Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte
|
|
- Peter Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere. Hovedparten af de nye ufaglærte er unge mænd, hvor hver tredje har indvandrerbaggrund. AE s fremskrivninger af strukturerne på arbejdsmarkedet forudsiger, at flere tusinde ufaglærte står uden job inden for en tiårig periode. Analysen giver et fingerpeg om, hvem der er i farezonen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. af privatøkonom Mie Dalskov og stud.polit. Andreas Mølgaard 9. juli 2010 Analysens hovedkonklusioner Det ufaglærte arbejdsmarked har ændret sig markant igennem de seneste 30 år. Tidligere udgjorde med dansk oprindelse størstedelen af det ufaglærte arbejdsmarked, mens størstedelen af de nye generationer af ufaglærte er mænd, hvoraf en tredjedel har indvandrerbaggrund. Analysen viser, at de nye ufaglærte fortrinsvis er koncentreret omkring storbyerne, og typisk finder ansættelse inden for servicefagene som fx salgs- og omsorgs. I analysen er der fundet en række forskellige arketyper ved hjælp af en statistisk analysemetode. De otte typer er: renovations- og transport, rengørings- og lagerre, omsorgsre, unge mænd i byggeriet, arbejdsmænd og landmænd, midaldrende ufaglærte i, re og kontor. AE s fremskrivninger viser, at det danske arbejdsmarked vil stå med alt for mange ufaglærte allerede inden for en ti-årig periode. Derfor vil mange af de nye ufaglærte stå med en usikker fremtid på arbejdsmarkedet. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Forandringer på det ufaglærte arbejdsmarked En femtedel af det danske arbejdsmarked har kun en uddannelse svarende til folkeskoleniveau. 1 Det ses af figur 1, der viser det danske arbejdsmarked fordelt på uddannelse. Det svarer til, at næsten personer i arbejdsstyrken kun har en grundskoleuddannelse, og altså ikke nogen kompetencegivende uddannelse. Det ufaglærte arbejdsmarkedet bliver ofte omtalt som ét samlet arbejdsmarked, hvilket giver anledning til forestillinger om, at de ufaglærte er en sammentømret gruppe, hvor alle ligner hinanden. Denne myte holder imidlertid langt fra. Som denne analyse viser, er mangfoldigheden på det ufaglærte arbejdsmarked rent faktisk temmelig stor. Figur 1. Det danske arbejdsmarked fordelt på uddannelse 21,2 33,8 5,0 40,0 Ufaglærte Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm.: Figuren viser arbejdsstyrken fordelt på højest fuldførte uddannelse. Den ufaglærte arbejdskraft er defineret som personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse samt personer med et uoplyst uddannelsesniveau. Kilde: AE på baggrunds af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Selvom andelen af ufaglærte er størst blandt de ældre generationer, er der stadig en del unge, der hvert år forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelsessystemet. Som det fremgår af tabel 1, er andelen af ufaglærte knap 10 procentpoint lavere blandt de årige set i forhold til de årige. Tabel 1. ufaglærte fordelt på generationer Ufaglærte Befolkningen ufaglærte Antal pers år , år ,4 Anm.: Ufaglærte er defineret som personer i alderen år, der ikke er i gang med en uddannelse og højest har folkeskolens afgangsprøve eller uoplyst uddannelse. 1 Den ufaglærte arbejdskraft er i analysen defineret som personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse samt personer med et uoplyst uddannelsesniveau. Det skal bemærkes, at voksen- og efteruddannelse ikke indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af højeste fuldførte uddannelse. En ufaglært med f.eks. et AMU-kursus vil derfor stadig fremstå som ufaglært. 2
