Vækst og produktivitet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og produktivitet i Danmark"

Transkript

1 Vækst og produktivitet i Danmark

2 Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox

3 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene 8 Forskelle mellem brancher 10 DEN DOBBELTE UDFORDRING 13 Overgangen fra industri til service et internationalt fænomen 14 REGIONAL UDVIKLING I VÆKST OG PRODUKTIVITET 16 Brancheforskelle 18 Regional udvikling i udvalgte brancher 20 Konsekvenserne af regionale forskelle i vækst 24 VÆKSTÅRSAGER 24 Potentiale for bedre udnyttelse af kvalificeret arbejdskraft 25 En mere mobil arbejdsstyrke 28 LITTERATURLISTE 30 BILAG OPDELING AF KOMMUNER PÅ LANDSDELE

4

5 5 Indledning KL har igennem længere tid haft fokus på konsekvenserne af den demografiske udvikling i Danmark. Projektet Danmark i Forandring sætter fokus på den stigende urbanisering, som betyder, at en stadig større andel af den danske befolkning bor i de større byer. Urbanisering skaber en række udfordringer, fx i form af ubalanceret regional vækst, manglende adgang til velkvalificeret arbejdskraft og adgangen til offentlige serviceydelser. I 2014 udgav KL en analyserapport, som beskrev de forskellige udviklingstendenser. Rapporten pegede på, at der sideløbende med den stigende urbanisering har været en svag udvikling i den danske produktivitet siden midten af 1990 erne. Set i lyset af disse udfordringer har KL valgt at se nærmere på vækst- og produktivitetsudviklingen i et regionalt perspektiv. KL ønsker med denne analyse at bidrage til at forbedre forståelsen af Danmarks produktivitetsudfordringer og konsekvenserne heraf for landet som helhed og de enkelte landsdele. Dermed skabes der et bedre grundlag for at tage en debat om, hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre vækst i hele Danmark fremover. Helt overordnet viser analysen af vækstudviklingen fra 1995 til 2013, at Danmark står over for en generel vækstudfordring. Baggrunden er bl.a. en særlig svag produktivitetsudvikling i serviceerhvervene, som Produktivitetskommissionen har påvist. Men derudover har industrien haft en markant større beskæftigelsestilbagegang end i vores nabolande. Denne sidste udvikling svækker væksten overalt i landet, men konsekvenserne ses særligt tydeligt i de områder, hvor produktionserhvervene fylder forholdsvist meget. Kombinationen af denne generelle tendens på landsplan og specifikke regionale faktorer betyder, at der er væsentlige forskelle mellem landsdelene i forhold til udviklingen i vækst, produktivitet og beskæftigelse. Nogle landsdele ligger i top i forhold til både økonomisk vækst, produktivitet og beskæftigelse, mens andre landsdele generelt klarer sig relativt dårligt. Herudover er der enkelte landsdele, hvor produktivitetsudviklingen har været god, men hvor tilbagegang i beskæftigelsen samlet set betyder, at væksten har været relativ lav. Efter den økonomiske krise har tilbagegangen i beskæftigelsen i en række landsdele været så stor, at det samlet set har ført til en negativ vækst.

6 6 Sammenfatning En gunstig udvikling i den økonomiske vækst er afgørende for at opretholde et højt velstandsniveau i Danmark. Og hvis vi som land skal kunne følge med i den internationale konkurrence, har det stor betydning, at de danske virksomheder har en høj produktivitet. Figur 1 viser imidlertid, at Danmark har tabt terræn i de senere år. I perioden fra 1995 til 2012 har produktivitetsudviklingen i Danmark således været dårligere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Forskelle mellem landsdelene De danske vækst- og produktivitetsudfordringer har sat sit tydelige præg på udviklingen i landsdelene de seneste år. Der er således betydelige regionale forskelle i væksten inden for Danmark. Bruttoværditilvæksten (BVT) anvendes som mål for væksten i perioden og kan betragtes som den værditilvækst, erhvervene selv har skabt (se boks 1 på side 10 for en nærmere nærmere beskrivelse af mål for velstand og produktivitet). Opgørelsen af bruttoværditilvæksten og beskæftigelsen er opgjort ud fra arbejdsstedets placering. Figur 2 illustrerer, at København (by og omegn) og til dels Østjylland har haft den højeste vækst i bruttoværditilvæksten i perioden fra 1995 til Også i perioden 2008 til 2013 er bruttoværditilvæksten steget mest i København og omegn. 1 FIGUR 1 Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten, Polen Korea Irland Tyrkiet Tjekkiet Ungarn Island Portugal Sverige USA Grækenland Storbritannien Finland Australien Japan Tyskland Frankrig Norge New Zealand Canada Schweiz Holland Spanien Danmark Mexico Belgien Israel Italien Note: Timeproduktiviteten er beregnet som BNP i faste priser pr. præsteret arbejdstime Kilde: Finansministeriet (2014). 1 I bilaget findes en oversigt over hvilke kommuner, der indgår i de enkelte landsdele.

7 7 Bruttoværditilvæksten er påvirket af to faktorer: produktivitet og beskæftigelse. Ser man først på produktivitetsudviklingen i perioden fra 1995 til 2013, viser figur 3, at det igen er København (by og omegn), der ligger i top. Da der er en række produktivitetsfordele for virksomheder i byområder, er det ikke så overraskende, at særligt København (by og omegn) og til dels Østjylland har haft den højeste vækst og har oplevet nogle af de største fremgange i produktivitet. Hvis man sammenholder figur 2 og figur 3, kan man til gengæld også se, at fx Bornholm og Vestjylland har haft en lav vækst på trods af, at de har oplevet en bedre produktivitetsudvikling end landsgennemsnittet. Det skal ses i lyset af beskæftigelsesudviklingen, som sammen med produktivitetsudviklingen udgør den samlede udvikling i bruttoværditilvæksten. Figur 4 viser, at netop landsdele som Bornholm og Vestjylland har oplevet en stor tilbagegang i beskæftigelsen formentlig som et resultat af overgangen fra industrisamfund til servicesamfund. På trods af denne positive produktivitetsudvikling som blandt andet kan opnås gennem teknologiforbedringer kan nogle landsdele altså opleve en relativt dårlig udvikling i væksten og udfordringer med FIGUR 2 FIGUR 3 Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst (BVT) fordelt på landsdele, Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktivitet fordelt på landsdele, København (omegn) 2.34 København (omegn) 1.57 København (by) 2.30 København (by) 1.28 Østjylland 1.49 Bornholm 1.27 Hele landet 1.18 Vestjylland 1.24 Nordsjælland 1.03 Østjylland 0.90 Østsjælland 1.03 Hele landet 0.88 Vestjylland 0.98 Nordjylland 0.87 Nordjylland 0.97 Sydjylland 0.86 Sydjylland 0.93 Nordsjælland 0.64 Fyn 0.32 Fyn 0.63 Bornholm 0.28 Vest- og Sydsjælland 0.47 Vest- og Sydsjælland 0.01 Østsjælland Note: BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10. Note: Produktiviteten er defineret som BVT pr. arbejdstime i landsdelen. BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10 og NRBB10.

