversigt over forventede kvælstofindsatser i Hjarbæk Fjord oplandet , ton N ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Kollektive, frivillige indsatser Spildevand Vådområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsning Målrettet regulering Miljøfokusarealer Samlet indsats ,2 4,3 27,4 4,3 26,1 147,9 0,2 277,1 VÅDOMRÅDER Det er forventet ifølge Vandområdeplanen, at der inden 2021 etableres vådområder med en effekt på 65,2 ton N pr. år. Jf. vådområdeaftalen skal vådområderne etableres, så der sikres en kvælstofreducerende effekt på minimum 90 kg N pr. ha. For at reducere 65,2 ton N pr. år skal der formentlig etableres ca. 850 ha nye vådområder i hele oplandet. Vådområdeetablering i forrige vandplanperiode indgår allerede i baseline, hvor der skulle reduceres 72 ton N. Flere af disse vådområdeprojekter er stadig under etablering eller søges igangsat i I denne vandplanperiode er der ved dags dato indmeldt 9 potentielle vådområdeprojekter på i alt 944 ha med en samlet forventet N effekt på 86 ton N pr. år. Forundersøgelser forventes afsluttet i 2018 og Der er ingen af de potentielle vådområdeprojekter, der forventes færdige inden Der er desuden yderligere planer om realisering af ca. 118 ha fosforvådområder frem mod 2022 (Limfjordsrådets Sekretariat, 2017). LAVBUNDSPROJEKTER Lavbundsprojekter, der omfatter udtagning af organiske jorder (humusjord) for at mindske udledningen af drivhusgasser, forventes at bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen på 4,3 ton N pr. år. Udtagning af organogen jord vil i et opland som Hjarbæk Fjord have en effekt på kvælstofudvaskninge fra rodzonen på kg N pr. ha pr. år. En reduktion af kvælstofudledningen til fjorden på 4,3 ton N pr. år svarer således til udtagning af ca. 260 ha organogen jord, der er i omdrift. Det er uafklaret, om indsatsen kan gennemføres. 27 / 40

31 MINIVÅDOMRÅDER Minivådområders kvælstofreducerende effekt afhænger i høj grad af, hvor meget kvælstof, der udledes gennem dræn. Dette vil variere fra sted til sted og mellem år. SEGES vurderer, at kvælstofudledningen til vandløbskant via dræn i gennemsnit er ca. 35 kg N/ha. Det er ifølge Vandområdeplanen forventet, at kvælstofudledningen til fjorden reduceres med 27,4 ton pr. år ved etablering af minivådområder. Ved et kvælstoftab via dræn på 35 kg N/ha, forventes det, at minivådområder kan reducere udledningen med 875 kg N til vandløbskant og med 735 kg N til fjorden pr. ha minivådområde (Eriksen et al. 2014). For at reducere 27,4 ton pr. år, skal der således etableres op mod 37 ha minivådområder med åbne bassiner. Det kræver et samlet drænopland på op til ca ha. SKOVREJSNING I Vandområdeplanen forventes skovrejsning at reducere kvælstofudledningen med 4,3 ton N. I virkemiddelkataloget har skovrejsning en kvælstofeffekt på 50 kg N pr. ha. Men da udvaskningen fra rodzonen i Hjarbæk Fjord er større end landsgennemsnittet, antages skovrejsning at have en kvælstofeffekt på ca kg N pr. ha (reduceret udvaskning fra rodzonen). For at reducere udledningen til fjorden med 4,3 ton N, skal der således etableres ca. 260 ha skov. MILJØFOKUSAREALER Denne indsats er aftalt i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken og går ud på, at hvis landmanden vælger brak, lavskov eller randzoner som miljøfokusareal, kan disse virkemidler ikke samtidig anvendes som alternativer til det nationale efterafgrødekrav. Denne regelændring er implementeret i Det forventes, at tiltaget reducerer kvælstofudledningen med 26,1 ton N pr. år i Hjarbæk Fjord oplandet. Tiltaget er ikke kompenseret. 28 / 40