3 De nye ufaglærte er yngre mænd og indvandrere Tidligere var hovedparten af ufaglærte. I dag tegner det omvendt til, at fremtidens ufaglærte i høj grad bliver mænd. Det fremgår af figur 2, der viser fordelingen af de unge og ældre ufaglærte på køn. Blandt de ufaglærte i 50-årsalderen er over halvdelen, mens det omvendte gør sig gældende for de årige. De yngre generationer af ufaglærte er fortrinsvis mænd, idet 56 procent af de ufaglærte under 30 år er mænd. Figur 2. Ufaglært arbejdskraft fordelt på køn ,8 53, ,2 46, år år 0 Mænd Kvinder En af de store ændringer på det ufaglærte arbejdsmarkedet er den etniske sammensætning. Tidligere var det fortrinsvis etniske, der udgjorde hovedparten af den ufaglærte arbejdsstyrke. I dag er det, som tabel 2 viser, især indvandrere og efterkommere. I den ældre generation har 9 ud af 10 dansk baggrund. Blandt de yngre generationer har blot 6 ud af 10 dansk oprindelse, mens mere end hver tredje er indvandrer eller efterkommer. Tabel 2. Ufaglærte fordelt på herkomst år år Danskere 62,2 90,9 Indvandrere 34,4 8,9 Efterkommere 3,4 0,2 I alt 100,0 100,0 3
4 De nye ufaglærte bor i storbyerne Tidligere tiders ufaglærte var spredt ud over Danmark. Figur 3 viser den geografiske fordeling af de ufaglærte i 50-årsalderen. Som det ses, er der ikke stor forskel på, hvor de ældre ufaglærte bor. Kun omkring storbyerne, dvs. i Nordsjælland og i Østjylland, er der relativt få ufaglærte i 50- årsalderen. Figur 3. Fordeling af ufaglærte årige på kommuner Anm.: Kortet viser fordelingen af alle ufaglærte i alderen år. Figur 4 viser, hvor de nye ufaglærte bor i landet. Som det fremgår, er det især i storbyerne, der bor mange ufaglærte under 30 år. Samlet set er koncentrationen af ufaglærte under 30 år langt mindre jævn end blandt tidligere generationer. Udover i storbyerne er det især i yderkantsområderne som Sønderjylland, Vestjylland, Nordjylland, Sydfyn samt det sydlige Sjælland, hvor de unge ufaglært bor. Omvendt er der få ufaglærte unge i Nordsjælland, i det østlige Jylland samt på Nordfyn. 4
5 Figur 4. Fordeling af årige på kommuner Anm.: Kortet viser fordelingen af alle ufaglærte i alderen år. Tabel 3 sammenfatter generationernes fordeling over landsdelene. Især i København er der stor forskel på andelen af ufaglærte mellem aldersgrupperne. Næsten hver femte af de ufaglærte under 30 år bor i København, mens det samme gælder knap hver tiende af de årige. Tabel 3. Fordeling af ufaglærte på alder og landsdele årige årige Antal pers. Antal pers. København by , ,2 Københavns omegn , ,1 Nordsjælland , ,1 Vest- og Sydsjælland , ,6 Østsjælland , ,7 Bornholm 400 0, ,1 Fyn , ,6 Sydjylland , ,4 Vestjylland , ,2 Østjylland , ,1 Nordjylland , ,1 I alt , ,0 5
6 De nye ufaglærte r i servicesektoren Det er ikke kun baggrundssammensætningen på det ufaglærte arbejdsmarked, der har ændret sig. Mens de ufaglærte tidligere fandt i den offentlige sektor eller indenfor personlige tjenester, så har sammensætningen ændret sig således, at de yngre generationer af ufaglærte typisk er ansat i servicefagene. Tidligere var den ufaglærte beskæftigelse især koncentreret omkring en og den offentlige sektor. Dette ses i tabel 4, der viser fordelingen af de ufaglærte på brancher. Tabel 4. Ufaglærte fordelt på brancher år år Bygge og anlæg 7,8 5,9 Energi- og vandforsyning 0,1 0,5 Finansiering og forretningsservice 16,5 13,2 Handel, hotel og restauration 22,6 14,4 Industri 17,7 19,5 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 5,8 3,0 e og personlige tjenester 18,5 32,0 Transport, post og tele 10,6 11,1 Uoplyst aktivitet 0,4 0,4 I alt 100,0 100,0 Anm: Der ses kun på ufaglærte i beskæftigelse, der ikke samtidig er i gang med en uddannelse. Generelt er der i dag færre ufaglærte på arbejdsmarkedet end tidligere. Derfor udgør de ældre generationer en større andel af deres arbejdsmarked end tilfældet er blandt de unge. Især inden for transportsektoren og handelssektoren udgør de unge ufaglærte en markant mindre del end de ældre generationer. Selvom hovedparten af de yngre ufaglærte er ansat indenfor handelssektoren, så udgør de unge ufaglærte knap 23 procent af de unge i branchen imod 31 procent for de årige. Den eneste sektor, hvor de ufaglærte i dag udgør en større andel af beskæftigelsen end tidligere, er inden for landbruget. Dette ses i figur 5, der viser de ufaglærtes andel af den samlede beskæftigelse fordelt på branche. 6