8 8 beskæftigelsen. For andre landsdele gælder det, at de ligger lavt på både vækst, produktivitetsudvikling og beskæftigelse i perioden. Det hører med til billedet, at udviklingen i beskæftigelsen mellem 1995 og 2013 et stykke hen ad vejen afspejler den generelle overgang fra industriproduktion til serviceerhverv. De landsdele, som typisk har været domineret af industri, har oplevet en dårligere udvikling i beskæftigelsen end byområderne, hvor serviceerhvervene fylder relativt mere. Hvis man ser på perioden efter den finansielle krise ( ), så tegner der sig et lidt andet billede af udviklingen i væksten. Kun fire landsdele har oplevet en positiv udvikling i væksten til trods for, at alle landsdele i denne periode har oplevet en fremgang i produktiviteten. Alle landsdele har i forbindelse med krisen været hårdt ramt af en tilbagegang i beskæftigelsen. Men de landsdele, som har en relativ stor andel arbejdspladser indenfor industrien, hvor der er stor international konkurrence, er samlet set blevet hårdest ramt. Forskelle mellem brancher Der er, som tidligere nævnt, en generel langsigtet tendens til, at beskæftigelsen falder i industrien og stiger i serviceerhvervene. Ser man på tværs af Danmark, Tyskland, Holland, Finland, Sverige og Norge, er tilbagegangen i industrien i Danmark imidlertid markant større end i de øvrige lande. Samtidig er fremgangen i de private serviceerhverv lidt mindre i Danmark end i de øvrige lande. Det fremgår af figur 5. I kølvandet på krisen er tilbagegangen i beskæftigelsen inden for industrien accelereret, og fra 2008 til 2013 er der i gennemsnit forsvundet over industriarbejdspladser om året i Danmark. Langt de fleste af disse arbejdspladser forsvandt i de første år efter, den økonomiske krise indtraf. Denne udvikling påvirker alle egne af landet negativt, men som nævnt rammer det særligt hårdt i de områder, hvor industrien fylder meget. Det er ikke kun i forhold til beskæftigelsen, at der er forskelle mellem brancherne. Figur 6 viser produktivitetsudviklingen mellem FIGUR 4 Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen fordelt på landsdele, København (by) 1.02 København (omegn) 0.77 Østsjælland Østjylland Nordsjælland Hele landet Nordjylland 0.10 Sydjylland 0.06 Vestjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Bornholm Note: Beskæftigelsen er defineret som antallet af arbejdstimer i landsdelen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBB10.

9 og 2010 for hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, internationaliserede serviceerhverv og industrien for Danmark og sammenlignelige lande. FIGUR 5 Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen inden for industri og private serviceerhverv, De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har haft en lav produktivitetsvækst i Danmark og internationalt. Det ses dog tydeligt, at der især er et efterslæb i Danmark, hvor produktiviteten i de hjemmemarkedsorienterede private serviceerhverv ligefrem faldt mellem 1995 og Produktiviteten i de internationaliserede serviceerhverv og industrien er steget, men også her halter Danmark efter Holland, Sverige, Tyskland og USA. Industri Danmark Tyskland Holland Finland Sverige Norge Private serviceerhverv Danmark Tyskland Holland Finland Sverige Norge Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurostat, NAME_NACE10_E FIGUR 6 Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten fra , service og industri Danmark Holland, Tyskland og Sverige (gennemsnit) USA Service hjemmemarked Service internationaliseret Industri (bytteforholdskorigeret) Note: Gennemsnitlig årlig vækstrate i timeproduktiviteten Udviklingen i produktivitet i industrien er bytteforholdskorrigeret, hvilket tager højde for, at landene har specialiseret sig. Kilde: Produktivitetskommissionen: Danmarks produktivitet hvor er problemerne? (2013). Figurdata stammer fra tilhørende faktaark.