32 8 MÅLRETTET REGULERING I HJARBÆK FJORD OPLANDET Ifølge Vandområdeplanen forventes den målrettede regulering at reducere kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord med 147,9 ton N pr. år i Effekten skal opnås ved at reducere kvælstofudledningen fra omdriftsarealet, der i 2021 forventes at være på ha. Det betyder, at den målrettede regulering i gennemsnit skal reducere udledningen til fjorden med 2,1 kg N pr. ha. Da den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse er beregnet til 72 % (Højberg et al, 2015), så svarer det til en reduktion af udvaskningen fra rodzonen på 7,5 kg N/ha, der er i omdrift, eller en reduktion på 6,7 kg N/ha i forhold til det samlede landbrugsareal inkl. arealer uden for omdrift. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den målrettede regulering udformes. Det er sandsynligt, at reguleringen baseres på reducerede kvælstofnormer eller krav om ekstra efterafgrøder. Det forventes, at der bliver frihed til at vælge mellem forskellige virkemidler på dyrkningsfladen. Det er uvist, om den enkelte landmand får mulighed for at konvertere virkemidler på dyrkningsfladen til drænvirkemidler. EFTERAFGRØDER Det aktuelle afgrødevalg i oplandet, der fremgår af tabel 3-2, giver maksimalt plads til ca ha med efterafgrøder uden sædskifteændringer. Efterafgrødegrundarealet er ca ha. Det gældende krav om enten 10 % eller 14 % efterafgrøder afhængig af dyretætheden på den enkelte bedrift svarer til ca ha efterafgrøder i oplandet. Det betyder, at det med det nuværende efterafgrødekrav ikke er nødvendigt at anvende alternativer til efterafgrøder for at undgå sædskifteændringer. Det er plads til ca ha ekstra efterafgrøder uden sædskifteændring, hvis det potentielle areal udnyttes med ca. 80 %, hvilket må anses for det maksimalt mulige i praksis. Ud fra jordtypefordelingen i oplandet (tabel 3-1), den gennemsnitlige dyretæthed i oplandet på ca. 1,1 DE pr. ha og de effekter af efterafgrøder, der fremgår af virkemiddelkataloget (Eriksen et al, 2014), kan det estimeres, at den gennemsnitlige effekt på rodzoneudvaskningen i Hjarbæk Fjord oplandet af efterafgrøder er ca. 35 kg N pr. ha. Hvis målsætningen for den målrettede regulering skal nås alene med efterafgrøder, vil det kræve et yderligere areal på ca ha med efterafgrøder svarende til ca. 21 % af omdriftsarealet. Ovenfor er beregnet, at der med det aktuelle afgrødevalg er plads til ca ha ekstra efterafgrøder uden sædskifteændring. Det vil være nødvendigt med sædskifteændring på mindst ha for at få plads til så mange efterafgrøder. REDUCERET KVÆLSTOFTILFØRSEL Den økonomisk optimale kvælstoftilførsel vil være ca. 190 kg N pr. ha i gennemsnit på omdriftsarealet ved uændret afgrødevalg. Ved en marginaludvaskning på 18 % og en gennemsnitlig kvælstoftilbageholdelse på 72 %, skal kvælstoftilførslen i gennemsnit reduceres med ca. 41 kg N pr. ha på hele omdriftsarealet for at nå en samlet reduktion i udledningen på 147,8 ton N. Det svarer til en reduktion på ca. 22 % i forhold til det optimale kvælstofniveau. FORRINGET EFFEKT VED ANVENDELSE AF FLERE VIRKEMIDLER PÅ SAMME AREAL Ovenstående beregninger er forenklede i den forstand, at der ikke er taget hensyn til, at de forskellige virkemidlers effekt ikke fuldt ud kan lægges sammen, når flere virkemidler virker på de samme arealer. Effekten af en efterafgrøde er f.eks. afhængig af, om der anvendes en reduceret kvælstoftilførsel til afgrøden på det samme areal eller ej. Og effekten af både efterafgrøder og reduceret kvælstofnorm på kvælstofudledningen til fjorden er afhængig af, om der også er anlagt drænvirkemidler eller vådområder. 29 / 40