7 Figur 5. Ufaglærtes andel af den samlede beskæftigelse fordelt på branche Hele markedet Transport, post og tele Off. og personlige tjenester Landbrug m.m. Industri Handel m.m. Forretningsservice Bygge og anlæg år år Anm: Figuren viser andelen af ufaglærte i forhold til det samlede antal beskæftigede inden for hver aldersgruppe og brancher. Tallet 21,1 pct. for årige betyder, at de ufaglærte i alderen år udgør 21,1 procent af det samlede antal beskæftigede i samme aldersgruppe. Der ses kun på ufaglærte i beskæftigelse, der ikke samtidig er i gang med en uddannelse. Yngre ufaglærte er ansat som ekspedienter og rengøringsassistenter Der er ligeledes forskel på, hvilke typer af job, som de ufaglærte varetager. Det ses af tabel 6, der viser ufaglærte fordelt på arbejdsfunktion. Blandt de yngre ufaglærte er der markant flere ansat inden for detailsalg samt service og omsorgs. en blandt de yngre ufaglærte er således på 22 procent mod de 16 procent af blandt de årige. Hver femte ufaglærte under 30 år er altså ansat i salgs eller inden for pleje og omsorg. Samtidig er de ufaglærte i højere grad end tidligere ansat i job med maskin- og transport eller i, der ikke kræver særlige kvalifikationer. en i, der indeholder anlægs-, renovations- og rengørings, er vokset fra 23 til 27 procent over generationerne. Omvendt er de yngre generationer af ufaglærte ikke nær så ofte ansat til at udføre kontor eller, der kræver viden på mellemniveau som for eksempel pædagog, sygepleje og undervisning. Dette kan skyldes, at uddannelseskravene er vokset inden for en række stillinger. Man kræver måske i højere grad end tidligere personale med formelle kvalifikationer. 7
8 Tabel 6. Ufaglærte fordelt på arbejdsfunktion årige årige Ledelse 3,3 2,9 Vidensintensivt på højt niveau 3,2 3,1 Vidensintensivt på mellemniveau 7,1 14,0 Kontor 8,5 16,2 Detailsalg, service- og omsorgs 21,9 16,3 - herunder salgs 7,3 2,2 - herunder omsorgs 14,6 14,1 Landbrugs- og gartneri 0,3 0,6 Håndværkspræget 9,4 6,7 Maskin el. transport 18,3 17,1 Andet 27,9 23,1 - herunder rengøring 13,4 10,0 - herunder i byggeriet 14,2 12,8 Anm: Der ses kun på ufaglærte i beskæftigelse, der har oplysninger om jobfunktion. Hvem er i risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet? AE s fremskrivninger for arbejdsmarkedet viser, at der frem imod 2019 vil være et overudbud af ufaglærte, mens der vil mangle personer med kompetencegivende uddannelser. Dette vil alt andet lige lægge et pres på det ufaglærte arbejdsmarked, således at der i fremtiden vil være flere ufaglærte end stillinger, der skal besættes. Tabel 7 viser fremskrivningerne af arbejdsmarkedets strukturer. Som det ses, vil der være et underudbud på faglærte samtidig med, at der vil være et overudbud på næsten uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder, at mange ufaglærte vil være i fare for at miste deres de kommende år. Tabel 7. Ændring i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud Efterspørgsel Ubalance Ændring i pers. Ufaglært Gymnasial Erhvervsudannede Videregående uddannede I alt Kilde: AE-beregninger. 8