10 10 Den dobbelte udfordring Tilsammen udgør den stigende urbanisering og generelt lave vækst en dobbelt udfordring. En stadig større del af væksten sker i de store byer, men produktivitetsudviklingen og væksten er svag set i international sammenligning. Udviklingen i vækst og produktivitet bør først og fremmest ses i en historisk kontekst. I løbet af de sidste år er andelen af beskæftigede inden for serviceerhverv steget markant. Dette er primært sket på bekostning af beskæftigelse inden for industri og landbrug. Samtidig er velstanden i Danmark steget markant. Når indkomsten i samfundet stiger, forholder det sig typisk sådan, at efterspørgslen efter serviceydelser stiger hurtigere end efterspørgslen efter andre forbrugsvarer. Da serviceerhvervene typisk kræver direkte kontakt med kunden og samtidigt kan være svære at internationalisere, kan vedvarende produktivitetsvækst derfor blive en udfordring. Derudover er de private serviceerhverv typisk præget af et lavt kapitalindhold, hvilket betyder, at det kan være svært at drage nytte af teknologiske fremskridt. Dette skal især ses i forhold til produktionsvirksomheder, som typisk høster store produktivitetsgevinster ved teknologiske fremskridt. Danmark står dog ikke alene med denne udfordring, og det er derfor interessant, hvorfor sammenlignelige lande tilsyneladende har formået at klare overgangen fra industri til service bedre end Danmark. Produktivitetskommissionen peger i hovedtræk på, at den lave produktivitetsvækst i Danmark skyldes, at de private serviceerhverv ikke er udsat for nok konkurrence. Derudover er der en i et internationalt perspektiv lav andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor, hvilket kan hænge sammen med problemer i uddannelsessystemet. Slutteligt peges der også på, at der er potentiale for produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. 2 Boks 1 Beskrivelse af mål for velstand og produktivitet Bruttonationalproduktet (BNP) måler et land eller et områdes samlede produktion inden for en given periode. BNP opgøres typisk års- og kvartalsvis. Opgørelsen foregår i markedspriser, hvilket betyder, at det inkluderer produktskatter (fx moms og punktafgifter). Dette fører til, at højt beskattede erhverv tillægges en (tilfældig) højere værdi end lavt beskattede erhverv. Bruttoværditilvæksten (BVT) opgøres som BNP fratrukket nettoafgifter og giver derfor et mere realistisk billede af værdien af produktionen. BVT kan betragtes som den værditilvækst, erhvervene selv har skabt. I modsætning til BNP foregår der derfor ikke en tilfældig omfordeling af værdi pga. produktskatter, hvilket gør det oplagt som mål for udviklingen i produktiviteten. BNP bruges oftest til at måle velstanden i et land eller indenfor et område. BVT giver det mest retvisende billede af, hvor meget der produceres med de ressourcer, som er tilgængelige i økonomien. Derfor er BVT ofte det foretrukne mål i produktivitetsberegninger. Der er to faktorer, som påvirker BVT: Beskæftigelsen (antallet af arbejdstimer) og produktiviteten (BVT pr. arbejdstime). I nærværende analyse veksles der mellem at bruge BNP og BVT til at måle produktiviteten. Dette er primært en funktion af datatilgængelighed og muligheden for internationale sammenligninger. 2 Produktivitetskommissionen (2013).

11 11 Figur 7 viser udviklingen i timeproduktiviteten mellem 1995 og 2012 for Danmark og en række sammenlignelige lande. Figuren viser tydeligt, at Danmark har haft en lav produktivitetsudvikling de seneste år. Ifølge Produktivitetskommissionen skal to betingelser være opfyldt, for et land har et produktivitetsproblem. For det første skal et land være mindre produktivt end de mest produktive lande. Danmark har generelt et højt produktivitetsniveau, men ligger dog efter de mest produktive lande som fx USA og Tyskland. Produktivitetskommissionen påpeger dog, at man skal være varsom med at sammenligne produktivitetsniveau på tværs af lande, da der kan være forskelle i opgørelsen af arbejdstimer i de pågældende landes nationalregnskaber. For det andet skal væksten i produktiviteten være for lav til, at landet nærmer sig produktivitetsniveauet i de mest produktive lande. Fra starten af 1960 erne og frem til midten af 1990 erne halede Danmark ind på de mest produktive lande (USA) og lå desuden foran andre vesteuropæiske lande. Men Danmark har tabt terræn til både USA og de andre vesteuropæiske lande siden midten af 1990 erne (jf. Produktivitetskommissionen og figur 7). Figur 8 viser produktivitetsudviklingen mellem 1995 og 2010 for hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, internationaliserede serviceerhverv og industrien sammenlignet med andre lande. De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har haft en lav produktivitetsvækst i Danmark og internationalt. Sammenlignet med andre europæiske lande og USA har den danske produktivitetsudvikling været svag i løbet af de seneste år. Produktivitetskommissionen peger bl.a. på svag produktivitetsvækst blandt hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv som en forklaring på den lave produktivitetsvækst. FIGUR 7 Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten, Polen Korea Irland Tyrkiet Tjekkiet Ungarn Island Portugal Sverige USA Grækenland Storbritannien Finland Australien Japan Tyskland Frankrig Norge New Zealand Canada Schweiz Holland Spanien Danmark Mexico Belgien Israel Italien Note: Timeproduktiviteten er beregnet som BNP i faste priser pr. præsteret arbejdstime Kilde: Finansministeriet (2014).

12 12 Det ses dog tydeligt, at der især er et efterslæb i Danmark, hvor produktiviteten i de hjemmemarkedsorienterede private serviceerhverv faktisk faldt mellem 1995 og Produktiviteten i de internationale serviceerhverv og industrien er steget, men også her halter Danmark efter Holland, Sverige, Tyskland og USA. En stadigt større andel af beskæftigelsen i Danmark sker inden for de private serviceerhverv. Det er derfor essentielt for den samlede produktivitet, at man formår at løfte produktivitetsniveauet inden for de private serviceerhverv. Andre sektorer vil også drage nytte af et højere produktivitetsniveau indenfor serviceerhvervene. Fx kunne mere produktive advokatydelser og (indenlandske) transportydelser frigøre ressourcer hos industrivirksomheder. Ressourcer, som potentielt kunne omsættes til vækst og nye arbejdspladser. Ifølge Produktivitetskommissionen findes der ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor de hjemmemarkedsorienterede private serviceerhverv har haft så lav en produktivitetsvækst de seneste år. Manglende dynamik i form af lav konkurrence og overregulering samt dårlig udnyttelse af veluddannet arbejdskraft nævnes dog som mulige forklaringer. Sammenlignet med andre europæiske lande og USA ligger andelen af beskæftigede i de private serviceerhverv med en videregående uddannelse lavere i Danmark. Der synes derfor at være et potentiale for at forbedre produktiviteten i de private serviceerhverv, fx ved at øge andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse. Der tegner sig således et billede af, at Danmark stadig er et land med en, i internationalt perspektiv, høj velstand og høj produktivitet. Produktivitetsudviklingen har dog været svag siden midten af 1990 erne. Det skaber en udfordring, hvis vi vil bevare det høje velstandsniveau. FIGUR 8 Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten fra , service og industri Danmark Holland, Tyskland og Sverige (gennemsnit) USA Service hjemmemarked Service internationaliseret Industri (bytteforholdskorigeret) Note: Gennemsnitlig årlig vækstrate i timeproduktiviteten Udviklingen i produktivitet i industrien er bytteforholdskorrigeret, hvilket tager højde for, at landene har specialiseret sig. Kilde: Produktivitetskommissionen: Danmarks produktivitet hvor er problemerne? (2013). Figurdata stammer fra tilhørende faktaark.