33 9 POTENTIELT OPLANDSAREAL FOR MINIVÅDOMRÅDER Minivådområder anlægges med fuld økonomisk kompensation til lodsejeren. Til gengæld er det ikke den enkelte landmand, der godskrives for effekten af minivådområdet på udledningen af kvælstof. Ligesom ved etablering af vådområder i ådale, kommer effekten alle landmænd i oplandet til gode. Som beskrevet i afsnit 7.1 forventes det ifølge Vandområdeplanen, at minivådområder skal reducere udledningen med 27,4 ton N pr. år som en del af den kollektive kvælstofindsats i Hjarbæk Fjord oplandet. SEGES har estimeret det potentielle oplandsareal for minivådområder i hele oplandet ud fra vurderingskriterier. I vurderingen indgår både arealdata og dræningsmæssige forhold, herunder arealanvendelse til eksempelvis natur og vådområder og om det er sandsynligt, at arealerne er drænede. 9.1 Potentielle drænoplande for minivådområder Potentialet for minivådområder afhænger af omfanget af dræning i oplandet. Der findes pletdrænede arealer i de vandløbsnære områder. Det meste af oplandet er ikke drænet på grund af den sandede underjord. Det nøjagtige omfang af drænede arealer kendes ikke, men det drænede areals størrelse har SEGES vurderet ud fra kortlægningen af det potentielle dræningsbehov (Olesen, 2009). SEGES estimerer, at ca ha i omdrift er drænet svarende til ca. 6 % af det samlede omdriftsareal på ca ha. Det er ikke muligt at vise de egnede drænoplande for minivådområder præcist på et kort. SEGES har udarbejdet et kort, der viser, hvilke marker der med stor sandsynlighed er potentielle drænoplande for minivådområder (figur 9.1). Kortet er udarbejdet ved at fravælge arealer ud fra følgende kriterier: Arealer, der er JB 1 eller JB 3 i pløjelaget Arealer, der har sandet underbund (0-12 % ler under 1 meters dybde) Arealer, der har et potentielt dræningsbehov under 30 % (ifølge Olesen, 2009) Arealer, der er lavbundsjord For yderligere afgrænsning af de potentielt egnede drænoplande er udpegningen foretaget ud fra følgende kriterier: Arealer, der ikke er udpeget som beskyttede naturtyper Arealer, der ikke udgøres af lavbundsjord (marsk, tørlagt og inddæmmet areal, littorina) Arealer, der ikke er prioriteret til vådområdeprojekter (projektareal) Arealer, der ikke udgør direkte opland til etablerede vådområder eller forventede vådområder Arealer, der har en naturlig kvælstoftilbageholdelse i overfladevand under 55 % Arealer med en naturlig kvælstoftilbageholdelse i overfladevand på over 55 % ligger alle opstrøms større søer. Disse arealer er fravalgt som potentielle drænoplande for minivådområder, fordi effekten på kvælstofudledningen til fjorden vil være ringe. I forhold til effekten bliver det for dyrt at etablere minivådområder på disse arealer. Resultatet af analysen viser, at ca ha udgør egnede drænoplande for minivådområder i oplandet til Hjarbæk Fjord (figur 9.1). Kortet over potentielle drænoplande for minivådområder er kun vejledende. Nogle af de kortlagte arealer er ikke drænede. Der kan eventuelt også være egnede arealer uden for de kortlagte områder. 30 / 40

34 Figur 9-1. Vejledende kort over potentielle drænoplande for minivådområder (de grønne marker). SEGES analyse. 31 / 40