9 Med sigte på de fremtidige ændringer på arbejdsmarkedet er det interessant at undersøge, hvem der er i risikogruppen for at miste deres. Denne del af analysen er i praksis udført som en klyngeanalyse, der inddeler de ufaglærte i forskellige grupper. Grupperne er konstrueret således, at de ufaglærte, der lægges i samme gruppe, ligner hinanden mest muligt. Den statistiske metode sørger for, at afstanden mellem de forskellige variable i hver gruppe minimeres, og på den måde samles de ufaglærte i nogle naturlige grupper. Analysen har inddelt de ufaglærte i beskæftigelse i 8 grupper ud fra oplysninger om jobtype, branche, alder, køn, etnicitet, bopæl og antal års skolegang. Resultatet af klyngeanalysen ses i figur 6. Nedenfor følger en beskrivelse af gruppernes primære karakteristika. Figur 6. Klyngeanalyse af ufaglærte i beskæftigelse Grp. 1: Renovations- og transportre (7,6 pct.) Unge mænd, der bor i hovedstaden. Næsten alle har 9-10 års skolegang. Gruppen, der har den højeste andel indvandrere og efterkommere. Typisk ansat indenfor renovation og transport såsom bustrafik, taxikørsel. Grp. 2: Rengørings- og lagerre (20,7 pct.) Fortrinsvis personer i alderen år, der har under 9-10 års skolegang. Hovedparten bor i provinsen, og udgør lidt mere end halvdelen af gruppen. Mere end 8 ud af 10 udfører inden for f.eks. rengøring og lager. Gruppen har den næsthøjeste andel indvandrere og efterkommere. Grp. 3: Omsorgsre (9,1 pct.) Typisk i 50'erne, der bor på landet. De fleste har mindre end 9-10 års skolegang, og er ansat i den offentlige sektor. De typiske jobfunkioner er dagplejemødre, pædagogmedjælpere samt social- og sundheds. Grp. 4: Unge ufaglærte mænd (15,1 pct.) Hovedsageligt mænd i 30'erne, der bor i provinsen. Næsten alle har 9-10 års skolegang. Beskæftigelse indenfor flere brancher, men byggeriet og landbruget er klart overrepræsenteret i gruppen. Grp. 5: Landmænd og arbejdsmænd (16,8 pct.) Mænd over, der har under 9-10 års skolegang og bor i provinsen. Landbruget og byggeriet er dominerende, men også transportsektoren udgør en pæn andel. De typiske jobfunktioner er som f.eks. anlægs eller landmands. Grp. 6: Ufaglærte i 40'erne (14,1 pct.) Ufaglærte af begge køn i 40-årsalderen (89 pct.), der bor i provinsen. Den gruppe med flest, der har 9-10 års skolegang, og næsten alle er. Mange forskellige brancher er repræsenteret, men primære arbejdsfunktion er (75 pct.) indenfor rengøring, omsorg eller byggeriet. Grp. 7: Industrire (11,5 pct.) Mænd over, der bor i provinsen eller på landet. To-tredjedele har 9-10 års skolegang. Næsten alle r med betjening af maskiner i en f.eks. i fødevare- eller jern/metal -en. 9 ud af 10 r i en. Grp. 8: Kontor (5,2 pct.) Kvinder på år, der bor i hovedstaden, og er ansat på kontor indenfor postvæsenet, detailhandlen eller banker og sparekasser. Næsten alle har klasses afgangsprøve. 8 ud af 10 ansat indenfor handel og service. Anm.: Figuren viser resultaterne af en klyngeanalyse blandt ufaglærte i beskæftigelse. Hver gruppe er beskrevet med de primære karakteristika. Analysen er udført i STATA ud fra en stikprøve på 25 pct. af ufaglærte i beskæftigelse i 2008 (ca observationer). Analysen er lavet på baggrund af variablene: Køn, alder, herkomst, bopæl, branche, arbejdsfunktion og antal års skolegang. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008) samt kørsler i STATA. 9
10 Renovations- og transportre (Grp. 1) Den første gruppe i analysen udgør ca. 8 procent. Der er tale om unge mænd, der bor i Hovedstaden. Hver tredje i gruppen er under 30 år, og langt de fleste har en grundskoleuddannelse på klassesniveau. De typiske arbejdspladser er inden for renovation og transport som f.eks. buschauffører, taxichauffører og skraldemænd. Restauranter og vikarbureauer er ligeledes højt repræsenteret. Hver fjerde i gruppen har anden herkomst end dansk, hvilket er den højeste andel blandt alle grupperne. Gruppen har den laveste andel inden for. 2 En række af de væsentligste baggrundskarakteristika for gruppe 1 er vist i figur 7. Rengørings- og lagerre (Grp. 2) Anden gruppe udgør med sine 21 procent den største andel af det ufaglærte arbejdsmarked. Gruppen består fortrinsvis af personer over, der bor i provinsen, dvs. byer uden for hovedstadsområdet. Lidt over halvdelen er, og der er generelt få med klasses afgangsprøve. De typiske arbejdspladser er servicefag såsom rengøring og