13 13 FIGUR 9 Andel af samlet beskæftigelse inden for private serviceerhverv TABEL 1 Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelse inden for industri, privat service og den offentlige sektor Industri Service Offentlig Industri Service Offentlig () () Danmark Tyskland Holland Finland Sverige Danmark Tyskland Holland Finland Sverige Norge Norge Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurostat, NAME_NACE10_E. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurostat, NAME_NACE10_E. Overgangen fra industri til service et internationalt fænomen Den gradvise overgang fra produktionssamfund til servicesamfund er ikke et unikt dansk fænomen. Figur 9 viser, hvor stor en andel af den samlede beskæftigelse, som ligger i de private serviceerhverv i hhv. Danmark og en håndfuld sammenlignelige lande. I forhold til de andre skandinaviske lande foregår en lidt større del af den danske beskæftigelse i de private serviceerhverv. Sammenlignet med Tyskland og Holland foregår en lidt mindre andel af den danske beskæftigelse i de private serviceerhverv.de lande, som vi typisk sammenligner os med, står altså også over for de samme bevægelser og udfordringer som Danmark. Dette illustreres yderligere i tabel 1, som viser udviklingen i beskæftigelsen inden for industri, private serviceerhverv og den offentlige sektor fra 1995 til 2012 og i perioden siden krisens start ( ). Tabellen viser udviklingen i Danmark og sammenlignelige lande. Ser man på hele perioden fra 1995 til 2012, har alle landene (undtagen Norge) oplevet en tilbagegang i industribeskæftigelsen. Det klart største fald har dog været i Danmark med lidt over 2 om året. Kigger man på de private serviceerhverv, har alle landene oplevet en fremgang i beskæftigelsen. Der er ikke markante forskelle i væksten, men Danmark halter dog lidt efter de andre lande. Siden krisens start tegner der sig et lignende billede. Der har været et skarpt fald i industribeskæftigelsen i alle skandinaviske lande. Især Danmark og Finland har mistet mange industriarbejdspladser i kølvandet på den økonomiske krise. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor krisen har ramt den danske industribeskæftigelse hårdest. Én mulig forklaring er, at det økonomiske opsving før krisen var stærkere i Danmark og derfor førte til overophedning af arbejdsmarkedet. Dette har så betydet, at der har været et større fald i beskæftigelsen under krisen. Danmark har også været hårdest ramt inden for de private serviceerhverv. Mest i øjnefaldende er det, at man i Sverige har formået at øge beskæftigelsen inden for de private serviceerhverv med 1 om året siden krisen. I den samme periode har der i Danmark har været en tilbagegang på 1,5 om året. Det synes bekymrende, at man i Danmark har mistet arbejdspladser inden for de private serviceerhverv, mens lande som Tyskland og Sverige har formået at øge beskæftigelsen.

14 14 Regional udvikling i vækst og produktivitet Den lave produktivitetsvækst på nationalt plan dækker over store regionale forskelle i vækst og produktivitet. I det følgende afsnit ses nærmere på den regionale udvikling i vækst og produktivitet i Danmark. Afsnittet koncentrerer sig om perioden fra 1995 til Figur 10 viser niveauet for hhv. velstand (bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger) og timeproduktivitet (bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime) på tværs af landsdele i Danmark i 2013 (se boks 1 for yderligere forklaring af BNP og BVT). Landsdelene er udvalgt på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af regionale regnskaber (se bilaget for en oversigt over hvilke kommuner, der indgår i de enkelte landsdele). København (by og omegn) ligger over landsgennemsnittet både hvad angår velstand og produktivitet. De øvrige sjællandske landsdele ligger en del under gennemsnittet, hvad angår velstand, og med undtagelse af Nordsjælland er produktiviteten også lavere. Både velstand og produktivitet ligger lige omkring eller under landsgennemsnittet i de fleste jyske landsdele. Sydjylland og Vestjylland skiller sig dog ud. Her ligger både velstanden og produktiviteten tættere på landsgennemsnittet. FIGUR 10 Velstand og timeproduktivitet på tværs af Danmark i 2013 Velstand (BNP pr. indbygger) Timeproduktivitet (BVT pr. arbejdstime) Indeks (Hele landet = 100) København (omegn) København (by) Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Sydsjælland Note: Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet (indeks = 100). Se bilaget for en oversigt over, hvilke kommuner der indgår i de enkelte landsdele. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRHP, NRBP10 og NRBB10.

15 15 Figur 11 viser udviklingen i BVT fra 1995 til 2013 fordelt på landsdele. Udviklingen er opdelt på bidrag fra hhv. beskæftigelse og produktivitet. For hele landet ses det, at den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet mellem 1995 og 2012 var 0,9 Samtidig steg beskæftigelsen med 0,3 pr. år. Det giver en samlet gennemsnitlig vækst i BVT på 1,2 pr. år. Ser man på den regionale udvikling viser det sig, at København (by og omegn) og Østjylland har haft en højere vækst end resten af landet. Udviklingen i beskæftigelse og produktivitet har omtrent lige stor betydning i København (by) og Østjylland, mens Københavns omegn har haft det største bidrag til væksten fra produktivitet. Østsjælland, Nordjylland, Nordsjælland og Sydjylland har alle haft positive bidrag fra både beskæftigelse og produktivitet, men den samlede vækst i BVT ligger under landsgennemsnittet. Vestjylland og Bornholm har haft højere produktivitetsvækst end landsgennemsnittet, men har samtidig oplevet et negativt bidrag fra beskæftigelse. Endelig har Fyn og Vest- og Sydsjælland haft en lav (positiv) produktivitetsvækst, men samtidig oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen. Kigger man på perioden efter den finansielle krise ( ), tegner der sig et lidt andet billede. Figur 12 viser, at det efter krisen er København by, Københavns omegn og Østsjælland, som har haft den højeste vækst i BVT, men af forskellige grunde. Mest iøjnefaldende er det, at Østsjælland, Bornholm og Sydjylland har haft en højere produktivitetsvækst end København (by og omegn) i kølvandet på krisen. En mulig forklaring på dette er, at der i de føromtalte landsdele har været et stort tab af industriarbejdspladser. Alle landsdele havde et negativt bidrag fra beskæftigelsen mellem 2008 og København (by og omegn) har dog oplevet det laveste fald i beskæftigelsen, hvilket formentlig hænger sammen med branchesammensætningen. Der har været klare regionale forskelle i udviklingen i vækst og produktivitet. I perioden fra 1995 til 2013 har København (by og omegn) og Østjylland oplevet den største vækst. Dette er et resultat af højere produktivitet og højere beskæftigelse. FIGUR 11 Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet, Beskæftigelse Produktivitet Vækst i BVT Hele landet København København Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland (by) (omegn) Sydsjælland Note: Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet. Beskæftigelsen er defineret som antallet af arbejdstimer i landsdelen. Produktiviteten er defineret som BVT pr. arbejdstime i landsdelen. BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10 og NRBB10

16 16 FIGUR 12 Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet, Beskæftigelse Produktivitet Vækst i BVT Hele landet København København Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland (by) (omegn) Sydsjælland Note: Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet. Beskæftigelsen er defineret som antallet af arbejdstimer i landsdelen. Produktiviteten er defineret som BVT pr. arbejdstime i landsdelen. BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10 og NRBB10 I perioden efter krisen ( ) har landsdele som Østsjælland, Bornholm og Sydjylland haft højest vækst i produktiviteten. Produktiviteten i Østjylland og Vestjylland har siden krisen udviklet sig i samme tempo som hovedstadsområdet. Brancheforskelle De regionale forskelle i vækst og produktivitet kan til dels forklares af de regionale erhvervsstrukturer. Figur 13 viser den regionale beskæftigelsessammensætning. Først og fremmest ses det, at der er en forholdsvis homogen erhvervsstruktur i Danmark, hvor beskæftigelsen er domineret af stillinger indenfor private serviceerhverv og den offentlige sektor. Går man et lag dybere, er der dog også regionale forskelle inden for fx de private serviceerhverv og industrien. Den store andel af private serviceerhverv i hovedstadsområdet skyldes især en høj andel af beskæftigede inden for information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice. Uden for hovedstadsområdet er andelen af beskæftigede lavere inden for de førnævnte erhvervsgrupper. Det betyder, at størstedelen af beskæftigelsen inden for de private serviceerhverv sker inden for handel og transport i resten af landet. Det ses yderligere, at arbejdspladser inden for industri og landbrug to brancher med højt kapitalindhold og høj produktivitet er koncentreret uden for hovedstadsområdet. Det kan synes mærkeligt, at København har oplevet kraftig produktivitetsvækst til trods for en overrepræsentation af de private serviceerhverv. Men det skyldes især, at de private serviceerhverv i hovedstadsområdet er mere produktive end de private serviceerhverv udenfor hovedstadsområdet. 3 3 Produktivitetskommissionen (2013) peger bl.a. på, at finansiel service og telekommunikation har haft en relativt god produktivitetsudvikling i internationalt perspektiv.

17 17 FIGUR 13 Beskæftigelse fordelt på brancher, 2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Private Serviceerhverv Bygge- og anlæg Offentlig administration, undervisning og sundhed Øvrige service Hele landet København (by) København (omegn) Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Sydsjælland Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmark Statistik, NRBB10 Forskellene i vækst og produktivitet kan til dels forklares af regionale forskelle i erhvervsstrukturen, men reflekterer også kombinationen af stigende urbanisering og den gradvise overgang fra industri til service. De regionale forskelle i vækst og produktivitet kan kun delvist forklares af regionale forskelle i erhvervsstrukturen. Produktiviteten inden for en given branche varierer også fra landsdel til landsdel. Figur 14 viser, hvor meget den enkelte landsdels produktivitet afviger fra landsgennemsnittet. Afvigelsen er delt op på forskelle i branchesammensætning og forskelle i brancheproduktivitet. Bidraget fra branchesammensætningen findes ved at holde branchesammensætningen fast og lade brancheproduktiviteten være som på landsplan. Bidraget fra brancheproduktiviteten findes ved at holde brancheproduktiviteten fast og lade branchesammensætningen være som på landsplan. Herefter trækkes landsgennemsnittet fra. 4 København (by og omegn) har en højere produktivitet end resten af landet. Omkring 2/3 af dette kan forklares af forskelle i brancheproduktiviteten, og den sidste tredjedel kan forklares af forskelle i branchesammensætningen. København har, i forhold til resten af Danmark, en høj koncentration af virksomheder inden for information og kommunikation, og finansiering og forsikring to brancher, som begge har haft en høj produktivitetsvækst de seneste 20 år. Den højere produktivitet i København (by og omegn) afspejler altså både forskelle i branchesammensætningen og det forhold, at virksomhederne placeret i København er mere produktive. Dette skyldes formentlig, at der er en række fordele for virksomheder 4 Metoden svarer til den brugt i Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008), som foretager en lignende analyse opdelt på regioner. Resultaterne i denne analyse peger på samme konklusioner som Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008).

18 18 FIGUR 14 Produktivitetsforskel i forhold til landsgennemsnittet bidrag fra branchesammensætningen og brancheproduktiviteten, 2013 Branchesammensætning Brancheproduktivitet København (by) København (omegn) Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland i byområder, fx i form af et mere fleksibelt arbejdsmarked og lettere adgang til information. Ser man på de resterende landsdele, er de regionale produktivitetsforskelle en kombination af branchesammensætningen og en lavere brancheproduktivitet. Nordsjælland og Sydjylland skiller sig dog ud fra resten. Begge landsdele har relativt små negative bidrag fra branchesammensætningen. Sydjylland har et positivt bidrag fra brancheproduktiviteten, hvilket højst sandsynligt kan tilskrives en produktiv offshore industri. Vestjylland har også et mindre produktivitetsefterslæb til København (by og omegn) i forhold til de andre landsdele. Regional udvikling i udvalgte brancher Dette afsnit kigger nærmere på udviklingen i udvalgte brancher landsdel for landsdel. Analysen er afgrænset til tre brancher: Industri, handel og transport samt erhvervsservice. Samlet set udgør de tre erhverv omkring 65 af den private beskæftigelse i Danmark. Østjylland Vestjylland Nordjylland Note: Beregningen er foretaget på baggrund af 13 forskellige brancher. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmark Statistik, NRBP10 og NRBB10. Figur 15 viser udviklingen i beskæftigelse og produktivitet inden for industrierhverv på tværs af de danske landsdele. Figuren dækker perioden fra 1995 til Figuren viser, at København (by og omegn) og Nordsjælland har haft den største vækst inden for industrierhverv. Dette skyldes kombinationen af høj produktivitetsvækst og en, i dansk perspektiv, svag tilbagegang i beskæftigelsen. Sydjylland, Vestjylland og Østsjælland har også haft en høj produktivitetsudvikling, men har i samme periode oplevet en større tilbagegang i beskæftigelsen. 5 Den brancheopdelte udvikling i BVT er i figur opgjort som summen af udviklingen i beskæftigelsen og udviklingen i produktiviteten. Man skal være opmærksom på, at denne opgørelse af udvikling i BVT giver en lille forskel i forhold til den faktiske udvikling i BVT i den pågældende branche i den pågældende landsdel.