vikarbureauer eller handels- og transportbranchen. Mere end 8 ud af 10 er ansat i job, hvor de udfører som f.eks. rengørings-, lager- eller service. Det er den højeste andel af personer med blandt grupperne. en af personer med anden etnisk herkomst er næststørst i denne gruppe. De primære karakteristikfaktorer for denne gruppe ses af figur 8. Figur 7. Renovations- og transport (grp. 1) Figur 8. Rengøring og lager (grp. 2) i i m. m. under under over over Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Figur 9. Omsorgsre (grp. 3) Figur 10. Unge ufaglærte mænd (grp. 4) i i m. m. under under over over Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). 2 I Danmarks Statistik registerdata er der oplysninger om arbejdsfunktion alt efter arbejdsområde. Hovedgrupperne er ledelse, Videnstungt på højt niveau, Videnstungt på mellemniveau, Kontor, Detailsalg, service og omsorgs, Landbrugs, Håndværkspræget, Maskin- og transport og Andet, der ikke kræver særlige kvalifikationer. 10
11 Omsorgsre (Grp. 3) Gruppen udgør 9 procent og består fortrinsvis af i 50 erne, der bor på landet. Langt de fleste har mindre end 9-10 års skolegang, og den offentlige sektor er den største arbejdsplads. De typiske jobfunktioner er dagplejemødre, pædagogmedhjælpere samt social- og sundheds. Unge ufaglærte mænd (Grp. 4) Gruppen udgør 15 procent af det ufaglærte arbejdsmarked, og består primært af unge mænd i 30 erne, der bor uden for hovedstadsområdet. Næsten alle har 9-10 års skolegang, og de typiske arbejdspladser er inden for byggeriet (20 pct.) og transportsektoren (9 pct.), men også landbruget udgør en forholdsmæssig stor andel. Denne gruppe har også en del ansat indenfor forsvaret. Landmænd og arbejdsmænd (Grp. 5) Den femte gruppe udgør 17 procent af det ufaglærte arbejdsmarked, og består næsten udelukkende af mænd over, der bor i provinsen dvs. i byer udenfor Storkøbenhavn, og har mindre end 9-10 års skolegang. Landbruget (11 pct.) og byggeriet (17 pct.) er - som i gruppe 4 - de dominerende erhverv, men også transportsektoren (9 pct.) udgør en større del. De typiske arbejdsfunktioner er inden for byggeriet og fremstillingssektoren samt transport- og anlægs som f.eks. kloakr eller pedeller. Ufaglærte i 40 erne (Grp. 6) Gruppen udgør 14 procent og består primært af ufaglærte i 40 erne. Gruppen adskiller sig primært grundet den snævre aldersfordeling, idet 89 procent personer er i alderen år. Dette gør, at andelen af personer med 9-10 års skolegang er høj. 9 ud af 10 har dansk baggrund, og udgør lidt over halvdelen. Mange forskellige brancher er repræsenteret, men alle udfører en eller anden form for. Blandt mændene er de typiske jobfunktioner i byggeriet samt rengørings- og renovations. Blandt ne er de typiske jobs: Børnepasning, rengøring og køkkenmedhjælp. Figur 11. Land- og arbejdsmænd (grp. 5) Figur 12. Ufaglærte i 40 erne (grp. 6) i i m. m. under under over over Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). 11
12 Figur 13. Industrirne (grp. 7) Figur 14. Kontor (grp. 8) i i m. m. under under over over Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Industrire (Grp. 7) Gruppen udgør 12 procent. Næsten alle r i en med betjening af maskiner. Der er typisk tale om mænd over, der bor i provinsen, dvs. i byer uden for hovedstadsområdet. Lidt over halvdelen har 9-10 års skolegang, hvilket er lidt mere end den gennemsnitlige andel for alle ufaglærte. Langt de fleste r inden for jern- og metalen (35 pct.), men også fødevareen (22 pct.) og den kemiske (9 pct.) er overpræsenteret. Kontor (Grp. 8) Den mindste gruppe udgør blot 5 procent. Gruppen består næsten udelukkende af danske i årsalderen, hvilket ses af figur 14. Næsten alle r på kontor, og de fleste bor i Hovedstaden. De typiske arbejdspladser er postvæsenet, banker eller detailhandlen. Stort set alle har 9-10 års skolegang. Uddannelse er løsningen, hvis ikke de