19 19 FIGUR 15 Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet i industrien, Beskæftigelse Produktivitet Vækst i BVT Hele landet København København Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland (by) (omegn) Sydsjælland Note: Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet. Beskæftigelsen er defineret som antallet af arbejdstimer i landsdelen. Produktiviteten er defineret som BVT pr. arbejdstime i landsdelen. BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10 og NRBB10 Da industrierhvervene udgør en større del af beskæftigelsen i landsdelene uden for hovedstadsområdet, har det en større effekt på den samlede vækst, når der er en stor tilbagegang i beskæftigelsen. Højere produktivitet synes derfor at være favorabel for landet som helhed, men det kan også give udfordringer i nogle landsdele, hvis det er forbundet med en kraftig tilbagegang i beskæftigelsen. Udviklingen i figur 15 er som bekendt ikke unik for Danmark. De fleste vestlige lande har oplevet et markant fald i industribeskæftigelsen i løbet af de seneste 20 år. Danmark har dog, sammenlignet med lande som Tyskland, Holland og Sverige, oplevet en kraftigere tilbagegang i industribeskæftigelsen. En stor del af beskæftigelsen inden for de private serviceerhverv sker inden for handel og transport. Figur 16 viser udviklingen i beskæftigelse og produktivitet inden for handel og transport landsdel for landsdel. De fleste landsdele har haft fremgang i både beskæftigelsen og produktiviteten inden for handel og transport. København (by) og Bornholm skiller sig ud, da de har haft den største produktivitetsvækst. Produktivitetsvæksten inden for handel og transport er generelt lavere end den produktivitetsvækst, industrierhvervene har oplevet. Samtidigt har der været fremgang i beskæftigelsen inden for handel og transport på landsplan. Dette illustrerer den udfordring, som overgangen fra industri til service skaber. Det er en større udfordring at have vedvarende produktivitetsvækst, når en stadig større del af beskæftigelsen finder sted inden for de private serviceerhverv. Kigger man på udviklingen inden for erhvervsservice på tværs af de danske landsdele, står det endnu klarere, at overgangen fra industri til service i Danmark har været forbundet med fremgang i beskæftigelsen og svag produktivitetsvækst.

20 20 FIGUR 16 Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet i handel og transport, Beskæftigelse Produktivitet Vækst i BVT Hele landet København København Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland (by) (omegn) Sydsjælland Note: Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet. Beskæftigelsen er defineret som antallet af arbejdstimer i landsdelen. Produktiviteten er defineret som BVT pr. arbejdstime i landsdelen. BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10 og NRBB10 Figur 17 viser udviklingen i beskæftigelse og produktivitet inden for erhvervsservice for de enkelte landsdele. Her ses det tydeligt, at der har været markant fremgang i beskæftigelsen inden for erhvervsservice mellem 1995 og 2013 for alle landsdele. Samtidigt har der været en svag tilbagegang i produktiviteten. Man skal dog have for øje, at erhvervsservice er en bred kategori, som indeholder en række forskellige erhverv fra vidensservice til rengøring. Samlet set stemmer den brancheopdelte analyse af den regionale udvikling i væksten overens med konklusionerne fra Produktivitetskommissionen. Industrierhvervene har oplevet en fremgang i produktiviteten og en tilbagegang i beskæftigelsen. Samtidigt har der været beskæftigelsesfremgang og en svag produktivitetsudvikling i de private serviceerhverv. Fra et regionalt perspektiv har væksten været størst i København (by og omegn) og Østjylland, hvilket både reflekterer høj produktivitetsudvikling i byområderne og det faktum, at overgangen fra industri til service er kommet landsdelene med de største byer til gode. Konsekvenserne af regionale forskelle i vækst Overgangen fra industri til service rammer altså de danske kommuner skævt. Kommuner, som historisk har haft en stor industribeskæftigelse, oplever en større tilbagegang i beskæftigelsen. Samtidig er der en tendens til, at nye arbejdspladser inden for de private serviceerhverv i højere grad opstår i de store byer. Særligt efter krisen har der været en

21 21 FIGUR 17 Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet i erhvervsservice, Beskæftigelse Produktivitet Vækst i BVT Hele landet København København Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland (by) (omegn) Sydsjælland Note: Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet. Beskæftigelsen er defineret som antallet af arbejdstimer i landsdelen. Produktiviteten er defineret som BVT pr. arbejdstime i landsdelen. BVT er opgjort i faste priser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10 og NRBB10 tendens til, at de store byområder har været bedre til at fastholde arbejdspladser. Samlet set betyder dette, at en større del af den samlede vækst sker i byområderne. Det er i sig selv hverken godt eller dårligt, at byområderne står for en større del af væksten. Det er fordelagtigt for virksomheder at ligge tæt på andre lignende virksomheder, da det giver bedre mulighed for vidensdeling og adgang til velkvalificeret arbejdskraft. Vækstpotentialet er derfor større i storbyer og høj vækst i byområderne kan sprede sig som ringe i vandet til de omkringliggende byer. Tabel 2 viser, hvor stor en andel af den samlede bruttoværditilvækst de respektive landsdele stod for i hhv og København (by og omegn) stod i 2013 for 32,4 af den samlede bruttoværditilvækst. Det er en stigning på 5,9 point i forhold til Derudover er det kun Østjylland som inkluderer Aarhus som har en større andel af bruttoværditilvæksten i 2013 i forhold til En række områder har oplevet en svag tilbagegang på mellem 0,1 og 0,5 point, imens Sydjylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland i overensstemmelse med billedet i figur 11 har oplevet den største tilbagegang. Et område som Østsjælland, som har haft fremgang i både beskæftigelse og produktivitet mellem 1995 og 2013, har formentlig haft gavn af den højere vækst i København (by og omegn). På samme måde kan Vestjylland og Østjylland også have haft gavn af hinanden.

22 22 TABEL 2 Fordeling af BVT i 1995 og 2013 Landsdel Andel af BVT i 1995 () Andel af BVT i 2013 () Ændring ( point) København (by) København (omegn) Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland ,7 Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Note: Andelene summer ikke til 100, da en lille del af den danske bruttoværditilvækst sker i landsdelen Uden for regioner. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, NRBP10. Det kan dog være et problem, når områder som fx Vest- og Sydsjælland kun oplever en svag produktivitetsvækst i kombination med et fald i beskæftigelsen. Man skal dog have for øje, at Vest- og Sydsjælland kan betragtes som en naturlig del af hovedstadsområdet. Set i det perspektiv, er det ikke unaturligt at nogle områder fungerer som arbejdskraftoplande og oplever en lavere vækst. Dette illustreres i figur 18, som sammenholdt med tabel 2 viser, at de landsdele, som har mistet den største andel af BVT, primært består af kommuner med en relativt høj grad af udpendling. Modsat er landsdelene med byområder som har oplevet den største vækst præget af kommuner med en høj grad af indpendling. Der foreligger en række analyser, som peger på en regional sammenhæng mellem økonomiske faktorer. Fx viser en analyse fra KL, at befolkningsudviklingen i mellem- og bykommuner påvirker befolkningsudvik- Boks 2 Danske virksomheders beskæftigelse og produktivitet under opsvinget og krisen Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) undersøgte i efteråret 2013, hvordan beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig blandt danske virksomheder under det seneste opsving ( ) og den efterfølgende økonomiske krise ( ). Analysen forholder sig kun til de private byerhverv og kigger derfor ikke på udviklingen inden for landbrug og råstofudvinding. Med undtagelse af industrien oplevede de fleste brancher en stabil stigning i beskæftigelsen under opsvinget. Alt i alt steg beskæftigelsen i de private serviceerhverv og bygge- og anlægssektoren med godt og vel fuldtidsbeskæftigede. I den samme periode oplevede industrien et lille fald i beskæftigelsen. Dette skyldtes i høj grad, at der var en meget lille reallokering af beskæftigelse indenfor industrien, hvilket betyder, at der var få nye virksomheder og få nye arbejdspladser. Ser man på den efterfølgende krise, så var det i høj grad i industrien, at beskæftigelsen faldt. På baggrund af registerdata fandt DØRS at der blev nedlagt ca stillinger i industrien mellem 2008 og 2010, og der forsvandt samtidig ca stillinger inden for bygge og anlæg. Den store nedgang i industribeskæftigelsen kan dog ikke udelukkende forklares af konjunkturerne. En del af forklaringen skal også findes i, at der i løbet af de sidste år er sket en gradvis forskydning af beskæftigelsen fra industri til serviceerhverv. Hvad angår produktiviteten, finder DØRS, at industrien var den eneste branche, som formåede at øge produktiviteten fra Efter et lille dyk i produktiviteten i 2008 har industrien og nogle af de private serviceerhverv (information og kommunikation, vidensservice, og erhvervsservice) formået at løfte produktiviteten på trods af den relativt lave vækst. Dette stemmer fint overens med billedet i figur 12, hvor de landsdele med relativt store andele af industribeskæftigelse har formået at øge produktiviteten siden Ser man på billedet gennem hele den sidste økonomiske cyklus, tyder det på, at opsvinget og den efterfølgende krise accelererede den gradvise overgang i beskæftigelsen fra industri til private serviceerhverv. Øget beskæftigelse var den primære forklaring på bruttoværditilvæksten inden for de private serviceerhverv under opsvinget. Industrivirksomhederne formåede derimod at matche den høje efterspørgsel gennem forbedret produktivitet. Efter krisens gennemslag har det især kostet arbejdspladser inden for industrien, mens de private serviceerhverv har formået at bibeholde en stor del af beskæftigelsen. Baseret på: Virksomheders beskæftigelse og produktivitet under opsving og krise. Dansk Økonomi, efterår Det Økonomiske Råds Sekretariat.

23 23 lingen i de omkringliggende landkommuner. Landkommuner, som ligger mere end 40 km fra den nærmeste mellem- eller bykommune, har dog oplevet en negativ befolkningsudvikling sammenlignet med landkommuner, som ligger under 40 km fra den nærmeste mellem- eller bykommune. Derudover viste analysen også, at den økonomiske vækst i den nærmeste by- eller mellemkommune har en positiv effekt på befolkningsudviklingen i landkommunerne. 6 En analyse fra Kraka peger på, at der er en positiv sammenhæng mellem boligprisudviklingen i storbyerne og de omkringliggende kommuner. 7 Analyser viser, at den seneste boligboble havde sit epicenter i storbyerne især København hvor en stor mængde kreditbegrænsede købere fik adgang til markedet bl.a. som resultat af de nye låneformer. Den voldsomme prisudvikling i storbyerne spredte sig så til de omkringliggende kommuner. Landkommunerne, som ligger længere væk fra storbyerne, blev i mindre grad ramt af boligprisudsving. Alt i alt peger analyserne på, at den befolkningsmæssige og økonomiske udvikling i de store danske kommuner påvirker de mindre, omkringliggende landkommuner. Effekten er dog aftagende desto længere væk fra byog mellemkommunerne, man kommer. FIGUR 18 Graden af ud- og indpendling, 2012 Christiansø Høj nettoudpendling Mindre nettoudpendling Mindre nettoindpendling Høj nettoindpendling Hjørring Frederikshavn Bornholm Brønderslev Læsø Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Morsø Skive Mariagerfjord Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup København Lemvig Struer Viborg Randers Norddjurs Albertslund Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Ishøj Holstebro Favrskov Syddjurs Dragør Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Odder Horsens Samsø Vejle Hedensted Billund Varde Fredericia Nordfyn Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Fanø Odense Kalundborg Slagelse Frederikssund Odsherred Egedal Holbæk Halsnæs Lejre Gribskov Roskilde Greve Solrød Ringsted Sorø Køge Hillerød Fredensborg Stevns Helsingør Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Svendborg Ærø Langeland Lolland Næstved Faxe Vordingborg Guldborgsund Note: Høj udpendling er defineret som, at der er mindst 20 flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Mindre udpendling er defineret som, at der er mellem 0 og 20 flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Høj indpendling er defineret som, at der er mindst 20 flere arbejdspladser end beskæftigede. Mindre indpendling er defineret som, at der er mellem 0 og 20 flere arbejdspladser end beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik, Rasb11 og Rasa11. 6 Andersen (2014). 7 Heebøll (2014).