ufaglærte skal tabes Som analysen viser, består det ufaglærte arbejdsmarked af mange forskellige jobtyper og ikke mindst mange forskellige personer. Det er ikke kun fabriksre eller dagplejemødre, der er ufaglærte, men også kontor, landmænd og service. En del af forklaringen på den store mangfoldighed er den udvikling, som det ufaglærte arbejdsmarked har gennemgået. Blandt de yngre generationer af ufaglærte er det især job i servicesektoren, der er overrepræsenteret, mens det blandt de lidt ældre generationer er - eller håndværks samt offentlige ansættelser. Dette er sket som en del af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor man i nogle sektorer har måttet lukke en del af arbejdspladser og erstattet dem med mere videnstunge jobfunktioner. Dette har medvirket til, at en stor del af de ufaglærte job i dag skal findes i servicesektoren som f.eks. pleje, pasning, salg og service. AE s fremskrivninger på arbejdsmarkedet viser som sagt, at der kommer til at mangle mere end personer med en kompetencegivende uddannelse samtidig med, at der er et overudbud af ufaglærte på knap personer frem imod Der bliver med andre ord kamp om de ufaglærte arbejdspladser, da der er mange flere ufaglærte end der er brug for. 12
13 Der er med andre ord mange grupper, der risikerer at gå en usikker fremtid i møde på arbejdsmarkedet, når der bliver kamp om de ufaglærte arbejdspladser. Det er især de yngre generationer, der kommer til at mærke de strukturmæssige skift på arbejdsmarkedet, og dermed kan komme til at stå som tabere i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at der allerede nu tænkes i uddannelse og opkvalificering af den ufaglærte arbejdsstyrke. Dette gælder både de nye generationer men også de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet. Selvom der er sket markante skift på det ufaglærte arbejdsmarked i løbet af de seneste 30 år som analysen har vist så er der stadig mange, der ikke har fået sig en uddannelse, og er trådt direkte ud på arbejdsmarkedet efter folkeskolen. Løsningen er, at alle unge skal sikres en uddannelse efter folkeskolen. Ingen ung under 18 år skal være på arbejdsmarkedet uden at være i gang med en uddannelse. Uddannelse er en guldrandet investering både for den enkelte og for samfundet, dels fordi de uddannede har en højere produktivitet, og dels fordi personer med uddannelse har en langt bedre arbejdstilknytning. Der er altså god mening i at sikre, at ingen forlader folkeskolen uden at tage en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efterfulgt af en videregående uddannelse. Blandt de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, er løsningen opkvalificering og videreuddannelse samt en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sørger for at hjælpe de ledige til det rette job. Problemet med denne plan er, at udviklingen de seneste år er gået i den gale retning. Hver fjerde 26- årig har i dag ingen uddannelse udover folkeskolen, og på den måde ender hvert år op imod unge i gruppen af ufaglærte, der går et usikkert arbejdsliv i møde. Regeringen er med andre ord langt fra sin egen målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i I stedet for den målsætning der tydeligvis ikke kan nås inden for 5 år foreslår AE, at der indføres obligatoriske ungdomsuddannelser, således at man sikrer, at det laveste uddannelsesniveau i fremtiden mindst er en ungdomsuddannelse. 13
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereLangtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereKæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed
Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereHvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?
Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereStore virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereByggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mere