24 24 Vækstårsager Samlet set peger analysen på, at kombinationen af urbanisering, overgangen fra industri til service og de produktivitetsfordele, der er i storbyerne, gør at væksten i højere grad finder sted i byområderne. Alle de nævnte faktorer er stærke internationale tendenser, som kan synes svære at ændre på. Der er dog stadigvæk en række områder, hvor en styrket indsats formentlig kan løfte væksten i nogle af de landsdele, som har haft lav vækst de seneste år. Dette gælder fx adgangen til højtuddannet arbejdskraft og en mobil arbejdsstyrke, som hurtigt kan besætte ledige stillinger. Potentiale for bedre udnyttelse af kvalificeret arbejdskraft Som nævnt pegede Produktivitetskommissionen bl.a. på dårlig udnyttelse af veluddannet arbejdskraft som en mulig forklaring på den svage danske produktivitetsudvikling især inden for de private serviceerhverv. Figur 19 viser andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse i industrien, private serviceerhverv og den offentlige sektor. Andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse i de private serviceerhverv i Danmark er lavere end gennemsnittet i EU- 15 og USA. Samtidig ses det, at andelen FIGUR 19 Andel af beskæftigede med en videregående uddannelse i 2010 Danmark EU-15 USA Industri Private serviceerhverv Offentlig sektor Note: EU-15 inkluderer Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Videregående uddannelse er uddannelser af minimum to års varighed. Den offentlige sektor er offentlig administration, sundhedsvæsen og uddannelsessystemet. Den offentlige sektor er således afgrænset på samme måde i alle lande i figuren. Kilde: Produktivitetskommissionen: Danmarks produktivitet hvor er problemerne? (2013). Figurdata stammer fra tilhørende faktaark.

25 25 med en videregående uddannelse i den offentlige sektor er højere end gennemsnittet i EU-15 og i USA. Flere undersøgelser understøtter, at der er en sammenhæng mellem veluddannet arbejdskraft og produktivitet. I en analyse af vækst og produktivitet i danske virksomheder fandt Erhvervs- og Vækstministeriet, at der var en positiv sammenhæng mellem andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse og produktiviteten. 8 Analysen viste også, at uddannelsesniveauet er lavere blandt virksomheder, som er lavproduktive over en længere årrække. Derudover finder DEA, at længere uddannelse gavner produktiviteten hos den enkelte medarbejder, og at der er en positiv sammenhæng mellem andelen af højtuddannede medarbejdere og den samlede produktivitet i virksomheden. 9 Det er dog ikke muligt at sige, hvorvidt den sidste effekt skyldes, at højtuddannede medarbejdere øger produktiviteten eller om højproduktive virksomheder ansætter højtuddannede. Ud fra figur 19 kan man ikke nødvendigvis konkludere, at det ville være gavnligt for den danske produktivitet at flytte nogle af de offentligt ansatte med en videregående uddannelse over i de private serviceerhverv. Veluddannet arbejdskraft i den offentlige sektor er essentielt for, at ressourcerne i den offentlige sektor bliver udnyttet bedst muligt, og borgerne dermed nyder godt af god offentlig service. Kvalitetsudvalget peger dog på, at der i løbet af de næste år vil være en stor udfordring med at få det stigende antal højtuddannede danskere ind på det private arbejdsmarked. 10 Det forventes, at der frem mod 2030 kommer flere med en videregående uddannelse (heraf personer med en kandidatuddannelse eller ph.d.). Af dem med en lang videregående uddannelse forventes det, at omkring 80 ( ) skal finde ansættelse i det private erhvervsliv, hvilket kan hjælpe til at løfte produktiviteten i de private serviceerhverv. Det er dog essentielt, at man sikrer et godt match mellem udbuddet af højtuddannede og det private erhvervslivs efterspørgsel af arbejdskraft på nationalt og regionalt plan. Velkvalificeret arbejdskraft skal være tilgængelig i hele landet og ikke blot i de største byområder. Kigger man på fordelingen af højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark kontra lignende lande, tyder det på, at der er potentiale for et bedre regionalt match. Figur 20 viser andelen af beskæftigede, som enten har en lang videregående uddannelse eller arbejder på tilsvarende vidensniveau inden for videnskab og teknologi. Figuren er opdelt på regioner og viser niveauet for Danmark, Tyskland, Holland, Finland og Sverige. Figuren viser, at flere af de danske regioner har en lavere andel højtkvalificeret arbejdskraft sammenlignet med andre lande. En mere mobil arbejdsstyrke Hvis der i fremtiden skal være højere vækst i hele landet, er det vigtigt med en høj arbejdskraftsmobilitet. Dette sikrer, at ledige stillinger hurtigt bliver besat, så virksomheder undgår flaskehalsproblemer. Arbejdskraftsmobilitet indebærer både, at man er villig til at flytte, og at infrastrukturen muliggør pendling. Dårlig udnyttelse af højtuddannet arbejdskraft er en mulig forklaring på den lave produktivitetsvækst. Sammenlignet med andre europæiske lande og USA, har de private serviceerhverv i Danmark en lavere andel af beskæftigede med en videregående uddannelse. 8 Erhvervs- og Vækstministeriet (2012). 9 Junge, M. og Skaksen J. R.: Produktivitet og videregående uddannelse (2010). Rapport udarbejdet for DEA 10 Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014).

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013 nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere